Danske Revisorer. Nr. 37. Årgang September 2011

Transkript

1 Danske Revisorer Nr Årgang September 2011

2 URSER FDR Kurser 2011 Revisionsstandarder Mandag den 3. oktober 2011 Comwell, Kolding Tirsdag den 11. oktober Comwell, Roskilde Underviser: Statsautoriseret revisor Gunner Tessin Tilmelding senest 23. september 2011 Skattefri virksomhedsomdannelse Onsdag den 26. oktober 2011 Fredericia Messecenter Torsdag den 27. oktober 2011 Comwell, Roskilde Underviser: Lektor Ole Aagesen Tilmelding senest 6. oktober 2011 Moms og afgifter Tirsdag den 22. november 2011 Comwell, Roskilde Torsdag den 24. november 2011 Hotel Impala, Silkeborg Underviser: Momsdirektør Søren Engers Pedersen, TimeTax Tilmelding senest 2. november 2011 Selskabs- og virksomhedsformer Tirsdag den 6. december 2011 Fredericia Messecenter Torsdag den 8. december 2011 Hotel Frederik d.ii, Slagelse Underviser: Advokaterne Jens Jerslev og Jesper Johannesen, Bech-Bruun Tilmelding senest 16. november 2011 Kursusgebyr pr. kursus Kr ,00 inkl. moms for FDR-medlem nr. 1 Kr ,00 inkl. moms for øvrige FDR-medlemmer og medarbejdere Kr ,00 inkl. moms for andre kursister FDR Kurser Foreningen Danske Revisorer Telefon Telefax [email protected] 2

3 Danske Revisorer INDHOLD nr Udgiver: FORENINGEN DANSKE REVISORER Munkehatten 32, 5220 Odense SØ Telefon Telefax Webadresse: [email protected] 4 Iværksætteraktier Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S DANSKE REVISORER s målsætning er at bringe kortfattede, relevante faglige artikler. Excel/Word til XBRL hvorfor er det så svært? Af partner Michael Krog, Parseport ApS 6 Synspunkter, der kommer til udtryk i DANSKE REVISORER, behøver ikke nødvendigvis at være udtryk for foreningens eller bestyrelsens standpunkt. Redaktion: Carsten Klint, Odense (ansvarsh.) Henrik Wilson, Stenløse Liselotte Jensen, Kalundborg Keld Dupont, Århus DANSKE REVISORER udkommer: medio marts medio september medio juni medio december Der tages forbehold for forsinkelser i udgivelsestidspunktet. 10 Moms handel med brugte varer Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S Nu er det muligt at stifte et selskab og vente med indbetaling af selskabskapitalen Af manager Lars Jepsen, pwc 14 Abonnementspris: Pr. årgang kr. 125,- incl. moms og forsendelse. Løssalg kr. 35,-. Annoncepriser: 1/1 side 265x ,- 1/2 side 130x ,- 1/3 side 85x ,- 1/4 side 85x ,- Bagside 230x ,- Omslag side ,- Alle priser er excl. moms. Ovenstående er gældende for annoncer i 4 farver. 18 Seniornedslag Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S»Desværre, den går ikke længere «Af Peter Borberg & Thorsten Asbjørn Lauritsen 20 Gentagelsesrabat: 4 indrykninger 10%. Annoncemateriale: Elektronisk. Indleveringsfrist: 4 uger før udgivelse. Tryk: Rounborgs grafiske hus 7500 Holstebro, tlf Oplag: 1000 eksemplarer. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Medlem af: Dansk Fagpresseforening 22 Færre regler og mere vækst Af Erhvervs og Selskabsstyrelsen 30 Fedtafgiften - endnu en uspiselig afgift Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S og junior konsulent Daniel Engers Pedersen Lovændring baner vej for accept af den ærlige konkurs Af national projektleder Svend Røge, Early Warning 24 3

4 Iværksætteraktier I juni 2011 vedtog folketinget et regelsæt om iværksætteraktier. Reglerne er indsat som nye 4C og 4D til i aktieavancebeskatningsloven. Formålet med reglerne er at skaffe risikovillig kapital til små og mellemstore iværksættervirksomheder. Reglerne vil give de risikovillige investorer visse skattefordele i forbindelse med udbytter, gevinster og tab på aktier i iværksættervirksomhederne. Indførelsen af bestemmelserne om iværksætteraktier medfører, at der indføres nogle skattefrihed for denne type aktier. Der skal være tale om unoterede iværksætteraktier, og aktierne skal være ejet i 3 år eller mere (ja som kom 3-årsreglen igen). Når der er tale om iværksætteraktier, som nærmere defineres efterfølgende, så skal udbytter og avancer på disse ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Der er fastsat nogle nærmere definerede betingelser for hvornår investorerne er skattefrie af udbytte og gevinster. Der skal være tale om unoterede aktier Aktierne skal være ejet i mere end 3 år, før udbytter og avancer er skattefrie Der kan fratrækkes tab på iværksætteraktier Grunden til at der er indført en 3-års regel er at undgå spekulation i hurtige gevinster og undgå, at den kapital som investorerne har skudt ind udbetales som skattefrit udbytte og der så straks herefter kan ske salg af iværksætteraktien med tab, der er skattemæssigt fradragsberettiget. Det er kun selskaber, der har mulighed for at investere i iværksætteraktier. Hvornår træder reglerne i kraft: Det skal bemærkes, at da folketinget er klar over, at der er tale om en form for statsstøtte, så vil reglerne først træde i kraft, når EU har accepteret bestemmelserne. Derfor er reglerne endnu ikke trådt i kraft, men afventer EU s godkendelse. Det er dog indlagt i vedtagelsen, at loven gælder fra 1. januar 2011, således at hvis der er investorer og iværksættervirksomheder, der siden 1. januar 2011 allerede har tegnet iværksætteraktier, så vil skattefrihedsreglerne også gælde for disse aktier. Det skyldes, at aktierne først kan afstås skattefrit efter 3 år, og udbytter først er skattefrie efter 3 år. Hvis EU derimod mod forventning ikke godkender ordningen, så vil aktierne skulle behandles efter de hidtil gældende regler om datterselskabs- og porteføljeaktier. Hvorfor investere i iværksætteraktier: For mig at se, så er en af de få årsager til at investere i iværksætteraktier, at der er tabsfradrag for datterselskabsaktier, hvis projektet går galt og iværksætterselskabet går konkurs og skattefriheden for udbytter, når der er tale om porteføljeaktier. I dag er det således for normale aktier, at der ikke er tabsfradrag, når der er tale om datterselskabsaktier, men udbyttet er skattefrit allerede fra første dag. For porteføljeaktier er der i de gældende regler tabsfradrag ved salg eller konkurs, men ikke skattefrihed for udbytter, heller ikke efter 3 år. Krav til den der skal komme med den risikovillige kapital: Selskab omfattet af selskabsskattelovens 1 stk. 1 nr. 1 eller 2 eller Udenlandsk selskab omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat Udloddende investeringsforening, under forudsætning af at alle deltagere i foreningen er selskaber, som nævnt ovenfor Investeringen skal ske med henblik på økonomisk gevinst. Krav til iværksætterselskabet og iværksætteraktierne: Iværksætterselskabet kan årligt maksimalt udstede iværksætteraktier for 18,7 mio. kr. (2,5 mio. EUR). Kun nytegnede unoterede aktier Skal tegnes til markedskurs må ikke i overvejende grad bestå af udlejning af fast ejendom eller besiddelse af kontanter, værdipapirer el.lign., jf. 34, stk. 6. må ikke udøve virksomhed inden for værfts-, kul- eller stålindustrien. Må ikke modtage anden statsstøtte Mindst 50 % af investorerne skal være privatejede selskaber Investering i små iværksættervirksomheder kan ske ved igangsætning, opstart eller udvidelsesfasen Investering i mellemstore iværksætter virksomheder kan kun ske i igangsættelses- eller opstartsfasen. 4

5 aktier ivær Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Hvem skal administrere reglerne om iværksætteraktier: Det er overladt til iværksætterselskabets advokat eller godkendt revisor at vurdere om investorerne og iværksætterselskabet opfylder betingelserne for at være omfattet af iværksætteraktieordningen. Advokaten eller revisor skal skaffe erklæring fra investorselskabet om at investor vil forvalte investeringen på et økonomisk/kommercielt grundlag. Advokaten eller revisor er derfor garant for at investeringen er overskudsorienteret, og at der er udarbejdet en detaljeret forretningsplan og at der foreligger en klar exit-strategi for investeringen. Erklæringen skal vedlægges i forbindelse med anmeldelse til Erhvervs- og selskabsstyrelsen om udstedelse af iværksætteraktier. Investorselskaber skal hvert år i selvangivelsen bekræfte, at de fortsat overholder betingelserne for at være omfattet af regelsættet om iværksætteraktier. Små iværksættervirksomheder overstiger ikke følgende talmæssige størrrelser: Beskæftiger under 50 personer Årlig omsætning på højest 74,5 mio. kr. eller Balancesum på højest 74,5 mio. kr. Mellemstore iværksætter- virksomheder er: Beskæftiger under 250 personer Årlig omsætning ikke over 373 mio. kr. eller Årlig balance ikke over 321 mio. kr. Mindre papir og mere tid... XBRL og elektronisk dokumenthåndtering er også en del af den totale revisorløsning IT Revisor Papirløse løsninger Elektronisk dokumenthåndtering: Elektronisk arkivering af s og indscannede dokumenter har i flere år været en del af IT Revisor. XBRL digital aflevering af regnskaber med indlejret PDF integreres nu i IT Revisor. Ægte brancheløsning IT Revisor er bygget fra bunden med revisors behov for øje, og er ikke et tilpasset standard ERP program. Du handler direkte med producenten, og løbende udvikling sikrer dig, at Danmarks mest udbredte branchesystem også lever op til fremtidens krav. Total løsning IT Revisor understøtter processerne i revisionsfirmaet, og indeholder alle de integrerede værktøjer, der tilsammen sikrer optimal kvalitet og effektivitet i revisors arbejde. IT Revisor omfatter bredere og dybere funktionalitet for revisor end noget andet branchesystem. Focus på revisorer i mere end 35 år Focus IT a/s har altid haft revisorer som primært fokusområde, og sådan vil det blive ved med at være. Som kunde abonnerer du på en komplet service: Hotline adgang med revisoruddannede konsulenter giver dig en professionel rådgivning og vejledning, og en kompetent udviklingsafdeling sørger for løbende ajourføring, forbedringer og udvidelser. [email protected] Fåborgvej 65A 5700 Svendborg Telefon ElektroniskXBRL_DRannonce.indd :47:27 5

