En national godstrafikmodel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En national godstrafikmodel"

Transkript

1 En national godstrafikmodel Gennemgang og vurdering af eksisterende datagrundlag Notat Christian Overgård Hansen

2

3 En national godstrafikmodel Gennemgang og vurdering af eksisterende datagrundlag Notat Christian Overgård Hansen

4 En national godstrafikmodel Gennemgang og vurdering af eksisterende datagrundlag Notat Af Christian Overgård Hansen, CTT, DTU Tryk: Danmarks TransportForskning Oplag: 100 Copyright: Eftertryk tilladt med kildeangivelse Udgivet af: Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé Bygning 116 Vest 2800 Kgs. Lyngby Rekvireres hos: Danmark.dk s netboghandel Tel.: Pris: kr. 50,00 inkl. moms ISSN: (trykt version) ISBN: (trykt version) ISSN: (elektronisk version ISBN: (elektronisk version)

5 Forord En national godstrafikmodel vil kunne finde anvendelse i en lang række sammenhænge. Imidlertid er der store metodiske og statistiske vanskeligheder, som skal overvindes, før en tilfredsstillende model kan realiseres. Trafikministeriet og Hovedstadens Udviklingsråd har derfor ønsket en undersøgelse, som kan bane vejen for en national dansk godstrafikmodel. Projektet gennemføres af Danmarks TransportForskning i samarbejde med Center for Trafik og Transport ved DTU med et samlet budget på kr Projektet er opdelt i fire aktiviteter: 1. En behovsanalyse, som igennem interview med centrale institutioner sammenfatter analysebehovene, som en national godstrafikmodel kan bidrage til. 2. En datagennemgang, som kortlægger mulighederne i eksisterende datakilder. 3. En modelgennemgang, som kortlægger mulighederne i eksisterende nationale modeller i andre lande, såvel som i den forskningsmæssige litteratur. 4. Et arbejdsprogram, som skitserer opbygningen af en national dansk godstrafikmodel udfra brugerbehovene i sammenhæng med de data- og modelmæssige muligheder. Dette notat er det andet af fire notater fra projektet og afrapporterer gennemgangen af en række datakilder. Notatet er opbygget med først en gennemgang af begreber og klassifikationer, dernæst gruppering og afgrænsning af data, som efterfølges af en gennemgang og vurdering af de forskellige datakilder. Der afsluttes med konklusioner. Notatet omfatter desuden en litteraturliste og en række fakta blade om de enkelte datakilder. Kgs. Lyngby oktober 2003 Ole Zacchi Direktør Mogens Fosgerau Forskningschef

6 Indhold 1 Indledning Begreber og klassifikationer Vareklassifikation Områdeinddeling (NUTS) Gruppering og afgrænsning af data Databehov Datagrundlag Beskrivelse og vurdering af data Plandata Økonomiske data Net og køreplaner Handels- og transportstatistik Trafikanalyser efterspørgselsdata Trafikanalyser adfærdsdata Operationelle data Konklusioner Sammenfattende konklusion Beregning af varestrømme i basisår Estimation og udvikling af model Validering, kalibrering og anvendelser Litteratur Bilag 1: Vareklassifikationssystemer Bilag 2: Beskrivelser af datakilder... 52

7 1 Indledning Nærværende notat er en del af projektet En national godstrafikmodel, som udføres for Trafikministeriet og Hovedstadens Udviklingsråd af Danmarks TransportForskning i samarbejde med Center for Trafik og Transport ved Danmarks Tekniske Universitet. Projektet omfatter i alt fire aktiviteter: 1. En behovsanalyse, som igennem interview med centrale institutioner sammenfatter analysebehovene, som en national godstrafikmodel kan bidrage til. 2. En datagennemgang, som kortlægger mulighederne i eksisterende datakilder. 3. En modelgennemgang, som kortlægger mulighederne i eksisterende nationale modeller i andre lande, såvel som i den forskningsmæssige litteratur. 4. Et arbejdsprogram, som skitserer opbygningen af en national dansk godstrafikmodel ud fra brugerbehovene i sammenhæng med de dataog modelmæssige muligheder. Dette notat vedrørende en kortlægning af det eksisterende datagrundlag er udarbejdet af Christian Overgård Hansen med bidrag fra Jeppe Husted Rich, Mikal Holmblad, Goran Jovicic og Otto Anker Nielsen vedrørende beskrivelser af de enkelte datakilder (Bilag 2). Transportrådet (2002) og TetraPlan (2003) indeholder en god gennemgang af primært udenrigshandels- og transportstatistikker. Dette notat inddrager flere datakilder, så der opnås en mere dækkende og systematisk kortlægning af data, som er relevante ved udvikling af en godstrafikmodel for Danmark. Specielt er der brugt ressourcer på afdækning af internationale kilder. Beskrivelse og vurdering af data er baseret på et litteraturstudium. Afsnit 2 og Bilag 1 indeholder en beskrivelse af vareklassifikation og områdeopdeling. I afsnit 3 udarbejdes en metode til beskrivelse af datakilder. Afsnit 4 indeholder sammen med Bilag 2 en beskrivelse og vurdering af de enkelte datakilder. I afsnit 5 belyses mangler og svagheder i det eksisterende datagrundlag set i forhold til udvikling af en godstrafikmodel. 1

