HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI

Transkript

1 Klimatilpasning på Nordkysten - Havnesand til kyst Genanvendelse af havnesand fra Gilleleje og Hornbæk havne HAVNESAND LOKAL UDVIKLING ØKONOMI Genanvendelse af havnesandet fra Gilleleje og Hornbæk havne DHI og Hasløv & Kjærsgaard Endelig rapport 23. maj 2013 HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 1

2 Gilleleje Rågeleje Dronningmølle Hornbæk Hellebæk Tisvildeleje Helsingør Gilleleje og Hornbæk havne - vigtige aktive byer på kysten 2 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

3 INDHOLD Indledning...3 Sammenfatning Havnesand - fra problemer til muligheder...5 Basisundersøgelser Opgave 1.1 Beskrivelse af kysten og havnene...17 Opgave 1.2 Generel for specifik beskrivelse af kystprocesser og klimaændringer...27 Opgave 1.3 Metode til minimering af tilsanding i havneindsejlingerne samt til oprensning og bypass...43 Opgave 1.4 Administrative og lovgivningsmæssige forhold...53 Opgave 1.5 Tekniske og mijømæssige forhold i forbindelse med kystforbedring...69 Opgave 2. Analyse af forholdene omkring Gilleleje Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand...81 Opgave 3. Analyse af forholdene omkring Hornbæk Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand...89 Indledning Nærværende rapport er udarbejdet på grundlag af udbud fra Gribskov og Helsingør Kommuner i forening, og tilbud fra DHI og Hasløv & Kjærsgaard af 21.januar Tilbuddet indeholdt to hovedelementer: Generel klimatilpasning af Nordkysten og Havnesand til kysten. Basisundersøgelserne stammer fra opdelingen i de oprindelige specifikationer og tilbud på løsning af opgaven. I processen skiftede ønsket fra bygherren over til mere fokus på genanvendelsen af havnesandet fra Gilleleje og Hornbæk Havne, og den overordnede analyse af klimatilpasningen af Nordkysten blev nedprioriteret. Alle grundlæggende undersøgelser til den overordnede analyse af mulighederne for klimatilpasning af kyststrækningen foreligger i basisundersøgelserne. Rapporten er bygget op på den måde at sammenfatningen sammenfatter de overordnede problematikker og muligheder på en overskuelig og enkel måde, og basisunderøsgelserne underbygger de relevante tekniske aspekter af genanvendelsen af havnesandet og klimatilpasningen af kysten. Det er hensigten at sammenfatningen og de enkelte basisundersøgelser kan læses og bruges samlet eller enkeltvis hver for sig. Bilagskort Oversigtskort over Sjællands Nordkyst...99 HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 3

4 4 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

5 SAMMENFATNING Havnesand - fra problemer til muligheder HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 5

6 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER Gilleleje Rågeleje Dronningmølle Hornbæk Hellebæk Tisvildeleje Helsingør 1. SAMMENFATNING - Fra problemer til muligheder Kystens og havnenes tilstand Den nordsjællandske kyst er en erosionskyst, som historisk har mistet store sandmængder fra kystprofilet, så sandstrandene bliver smallere og smallere og flere steder er helt borteroderede, og kysten mister både landskabelige, rekreative og turistmæssige kvaliteter. På de kyststrækninger, hvor Gilleleje og Hornbæk ligger, er der imidlertid fortsat relativt meget sand, der transporteres langs kysten, og som gør det nødvendigt for de to havne hvert år at gennemføre oprensninger af indsejlingerne og afgravning af tilstødende strande for at kunne opretholde havnenes besejlingsdybder og funktioner. De aktive havne er ikke alene en erhvervsmæssig kvalitet, men har også stor betydning for turisme og friluftsliv på og omkring havnene, hvad enten det er som hjemhavn for de lokale sejlere eller det ermuligheden for at tiltrække sejlende sommergæster eller at havnenes maritime miljø danner grundlag for en intensiv turisme på kajer, moler, kiosker, butikker og restauranter. Havnene er også hjemsted for et badeliv pga. de strande, der er opbygget som tilsanding op imod havnemolerne. Manglende sandtransport forbi havnene For havnene er sandet en stadig udfordring. Tidligere blev sandet efter oprensning i indsejlingen og afgravning på tilstødende stranden, bortskaffet enten ved salg og borttransport eller ved klapning på søterritoriet. Denne praksis er næsten fuldstændig ophørt. Det meste sand fra oprensning og afgravning bypasses nu til kysterne øst for havnene for at bidrage til opretholdelse af sandvandringen langs kysten. Det gælder imidlertid for begge havne, at de ikke har haft ressourcer til at håndtere de sandmængder, der er nødvendige, for at sikre optimale besejlingsforhold og for at sikre tilstrækkelig sandtransporten forbi havnene. Herudover er placeringen af det sand, der føres tilbage til kysten, ikke optimal med henblik på at beskytte kysten bedst muligt mod erosion. Dette skyldes bl.a. uhensigtsmæssige administrative procedurer vedrørende klapning og bypass af sand til de nedstrøms kyster. Havnesandets potentialer - Havnesandet kan være medvirke til at stabilisere kysten, som ellers fortsat eroderer på grund af underskud af sand. - Havnenes udgifter til at fjerne havnesandet vil kunne deles med flere interessenter og derved blive mere overkommelig for havnene og tilføre et billigere råstof til sandfodring. - Havnesandet vil kunne skabe et fælles samarbejdsprojekt på tværs af traditionelle skel i form af organisationer, grundejerforeninger og kommuner. - Havnesandet anvendes til naturnær stabilisering af kysten, som vil kunne tjene som nationalt eksempelprojekt i forhold til den fortsatte sikring af de danske kyster på en bæredygtig måde, med hensyn til økonomi, landskabslige, rekrative og turismemæssige kvaliteter. 6 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

7 var sat ind I Gilleleje afsnittet. Der er ikke så gode. Filerne hænger lidt nede i mailen. Alternativt kan du tage et foto fra COWI's rapport, f. eks dette fra Nakkehoved: HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER EROSION AF KYSTEN (NAKKEHOVED, RETTIGHEDER COWI) Karsten HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 7

8 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER TILSANDING I GILLELEJE HAVN Gilleleje Havn i dag Tilsanding og oprensning i Gilleleje Havn I forbindelse med projektet er det vurderet, om havneudformningen i Gilleleje kunne justeres for at løse en række af de aktuelle tilsandingsproblemer. Tilsandingen i Gilleleje Havn foregår hovedsagelig i indsejlingen og i havnemundingen, mens det vurderes, at der kun føres mindre mængder sand over vestmolen. En del af tilsandingen i havnemundingen føres videre til det sydøstlige hjørne af yderhavnen, hvor det aflejres udenfor det område som jævnligt oprenses. Der er kun oprenset i dette område én gang siden den østlige indermole blev bygget i Det vurderes herudover at der trænger sand ind i lystbådehavnen ved gennemskylning/overskylning af den indre del af østmolen, som har en meget lav topkote (ca. 1,5 m), hvilket fører til aflejring af sand langs østmolen i lystbådehavnen. Den del af sandet som af naturen transporteres forbi indsejlingen aflejres på et stort grundt område øst for havnen, hvorfra kun ca. halvdelen transporteres ind på stranden og videre ned langs kysten. Overordnet vurderes det at udformningen af havnens dækværker Figur 6 Sandaflejring i SØ lige hjerne af yderhavn. er stort set optimal. Der oprenses gennemsnitligt årligt m3 sand fra indsejlingen. Dette klappes kystnært ud for Strandbakkerne. Herudover afgraves årligt 4.000m3 ral/grus fra Veststranden, som udnyttes kommercielt. Det har været diskuteret at pumpe det oprensede sand fra indsejlingen ud over østmolen via en rørledning. Denne løsning kan imidlertid ikke anbefales idet sandet herfra ikke vil blive transporteret videre ned langs kysten. Herudover vil en opfyldning af den store, lavvandede bugt øst for havnen markant ændre kvaliteterne for den kystnære del af byen øst for havnen. Det har været diskuteret at forhøje østmolen for at reducere tilsandingen i lystbådehavnen, men denne løsning er ikke tilstrækkelig undersøgt til at kunne anbefales, idet det ikke er dokumenteret at tilsandingen i lystbådehavnen kommer ind over/gennem østmolen. Der er imidlertid andre begrundelser for at udbygge østmolen, idet der er vanskelig adgang til lystbådehavnen fra den smalle bro som forløber langs indersiden af østmolen. En rekreativ udbygning af østmolen kunne derfor overvejes. Det har også været vurderet, om der hensigtsmæssigt kunne etableres en åbning i østmolen i forhavnens sydøstlige hjørne således at det sand som samles her naturligt kunne føres ud af forhavnen. Etablering af en sådan åbning skønnes imidlertid at ville øge tilsandingen i andre dele af forhavnen og der kan ved østlige storme desuden forekomme indstrømning at sand til forhavnen gennem en sådan åbning. Etablering af en sådan åbning kan derfor ikke anbefales. Gilleleje Havns tilsanding - Gilleleje havn er over tid kraftigt udvidet ud på søterritoriet. - I Gilleleje er sandtransporten foran havnen efterhånden nogenlunde stabiliseret, således at der sker en delvis bypass forbi havnen; men der er fortsat meget store mængder af sand som i den forbindelse aflejres i havneindsejlingen, og på det grunde område øst for havnen. 8 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

9 H AV N E S A N D - F R A P R O B L E M E R T I L M U L I G H E D E R Revleopbygninger Tilsanding i yderhavnen LUFTFOTO 2012, MÅL CA. 1: KORT , MÅL CA. 1: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor der er part i Danmarks miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. KORT 1898, MÅL CA. 1: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor H A S L Ø V & K J Æ R S G Ader A er R part D Ii Danmarks DHI I miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. 9

10 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER KLITTEN VEST FOR HORNBÆK HAVN Hornbæk Havn i dag Tilsanding og rensning i og ved Hornbæk Havn Klitten i Hornbæk vokser til stadighed med ca m3 om året. Der pågår en betydelig sandfygning fra stranden op i klitten og fra klitten ind over byen og over havnen, hvilket er til stor gene kommunen, havnens brugere og for beboerne tæt på kysten. Herudover er klitten vokset betydeling i højden, hvilket generer udsynet over havet. Det skal bemærkes at såvel standen som klitten vest for havnen er kunstige, idet de er dannet som tilsanding vest for Hornbæk Havn. Uden havnens tilstedeværelse ville stranden sandsynligvis være som ud for Hornbæk Plantage, dvs. smal og stenet. Figur 6 Fældning af krat I klitten vest for Hornbæk Havn. Der oprenses gennemsnitligt årligt m3 fra indsejlingen og der afgraves årligt ca m3 fra veststranden, samt fra det grunde område øst for havnen. Heraf klappes årligt m3 kystnært ud for Hornbæk Plantage og m3 fodres på kysten øst havnen m3 pr.år nyttiggøres til anden strandfodring udenfor nærområdet. Det diskuteres derfor af reducere klittens højde og standens bredde. En del af sandet i klitten ville kunne afgra- 10 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD ves og afsættes lokalt uden udgift for klittens ejere (Naturstyrelsen), hvorefter klitten kunne retableres i reduceret højde. Med henblik på at vedligeholde denne situation foreslås det i dette projekt at reservoirudgravningen vest for Hornbæk Havn bringes relativ tæt på den nuværende strandlinje, således at der sker en reduktion af strandbredden og en begrænset erosion i klitfoden. Herudover bør det også i det videre arbejde undersøges, om klitdannelsen kan begrænses ved at etablere sandfangere i form af faskiner eller læhegn på stranden hen over vinteren, som ville gøre det muligt om foråret at bortgrave sammenføget sand på selve bagstranden, dvs. uden for klitområderne. Hornbæk Havns tilsanding - Hornbæk Havn er over tid kraftigt udvidet ud på søterritoriet, og i mindre grad på siderne af de oprindelige havneanlæg. - I Hornbæk strækker havnen sig i dag så langt ud fra kysten, at der i forhold til havnens størrelse og kapacitet - i en status quo situation - fortsat kan forventes meget voldsomme opbygninger af sand på stranden og i klitten vest for havnen, samt på det grunde område øst for havnen. Med hensyn til eventuelt at reducere højden af de højeste klitter i området vest for havnen skal det bemærkes at dette i fremtiden kunne indgå i en totalløsning af problemerne omkring stranden og klitten vest for Hornbæk Havn, som relaterer sig til tilsanding, sandfygning og klittens begrænsning af udsigten over vandet fra Strandvejen. Kystdirektoratet har god erfaring med regulering af klitter, idet hele klitterrænet på Skallingen blev gennemgravet i 2011 og 2012 med henblik på at finde miner fra krigens tid.

11 H AV N E S A N D - F R A P R O B L E M E R T I L M U L I G H E D E R Revleopbygninger Tilsanding til søs Tilsanding til lands LUFTFOTO 2012, MÅL CA. 1: Kystlinjen ca. år 1930 KORT , MÅL CA. 1: Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor der er part i Danmarks miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i Kystlinjen ca. år 1898 andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. KORT 1898, MÅL CA. 1: H A S L Ø V & K J Æ R S G A A R D I D H I I 11

12 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER Der vil gå 4-5 år inden tilsandingen igen når havneindssejlingen (mindre oprensning i indsejling kan være nødvendig derudover) Større reservoiropgravning Anslået m3 sand Oprensningsområde 2-5 meters dybde. Oprenses til 4-5 meters dybde. GILLELEJE HAVN MED SKITSERET OPRENSNINGSOMRÅDE Ændret oprensningspraksis omkring havnene Reservoirudgravninger ved Gilleleje og Hornbæk havne Det anbefales, at de relativt små årlige oprensninger i de to havne erstattes af større, samlede oprensninger, som inddrager et større oprensningsområde omkring havnene. De større oprensninger skal ikke gennemføres hvert år, men kan gennemføres med 4-5 års intervaller, evt. med mindre oprensninger af indsejlingerne med kortere intervaller. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. De nuværende oprensninger af sejlrenderne i de to havne sker dels i selve sejlrenden og dels på de tilstødende lavvandede områder umiddelbart øst og vest for sejlrenderne. Det foreslås at gennemføre større, samlede uddybninger både øst og vest for havnene for derved af skabe reservoirer, som øger intervallerne mellem nødvendige oprensninger fra hvert år til hvert år. Uddybningen af reservoir vil også medvirke til at reducere strandfrembygningerne vest for havnene, ved at uddybningerne føres helt ind til 2-3 meters vanddybde, så udskridninger i kystprofilet sikrer en kontrolleret tilbagerykning af strandlinjen. Uddybnin- gerne vurderes ikke at påvirke badesikkerheden negativt. Reservoirudgravning ved Gilleleje Havn Ved Gilleleje anbefales det, at der ca. hvert 5. år gennemføres en oprensning foran havnen både øst og vest for indsejlingen i størrelsesordenen m3. Reservoirudgravning ved Hornbæk Havn Ved Hornbæk Havn foreslås oprenset ca m3 således at der etableres et stort reservoir vest for indsejlingen samt et mindre på det grunde område øst for indsejlingen. Herved kan indsejlingen opretholdes i op mod fem år med en begrænset løbende vedligeholdelse. Ved Hornbæk er der mulighed for, at reservoiret vest for havneindsejlingen placeres forholdsvis tæt på kysten, så den fortsatte opbygning af strand og klit med ca m3 om året, begrænses. Anvendelse af havnesandet Anvendelse af havnesandet Reservoiruddybningerne ved de to havne giver mulighed for, at der kan benyttes mere effektive bypass-metoder, ved indpumpning på selve stranden, herunder også bagstranden. Ved at gennemføre oprensningen med større mængder åbnes der nye muligheder for at nyttiggøre sandet på kysten. De større mængder giver mulighed for anstilling af rørledning, som sikre at sandet deponeres på den øvre del af strandprofilet. Herved vil sandet kunne indgå i egentlige kystbeskyttelsesprojekter dels som en supplerende sikring af kysten imod erosion og dels som en del af en samlet plan for rehabilitering af sandstrandene langs Nordkysten. Sådanne helhedsorienterede kystbeskyttelsesprojekter vil dels komme grundejerne til gode og vil dels medvirke til naturgenopretning og øget rekreativ kvalitet af strandene. Anstillingsudgifterne er forholdsvis store, hvorfor de minimale reservoirvoluminer vurderes at være i størrelsesorden m3 pr. deponeringsområde. Det giver mulighed for at sikre en strandlængde pr. indpumpning i størrelsesorden 1000 m under forudsætning af at der fodres med ca. 100 m3 per m. Med denne størrelse af sandfording vurderes det at man kan opnå en levetid på mellem 3 og 5 år i modsætning til levetiden for de små sandfordinger som har været praktiseret tidligere, hvor levetiden erfaringsmæssigt var af størrelsesordenen 12 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

13 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER Der vil gå 4-5 år inden tilsandingen igen når havneindssejlingen (mindre oprensning i indsejling kan være nødvendig derudover) Reservoiropgravning Anslået m3 sand Oprensningsområde 2-4,5 meters dybde. Oprenses til 3,5-4,5 meters dybde. HORNBÆK HAVN MED SKITSERET OPRENSNINGSOMRÅDE et halvt år. Anvendelse af Gilleleje Havns havnesand Af de m3 sand kunne de m3 placeres øst for havnen ved Strandbakkerne, hvorved kysten øst for Gilleleje Havn vil blive delvist stabiliseret. De resterende m3 kan derimod placeres frit på kysten herunder vest for Gilleleje Havn på de kyststrækninger, som er stærkest påvirket af erosion, og hvor det er muligt at finde nogle kystsikringslag, som er interesserede i at aftage sandet. De større sandmængder muliggør, at en sandpumper via en rørledning kan pumpe sandet helt ind på stranden, hvor det fordeles dels ved af flytte på udledningspunktet og dels ved at en dozer udjævner sandet. Forslaget viser, hvordan en sådan indpumpning kan tilpasses fx Strandbakkerne øst for Gilleleje Havn, men andre erosionsbelastede områder kan også overvejes. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Den anden halvdel af de m3 skal ikke nødvendigvis placeres øst for Gilleleje Havn, men kan placeres vest for havnen. Flere lokaliteter er mulige, fx strækningen Tisvildeleje til Vejby eller ved Rågeleje. Anvendelse af Hornbæk Havns havnesand Ved Hornbæk vil sandmængderne fra reservoirudgravningen skulle placeres på kysten øst for havnen. Indpumpningen af sand vil mindske den miljømæssige belastning fra den tunge kørsel, der i dag bringer sandet fra havneområdet til kysten øst for havnen., Der er mulighed for enten at placere det indpumpede sand traditionalt langs stranden, men det er også muligt på denne kyst at placere sandet i et mere afgrænset depot, efter det såkaldte sandmotor princip. Herefter vil sandet med naturens hjælp gradvist over de følgende år transporteres imod øst langs kysten ud for Hornbæk Plantage. Denne metode har den miljømæssige fordel af sandet transporteres videre ved naturlige processer og sandfodringen skader derved den marine flora og fauna i området mindre end ved traditionel sandfodring. Herudover skabes der i fordelingsprocessen spændende sandtanger og strandlaguner, som tilfører kysten nye morfologiske elementer til gælde for mennesker og strandfugle etc. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 13

14 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER Gilleleje Rågeleje M M3 Dronningmølle Hornbæk M3 Hellebæk Tisvildeleje Helsingør Gilleleje og Hornbæk havne - kystsikring med havnesand 14 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

15 HAVNESAND - FRA PROBLEMER TIL MULIGHEDER Ydermole sænkes til +1m Ny mole Sandbugt Bølgebryder med badebroer Gennemstrømning af sand ved højvande med bølger PROJEKTFORSLAG FOR GENNEMSKYLDNING AF YDERHAVNEN - GILLELEJE Alternativt udviklingsprojekt for Gilleleje Havn I forbindelse med projektet har der været drøftet forskellige andre tiltag til regulering af tilsandingen i yderhavnen., samt opgradering af de rekreative faciliteter. Havnen har en løbende tilsanding af yderhavnen, som hovedsagelig skyldes sand som trænger ind gennem indsejlingen. I den operationelle del af yderhavnen oprenses dette sand årligt, men i den sydøstlige del, som ligger udenfor besejlingsområdet, oprenses der normalt ikke. Dette er årsagen til sandaflejringen i denne del af yderhavnen. Ortofotos (DDO land): COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehand ling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. Det har været vurderet, om det ville være hensigtsmæssigt at etablere et gennemløb i dette hjørne, men det forventes, at det vil øge tilsandingen i forhavnen. En mulig alternativ løsning er vist på skitsen. I det sydøstlige hjørne foreslås højden af stenkastningen på østmolen reduceret til ca. kote +1 med henblik på, at sandet af indkommende bølger under storm fra NV og højvande skylles over til østsiden af havnen. Skitsen viser en regulering af den ydre østmole, som giver mulighed for en ekstern strand, samt en bølgebryder på østsiden af havnen ud for lystbådehavnen, som uden at etablere en fremrykket kyst øst for havnen skaber et mere attraktivt bademiljø langs østmolen. Konklusion Ved anvendelse af de anbefalede mængder og teknikker i forslagene for Gilleleje og Hornbæk vil sandet kunne få en reel værdi i forhold til stabilisering af kysten. På kysten forventes presset på den eksisterende hårde kystbeskyttelser at mindskes med forventede, men ikke nærmere undersøgte vedligeholdelsesudgifter. De forøgede sandmængder vil øge kystens landskabelige og rekreative kvaliteter for både lokalområdets beboere, sommerhusbeboere og turister. Foreløbige økonomiske og tekniske vurderinger peger på, at prisen på at håndtere en m3 sand ikke vil øges sammenlignet med den nuværende praksis på havnene. Til gengæld er der mulighed for, at sandet mere synligt og reelt bliver et aktivt element i kystens stabilisering og kvaliteter. Der er også gode muligheder for, at en reservoirudgravningerne ved havnene kombineret med større sandfodringer på udvalgte lokaliteter kan føre til markante prisreduktioner, fordi der er flere interessenter om at dele udgifterne til at håndtere sandet. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 15

16 16 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

17 BASISUNDERSØGELSER Opgave 1.1 Beskrivelse af kysten og havnene HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 17

18 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Opgave 1.1 Beskrivelse af kysten og havnene Kystens generelle tilstand Nordsjællands kyst, i det følgende refereret til som Nordkysten, ligger ud til Kattegat med relativt lange frie stræk mod vest og mod nord. Kyststrækningen omfattet af nærværende projekt er de dele af Nordkysten som er beliggende i Gribskov og Helsingør kommuner, dvs. fra Stængehus i vest til Helsingør i øst, se Figur 1. På strækningen er der to havne, henholdsvis Gilleleje Havn og Hornbæk Havn. Herudover afsluttes strækningen i den østlige ende med Helsingør Nordhavn. Projektstrækningen i relation til udstrækningen af Kattegat fremgår af Figur 2. Det fremgår at der er et relativt langt frit stræk hvorover bølgerne kan dannes, af størrelsesordenen 150 km imod NV mens det frie stræk imod vest og nord er lidt kortere. Projektstrækningen kan inddeles i to hovedstrækninger på basis af strækningernes orientering, således er strækningen fra Stængehus til Gilbjerghoved orienteret imod NV til NNV mens strækningen fra Gilbjerghoved til Helsingør er orienteret imod NNØ. Der er dog variationer i kystlinjeorienteringen indenfor de to hovedstrækninger. Den vestlige delstrækning er orienteret imod de længste frie stræk og dette sammenholdt med de fremherskende vestenvinde i Danmark medfører at den vestlige delstrækning er eksponeret for betydelig bølgeaktivitet mens den østlige delstrækning er relativt mindre eksponeret for bølger. Karakteristiske bølgeforhold i form af statistiske retningsfordeling af bølgehøjder, såkaldte bølgeroser, der præsenteret i afsnittet om kystprocesser. Sjællands Nordkyst er en udligningskyst i sent stadie, udligningen af kystlinjen er dog mest fremskredent på den mest eksponerede vestlige delstrækning. Baglandet består af enten moræneler eller marine sedimenter overlejret med flyvesand, se udsnit af Per Smed s 18 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD Figur 1 Kyststrækning omfattet af nærværende projekt. landskabskort i Figur 3 samt kort over overfladesedimenterne på land præsenteret i Figur 4. Havbundssedimenterne i De Danske Farvande er analyseret af GEUS og publiceret i kortet: Havbundssedimenter omkring Danmark, November Et udsnit at kortet dækkende strækningen langs Nordkysten er ligeledes præsenteret i Figur 5. Herudover er dybdeforhold på vand og højdeforhold på land præsenteret i Figur 2 Projektstrækningen set i relation til udstrækningen af Kattegat. De enkelte delstrækninger er mere specifikt beskrevet i det følgende: Stængehus til Tisvildeleje: Marine aflejringer overlejret med klitter udbygges Tisvildeleje til Trillingerne øst for Rågeleje: Stejle og høje moræneklinter Trillingerne til øst for Gilbjerghoved: Marint forland og marine aflejringer overlejret med klitter Gilbjerghoved til Munkerup: Stejle og høje moræneklinter og partier af smeltevandssand Dronningmølle til Hornbæk Plantage: Marint forland og klitter Hornbæk Plantage til Helsingør: Marint forland med gamle kystklinter i baglandet Langs hele projektområdets kyststrækning består stranden af sand med varierende indhold af sten, ral og grus; der er større partier af havbunden ud for morænepartierne hvor bunden består af residualbund på moræne, hvilket giver sig udslag i udvasket hård stenet bund på strandplanet. Størstedelen af kyststrækningerne er bebygget, hovedsagelig med sommerhuse, dog er Gilleleje by og den østligset del af strækningen i Helsingør Kommune bebygget med helårsbebyggelse. De bebyggede strækninger, samt de strækninger hvor en vej løber tæt på kystlinjen, er gennem årene beskyttet med forskellige former for kystbeskyttelse, jævnfør Figur 6 og Figur 7, som viser omfang og typer af følgende typer kystbeskyttelse:

19 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Fremherskende vindretning 210g sommer 300gr vinter 210g Erosionskyst Kystklint, læside Lav kyst, læside Figur 2 Projektstrækningen set i relation til udstrækningen af Kattegat. Blå: Høfder og bølgebrydere Rød: skråningsbeskyttelse På strækningen mellem Stængehus og Gilleleje er kun følgende strækninger uden kystbeskyttelse: Stængehus til Tisvildeleje, dvs. Melby Overdrev og Tisvilde Hegn Vincentstien of Heatherhill Strækningerne mellem ved Havstokken og ved Morbærvej Figur 3 Udsnit af Per Smed s landskabskort over Danmark. På satellit billedet, se Figur 6, fremgår det, at der er en til to revler i kystprofilet. På nogle strækninger er kysten således en klintekyst med stenet strand og relativt hårdt bagland, som typisk fremstår som lidt fremskudte strækninger med høje klinter. Dette sammen med antallet af kystbeskyttelseskonstruktioner indikerer, at kysten er udsat for et betydeligt erosionspres. Langs andre strækninger er der sandstrande, og baglandet består af marine aflejringer overlejret med klitter, dette gælder eksempelvis strækningen mellem Liseleje og Tisvildeleje. På strækningen mellem Gilleleje og Helsingør er kun følgende strækninger uden kystbeskyttelse: Dronningmølle Strandene vest og øst for Hornbæk Havn Strækningen ud for Hornbæk Plantage er delvis beskyttet Havnene i Gilleleje og Hornbæk er opført for mere end 100 år siden og begge havne havde da de blev fuldt udbygget en stor udstrækning i forhold til bredden at transportzonen på de to lokaliteter. Dette har betydet, at havnene gennem mange år har haft en meget stor virkning på transportforholdene i form af: Aflejring af sand vest for havnene, Tilsanding og tilhørende oprensning i indsejlingerne og afgravning af sand på strandene vest for havnene og efterfølgende klapning af sandet på klapplads, Der har dog også i mindre omfang i de seneste årtier foregået begrænset bypass af sand til læsiden af havnene Aflejring af sand øst for havnene, hvilket har ført til opbygning af grunde områder øst for havnene ud for stranden. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 19

20 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Figur 4 Udsnit af Jordartskort for Danmark (GEUS) dækkende Nordsjælland kombineret med udsnit af Havbundssedimenter omkring Danmark (GEUS) dækkende det sydlige Kattegat. Ven- Figur stre signaturforklaring 3 Udsnit dækker af land Jordartskort og højre dækker vand. for Danmark (GEUS) dækkende Nordsjælland kombineret med udsnit af Havbundssedimenter omkring Danmark (GEUS) dækkende det sydlige Kattegat. Venstre signaturforklaring 20 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD dækker land og højre dækker vand.