6 xcel/word Excel/Word til XBRL hvorfor er det så svært? Dagbladet Børsen skriver tirsdag d. 16. august 2011: Eksperter peger imidlertid på, at Excel og XBRL ikke kan og heller ikke kan komme til at fungere sammen. Efterfølgende skriver journalisten Derfor skal der findes en softwareløsning, som er i stand til at konvertere regnskaber til den nye internationale standard. Det faktuelle i artiklen er for så vidt korrekt. Excel (og for den sags skyld Word) vil med al sandsynlighed aldrig komme til at understøtte XBRL direkte. Det betyder dog ikke at der ikke kan bygges løsninger som kan konvertere formaterne mellem hinanden som vi hos ParsePort har gjort. Bemærk dog, at der er begrænsninger omkring Word se mere herom senere. Hvor er informationerne? Excel og Word kan eksportere i mange formater men fælles for alle formaterne er, at selvom der er en struktur for hvor indholdet befinder sig, er der ingen struktur for hvad indholdet er. Tager man et Excel-ark og skriver ledelsespåtegning i celle A1, ved Excel-arket at der står ledelsespåtegning i celle A1, men Excel tager ikke stilling til, hvilken betydning ledelsespåtegning har eller hvad det skal bruges til. Derfor er mange også glade for at benytte Excel og Word for når der ikke tages stilling til indholdet, har man fuld fleksibilitet til at skabe nøjagtigt det miljø, man ønsker. Det er også typisk derfor, mange brugere ikke ønsker at skifte deres Excel-løsning ud med en standardiseret løsning fra f.eks. CaseWare eller Focus IT for mens programmer som disse tilbyder en uovertruffen funktionalitet på mange punkter, kan det opleves som en begrænsning i fleksibiliteten ift. Excel/Word. Der er naturligvis også den økonomiske betragtning. Populært sagt kan man sige, at i et Excel/Word-miljø ved kun brugeren hvor informationerne befinder sig. I et standardiseret miljø ved både programmet og brugeren hvor informationerne befinder sig. XBRL er en rådata -standard hvor det skal specificeres hvor de forskellige informationer findes, og derfor har de standardiserede løsninger en stor fordel idet man allerede her ved, hvor de enkelte informationer (f.eks. ledelsespåtegningen) findes. Derfor er eksporten fra en standardiseret løsning til XBRL en relativt let opgave da det kun er et spørgsmål om at eksportere de enkelte felter i XBRL-sprog. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (herefter E&S) har stillet en Regnskabsbasis -løsning til rådighed hvor brugeren selv kan indtaste sit regnskab (om end det tager tid). Med denne løsning lader man brugeren selv finde de oplysninger der skal bruges og indtaste den i den rigtige kasse. Hvis man vil lave en automatisk konvertering uden brugerindgriben, kommer det basale problem: Brugeren er den eneste som ved hvor informationerne er altså f.eks. om ledelsespåtegningen findes i celle A1 eller B2. Og skulle brugeren på et tidspunkt have lyst til at flytte på ledelsespåtegningen, skal konverteringsprogrammet kunne følge med. Kræver leverandøren af konverteringsprogrammet at der ikke flyttes på forskellige elementer i regnskabet, indskrænkes friheden væsentligt og fejlmulighederne øges ganske betragteligt hvis flere personer arbejder med samme skabelon. Oversættelse Det næste problem er så, at det vil være naturligt i en årsrapport f.eks. at skrive husleje som omsætning for en udlejningsvirksomhed. Dette findes ikke i XBRL her hedder det altid omsætning. Så med mindre revisoren skal ensrette samtlige sine regnskaber, skal der altså også ske en oversættelse af ord. ParsePort benytter tekstgenkendelse og lægger samtidig en ordbog oven på den, af E&S fastlagte, taksonomi. Det er derfor muligt for os at søge efter ordet husleje i revisorens regnskab, tage den aktuelle værdi og placere det i kassen for omsætning i XBRLsproget. Det lyder ganske let, men man skal huske at der ikke er to regnskaber fra to forskellige revisorer der er ens. Nogle har al information i ét ark mens andre spreder det over flere. Nogle har 6

7 til xbrl exce Af partner Michael Krog, Parseport ApS overskrifter og logoer og andre skjuler linier med information der ikke har betydning for den pågældende kunde. Der skal altså tages hensyn til mange ting. En ganske vigtig betragtning er ligeledes, at hvor nogle revisorer benytter en blank skabelon med opdaterede ledelsespåtegninger osv. hver gang et nyt regnskab påbegyndes, tager størstedelen regnskabet for det foregående år frem og opdaterer dette. At omstille denne arbejdsgang vil for de fleste være uoverkommeligt, hvorfor det er altafgørende at ældre regnskaber uden massive indgreb kan omstilles til XBRL-konvertering. Hvis brugeren ikke selv får mulighed for at gøre dette eller hvis leverandøren kræver at man trækker en streg i sandet og benytter en ny skabelon, kan arbejdsbyrden blive ganske uoverskuelig. Begrænsninger ift. Word I starten beskrev jeg, at der er begrænsninger ift. Word. Begrænsningen er, at tekstdelen i Word sagtens kan konverteres til XBRL. Men for de revisorer, som anvender Word til den ultimative afslutning (altså både har tekstdel, taldel og noter i samme Word-dokument), er en konvertering yderst vanskelig grænsende til det umulige. Problemet er, at taldelen kan være bygget op som en tabel, med tabulatorer eller endda ved at have et varierende antal mellemrum mellem notehenvisning, tekst og tal. Der er simpelthen for mange hensyn at tage og det vil hverken være realistisk eller økonomisk rentabelt at udvikle en løsning der tilgodeser Word-brugerne. Løsningen som ParsePort kan tilbyde er en konvertering af tekstdelen fra Word og taldelen samt noterne fra Excel. Arbejdsgangen Når regnskabet er færdigproduceret skal det stadig udskrives på normal vis og underskrives af bestyrelsen. Æn- 7

8 xcel/word dringen er, at hvor regnskabet før skulle indsendes pr. post til E&S, skal det nu scannes til PDF (en funktion der dog findes i alle scannere og kopimaskiner i dag) og indsendes sammen med en XBRL-fil på E&S hjemmeside. Alt efter, hvilken konverteringsleverandør man har valgt, er arbejdsgangene omkring XBRL-delen forskellige, men vi hos ParsePort har valgt en løsning hvor man blot indsender sin Excel- og evt. Word-fil på vores hjemmeside hvor man efter et øjeblik vil modtage den konverterede XBRL-fil. Som revisor skal du naturligvis have mulighed for at verificere de oplysninger, der vil blive indsendt. En rå XBRL-fil er for menigmand ganske ulæselig og det kræver derved en form for viewer hvor det konverterede XBRL-format kan læses. Denne viewer vil typisk være indbygget i konverteringsprogrammet. Det er vigtigt at fremhæve at dataene i PDF-regnskabet og XBRL-regnskabet skal være identiske, hvorfor det ikke nytter at indbygge fejlrettelser i konverteringsprogrammet. Afvejninger ift. XBRL Som revisor er man naturligvis nødt til at afveje fordele og ulemper mellem de forskellige løsninger og naturligvis også om man står ved en skillevej hvor en standardiseret løsning kan komme på tale. Essentielle spørgsmål: 1) Hvor mange regnskaber produceres? Produceres mindre end f.eks. 10 selskabsregnskaber om året, kan tastselv-løsningen hos E&S være fyldestgørende selvom den er tidskrævende. Produceres flere, vil balancen mellem tidsforbruget og omkostning for de fleste være i favør for en automatisk konverteringsløsning. 2) Hvor stor fleksibilitet tilbydes? Nogle leverandører tilbyder løsninger der ser enkle ud, men til gengæld kræver at alle regnskaber er stort set identiske. I virkelighedens verden er det næsten mere reglen end undtagelsen at der er små differencer mellem alle regnskaber som kan være ganske afgørende for en succesfuld konvertering. Se også afsnittet oversættelse. Hos ParsePort hjælper vi også gerne med at flytte en gammel model fra f.eks. Lotus eller andet til Excel, ligesom vi også har standard-modeller i Excel for de, der slet ikke har en sådan men det kan være forskelligt fra leverandør til leverandør. 3) Hvordan er adgangen til support? XBRL er ikke statisk. E&S udvikler kontinuerligt på XBRL- taksonomien, ligesom de enkelte revisorer med al sandsynlighed også vil udvikle på deres Excel- og/eller Word-filer. Dette vil uværgeligt medføre at der vil opstå spørgsmål. Adgangen til hurtig, kvalificeret og dansksproget support er derfor altafgørende ikke mindst op til deadlines for regnskabsindsendelser. Bemærk at nogle produkter sælges gennem en forhandlermodel hvor der både optræder en producent, distributør og forhandler mens andre udbydes direkte af producenten. Dette vil selvsagt påvirke pris og kommunikationsvej. 4) Hvornår skal jeg gå i gang? De fleste revisorer har allerede bemærket, at det først er regnskaber som afsluttes 31. januar 2012 som skal indleveres i XBRL. Man kan dertil lægge at de færreste selskaber afslutter 31/1 og at der yderligere er en periode mellem afslutningsdatoen og fristen for indlevering. Anbefalingen fra alle instanser er dog klar: Tag stilling så hurtigt som muligt. Presset på både leverandørerne og E&S vokser som fristen kommer tættere på og de seriøse leverandører har alligevel taget forbehold i prissætningen så der ikke er noget økonomisk aspekt i at vente. 5) Pris Det er vigtigt at du undersøger markedet nøje, også når det gælder prissætningen. Nogle leverandører afregner pr. konverteret regnskab, andre afregner en licenssum pr. medarbejder der skal have adgang og andre afregner et flat fee uanset antal medarbejdere og regnskaber. Vælg en så gennemsigtig prisstruktur som muligt både mht. en eventuel oprettelsespris og det løbende abonnement. Afsluttende kommentarer At komme fra Excel/Word til XBRL er ikke en umulig opgave. Forskellige leverandører kan få det til at lyde mere eller mindre svært, men vi hos Parse- Port lever af at konvertere data hver dag og selvom det kræver en del hensyn og noget effektiv software, er Excel/Word til XBRL i bund og grund en simpel datakonverteringsopgave. Som revisor behøver du på ingen måde at afskrive det, du har skabt i Excel ej heller ændre grundlæggende på dine arbejdsrutiner. 8

9 til xbrl exce Excel/Word til XBRL konverter ><PARSEPORT ><<<<<<<<<< Skiller du dig også lidt ud? I forbindelse med Folketingets lovforslag om elektronisk indberetning af årsregnskaber for virksomheder efterlades en del revisorer med spørgsmålet: Hvad gør jeg med min eksisterende Excel og/eller Word-løsning?. Kort og godt: - Konverter dine eksisterende Excel-regnskaber og Word-dokumenter (kun tekst) til XBRL-filer på ParsePort s online-portal. Simpelt, enkelt og uden at påvirke dine eksisterende arbejdsgange. - Vi vedligeholder og opdaterer XBRL-formatet kontinuerligt også når der måtte komme en ny XBRLversion. Du skal ikke downloade eller opdatere plug-ins eller programmer, ligesom du ikke skal ændre på dine Excel-ark og/eller Word-dokumenter. - Dine regnskaber er ikke blot tal. ParsePort understøtter naturligvis din tekstdel og dine noter og dit regnskab kan indeholde så mange ark, formler, krydsreferencer, logoer og skrifttyper som du lyster. - Du kan ændre frit på dine regnskaber. Du kan indsætte, flytte, slette eller skjule informationer som du lyster. - Dansk firma dansk udvikling - danske datafaciliteter - Ingen fordyrende mellemled - ParsePort er producent, distributør og forhandler - Fast oprettelsespris ingen skjulte konsulenttimer - Fast abonnementspris: Kr ,- pr. år uanset antal regnskaber eller medarbejdere. ParsePort ApS - Herlev Hovedgade 201A Herlev - CVR: [email protected] * priser oplyst er ex. moms. Tilbuddet gælder kun FSR og FDR