8 2 Begreber og klassifikationer 2.1 Vareklassifikation Af hensyn til bl.a. toldbestemmelser, nationalregnskab, planlægning og trafiksikkerhed klassificeres gods efter varens type. Der anvendes forskellige klassifikationssystemer afhængig af formålet. I det følgende behandles klassifikationssystemer indenfor udenrigshandel, erhvervs- og økonomiområdet samt transportområdet. Beskrivelsen koncentreres til de mest almindelige systemer indenfor Europa Udenrigshandel I handelsstatikkerne er de mest almindelige vareklassifikationer det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), den kombinerede nomenklatur (KN) og SITC. KN Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (HS), som trådte i kraft den , udgør verden over referencegrundlaget for udenrigshandelsstatistikken og toldtarifferne. Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU s varenomenklatur for udenrigshandel mellem EU-lande og mellem EU-lande og tredjelande. KN er baseret på HS og er opbygget på fuldstændig samme måde. Den er kun underopdelt i forhold til HS, når det er nødvendigt af hensyn til særlige EU forordninger indenfor eksempelvis landbrugsområdet. KN beskriver omkring forskellige varegrupper angivet ved et 8- cifret kodenummer. I praksis aggregeres klassifikationen ofte til færre varegrupper eksempelvis KN4 (4-cifret kode) med 1200 varegrupper og KN2 (2-cifret kode) med 98 varegrupper. Mængdeenheden afhænger af varetypen, men mest almindelige er anvendelse af nettovægt. En nærmere beskrivelse af KN findes i bl.a. Danmarks Statistik (2003). SITC Den danske handelsstatistik har traditionelt benyttet Standard International Trade Classification (SITC), som er udviklet af FN. Den seneste revision i 1986 benævnes SITC rev. 3 og indeholder varegrupper angivet ved et 5-cifret kodenummer (niveau 5). Varegrupperne kan aggregeres til forskellige niveauer, således er eksempelvis niveau 4 opdelt i varegrupper og niveau 1 opdelt i 10 varegrupper. Der findes en nøgle til HS og KN klassifikationerne. 2

9 2.1.2 Erhverv og økonomi NACE Nomenclature statistique des Activés économiques dans la Communaté Européenne (NACE) anvendes af EU til klassifikation af virksomheder i forskellige erhvervsbrancher. Den seneste revision NACE Rev. 1.1, som afløste NACE Rev. 1, gælder fra Det nye klassifikationssystem indeholder på det mest detaljerede niveau 514 brancher, hvilket er en udvidelse fra 503 brancher. FN har udviklet en tilsvarende klassifikation af erhvervsbrancher ISIC, hvis seneste version benævnes ISIC Rev De to klassifikationssystemer er ens på de to mest aggregerede niveauer. I Danmark benyttes DB03, som i år 2003 afløste DB93. DB03 indeholder en yderligere detaljering i forhold til NACE Rev.1.1 og ISIC Rev. 3.1, idet systemet på den mest detaljerede niveau (niveau 4) indeholder 825 branchekoder, hvor DB93 omfattede 810 brancher. Bortset fra få tilfælde stemmer de øvrige tre niveauer overens med NACE Rev. 1.1 og ISIC Rev CPA Formålet med Statistical Classification of products by Activity (CPA), som anvendes indenfor EU, er at klassificere vare- og tjenester. Den tager udgangspunkt i definitioner og grupperinger i NACE og opdateres i takst med ændringer i NACE. På det mest detaljerede niveau (niveau 5) indeholder CPA 947 grupper. FN har udviklet et parallelt system, hvis seneste version benævnes CPC Ver NACE Rev. 1 og CPA omfatter 60 hovedgrupper (niveau 2) og fremgår af Bilag 1. Revisionen gældende fra den har medført en udvidelse i antallet af hovedgrupper til 62 ved tilføjelse af grupperne 96 og 97, der beskriver ikke nærmere angivne varer og tjenester produceret af private husholdninger til eget forbrug. ENS95 Nationalregnskaber samt input-outputtabeller klassificeres indenfor EU i henhold til Det europæiske Nationalregnskabssystem - ENS95 (engelsk ESA95), som er en europæisk udgave af FN s System of National Accounts. Systemet er baseret på kombination af 60 erhvervsbrancher defineret i NA- CE Rev. 1 (niveau 1) og 60 grupper i CPA (niveau 1). Da DB93 svarer til NA- CE Rev. 1 på aggregeret niveau, kan den danske statistik sammenholdes med den øvrige EU-statistik på området Transport I den europæiske transportstatistik er der historisk set anvendt to klassifikations systemer: Nomenclature Uniforme des marchandises pour les Statistiques de transport (NST) og Commodity Classification for Transport Statistics in Europe (CTSE). 3