21 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Figur 5 Dybdeforhold i havet og højdeforhold på land Figur 4 Dybdeforhold i havet og højdeforhold på land ifølge asdfasdf De enkelte delstrækninger er mere specifikt beskrevet i det følgende: HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 21

22 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE o Gilleleje til Hornbæk o Hornbæk til Helsingør Dels akut erosion under storm, hvor der er kraftig bølgepåvirkning og højvande. I disse situationer eroderes der i den øverste del at kystprofilet (bagstrand og klinten) og det eroderede materiale føres dels længere ud i kystprofilet og dels langs kysten Figur 6 Satellit billede fra Google Earth som viser kyststrækningen fra Liseleje til Gilleleje. Blå og røde markeringer angiver henholdsvis høfder/bølgebrydere og skråningsbeskyttelse Dette betyder at havnene i store træk har blokeret for langstransporten og de har dermed påført områderne øst for havnene kraftig erosion. Forholdene omkring havnene er nærmere beskrevet i afsnit 3 og 4. Tilsandingsmønstrene ved de to havne er imidlertid væsentlig forskellige, ved Gilleleje er der en meget kort tilsanding og ved Hornbæk er der en meget lang tilsanding. Dette hænger sammen med, at bølgerne kommer meget skråt ind imod kysten ved Gilleleje (stor indfaldsvinkel) men mindre skråt ind ved Hornbæk. Dette forhold har betydet at den del af sandet som transporteres forbi Gilleleje Havn selv efter mere end 100 år ikke endnu er nået ind til stranden øst for havnen. En forstærkende faktor mht. erosion langs Nordkysten er at der oftest forekommer højvande ved kraftige vinde fra retningsintervallet vest til nord. Der er således to grundlæggende årsager til erosion langs Nordkysten: Dels en ubalance i sedimentbudgettet langs kysten, hvor transporten stiger fra Liseleje imod Gilleleje og igen fra Gilleleje til Hornbæk og fra Hornbæk til Helsingør. Havnene udgør således barrierer for sandtransporten langs Nordkysten idet transporten næsten afbrydes totalt ved havnene og kyststrækningen kan derfor inddeles i 3 næsten uafhængige strækninger: o Stængehus til Gilleleje Da den eneste kilde til det sand som transporteres langs kysten er det sand som tilføres kysten når denne eroderes tilbage. Da den landværts del af kystprofilet, benævnt kysten (kysten er den del af kystprofilet som ligger landværts for overgangen mellem bagstranden og klinten), er sikret imod erosion via den opførte kystbeskyttelse eroderes kysten på disse strækninger ikke længere. Dette har medført at der til stadighed frigives mindre sand til kystens sedimentbudget. Imidlertid påvirker bølger og højvande stadig kystprofilet, hvilket bevirker at erosionen fortsætter på stranden og strandplanet. Dette bevirker at strandene efterhånden er forsvundet på de beskyttede strækninger og der bliver til stadighed dybere ud for de beskyttede strækninger. Disse processer har stået på i næsten 100 år og derfor er der et stort sandunderskud langs Nordkysten. Denne generelle sandmangle forstærker kysterosionen på de strækninger som ikke er beskyttet. Eksempelvis er der en voldsom erosion ud for Vincentstien idet dette område befinder sig nedstrøms for den stærke beskyttede strækning ud for Tisvilde og Vejby. Ligeledes er der kraftig erosion ud for Hornbæk Plantage grundet virkningen fra Hornbæk Havn I fremtiden vil presset på kysterne øges yderligere, idet de klimabetingede havniveaustigninger vil medføre yderligere erosionspres på kysterne. Nationale områder Skov- og Naturstyrelsen (Nu Naturstyrelsen) har i 2004 i samarbejde med Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), Kystdirektoratet, Amtsrådsforeningen, Københavns Universitet, Geografisk institut og en række geologiske eksperter på universiteterne, foretaget en udpegning og beskrivelse af Danmarks nationale inte- 22 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

23 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE resseområder i forbindelse med kystlandskabets geologi, geomorfologi og dynamik. Rapporteringen af denne udpegning af nationale interesseområder er at finde på sitet: kap01.htm. Følgende tekst er plukket fra denne hjemmeside. Formålet med udpegningen er at opstille et udvalg af lokaliteter langs Danmarks 7300 km kystlinie, der enkeltvis og set i sammenhæng kan demonstrere spændvidden i det danske kystlandskab. Hovedparten af lokaliteterne er områder, der på særlig instruktiv vis illustrerer den udvikling og de procesforløb, som siden istiden har udspillet sig langs landets kyster, og som stadigvæk foregår. Hertil kommer en mindre gruppe af geologisk betonede lokaliteter, som mere eller mindre tilfældigt er lokaliseret i kystzonen først og fremmest geologiske profiler i åbne kystklinter. Resultatet af udpegningen fremstår som et forholdsvis restriktivt udvalg af meget interessante områder eller særligt veludviklede enkeltformer i alt 99 områder. De udvalgte lokaliteter er hver for sig nøgleområder for iagttagelse af processer, former og aflejringer i kystzonen og for forståelsen af kystzonens opbygning og tilblivelse. Set under et belyser lokaliteterne endvidere det samlede danske kystlandskab og alle de forskelligartede processer, der har medvirket ved kystlandskabets udvikling. Foruden den nationale interesse vil mange af lokaliteterne have international interesse. Vurderet ud fra de geologiske, morfologiske og dynamiske interesser vil det alt andet lige som oftest være ideelt, hvis naturens kræfter kan udspille sig frit og uden nogen form for indgreb. Men i praksis er det naturligvis nødvendigt at operere ud fra en mere alsidig interessevaretagelse og i den forbindelse at afveje forholdene individuelt på hver enkelt lokalitet. Resultatet vil antagelig blive, at man på mange lokaliteter uden de store problemer vil kunne finde frem til en rimelig afbalanceret løsning med etablering af f.eks. diskret kystbeskyttelse eller kystfodring uden at de her omtalte interesser drastisk forringes. Kystdirektoratet Figur 7 Satellit billede fra Google Earth som viser kyststrækningen fra Gilleleje til Helsingør. Blå og røde markeringer angiver henholdsvis høfder/bølgebrydere og skråningsbeskyttelse har gennem snart mange år forsøgt at udføre kystbeskyttelse så naturvenligt som muligt, og at undlade kystbeskyttelse, hvor beskyttelse ikke er nødvendig. For at opretholde et rigt og naturligt kystlandskab er det selvfølgelig nødvendigt at være opmærksom på kysternes geologiske kvaliteter. I det videre arbejde med at beskytte og benytte landets kyster er der med nærværende publikation om nationale kystlandskaber givet et grundlag for at bedømme, hvor kysterne har national interesse og derfor fortjener særlig opmærksomhed. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 23

24 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Særlige kyststrækninger To kyststrækninger af national interesse er udvalgt indenfor projektområdet, det drejer sig om følgende: Hornbæk Kysten ved Hornbæk indeholder alle de elementer, som karakteriserer den nordsjællandske udligningskyst: bredt lavvandet abrasionsflak dannet ved bølgeerosion. bræmme af marint forland med strandvoldssystemer, opbygget siden stenalderen foran en markant stenalderskrænt. Skrænten skæres af dalen med Hornbæk Sø, der er tolket som en tunneldal. udbredte flyvesandsdannelser med klittopografi. Findes bl.a. i Hornbæk Plantage, hvor skovvæsenet i 1700-tallet foretog et af de første, vellykkede forsøg på klitdæmpning ved tilplantning. tydelig luvtilsanding og læsideerosion. Ses bl.a. langs den aktuelle kyst omkring Hornbæk Havn. Tisvilde Hegn Det udvalgte område udgør den centrale del af den næsten retlinede udligningskyst mellem Gilleleje og Hundested. Marint forland med klitdannelser afspærrer her indløbet til et tidligere fjordsystem - det såkaldte Brødesund - som i stenalderen forbandt Kattegat med Roskilde Fjord og Arresø. På begge sider af forlandsområdet findes aktive erosionsklinter. Det marine forland nærmest Kattegatkysten er opbygget af strandvoldssystemer, som udgår fra kystskrænterne ved henholdsvis Liseleje og Tisvildeleje. Forlandet findes i dag i 3-4 meters højde, og landhævning har medvirket ved tørlægningen af området. Lukningen er yderligere forstærket ved klitdannelser, og langs kysten ses en sammenhængende bræmme af forklitter. I tallet blev også baglandet ramt af voldsom sandflugt, som medførte betydelige ødelæggelser og satte sig dybe spor i egnens liv. Opbygningen af strandvoldssletten med dens klitdannelser ses særlig tydeligt i de åbne områder på Melby Overdrev. 24 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD HORNBÆK, Typisk kystudvikling omkring udligningskyst i hævningsområde. Ved Karsemose lige nord for Arrenakke ligger en udgravet køkkenmødding, og også andre steder omkring Arresø er der gjort fund af bosætninger fra områdets fjordstadium. Arresø blev antagelig afsnøret fra havet omkring 3700 f. kr. Først noget senere lukkes også udløbet fra Roskilde Fjord direkte til Kattegat gennem Brødesund, og i forbindelse hermed åbnes det nuværende løb gennem Kulhus Rende. Kystbeskyttelse og kystfodring langs disse strækninger skal således foretages med respekt og forståelse for disse nationale kystområder som er specielt udvalgt for deres karakteristika. TISVILDE HEGN, Kystudligning langs hævningskyst med betydelig energipåvirkning. Klinterosion kombineret med bugtlukning ved strandvoldsdannelse samt klitdannelse karakteriserer udviklingen, der har ført til afsnøring af et tidligere fjordsystem med forbindelse til Arresø og Roskilde Fjord.

25 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.1 BESKRIVELSE AF KYSTEN OG HAVNENE Overordnet status for kysten På basis af ovennævnte beskrivelse af kystens generelle tilstand kan den situation kysten for nærværende befinder sig karakteriseres som følger: Generelt er sandstrandene løbende blevet mere fattige på sand grundet den udstrakte anvendelse af hård kystsikring. Dette underskud er skønsmæssigt af størrelsesordenen mio. m3 sand for hele den betragtede kyststrækning under forudsætning af at man ønsker retableret sandstrande med en bredde af ca. 10 m. Vedligeholdelse af evt. nye sandstrande vil kræve en årlig sandtilførsel af størrelsesordenen m3 sand per år for den aktuelle kyststrækning I fremtiden vil presset på kysterne øges yderligere, idet de klimabetingede havniveaustigninger vil medføre yderligere erosionspres på kysterne. Dette erosionspres kan kvantificeres til m3 per år for den aktuelle kyststrækning Såfremt det overordnede mål med projektet defineres som retablering af den totale kyststrækning samt vedligeholdelse af den retablerede sandstrand kræver dette følgende tiltag: Engangsfodring af størrelsesordenen 1.0 til 2.0 mio. m3 Årlig vedligeholdelsesfodring på til m3 per år Nærværende projekt gå ud på at undersøge hvordan dette overordnede mål kan tilgodeses, evt. ved at opstille delmål og faseinddelinger. Disse mål skal kombineres med oprensningsbehovet for havnene og med regulering af strandene vest for havnene således at der opnås synergi mellem havnenes og kysternes behov. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 25

26 26 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

27 BASISUNDERSØGELSER Opgave 1.2 Generel og specifik beskrivelse af kystprocesser og klimaændringer HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 27

28 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Opgave 1.2 Beskrivelse af kysten og havnene Generel for specifik beskrivelse af kystprocesser, kysterosion og klimaændringer I dette afsnit beskrives de grundlæggende kystprocesser som forårsager erosion langs Nordkysten samt de specifikke erosionsforhold på Nordkysten. Desuden beskrives den forventede effekt af forudsete klimaforandringer. Erosion skyldes at havets bølger flytter rundt på kystens sedimenter. Det er nyttigt at inddele denne sedimenttransport i to komponenter i forhold til kystens orientering; en langsgående og en tværgående. Begge komponenter af sedimenttransporten kan føre til erosion og i nogle tilfælde skyldes erosion et samspil mellem de to komponenter. Erosion forårsaget af gradienter i langstransporten kaldes i det følgende for kronisk erosion og erosion som forårsages af den tværgående transport kaldes for akut erosion. De to former for erosion opfører sig forskelligt og beskrives derfor hver for i de følgende underafsnit. Generel beskrivelse af transportforhold, kysterosion og effekt af kystbeskyttelse Langstransport forårsages hovedsageligt af bølger som rammer kysten med en skrå vinkel. Langstransporten blev tidligere benævnt materialvandringen eller den langsgående sedimenttransport. Når bølgerne bryder langs kysten driver de en strøm som løber langs med kysten, den såkaldte bølgestrøm. Samtidig bevirker bølgebevægelsen at sediment hvirvles op i vandsøjlen således at det kan transporteres med strømmen. Kombinationen af disse to processer gør at brydende bølger kan transportere store mængder af sediment. Størrelsen af langstransporten afhænger af mange forskellige faktorer hvoraf de vigtigste er bølgehøjde, bølgeretning, sedimentets kornstørrelse samt kystprofilets form. Jo større bølgerne er, og jo finere sedimentet er, jo mere sediment transporteres der. Hvordan langstransporten afhænger af bølgeretning samt bundens udformning er illustreret i Figur 0 1. Heraf ses at sedimenttransporten er størst når bølgerne nærmer Figur 1 Grafen til venstre viser hvordan langstransporten afhænger af bølgernes indfaldsvinkel på kysten. De to grafer til højre viser hvordan langstransporten er fordelt på et typisk kystprofil med én revle. sig kysten i en vinkel på omkring 50 grader. Det faktum at sedimenttransporten aftager, når vinklen mellem bølgeretningen og kystens orientering bliver større end 50 grader gør at kystlinjen bliver ustabil som beskrevet under opgave 1.1. Hvis den dominerende bølgeretning er vinkelret på kysten (0 grader indfaldsvinkel) er den gennemsnitlige langstransport over tid nul. Denne orientering af kysten kaldes kystens ligevægtsorientering. Figur 1 viser hvordan kystprofilet typisk ser ud langs de ubeskyttede dele af Nordkysten. De fleste steder er der en eller to revler i kystprofilet men der er også enkelte strækninger hvor der ikke er nogen revle. Under kraftig bølgepåvirkning bryder bølgerne først på revlen og senere helt inde langs strandkanten. Den resulterende langsgående strøm og langstransport er derfor størst hen over revlen og i den kystnære del af kystprofilet. Langstransporten som er vist i Figur 0 1 svarer til et strandprofil som udelukkende består af mobilt sand. Ofte vil dele af profilet dog være dækket af grovere materiale såsom grus, ral, sten eller moræneler og transporten vil i disse områder være stærkt reduceret i forhold til det der er angivet i Figur 1. Ligeledes vil kystbeskyttelse såsom høfder eller bølgebrydere reducere eller helt eliminere transporten i den inderste del af kystprofilet. Erosion langs en eksponeret kyststrækning såsom Sjællands Nordkyst forårsages som oftest af variationer langstransporten langs med kysten. Hvis langstransporten vokser i transportens retning vil en given kyststrækning modtage mindre sediment opstrøms fra end den mister nedstrøms. Dette underskud af sediment fører til at sediment eroderes fra kystprofilet og kystlinjen vil derfor rykke landværts, dette kandes kysterosion, se Figur 2. Hvis transporten derimod aftager langs kysten vil der på en given strækning være et overskud af sediment hvilket vil give anledning til aflejring i kystprofilet og kystlinjen vil rykke søværts, dette kaldes kystfremrykning eller akkumulation. 28 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

29 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Erosion forekommer således på kyststrækninger hvor langstransporten vokser langs kysten. Naturlige årsager til at transporten vokser langs en kyststrækning er typisk variationer i bølgeforholdene eller i kystens orientering. Effekten af hård kystbeskyttelse Hård kystbeskyttelse såsom bølgebrydere og høfder fungerer ved at reducere eller helt eliminere langstransporten og derved reducere erosionen i den inderste del af kystprofilet. Derimod fungerer skråningsbeskyttelse ved direkte at hindre erosion i den beskyttede del af kystprofilet. Begge typer hård kystbeskyttelse reducerer således frigivelsen af sediment fra den beskyttede kyststækning. Herved reduceres langstransporten ud af den sikrede kyststrækning hvilket medfører øget erosionspres på den tilstødende nedstrøms strækning. Hård kystbeskyttelse standser således ikke årsagen til erosionen men reducerer kun erosionen i den indre beskyttede del af kystprofiler mens erosionen fortsætter i den del af kystprofilet som ikke er beskyttet. En beskyttet kyststrækning vil derfor løbende miste sand, hvilket vil bevirke at strandene forsvinder og at kystprofilet forstejles. Dette medfører øget pres på kystsikringskonstruktionerne, som derfor jævnlig må forstærkes. Denne situation er typisk for store dele af Nordkysten. Som det er set mange steder langs de danske kyster har hård kysbeskyttelse den ulempe at selvom tilbagerykningen af kystlinjen bremses langs den beskyttede strækning flyttes erosionspresset blot ud på den ikke beskyttede del af kystprofilet samt til strækningen nedstrøms for den beskyttede kyststrækning. Et eksempel på dette er vist i Figur 3. I eksemplet er den buede del af kyststrækningen udsat for et naturligt erosionspres da kystens orientering her ændrer sig og langstransporten derfor vokser. Den lige strækning er dog ikke udsat for erosion da transporten her er konstant. Beskyttes den buede strækning vil tilbagerykningen af kystlinjen reduceres og ligeledes vil transporten langs denne reduceres. Dette medfører at den første del af den lige strækning vil være udsat for erosion da denne strækning nu tilføres mindre sand end tidligere og mindre en den mængde der føres videre. Det typiske scenarie vil da være at der opføres mere hård kystbeskyttelse ned Figur 2 Skitse der viser hvordan stigende langstransport forårsager erosion. Fordi langstransporten vokser mod højre fjernes sediment fra kysten hvilket giver anledning til at denne rykker tilbage. langs den lige kyststrækning hvorved erosionspresset løbende forskydes i nedstrøms. Effekten af sandfodring Et alternativ til at forstærke kystsikringen er at tilføre kysten den manglende mængde sand, såkaldt sandfodring eller kystfodring. Sandfodring beskytter kysten ved at erstatte det underskud af sediment som gradienter i sedimenttransporten forårsager på kysten. Herved undgås at sediment eroderes fra kysten og da langstransporten langs den fodrede kyststrækning ikke reduceres vil sandfodring ikke forårsage øget erosion nedstrøms for den fodrede strækning. Sandfodring fjerner dog ikke årsagen til at en kyst eroderer og transportkapaciteten vil derfor løbende transportere det fodrede sand ud af den fodrede strækninger. Derfor er det nødvendigt at gentage fodring med jævne mellemrum. Den mængde sand som tabes fra den fodrede strækning er bestemt af hvor meget sand strækningen tilføres opstrøms fra og hvor meget der transporteres videre nedstrøms. På kyststrækninger som i forvejen er beskyttet af hård kystbeskyttelse eller hvor store dele af kystprofilet består af groft materiale vil sandfodring give anledning til forøget sedimenttransport da en større del af profilet vil bestå af mobilt sand. Den fodrede strækning vil således levere mere sand til den nedstrøms strækning end før fodringen blev iværksat, sandfodring kommer således ligeledes den nedstrøms strækning til gode. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 29

30 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Tværgående sedimenttransport og akut erosion Ud over langstransporten forårsager bølgerne desuden en transport på tværs af kystprofilet. Det er denne tværgående sedimenttransport som former kystprofilet og for eksempel danner revler. Sandkyster vii således indstille sig med et ligevægtsprofil indenfor den aktive del af kystprofilet. Ligevægtsprofilets form er afhængig af kornstørrelsen af sandet i kystprofilet samt af den fremherskende vandstand under typiske situationer med sedimenttransport, mens bølgerne kun har indflydelse på til hvilken dybde ligevægtsprofilet udbredes, dvs. bølgerne bestemmer udbredelse af den aktive del af kystprofilet. Under storm kombineret med højvande vil ligevægtsprofilet ikke være i ligevægt med den forhøjede vandstand hvorved tværtransporten vil medvirke til at etablere et nyt ligevægtsprofil, som passer til den forhøjede vandstand. Dette vil medføre at der fjernes sediment fra den inderste del af kystprofilet og aflejre sedimentet længere ude i profilet. Dette vil opleves som akut tilbagerykning af kystlinjen, såkaldt akut erosion. Under efterfølgende perioder med mindre bølger og normal vandstand vil tværtransporten gradvist retablere det oprindelige ligevægtsprofil. Akut erosion er således delvis en reversibel proces men eventuel skrænterosion under stormfloden vil dog ikke gendannes. Figur 3 Eksempel på hvordan hård kystbeskyttelse kan flytte erosionspresset. Ved Sjællands nordkyst ledsages store bølger typisk af højvande hvilket gør at bølgerne i disse situationer når langt op på bagstranden. I disse tilfælde medfører tværtransporten under højvandssituationen at sediment fra bagstranden transporteres ud i kystprofilet, dvs. der opstår akut erosion. Da der ligeledes i disse situationer typisk er underskud af sand i langstransporten på kysten transporteres det af tværtransporten eroderede strandmateriale videre ned langs kysten og er således ikke til rådighed til igen at blive transporteret ind mod stranden i roligere perioder. Således bidrager akut erosion til at der løbende fjernes sediment fra kysten hvilket er en medvirkende årsag til den pågående kysterosion. Akut erosion i kystklinten under stormflod kan i en hvis 30 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

31 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER udstrækning undgås ved at bygge skråningsbeskyttelse. I så fald vil underskuddet af sediment i den kystnære del af kystprofilet medføre at stranden borteroderes og at der foregår erosion i kystprofilet. De mekanismer som styrer tværtransporten er meget komplicerede og det er derfor ikke muligt at give en kvantitativ beskrivelse af tværtransporten. Det er dog muligt at foretage en vurdering af presset fra akut erosion ved at se på korrelationen mellem forhøjet vandstand og høje bølger. Effekten af havniveaustigninger på kysten Som beskrevet i afsnittet Effekten af klimaforandringer på vandstanden (side 34) forventes klimaændringerne at medføre en gradvis stigning i havniveauet (middelvandstanden). En stigning i middelvandstanden vil kunne påvirke en kyststrækning på to forskellige måder: Stigende middelvandstand vil ligeledes medføre stigende stormfoldsvandstand, hviklet vil medføre øget risiko for oversvømmelse af lavtliggende bagland. Da der ikke er lavtliggende bagland på den aktuelle kyststrækning som analyseres i dette projekt vil dette forhold ikke blive yderligere bearbejdet Stigende middelvandstand til medføre øget erosionspres på kysten, jævnfør nedenstående beskrivelse En stigning i middelvandstanden vil hovedsageligt påvirke erosionspresset ved en forskydning af ligevægtsprofilet, som forklaret under beskrivelsen af akut erosion. De effekter som havniveaustigningerne vil have på langstransporten og den deraf følgende erosion forventes at være af mindre betydning. Derfor vil kyststrækninger som i dag er udsat for et stort erosionspres på grund af kronisk erosion fortsat være udsatte. Ligeledes vil strækninger der i dag er stabile ikke udsættes for et større erosionspres fra kronisk erosion. Der vil dog komme et nogenlunde ensartet erosionspres på alle strækninger grundet havniveaustigningerne, som vil medføre en forskydning af ligevægtsprofilet som beskrevet under akut erosion. Figur 4 Illustration af forskellige strategier til håndtering af det øgede erosionspres fra havniveaustigninger. Figur 4 Illustration af forskellige strategier til håndtering af den øgede erosionspres fra havniveaustigninger. 2.2 Specifikke forhold for Nordkysten HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I Bølgeklima og eksponering af kysten Der er udført simulering af historiske bølgeforhold i de danske farvande for de seneste 18 år. Fra