10 - hand Moms handel med brugte varer Momsloven indeholder et særligt regelsæt om handel med brugte genstande, herunder brugte biler. Regelsættets formål er, at give en form for fradrag for den gamle moms, som er indeholdt i et køb fra en privatperson, når det indkøbte videresælges. Det er frivilligt om man vil anvende reglerne, men under de rigtige forudsætninger kan det være endog meget fordelagtigt. Til gengæld kan det også være kostbart, hvis man ryger i grøften. I artiklen giver forfatteren et overblik over reglerne og nogle af de forhold, man som virksomhed skal være særligt opmærksom på. Når en vare er blevet solgt til eksempelvis en privatperson, er den ude af momssystemet, idet privatpersonen ikke har adgang til at sælge den videre med tillæg af moms. Det betyder, at den gamle moms vil være bundet op som en del af varens værdi. En forhandler/mellemhandler, som køber sådanne varer fra eksempelvis privatpersoner, skal betale moms af salget. I konsekvens af, at han ikke kan afløfte moms af købet giver de særlige regler om handel med brugte varer en mulighed for at afregne moms på grundlag af forskellen mellem salgspris og købspris. Reglerne findes i momslovens kapitel 17 ( 69 71) Hvilke varer Reglerne kan anvendes på alle varer, som har været handlet mindst én gang, og som en forhandler indkøber med henblik på et efterfølgende salg. Det gælder alle former for løsøre (fysiske genstande), herunder også smykker, vin mv., samt levende dyr, hvor reglerne i vidt omfang anvendes ved handel med heste, hunde og katte. Derimod kan reglerne ikke anvendes på fast ejendom, herunder byggegrunde. Dette har været medvirkende årsag til, at den nye momspligt på handel med byggegrunde ramte ekstremt hårdt, da den blev indført 1. januar Det er ifølge lovteksten en betingelse, at de brugte varer er indkøbt med henblik på videresalg. EU-domstolen har i en dom vedrørende Jyske Finans slået fast, at der ikke er noget i vejen for, at de indkøbte genstande anvendes af virksomheden selv, eksempelvis til udlejning/leasing, når blot man på købstidspunktet positivt ved, at der skal ske videresalg efter endt brug/udlejning. Dommen har åbnet op for, at en lang række virksomheder nu med fordel kan anvende brugtmomsordningen. Endvidere er det et krav, at varerne er købt fra en privatperson eller fra en virksomhed, som ikke må gennemføre sit salg med moms. Sidstnævnte gælder først og fremmest virksomheder, som selv har anvendt brugtmomsreglerne på deres salg. Herudover opregner momsloven i 69, stk. 1, nogle mere specielle tilfælde, hvoraf blot skal nævnes autoudlejere og køreskoler, som sælger deres brugte bil efter den særlige regel i momslovens 30. Det er formelt uden betydning, om sælger er bosat i eller uden for Danmark, se nedenfor om køb fra udlandet. Endelig skal man være opmærksom på, at den indkøbte vare skal bevare sin identitet, hvis den skal videresælges efter brugtmomsreglerne. Hvis der er købt en brugt cykel, må den gerne sættes i stand og der må monteres nyt udstyr i form af lås, klokke, gear osv, forinden den videresælges efter brugtmomsreglerne. Men hvis den købte cykel i stedet splittes ad, og sælges videre som enkelt dele/ reservedele, kan brugtmomsordningen ikke anvendes. I stedet skal der beregnes fuld moms af salget. Køb af brugte varer, herunder biler, fra andre EU-lande Der er ikke noget i vejen for at købe brugte varer fra privatpersoner i udlandet, og herefter lade dem indgå i brugtsmomsordningen. Med brugte biler som eneste undtagelse, så sker momsberegningen efter nøjagtig samme principper, som hvis varerne var købt fra danske privatpersoner. Tilsvarende kan brugtmomsreglerne også anvendes, hvis der indkøbes varer, herunder biler, fra udenlandske forhandlere, som selv har anvendt 10

11 el med brug Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S brugtmomsreglerne, og udsteder faktura i overensstemmelse hermed. Som dansk køber/videreforhandler skal man være meget opmærksom på, om den udenlandske forhandler har anvendt brugtmomsordningen eller har gennemført salget som et almindeligt EU-varesalg. I begge tilfælde vil den danske køber/videreforhandler modtage faktura uden moms. Men kun hvis brugtmomsordningen er anvendt af den udenlandske forhandler, kan videresalget til slutkunden ske efter brugtmomsordningen. Denne problemstilling er sørgeligt aktuel, idet SKAT har startet nogle sager op mod danske bilforhandlere, som har modtaget almindelige fakturaer uden moms, men ved videresalg kun har beregnet moms af avancen efter brugtmomsreglerne. Dette er åbenlyst forkert, og vidner desværre om, at man ikke altid foretager den nødvendige kritiske gennemgang af fakturaer. I et par af sagerne har SKAT vurderet, at der var tale om grov uagtsomhed, og har derfor rejst bødekrav oveni efterbetalingskravet. For så vidt angår biler, skal man være opmærksom på, at der ved momsberegningen skal ske en regulering i forhold til den udenlandske momssats, hvis bilen købes i udlandet. Det gælder i alle tilfælde, hvis den købes fra en udenlandsk forhandler. Hvis den købes fra en udenlandsk privatperson, skal der ske en regulering, hvis bilen afhentes i udlandet. Leveres den derimod af privatpersonen på en adresse i Danmark, sker ingen regulering 1. Herudover skal man være opmærksom på, at ved handel med biler/transport- 1 Reguleringen foretages ved, at opstille en brøk efter følgende retningslinjer: Momssatsen i %* forhandlerens indkøbspris = værdi til modregning i salgspris momssatsen i % Serverabonnement fra Onzite.IT Backupovervågning dagligt Sikkerhedsopdateringer Gennemgang af firewall Tjek af diskplads Gennemgang af log filer Opdatering af Antivirus Dokumentation Identifikation af problemer S e r v e ra b o nne m e nt Opnå større driftsikkerhed og undgå ubudne gæster. Hvorfor et serverabonnement? 1. Opnå større driftsikkerhed og vær godt forberedt ved nedbrud, indbrud og tab af data. 2. Nedsæt risiko for forsøg på indtrængen og virus angreb. 3. I er sikre på backup data er sidste nye altid, da vi overvåger jeres backup hver dag. 4. Vær på forkant med eventuelle problemer. Hvad består aftalen af? Der laves løbende gennemgang af servere og software, samt installation af sikkerhedsopdateringer til disse. Derudover er der overvågning af Jeres backup hver dag. Gennemgang laves én gang månedligt. Ønsker du at høre mere? Kontakt Anders Munksgaard på eller [email protected] Ved Faurgården Holbæk Tlf [email protected] WW W. ON Z I T E. I T 11

12 oms - hand midler købt i udlandet, er det ikke tilstrækkeligt, at bilen/transportmidlet har været handlet én gang. Herudover indeholder momsloven en definition på, hvornår bilen/transportmidlet er brugt. En bil anses for at være brugt, hvis den har kørt mere end km., og under forudsætning af, at den sælges mindst 6 måneder efter første ibrugtagning. Køb af kunst, antikviteter mv. Brugtmomsreglerne kan også anvendes ved salg af kunstværker, samlerobjekter og antikviteter, uden at disse nødvendigvis har været handlet én gang. Hvis et galleri/kunsthandel køber et maleri fra en kunstner, som sælger maleriet uden moms, eller med den særlige kunstnermoms, kan galleriet anvende brugtmomsreglerne ved sit videresalg. Dermed kan reglerne også anvendes af virksomheder, som forhandler glaskunst, keramik mv. Det forudsætter, at glasværkstedet/keramikværkstedet kan anvende den særlige kunstnermoms på deres salg glas og keramik. Dette forudsætter først og fremmest, at der er tale om unika, som typisk er forsynet med en nummerering og kunstnerens signatur. Hvornår en fordel Når de brugte genstande indkøbes, er der som nævnt ovenfor krav til, hvem varerne er købt fra (privatpersoner m.fl.). Tilsvarende krav gælder ikke ved videresalget, og principielt kan brugtmomsreglerne anvendes ved ethvert form for videresalg. Men den momsmæssige fordel opstår kun, hvis køber ikke har fradragsret for moms. Det gælder frem for alt privatpersoner. Men man skal også være opmærksom på salg til momsfrie virksomheder og på salg af ikke fradragsberettigede genstande til momsregistrerede virksomheder. Det gælder selvsagt brugte personbiler, men kan også omfatte andre former for salg. Hvordan beregnes momsen Som udgangspunkt skal beregningen af moms foretages for den enkelte genstand. Momsen beregnes på grundlag af forskellen mellem salgspris og købspris. Hvis købsprisen overstiger salgsprisen, skal der ikke afregnes moms af handlen. Det vil ofte være tilfældet fsv. angår brugte biler, der har været anvendt som leasingbiler, og som derefter sælges. Omvendt er der ikke adgang til at få tilbagebetalt moms vedrørende tabet. Hvis der er afholdt omkostninger til istandsættelse mv., er der tale om almindeligt fradragsberettigede omkostninger, som er brugtmomsordningen uvedkommende. Denne fremgangsmåde kaldes populært den individuelle metode, og skal under alle omstændigheder anvendes for biler, hvor der principielt altid skal opstilles en brøk, som vist ovenfor, også i de tilfælde, hvor der udelukkende handles biler i Danmark. Herudover har auktionshuse ofte mulighed for at anvende den individuelle metod. Hvis der enten indkøbes større partier, som sælges videre stykvis, eller indkøbes enkeltgenstande, som videresælges samlet, kan den individuelle metode i sagens natur ikke anvendes. I stedet skal samlemetoden anvendes. Det gælder eksempelvis virksomheder, som opkøber dødsboer, og hvor de indkøbte effekter sælges enkeltvis. Ved samlemetoden skal der tilrettelægges en bogføring, hvor periodens (månedens/kvartalets) samlede køb og salg af brugte varer fremgår. Der afregnes moms af periodens saldo, hvis denne er positiv. Hvis en periodes saldo er negativ, fordi køb har oversteget salg, kan den negative saldo overføres til næste momsperiode. Hvis samlemetoden skal anvendes for nogle handler, kan forhandleren vælge, at anvende den på samtlige brugtmomshandler. Dermed undgår forhandleren, at skulle anvende begge metoder. Formelle krav Når brugtmomsordningen anvendes, gælder en række formelle krav til faktura, regnskab mv. Det er særdeles vigtigt, at man opfylder disse krav, og på dette punkt bør man under ingen omstændigheder gå på kompromis. Der er set og ses flere tilfælde, hvor SKAT har rejst krav mod virksomheder alene fordi en række formelle krav ikke var opfyldt. Det væsentligste krav er, at salgsfakturaen skal indeholde oplysning om, at brugtmomsreglerne er anvendt, og at indeholdt moms ikke kan fradrages. Dette krav gælder også ved salg til privatpersoner, selv om det kan indvendes, at formuleringen er unødvendig, når en privatperson under ingen omstændigheder kan blive berettiget til nogen form for momsfradrag. Afrunding Der kan ikke stilles krav om, at en virksomhed anvender reglerne om handel med brugte varer, det er virksomhedens eget valg På den måde adskiller brugtmomsreglerne sig fra de nye regler om rejsebureaumoms, som ellers har en del til fælles med brugtmomsen. At reglerne er frivilligt betyder, at en virksomhed kan vælge at anvende reglerne, hvis der kan opnås en fordel herved. Hvis reglerne anvendes, kan det ske sideløbende med, at de almindelige momsregler anvendes på andet salg. Brugtmomsreglerne har ikke indflydelse på omfanget af fradragsret for andre indkøb, herunder indkøb af dele mv., der skal anvendes ved udbedring af indkøbte brugte varer. På den baggrund kan det undre, at reglerne ikke anvendes i større udstrækning, end tilfældet er i dag. 12