32 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER På en kyst som under nuværende forhold har en stabil strand vil stigningen i havniveauet forårsage en tilbagerykning af kysten som vist i Figur 4. Bølgeforholdene vil forsøge at danne et nyt ligevægtsprofil som svarer til det eksisterende bortset fra at vandlinjen vil ligge højere og dermed længere ind mod land. Den resulterende kysttilbagerykning Δx kan estimeres ud fra hældningen s af det eksisterende kystprofil og havniveaustigningen Δh efter følgende sammenhæng: Δx = Δh/s På nordkysten er den naturlige hældning af kystprofilet typisk i størrelsesorden s = 1/50 så vis det antages at der vil forekomme en stigning i havniveauet på Δh = 0,8 m vil kysten således rykke ca. 40 meter tilbage for igen at være i ligevægt. Fordelt over ca. 100 år giver dette en årlig tilbagerykning på ca. 0.4 m/år. Dette estimat er selvfølgelig meget groft og den faktiske erosionsrate vil afhænge meget af kystprofilets hældning og baglandets geologi. Estimatet af erosionspresset fra klimaforandringer kan dog benyttes til at vurdere hvor vigtig klimaforandringer er for erosionspresset på kysten. På Nordkysten er de historiske erosionsrater af størrelsesordenen 0.5 m/år og klimaforandringer vil i den forstand give en fordobling af erosionspresset på kysten. Der er grundlæggende tre muligheder for at håndtere det øgede erosionspres som skyldes en stigende vandstand. Figur 0 4 viser en illustration af disse muligheder. Tillad tilbagerykning: I tilfælde af at der ikke findes beskyttelsesværdige bygninger eller infrastruktur i baglandet er det en mulighed at lade kysten rykke tilbage under påvirkning af det øgede erosionspres. Klimaforandringerne vil i så fald forårsage en kysttilbagerykning som beskrevet ovenfor. Hvis der ud over presset fra klimaforandringer er et eksisterende erosionspres vil dette forårsage en hurtigere kysttilbagerykning. Sandfodring: Kan benyttes til at modvirke kysttilbagerykning ved at opbygge kystprofilet således at det danner et ligevægtsprofil svarende til den forhøjede vandstand og bibeholder kystlinjens position. Det er nødvendigt at tilføre nok sand til at hele det såkaldte aktive profil løftes op til et niveau der svarer til stigningen i vandstanden. Dette gælder såvel den del af profilet som ligger over vandlinjen som den del der ligger under vandlinjen. Under vandlinjen strækker det aktive profil sig ud til det der kaldes den aktive dybde som er den vanddybde hvor der naturligt forekommer ændringer i bundniveauet over kortere tidsskalaer (for eksempel under en storm). Hvor stor denne aktive dybde er, afhænger af bølgeklimaet, jævnfør Figur 5 og Figur 6. I grove træk kan man sige af den aktive dybde dl er HS, 12 multipliceret med 2: dl 2HS, 12. For Nordkysten er den aktive dybde således ca. 5 m. Hvor langt det aktive profil strækker sig over vandlinjen er svært at sige generelt men for Nordkysten antages det at strækker sig til 2 m over middelvandstanden. Med en samlet højde hp for det aktive profil på ca. 7 m vil det være nødvendigt med en sandfodring i størrelsesordenen 300 m3/m for at fastholde kystens position. Da stigningen i vandstand sker gradvist kan denne fodring ligeledes udføres gradvist. Det er vigtigt at være opmærksom på at den nævnte fodringsmængde vil skulle lægges til den fodringsmængde som skal til for at modvirke et eventuelt eksisterende erosionspres. Hård kystbeskyttelse: Skråningsbeskyttelse kan ligeledes benyttes til at kontrollere kysterosionen ved fysisk at blokere for kystlinjens potentielle tilbagerykning. Hvilken type kystbeskyttelse som bør vælges for en given strækning afhænger meget af baglandets karakter og af krav til kystens benyttelse. For højt bagland kan der bygges skråningsbeskyttelse, medens det for et lavtliggende bagland kan være nødvendigt at forstærke/forhøje et eksisterende dige eller at opføre et nyt dige, som beskytter imod såvel kystlinjetilbagerykning som imod oversvømmelse. Anvendelsen af hård kystbeskyttelse som reaktion på stigende vandstand har den konsekvens at en eventuel strand vil blive borteroderet. 32 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

33 dreje mod syd således at vestlige bølger alligevel har en betydelig effekt på kysten ved Hornbæk Plantage. B I L A G S R A P P O R T E R - O P G AV E 1.2 G E N E R E L O G S P E C I F I K B E S K R I V E L S E A F K Y S T P R O C E S S E R O G K L I M A Æ N D R I N G E R Specifikke forhold for Nordkysten Bølgeklima og eksponering af kysten Der er udført simulering af historiske bølgeforhold i de danske farvande for de seneste 18 år. Fra disse data er udtrukket bølgeforhold i en række punkter langs kysten som angivet i Figur 5 og Figur 6. Ud over bølgeroser angiver figurerne den bølgehøjde (Hs,12) som i gennemsnit overskrides 12 timer per år. Denne bølgehøjde er en god og forståelig indikator for hvor voldsomt bølgeklimaet er og benyttes som en del af klassifikation af kysten efter følgende skala, jævnfør Mangor Beskyttet: Hs,12 < 1 m Moderat eksponeret: 1 m < Hs,12 < 3 m Eksponeret: Hs,12 > 3 m Det fremgår at bølgeforholdene langs den aktuelle kyststrækning høret til klassifikationen: moderat eksponeret, dog er den NV-vendte sektion mere eksponeret end specielt den sydøstligste del af den NØ-vendte sektion. Som bølgeroserne indikerer, kommer bølgerne ved Nordkysten oftest fra vestlige og nordvestlige retninger. Strækningen mellem Udsholt og Gilleleje er udsat for de største bølger da denne er helt ubeskyttet og har et relativt lang frit stræk mod vest. Kysten ned i retning mod Hundested får gradvist mindre bølger fra vest da de frie stræk er kortere. Figur 5 Bølgeroser som viser bølgeklimaet langs kysten mellem Hundested og Gilleleje. Figur 5 Bølgeroser som viser bølgeklimaet langs kysten mellem Hundested og Gilleleje. Øst for Gilleleje drejer kysten mere mod nordøst og er derfor mere beskyttet i forhold til vestlige bølger. Det lavvandede område ud for Gilbjerg hoved (Gilleleje Flak) får dog de vestlige bølger til at dreje mod syd således at vestlige bølger alligevel har en betydelig effekt på kysten ved Hornbæk Plantage. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 33

34 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Vandstand I de indre danske farvande er vandstanden næsten udelukkende styret af de regionale vejrforhold, det vil sige vind og lufttryk over Kattegat og Østersøen. Kraftig vind presser vandet i vindens retning således at der for eksempel under kraftig vind fra vest over nord til nordnordøst over Kattegat og Nordsøen vil være forhøjet vandstand i den sydlige del af Kattegat og Øresund. Omvendt vil kraftig vind fra sydøst medføre lavvande langs Nordkysten. Figur 7 viser et diagram som illustrerer hvordan vandstandsforhold i Øresund typisk hænger sammen med vindretning. Vandstanden ved Nordkysten kan antages at følge de samme tendenser som ses for Øresund. Figur 6 Bølgeroser som viser bølgeklimaet langs kysten mellem Gilleleje og Helsingør. Figur 6 Bølgeroser som viser bølgeklimaet langs kysten mellem Gilleleje og Helsingør. Ud over bølgedata råder DHI desuden over simulerede vandstandsdata for de seneste 18 år. Disse data er udtrukket i samme punkter som bølgerne og er benyttet til at studere sammenhængen mellem bølger og vandstand. Som vist i Figur 8 varierer vandstanden ved Nordkysten typisk mellem 1 m lavvande og 1.5 m højvande. Da både bølge- og vandstandsforholdene er direkte styret af vindforholdene er der en god korrelation mellem bølgehøjde og vandstand. Som det ses af de to nederste grafer i Figur 8 giver kraftige vinde fra retninger mellem vest og nord anledning til store bølger og forhøjet vandstand ved Nordkysten. Korrelationen mellem bølger og højvande kombineret med det relativt voldsomme bølgeklima gør at nordkysten er udsat for et betydeligt pres fra akut erosion. Effekten af klimaforandringer på vandstanden Det forudsiges at klimaforandringer vil føre til at middeltemperaturen i år 2100 vil være steget med 2 grader i forhold til den nuværende temperatur. Denne temperaturstigning vil have sekundære effekter såsom øget middelvandstand i havene, voldsommere vindklima og mere nedbør. Af disse effekter vil stigningen i vandstand være den der får den største effekt på erosionspresset på Nordkysten. Et voldsommere vindklima vil naturligvis føre til et voldsommere bølgeklima og derved øget erosion, men denne effekt forventes at være af mindre betydning end 34 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

35 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 7 Diagram som viser hvordan vandstandsforhold i Øresund typisk hænger sammen med vindretningen i perioder med kraftig vind. Figur 8 Scatterdiagrammer som viser sammenhængen mellem bølgehøjde og vandstand ud for Gilleleje for forskellige bølgeretninger. vandstandsstigningen. Figur 9 viser den forventede udvikling i middelvandstanden frem til år Det forventes altså at vandstanden fra i dag og frem til år 2100 vil stige med omkring 0,8 m (centralt skøn), det skal dog bemærkes af dette skøn er behæftet med en stor usikkerhed, som anført i figuren. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 35

36 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Langstransport Som tidligere nævnt vil eventuelle sandfodringer på Nordkysten bevirke at langstransporten øges. For at kunne bestemme hvordan en sandfodring vil påvirke sedimenttransporten er der udført to forskellige beregninger af langstransporten langs kysten; én beregning som giver den potentielle transport som forventes at finde sted hvis hele kystprofilet består af sand og én beregning som giver den aktuelle transport som finder sted langs kysten i den nuværende situation. Resultatet af disse to beregninger benyttes senere til at identificere hvilke strækninger der vil være bedst egnede til sandfodring. Potentiel transport og kystklassifikation i relation til ligevægtsorientering Baseret på DHI s bølgedata samt kystens orientering er der foretaget en overslagmæssig beregning af langstransporten langs Sjællands nordkyst fra Hundested til Helsingør. Beregningen er lavet ved hjælp af en empirisk formel som giver langstransporten ud fra bølgernes højde, periode og retning samt kystens orientering. Ud over selve transporten giver denne beregning også kystens ligevægtsorienteringer. Disse er præsenteret i Figur 10 og Figur 11. Figur 8 Scatterdiagrammer som viser sammenhængen mellem bølgehøjde og vandstand ud for Gilleleje for forskellige bølgeretninger. 36 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

37 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 9 Prognose for vandstandsstigningerne frem til år Den sorte linje viser det bedste bud medens de lyse og mørkere faner viser usikkerheden for henholdsvis Danmark og verden. Kilde: DMI HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 37

38 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 10 Satellitfotos som viser kystens nuværende orientering (gule pile) samt kystens ligevægtsorientering (blå pile). Kystens ligevægtsorientering svarer til den dominerende bølgeretning. Forskellen mellem kystens orientering og ligevægtsorienteringen, kaldet hovedindfaldsvinklen, er et udtryk for hvor langt kysten befinder sig fra ligevægtsorienteringen. Hovedindfaldsvinklen udgør sammen med eksponeringsgraden de to hovedelementer i kystklassifikationen, som den er beskrevet i Mangor Hovedindfaldsvinklen er af betydning for valg af kystsikringsmetode, herunder hviklen type af sandfodring, jævn fodring eller depotfording, der anbefales, jævnfør beskrivelsen af disse forhold i afsnittet om sandfording. Den beregnede transport betegnes som den potentielle transport da det i beregningen antages at kystprofilet udelukkende består af sand og at der desuden ses bort fra eventuel kystbeskyttelse som måtte reducere transporten. Da næsten hele Nordkysten er beskyttet af en eller anden form for kystbeskyttelse vil den potentielle langstransport oftest være væsentligt større end den faktiske transport som finder sted langs kysten. Den potentielle transport giver dog nyttig information om den naturlige sedimenttransport langs kysten og dermed hvilke strækninger der bølgeretning. fra naturens hånd er udsat for erosion. Desuden giver den potentielle transport et øvre estimat på hvor stor sedimenttransporten vil være efter en eventuel større sandfodring. Aktuel transport DHI har tidligere beregnet langstransporten langs Nordkysten baseret på historiske ændringer i kystens position, jævnfør ref. /1/. Som nævnt indikerer erosion en variation i langstransporten og ud fra den historiske erosion er det derfor muligt at beregne den reelle transport af sediment langs kysten. Ligesom beregningen af den potentielle transport er denne beregning behæftet med stor usikkerhed og den tager blandt andet ikke hensyn til erosion af den ydre del af kystprofilet langs strækninger der er beskyttet af hård kystbeskyttelse Overordnet beskrivelse af sedimenttransporten langs Nordkysten For at give en overordnet forståelse af sedimenttransporten langs Nordkysten er de to beregninger af langstransporten udført for hele kyststrækningen mellem Hundested Figur 10 Satellitfotos som viser kystens nuværende orientering (gule pile) samt kystens ligevægtsorientering (blå pile). Kystens ligevægtsorientering svarer til den dominerende og Helsingør. Resultaterne fra de to beregninger er vist i Figur 12 og 13. Vest for Gilleleje Ved Kikhavn umiddelbart øst for Hundested svarer kystens orientering til ligevægtsorienteringen og nettotransporten er derfor nul. Fra Kikhavn bevæger transporten sig mod NØ og vokser fra Kikhavn til Gilleleje hvor den opnår sit maksimum. Denne stigning i transporten skyldes dels ændringen i bølgeforholdene langs kysten og dels ændringen i kystens orientering. Som nævnt bliver kysten udsat for større bølger jo længere man bevæger sig fra Hundested mod Gilleleje. Da det primært er de vestlige bølger som er større ændrer den dominerende bølgeretning sig ligeledes langs kysten således at den er mere vestlig jo længere man bevæger sig østpå. Ved Kikhavn svarer kystens aktuelle orientering til ligevægtsorienteringen men i takt med at kysten længere mod 38 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

39 Sedimenttransport mellem Hundested og Gilleleje BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 12 Potentiel (grøn) og aktuel (gul/lysegrøn) NØgående langstransport på kysten mellem Hundested og Gilleleje og SØ-gående langstransport mellem Gilleleje og Helsingør Den aktuelle transport vest for Gilleleje og Hornbæk er henholdsvis ca m3/år og m3/å. Observeret Transport Potentiel Transport øst drejer mere mod nord og den dominerende bølgeretning drejer mod vest vokser forskellen mellem kystens orientering og ligevægtsorienteringen således at forskellen ved Gilbjerg Hoved er omkring 40 grader. De mest markante stigninger i den potentielle transport ses der hvor kystens orientering ændrer sig over korte strækninger, hvilket øst for Gilleleje er ved Kikhavn, Tisvildeleje og Udsholt. Disse markante stigninger i den potentielle transport indikerer et stort naturligt erosionspres. Den aktuelle transport er som forventet kraftigt påvirket af den eksisterende kystbeskyttelse hvilket ses af at den aktuelle transport langs store dele af kysten er væsentligt lavere end den potentielle transport. Det er kun ved den ubeskyttede strækning mellem Tisvildeleje og Liseleje at den aktuelle transport svarer til den potentielle. Det bemærkes at hovedindfaldsvinkelen er mindre end 40 grader for hele kysten vest for Gilbjerg Hoved og kysten har derfor ikke tendens til at blive ustabil. Kyststrækningen fra Gilbjerg Hoved til Gilleleje Havn har en meget stor indfaldsvinkel på 76 idet kystens orientering er 16 og ligevægtsorienteringen er 300. Dette medfører de specielle tilsandingsforhold ved Gilleleje, som er omtalt i beskrivelsen af forholdene omkring Gilleleje. Øst for Gilleleje Transporten langs kysten øst for Gilleleje er generelt mindre end den er vest for Gilleleje hvilket dels skyldes at kysten her er delvist beskyttet mod vestlige bølger og dels at bølgerne de fleste steder rammer kysten med en stor hovedindfaldsvinkel. Kysten øst for Gilleleje er næsten udelukkende udsat bølger fra nordvest, jævnfør Figur 10 og Figur 11. På de dele af kysten som vender mod nord er bølgeindfaldsvinklen derfor omkring hvilket som nævnt giver maksimal transport for den givne bølgehøjde. De kyster som er orienteret mere mod øst modtager bølgerne fra en større vinkel og oplever derfor generelt mindre transport. Desuden har strækninger, hvor den dominerende bølgeindfaldsvin- HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I ,

40 Sedimenttransport mellem Hundested og Gilleleje BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 13 Potentiel (grøn) og aktuel (blå) langstransport på kysten mellem Gilleleje og Helsingør. kel er større end 50 grader, potentiale for at blive ustabile. Disse strækninger kan ret tydeligt identificeres på luftfotos da kystprofilet er meget fladt og man kan derfor se at sandbunden strækker sig lang ud fra land. De to længste strækninger som har potentiale for at blive ustabile er strækningen fra Nakkehoved til Dronningmølle og strækningen fra Ålsgårde til Helsingør. Det største erosionspres findes på de tre kystfremspring ved Nakkehoved, Villingebæk hage og Hornbæk plantage. Erosionspresset på Nakkehoved og Hornbæk plantage skyldes til dels kystens drejning og dels den begrænsede passage af sand forbi Gilleleje og Hornbæk havne. Egnethed til sandfodring på grundlag af kystklassifikation og langstransport budgetterne Som nævnt i afsnittet vedrørende virkning af sandfodring på naturforholdene er der identificeret 3 hovedstrækninger som af forskellige årsager vil være egnede til sandfodring. Observeret Transport Potentiel Transport En oversigt over disse strækninger er præsenteret i oversigtskortet over kystmorfologien (figur 14). I de følgende tre underafsnit beskrives erosionspresset på disse strækninger og erosionspressets betydning for mulige sandfodringer diskuteres. Tisvildeleje til Udsholt Strækningen fra Tisvildeleje til Udsholt har et meget lige forløb og bølgeforholdene er langs strækningen er meget ensartede. Den potentielle transport er derfor nogenlunde konstant langs denne strækning og den er derfor kun udsat for et lille erosionspres fra naturens hånd. Den erosion som historisk har fundet sted skyldes hovedsageligt de store bølgebrydere som blev bygget for mere end 100 år siden ved Liseleje, Tisvildeleje og Rågeleje. Disse tre konstruktioner har givet anledning til kraftig læside erosion. Desuden er der udført kraftig kystbeskyttelse fra Kighavn til Liseleje, idet denne strækning er udsat for et naturligt erosionspres. Med henblik på at fastholde kystlinjens position øst for Tisvildeleje er der efterfølgende opført 40 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD 3 1,

41 Sedimenttransport mellem Gilleleje og Helsingør BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.2 GENEREL OG SPECIFIK BESKRIVELSE AF KYSTPROCESSER OG KLIMAÆNDRINGER Figur 14 Potentiel (grøn) og aktuel (blå) langstransport på kysten mellem Gilleleje og Helsingør. kystbeskyttelse langs store dele af denne strækning som har fordelt erosionspresset længere mod øst. På grund af det begrænsede naturlige erosionspres er strækningen mellem Tisvildeleje og Rågeleje velegnet til sandfodring. Hvis der fodres sand over en strækning på et par kilometer vil denne sandfodring hovedsageligt eroderes ved den opstrøms ende. De dele af den fodrede strækning som ligger længere nedstrøms vil få tilført samme mængde sand som transporteres videre og vil derved ikke opleve nogen betydelig erosion. Overordnet betyder dette at det fodrede sand vil blive flyttet ned langs kysten indenfor den fodrede strækning og der vil hovedsagelig opleves et tab i den vestlige del af fodringsområdet samt en udtynding ved den østlige afslutning. Observeret Transport Potentiel Transport Baseret på resultaterne for den potentielle og den reelle transport ved Tisvildeleje vurderes det at en sandfodring som placeres langs den i forvejen beskyttede kyststrækning mellem Tisvildeleje og Vejby vil miste ca m3 sand om året. Det fodrede sand vil dog vandre østpå og med tiden være til gavn for hele strækningen ned til kystfremspringet ved Udsholt. Det store erosionspres ved Udsholt vil sprede sandet således at det ikke vil have nogen nævneværdig effekt øst for Udsholt. Strandbakkerne Umiddelbart øst for Gilleleje havn findes et lavvandet område som er dannet af det sand som er passeret forbi havnen og er blevet fanget i dennes læzone. Den bagvedliggende kyst er relativt beskyttet mod de fremherskende bølger fra V NV og har kun oplevet moderat erosion over de seneste 50 år, men denne strækning er dog udsat for akut erosion og er derfor beskyttet. Det forventes at en del af det sand som bliver transporteret forbi havnen kommer ind til kysten ved den østlige ende af det lavvandede område omkring m øst for havnen (foran Strandbakkerne). Kysten som strækker sig herfra og østpå til Nakkehoved fyr er udsat for et betydeligt erosionspres. Dette skyldes at bølgepåvirkningen og derved transportkapaciteten vokser mod øst fordi kysten på HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I

42 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS denne strækning er udenfor læområdet fra Gilleleje havn. Desuden modtager kysten kun ca m3 sand om året som passerer havnen vestfra, bl.a. grundet den praktiserede bypass af sand fra oprensningen i indsejlingen til Gilleleje Havn. Den bypassede mænde var tidligere betydelig mindre. En sandfodring ved Strandbakkerne vil kunne retablere en attraktiv sandstrand samt reducere erosionspresset mellem Strandbakkerne og Nakkehoved. Tabet af sand fra en eventuel sandfodring ved Strandbakkerne vurderes til at være omkring m3/år. Det sand som fodres ved Strandbakkerne vil vandre østpå og derved gavne hele strækningen østpå til Nakkehoved. Grundet de meget skrå bølgeindfald på denne kyststrækning foreslås en jævn fordelt sandfodring langs denne strækning. På grund af det erosionspres som findes på strækningen vil fodringen blive tyndet ud efterhånden som den flyttes østpå. Som tidligere beskrevet vil en sandfodring øge transporten langs kysten og den etablerede sandstrand vil derfor være udsat for mere erosion end den eksisterende kyst. Det forventes at en sandfodring vil miste omkring m3 sand om året. Det sand som mistes fra sandfodringen vil dog komme kysten længere østpå til gavn. Ved den østlige ende af Hornbæk Plantage forsvinder det naturlige erosionspres da kysten drejer yderligere og den potentielle transport derved falder. Det sand som mistes fra sandfodringen langs den vestlige ende af Hornbæk Plantage vil derfor kunne bidrage til at danne sandstrand langs kysten længere østpå. Referencer /1/ Nordkysten, Kystpleje og kystsikring. Basisrapport. Februar Udarbejdet af Hostrup Schultz og Sørensen og DHI for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten. Hornbæk plantage Kyststrækningen langs Hornbæk plantage er udsat for et betydeligt naturligt erosionspres som skyldes at kysten drejer med uret ud for plantagen, hvilket gør at transporten stiger langs plantagen. Overordnet er denne strækning uden kystbeskyttelse og strækningen har derfor været udsat for betydelig erosion igennem årene. Dette har medført at der de seneste årtier opført spredt kystbeskyttelse langs strækningen for at sikre P-planser mm. Herudover er denne kyststrækning beliggende nedstrøms for Hornbæk Havn, hvilket har medført yderligere erosionspres som beskrevet i opgave 3. Den pågående erosion har dels bevirket at der ikke er nogen sandstrand på kysten og kystprofilet er generelt meget stejlt og stranden består overvejende af ral og sten. Disse forhold gør at det vil kræve en stor initial fodring hvis der skal etableres en attraktiv sandstrand. Man kunne med fordel udføre et pilotprojekt med depotfodring på denne strækning, idet dette vil reducere miljøvirkningerne. 42 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

43 BASISUNDERSØGELSER Opgave 1.3 Metoder til minimering af tilsanding i havneindsejlinger samt til oprensning og bypass HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 43