13 el med brug RÅD, DU KAN REGNE MED Hvad enten du er generalist eller specialist, giver RevisorBiblioteket faglig tyngde til dine beslutninger. Med vores onlinemoduler får du aktuel viden, der både dækker bredt og går i dybden. Modulerne giver adgang til bl.a.: Lovgivning og domme Vejledninger Artikler Manualer Paradigmaer og kontrakter Funktionaliteten på RevisorBiblioteket udvikles løbende for at give dig et effektivt og personligt arbejdsredskab. Nu kan du bl.a. markere tekst, skrive noter og skabe genveje til dine favoritter. FÅ MERE AT VIDE Vores helt nye brochure giver dig komplet overblik over RevisorBibliotekets indhold. Scan koden med din smartphone, og kom direkte til brochuren. Du er også velkommen til at kontakte vores supportafdeling på tlf tast 3, og få tilsendt et eksemplar. Karnov Group Denmark A/S Nytorv København K Tlf _RBO_Danske Revisorer (185x265).indd :07:44

14 a Nu er det muligt at stifte selskab og vente med indbetaling af selskabskapitalen Nye regler medfører, at det bliver væsentlig mindre likviditetstungt at stifte et selskab eller foretage en kapitalforhøjelse. Lovgrundlag Det har tidligere være et krav, at hele selskabskapitalen skulle indbetales fuldt ud i forbindelse med stiftelse af selskabet eller ved kapitalforhøjelser. Kapitalkravet har hidtil været kr. for anpartsselskaber og kr. for aktieselskaber. Efter vedtagelsen af den nye selskabslov, er det nu muligt at tegne selskabskapitalen, med kun delvis indbetaling heraf. Desuden er kapitalkravet nedsat for anpartsselskaber, som fremover er kr. Selskabsloven fastsætter, at der altid skal indbetales 25% af selskabskapitalen i forbindelse med stiftelse og kapitalforhøjelsen. Ved stiftelser, skal der dog altid som minimum indbetales kr. For så vidt angår det ikke-indbetalte beløb, er der tale om et anfordringstilgodehavende fra selskabets side. Efter de nye regler, kan der tegnes en selskabskapital på f.eks kr. kontant, hvor tegneren i første omgang kan nøjes med at indbetale 25%, svarende til kr. Denne mulighed gælder alene for kontantstiftelser. For at undgå usikkerhed om værdiforringelse af apportindskud, kræver selskabsloven at apportindskud skal indbetales 100%. Samtidig skal en overkurs altid indbetales 100%, selvom der er tale om et kontant kapitalindskud. I forbindelse med en blandet stiftelse bestående af såvel apportindskud som kontantindskud, vil der, efter de nye regler ikke være mulighed for at udskyde indbetalingen, af det kontante indskud. Det skyldes en bestemmelse i EU-direktiverne, som ikke kan fraviges. 14

15 f selskabsk Af manager Lars Jepsen, pwc Stiftes der et selskab f.eks. ved et generationsskifte, hvor den ene part indskyder en virksomhed, og den anden part indskyder kontanter bør det derfor overvejes at opdele transaktionen i to dele en kontant stiftelse og herefter et værdiindskud eller omvendt. Derved kan kontantindskuddet etableres, så kun 25% af beløbet indbetales. De nye regler kan bl.a. benyttes i følgende situationer: Ved optagelse af nye investorer, der derved kan få restance med indbetalingen af dele af indskuddet. Det bemærkes dog, at en eventuel overkurs skal indbetales fuldt ud. Ved opstart af virksomheder, hvor pengene først skal bruges efter en periode. Ved etablering af incitamentsordninger overfor medarbejdere og ledelse, hvor selskabsloven øvrige regler vanskeliggør dette. Anvendelse Det forhold, at kun dele af selve selskabskapitalen kan undlades indbetalt, begrænser bestemmelsens brugbarhed. Selskaber, som er i drift, og hvor man ønsker at optage nye ejere, vil typisk have en værdi, der er betydeligt større end selskabskapitalens udvisende. Derfor skal nye ejere erlægge en stor overkurs og overkursen skal altid indbetales 100%. Hvis nye ejere nominelt skal tegne kr. ved en kapitalforhøjelse og merværdien/overkursen, der relaterer sig hertil udgør kr. skal der som minimum indbetales kr. ved kapitalforhøjelsen (100% af overkursen + 25% af selskabskapitalen). Derudover er anvendelsesmulighederne begrænsede, i forbindelse med kapitalforhøjelser ved selskabets ønske om at rejse kapital til ekspansion eller lignende. Reglerne giver dog mulighed for at vente med en del af indbetalingen til penge faktisk skal anvendes. Det er derfor forventningen, at bestemmelsen fortrinsvist vil kunne benyttes ved opstart af nye virksomheder. Ledelsens ansvar Selskabets ledelse har som hidtil, det fulde ansvar for en forsvarlig kapitalforvaltning i selskabet. Dette gælder også henstand med indbetaling af selskabskapitalen, hvor selskabets ledelse er ansvarlig for til enhver tid at vurdere, om et fremtidigt indbetalingskrav kan honoreres. Den efterfølgende indbetaling af den udestående selskabskapital kan kræves af bestyrelsen på dennes anfordring. Selve indbetalingen kan ske kontant eller som indskud af værdier, under iagttagelse af de almindelige regler om vurderingsberetning og med ledelsens samtykke. Det må dog anbefales selskabets ledelse, at der stilles sikkerhed for restindbetalingskravet alternativt skal bestyrelsen på anden måde løbende sikre sig, at pengene kan indbetales. En kapitalejer, som besidder ikke-indbetalt selskabskapital, kan overdrage kapitalandelene til tredjemand. Selskabsloven sikrer dog, at den oprindelige kapitalejer hæfter solidarisk med erhververen for den ikke-indbetalte del af kapitalen. Herved sikres ledelsen, at eventuelle overdragelser ikke medfører, at selskabets kapitalforhold forringes. Bliver ledelsen opmærksom på problemer med betalingsevnen, er ledelsen forpligtet til at nedskrive tilgodehavendet. Samtidig skal der gennemføres en kapitalforhøjelse, så kapitalen (også den ikke indbetalte kapital) igen er sikret. Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har udtalt, at såfremt selskabsdeltageren ikke kan betale, nedskrives dennes kapitalandele til fuldt indbetalte kapitalandele. Det betyder, at såfremt en person har tegnet hele aktiekapitalen på kr., men kun indbetalt kr., og kapitalejeren efterfølgende ikke kan betale resten, nedskrives dennes aktier til kr. En ny aktionær skal herefter ind og tegne mindst kr., og denne får herefter 75% af selskabets samlede aktiekapital. Det kan derfor være dyrt at være fattig. Den nye aktionær kan nøjes med at indbetale 25% af kapitalforhøjelsen svarende til kr. i dette tilfælde. Regnskabsmæssig behandling og udbyttemuligheder Ved henstand med indbetaling af selskabskapital kan selskabet vælge, om der i årsrapporten skal optages et tilgodehavende på det udestående beløb (bruttometoden), eller om det blot skal specificeres på egenkapitalen (nettometoden). Det skal dog bemærkes, at selskabskapitalen er uændret, og der altid skal vises den fulde nominelle værdi heraf. Ved valg af metode, skal ledelsen være opmærksom på, at selskabets nøgletal vedrørende soliditet, afkastgrader og balancesum kan være væsentlig forskellig afhængig af valget. Det kan have betydning for bestemmelser i låneaftaler m.m. Åbningsbalancen for et nystiftet aktieselskab kan illustreres således: Præsentation efter bruttometoden: Aktiver: Ikke indbetalt selskabskapital 375 Likvide beholdninger 125 Omsætningsaktiver i alt 500 Aktiver i alt 500 Passiver: Selskabskapital 500 Reserve for ikke indbetalt selskabskapital 375 Overført overskud Egenkapital i alt 500 Passiver i alt

16 ndbetaling a Præsentation efter nettometoden: Aktiver: Likvide beholdninger 125 Omsætningsaktiver i alt 125 Aktiver i alt 125 Passiver: Selskabskapital 500 Ikke indbetalt selskabskapital Reserve for ikke indbetalt selskabskapital 375 Overført overskud Egenkapital i alt 125 Passiver i alt 125 Der skal under egenkapitalen opføres en reserve for ikke indbetalt selskabskapital, som omposteres fra de frie reserver (eksempelvis fra posten Overført overskud). Er der ikke i forvejen frie reserver nok til at dække denne ompostering, vil de frie reserver blive negative. I forbindelse med en stiftelse fødes selskabet således med negative frie reserver. Omposteringen får som konsekvens, at der ikke kan udbetales udbytte, før de frie reserver igen er positive - enten ved oparbejdet overskud eller ved indbetaling af den udestående selskabskapital. Er der indbetalt overkurs, kan denne indbetaling også hjælpe til at dække de frie reserver. I takt med at selskabet optjener overskud, nedbringes en eventuel negativ fri reserve. Først når der er positive frie reserver, må der udbetales udbytte. Det er ikke muligt at modregne det optjente overskud i aktionærernes restindbetalingsforpligtelse, vedrørende den ikke indbetalte selskabskapital. Kapitalandele, der ikke er indbetalt, modtager normalt fuldt udbytte, ligesom der også er stemmeret knyttet til dem. Det er imidlertid ikke muligt for selskabet, at erhverve kapitalandelene som egne aktier/anparter. Vedrørende den regnskabsmæssige behandling under bruttometoden kan nævnes følgende: Tilgodehavendet skal principielt optages til amortiseret kostpris dvs. at der skal opgøres en kursværdi på tilgodehavendet. Kendes der et omtrentligt tidspunkt for, hvornår bestyrelsen vil indkræve det manglende beløb, reguleres tilgodehavendet til nutidsværdien, og et eventuelt kurstab indregnes direkte på de frie reserver (kurstabet opstår, hvis tilgodehavendet er uforrentet). Reserven på egenkapitalen for ikke-indbetalt selskabskapital forbliver derfor på det nominelle udestående beløb. Henover tid beregnes en renteindtægt, som indtægtsføres under finansielle indtægter. Kendes forfaldstidspunktet ikke, vil det være acceptabelt at indregne beløbet til kurs 100. Selskabsretligt er der ikke noget krav om forrentning der kan imidlertid være skattemæssige grunde til, at det forrentes. Endvidere vil det være nødvendigt at etablere en forrentning, hvis der er flere selskabsdeltagere, hvoraf nogle skylder mere selskabskapital end andre. Denne forrentning kan imidlertid også aftales til at være en skævdeling af udbyttet eller forlods udbytterettigheder. En sådan skævdeling skal dog understøttes af forskellige aktieklasser, da alle aktionærer har lige ret indenfor de enkelte aktieklasser. Særligt om skat Ved udskydelse af indbetaling af selskabskapitalen, stiftes en fordring for selskabet på kapitalejeren, svarende til den ikke indbetalte kapital. Folketinget har for nyligt vedtaget at gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere nedsættes anskaffelsessummen på de aktier, hvor kapitalen ikke er fuldt indbetalt, hvis selskabet må nedskrive fordringen på kapitalejeren. Opsummering Selskabslovens muligheder for delvis henstand med indbetaling af selskabskapitalen medfører, at stiftelse af selskaber og kapitalforhøjelser kan gennemføres med lavere likviditetstræk hos aktionærerne. Det er dog stadig ledelsens ansvar, at aktionærerne kan betale den udskudte del af selskabskapitalen på anfordring herom. Det kan derfor være en god idé at kræve sikkerhed for aktionærernes betalingsevne. Den regnskabsmæssige behandling kan foretages efter to metoder. Begge metoder begrænser mulighederne for udbetaling af udbytte, samtidig med at en del af kapitalen ikke er indbetalt. 16

17 f selskabsk Vil du med fremad..? e-conomic er Danmarks bedste og hurtigst voksende online regnskabsprogram. På kort tid har vi udviklet en webbaseret applikation, som hele tiden forbedres, og gør det nemt for dig at lave bogføring, fakturering og momsregnskab. Som bogholder eller revisor har du selvfølgelig fri adgang til alle kundens data, så du nemt og sikkert kan yde den bedste rådgivning. e-conomic web interface e-conomic mobile interface Anywhere anytime access Alt bygger på en enkel og intuitiv brugerflade, hvor alle data ligger i skyen. Vi tager os derfor af al backup online. Der er fuld support, når du har brug for det. Vi udvikler løbende nye features og applikationer. Få en app til din iphone, Android eller ipad. Derudover afholder vi brugerkurser - både fysisk og virtuelt. Vi har i dag kunder og revisorer, der dagligt benytter sig af e-conomic. Vil du også være med på en succes? Så bestil allerede i dag en gratis demo i 14 dage, så du ved selvsyn kan opleve, at det ikke bliver nemmere Læs mere på e-conomic danmark a/s Wildersgade 10 B 1408 København K tlf Kontakt os på tlf eller send en mail: [email protected] Bestil en præsentation af vores partnermodel eller få en gratis demo i 14 dage

18 de»desværre, den går ikke længere «KONKURS-KOMMUNIKATION: At overbringe kunden budskabet om, at virksomheden står foran lukning, stiller store krav til revisoren som indfølende kommunikator Der er møder med kunder, som revisoren går til med tunge skridt og en knugende fornemmelse i maven. Selv om det tilsyneladende blot handler om nøgterne tal og regnskab, så ligger der under den nederste bundlinje en virkelighed, der skal kommunikeres. Et så ildrødt tal, at revisoren skal overdrage det budskab, som kunden måske allerede har hørt fra bank og investor: Desværre, den går ikke længere. De seneste års finanskrise har kastet revisorer ud i talrige af den slags møder, hvor der er store følelser i spil. Og hvor revisorens evne som kommunikator i en krisesituation for alvor bliver sat på prøve. Først og fremmest skal man gøre sig klart, at der ikke gives en standardformular for, hvordan du overdrager en virksomhedsejer et vanskeligt budskab. Det er en såkaldt interpersonel kommunikationsform, som i høj grad er situations- og personbestemt, fastslår Winni Johansen, lektor ved Center for Virksomhedskommunikation ved Aarhus Universitet og den ene af forfatterne til bogen Krisekommunikation (2007). Alligevel pointerer den århusianske kommunikationsforsker, at den enkelte revisor med et godt stykke hjemmearbejde kan forberede sig på den svære samtale. Selvfølgelig er det nødvendigt, at man bruger sin intuition til at aflæse, hvordan man bedst muligt håndterer en kunde, der er under pres. Men det optimale er, hvis du allerede i fredstid drøfter med kunden, hvordan vedkommende vil reagere på en krise, siger Winni Johansen og anbefaler, at revisoren i den indledende fase i en ny kunderelation får talt om, hvad en eventuel krisesituation vil fremkalde af følelser. På den måde har man de bedste forudsætninger for at have tunet sig ind på den enkelte kunde på forhånd og dermed også et begreb om, hvilken kommunikation vedkommende har brug for. Det krakelerede selvbillede Når regnskabets time er inde, og en konkurs er uundgåelig, er det for den enkelte virksomhedsejer langt mere end blot økonomien, der har spillet fallit. Ofte er tabet af en virksomhed forbundet med både afmagt og tab af identitet. Man skal ikke underkende de følelser, en konkurs kan vække i ejeren af virksomheden. Hvad enten det er personen, der har bygget sin forretning op gennem et langt liv, eller den håbefulde iværksætter, der har investeret alt sit kød og blod, og pludselig rammes af en krise, så er det ens selvbillede, der krakelerer, siger Lise Trap, virksomhedspræst i Roskilde Stift. Som virksomhedspræst befinder hun sig i en verden, hvor de bløde værdier ofte er i spil. Det er ikke en verden, hvor man kan tælle, måle og veje alt. Og netop dét nøgterne, faktuelle advarer hun også revisorer om at ty til, når de står overfor en kunde med dystre fremtidsudsigter. Det er uheldigt, hvis en revisor i en situation hvor det handler om konkurs udelukkende er optaget af tal-sprog. Selvfølgelig skal revisoren udlægge den skinbarlige virkelighed, men revisoren skal samtidig tage højde for, hvor betydningsfuld eller måske rettere skæbnesvanger en situation, det er for kunden, siger Lise Trap og påpeger i sammen åndedrag vigtigheden af ikke at forsøge at løse det for kunden: Naturligvis er der nogle økonomiske aspekter, som skal håndteres. Men der er også et menneske, hvis selvopfattelse har fået et voldsomt slag. I dag definerer mange sig noget ensidigt ud fra deres arbejde, selvom vi naturligvis er meget mere end lønmodtagere eller arbejdsgivere. Det betyder, at det at måtte opgive sin virksomhed både i egne og andres øjne kan se ud - ikke bare som en overgang fra at være mester for en succesrig historie og så pludselig at spille fallit - men også som et identitetstab af dimensioner. Det er ikke noget, som sådan uden videre lader sig løse i en håndevending. Det kræver plads og respekt, fastslår præsten. 18

19 n går ikke l Af Peter Borberg & Thorsten Asbjørn Lauritsen Det kan imidlertid være nærliggende for den, der sidder på den anden side af bordet, fremhæver virksomhedspræsten, at forsøge at overvinde den ubehagelige situation ved straks at begynde og trøste og netop påpege, at livet indeholder så meget andet osv. Men den strategi vinder ingen på: Det er som oftest langt bedre bare at tage til efterretning, at situationen her og nu er svær, og den for kunden lige i øjeblikket tilsyneladende fylder det hele. Med det udgangspunkt vil det være en støtte helt konkret kunne pege på en form for økonomisk udvej og fremtid. Kommandovejen Samtidig med at revisorens kommunikation ved konkurs stiller store krav til her-og-nu-indlevelse, så kan man ifølge kommunikationsforsker Winni Johansen med fordel forberede sig på de svære møder. Hun mener, at der kan være god grund til på forhånd at inddele samtaler med kunder i forskellige kategorier. Slet og ret for at skabe tydelig bevidsthed om et forestående mødes sværhedsgrad. Hvis man for eksempel ser på militærets kommandovej, så har man her skabt et kommunikativt beredskab, der er inddelt i farverne grøn, orange og rød. Grøn er lig med ingen fare, orange er lig med agtpågivenhed, og rød er lig med alarm. Man ved ganske enkelt fra hvilken hylde, man skal kommunikere, siger Winni Johansen og trækker en linje til revisorkontoret. Her er farven grøn, når revisoren skal gennemgå et uproblematisk regnskab. Er der til gengæld anmærkninger og ubalance, skifter farven for samtalen til orange. Tilsvarende bliver den rød, når lukning er eneste udvej. For den enkelte revisor vil der uden tvivl være stort udbytte af at få udarbejdet kriterier for, hvornår og hvordan man kommunikerer i de forskellige situationer. På den måde er man bedst muligt klædt på til den svære samtale, siger Winni Johansen. Den århusianske forsker pointerer desuden vigtigheden af, at revisoren også er på banen, når en konkurs skal kommunikeres ud til eksempelvis samarbejdspartnere, kunder og en bredere offentlighed. Som revisor bør du være med til at lægge en strategi for, hvordan kunden og du i fællesskab får meldt ud, så der lides mindst mulig skade. Her kan du som revisor bidrage med et blik, der også kan hæve sig over det rent følelsesmæssige. 19

20 Seniornedslag I 2008 indførtes loven om seniornedslag, således at det grå guld blev motiveret til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Loven går i sin enkelhed ud på, at personer født mellem 1. januar 1946 og 31. december 1952 kan få et nedslag i skatten i de år, hvor man fylder 64 og 65 år. Den kvikke læser kan undre sig over, at det er nødvendigt med med en artikel om skattenedslag for seniorer, idet SKAT helt automatisk foretager beregningen for den persongruppe, der er omfattet af reglerne. Men vi har konstateret at med en fornuftig planlægning, så kan en hel del personer i den berørte aldersgruppe sikre sig nedslaget. Hvordan nu det? Fordi der i reglerne er visse krav til maksimumindtjening i de 3 sidste år før 60-årsalderen og krav til minimumsindtjening i de år, hvor man fylder år. De personer der kan tilrettelægge sin indkomst er hovedsageligt personer, der har indflydelse på egne indkomstforhold, f.eks. selvstændige erhvervsdrivende og hovedaktionærer, der arbejder for sit eget selskab. Det er vigtigt, at kende bestemmelserne i loven for at kunne træffe de rigtige valg og/eller give den bedste rådgivning. Baggrunden for denne artikel er derfor at sætte fokus på det forhold, at det kan have store økonomiske konsekvenser for den enkelte kunde, hvis man for det første ikke har været opmærksom på reglerne i det indkomstår, hvor kunden fylder 57 og de følgende 2 år, hvor der som nævnt er en øvre grænse for gennemsnitsindkomsten og det vil være nærmest umuligt efterfølgende at tilrette indkomstforholdene til reglerne om seniornedslag. Skattelovgivningen Figur 1 Fødselsår År der skal vurderes Maksimal gennemsnitsindkomst gør nemlig at man ikke uden videre kan ændre i valget om brug af virksomhedsordningen, ændre i afskrivninger m.v. Efter det fyldte 59. skal man være opmærksom på, at der skal være en minimumsindtægt svarende til 80 % af højeste dagpengesats. Hvert år i de år hvor kunden fylder skal man således have øjne for denne beløbsgrænse, idet det er en grænse, der ændres i takt med stigningen i dagpengene. I det efterfølgende vil de overordnede betingelser blive gennemgået og sidst i artiklen vil jeg vil komme med et eksempel på hvor dyrt det kan blive for kunden, hvis revisor ikke tager reglerne om seniornedslag med i sin rådgivning. Jeg vil også komme med nogle bud på indkomsttilrettelæggelse, så man kan få det mest optimale ud af ordningen. Betingelser for at være omfattet af reglerne om seniornedslag: Født mellem den 1. januar 1946 og 31. december 1952 For lønmodtagere/hovedaktionærer gælder endvidere et beskæftigelseskrav, der vurderes på grundlag af ATP-indbetalingen, som i mindst 90 % af perioden skal betales med fuldtidssats. Ikke over 6 måneders ledighed i hele den periode hvor man fylder år. For personer født i 1946 er den maksimale ledighedsperiode 3 måneder For personer født i 1947 er den maksimale ledighedsperiode 4 måneder Arbejdsindkomst må ikke have været over kr. i gennemsnit i de sidste 3 år før det fyldte 60. år, jf. skemaoversigten (figur 1) Arbejdsindkomst må ikke være under 80 % af højeste dagpengesats pr. år i de år hvor man bliver 60, 61, 62, 63 og 64 år. Det enkelte års minimumsindkomst udgør (figur 2) Størrelsen af seniornedslaget: Det faktisk betalte arbejdsmarkedsbidrag i de år man fylder år. Dog maksimalt kr. i 2008 og i pr. år i årene efter. Nedslaget er endvidere begrænset til maksimalt 40 % af indkomsten i det år, man fylder 64 og 65 år. For personer født i 1946 kan der kun optjenes nedslag op til (2008-niveau), idet der ikke kan optjenes nedslag før lovens ikrafttræden. For personer født i 1947 kan der kun optjenes nedslag op til