44 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS Opgave 1.3 Metoder til minimering af tilsanding i havneindsejlinger samt til oprensning og bypass Opgave 1.3 Metoder til minimering af tilsanding i havneindsejlinger samt til oprensning og bypass Generelt vedrørende virkning af bølgeklima på aflejring, bypass og bølgernes udjævning af sandfodring Når en havn bygges på en kyst hvor der foregår en sandtransport vil havnen gribe ind i transporten. Transportforholdene langs en kyst er karakteriseres ved kystklassifikationen, som er beskrevet under opgave 1.2, dvs. ved en eksponeringsgrad og ved en indfaldsvinkel for de fremherskende bølger. Når vi taler sandtransport for kysten henvises der til netto langstransporten, dvs. den resulterende transport langs kysten angivet ved en årlig transport i m3/år og en retning af denne. Nettotransporten kan fremkomme ved forskellige bølgeklimaer, som udtrykt i kystklassifikationens indfaldsvinkel. Dette har interesse fordi kysten opfører sig forskelligt afhængig af om de fremherskende bølger har en lille eller en stor indfaldsvinkel med kystnormalen med hensyn til følgende forhold: aflejring af sand opstrøms for konstruktioner (havne, høfder eller bølgebrydere) naturlig bypass af sand ved konstruktioner bølgernes udjævning af strandfodring ved traditionel fodring jævnt fordelt langs stranden eller ved fodring i depot, hvor sandet efterfølgende fordeles langs kysten ved bølgernes påvirkning. Forholdene vedrørende aflejring, bypass og udjævning af fodringssand for de to principielt forskellige bølgeklimaer er klassificeret i Tabel 1. Tabel 1 Virkning af bølgeklima på aflejring, bypass og udjævning af fodringssand. Forholdene vedrørende sandfodring diskuteres mere detaljeret i afsnit 1.5. Det fremgår af tabellen at aflejrings- og bypass forhold er forskellige afhængigt af indfaldsvinklen. Lille og stor indfaldsvinkel er repræsenteret af de to havne henholdsvis Hornbæk og Gilleleje. Metoder til minimering af tilsanding i havneindsejlinger og optimering af bypass Udover disse generelle forhold har havnens udformning og udstrækning i forhold til bredden af transportzonen ligeledes stor indvirkning på tilsandingsforholdene. Disse forhold er tidligere beskrevet i paperet: Bypass Harbours at Littoral Transport Coasts, Ref. /x/, som bl.a. er baseret på undersøgelser i forbindelse med Hanstholm, Thorsminde og Hvide Sande havne på vestkysten. De metoder som er udviklet i denne sammenhæng er ligeledes anvendt i analysen af forholdene ved Hornbæk Havn, jænvfør rapporten: Hornbæk Havn, Vurdering af tilsandingsproblemer og forslag til oprensningsprogram, Oktober 2010, jævnfør ref. /x/. Disse undersøgelser har medført en ny erkendelse af vanskelighederne med opretholdelse af tilstrækkelig besejlingsdybde for forskellige typer havne på sandtransportkyster. I den forbindelse opereres med forskellige typer af havne i relation til den overordnede udformning: Dels den traditionelle type, som består af en hovedmole op imod de fremherskende bølger suppleret med en sekundær mole. Det er denne type havn som Hornbæk var indtil 1987, da den østlige mole blev bygget. Denne type havn er udformet med henblik på at yde beskyttelse for de fremherskende bølger, men er uhensigtsmæssig mht. tilsanding idet sandet lejres umiddelbart nedstrøms for hovedmolen (sandfangeren) hvilket er i indsejlingsområdet. Dels bypasstypen bestående af to næsten symmetriske ydermoler, som udgør et strømlinet forløb. Dette er som Hornbæk Havn efter østmolen blev bygget og ligeledes som Gilleleje haven er udformet. Denne type havn vender mundingen direkte mod havet og yder beskyttelse i havnen vha. spredning af bølgeenergien (dif- 44 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

45 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS Konceptet for udformning af en bypasshavn med lille udstrækning er følgende: Udnyttelse af den strømlinede udformning i kombination med den store mængde bølgeenergi, som er til rådighed i indsejlingsområdet under storm, til at formidle mest mulig bypass og mindst mulig tilsanding med den størst mulige naturlige dybde ved mundingen. Konflikten mellem disse krav opstår, når tilsandingen på den opstrøms side af havnen bliver så stor, at det medfører, at den naturlige vanddybde ved havnemundingen bliver væsentlig mindre end den krævede besejlingsdybde. Det er den tilstand Hornbæk Havn befinder sig i for nærværende og til dels også Gilleleje Havn. Man kan i denne situation overveje flere principielt forskellige muligheder for at etablere tilstrækkelig besejlingsdybde: Figur 1 Oversigt over bypasshavne som funktion af udviklingstidspunkt og udstrækning af havn i forhold til bredden af littoralzonen. Gult: Transportzone. Orange: Revle, fra /x/. fraktion) i forhavnen og vha. en indermole, som også optager bølgeenergi. Fordelen ved denne type havn er, at den medfører mindre sedimentation og dermed mindre oprensning, og at man i visse tilfælde kan opretholde en naturlig dybde, som er tilstrækkelig til besejling, uden oprensning. Dette er bl.a. tilfældet for Hanstholm Havn, som dog også har en speciel beliggenhed på et kystfremspring. I mange tilfælde aftager den naturlige dybde dog med tiden, efterhånden som det opstrøms område akkumulerer mere og mere sand, således at der bliver meget lavvandet opstrøms for indsejlingen. Det er denne situation som såvel Hornbæk Havn som Gilleleje Havn befinder sig i for nærværende. Når man vurderer bypasshavne skelner man mellem to tilfælde: Lille havneudstrækning i forhold til bredden af transportzonen. Stor udstrækning i forhold til bredden af transportzonen. Disse forhold er illustreret i nedenstående Figur 1. Hornbæk og Gilleleje er i den situation, som er markeret med en rød cirkel. 1. Beskyt mundingen mod indtrængning af sand ved at bygge en sandfanger (som man gjorde i perioden 1880 til 1968). 2. Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med øget oprensning. 3. Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med tilbagerykning af kysten opstrøms for havnen og vedligeholdelse af denne. 4. Udbygning af en symmetrisk strømlinet forhavn med henblik på at rykke mundingen ud på dybere vand men med opretholdelse af bypasstypen. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 45

46 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS BYPASS VED HAVNE - LØSNINGSKATALOG Man kan i denne situation overveje flere principielt forskellige muligheder for at etablere tilstrækkelig besejlingsdybde: 1. 1 Beskyt mundingen mod indtrængning af sand ved at bygge en sandfanger (som man gjorde i perioden 1880 til 1968) Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med øget oprensning Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med tilbagerykning af kysten opstrøms for havnen og vedligeholdelse af denne Udbygning af en symmetrisk strømlinet forhavn med henblik på at rykke mundingen ud på dybere vand men med opretholdelse af bypasstypen Figur 1 Oversigt over alternative muligheder for etablering af tilstrækkelig besejlingsdybde for bypasshavn med lille udstrækning i forhold til bredde af transportzone. 46 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

47 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS Ad 1. Beskyttelse af mundingen med en ny sandfanger anses for uhensigtsmæssig af følgende årsager: Erfaringen fra Hornbæk og mange andre havne har vist, at stranden hurtigt vil bygge ud til enden af den nye sandfanger, hvorefter tilsandingen vil fortsætte. Herudover vil den bredere strand bevirke endnu mere sandflugt og klitopbygning, med deraf følgende gener. Det er ikke hensigtsmæssigt at fortsætte med at bygge ud i vandet, idet det vil medføre, at store mængder sand aflejres på den opstrøms side af havnene, dvs. at dette sand tages ud af områdets sedimentbudget, hvilket vil medføre øget erosion på den nedstrøms side af havnene. Det er at arbejde imod naturen og dermed ikke miljømæssigt anbefalelsesværdigt. Det er ligeledes uhensigtsmæssigt at bygge ud på større vanddybde idet det vil vanskeliggøre sandets videre transport forbi havnen og ind til stranden. Denne metode er derfor ikke anbefalelsesværdig. Mulighederne 2, 3 og 4 er illustreret i Figur 1. Ad. 2 Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med øget oprensning er den praksis, der er benyttet hidtil for de to havne. Denne metode giver kun ringe sikkerhed mod pludselig reduktion af dybden i havneindsejlingen, fordi vanddybden vest for renden er for lille. Det vil således typisk kræve, at der oprenses flere gange om året, hvilket er uhensigts mæssigt. Desuden vil denne metode ikke reducere vindfygning fra den brede strand og klitten ind over havnens arealer. Det kan derfor konkluderes, at denne metode ikke længere er anbefalelsesværdig. Ad. 3 Ingen ændringer i udformningen af havnen kombineret med tilbagerykning af kysten opstrøms for havnen og vedligeholdelse af denne. Denne metode vil for Hornbæk Havn betyde følgende tiltag: Engangsafgravning af strand og klit vest for havnen, af omfang svarende til den mængde sand der er aflejret i området siden 1990, dvs. ca. 20 x = m3. Dette sand kunne indgå i et generelt sandfodringsprojekt for Nordkysten, eller kysten øst for Hornbæk. Dette kan naturmæssigt begrundes med, at strand og klit i området vest for Hornbæk er kunstige formationer skabt ved havnens udbygning. Vedligeholdelse af denne position af strand og klit ved årlige afgravninger og deponeringer øst for havnen, skønsmæssigt af størrelsesordenen m3 per år. Betydelig mindre oprensninger i indsejlingen end i den nuværende situation. Det forventes, at denne løsning vil medføre en væsentlig reduktion i sandfygningen fra strand og klit. Det kan bemærkes, at en lignende løsning efter omfattende undersøgelser er foreslået for Hvide Sande Havn. Havnen er ombygget til en bypass havn og der er afgravet på stranden nord for havnen. Projektet er gennemført i Der er ikke etableret erfaringer med konceptet endnu. Ad. 4 Udbygning af en symmetrisk strømlinet forhavn med henblik på at rykke mundingen ud på dybere vand men med opretholdelse af bypasstypen. Denne metode vil ligesom metode 1 betyde, at der fanges store mængder sand vest for de nye moler, hvilket vil medføre øget erosion øst for havnen, og det vil ligeledes betyde, at sandfygning ind over havnen øges. Efter nogle år er man tilbage i den situation, man har i dag, men måske med en endnu mindre naturlig dybde, fordi havnen nu er ved at overgå til den type havn, som har stor udstrækning i forhold til bredden af transportzonen. Den naturlige dybde i indsejlingsområdet for sådan en havn er mindre end for en havn med mindre udstrækning, jævnfør Figur 1. Af ovennævnte årsager er denne løsning ikke anbefalelsesværdig. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 47

48 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS Afsluttende bemærkninger vedrørende metoder til minimering af tilsanding i havneindsejlinger Man kan således konstatere at såvel Gilleleje Havn som Hornbæk Havn har en tilnærmelsesvis optimal udformning mht. minimering af tilsanding og naturlig bypass af sand. Havnene er forskellige mht. bølgeindfaldsvinklen, hvor Gilleleje har en har en stor indfaldsvinkel og dermed en kort tilsanding og store problemer med tilsanding mens Hornbæk Havn har en lille indfaldsvinkel og en lang tilsanding, hvilket har betydet at Hornblæk Havn er ved at blive begravet i sand samt har stor tilsanding. Metoder til afgravning af strandene, til oprensning i indsejlingerne og til bypass af sand til den nedstrøms kyst På grundlag af havnenes situationer med hensyn til tilsanding vest for havnene og tilsanding i indsejlingerne som beskrevet overfor, diskuteres i det følgende mulige tiltag for begrænsning af tilsandingen langs strandene vest for havnene og for oprensning i havneindsejlingerne. Når man diskutere oprensning må man ligeledes diskutere hvor det oprensede sand kan deponers/klappes, idet dette er en integreret del af oprensningsprocessen. Problemerne ved oprensning i indsejlingerne til Gilleleje og Hornbæk havne er at det er nogle relativt små oprensningsmængder og små besejlingsdybder der er tale om i forhold til anvendelse af almindeligt forekommende størrelse af effektive sandsugere. Det er således, at det er billigst per m3 at anvende en sandsuger i stedet for oprensning med kran udstyret med grab eller med en gravemaskine, som er den normale procedure ved oprensning i indsejlinger til små havne. Herudover er det kritisk for en optimal operation, at sandet kan placeres direkte på den ønskede position (på stranden) med begrænset ekstra håndtering. Der er i princippet følgende mulige oprensnings- og deponeringsmetoder: 1. Oprensning i indsejlingen med kran udstyret med grab (i det følgende benævnt grab). Grabben kan være placeret på en ponton eller på et skib med lastrum. I tilfældet med grab på ponton placeres det opgravede sand 48 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD på en lastpram som sejles til depot i havn for losning. I tilfælde af grab på skib sejler skibet typiske til depot i havn for losning eller klapper sandet på klapplads ved split eller udgrabning. 2. Oprensning i indsejling med gravemaskine som kan være placeret på en ponton eller på et skib med lastrum. I tilfælde af gravemaskine på ponton placeres det opgravede sand på en lastpram som sejles til depot i havn for losning. I tilfælde af gravemaskine på skib sejler skibet typiske til depot i havn for losning, udlosser det på stranden eller klapper sandet på klapplads ved split eller udgrabning. 3. Oprensning i indsejling og tilstødende områder med slæbesuger med lastrum, med mulighed for deponering af sand ved split metoden eller ved pumpning fra lastrum. Sandet kan typisk deponeres på mindst 5 forskellige måder: o Udpumpes fra anlægsplads i havn via midlertidig eller permanent ledning til nedstrøms strand. Fordelen ved denne metode er at udpumpning på stranden er uafhængig af vejrforholdene, vejrafhængigheden er derfor kun afhængig af de begrænsende forhold under lastning o Via havledning til strand på udvalgt strandfodringslokalitet o Udpumpning over boven til strand på udvalgt strandfodringslokalitet, kræver stejlt kystprofil o Der sejles til klapplads hvor sandet klappes ved splitning eller udpumpning (revlefodring) o Der udpumpes til depot i havn til anden nyttiggørelse 4. Fast installation af pumpe på opstrøms side af havn med ledning under indsejling til udpumpning på nedstrøms strand. Denne metode er forholds ufleksibel og kræver stor investering. Desuden er det oftest nødvendigt med supplerende oprensning med andet udstyr 5. Afgravning med gravemaskine fra land. Sandet kan enten køres med lastbiler på vejnettet, som vil medføre meget trafik med tunge køretøjer i bymæssig bebyggelse. Alternativt kan sandet transporteres med dumpere langs stranden til udvalgt strandfodringslokalitet. Sandet kan ligeledes nyttiggøres til andre formål, men går da tabt i forhold til kystens sedimentbudget Disse mulige oprensnings- og deponeringsmetoder er summeret i tabel 2. Tabel 2 Oversigt over oprensnings- og deponeringsmetoder samt krav til vanddybde og bølgeforhold, samt egnethed mht. mængder og enhedspriser.

49 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS OPRENSNING VED HAVNE - LØSNINGSKATALOG Problemerne ved oprensning i indsejlingerne til Gilleleje og Hornbæk havne er at det er nogle relativt små oprensningsmængder og små besejlingsdybder, der er tale om i forhold til anvendelse af almindeligt forekommende størrelse af effektive sandsugere. Det er således, at det er billigst per m3 at anvende en sandsuger i stedet for oprensning med kran udstyret med grab eller med en gravemaskine, som er den normale procedure ved oprensning i indsejlinger til små havne. Herudover er det kritisk for en optimal operation, at sandet kan placeres direkte på den ønskede position (på stranden) med begrænset ekstra håndtering. Der er i princippet følgende mulige oprensningsog deponeringsmetoder: 1. 1 Oprensning i indsejlingen med kran udstyret med grab (i det følgende benævnt grab). Grabben kan være placeret på en ponton eller på et skib med lastrum. I tilfældet med grab på ponton placeres det opgravede sand på en lastpram som sejles til depot i havn for losning. I tilfælde af grab på skib sejler skibet typiske til depot i havn for losning eller klapper sandet på klap- plads ved split eller udgrabning Oprensning i indsejling med gravemaskine som kan være placeret på en ponton eller på et skib med lastrum. I tilfælde af gravemaskine på ponton placeres det opgravede sand på en lastpram som sejles til depot i havn for losning. I tilfælde af gravemaskine på skib sejler skibet typiske til depot i havn for losning, udlosser det på stranden eller klapper sandet på klapplads ved split eller udgrabning Oprensning i indsejling og tilstødende områder med slæbesuger med lastrum, med mulighed for deponering af sand ved split metoden eller ved pumpning fra lastrum. Sandet kan typisk deponeres på mindst 5 forskellige måder: o Udpumpes fra anlægsplads i havn via midlertidig eller permanent ledning til nedstrøms strand. Fordelen ved denne metode er at udpumpning på stranden er uafhængig af vejrforholdene, vejrafhængigheden er derfor kun afhængig af de begrænsende forhold under lastning o Via havledning til strand på udvalgt strandfodringslokalitet o Udpumpning over boven til strand på udvalgt strandfodringslokalitet, kræver stejlt kystprofil o Der sejles til klapplads hvor sandet klappes ved splitning eller udpumpning (revlefodring) o Der udpumpes til depot i havn til anden nyttiggørelse 4. 4 Fast installation af pumpe på opstrøms side af havn med ledning under indsejling til udpumpning på nedstrøms strand. Denne metode er forholds ufleksibel og kræver stor investering. Desuden er det oftest nødvendigt med supplerende oprensning med andet udstyr 5. 5 Afgravning med gravemaskine fra land. Sandet kan enten køres med lastbiler på vejnettet, som vil medføre meget trafik med tunge køretøjer i bymæssig bebyggelse. Alternativt kan sandet transporteres med dumpere langs stranden til udvalgt strandfodringslokalitet. Sandet kan ligeledes nyttiggøres til andre formål, men går da tabt i forhold til kystens sedimentbudget Note til tabel 2 (side 50): *De mindste slæbesugere i Danmark er KDI s Tønne og Træl, som har dimensionerne: LxBXD = 45mx10mx3,5m (lastet)og en lastkapacitet på 390 m3, mindste kommercielt tilgængelige slæbesuger er Rohde Nielsen s Modi R, som har dimensionerne: : LxBXD = 62,4mx12,8mx1,5m/4m (let/lastet) og en lastkapacitet for sand på 900 m3. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 49

50 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS OPRENSNING VED HAVNE - LØSNINGSKATALOG Tabel 2 Oversigt over oprensnings- og deponeringsmetoder samt krav til vanddybde og bølgeforhold, samt egnethed mht. mængder og enhedspriser. 50 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

51 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS Forslag til oprensning ved Gilleleje og Hornbæk havne Der kan opnås en synergivirkning ved at foretage oprensningen ved de to havne med samme fartøj som en del af en fælles operation, hvor det oprensede sand benyttes til udvalgte strandfodringsprojekter. Herved kan enhedsprisen for oprensningen i begge havne minimeres. Søkortet for Gilleleje Havn og for Hornbæk Havn er vist i Figur 2. Den tilstræbte besejlingsdybde er 3,5 m i Gilleleje Havn og 2,5 m i Hornbæk Havn. Disse dybder er i underkanten af hvad en slæbesuget kan operere på idet den mindste tilgængelige kommercielle slæbesuger kræver en vanddybde på minimum 3-4 m. Med henblik på at kunne benytte denne type sandsuger, som skønnes at være den optimale oprensningsmetode mht. at opnå den mindste pris per m3 oprenset sand, må sandsugerne derfor uddybe et område ud for havnene til minimumsdybden 3-4 m. Dette krav medfører at der bliver oprenset mere sand end absolut nødvendigt i forhold til den normalt foretagne årlige oprensning. Denne situation kan benyttes til at oprense reservoirs vest for indsejlingerne og ud for strandene vest for havnene, således at det ikke vil være nødvendigt at oprense hvert år. Dette vil være bekvemt og økonomisk for havnene. De områder som foreslås oprenset med denne metode er skitseret i Figur 3 og Figur 4. For Gilleleje Havn foreslås oprenset mellem dybderne 2 m og 5 m til dybder fra 5 m yderst i området aftagende til 4 m tættest på kysten/havnen. Det skitserede område er skønsmæssigt m2. Den oprensede mængde udgør omtrentlig m3. Områdets udstrækning samt størrelser af areal og volumen skal dog verificeres når der foreligger pejlinger af området. Figur 2. Søkort af Gilleleje og Hornbæk havne. For Hornbæk Havn foreslås oprenser mellem dybderne 2 m og 4,5 m til dybder fra 4,5 m yderst i området aftagende til 3,5 m tættest på kysten/havnen. Det skitserede område HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 51

52 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.3 METODER TIL MINIMERING AF TILSANDING I HAVNEINDSEJLINGER SAMT TIL OPRENSNING OG BYPASS er skønsmæssigt m2. Den oprensede mængde udgør omtrentlig m3. Områdets udstrækning samt størrelser af areal og volumen skal dog verificeres når der foreligger pejlinger af området. Forhavnen i Gilleleje er stor nok til at en sandsuger med en omtrentlig længde af 60 m kan operere i forhavnen, dvs. oprense eller lægge til ved en anlægsplads for udpumpning til strand via rørledning. Forhavnen i Hornbæk er imidlertid for lille til at en sandsuger med en længde på ca. 60 m kan udføre oprensning og der er heller ikke plads til at der kan etableres en anlægsplads til udpumpning via rørledning til standen øst for havnen. Figur 3 Gilleleje Havn med skitseret oprensningsområde. Figur 4 Hornbæk Havn med skitseret oprensningsområde. 52 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

53 BASISUNDERSØGELSER Opgave 1.4 Administrative og lovgivningsmæssige forhold HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 53

54 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Opgave 1.4 Administrative og lovgivningsmæssige forhold Kystsikring Kystsikring udføres i henhold til kystbeskyttelsesloven: LBK nr 267 af 11/03/2009, Offentliggørelsesdato: : Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse, af 11. marts 2009 samt i henhold til: KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster, udgivet af Kystdirektoratet i august Kystsikringsloven Udførelse af kystbeskyttelse og ændringer af terrænet reguleres efter kystbeskyttelsesloven, som administreres af Kystdirektoratet. Loven omfatter søterritoriet samt strandbredder og arealer, der ligger 100 m inde i land fra den sammenhængende landvegetation. Det påhviler grundejeren at betale for kystsikring af egen kystgrund. Administrationen af Kystbeskyttelseslover er beskrevet på Kystdirektoratets hjemmeside: Hvis en grundejer ønsker at etablere kystbeskyttelse, skal ansøgningen sendes direkte til Kystdirektoratet. Når Kystdirektoratet har modtaget den fuldt oplyste ansøgning vurderes projektet i forhold til hensynene i kystbeskyttelseslovens formålsbestemmelse, hvor der står: 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn: 1) Behovet for kystbeskyttelse, 54 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD 2) økonomiske hensyn, 3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet, 4) kystlandskabets bevarelse og genopretning, 5) naturens frie udfoldelse, 6) rekreativ udnyttelse af kysten, 7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og 8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse. Hensynene står ikke i en prioriteret rækkefølge, men det er en forudsætning for en tilladelse, at der kan konstateres et behov for kystbeskyttelse på den pågældende lokalitet, da formålet med kystbeskyttelse at beskytte mennesker og væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur. Det gives således kun tilladelse til at foretage kystsikring såfremt der er konstateret behov for kystsikring, dvs. at man ikke får lov til at opføre kystsikring såfremt der ikke er væsentlige værdier der er truet. Der gives normalt ikke tilladelse til at sikre naturen imod naturkræfterne. Behov for erosionsbeskyttelse siges at være til stede, når væsentlige værdier som bebyggelse og infrastruktur risikerer ødelæggelse som følge af erosion inden for en kortere årrække (normal praksis er 25 år). Behovet skal vurderes både i forhold til ejendommen og i forhold til strækningen som helhed, hvor også andre faktorer som f.eks. natur kan have stor betydning. Der er mange interesser i kystzonen, så kystbeskyttelse skal udføres med mindst mulig belastning for kysten. Kystdirektoratet ser derfor på om kystbeskyttelsen er teknisk optimeret, hvilket blandt andet vil sige at anlægget vurderes at yde den fornødne beskyttelse uden at være større end nødvendigt. For at afgøre om projektet er foreneligt med hensynet til naturen samt offentlige og privatretlige interesser, høres en række myndigheder, heriblandt kommuner og Naturstyrelsen. Endvidere orienteres en række interesseorganisationer, ejere af naboejendomme og andre, i det omfang de vil blive berørt af kystbeskyttelsen Ved fælles ansøgning fra en gruppe grundejere forudsætter det dog, at der er fuld enighed om projektet, herunder hvad der skal etableres, og hvordan udgifterne skal fordeles. Strækker kystbeskyttelsen sig over flere ejendomme, skal der vedlægges en samtykkeerklæring fra alle berørte ejere. Hvis der opstår uenighed blandt en gruppe grundejere om etablering eller renovering af kystbeskyttelse på en strækning med flere ejendomme, kan kommunen anmodes om at finde en fælles løsning. Uenigheden kan bl.a. dreje sig om anlæggets beliggenhed, udformning eller finansiering. Kommunen kan også på eget initiativ rejse en kystsikringssag. Dette forløb beskrives i kystbeskyttelseslovens kapitel 1a. Kommunen har mulighed for dels at pålægge, at der udføres kystbeskyttelse og dels at afgøre, hvordan udgiften dertil skal fordeles. I sådanne sager er det kommunen, der er ansvarlig for projekt- og sagsforløb. Anmodningen om etablering eller renovering af kystbeskyttelse såfremt der ikke er enighed blandt grudejerne sendes derfor til kommunen. Dette giver kommunerne en stort ansvar for miljømæssig forsvarlig administration af kysterne, bl.a. under hensyn til punkterne 4 til 8 i 1 af Kystbeskyttelsesloven. Når det endelige projekt foreligger, sendes det til Kystdirektoratet til behandling efter kystbeskyttelseslovens 16. Sager, der er rejst af kommunen, er ofte kendetegnet ved at omfatte længere kyststrækninger, omfatte flere grundejere og kan desuden have et element af oprydning. Kystbeskyttelsesstrategi Kystdirektoratet har i august 2011 udgivet publikationen: KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster

55 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Kystbeskyttelsesstrategien indledes med følgende betragtninger. Indledning Kysterne benyttes året rundt til en bred vifte af formål, og er derfor værdifulde for befolkningen, kystgrundejerne, turisterne og erhvervslivet. For at beskytte de kystnære bebyggelser og menneskeskabte værdier på kysterne, er der gennem årene etableret en del kystbeskyttelse. Noget af denne kystbeskyttelse er velfungerende, men der er imidlertid også bygget uvirksom og overflødig kystbeskyttelse, som griber unødigt ind i den naturlige dynamik og efterlader et uskønt indtryk. Dertil kommer den kystbeskyttelse, der alene er tilpasset specifikke strækninger, typisk ud for privatejede grunde, i mange tilfælde efterlader øget erosion og andre uhensigtsmæssige konsekvenser på de nærliggende kyststrækninger. Kysterne under pres De naturlige og uberørte kyster er flere steder under pres, og mange års erfaring viser, at ønsket om yderligere udnyttelse af kysterne vil fortsætte. Klimaændringerne vil øge havets nedbrydende virkning på vores kyster i form af højere vandstande og kraftigere storme. Det vil øge udfordringen for den nuværende kystnære anvendelse og præge den fremtidige udvikling på kysterne. En strategi for fremtiden Vores kyster skal også i fremtiden kunne rumme mange og forskelligartede interesser. En national kystbeskyttelsesstrategi sætter Danmarks kyster i fokus og stiler mod en koordineret, langsigtet og overordnet tilgang til forvaltning af kysterne og til kystbeskyttelse i Danmark. Strategien vil bidrage til at skabe en mere helhedsorienteret udvikling på kysterne, som er nødvendig for at sikre de mange forskellige interesser i kysterne i fremtiden og skabe smukkere kyster i Danmark. Kystbeskyttelsesstrategi støtter således op om de bløde hensyn som er nævnt i 1 i kystbeskyttelsesloven. Der er desuden anført følgende betragtninger vedrørende forbedret planlægning og samarbejde hvad angår kystsikring og administration af kystressourcerne: Klimaændringerne forventes frem gennem det 21. århundrede at medføre et øget pres på kysterne og vil derigennem øge behovet for en struktureret tilgang til planlægning af aktiviteter og bebyggelse. Derved kan der skabes balance mellem behovet for beskyttelse af menneskeskabte værdier og bevarelse af natur- og landskabsmæssige værdier. Klimaændringerne vil nødvendiggøre løbende stillingtagen til, om nuværende kystnære aktiviteter, herunder bebyggelse, kan opretholdes i nuværende omfang og form. For at understøtte en øget anvendelse af helhedsløsninger er det nødvendigt med et større samarbejde mellem de myndigheder, som administrerer aktiviteterne på kysterne. For borgerne er det vigtigt, at kontakten med myndigheden er en god oplevelse og opleves som nem - tankegangen om at der søges ét sted, og der herfra gives det endelige svar, skal forfølges. Det skal ligeledes sikres, at kystteknisk ekspertise står til rådighed for alle myndigheder, så denne viden kan inddrages i beslutninger og bidrage til, at de rigtige løsninger findes. På sigt vil en egentlig langsigtet planlægning for kysterne, som bygger på en aktiv stillingtagen til, hvad der kan beskyttes hvor og hvordan, understøtte en udvikling hen imod smukkere kyster. Klapning Havbundsmateriale oprenset i havneindsejlinger klappes normalt på dertil godkendt klapplads i henhold til BEK mr. 32 af : Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning) Klapning udføres i henhold til: Vejledning fra By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen), Dumpning af optaget havbundsmateriale klapning Klapvejledningens indledning indeholder bl.a. følgende: Oprensning af havne og sejlrender er en nødvendig foranstaltning for søtransporten og for driften af havnene. Dumpning i havet af det optagne havbundsmateriale, dvs. bortskaffelse i havet fra et skib, er en almindeligt anvendt bortskaffelsesmetode for sådant havbundsmateriale. Dette kaldes normalt klapning. Klapning er reguleret som en aktivitet, der forudsætter en myndighedstilladelse. Som i mange andre miljøsager indgår hensynet til en række forhold som miljø, natur, sejladssikkerhed, fiskeri, råstoffer og økonomi i afgørelsen. De myndigheder, som meddeler tilladelse til klapning er Naturstyrelsens 3 miljøcentre i henholdsvis Århus, Odense og Roskilde. Denne vejledning uddyber og forklarer lovgivningens rammer og henvender sig til alle, der beskæftiger sig med klapning, og udgør grundlaget for en ensartet behandling af klapsagerne. Vejledningen er således tænkt som en hjælp til de, som skal ansøge om en klaptilladelse, og udgør samtidig grundlaget for miljøcentrenes behandling af klapsagerne. By- og Landskabstyrelsen (Naturstyrelsen) skal understrege, at vejledningen ikke er en»facitliste«, men at der i hver enkelt sag skal foretages en konkret afvejning af en række forskellige hensyn herunder til HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 55

56 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD miljø og havnenes drift. Dette gælder f. eks. både ved afgørelse om der skal gives tilladelse til klapning, samt overvejelse af hvilken klapplads der skal anvendes. Vejledningen drejer sig om klapning af havbundsmaterialer og skal læses som sådan, men i det omfang havbundsmaterialet bortskaffes ved deponering og genanvendelse på land eller nyttiggøres kystnært er der henvist til den relaterede lovgivning samt rette myndigheder. Det fremgår således af klapvejledningen at tilladelse til klapning er baseret på bortskaffelse af havbundsmateriale til klapplads, men åbner også mulighed for genanvendelse på land eller nyttiggørelse kystnært, dvs. som kystfodring. Praksis er således at NST via Miljøcentrene giver tilladelse til klapning på egnede klappladser men NST kan ikke stille krav om kystnært nyttiggørelse (bypass). Hvis sandet er egnet kan det overvejes at nyttiggøre det, men det vil altid være havnenes oprensningsbehov der er styrende for planlægningen. For at sandet kan nyttiggøres til kystfodring kræver det at nogle beder om at nyttiggøre sandet til kystfodring. Kystdirektoratet kan ikke stille krav om kystnær nyttiggørelse, men kan kun give tilladelse til at det kan udføres som svar på en ansøgning om af få lov til at kystbeskytte vedanvendelse af kystfodring. Råstofloven, nyttiggørelse af oprenset sand Nyttiggørelse af oprenset sand på havområdet kræver tilladelse fra Naturstyrelsen medens nyttiggørelse af sand indvundet på land (afgravning på stranden eller i klitten) kræver tilladelse fra kommunalbestyrelserne. Naturstyrelsen skal ansøges om tilladelse til nyttiggørelse af det oprensede havnesediment, jævnfør Bekendtgørelse af lov om råstoffer (Råstofloven), LBK nr. 950 af 24/09/ stk. 3) lyder: Tilladelse til efterforskning eller indvinding af sand til større opfyldningsopgaver, til kystbeskyttelse og til nyttiggørelse af oprensnings- og uddybningsmateriale kan efter 56 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD ansøgning meddeles til bygherren. Ifølge 20a gælder følgende stk. 2) og 3): Stk. 2. Tilladelse efter 20 kan ikke gives i områder med en vanddybde på mindre end 6 m. Stk. 3. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige kulturarvs- og naturmæssige værdier. Sidstnævnte st. 3) kommer i anvendelse ved oprensning af sand nær indsejlingerne til Gilleleje og Hornbæk havne. Kommunalbestyrelserne kan give tilladelse til nyttiggørelse af sand afgravet på land. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven 15 siger: Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbeskyttelseslinjen. (300 m fra strandlinjen) Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Loven indeholder dog en række undtagelser, hvori forbuddet ikke gælder, heriblandt havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Loven er dog ikke mere restriktiv, end at den tillader naturpleje i form af sandflugtsdæmpende foranstaltninger, som eksempelvis udlægning af granris. Loven giver også mulighed for at afgrave sand på stranden for at fastholde kystlinjens placering. Strandbeskyttelseslinjen Naturbeskyttelsesloven 15 fastlægger, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbeskyttelseslinjen. (når ikke andet er fastlagt 300 m fra strandlinjen) Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Loven indeholder dog en række undtagelser, hvori forbuddet ikke gælder, heriblandt havneanlæg og arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Loven er dog ikke mere restriktiv, end at den tillader naturpleje i form af sandflugtsdæmpende foranstaltninger, som eksempelvis udlægning af granris. Uddrag af lovteksten: 15. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljøministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen og noteret i tingbogen. Stk. 4. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for: 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) genplantning af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5) havneanlæg og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer og tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den

57 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet, og som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed og ydre udformning, og 8) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. 8 og 9. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse. Dispensationsmuligheder 65. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i... 15, stk a. Miljøministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i 8, stk. 2 og 3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt. Stk. 2. Miljøministeren kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. 15, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Stk. 3. Ved revision af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således 300 m fra strandbreddens inderste grænse og strandbeskyttelseslinjen 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse og lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i 9 anvendelse. Stk. 4. Arealer i byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen. Stk. 5. Miljøministeren foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes. Stk. 6. Miljøministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen og strandbeskyttelseslinjen. Stk. 7. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen registreres i matriklen, og der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. 71. Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser. Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår 2) klitfredning kan ophæves efter 9, stk. 3, 4) dispensationer kan meddeles fra 3, stk. 1-3, 8, stk. 1, 11, stk. 3, 15, stk. 1, og 16-19, jf. 65, 7) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvis efter 8 og 15-18, jf. 69, stk. 1. Nature 2000 områder (Habitatområder) I det følgende er givet en oversigt over de forskellige Natura 2000 områder langs kysten mellem Stængehus og Helsingør. Desuden gives en foreløbig vurdering af virkning af sandfodring på de beskyttede områder. Tisvilde Hegn og Melby Overdrev Området er beskyttet som Natura 2000 område og udgøres af Habitat område nr. H119. Stængehus ligger midt i dette område. Det kystmæssige i beskyttelsen går på klitsystemet, men dækker ikke områder ud i havet. Af interesse for dette projekt er den særlige beskyttelse, der knytter sig til kystklitterne og deres bevarelse. Som nævnt i Udkast til Natura2000 forslag vil presset primært være på de nævnte naturtyper, der knytter sig til klitterne (2110 Forstrand og begyndende klitdannelser-2190 Fugtige klitlavninger), og som skal ses i relation til strandens bredde og sandafblæsning fra den tørre del af stranden. Da der ikke knytter sig direkte fredningsbestemmelser til de marine områder, vil det i relation til sandfodring være relevant at vurdere virkningen på forstranden og på begyndende klitdannelse. Umiddelbart vurderes det at sandfodring ikke vil have en negativ indvirkning på disse forhold. Gilbjerg Hoved Natura-2000 planen for Gilbjerg Hoved området omfatter habitat-område H113. Området omfatter udpegning af naturtypen kystklinter som særlig beskyttelsesværdig. Desuden er der udpeget naturtyper som Hvid klit, Grå-grøn klit, Strandvolde og Skovklit. Kysten ud for dette område består af en forholdsvis smal stenet strand med ralstrandvolde og bagvedliggende aktive stejle klinter. Da der ikke knytter sig direkte fredningsbestemmelser til de marine områder, vil det i relation til sandfodring være relevant at vurdere virkningen på specielt kystklinten og på strandvoldene. Umiddelbart vurderes det at sandfodring delvis vil overdække ralstrandvoldene og sandfodring vil herudover have stabiliserende virkning på kystklinten. Disse virkninger af sandfodring påvirker således udpegningsgrundlaget for Gilbjerg Hoved området. Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov Området er omfattet af en Natura-2000 plan og udgør ha- HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 57

58 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD LOVE OG REGLER - LØSNINGSKATALOG Kombination af kystfodring med havnenes behov for oprensning og bortskaffelse af det oprensede sand Et af hovedformålene med nærværende projekt er at identificere måder hvorpå rent sand fra oprensning i havneindsejlingerne kan føres tilbage til kysten som kystfodring. Det fremgår af ovenstående udredning at der ikke er lovhjemmel til via klaptilladelserne at tvinge havnene til at bringe sandet ind på kysten efter oprensning. KDI (Kystdirektoratet) har ganske vist igennem mange år selv praktiseret dette princip ved Thorsminde og Hvide Sande samt ved Grådyb. Det er sket på baggrunde af en oprindelig gensidig forståelse mellem havnene og kystdirektoratet om at det er den mest hensigtsmæssige måde at håndtere det oprensede sand på, idet sandet jo er en del af kystens sandbudget og således tilhører kysten. Administrationen af denne praksis er gennem de seneste ca. 10 år lettet ved af Kystdirektoratet administrerer kysten såvel som havneindsejlingerne. Men dette sammenfald af ansvarlig myndighed for havne og de tilstødende kyster er desværre kun gældende for Vestkysten. Den anvendte praksis med bypass af sand til den nedstrøms kyst kan imidlertid inspirere til en hensigtsmæssig administration af bypass ved havne på sandtransportkyster, som det i øvrigt allerede praktiseres ved Hornbæk og Gilleleje. Nærværende projekt kunne passende benyttes som et demonstrationsprojekt for hvordan bypass ved havne i de indre danske farvande kan praktiseres på optimal måde. Dette skal ses i lyset af intentionerne i Kystbeskyttelsesstrategien vedrørende naturgenopretning af kysterne (som jo har lidt mange år grundet hård kystsikring og tab af sand ved havnene) og ligeledes under hensyntagen til klimatilpasning langs kysterne, idet havniveaustigningerne vil medføre et øget erosionspres langs kysterne. Dette kunne evt. gøres ved følgende tiltag: Grundejere eller kommunerne rejser en kystsikringssag (kystfodring) nedstrøms for havnene eller en anden udvalgt lokalitet. Grundejerne kan være private såvel som offentlige institutioner (kommunerne eller Naturstyrelsen). Kystdirektoratet giver tilladelse til at anvende sand fra havnene til kystfodring. Dette sand kan stamme fra oprensning i indsejlingen eller fra afgravning på stranden/strandplanet. Naturstyrelsen/Miljøcentret undlader at anviser en klapplads med henvisning til at sandet kan nyttiggøres til kystfodring og NST giver tilladelse til nyttiggørelse af det oprensede eller afgravede sand. Det kræver ydermere dispensation fra Miljøministeren i relation til Naturbeskyttelsesloven hvis der indvindes sand på vanddybder mindre en 6 m. Såfremt det drejer sig om sand afgravet på strandbredden på de opstrøms kyster og som bypasses til de nedstrøms kyster, vil dette ydermere kræve tilladelse til indvinding af sandet på land fra kommunalbestyrelsen. Et sådant arrangement er i alles interesse, også havnenes, hvis projektet kan anvise en storskala metode til at bypasse sandet således at enhedsprisen for oprensning reduceres og således at den tilknyttede sandfodring kommer op over et vist minimumsvolumen, således at det virker over en længere strækning og over en vis årrække. 58 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

59 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Interesseområder langs nordkysten af Sjælland Virkningen af sandfodring på strandene ud for Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov vurderes således ikke vil have en negativ indvirkning udpegningsgrundlaget i dette natura 2000 område. I øvrigt er der foretaget sandforring på stranden over nogle år langs Julebæk Strand. Fredede områder NATURA2000 områder Hedeområder Skovområder Gilleleje Flak Gilleleje Flak er nævnt som er nyt Natura-2000 område, som ikke er endeligt udpeget og vedtaget. Gilleleje Flak/Tragten er angivet som Habitatområde 171, og er et større sammenhængende stenrevsområde på 152 km2 beliggende ud for Gilleleje og mange kilometer langs kysten, især i vestlig retning. Den østlige del af området også kaldet Tragten er et vigtigt område for marsvin især i sommerperioden. bitatområde H114. En lille del af planen omfatter kysten sydøst for Hellebæk langs Julebæk Strand, men der er ikke udpeget særlige kystformer, der skal beskyttes og det marine område ud for kysten er heller ikke omfattet af området. Udpegningsgrundlaget vil således blive stenrev og forekomst af Marsvin. Stenrev er typisk karakteriseret ved forekomst af alger, som hæfter sig på stenene, bl. a. blæretang på de mindre vanddybder og rødalger på de større vanddybder. Herudover er der typisk forekomst af muslinger. Marsvin forekommer typisk på større vanddybde. Stranden langs denne strækning varierer mellem sandstrand, som ved Dronningmølle og vest for Hornbæk, og stenede strande med ralstrandvolde og aktive klinter, som ved Gilbjerg hoved og ud for Hornbæk Plantage. Langs strandene er der typisk en transportzone med sandrevler, hvor der ikke er rev struktur på bunden. Sandfodring vil typisk være koncentreret på stranden og 3,5 Figur 1 Naturbeskyttelsesinteresser på Nordkysten 1,75 0 3,5 7 10,5 14 på små vanddybder langs stranden Kilometers og det vurderes derfor at sandfodring ikke vil have signifikant virkning på udpegningsgrundlaget inden for dette område, men sandfodring i større stil vil dog bevirke at de helt kystnære dele af revformationerne, dvs. den stenede forstrand og strandplan, vil blive påvirket. Sandfodring vurderes ikke at påvirke forekomst af marsvin. Andre beskyttelsesområder Habitatdirektivet: Områderne er identiske med dem, der indgår i Natura-2000 planerne, som nævnt ovenfor. Fuglebeskyttelsesdirektivet: Ingen udpegede områder in- den for projektområdet. Sources: Esri, DeLorme, NAVTEQ, USGS, Intermap, ipc, NRCAN, Esri Japan, METI, Esri China (Hong Kong), Esri (Thailand), TomTom, 2013 Naturfredninger En oversigt over naturfredninger fremgår af: fredninger.dk/ Langs nordkysten ligger en række fredninger, der strækker sig ud på strandområderne. Disse områder bør tages i betragtning, hvis der forventes væsentlige kystmorfologiske ændringer inden for deres udstrækninger. I det følgende er givet en oversigt over de fredede områder, inddelt i området vest for Gilleleje og øst for Gilleleje. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 59

60 Fredede skovområder Skovområder BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Fredede områder vest for Gilleleje Tisvilde Skrænt En del af dette område er ejet af Gribskov Kommune. Området omfatter hovedsagelig det højtliggende åbne landareal ejet af kommunen og det er udsigten over havet som er emnet for fredningen. Det vurderes at eventuel sandfodring i området ikke vil påvirke de kvaliteter som ligger til grund for fredningen. I øvrigt er kysten beskyttet med skråningsbeskyttelse og høfder, så stranden er stærkt påvirket af disse konstruktioner. Helenekilde, Tisvilde Helenekilde ligger på kystskrænten lige vest for Kildeskåret. Det er sagnet om kilden og udsigten over havet der er grundlaget for fredningen. Disse forhold vurderes ikke at blive påvirket at et eventuelt sandfodringsprojekt i området. Vejby Kyst Området Vejby Kyst er et offentligt areal i et ellers tæt bebygget område, der er kun nogle få parkeringspladser. Området er fredet fordi det er ubebygget og offentligt ejet og således giver adgang til stranden for offentligheden. Stranden er beskyttet med skråningsbeskyttelse og med T-høfder. Der er ikke etableret en offentlig trappe med til standen og det er derfor vanskeligt at komme ned til stranden. Det vurderes at fredningen ikke vil blive påvirket at en eventuel sandfodring i området. Heatherhill Heatherhill er et stort offentligt ejet område, hvor den sydvestlige græs og lyng bevoksede del ejes af Gribskov Kommune og den nordøstlige plantage-bevoksede del ejes af Naturstyrelsen. Den kommunale del omfatter ligeledes Vincentstien, som strækker sig som en smal strimmel land mod sydvest, men denne del er dog næsten borteroderet. COWI har for Klitgårdens Grundejerforening udført et skitseprojekt for sikring af kysten ud for Vincentstien. Ifølge COWI s rapport skal kystbeskyttelsen langs Vincentstien sigte mod at sikre fri passage langs kysten Figur 2 Oversigt over fredede områder fra Tisvildeleje til Gilleleje. En oversigt over de beskrevne områder er givet i ovenstående figur. Sandfodring på denne strækning vil ændre den karakteristiske ralstrand på strækningen men vil ikke ændre grund- og stabilisere og opbygge stranden. Herved forbedres adgangsmulighederne til stranden og de rekreative værdier areal. laget for fredningen, som er det ubebyggede bakkede af kysten samtidig med, at skrænten langsomt stabiliseres og på sigt vil blive bevokset og hermed øges beskyttelsen Røde Kilde, Rågeleje af ejendommene i første række. Selve stien på toppen af Der er ralstrand ud for dette område. Eventuel sandfodring skrænten er i dag delvist borteroderet. på denne strækning vil ikke påvirke udpegningsgrundlaget for fredningen, men stranden Sources: vil ændre Esri, karakter. DeLorme, NAVTEQ, USGS, Interma Stranden ud for Heatherhill er en forholdsvis bred ralstrand Kilometers (Hong Kong), Esri (Thailand), TomTom, 2013 med spredte stenforekomster på strandplanet. Udsholt Strand Det fredede område ejes af Naturstyrelsen og er en offentlig rekreativ naturgrund. Der er etableret en mindre P- plads. 60 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

61 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Stranden er en blandet ral og sandstrand. En eventuel sandfodring vil ikke påvirke udpegningsgrundlaget for fredningen og standen vil ikke ændre signifikant karakter ved sandfodring. Gilbjerg Hoved Gilbjerg Hoved og Gilbjergstien består af højtliggende moræneaflejringer. Udpegningsgrundlaget for fredningen er specielt udsigten over havet. Enkelte dele af området er ejet at Gribskov Kommune, mens størstedelen er privat ejet. Stranden er overvejende stenet med en del store sten på strandplanet og store dele af strækningen er stærkt beskyttet med høfder og skråningsbeskyttelse. Området udgør et markant kystfremspring og er ikke egnet til sandfodring. Fredede områder øst for Gilleleje Gilleleje Veststrand, Strandbakkerne Området Gilleleje Veststrand er bedre kendt under navnet Strandbakkerne. Området øst for Gilleleje Havn er stærkt præget af sandmangel grundet virkningen af Gilleleje Havn, som medfører at: Sand og ral aflejres langs stranden vest for havnen Sand aflejres i indsejlingen Sand aflejres i stort grundt område øst for havnen Af disse årsager er der mangel på sand langs strækningen øst for Gilleleje Havn. Stranden og strandplanet er derfor domineret af store sten. By-pass af sand oprenset fra indsejlingen til stranden ud for strandbakkerne medfører dog at der i sommerhalvåret etableres sandstrand ud for Strandbakkerne, men strandplanet fremstår stadig som domineret af store sten, jævnfør foto i Figur 3 og 4, som er optaget d ved ca. ½ m lavvande. Figur 3 og 4 Strandbakkerne d , ved lavvande. Bemærk det stenede strandplan. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 61

62 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Det fredede området ejes dels af Strandbakkeselskabet og dels af Kommunen. Fredningen af dette område er begrundet i værdien af at friholde arealet for bebyggelse og at udlægge det til rekreativ benyttelse. Sandfodring i dette område er pågået over en længere årrække, dog kun i begrænset omfang, hvilket bevirker at sandet oftest når at blive borteroderet hen over vinteren. Strækningen fra Gilbjerg Hoved til Nakkehoved er fra naturens hånd en del af et markant kystfremspring og derfor udsat for kraftig erosion. Fodring i dette område vil styrke formålet med fredningen, nemlig at udlægge området til rekreativ benyttelse, men den indre del af det stenede strandplan og stranden vil ændre karakter ved en fodring. Man kan dog også argumentere for en fodring ved at henvise til den store mængde sand som kystzonen mister grundet tilstedeværelsen af Gilleleje Havn. Fredede områder NATURA2000 områder Nationale interesseområder Nakkehoved Nakkehoved området omkring fyret er fredet med henblik på at friholde området for bebyggelse, Gribskov Kommune ejer den østlige del af det fredede områder, mens resten er privat ejet. Nakkehoved er en del af et naturligt kystfremspring og den naturlige kysttype i dette området er derfor stenet stand og strandplan samt eroderende klinter. Der er etableret lokal kystsikring ud for fyret, men ellers fremstår denne strækning som naturkyst. Strækningen er ikke egnet til sandfodring, men det vil styrke kysten, hvis der fodres vest for området. Hellebækgård Fredningen omkring hellebækgård er relateret til kulturmiljøet omkring vandmøllerne ved Hellebækken og fredningen har ingen relation til stranden. En del af området er ejet af Naturstyrelsen. Stranden i området er beskyttet med høfder og skrånings- 3,5 Figur 5 Oversigt over fredede områder fra Gilleleje til Helsingør En oversigt over de beskrevne områder er givet i ovenstående figur. 1,75 0 3,5 7 10,5 14 Kilometers beskyttelse og er generelt stenet med ralansamlinger i høfderne, men også med spredt forekomst af sand. Sandfodring i området vil ikke påvirke grundlaget for fredningen. Mellem Ellekilde og Hellebæk Kysten ud for den gamle Klædefabrik i Hellebæk er fredet. Fredningen gælder specielt stenalderhavets gamle kystskrænt og det foranliggende hævede strandplan. Stranden i området er beskyttet med høfder og skråningsbeskyttelse og er generelt stenet med ralansamlinger i høfderne, men også med spredt forekomst af sand. Sources: Esri, DeLorme, NAVTEQ, USGS, Intermap, ipc, NRCAN, Esri Japan, METI, Esri China (Hong Kong), Esri (Thailand), TomTom, 2013 Sandfodring i området vil ikke påvirke grundlaget for fredningen. 62 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