21 ag seniorne Af skatterådgiver John Rasmussen, TimeTax A/S Figur 2 Minimumsindkomst Krav for fødselsår , 1947, , 1947, 1948, , 1947, 1948, 1949, , 1948, 1949, 1950, *) 1948, 1949, 1950, 1951, *) 1949, 1950, 1951, *) 1950, 1951, *) 1951, *) 1952 (2008-niveau), idet der ikke kan optjenes nedslag før lovens ikrafttræden. Eksempel på hvad manglende planlægning af indkomsten kan betyde: En selvstændig erhvervsdrivende person født den 1.januar 1948 fylder i år, og er derfor omfattet af reglerne om skattenedslag. Han har anvendt kapitalafkastordningen, og der har været et kapitalafkast i 2010 på kr. og han har afskrevet maksimalt på virksomhedens driftsmidler med Hans AM-bidragspligtige indkomster har været i perioden været: 2008: kr. før AM-bidrag, 2009: kr. før AM-bidrag, 2010: kr. før AM-bidrag, 2011: kr. før AM-bidrag og endelig 2012: kr. før AM-bidrag. Samlet indbetalt AM-bidrag kr. I perioden (57-59 år) har hans gennemsnitlige indkomst været kr. før AM-bidrag. I dette tilfælde er den arbejdsmarkedspligtige indkomst i 2010 under minimumsgrænsen, og vores person kan derfor ikke få skatteslag i de år, hvor han fylder 64 og 65 år. Han mister således op til kr. i skattenedslag fordelt på årene 2012 og ville den arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst i 2010 have været over minimumsgrænsen på kr. uden at det ville have medført en forøget skattebetaling, idet vores eksempelperson ikke betaler topskat. Vores eksempelperson ville med det valg have været berettiget til nedslag. Hvis der i stedet for kapitalafkastordningen havde været anvendt virksomhedsordningen med opsparing af virksomhedsoverskud i 2010, så skulle man overveje samme situation, og foretage en hævning af tidligere opsparede overskud, således at den AMbidragspligtige indkomst kom over minimumsgrænsen. Det vil i 2010 så betyde en lidt højere skat af virksomhedsindkomsten, men det vil fuldt ud blive dækket ind af skattenedslaget. Et tilsvarende eksempel kan opstilles for en hovedaktionær, hvor hovedaktionæren skal rådgives til at få en løn fra selskabet i perioden år, således at hans samlede arbejdsmarkedspligtige indkomster opfylder minimumsgrænsen. For hovedaktionæren skal man dog yderligere være opmærksom på, at det er et krav udover lønnens størrelse, at hovedaktionærens selskab og evt. andre arbejdsgivere foretager en indbetaling til ATP-ordningen, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget person. I vores eksempel er der tale om en person, der ikke har problemer med maksimumsgrænsen i de år, hvor han fylder år. Hvis personen derimod har en meget høj indkomst i årene op til han fylder 60, så skal man udover at sikre sig at komme over minimumskravet i det 60. til det 64. år, også gøre et forsøg på, at få korrigeret indkomsten i de år, hvor personen fylder år. Det kan gøres ved at hovedaktionæren nedsætter sin løn, men husk at ATP-indbetaling skal fortsat være som fuldtidsbeskæftiget eller at der opspares mest muligt i virksomheden, der så kan hjælpe til at minimumsgrænsen i de efterfølgende år kan overholdes. Konklusion: På baggrund af de tilfælde jeg er bekendt med, så er det min opfattelse, at der er tale om et stort antal personer, der går glip af skattenedslag, fordi hverken man selv eller revisor har været opmærksom på og fået planlagt indtjeningen efter reglerne om skattenedslag for seniorer. Det skal derfor være min opfordring til alle revisorer og rådgivere, at man kontrollere at de kunder man har, der er født i perioden sikres skattenedslag, og at et mistet skattenedslag ikke skyldes, at revisor eller rådgiver ikke har været tilstrækkeligt inde i reglerne om seniornedslag. Det kan man jo passende gøre her i den mørke tid, hvor der er ro på efter en hektisk statustid. HUSK: Som i alle andre forhold, så er artiklen udtryk for forfatterens opfattelse af reglerne og de muligheder, som reglerne giver. Artiklen kan ikke erstatte konkret rådgivning for den enkelte kunde. Hvis man i stedet havde undladt at anvende kapitalafkastordningen 2010, så 21

22 Fedtafgiften - endnu en uspiselig afgift Den 1. oktober 2011 træder Fedtafgiftsloven i kraft. Dermed skal en lang række virksomheder registreres og betale afgift af indholdet af mættet fedt i deres produktion eller af deres indførsel fra udlandet. Særligt for importører af fødevarer af stort set enhver art bliver afgiftsberegningen særdeles kompliceret. I artiklen giver forfatterne et kalorielet overblik over afgiften. Hvilke varer skal der betales fedtafgift af? Der skal betales afgift af indholdet af mættet fedt i følgende varer: Kød Mejeriprodukter (mælk, fløde, valle, smør, ost mv.) Animalsk fedt, der er udsmeltet/ekstraheret Spiseolier o.lign. Margarine Smørbare blandingsprodukter (Kærgården mv.) Erstatningsprodukter Der skal kun betales afgift, hvis indholdet af mættet fedt overstiger 2,3 vægtprocent. Det betyder, at en del af ovennævnte produkter, fx en række spiseolier uden eller med et meget begrænset indhold af mættet fedt, ikke er omfattet af afgiftspligten. Afgiften udgør 16 kr. pr. kg. mættet fedt i varen. Hvem skal betale fedtafgiften? Fedtafgiften skal betales af de virksomheder, som producerer afgiftspligtige produkter. Dermed omfatter registreringspligten og pligten til at betale afgiften i første omgang slagterier, mejerier, margarinefabrikker m.fl. Detailbranchen (håndværksbagere, slagtermestre m.fl.) er som hovedregel friholdt fra registreringspligten. Deres berøring med fedtafgiften vil bestå i en fordyrelse af prisen på indkøb af råvarer og halvfabrikata med indhold af mættet fedt. Kun hvis detailbutikker selv indkøber fedtholdige produkter fra udlandet, vil der blive tale om registreringspligt, se nedenfor vedrørende Dækningsafgift ved import. Det samme gælder virksomheder, som anvender afgiftspligtige produkter i deres produktion af færdige fødevarer eller halvfabrikata. Her skal man dog være opmærksom på, at disse forarbejdningsvirksomheder har mulighed for at blive registreret som grossist. Dette er relevant, hvis de lader afgiftspligtige produkter indgå i nonfood produktion eller i produkter, som efterfølgende eksporteres til udlandet. Herudover kan det være relevant, hvis de udelukkende har en gros salg. Endelig skal der betales fedtafgift ved indførsel af afgiftspligtige produkter og indførsel af færdigvarer og halvfabrikata, som indeholder afgiftspligtige produkter. Mens importen af rene afgiftspligtige produkter er ikke voldsomt kompliceret, så opstår der helt anderledes udfordringer ved import af halvfabrikata og færdigvarer, som indeholder afgiftspligtige produkter, hvoraf der skal betales dækningsafgift. Dækningsafgift ved import Virksomheder, der importerer fødevarer med indhold af mættet fedt, og hvor indholdet af mættet fedt i den afgiftspligtige del (margarinen, kødet mv.) overstiger 2,3 %, skal registreres og betale fedtafgift. Det gælder eksempelvis virksomheder, der importerer: Brød, kager o.lign., også frosne Færdigretter, også frosne Dressinger o.lign. Pastaprodukter med fyld og lignende produkter Kødpålæg Slik, chokolade, sukkervarer mv. Enhver form for halvfabrikata med indhold af mættet fedt Oplistningen er på ingen måde udtømmende. Der indtræder registreringspligt uanset størrelsen af importen, når der indkøbes afgiftspligtige produkter fra udlandet (både EU-lande og tredjelande). For at kunne dokumentere indholdet af mættet fedt, skal der indhentes leverandørerklæringer. Hvis der ikke er dokumentation for indholdet af mættet fedt, kan der i værste fald blive tale om at betale afgift på grundlag af hele varens nettovægt. 22

23 - endnu en u Af momsdirektør Søren Engers Pedersen, Timetax A/S og junior konsulent Daniel Engers Pedersen Hvordan skal virksomheden registreres? Hvis der skal betales fedtafgift og/eller dækningsafgift, skal der ske registrering hos SKAT. Registrering kan ske som oplagshaver (producenter), varemodtager (køb fra udlandet) eller grossist. Registreringsformen, og dermed fremgangsmåden ved opgørelse og betaling af afgift afhænger af virksomhedens aktiviteter. Der kan meget vel forekomme virksomheder, som skal have flere forskellige registreringer, hvilket yderligere komplicerer afgiftsberegningen. Afrunding For mindre end 1 år siden stod politikere fra venstre til højre på det nærmeste i kø for at love forenklinger i punktafgiftslovgivningen. Siden er der kun sket én eneste ting vi har fået fedtafgiften, som i komplikationsgrad fuldt ud er på højde med emballageafgiften. Og det helt store problem er, at Danmark har en underskov af små og mellemstore virksomheder, for hvem opgaven med fedtafgiften er helt uoverskuelig. For den enkelte virksomhed er der formentlig tale om en forholdsvis beskeden afgiftsbetaling, men til gengæld skal der ofres ressourcer, herunder ofte eksterne ressourcer, for at kunne håndtere denne afgiftsbetaling. Derfor er det ufedt, når løfter fra politikere viser sig at være tomme kalorier... DØGNDRIFT Vi ligger IKKE på den lade side MEN arbejder i ÉT HUS mange kompetencer S G R A F I S K E H U S prepress trykkeri bogbinderi Rasmus Færchs Vej 19 l 7500 Holstebro l Tel l 23