63 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Kystvurderinger i relation til virkning af sandfodring på naturforhold Nedenstående kystvurderinger er foretaget med henblik på at vurdere virkningen af sandfodring på naturtyperne i området. De naturtyper som er dominerende på strandplanet (ude i vandet) og på stranden er følgende typer, som der opereres med indenfor Natura 2000 definitionerne: 1170 Rev, i det følgende benævnt stenkyst. Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Revene huser ofte en stor forekomst af forskellige dyre- og plantesamfund. Stenrev er typisk karakteriseret ved forekomst af alger, som hæfter sig på stenene, bl. a. blæretang på de mindre vanddybder og rødalger på de større vanddybder. Herudover er der typisk forekomst af muslinger. Stenrevene tiltrækker desuden en del fisk, bl.a. ørreder. Under rev betegnelsen henhører ligeledes strandplanstypen stenet abrasions-flak eller residualbund, som forekommer, hvor moræneformationer er under erosion. Langs kyster som kommer ind under denne klassifikation forekommer der også oftest en bræmme, som er domineret af sandtransport og forekomst af sandrevler. Sjællands Nordkyst har en del strækninger som kommer ind under denne sammensatte kysttype. Sandfodring langs en sådan type kyst vil have en virkning på den meget kystnære del af strandplanet og stranden, hvor denne er domineret af sten, men det vurderes at den rigeste flora og fauna på disse sammensatte kyster befinder sig udenfor sandtransportzonen, hvilket typisk vil være på vanddybder større end 4 til 6 m. Sandfodring langs denne type kyster vil derfor kun have en mindre virkning på rev delen af kysten, mens sandfodring vil have en gavnlig virkning via stabilisering af kysten og øgning af den rekreative værdi af stranden Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, i det følgende benævnt revlekyst. Sandbanker, som konstant er dækket af vand på dybder ned Kysttype Midlertidige, under fodring Vegetation Bunddyr Kystfiskeri Samlet miljø Tabel 1 Oversigt over virkning af sandfodring på forskellige kysttyper. Signaturer negative for med virkning:. I: Insignifikant, M: Moderat, S: Signifikant. Positive virkninger er markeret med + og negative med -. til 20 meter. De er hævet over den omgivende bund, så der opstår en banke. De kan være uden bevoksning eller bevokset med ålegræs, typisk på dybder større end ca. 4 6 m langs Nordkysten. Sandbanker kan træffes tæt på kysten i forbindelse med f.eks. revledannelser eller som mere permanente banker længere fra kysten. Ind under denne kategori hører således revleområder langs kysterne. Der er desuden en del bunddyr i sandet. Sandfodring på denne type kyster vil typisk foregå på mindre dybder end der hvor ålegræsset forekommer og sandfodring vil derfor ikke påvirke ålegræsset i nævneværdig grad. Bunddyr kan dog blive dækket med sand ved sandfodring, men det vurderes at det fodrede sand hurtigt vil blive re-koloniseret med disse bunddyr. Sandfodring på kyster med sandrevler vil derfor ikke påvirke kysttypen i signifikant grad Forstrand og begyndende klitdannelser, i det Virkning af sandfodring Rekreativ Vegetation Bunddyr Kystfiskeri Permanent Stenkyst M M M M M M M M M +S +S +S Revlekyst I M M M M I I I I +S +S +S Sandkyst I M M M M I I I I +S +M +S Samlet miljø Kystsikring Rekreativ Samlet andet Signaturer for virkning: I: Insignifikant, M: Moderat, S: Signifikant. Positive virkninger er markeret med + og Der er angivet en samlet miljømæssig vurdering, som omfattet virkningen på vegetation, bunddyr og kystfiskeri samt en samlet virkning af andre permanente forhold, dvs. kyststabilitet og rekreative forhold. følgende benævnt sandkyst eller sandstrand. Naturtypen består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter. Denne naturtype findes langs kyster, der i særlig grad er udsat for havets og vindens kræfter, eksempelvis langs Nordsjællands kyst. Vegetationen på stranden er typisk strandkvik, marehalm, strandarve og hjælme. Sandfodring på denne type strande vil typisk øge mængden af sand og vil derfor styrke kysttypen, som oftest er presset grundet mangel på sand, som er forårsaget kystbeskyttelse og sandtab ved havnene. Det fremgår af tabellen at sandfodring altid vil have moderate midlertidige negative virkninger på alle kysttyperne. Det forholder sig lidt anderledes med de permanente virkninger, hvor de samlede miljøpåvirkninger af sandfodring er moderat negativ til insignifikant, mens de samlede andre virkninger vil være signifikant positive for alle kysttyperne. I det følgende adresseres udelukkende de permanente samlede miljømæssige virkninger idet de midlertidige virkninger i sagens kun er kortvarige. Sandfodrings virkning på de forskellige kysttyper er summeret i nedenstående Tabel 1. Udbredelse af de forskellige kysttyper og virkning af sandfodring på permanente miljømæssige forhold HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 63 Udbredelsen af de forskellige kysttyper langs Nordkysten er dels vurderet på grundlag af satellitbilleder og ortho fotos og dels pga. information om geologi, geomorfologi og observationer fra området Forholdene langs

64 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Tabel 2 Klassifikation af kysten I hovedtyperne stenkyst og sandkyst og anbefaling af fodringstype i relation til miljømæssige forhold. Der er angivet en samlet miljømæssig vurdering, som omfattet virkningen på vegetation, bunddyr og kystfiskeri samt en samlet virkning af andre permanente forhold, dvs. kyststabilitet og rekreative forhold. Det fremgår af tabellen at sandfodring altid vil have moderate midlertidige negative virkninger på alle kysttyperne. Det forholder sig lidt anderledes med de permanente virkninger, hvor de samlede miljøpåvirkninger af sandfodring er moderat negativ til insignifikant, mens de samlede andre virkninger vil være signifikant positive for alle kysttyperne. I det følgende adresseres udelukkende de permanente samlede miljømæssige virkninger idet de midlertidige virkninger i sagens kun er kortvarige. Udbredelse af de forskellige kysttyper og virkning af sandfodring på permanente miljømæssige forhold Udbredelsen af de forskellige kysttyper langs Nordkysten er dels vurderet på grundlag af satellitbilleder og ortho fotos og dels pga. information om geologi, geomorfologi og observationer fra området Forholdene langs de forskellige strandsektioner kan varierer en del fra år til år, eksempelvis kan forekomst ral og sand varierer en del fra år til år på visse strækninger. Samlet set er der tale om en sammenhængende transportzone langs kysten bestående af sandbund med revler, dog af varierende bredde, dvs. at alle kysterne indenfor projektområder kan karakteriseres som værende delvis af typen revlekyst. Denne type forekommer så i kombination med der andre typer, dels stenkyst hvor stenene dominerer på strand og strandplan og dels sandkyst, hvor sandet dominerer. I det følgende karakteriseres kysterne derfor udelukkende efter de to hovedtype: Stenkyst eller sandkyst, idet det er underforstået at begge typer ligeledes indeholder en vis del af kysttypen: revlekyst. Kyststrækning Klassifikation og forklaring Egnethed til fodring ud fra erosionsforhold samt miljømæssige virkninger Stængehus til Tisvilde Tisvilde til Heatherhill Heatherhill til Rågeleje bølgebryderen. Rågeleje bølgebyrderen til Trillingerne Udsholt Strand Smidstrup Stand Tinkerup Strand, Smidstrup til Gilbjerg Hoved Sandkyst med klitter. Havbunden sandet med pletter af sten. Revledannelse her og der. Ålegræs ses hist og her langs kysten og ligger fra land, sandsynligvis på dybder større end 4 meter. Ud for parkeringsplads ved Tisvilde et stenet rev med en bredde på m. Beskyttet stenkyst med revler idet kysten generelt er stenet grundet den kraftige erosion men med sandansamlinger ved høfder og bag bølgebyrdere. Strækningen er kraftigt sikret med kombinationer af høfder, bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Der er mest sand på strandplanet i den SV lige del af strækningen. Blandet stenkyst (ral) og sandkyst. Bagstrand med ralstrandvolde men med sandet forstrand, strandplan med såvel bevoksede sten og revler. Beskyttet sandkyst. Smal strand delvisfastholdt af nedslidte træhøfder, betonmur langs vej. Ingen strand ved Trillingerne, hvor der er opført kraftig skråningsbeskyttelse. Sandet havbund med pletter af sten bevokset med alger. Stenrev ved Trillingerne. Stenkyst (ral) med revler. Stort stenområder på strandplanet og blandet ral og sandstrand, sand yderst på strandplanet. Mod øst vandrende raludbugtninger langs kystlinje Stenkyst (ral) med revler. Smal strand med sand, ral og sten med vest men sandstrand mod øst. Overvejende sandet strandplan som dog bliver stenet imod øst. Mod øst vandrende raludbugtninger langs kystlinje Beskyttet stenstrand med revler. Smal stenet strand og generelt stenet strandplan men med områder domineret af sand. Egnet til depotfodring såvel som til jævn fodring. Såfremt denne kyststrækning skal fodres skal det være som en supplerende sikring til den eksisterende kystsikring, dvs. det skal være jævn fodring. Dette vil så have moderat negativ virkning på de dele af strækningen, hvor bunden er domineret af sten. Egnet specielt til depotfodring idet der stort set ikke er kystsikring i området og fordi depotfodring minimerer miljøvirkninger. Fra sikrings og rekreativ synsvinkel egnet til jævn fodring. Der vil dog være moderate miljøpåvirkninger af stenområderne ved en sådan fodring. Ikke egnet til depotfodring grundet meget skråt bølgeindfald. Ikke egnet til jævn fodring grundet nærhed til Gilleleje Havn. Ikke egnet til fodring grundet kraftig bølgepåvirkning med meget skråt bølgeindfald og nærhed til Gilleleje Havn. 64 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

65 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Børstrup Hage, Gilbjerg Hoved til Veststranden Gilleleje Veststrand Gilleleje havn til Nakkehoved Munkerup Strand, Nakkehoved til Esrum Å Dronningmølle strand, Esrum Å til Villingebæk Hage Villingebæk Hage Hornbæk Veststrand, Villingebæk Hage til Hornbæk Havn Beskyttet stenkyst med revler. Stærk erosionspræget kystfremspring ved Børstrup Hage med kraftig kystsikring. Strandplan domineret af sten ud for Børstrup Hage men afløst af sandbund op imod tilsandingen ved havnen. Tilsandingsstranden vest for havnen er domineret af sand som dog skifter til ral op imod vestmolen. Sandkyst, dog med en del ral. Dannet som akkumulation vest for havnen. Beskyttet stenkyst med revler/sandbanke. Strand og strandplan meget præget af erosion og forekomst af store sten. På strækningen mellem havnen og Strandbakkerne er bunden længere ude domineret af sand, som er transporteret forbi havnen og aflejret i et revleområde tværs over bugten. Fra Strandbakkerne til Nakkehoved er stranden og strandplanet præget af store sten, der er dog sandrevler længere ude i profilet. Beskyttet stenkyst med revler. Stranden fra Nakkehoved og ned til bølgebyrderen ved Munkerup er domineret af store sten. Øst for Munkerup bølgebruderen skifter stranden til blandet ral og sandstrand. Blandet sand og sten på strandplanet. Sandkyst. I ovegangen fra Munkerup til Dronningmølle Strand drejer kystens orientering fra NØ til N. Denne strækning er domineret af sandstrand og sand på strandplanet. Beskyttet stenkyst med revler. Ved Villingebæk Hage er stranden præget af erosion langs kystfremspringet, strand og strandplan er domineret af sten. Sandkyst. Kysten øst for Villingebæk Hage skifter gradvist fra sten over ral til sand ved overgangen til Hornbæk Strand. Hornbæk Strand udgør tilsandingsområdet vest for havnen og består helt overvejende af sand på såvel strand som strandplan. Ikke egnet til fodring grundet fremskudt beliggenhed og nærhed til havnen. Ikke egner til fodring grundet nærhed til havnen. Der er gennem mange år fodret ved Strandbakkerne af rekreative hensyn. Denne kyststrækning er ligeledes i stærke underskud af sand hvorfor det anbefales at fortsætte med sandforring, evt. i form af depotfodring ved Strandbakkerne. Strækningen mellem havnen og Strandbakkerne er privat ejet og fodring på denne del vil ikke blive transporteret videre imod øst, hvorfor der ikke anbefales fodring langs denne strækning. Denne strækning stærkt præget af sten og er ikke egnet til sandfodring. Dronningmølle Strand er stabil og mangler ikke sand, hvorfor fodring ikke tilrådes. Villingebæk Hage er et erosionspræget stenet kystfremspring, som ikke egner sig til fodring. Hovedproblemet langs Hornbæk Strand er at der aflejres for meget sand hvorfor fodring ikke er aktuelt på denne strækning. Der skelnes mellem to typer af sandfodring, dels fodring udlagt jævnt over en strækning, såkaldt jævn fodring og dels fodring udlagt i større mængde på over en kortere strækning, såkaldt depotfodring. Filosofien ved depotfodring er at sandet deponeres over et mindre område hvorfra det spredes langsomt ved naturens mekanismer. Derved er depotfodring mere skånsom overfor påvirkning af bunddyrene, hvilket specielt er af betydning på stenkyster som det fremgår at Tabel 1. Herudover er depotfodring nok lidt billigere at udføre og giver mindre gener i udførelsesfasen og depotfodring har desuden mulighed for at udvikle værdifulde morfologiske former som kan bidrage til et mere diversificeret kystlandskab. Sandfodring på stenkyster har således en samlet moderat negativ miljømæssig virkning på stenkyster mens virkningen på sandkyster vurderes til at være insignifikant. Med henblik på at minimere de negative miljømæssige virkninger af sandfodring anbefales det derfor udelukkende at benytte depotfodring på stenkyster idet denne type fodring er mere skånsom overfor det marine miljø i forhold til jævn fodring. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 65

66 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Hornbæk Øststrand, (op til ca. 1 km øst for havnen) Hornbæk Plantage Skibstrup til Ålsgaarde Hellebæk Strand, Ålsgaarde til Julebækhus Julebæk Strand, til Højstrupgård Højstrupgård til Marienlyst Helsingør Nordstrand, Marinelyst til Helsingør Nordhavn Sandstrand. Der er en større sandaflejring et stykke fra kysten øst for havnen som er dannet af det sand som transporteres forbi havnen, men som har svært ved at komme ud af havnens lå område. Der aflejres desuden sand og tang i bugten umiddelbart øst for havnen. Beskyttet (delvis) stenkyst med revler. Denne strækning er stærkt præget af sandmangel grundet det sand som går tabt i sedimentbudgettet omkring Hornbæk Havn, jævnfør bl.a. besk under Hornbæk Øststrand. Stranden er derfor præget af sten og ral, men sandområdet ud for Øststranden fortsætte ned langs kysten som en revleformation søværts for det stendækkede område. Beskytter stenkyst med revler. Denne strækning er stærk plaget af sandmangel og er tæt bebygget. Strækningen er beskyttet med tætliggende høfder og bølgebrydere samt skråningsbeskyttelse. Strækningen er præget af en smal stenet strand og et strandplan med såvel stenede som sandede områder. Beskyttet stenkyst med revler. Ved Ålsgaarde og Hellebæk er der fortsat smal stenet strand og omfattende kystbeskyttelse, men strandplanet bliver gradvist mere sandet ned imod Julebæk Strand, hvor såvel strand som standplan består af sand. Julebæk Strand er en årrække fodret med ca m 3 /år med sand fra Hornbæk Strand. Beskyttet sandkyst med sandbanker. Smal sandstrand med lidt ral beskyttet med tætliggende høfder. Sandbund med stenområder i varierende omfang. Fra Hellebæk til Marienlyst er bunden præget af nordsydgående revle/sandbanke strukturer. Beskyttet stenkyst med revler. Stranden overgår til at være domineret af sten og ral på denne strækning, men stadig med revle/sandbanke langs kysten. Sandkyst. Dette område er præget at tilsandingen NV for Helsingør Nordhavn. Såvel strand som strandplan består af sand. Bugten umiddelbart øst for havnen samler en del tang. Den indre del af denne bugt kunne med fordel fyldes op med sand for at minimere tangansamlingerne. Der er foretaget kystnær klapning og jævn sandfodring langs kysten ud for den vestlige del af Hornbæk Plantage gennem en årrække. Dette område er egnet til en større fodringsindsats i form af depotfodring. Dette vil medføre en mindre miljøpåvirkning. Denne strækning er egnet til jævn sandfodring som alternativ til forstærkning af den traditionelle kystsikring. Dette vil medføre en moderat miljøpåvirkning.. Denne strækning er egnet til jævn sandfodring som alternativ til forstærkning af den traditionelle kystsikring og med henblik på etablering af en bedre strand ved Julebæk. Dette vil medføre en mindre miljøpåvirkning. Egnet til fodring. Ikke egner til fodring grundet nærhed til Helsingør Nordhavn. Dette området er stabilt og fodring er derfor ikke påkrævet eller relevant. 66 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

67 3,51,75 0 3,5 7 10,5 14 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.4 ADMINISTRATIVE OG LOVGIVNINGSMÆSSIGE FORHOLD Sandfodringsmuligheder 0 - Egnet til sandfodring 1 - Uegnet til sandfodring Kysttyper 0 - Stenkyst med revler 1 - Sandkyst 2 - Beskyttet stenkyst med revler 3 - Beskyttet sandkyst Kystmorfologisk bagland Kystklint Klitlandskab 2 - Marint forland Figur 6 Klassifikation af kysttyper fra Hundested til Helsingør HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 67

68 68 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

69 BASISUNDERSØGELSER Opgave 1.5 Tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med kystfodring HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 69

70 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING Opgave 1.5 Tekniske og miljømæssige forhold i forbindelse med kystfodring Generelt om kystdynamik og kystfodring Som beskrevet er Nordkysten en udligningskyst hvis naturtilstand er langsom og jævn tilbagerykning af kystlinjen. Erosionen af kysten er den eneste naturlige kilde til sand langs denne kyststrækning. Denne naturlige sandtilførsel er gennem tiderne reduceret væsentligt af den opførte hårde kystsikring og sandtabet ved havnene, derfor er bredden af sandstrandene reduceret væsentligt med tiden. Kystdirektoratet skriver på deres hjemmeside om nødvendigheden af sandforring. Efterfølgende beskrivelse er inspireret af denne beskrivelse, men tilpasset forholdene på Nordkysten. Kysten er dynamisk, og de meteorologiske forhold og kystens udformning, helt fra yderste revle til klitrækken eller klintfoden, er af afgørende betydning for udviklingen. Når bølgen ruller ind på lavt vand, hvirvles sand op fra havbunden. Lokale bølge-, vandstands- og strømforhold afgør da, hvor og hvordan sandet flyttes rundt. Sandtransport foregår både på tværs og på langs af kysten, og aflejring af sand et sted vil medføre, at det mangler et andet sted. Under storm med forhøjede vandstande, store bølger og kraftige bølgegenerede strømme, forekommer der en relativ stor transport af sand, da hele stranden nu typisk også er dækket med vand. Dette medfører dels at sand transporteres fra stranden ud på strandplanet og dels at sandet transporteres langs kysten, hvilket lokalt kan medførestor kysttilbagerykning. Sandet er dog ikke forsvundet men ligger i stedet ude på revlen eller længere nede ad kysten hvor det nu har en beskyttende virkning. Overordnet forsvinder sandet dog på længere sigt fra kyststrækningen indenfor projektområdet idet det enten transporteres ud af området, eksempelvis ud i det strømfyldte fravand ved Helsingør Nordhavn eller det fanges ved havnene, hvor 70 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD det historisk tabes fra kysten sedimentbudget ved opbygning af opstrøms strande og sandgrunde nedstrøms for havnene, samt ved oprensning og efterfølgende klapning på dybt vand. Et naturligt kystprofil har typisk revler, som fungerer som sanddepoter og har afgørende betydning for mængden af energi, der når helt ind på kysten. De lave vanddybder over revlen bevirker nemlig, at bølgerne bryder på revlen og dermed frigiver en masse energi, som ellers ville have ramt kysten og ædt af strand, kystklinter og klitter. Under mildere vejrforhold efter en storm vil en del af det sand som under stormen blev trukket ud på dybere vand, igen transporteres ind imod kysten og opbygge stranden, idet bølgerne langsomt skubber sand fra revlen ind på kysten. I de fleste tilfælde er der imidlertid resulterende gået noget sand tabt for et givent område og genopbygningen efter stormen vil typisk ikke fuldt ud gendanne den strand, og slet ikke eventuel erosion i klinten, som de var før stormen. Det naturlige sandtab fra Nordkysten kombineret med virkningen af den omfattende mængde hård kystbeskyttelse og virkningen af havnene medfører at det er nødvendigt med kontinuerlig tilførsel af sand såfremt man vil undgå at kysten fortsat nedbrydes. Sandfodring er den eneste kystbeskyttelsesmetode, der kan tilføre kysten det sand som mangler i sedimentbudgettet. Sandfodring er således nødvendig for at standse det pågående tab af sand fra Nordkysten, hvilket har ført til den nuværende situation med omfattende tab af sandstrande langs Nordkysten. Grundet et pågående tab af sand fra kysten er det altid nødvendigt løbende at vedligeholde og forstærke hård kystsikring fordi hård kystsikring standser tilbagerykning af kystlinjen men ikke standser erosionen i kystprofilet søværts for kystbeskyttelsen. Derfor forsvinder de beskyttende sandstrande og kystprofilet eroderes løbende, hvilket giver anledning til at eksisterende hård kystbeskyttelse med tiden bliver mere udsat. Derfor skal hård kystbeskyttelse løbende vedligeholdes og forstærkes hvis sikkerhedsniveauet imod kysterosionen skal opretholdes. Denne forstærkning kan udføres på to principielt forskellige måder under forudsætning af formålet er at bibeholde den nuværende kystlinje: Ved at forstærke den eksisterende kystbeskyttelse med tilførsel af flere sten, f.eks. til forstærkning af foden af skråningsbeskyttelser fordi stranden er eroderet bort og til forhøjelse af konstruktionen fordi bølgerne giver større opløb grundet den øgede vanddybde i kystprofilet foran konstruktionen. En sådan forstærkelse af de hårde konstruktioner vil imidlertid ikke reducere den pågående erosion i kystprofilet, hvilet vil medføre at strandene efterhånden borteroderes totalt og yderligere forstærkning vil være påkrævet. På et tidspunkt kan dette ikke lade sig gøre og man vil være nødsaget til at rykke kystsikringen tilbage. Ved at kompensere for at kysten konstant mister sand, hvilket jo fører til kysterosion, dvs. kompensere for manglen på sand i kystprofilet ved at tilføre sand ved sandfodring. Sandfodring vil genopbygge kystprofilet og vil derved reducere påvirkningerne på de eksisterende kystsikrings-konstruktioner, som således ikke vil behøve forstrækning. Sandfodring i denne forbindelses skal således opfattes som en alternativ måde til at forstærke eksisterende hård kystsikring. Det skal bemærkes at sandfodring skal foretages løbende. Sandfodring har herudover mange positive virkninger som listet herunder: o Sandstrandene bliver retableret og den naturlige kystdynamik retablere o Kystlandskaberne retableres o De rekreative forhold forbedres og der genetableres adgang langs kysten o Der påføres ikke det nedstrøms område ekstra erosion o Badesikkerheden forbedres Baggrund for sandfodring Sandfodring er at tilføre sand til kystprofilet og det er derfor en indgriben i de naturlige kystprocesser på stedet, herunder de kystprocesser og kystprofiler, som har udviklet sig som funktion af den måde kysten er beskyttet på. Udgangspunktet er et kystprofil som er opbygget af sand.

71 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING således ikke medføre en øgning af strandbrededen men hovedsagelig medgå til opbygning af den ydre del af kystprofilet. Dette forhold skal man gøre sig klart når vi diskuterer sandfodring på en kyststrækning som gennem mange år har været beskyttet med hård kystsikring. Tabel 1 Korrelation mellem middelkornstørrelse og stejlhedsparameteren A i Dean s formel Et sådant profile vil fra naturens hånd indstille sig efter de forekommende bølge- og vandstandsforhold på stedet hvorved der fremkomme et såkaldt ligevægtsprofil af formen (Dean s formel, jævnfør bl.a. Mangor 2004): d = A xm hvor: d er dybden i afstanden x fra strandlinjen (d og x regnes i meter) A er en dimensionsløs stejlhedsparameter m er en dimensionsløs eksponent som gennemsnitslig har værdien m = 0.67 A er en funktion af middelkornstørrelsen d50 af sandet i kystprofilet, jævnfør nedenstående tabel Det fremgår heraf at groft sand vil indstille sig i et stejlere kystprofil end finere sand. Ligevægtsprofilet er oftest overlejret med revler. Formlen for ligevægtsprofilet er gældende indenfor den aktive del af kystprofilet, den såkaldte littoral zone. Littoral zonen strækker sig ud til afslutningsdybden dl: TS er bølgeperioden for HS,12h/y Når der sandfodres i et kystprofil vil det fodrede sand ligeledes indstille sig i ligevægtsprofilet. Derfor skal fodringssandet helst have tilnærmelsesvis samme kornstørrelsesfordeling som det naturlige sand. Hvis der fodres med grovere sand vil man typisk kunne opnå et stejlere kystprofil end det naturlige kystprofil og man kan derved opnå en bredere strand for en mindre mængde sand. Hvis der omvendt fodres med finere sand end det naturligt forekommende sand vil det fodrede sand have tendens til at blive trukket ud i profilet idet det vil indstille sig med en fladere hældning. Derved medgår der mere sand til at opnå en bestemt strandbredde. Langs de beskyttede strækninger af Nordkysten er der typisk ikke længere et komplet ligevægtsprofil, idet kystbeskyttelsen har fastholdt kystlinjen men ikke hele kystprofilet. Derfor skal man på sådanne strækninger først fodre op til et naturligt kystprofil, som har en naturlig strandline sammenfaldende med foden af kystbeskyttelsen. Hvis men herudover ønsker en sandstrand, skal der fodres yderligere for at parallelforskyde ligevægtsprofilet udefter til man opnår den ønskede bredde f stranden. For at opnår den ønskede styrkelse af den eksisterende kystsikring, via retablering af kystprofilet og en bredere strand, skal der derfor indledningsvist fodres med en større mængde sand end hvis der blev fodret langs en naturlig sandkyst hvor formålet er at regulere kysttilbagerykningen. Fodringsfilosofien i nærværende projekt er dels at fodre med det sand som oprenses i havneindsejlingerne og tilstødende områder som beskrevet uden hensyntagen til om det oprensede sand ikke opfylder kravet om at sandet helst skal være grovere ned det sand som forekommer på en givet fodringslokalitet. Hvis der identificeres muligheder for yderligere fodring skal man naturligvis bestræbe sig på at finde passende groft sand, således at man derved lettere vil kunne op nå brede sandstrande. Sandfodringsmetoder Ved sandfodring kan sandet fordeles forskellige steder i kystprofilet og det kan fordeles på forskellige måder langs kysten som beskrevet i det følgende. Sandets fordeling i kystprofilet Der finder i princippet 4 forskellige måder at placere sandet i kystprofilet som illustreret i Figur 1. Hvor: HS,12h/y er den bølgehøjde som overskrides 12 timer per år g er tyngdeaccelerationen Hvis man bare pumper en mindre mængde sand ind foran en skråningsbeskyttelse, hvor man havde mistet stranden, vil sandet forholdevis hurtigt blive trukket ud i profilet og man vil have følelsen af at sandet bare forsvinder. Men sandet er ikke forsvundet men den første mængde sand bliver af naturen brugt til at opbygge et nyt ligevægtsprofil. Da udgangspunkter er langt fra ligevægtsprofilet grundet mange års sandunderskud vil den indledende sandfodring HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 71

72 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING METODER TIL KYSTFODRING - LØSNINGSKATALOG Denne forstærkning kan udføres på to principielt forskellige måder under forudsætning af formålet er at bibeholde den nuværende kystlinje: Ved at forstærke den eksisterende kystbeskyttelse med tilførsel af flere sten, f.eks. til forstærkning af foden af skråningsbeskyttelser fordi stranden er eroderet bort og til forhøjelse af konstruktionen fordi bølgerne giver større opløb grundet den øgede vanddybde i kystprofilet foran konstruktionen. En sådan forstærkelse af de hårde konstruktioner vil imidlertid ikke reducere den pågående erosion i kystprofilet, hvilet vil medføre at strandene efterhånden borteroderes totalt og yderligere forstærkning vil være påkrævet. På et tidspunkt kan dette ikke lade sig gøre og man vil være nødsaget til at rykke kystsikringen tilbage. Ved at kompensere for at kysten konstant mister sand, hvilket jo fører til kysterosion, dvs. kompensere for manglen på sand i kystprofilet ved at tilføre sand ved sandfodring. Sandfodring vil genopbygge kystprofilet og vil derved reducere påvirkningerne på de eksisterende kystsikrings-konstruktioner, som således ikke vil behøve forstrækning. Sandfodring i denne forbindelses skal således opfattes som en alternativ måde til at forstærke eksisterende hård kystsikring. Det skal bemærkes at sandfodring skal foretages løbende. Sandfodring har herudover mange positive virkninger som listet herunder: o Sandstrandene bliver retableret og den naturlige kystdynamik retablere o Kystlandskaberne retableres o De rekreative forhold forbedres og der genetableres adgang langs kysten o Der påføres ikke det nedstrømsområde ekstra erosion o Badesikkerheden forbedres Sandfodringsmetoder Ved sandfodring kan sandet fordeles forskellige steder i kystprofilet og det kan fordeles på forskellige måder langs kysten som beskrevet i det følgende. Sandets fordeling i kystprofilet Der finder i princippet 4 forskellige måder at placere sandet i kystprofilet som illustreret i Figur Klitfodring benyttes specielt hvis klitten er en del af en naturlig beskyttelse imod oversvømmelse af lavtliggende land bag ved klitten. Dette er ikke tilfældet for Nordkysten og derfor vil denne metode ikke blive anbefalet i dette projekt Strandfodring benyttes speciel når man ønsker at øge strandens brede og styrke den øvre del af kystprofilet. Det skal dog bemærkes at sandet ikke vil blive liggende på strandbredden med mindre der er grovere end det naturlige sand, ellers vil det med tiden blive udjævnet over den aktive del af kystprofilet Revlefodring benyttes især hvor kystprofilet i almindelighed trænge til sand, men denne type fodring bidrager kun indirekte til opbygning af en bredere strandbred. 44. For Nordsjællands kyst vil en kombination af strandfodring og revlefodring, kaldet profilfodring, være anbefalelsesværdig idet der er brug for såvel en styrkelse af kystprofilet i almindelighed såvel som en øget bredde af stranden. I øvrigt er der mange tekniske, økonomiske og andre forhold der er medvirkende til hvilke type sandfodring der vælges. Tekniske og økonomiske forhold omkring valg af sandfodring er illustreret i Figur 1. Sandets fordeling langs kysten, jævnt fordelt fodring vs. depotfodring Traditionelt fordeles sandet jævnt over den kyststrækning som ønskes fodret med den fordeling i profilet som er valgt, jævnfør ovenstående beskrivelse. Denne metode medfører forstyrrelse af den marine bundflora og bundfauna indenfor den fodrede strækning. 72 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

73 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING Figur 1 Illustration af tekniske og økonomiske forhold i forbindelse med fordeling af fodring i kystprofilet. En alternativ metode til jævn fodring langs kysten er depotfodring, dvs. en sandfodring som er koncentreret indenfor et begrænset område langs kysten men til gengæld strækker sig længere ud i kystprofilet. Depotfodring optager typisk minder areal på havbunden end jævnt fordelt fodring. Derved forstyrres den marine bundflora og bundfauna over et mindre område end ved jævn fodring. Filosofien bag depotfodring er at sandet efter deponering i depotet transporteres langs kysten via de normale kystprocesser i området. Depotfodring foretages typisk som engangs fodringer mens praksis for jævnt fordelt fodring typisk er hyppige gentagelser. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 73

74 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING Figur 2 Den ubeskyttede kyst ved Smidstrup med en vandrende sandbule, som skyldes den store indfaldsvinkel af de fremherskende bølger på dette sted. Sandfodringens udvikling med tiden Årsagen til at der er kysterosion er at der mangler sand i kystprofilet. Filosofien bag sandfodring er at kysterosionen derfor kan reduceres eller helt elimineres ved at tilføre den manglende mængde sand. Sandfodring eliminerer imidlertid ikke årsagen til erosionen, nemlig typisk ubalance i kystens sedimentbudget, og derfor fortsætter kystprocesserne med at fjerne sand fra det fodrede område. Sandfodring skal derfor gentages med mellemrum for at virke på langt sigt. I lighed hertil skal hård kystsikring ligeledes forstærkes med mellemrum idet denne type kystsikring heller ikke eliminerer årsagen til af erosionen foregår og at erosionen derfor fortsætte i kystprofilet ud for kystsikringen, som tidligere beskrevet. Jævnt fordelt sandfodring eroderes med tiden i et tempo som svarer til underskuddet i sedimentbudgettet over en strækning. Hvis man har fodret med en mængde der svarer til et års underskud vil man skulle genfodre hvert år. Og tilsvarende hvert andet år hvis men har fodret med en mængde der svarere til 2 års underskud etc. Hvis man foretager fodring over en forholdsvis kort strækning, vil sandet hurtigt blive transporteret videre langs kysten og den fodrede strækning vil forholdsvis hurtigt miste sit sand idet der ikke bliver tilført en tilstrækkelig mængde Figur 3 Grüne Brink vest for Puttgarden Havn på Femarn s nordkyst, hvor de fremherskende bølger kommer fra VNV, dvs. med en meget stor indfaldsvinkel. sand fra den opstrøms ikke fodrede strækning. Sandet er dog ikke er mistet for kysten i almindelighed men kun for den specifikke kyststrækning. Hvis man fodre over en lang strækning vil den midterste og den nedstrøms delstrækning få leveret sand fra den opstrøms delstrækning, men den opstrøms delstrækning vil ikke modtager sand fra den ikke fodrede opstrøms nabostrækning. Derfor vil der på en længere strækning med jævnt fordelt sandfodring kun forekomme erosion i den opstrøms ende i den første periode mens de nedstrøms dele af strækningen vil være nogenlunde stabil såfremt profilet er fodret tilstrækkeligt. Af ovennævnte årsager er det ikke anbefalelsesværdigt at operere med for korte strækninger idet det vil opleves at sandet bare forsvinder. Et krav i relation til at opfatte sandfodring som en forstærkning af eksisterende hård kystsikring er at sandet ikke får lov til at blive borteroderet, idet man jo derved ikke har den ønskede supplerende sikringseffekt. Også derfor skal sandfodring planlægges omhyggeligt og langsigtet og dække længere strækninger. Med sand fodret i depot forholder det sig som følger. Der fodres typisk på en udvalgt strækning med en mængde der svarer til flere års sandunderskud for den strækning som påvirkes af fodringen. Den strækning som påvirkes af depotfodringen skal defineres, det vil typisk være en strækning som er af størrelsesordenen 5 gange den fodrede strækning regnet fra den opstrøms grænse af fodrigslokaliteten og nedstrøms langs den ikke fodrede strækning. Bølgepåvirkningen vil herefter starte med at erodere sandet fra depotet og fordele det nedstrøm, dvs. at den 74 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

75 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING nedstrøms del af projektområdet gradvis til modtage sand i perioden indtil depotet er borteroderet. Herudover er måden sandet transporteres videre på afhængig af bølgeindfaldsvinklen som diskuteret i nedenstående underafsnit. Depotfodring yder ikke den samme øjeblikkelige supplerende styrkelse af eksisterende kystsikring indenfor projektområdet, idet sandet jo kun gradvist transporteres til den nedstrøms del af projektområdet og ikke nødvendigvis aflejres tilstrækkelig højt i kystprofilet til at levere den ønskede styrkelse af eksisterende kystsikring. Depotfodring er bedst egnet til at imødegå pågående kysterosion langs ikke beskyttede kyststrækninger. Valg af fodringsmetode i forhold til bølgeforholdene Størrelsen af bølgeindfaldsvinklen er af betydning for kystens stabilitet, således at kyster med en stor indfaldsvinkel generelt er ustabile med tendens til dannelse af sandbølger. Dette ses eksempelvis på kysten ved Smidstrup som er ubeskyttet med en sandbule som forplanter sig langsomt imod øst, se Figur 2. Kyststrækninger med en lille indfaldsvinkel udviser derimod generelt et mere jævnt udviklingsforløb men de er selvfølgelig ikke nødvendigvis stabile. Dette forhold er ligeledes af væsentlig betydning for, hvordan en sandfodring vil opføre sig på en given kyststrækning. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 75

76 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING METODER TIL KYSTFODRING - LØSNINGSKATALOG De to forskellige typer sandfodringer, henholdsvis jævnt fordelt og depotfodring, vil reagere forskelligt afhængigt af indfaldsvinklen: 1. 1 og 2. 2 Ved jævnt fordelt sandfodring vil sandet gradvist og jævnt transporteres til den nedstrøms kyststrækning. Jævnt fordelt sandfodring kan benyttes på alle typer af kyster uafhængigt af bølgeindfaldsvinklen. Ved depotfodring vil sandets videre transport langs kysten derimod være forskellig afhængig af bølgernes indfaldsvinkel På en kyststrækning med lille indfaldsvinkel vil bølgerne gradvist erodere i depotet og sandet vil blive transporteret nedstrøms langs læsiden af depotet og videre ned langs den nedstrøms kyst hvorved denne gradvist vil blive fodret, se Figur 4 for illustration af udviklingsforløb. Depotfodringen vil derfor medvirke til at stabilisere den medstrøms kyst På en kyststrækning med stor indfaldsvinkel vil introduktionen af depotet have tendens til at destabilisere kysten idet sand eroderet fra depotet vil have tendens til af aflejre sig i en sandtange nedstrøms den yderste del af sanddepotet. Årsagen til dette er at bølgerne er så skråt indfaldende at de ikke kan transportere sandet helt ind til kysten i begyndelsen. Fordi sandet ikke føres ind imod kysten vil kyststrækningen nedstrøms for depotet blive udsat for erosion. Depotfodring på en sådan kyst vil således danne sandtanger som igen vil skabe strandlaguner, hvilket medfører et mere varieret strandmiljø og øget biodiversitet. Afslutningen af sandtangen kan være ret brat, hvilket kan være til fare for badesikkerheden. Et sådant udviklingsforløb ses på Grüne Brink vest for Puttgarden Havn, se Figur 3. Man ser tydelig dannelsen af en sandtange i den østlige del af formationen og pludselige dybdeændringer ud for sandtangen. Ligeledes ses at der er meget lidt sand på kysten øst for formationen og ingen tilsanding vest for Puttgarden Havn, hvilket indikerer at der kun føres ringe mængder sand ind til kysten øst for formationen, sandet blive fanget i læområdet af depotet. Se ligeledes den skematiserede udvikling for depotfodring i Figur 4. Disse forhold er væsentligt at holde sig for øje under planlægningen af hvilken type strandfodring der er anvendelig på forskellige typer af kyststrækninger. Tekniske karakteristika, miljømæssige forhold og anbefalinger for de to forskellige fodringsmetoder er summeret i det følgende: Jævnt fordelt fodring: Benyt profilfodring Kan benyttes for alle typer bølgeklima Udfør sandfodring over længere strækninger idet det holder bedre og er lettere at vedligeholde end enkeltvise fodringer over kortere strækninger Lange og store fodringer medfører at genfordring skal udføres med større tidsintervaller, hvilket reducerer enhedspriserne og miljøpåvirkninger Egnet til styrkelse af eksisterende hård kystbeskyttelse Reducerer erosion langs nedstrøms område Fodringer over lange strækninger retablerer adgang langs stranden Øger badesikkerheden idet eksisterende konstruktioner tildækkes af sand Sandstrandene og den naturlige kystdynamik retableres Relativ stor virkning på marin flora og fauna idet stort areal påvirkes af fodringen Relativ stor generel påvirkning i byggefasen idet arbejdet foregår over lang strækning Relativ dyr i forhold til depotfodring Depotfodring: Strækker sig ifølge konceptet over begrænset strækning Virkningsmåde varierer med bølgeforhold som demonstreret i Figur 4 Yder kun styrkelse af eksisterende kystbeskyttelse for den korte strækning som depotet dækker Store fodringer medfører at genfordring skal udføres med større tidsintervaller, hvilket re- 76 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

77 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING ducerer enhedspriserne og miljøpåvirkninger Medfører nedstrøms erosion ved stor bølgeindfaldsvinkel men reducerer erosion langs nedstrøms område ved lille indfaldsvinkel Retablerer ikke adgang langs kysten Mindsker badesikkerheden for stor bølgeindfaldsvinkel Introducerer nyt kystlandskab med stor naturmæssig, landskabelig og rekreativ værdi Retablerer ikke adgang langs stranden Retablerer ikke sandstrandene i samme omfang som ved jævn fodring Relativ lille virkning på marin flora og fauna idet mindre areal påvirkes ved depotfodring i forhold til jævn fodring Relativ lille generel påvirkning i byggefasen idet arbejdet foregår over kort strækning Relativ billig i forhold til jævn fodring Valg af fodringslokalitet i relation til virkning på kysten og baglandets udnyttelse De forskellige virkemåder for jævnt fordelt fodring og for depotfodring gør at de to typer fodringer har forskellige anvendelsesområder. Figur 4 Afhængighed af bølgeindfaldsvinkel for udviklingsforløb for jævn fodring og for depotfodring. Jævnt fordelt fodring egner sig til generel retablering af strandene langs Nordkysten og er velegnet som supplement til eksisterende kystsikring idet fodring kan anvendes i stedet for forstærkning af eksisterende kystsikring. Dvs. af koordineret og velplanlagt jævnt fordelt fodring i forholdsvis stor skala er velegnet ud for de private strækninger. Depotfodring egner sig beds til etablering af naturmæssigt og rekreativt spændende enkeltlokaliteter ud for områder med god offentlig adgang og ud for feriecentre, campingpladser og lignende områder med stor offentlig interesse. Depotfodring er velegnet til forbedring af badeforholdene på udvalgte lokaliteter langs strækninger som er præget af stenstrande. De egner sig ikke som supplement til eksisterende kystsikring ud for længere strækninger. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 77

78 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING Kilder til indvinding af sand Kilder til indvinding af sand Der er i princippet to hovedkilder til indvinding af sand til sandfodring: Havnesand, som er sand der oprenses i havneindsejlingerne eller tilstødende havområder eller sand der er afgravet på land, dvs. på de opstrøms strande eller klitområder. Dette sand forekommer kun i forholdsvist begrænset mængde Sand fra råstofindvindingsområder. En oversigt over udlagte indvindingsområder i det tilstødende fravandsområde er præsenteret i Figur 5. En oversigt over mængden at tilgængeligt sand i disse områder er givet i Tabel 2. Det fremgår at der i alt i de udlagte indvindingsområder er i alt ca. 3,5 mio. m3 sand til rådighed. Det fremgår at der i alt i de udlagte indvindingsområder er i alt ca. 3,5 mio. m3 sand til rådighed. I forbindelse med den nye råstoflov, som blev vedtaget for nogle år siden er der p.t. forskellige former for tilladelser i kraft: 1. Tilladelser til bygherrer til særlige formål: Kystdirektoratet til kystfodring, By & Havn til Københavns Nordhavns udvidelse, Femern AS til Femern Bælt forbindelsen m.fl. 2. Overgangsordninger, hvoraf mange er udløbne og andre kan være forlængede. 3. Eneretstilladelser efter auktion, som vil være fremtiden efter udløb af diverse overgangsordninger. (Det bliver meget dyrt og tidkrævende. Egentlig kun egnet for løbende indvinding til pladssejlads.) 4. Fællesområder. Flere firmaer kan have tilladelse til samme område. Der kan være mængdemæssige og anvendelsesmæssige begrænsninger. Set i lyset af ovennævnte forskellige former for tilladelser er det ikke umiddelbart muligt at vurdere omfanget af afgifter indvinding af sand fra disse områder. 78 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD Figur 5 Indvindingsområder i det sydlige Kattegat Figur 6 Indvindingsområder i sydlige Kattegat

79 Tabel 2 Oversigt over indvindingsområder BILAGSRAPPORTER i det sydlige Kattegat. - OPGAVE 1.5 TEKNISKE OG MILJØMÆSSIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED KYSTFODRING Indvindingsområde Vilkår for indvinding i områder Der kan i alt indvindes 570 BA Delområde 1 Lille Lysegrund 530 BA Lysegrund Syd 530 DA Lysegrund Sydøst 532 BA Gilleleje Flak 532 CA Munkerup Indvinding af mere end m³ må først igangsættes, når der er gennemført en miljømæssig undersøgelse. Dokumentationen skal godkendes af Naturstyrelsen inden arbejdet kan igangsættes. I området må der ikke indvindes materialer til anvendelse til opfyldninger. I området må der ikke indvindes materialer til anvendelse til opfyldninger. Gilleleje Flak/Tragten er udpeget til habitatområde for naturtyperne 1110 sandbanke og 1170 rev. * Gilleleje Flak/Tragten er udpeget til habitatområde for naturtyperne 1110 sandbanke og 1170 rev. * Vederlag Minimum afstand til kyst m³ 8 kr./m 3 43 km m³ 8 kr./m 3 30 km m³ 8 kr./m 3 30 km m³ 3 km m³ 3 km 532 AA Lappegrund m³ 3 km 536 AA Grønnerevle m³ 8 kr./m 3 20 km 546 AA Store Middelgrund Dele af området er udpeget til habitatområde for naturtyperne 1110 sandbanke, 1170 rev, og 1180 boblerev. * I området må der ikke indvindes materialer til anvendelse til opfyldninger m³ 50 km Alle områder m³ * Der kan ikke meddeles tilladelse til indvinding i området, før der er gennemført en VVM vurdering indeholdende en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6. Tabel 2 Oversigt over indvindingsområder i det sydlige Kattegat Det fremgår at der i alt i de udlagte indvindingsområder er i alt ca. 3,5 mio. m 3 sand til rådighed. I forbindelse med den nye råstoflov, som blev vedtaget for nogle år siden er der p.t. forskellige former for HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 79

80 80 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

81 BASISUNDERSØGELSER Opgave 2. Analyse af forholdene omkring Gilleleje Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 81

82 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN Opgave 2. Analyse af forholdene omkring Gilleleje Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand Historiske udvikling af havnen De historiske forhold vedrørende udbygning af Gilleleje Havn samt sedimentbudgetter og tilsandings- og oprensningsforhold ved Gilleleje Havn er beskrevet i de tidligere rapporter vedrørende NORDKYSTEN udført for Fællesudvalget for Kystpleje og kystsikring på Nordkysten, jævnfør Ref. /1/ og /2/, samt i en rapport vedrørende Gilleleje Vesthavn fra 1991, jævnfør Ref. /3/. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse udbygningen af Gilleleje havn samt af transportforholden omkring Gilleleje Havn baseret på disse rapporter og nyere oplysninger fra havnebestyrelsen. Gilleleje Havn er præsenteret i Figur 1 i form af et luftfoto fra 2012 og i Figur 2 i form af et søkort. Gilleleje Havn stammer helt tilbage fra begyndelse af 1800 tallet, hvor det var en landingsplads beskyttet af en enkelt stenmole. Den første egentlige havn, som bestod af det nuværende Sydlige Bassin, stammer fra ca I 1880 blev denne havn forsynet med en sandfanger for at mindske tilsandingen. Omkring år 1900 er havnen udbygget til den størrelse vi kender i dag begrænset af Vestmolen og den Ydre og Indre østmole. Havnens udvikling i perioden 1954 til 2012 fremgår af Figur 3. Havnen var oprindelig en fiskerihavn, men på et tidspunkt i perioden omkring 1960 blev Vest indermolen bygget i forbindelse med anlægning af Gilleleje Sten & Grus virksomheden og i 1970 blev lystbådehavnen bygget i den østlige del af havnen. Ved denne lejlighed blev Øst indermolen ligeledes opført. Figur 1 Luftfoto af Gilleleje Havn, Fra Kystudvikling, tilsandings- og oprensningsforhold Som det fremgår af ovennævnte beskrivelse af havnens udvikling har havnen allerede fra begyndelsen lidt af til- 82 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

83 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN Figur 2 Søkort over Gilleleje Havn, navne påført. Kort og Matrikelstyrelsen Figur 3 Gilleleje Havns udvikling 1954 til 2012, fra og fra Ref. /4/ (1964 og 1972) HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 83

84 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN sandingsproblemer og den blev gradvist udbygget for mere end 100 år siden, dels for at mindske tilsandingen og dels for at skaffe plads til de mange fiskekuttere som tidligere havde hjemhavn i Gilleleje. Udformningen af havnen med de strømlinede ydermoler vurderes at være en meget hensigtsmæssig udformning af de ydre dækværker mht. optimal transportforhold omkring havnen. Denne udformning er en såkaldt bypass havn, hvor de strømlinede moler skaber strømkontraktion omkring indsejlingen, hvorved mest muligt sand transporteres forbi havnen ved naturens hjælp. Dette koncept er yderligere beskrevet i afsnittet om Hornbæk Havn. Bølgeforholdene omkring Gilleleje havn er specielle. Gilleleje Havn ligger på en kyststrækning som er orienteret imod NNØ men de fremherskende bølger kommer fra VNV-lige retninger, dvs. med en meget stor indfaldsvinkel. Dette bevirker at tilsandingen vest for havnen udvikler sig med en meget kort tilsanding, som ikke vokser med tiden. Dette fænomen er bl.a beskrevet i Mangor 2004, hvorfra Figur 4 stammer. Det ser at der er to kystorienteringer med indfaldsvinklerne α1 og α2 som har den samme transport. Derfor forekommer der det karakteristiske knæk i kystlinjen mellem den oprindelige kyst og tilsandingen, men der er samme transport langs disse to lystlinjer. Derfor udvikler denne tilsanding sig stort set ikke med tiden men det vurderes dog at der resulterende aflejres mindre mængder sand på stranden og i klitterne. Det sand som føres hen foran havnemundingen fra vest ved storm fra vest og nordvest medfører dels tilsanding i sejlrenden og i yderhavnen men størstedelen af sandet føres forbi havnen hvor det aflejres øst for indsejlingen. Men grundet det meget skrå bølgeindfald er der delvis læ i dette områder ved bølger fra vestlige retninger, hvilket betyder at det sand som transporteres forbi mundingen ikke kan transporteres videre ind til kysten men bliver aflejret i er stort aflejringsområde øst for havnen. Dette aflejringsområde ses tydelige på Figur 5. Aflejringsområdet får først Figur 4 Øverst: Relation mellem langstransport og indfaldsvinkel. Nederst: aflejringsforhold for havn med meget skråt bølgeindfald. kontakt med kysten ved Strandbakkerne og det vurderes at ca. 50% af det naturligt bypassede sand transporteres videre langs kysten, jævnfør Ref. /4/. Sejlrende og yderbassin må således jævnligt oprenses for at sikre den garanterede besejlingsdybde på 3,5 m. Der oprenses normalt til en dybde af 4.0 til 4.5 m for at have noget sikkerhed imod tilsanding. Det vurderes at der kun føres mindre mængder sand over Vestmolen. En del af tilsandingen i havnemundingen føres videre til det sydøstlige hjørne af yderhavnen, hvor det aflejres udenfor det område som jævnligt oprenses. Det oprensede område ses tydelige på luftfotoet i Figur 1 og sandaflejring ses på foto i Figur 6. Måske skyller noget sand over/gennem Øst indermolen under storm og højvande, idet der ses en mindre aflejring af sand i hjørnet mellem Øst indermolen og Indre østmole. Det vurderes herudover at der trænger sand ind i lystbådehavnen ved gennemskylning/overskylning af Indre østmole, som har en meget lav topkote (ca. 1,5 m), hvilket fører til aflejring af sand langs Østmolen i Lystbådehavnen, jævnfør foto i Figur 7. Oprensningsmængder Der foretages normalt oprensning en til to gange årligt, hovedsagelig i sejlrenden og i yderhavnen, men herudover foretages der ind imellem mindre oprensninger efter behov. Havnebestyrelsen oplyser at der indenfor de sidste ca. 10 år er foretaget følgende oprensninger: Oprensning i indsejling og yderhavn, m3 i 2011 og m3 i 2012, gennemsnitligt ca m3 per år. Disse oprensninger foretoges tidligere af NCC Råstoffer A/S RN Sten & Grus Gilleleje (Gilleleje Sten & Grus) men er indenfor de senere år foretaget af Pe- 84 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