24 regler Færre regler og mere vækst Som led i Danmark som vækstnation har regeringen indført et tre-årigt regelstop, der fritager små og nystartede virksomheder fra nye bebyrdende regler. Regeringen præsenterer nu, hvordan regelstoppet skal håndteres i praksis. Siden 2001 har regeringen arbejdet målrettet for, at danske virksomheder skal bruge mindst mulig tid på administration. Og det har virket. Danske virksomheder har i perioden fået lettet de administrative byrder med godt 7,6 mia. kr. om året. Det svarer til, at der er frigjort ca fuldtidsstillinger, som i stedet kan bruges til at drive forretning. Per 1. juli 2011 indførte regeringen et treårigt regelstop, der fritager små og nystartede virksomheder med færre end ti ansatte fra ny lovgivning, der indeholder byrder og omkostninger. Det kræver naturligvis en nærmere forklaring. Derfor præsenterer regeringen nu en vejledning, der beskriver, hvordan regelstoppet skal fortolkes og implementeres. Der er tale om et stop for alle byrder, herunder også økonomiske byrder. Det skal give de små og nystartede virksomheder et pusterum for nye regler og krav, så de kan fokusere på at drive forretning og vokse sig større. Der kan opstå situationer, hvor det er absolut nødvendigt, at nye regler gælder alle virksomheder. Derfor indeholder regelstoppet også en mulighed for, at der kan gives dispensation fra regelstoppet, hvis helt særlige hensyn gør sig gældende. Fortolkning og implementering af det treårige regelstop for små og nystartede virksomheder Regeringen vil i EU arbejde for, at der gives samme mulighed i forhold til EUreglerne. Ca. 90 pct. af de danske virksomheder har færre end 10 ansatte (svarende til virksomheder), og der registreres hvert år nye virksomheder i Danmark. Der er i det følgende redegjort for, hvordan regelstoppet i praksis skal afgrænses og håndteres. 1. Regler omfattet af regelstoppet Regelstoppet omfatter alle nye hovedlove og lovændringer, der vedtages af Folketinget fra og med 1. juli 2011, samt alle bekendtgørelser og øvrige retligt bindende forskrifter udstedt i medfør heraf, der er administrativt og/ eller økonomisk bebyrdende for private virksomheder med færre end 10 ansatte. Nye bekendtgørelser udstedt i medfør af allerede eksisterende love er som udgangspunkt også omfattet af regelstoppet. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke bør udstedes bebyrdende regler for små og nystartede virksomheder, uanset at hjemlen hertil er vedtaget inden regelstoppets iværksættelse. I forhold til bekendtgørelser udstedt i medfør af love fra før 1. juli 2011 forudsætter det dog, at det inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er muligt at differentiere virksomhederne på baggrund af deres størrelse. Da loven blev vedtaget, eksisterede regelstoppet ikke, og det skal derfor vurderes, om der med de forudsætninger, som har været lagt til grund af Folketinget ved vedtagelse af loven, er hjemmel til for ministeren at undtage små og nystartede virksomheder ved udstedelse af nye bebyrdende regler. Ved vurdering af, om det er muligt at lade en bekendtgørelse eller dele af en bekendtgørelse - omfatte af regelstoppet, må man se på lovens ordlyd og forarbejder mv. Lovens formål vil også kunne inddrages i vurderingen heraf. Det afgørende vil således være, om en fortolkning af lovens bemyndigelsesbestemmelse fører til, at det i den pågældende sammenhæng vil være sagligt at undtage små og nystartede virksomheder ud fra et hensyn til at lette disse virksomheder fra de fastsatte krav. Når det ikke er muligt at lade nye bekendtgørelser omfatte af regelstoppet, skal ministerierne altid bestræbe sig på at udforme de pågældende regler, så de er så lette at efterleve som muligt og kun pålægger de små og nystartede virksomheder nye byrder, hvis det er nødvendigt. Det bør i den forbindelse overvejes, om det er nødvendigt at udstede de pågældende regler her og nu. Skærpelse af eksisterende sanktionsbestemmelser er ikke omfattet (f.eks. bødeforhøjelser eller højere strafferammer). Nye strafferetlige regler er heller ikke omfattet. Dog vil virksomheder, som er omfattet af regelstoppet, naturligvis ikke kunne straffes for overtrædelse af regler, der på grund af regelstoppet ikke gælder for dem. Regelstoppet omfatter endvidere ikke etablering af nye, eller nedlæggelse af eksisterende, tilskuds-, låne og garantiordninger. 24

25 og mere væ Af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Regelstoppet omfatter heller ikke udmøntningen af politiske aftaler indgået før 1. juli Endelig omfatter regelstoppet ikke regler, der udstedes med henblik på at lukke skattehuller eller imødegå misbrug og svig. 2. Definition af bebyrdende regler Med bebyrdende regler menes krav i love, bekendtgørelser og øvrige retlige bindende forskrifter, der pålægger små, private virksomheder administrative eller økonomiske omkostninger. Administrative byrder Administrative omkostninger inkluderer bl.a. virksomheders administrative aktiviteter i forbindelse med løn, personale og regnskab, som er en konsekvens af, at virksomhederne bliver nødt til at følge krav i lovgivningen. Definitionen af administrative omkostninger er identisk med definitionen anvendt i forbindelse med AMVABmålingerne, og det eksisterende AMVAB-setup skal således anvendes i forbindelse med vurderingen af de administrative omkostninger. Regelstoppet gælder både for de løbende omkostninger og omstillingsomkostninger. Omkostninger følger ikke kun af de regler, virksomhederne skal følge, men også af de regler, som det er nødvendigt for dem at følge. Det gælder, når det i praksis er nødvendigt at følge en regel for at kunne være på markedet. Eksempelvis er det frivilligt, om man som restaurationsejer vil have en alkoholbevilling, men i praksis er det et krav for at være på markedet. Det opfattes i denne sammenhæng som nødvendigt at efterleve et frivilligt krav, hvis mere end 50 pct. af virksomhederne på markedet gør det. Skatter, afgifter og gebyrer Skattestoppet betyder, at det ikke er muligt at indføre nye eller forhøje eksisterende skatter og afgifter med mindre der er tvingende grunde hertil miljøhensyn, hullukninger eller krav fra EU 25

26 ærre regler mv. Dermed er alle virksomheder uanset størrelse allerede beskyttet mod de nye administrative byrder, der typisk følger af højere skatter og afgifter, f.eks. i form af tilpasninger af regnskabs- og faktureringssystemer, afregning af skatter og afgifter mv. Allerede i dag betyder skattestoppet også, at gebyrer ikke kan hæves udover pris og løn-regulering før det har været forelagt for regeringen. Ved indførelse af nye gebyrer, eller forhøjelse af eksisterende gebyrer m.v. i forhold til eksisterende lovgivning, skal sagen forelægges regeringen. I den treårige periode vil der således skulle tages højde ikke kun for skattestoppet, men også regelstoppet i tilfælde af stigninger i skatter, afgifter og gebyrer. Regelstoppet omfatter ikke de skatteog afgiftsændringer, hvor lettelserne allerede er givet inden regelstoppets ikrafttrædelse, mens implementering af stigningerne endnu udestår. Andre økonomiske omkostninger Andre afledte økonomiske konsekvenser af ny lovgivning er også omfattet af regelstoppet. Det kan fx være omkostninger som følge af forslag om arbejdsmiljø- eller miljøkrav, der pålægger virksomhederne omkostninger til eksempelvis indretning af arbejdspladsen eller indkøb af rensningsfiltre mv. Regler der indeholder åde byrder og lettelser Regelstoppet gælder de enkelte krav, der indføres, og som er bebyrdende for virksomhederne. Hvis et lovforslag således indeholder både begunstigende og bebyrdende elementer, vil de små virksomheder i udgangspunktet ikke blive ramt af de bebyrdende elementer, mens de fortsat vil nyde godt af de begunstigende. Regelstoppet gælder også, selv om ikke alle virksomheder med færre end 10 ansatte påvirkes af en ny bebyrdende regel. Situationer, hvor nogle virksomheder pålægges en byrde, for at andre kan realisere lettelser, skal forelægges regeringen med henblik på en konkret vurdering. Det kunne eksempelvis være, hvor virksomheder pålægges at indberette, hvor de nedgraver ledninger, rør, m.v. med henblik på at andre virksomheder potentielt kan undgå fremtidige graveskader. Her pålægges nogle virksomheder byrder for at opnå en lettelse for andre virksomheder. Situationer, hvor der på virksomhedsniveau er en helt integreret sammenhæng mellem byrder og lettelser, er dog undtaget regelstoppet, såfremt der er tale om nettolettelser for den enkelte virksomhed. Det gælder i de tilfælde, hvor den indførte byrde er en direkte forudsætning for at lettelsen kan realiseres, samtidig med at nettoeffekten er positiv for de små private virksomheder indenfor regelstopperioden. Det kan eksempelvis være, hvor en ny digital løsning giver alle eller nogle af virksomhederne byrder, men samtidig er en forudsætning for, at den mere besværlige manuelle løsning kan afskaffes - og lettelsen dermed kan realiseres. 3. Hvilke virksomheder er omfattet af regelstoppet Regelstoppet gælder for alle små virksomheder, der opererer i Danmark, og som pr. 1. juli 2011 har færre end 10 ansatte som opgjort i CVR-registeret, samt for virksomheder, der registreres efter 1. juli 2011, og som har færre end 10 ansatte ved registreringen. Hensigten med regelstoppet er at gøre det nemmere at vokse sig større, hvorfor virksomhederne fortsat er omfattet af regelstoppet, såfremt de indenfor perioden vokser til 10 ansatte eller derover. Grænsen for de op til 10 ansatte pr. 1. juli 2011 eller ved registreringen af virksomheden gælder fuldtidsansatte som opgjort i CVR-registeret pr. 1. juli Regelstoppet gælder kun private virksomheder. En privat virksomhed er defineret som en virksomhed, som agerer på markedsvilkår, og som ikke er helt eller overvejende ejet eller kontrolleret af stat, region eller kommune. Regelstoppet gælder ligeledes for virksomheder, der er etableret i andre EUeller EØS-lande, og som opererer i Danmark. 4. EU-regler og internationale forpligtigelser Lovgivning fra EU med direkte retsvirkning i Danmark, eksempelvis forordninger, er ikke omfattet af regelstoppet. Implementering af EU-direktiver mv. i dansk ret er ikke omfattet af regelstoppet, forudsat der ikke er overimplementeret, dvs. indføjet strengere eller yderligere krav til virksomhederne end forudsat i direktivet. Såfremt der i direktivet er mulighed for at undtage virksomheder omfattet af regelstoppet, skal dette ligeledes afspejles i den danske implementering. Dette er ikke mindst relevant i forhold til rammedirektiver, hvor medlemsstaterne forpligtes på et mål, mens den konkrete udformning er op til medlemsstaterne. Internationale aftaler eller forpligtigelser. Krav, der følger direkte af internationale aftaler eller forpligtelser, er ikke omfattet af regelstoppet, men hvis der 26

27 og mere væ er frihed i implementeringen vil regelstoppet, som ved EU-regulering, være gældende. II. Dispensation fra regelstoppet Hvor helt særlige hensyn gør sig gældende, eksempelvis hensynet til mennesker og dyrs liv og sundhed, kan det enkelte ministerium, der ønsker at udstede reglen, søge at opnå dispensation fra regelstoppet. Ønsker et ministerium at opnå dispensation, kræver det særskilt forelæggelse for regeringen, inden loven eller bekendtgørelsen sendes i høring. Det er ligeledes det pågældende ministerium, der er ansvarligt for, at sagen er tilstrækkeligt belyst til, at regeringen kan tage stilling til dispensationsansøgningen. Ved ansøgning om dispensation skal både de administrative og økonomiske omkostninger for de små og nystartede virksomheder være særskilt vurderet, ligesom det, selvom der opnås dispensation, skal demonstreres, hvad der konkret vil blive gjort i forbindelse med forslaget for at begrænse de små og nystartede virksomheders byrder i størst mulig grad. Begrundelserne herfor skal efterfølgende fremgå af hhv. høringsbreve samt lovbemærkningerne. III. Implementering af regelstoppet Det er til enhver tid det ministerium, der er ansvarligt for de enkelte love og bekendtgørelser, der er ansvarligt for at overholde regelstoppet. Det indebærer afklaring af, hvorvidt en given regel er omfattet eller undtaget af regelstoppet. 27