85 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN på ca m3 per år Det er ligeledes i Ref. /3/ angivet at der i perioden 1941 til 1968 gennemsnitligt er oprenset ca m3 per år De opgivne mængder oprensning indikerer således at oprensningen stort set har været konstant siden 1940-erne, med en gennemsnitlig oprensning og afgravning som følger: Oprensning i indsejling og yderhavn ca m3 per år Afgravning på Veststrand ca m3 per år Oprensning i lystbådehavn og østlige del af yderhavn ca m3 per år Disse oprensede mængder deponeres som følger: m3 per år klappes kystnært ud for Strandbakkerne m3 per år nyttiggøres m3 per år klappes på godkendt klapplads Figur 5 Revleforhold vest for Gilleleje Havn og aflejringsområde øst for havnen. ter Madsen Rederi A/S. Det oprensede sand blev før 1990 klappet på klapplads på dybt vand eller det blev nyttiggjort (solgt), under alle omstændigheder gik det oprensede sand før 1990 tabt i relation til kystens sedimentbudget. Siden 1990 er det oprensede sand klappet kystnært ud for Strandbakkerne Gilleleje Havn har en aftale med Gilleleje Sten & Grus om afgravning af m3 ral/grus per år fra Veststranden med henblik på at reducere tilsandingen i indsejlingsområdet. Der er krav om at denne nyttiggørelse af materiale fra kystzonen kompenseres med en tilsvarende mængde sand fra indsejlingen, som skal klappes kystnært ud for Gilleleje Strandbakker Inden for de sidste ca. 10 år er der oprenset 2 gange i Lystbådehavnen, ca m3 per gang, hvilket svarer til ca m3 per år Der er tidligere foretaget følgende uddybninger og oprensninger: Der blev i forbindelse med etablering af Lystbådehavnen i 1970 foretaget uddybning af ca m3 sand, dette blev pumpet direkte over Østmolen. Ifølge oplysninger fra Gilleleje Havnelaug, jævnfør Ref. /3/, vandrede dette sand i løbet af de følgende 3 år som sandklapper inde i selve strandlinjen forbi Strandbakkerne og langs Fyrbakkerne Der er oprenset m3 sand i den østlige del af yderhavnen én gang siden 1970 svarende til ca. 300 m3 per år Oplysninger i Ref. /3/ antyder at der i perioden 1982 til 1987 blev oprenset ca m3 per år i indsejling og yderhavn, hvortil skal lægges de mindre oprensninger Sedimentbudgetter for Gilleleje Havn ser derfor ud som følger af tabel xx: Trods de nyere tiltag med at bypasse sand fra oprensning i indsejlingen ses det at skønsmæssigt 40% af det sand som tilføres området omkring Gilleleje Havn ikke videreføres til kysten øst for havnen. Da dette har stået på i mere end 100 år giver det forklaringen på at området øst for Gilleje Havn er under et voldsomt erosionspres. Forslag til løsning af tilsandingsproblemer i Gilleleje Med henblik på at opnå en mere optimal løsning af de forskellige problemer omkring Gilleleje Havn og som samtidig kunne indgå i et forslag til sandfodring som en del af et pilotprojekt tæt på Gilleleje Havn, diskuteres i det følgende alternative forslag til hvordan oprensningsproblemet kan løses. Der diskuteres indledningsvist tre alternative løsninger. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 85

86 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN Figur 6 Sandaflejring i SØ-lige hjerne af yderhavn. 1. Fortsæt oprensninger, afgravninger og klapning som hidtil idet erfaringen har vist at tilsandingen ikke øges med tiden. Dette giver ikke tilstrækkelig bypass til at kompensere for havnens virkning på sedimentbudgettet 2. Fortsæt oprensninger og afgravninger som hidtil men foretag indpumpning af oprenset sand på stranden ved Strandbakkerne. Dette vil bedre strandforholdene men de overordnede bypass forhold vil ikke blive ændret 3. Engangs oprensning med slæbesuger af sand omkring Gilleleje Havn, mest vest for havnen. Årlig oprensning af sand fra indsejling klappes kystnært ud for Strandbakkerne. Årlig afgravning af sand fra Veststranden udnyttes kommercielt. I alt oprenses i engangs operation ca m3 sand, hvoraf ca m3 indgår i pilotprojektet for strandfodring ved Strandbakkerne og de resterende ca m3 er til rådighed for et ikke defineret strandfodringsprojekt vest for Gilleleje Havn. Det vurderes at en sådan oprensning vil reducere oprensningsbehovet i indsejlingen væsentligt over en 3-5 årig periode, hvorefter tilsandingen vil tiltage igen. For alternativ 3 er det påregnet at oprensningen med slæbesuger koordineres mellem Hornbæk og Gilleleje havne. De m3 overskydende sand kan indgå i en sandbørs, hvorunder havnen og interesserede aftagere af sandet kan indgå overenskomst til nyttiggørelse af sandet til sandfodring. De alternative skitseforslag er evalueret i Tabel 0.1. Det fremgår at: Alternativ 1 løser havnens tilsandingsproblemer og reducerer den lokale kysterosion Figur 7 Sandaflejring i lystbådehavnen langs Indre østmole. Foto fra d , kuling fra øst, ca. 0,5 m lavvande. Alternativ 2 løser havnens tilsandingsproblemer og reducerer den lokale kysterosion som alternativ 1 men giver bedre strandforhold ved Strandbakkerne Alternativ 3 løser havnens tilsandingsproblemer og den 86 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

87 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN Sandtilførsel fra vest: Aflejring og afgravning: Bypasses/ Nyttiggøres Klappes Klappes kystnært Aflejring vest for havnen: Afgraves på veststrand: Resulterende aflejring på veststrand: Transporteres forbi havn: , heraf Aflejres og oprenses i indsejling: Oprenses i øvrige bassiner: Transport videre langs kyst Resulterende aflejring øst for havnen: Resulterende by-pass: Resulterende underskud i sedimentbudget øst for havnen: Tabel 1 Skema over sandmængder i Gilleleje Havn lokale kysterosion men giver bedre strandforhold end Alt. 2 og bidrager til generel kystrehabilitering. Samarbejdet mellem havnen og lokale kystsikringslag er en fordel for begge parter De vigtigste interessenter for Alternativ 1 og 2 er havnen som leverandør af sandet, kommunen som grundeje samt Naturstyrelsen og Kystdirektoratet, som skal give tilladelser til oprensning, nyttiggørelse og strandfodring. For Alternativ 3 er der de samme interessenter, men for dette alternative har kommunen ligeledes en rolle som koordinator for kystfodringsaktiviteterne, herunder ansvar for at forestå fordelingen af udgifterne blandt kystgrundejerne for strandfodringsprojekterne. Alternativerne 3 vil bidrage til lokal og regional naturgenopretning og vil øge områdernes rekreative værdi og tiltrækning. Det vil kræve betydelig administrativt indsats og flersidigt samarbejde at gennemføre alternativ 3. Økonomi Historiske udgifter til oprensning og bypass Oprensning i indsejling og yderhavn er afregnet til kr/ m3 over de sidste par år. Afgravning på veststranden er uden udgift for havnen idet Gilleleje Sten & Grus gør det vederlagsfrit som modydelse til at nyttigøre det afgravede ral/grus kommercielt. Udgifter til alternative oprensninger/afgravninger og bypass i fremtiden Udgifter for havnen er skønnet for hvert alternativ og sandpris er skønnet for sand aftaget af kystsikringslag, se oversigt i Tabel 2. Alternativ 2 har den fordel frem for Alt. 1 at man få en bedre strand ved Strandbakkerne, til gengæld er dette alternativ dyrere, men i dette tilfælde kunne der evt. identificeres en ekstra bidragsydere som kan betale for forbedring af stranden. Alternativ 3 giver en endnu bedre strand ved Strandbakkerne end Alt.2, samt bedre strandkvalitet over en længere strækning, alligevel er prisen for havnen næsten den samme for de Alt. 2og Alt. 3. Også for Alt. 3 kunne man overveje at finde lokal medfinansiering. Alternativ 3 giver herudover en meget fordelagtig pris for sand til sandfodring på en lokalitet vest for havnen. Alternative forslag til håndtering af oprensning og bypass af sand Det har været diskuteret at pumpe det oprensede sand fra indsejlingen ud over østmolen via en rørledning til stranden umiddelbart øst for Østmolen. Denne løsning kan imidlertid ikke anbefales idet sandet herfra ikke vil blive transporteret videre ned langs kysten. Herudover vil en opfyldning af den store, lavvandede bugt øst for havnen markant ændre kvaliteterne for den kystnære del af byen øst for havnen. Det har været diskuteret at forhøje østmolen for at reducere tilsandingen i lystbådehavnen, men denne løsning er ikke tilstrækkelig undersøgt til at kunne anbefales idet det ikke er dokumenteret at tilsandingen i lystbådehavnen kommer ind over/gennem østmolen. Der er imidlertid andre begrundelser for at udbygge østmolen, idet der er vanskelig adgang til lystbådehavnen langs en relativ smal bro som løber langs indersiden af Indre østmole. En rekreativ udbygning af østmolen kunne derfor overvejes. Det har også været vurderet, om der hensigtsmæssigt kunne etableres en åbning i østmolen i yderhavnens sydøstlige hjørne således at det sand som samles her naturligt kunne føres ud af forhavnen. Etablering af en sådan åbning skønnes imidlertid at ville øge tilsandingen i andre dele af forhavnen og der kan ved østlige storme desuden forekomme indstrømning at sand til forhavnen gennem en sådan åbning. Etablering af en sådan åbning kan derfor ikke anbefales. HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 87

88 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 2. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING GILLELEJE HAVN Tabel 1 Evaluering af alternative løsninger til oprensning of by-pass af sand ved Gilleleje Havn. Referencer /1/ Nordkysten, Kystpleje og kystsikring. Basisrapport. Februar Udarbejdet af Hostrup Schultz og Sørensen og DHI for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten. /1/ Nordkysten, Samordnet program for Kystpleje og Kystbeskyttelse. April Udarbejdet af Hostrup Schultz og Sørensen og DHI for Fællesudvalget for Kystpleje og Kystsikring af Nordkysten. /3/ Dansk Hydraulisk Institut, Gilleleje vesthavn, Kysttekniske undersøgelser. Analyser af nuværende og fremtidige sedimentbudge tter. Rapport udført for Gilleleje Havnelaug, Januar 1991 Tabel 2 Oversig over udgifter til alternative løsninger for havnesandet for Gilleleje Havn. Excl. sand som klappes på kystfjern klapplands. Priser i kr. excl. moms. * m3 til Strandbakkerne og m3 til strandfodring andet steds, sidstnævnte købes af kystsikringslag, udgifter deles ligeligt mellem havn og kystsikringslag. To anstillinger medregnet. /4/ Per Buur-Mouridsen, Sediment bypass at Gilleleje Harbour, M.Sc. Thesis at Technical University of Denmark, Institute of Hydrodynamics and Hydraulic Engineering, ISVA 88 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

89 BASISUNDERSØGELSER Opgave 3. Analyse af forholdene omkring Hornbæk Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 89

90 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 3. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING HORNBÆK HAVN Opgave 3. Analyse af forholdene omkring Hornbæk Havn og mulig optimering af anvendelse af det oprensede/ afgravede sand Historiske kystudvikling, tilsandings- og oprensningsforhold Den historiske kystudvikling omkring Hornbæk Havn er beskrevet i rapporten: Hornbæk Havn Vurdering af tilsandingsproblemer og forslag til oprensningsprogram Udført af DHI for Hornbæk Havn, Oktober 2010 I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af disse forhold. Hornbæk Havn startede som et landingssted beskyttet med en høfde og senere med en bølgebryder, før den blev udviklet til en egentlig havn i Denne oprindelige havn er den nuværende inderhavn og den var relativt lille i forhold til havnens nuværende udstrækning idet den kun strakte sig kun ca. 150 m ud i vandet fra den daværende kystlinje. Umiddelbart efter havnens færdiggørelse begyndte sandet at lejre sig langs stranden vest for havnen, og efter få år begyndte indsejlingen at sande til. Med henblik på at minimere denne tilsanding byggede man den første lille sandfanger omkring 1900 med forlængelser i 1930, 1935, 1950 og Der skete det samme hver gang man forlængede sandfangeren: Der lejrede sig endnu mere sand langs stranden vest for sandfangeren og klitten landværts for stranden voksede i takt med strandaflejringen såvel i bredde som i højde. Sandet begyndte igen efter nogle år at vandre forbi sandfangeren og videre ind i indsejlingsområdet, hvor 90 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD det aflejrede sig. Sandfangerne strakte sig i 1968 ca. 330 m ud i vandet i forhold til den oprindelige kystlinje. Med den endelige udbygning af sandfangeren i 1968 dannede denne et ca. 180 m bredt læområde ind til havneindsejlingen. Det sand, som blev transporteret forbi sandfangeren, aflejrede sig i hele dette område, hvilket bevirkede et stort oprensningsbehov over en lang strækning. Denne situation varede indtil 1989, hvor den nye østmole blev bygget i henhold til skitser udarbejdet af DHI for Dansk Geoteknik, jævnfør /1/. Den nye østmole er vist i Figur 1. Formålet med denne udformning af østmolen er at minimere tilsandingen i det store læområde, som eksisterede mellem spidsen af sandfangeren og ind til havneindsejlingen, idet dette område fangede sand under storme fra såvel V-NV-som fra NØ-Ø-lige retninger, jævnfør beskrivelserne i /1/. Filosofien bag den nye udformning af havnen var at omdanne havnen fra typen med én hovedbølgebryder (og dertil hørende læområde med sedimentation) til det der benævnes en bypasshavn med to næsten symmetriske bølgebrydere, som i stedet for at fange sandet i læområdet fører en del af sandet forbi havnen, hvor det efterfølgende aflejres udenfor indsejlingsområdet SØ for den nye indsejling. Dette ses tydeligt på satellitbilledet i Figur 1. Efterhånden som sandet føres forbi havnemundingen og aflejres i området SØ for mundingen, vil det begynde at blive transporteret videre mod øst langs stranden ved naturlige mekanismer. Den kontraherede strøm og kraftige bølgeaktivitet foran den strømlinede havnemunding medfører desuden, at sandet kun i mindre omfang lejres i selve indsejlingsområdet, dvs. at denne udformning af havnen i en årrække vil være i stand til ved naturens egne mekanismer at vedligeholde en vis naturlig besejlingsdybde, samtidig med at en stor del af det sand som tilføres området transporteres forbi havnen. Den naturlige besejlingsdybde aftager imidlertid efterhånden som stranden vest for havnen vokser yderligere frem. Desværre er den naturlige besejlingsdybde efterhånden kun ca. 1,5 m, hvilket har medført, at oprensningsbehovet igen er tiltaget, jævnfør oversigt over oprensninger og bypass af sand som er beskrevet i det følgende. Omkring 2000 var den gamle vestlige sandfanger så nedslidt, at den måtte repareres eller bygges helt om. Man valgte i 2001 at bygge en ny vestmole med en mere strømlinet udformning end den gamle sandfanger, jævnfør /2/. Den nye udformning af vestmolen er ligeledes vist i Figur 1. Efterhånden som stranden mod vest voksede i bredde, dannede der sig klitter mellem den oprindelige strandlinje og forstranden. Disse klitter er efterhånden vokset til anseelig højde. Klitten dækker således i dag et område med en bredde på ca. 130 m umiddelbart vest for den oprindelige havn, bortset fra at der er gravet ud til P-plads tæt på havnen i klittens sydøstlige del. Stranden strækker sig yderligere ca. 60 m længere mod nord. Den umiddelbare nærhed af klit og strand i relation til havnen giver anledning til en del sandfygning ind over havnens arealer, som dels forårsager tilsanding i havnebassinerne, og som dels er til stor gene for brugerne af havnen. Der er således følgende aktive tilsandingsmekanismer i Hornbæk Havn: Tilsanding i indsejlingsområdet ud for molehovederne, idet den naturlige dybde er mindre end den krævede besejlingsdybde. Tilsanding i forhavnen grundet indtrængning af sand fra transportzonen i indsejlingsområdet ud for molerne. Tilsanding i området øst for havnen idet det sand som transporteres forbi havneindsejlingen ikke transporteres videre imod øst i samme omfang som det tilføres fra vest. Tilsanding i inderhavn og i det gamle havnebassin grundet sandfygning. Før Råstoflovens gennemførelse i 1990 søgte man at holde klittens vækst i ave ved at afgrave sand fra bagstranden og klitten, af størrelsesordenen m3 per

91 BILAGSRAPPORTER - OPGAVE 3. ANALYSE AF FORHOLDENE OMKRING HORNBÆK HAVN 1968 mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, Fonden Hornbæk Havn og Helsingør Kommune vedrørende Kystbeskyttelsesprojekt Hornbæk. Dette samarbejde er beskrevet i dokumentet Ref. /5/. Samarbejdet har omfattet etablering og drift af følgende anlæg: Kystdræn ved Horneby Sand, 1996 til Anlægget har ikke været i drift siden 2005 og blev demonteret i 2011 idet der gennem driftperioden 1996 til 2005 ikke kunne observeres nogen signifikant forskel på strandens frem- eller tilbagerykning som følge af at anlægget var i drift eller ikke i drift. 2. Skråningssikringer ud for P-pladserne 1 til 4 i Hornbæk Plantage, etableret i Afgravning af sand vest og øst for havnen og by-pass fodring af sandet på stranden øst for havnen, ud for Hornbæk Plantage Formålet med overenskomsten er: At beskytte kysten øst for Hornbæk Havn mod yderligere tilbagetrækning At videreføre den langsigtede løsning på problemet med Hornbæk Havn som barriere for den østgående materialvandring langs kysten, og nyttiggøre det indvundne/opgravede sandmaterial som en ressource til gavn for kysten østover. At give kysten en forbedret rekreativ værdi ved bl.a. at forbedre badeforholdene ved Hornbæk Plantage Figur 1 Hornbæk Havns udvikling fra 1967 til 2006, historiske kort og Google Earth fra 2006 år. Efter 1990 var dette ikke tilladt, og man har i perioden kun fået tilladelse til at afgrave m3 per år fra stranden, se i øvrigt oversigt over oprensninger etc. i næste underafsnit. Det fremgår af ovenstående beskrivelse at årsagen til eksistensen af Hornbæk Strand med tilhørende klitter er tilstedeværelsen og udbygningen af Hornbæk Havn. Hornbæk strand og klit er således kunstige, idet det er en luvsidetilsanding forårsaget af havnen. Hornbæk Strand (forstrand + klitter) udgør en trekantformet aflejring med en længde af mere end én kilometer (vanskeligt at definere hvor sandaflejringen stopper) og med en bredde på godt 200 m tæt ved havnen. Imidlertid ser denne strand meget naturlig ud, men det skal bemærkes, at den naturlige strandtype på strækningen omkring Hornbæk Havn er en erosionskyst, som man ser længere mod øst ud for Hornbæk Plantage. Der har siden 1994 foregået et formaliseret samarbejde Denne overenskomst omfatter udelukkende det sand som afgraves på stranden vest for havnen og på revleområdet øst for havnen, mens det sand som oprenses i indsejlingen håndteres under andre ordninger som beskrevet i det følgende. Nuværende oprensnings- og bypass praksis og sammenligning over tid Hornbæk havn oprenser sand i indsejlingen med henblik på at opretholde tilstrækkelig besejlingsdybde. Desuden foretages afgravning fra Veststranden med henblik på dels at reducere tilsandingen i indsejlingen og dels for at reducere vindafblæsning fra stranden op i klitten og ind over HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 91

92 havneområdet. Der foretages ligeledes afgravning fra aflejringsområdet øst for havnen med henblik på at skabe plads til sand som transporteres forbi havneindsejlingen fra vest. Bypass af sand fra oprensning i indsejling og forhavn til kystnær klapplads ud for Hornbæk Plantage Det oprensede sand fra indsejlingen klappes kystnært øst for havnen på en dertil godkendt klapplads som er beliggende 600 til 1100 m øst for havnen på en vanddybde af 1,5 til 4 m. Der foreligger tilladelse fra By- og Landskabsstyrelsen (Naturstyrelsen) til nyttiggørelse af det oprensede sand, i alt m3 rent sand per år. Tilladelsen er udstedt i 2008 og gælder til marts Der foreligger desuden tilladelse fra Kystdirektoratet til kystnær fodring øst for Hornbæk Havn med dette sand, dvs m3 per år, denne tilladelse udløber ligeledes i marts Havnen har en ansøgning om forøgelse til m3 i høring i marts Bypass af sand afgravet vest og øst for Hornbæk Havn til stranden ud for Hornbæk Plantage Herudover foretager Hornbæk Havn afgravning af stranden vest for havnen på arealet mellem vestmolen og hen til Vesterbækken, dvs. over en strækning af ca. 100 m. Der afgraves fra forstrand og bagstrand ud til en vanddybde af ca. 0.5 m men der afgraves ikke i klitten. Herudover afgraves fra revleområdet øst for havnen. Størstedelen af det afgravede sand køres med dumpere hen over havnepladsen til deponering ud for stranden, dvs. på søterritoriet, fra ca. 600 til 1500 m øst for havnen. Siden 2009 er der dog også leveret ca m3 til Julebæk Strand og ca m3 til Hellebæk Strand. Der foreligger tilladelse fra Kystdirektoratet til by-passe fodring på søterritoriet af det afgravede sand fra veststranden. Det vedrører i alt m3 sand afgravet ud for Mart. Nr. 105b Hornbæk Fiskerleje m3 af de m3 spredes på søterritoriet ud for matr. Nr. 1m Hornbæk Plantage, de resterende m3 er ikke nævnt i tilladelsen men det formodes af disse medgår til fodring langs Julebæk Strand. Figur 2 Sandafgravning og deponering ved Hornbæk Havn, marts Øverst tv.: Afgravning vest for havn fra sanddepot. Øverst th.: Sanddepot foran klit, etableret ved afgravning på indre strandplan ved lavvande. Nederst tv.: Afgravning fra grundt område øst for havn. Nederst th.: Midlertidigt sanddepot på strand umiddelbart øst for havn og sanddepot langs strand 1 km nedstrøms. Som nævnt foreligger der en overenskomst mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, Fonden Hornbæk Havn og Helsingør Kommune som nærmere beskriver hvorfra sand kan afgraves og hvor sandet skal placeres, udgiftsfordelingen og lignende forhold. Denne overenskomst giver således tilladelse til at nyttiggøre sandet fra afgravningerne på land til bypass formål og skal ses i sammenhæng med oven- nævnte tilladelse fra Kystdirektoratet. Fotos fra bypass operationen fra marts 2013 er præsenteret i Figur I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD

93 HORNBÆK HAVN Figur 3 Oversigt over indvindings- og deponeringsområder, udarbejdet af Hornbæk Havn Gult område: Grønt område: Rødt område: Skraverede områder: Afgravningsområde på strand vest for havn begrænset af bækkeløbet Afgravningsområde i bugt øst for havnen Deponeringsområde ud for Hornbæk Plantage, dvs. på søterritoriet Oprensningsområde i havneindsejling (råstofindvingingsområde) og klapplads (kystfodrings område) øst for havnen HASLØV & KJÆRSGAARD I DHI I 93

94 Tabel 1 Oversigt over oprensnings- og deponeringsmængder i 1000 m3/år, udarbejdet af Hornbæk Havn. Note: * 4.000m3 til Julebæk Strand og 1.000m3 til Hellebæk Strand. Sammenfatning Oversigt over oprensningsområder og deponeringsområder er præsenteret i Figur 3. En oversigt over såvel den historisk som den nuværende praksis for oprensning/afgravning er præsenteret i Tabel 1. Det fremgår således at der de seneste ca. 5 år er: Oprenset gennemsnitligt m3 per år fra indsejlingen Afgravet gennemsnitligt m3 per år fra veststranden Afgravet gennemsnitligt m3 per år fra det lavvandede tilsandingsområde øst for havnen Klappet gennemsnitligt m3 per år kystnært på klappladsen øst for havnen Deponeret gennemsnitligt m3 per år langs stranden øst for havnen Nyttiggjort til andre formål gennemsnitligt m3 per 94 I DHI I HASLØV & KJÆRSGAARD år Det ses, at der er 3 oprensnings/afgravningsområder, et deponeringsområde kystnært på søterritoriet, et klapområde på søterritoriet, samt nyttiggørelse af sand udenfor Hornbæk området. Når sandet bliver overført til klapplads og deponeringsområder ud for stranden forbliver sandet i kystens transportzone, og disse operationer medfører derfor ikke ekstra erosion i læområdet. Denne form for bypass er den miljømæssigt bedste metode til håndtering af tilsanding, oprensning og klapning/deponering. Sedimentbudget omkring Hornbæk Havn Tilstedeværelsen af havnen medfører dog alligevel erosion langs den nedstrøms kyststrækning fordi en del sand deponeres i området omkring havnen som anført i det følgende: Stranden vest for havnen øges til stadighed i bredde og længde Revleområdet ud for Hornbæk Strand sander yderligere til, således at kystprofilet rykker udefter Klitten vokser i bredde, længde og højde Der aflejres sand i det delvist beskyttede område øst for havnen Alle disse mekanismer er kun kvalitativt beskrevet mens de nøjagtige voluminer ikke kendes. Der kan dog på grundlag af de udførte analyser og vurderinger opstilles følgende omtrentlige sedimentbudget omkring Hornbæk Havn under de nuværende forhold, alle tal i m3 per år: De med kursiv anførte mængder går tabt for sedimentbudgettet øst for havnen (se tabel xx) Trods de omfattende tiltag med at bypasse sand fra afgravning i aflejringsområderne og fra oprensning i indsejlingen ses de at skønsmæssigt halvdelen af det sand som