28 ærre regler Såfremt ministeriet vurderer, at reglen ikke er omfattet af regelstoppet, eksempelvis fordi der er en integreret sammenhæng mellem byrder og lettelser til virksomhedernes fordel, at bemyndigelsen til bekendtgørelsen ikke giver mulighed for at differentiere virksomhederne på baggrund af størrelse eller fordi der er tale om direkte EU implementering, skal det adresseres, hvad baggrunden herfor er. Ved udstedelse af love skal begrundelsen fremgå af lovbemærkningerne (afsnittet om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet), mens den for bekendtgørelsers vedkommende skal fremgå af høringsbrevet. Samtidig bør det demonstreres, hvad der konkret vil blive gjort i forbindelse med forslaget for at begrænse de små og nystartede virksom heders byrder i størst mulig grad. Dette er afgørende for at forklare de små virksomheder, hvorfor der kommer krav, der er bebyrdende, når regeringen har indført et regelstop. I alle nye lovforslag og bekendtgørelser indsættes en bestemmelse, der fritager de små og nystartede virksomheder fra bebyrdende bestemmelser frem til 1. juli 2014, medmindre bestemmelsen falder udenfor, hvad der er omfattet af regelstoppet, eller har fået en dispensation fra regelstoppet. Skabelon for : X. For private virksomheder, der pr. 1. juli 2011 havde færre end 10 fuldtidsansatte, samt private virksomheder, der registreres efter 1. juli 2011, og som har færre end 10 fuldtidsansatte på tidspunktet for registreringen, finder bestemmelserne i lovens x, y og z først anvendelse fra den 1. juli Bemærkninger: Som følge af regeringens treårige regelstop fritages private virksomheder med færre end 10 ansatte fra nye bebyrdende regler frem til 1. juli Ved private virksomheder forstås en virksomhed, som agerer på markedsvilkår, og som ikke er helt eller overvejende ejet eller kontrolleret af stat, region eller kommune. Da x-z indeholder krav, der er økonomisk eller administrativt bebyrdende for virksomhederne,undtages private virksomheder, der pr. 1. juli 2011 havde færre end 10 fuldtidsansatte samt private virksomheder, der er registreret efter 1. juli 2011, og som har færre end 10 fuldtidsansatte på registreringstidspunktet, fra bestemmelserne. Ved antallet af ansatte forstås som udgangspunkt antallet af fuldtidsansatte som opgjort i CVR-registeret. For private virksomheder, der ikke er registreret i CVR-registeret, herunder udenlandske virksomheder, afdækker den relevante myndighed via andre kilder, hvorvidt virksomheden er omfattet af regelstoppet. Hvor en ny lov indeholder en hjemmelsbestemmelse, der bemyndiger ministeren til at udstede bekendtgørelser i medfør af bestemmelsen, skal det af lovbemærkningerne fremgå, at hjemmelsbestemmelsen er omfattet af regelstoppet, og at bekendtgørelser udstedt i medfør af denne derfor ikke vil kunne indeholde bebyrdende krav til virksomheder med færre end 10 ansatte, medmindre særlige hensyn gør sig gældende. Når perioden er udløbet 1. juli 2014, omfattes virksomhederne af de regler, de har været undtaget for i perioden. 28

29 og mere væ Kvalitetsstyring ReviTool kvalitetsstyringssystem er ultimo september måned klar i en ny og opdateret udgave. ReviTool er fremover en WEB-baseret løsning. Dette giver brugerne den store fordel at der kan logges på systemet hvor man ønsker det - på kontoret hos kunden i sommerhuset mv. En anden stor fordel er at opdateringer, tilføjelser og ændringer i systemet kan foregå løbende. Ændringer i systemet bliver meddelt nederst på forsiden under NYHEDER ReviTool kvalitetsstyringssystem, det er baseret på Word og Excel indeholder kvalitetsmanual, brugervejledning, erklæringer, dokumenter og arbejdspapirer, som sætter revisor og medarbejdere i stand til at udføre assistance-, review- og revisionsopgaver for virksomheder der er omfattet af reglerne for klasse A og B virksomheder. Udover at systemet i dag indeholder en ReviTool FDR løsning, vil ReviTool fra og med den nye version også indeholde en ReviTool DLBR løsning. DLBR løsningen, der er et system for landbrug, er udviklet i samarbejde med Videncentret for Landbrug i Skejby og er tilegnet revisorer der anvender landbrugets Ø90 system. ReviTool kvalitetssikringssystem udvikles og vedligeholdes af Foreningen Danske Revisorer og stilles GRA- TIS til disposition for foreningens medlemmer.

30 Lovændring baner vej for accept af den ærlige konkurs Af national projektleder Svend Røge, Early Warning Konkursrådet anbefaler i en indstilling til justitsministeren, at skifteretterne får mulighed for at udstede karantæne til deciderede konkursryttere. Det er en god nyhed. Både fordi en lovrevision vil få en meget direkte virkning og formentlig også en indirekte ved at ændre på opfattelsen af konkursbegrebet, så det fremover bliver mere acceptabelt at gå konkurs med sin virksomhed. Det er der bestemt også behov for. Virksomhedsejere, der bevidst tørrer gælden af på samfundet og sagesløse kreditorer, er nemlig med til at tabuisere og nedgøre det at gå konkurs. Det skader andre, seriøse virksomhedsejere, der kommer i krise med deres virksomhed, og som føler sig skamfulde og handlingslammede ved udsigten til, at konkurs kan være den eneste løsning. I mit arbejde som projektleder i Early Warning møder jeg masser af virksomhedsejere, der er både flove over og kede af at være i en situation, hvor konkurs er den eneste udvej. De er bestemt ikke konkursryttere, men tværtimod hæderlige folk, der af den ene eller anden grund ikke er lykkedes med at drive deres virksomhed videre. De har kæmpet længe, nogle gange alt for længe, for at kunne svare enhver sit. Konkursen kommer næsten altid i situationer, hvor det er den eneste farbare vej til at komme videre for ejeren. Hvis han eller hun efterfølgende er i uoverstigelig gæld, men i øvrigt har opført sig hæderligt, er der mulighed for at få en gældssanering i konkurs. Dermed bliver ejeren gældfri efter bare 3 år, og løsningen sikrer kreditorer og samfundet bedst muligt, samtidig med at ejeren får mulighed for at komme videre med sit liv eventuelt som selvstændig med nye, vigtige erfaringer i bagagen. Antallet af konkurser for august, der netop er blevet offentliggjort, viser, at den økonomiske krise fortsat har store negative konsekvenser for danske virksomheder. Trods et glædeligt fald på 11,2 % i forhold til året før til 374 konkurser ligger tallet stadig på et meget højt niveau, og det mærker man også i Early Warning. Det høje antal af konkurser afspejles i søgningen til Early Warning. I første halvår har vi haft 374 henvendelser fra kriseramte virksomheder, og vi forventer med årets udgang at have hjulpet mere end 2500 virksomheder, siden Early Warning startede sin virksomhed i efteråret 2007, siger national projektleder Svend Røge. Rådgivningen fra Early Warning hjælper virksomhedsejere i en meget vanskelig situation og er med til at generere vækst og redde arbejdspladser, når virksomheden overlever. En effektmåling, offentliggjort tidligere på året, dokumenterer desuden, at det samfundsøkonomisk også er en god forretning at hjælpe de kriseramte virksomhedsejere ud fra en anden målestok. De virksomheder, der får assistance fra Early Warning, men som ikke kan videreføres, lukker nemlig med ca. 20 % mindre gæld end kontrolgruppen, og alene det beløb samfundet på den konto sparer i reddede moms- og skatteindtægter, overgår, hvad det koster at drive organisationen. Men selvom Early Warning umiddelbart gør god fyldest, bekymrer det Svend Røge, at flere og flere af de virksomhedsejere, der henvender sig, må lukke, fordi der ikke er andre muligheder. Den tendens er tydelig fra 2008, hvor 24 % af virksomhederne blev hjulpet til lukning, og til 2011, hvor det tilsvarende tal er 38 %. Dette vidner for det første om, at presset på virksomhederne er meget stort, og at krisen stadig kradser. For det andet er udviklingen et udtryk for, at alt for mange virksomhedsejere henvender sig fem minutter i tolv, hvor handlemulighederne i forhold til at videreføre virksomheden ofte er meget begrænsede. Og det vil vi gerne lave om på. Det er min vurdering, at mange flere vil overleve hvis vi kommer ind med vores bistand tidligere. Derfor arbejder vi på at få et tættere samarbejde med pengeinstitutterne, som er blandt de første som ser, at en krise er under opsejling. De kan hjælpe både sig selv og virksomheden ved at formidle kontakten til os på et tidligere tidspunkt, så vi har flere strenge at spille på i forsøget på at redde virksomheden, siger Svend Røge. Early Warning, der rådgiver kriseramte virksomheder, er via Finansloven blevet forlænget foreløbigt til udgangen af De seneste tre år har vi hjulpet flere end 1700 virksomheder i krise, som fordeler sig meget bredt på brancher og størrelsesmæssigt også er repræsentative for Danmarks små og mellemstore virksomheder. Forlængelsen af Early Warning i endnu to år giver os ro og mulighed for at udbygge og trimme organisationen yderligere til gavn for de mange kriseramte virksomheder, som også vil være der de kommende år. Med støtte fra en stor stab af frivillige rådgivere, der er rekrutteret i virksomhedsejernes egen kreds, er jeg overbevist om, at vi vil lykkes med den ambition. 30

31 baner

32 Afs.: Foreningen Danske Revisorer Munkehatten Odense SØ konkursloven online Af Lars Lindencrone Petersen og Anders Ørgaard modulet til dig, der arbejder med insolvensretlige forhold Konkursloven Online gennemgår den materielle og processuelle konkursret med omfattende henvisninger til retspraksis og litteratur. Modulet indeholder: Konkursloven med kommentarer Forarbejder, ændringslove samt udvalgs- og kommissionsbetænkninger til loven Bekendtgørelser, cirkulærer m.v. til loven Domme fra bl.a. Fuldmægtigen og Ugeskrift for Retsvæsen, ca Artikler fra Ugeskrift for Retsvæsen, ca. 300 særligt relevant for tillidsmænd Kommentarerne behandler systematisk reglerne om rekonstruktionsbehandling, konkurs og gældssanering. Med gennemgangen af de nye regler om rekonstruktion af levedygtige, men midlertidigt insolvente virksomheder, kan modulet få stor værdi for dig, der fungerer som tillidsmand ved rekonstruktioner. best.nr.: Pris: kr ,- ekskl. moms, i årligt abonnement, med personligt password karnov group denmark a/s NYTORV KØBENHAVN K T: KARNOVgROup.dK 2311_Konkursloven_Danske Revisorer (185x265) SEPT.indd :06:47