10 NST Den første version af NST blev udviklet i I 1967 blev klassifikationen revideret af EU, og er efterfølgende benævnt NST/R. NST/R klassificerer i varegrupper i 3 niveauer. På det mest detaljerede niveau (positioner) indeholder NST/R 176 varegrupper, og på det andet niveau (grupper) omfatter klassifikationen 52 varegrupper. Det mest aggregerede niveau (kapitler) omfatter den 10 grupper og fremgår af Tabel 1. Bilag 2 giver en samlet oversigt over NST/R klassifikationen. Da 10 varegrupper kan være for aggregeret og 52 varegrupper for detaljeret, er der i udarbejdet en afart af NST/R, som indeholder en gruppering på 24 varegrupper (NST/R-24). Den anvendes i flere EU-landes transportstatistik og er gengivet i Tabel 2. Der er en entydig sammenhæng med NST/R på niveau 2. Kode Beskrivelse af varegruppe 0 Landbrugsprodukter og levende dyr 1 Næringsmidler og foder 2 Faste mineralske brændselsstoffer 3 Olieprodukter 4 Mineraler og affald til den metallurgiske industri 5 Metallurgiske produkter 6 Ubearbejdede eller bearbejdede mineraler og bygningsmaterialer 7 Gødningsstoffer 8 Kemiske produkter 9 Maskiner, køretøjer, andre bearbejdede varer og særligt fragtgods Tabel 1 Hovedgrupper i NST/R vareklassifikation (kapitler) 4

11 Kode NST/R kapitler. NST/R grupper Beskrivelse af varegruppe 1 01 Korn 2 02,03 Frisk frugt og grønsager ,06 Levende dyr, sukkerroer 4 05 Træ, tømmer og kork 5 04,09 Tekstilfibre, rå ani. og vegetabilske varer ,16,17 Andre næringsmidler og foderstoffer Olieholdige frø og frugter Kul, koks og briketter 9 31 Råolie Petroleumsprodukter 11 41,46 Jernmalm og affald Ikke-jernholdige mineraler og affald deraf Metaller 14 64,69 Cement og forarbejdede bygningsmaterialer ,65 Rå og forarbejde mineraler ,72 Gødningsstoffer Tjære, rå kemikalier fra kul og gas ,82,89 Andre kemiske produkter Papir og papirmasse Maskiner, transportmidler mv Mere bearbejdede metalvarer Glas og keramiske produkter 23 96,97 Læder, beklædning og forarbejdede varer Andre varer Tabel 2 Vareklassifikation NST/R-24 5

12 CTSE CTSE vareklassifikationen er udviklet af FN Economic Commission for Europe (UNECE) og er senest revideret i Svarende til NST/R er klassifikationen opdelt i tre niveauer. På det mest detaljerede niveau omfatter CTSE 169 varegrupper (positioner), som svarer overens med NST/R klassifikationen på niveau tre, idet 7 varegrupper dog er underopdelt i NST/R. På niveau 2 omfatter CTSE 52 varegrupper (divisioner), og på niveau 1 omfatter den 20 grupper (kategorier). På niveau 1 og 2 er der ikke helt overensstemmelse mellem NST/R og CTSE klassifikationerne. Tabel 3 viser en skønsmæssig sammenhæng mellem CTSE s 20 hovedgrupper og NST/R grupper på niveau 2. Kode NST/R Beskrivelse af varegruppe 1 01 Korn 2 00, 02,03,06 Frisk frugt og grønsager ,16,17 Andre næringsmidler og foderstoffer 4 18 Olieholdige frø og frugter 5 05 Træ, tømmer og kork 6 71,72 Gødningsstoffer ,69 Sten, sand, grus mv. 8 41,46 Jernmalm og affald 9 45 Ikke-jernholdige mineraler og affald deraf 10 04,09,84 Anim. og vegt. råstoffer Kul, koks og briketter Råolie og petroleumsprodukter Tjære, rå kemikalier fra kul og gas 14 81,82,89 Andre kemiske produkter Varer af ikke metalliske mineraler Metaller Mere bearbejdede metalvarer Maskiner, transportmidler mv Andre varer 20 Særlige forsendelser Tabel 3 Hovedgrupper i CTSE vareklassifikation (kategorier) 6

13 NST/2000 År 2002 er det i FN og EU vedtaget at anvende et nyt klassifikationssystem NST/2000 til afløsning af NST/R og CTSE. Kriterierne i NST/2000 er baseret på den økonomiske aktivitet og dermed i bedre overensstemmelse med CPA og NACE klassifikationerne, hvilket gør det lettere at sammenkoble økonomi og transport. Foreløbigt er alene 20 hovedgrupper defineret og vedtaget. EU arbejder i øjeblikket med detaljering af NST/2000 til flere niveauer. Tabel 4 viser hovedgrupperne og deres relationer til CPA og NACE Rev. 1. Kode Beskrivelse af varegruppe CPA NACE Rev. 1 1 Landbrugsprodukter og levende dyr 01,02,05 01,02,05 2 Kul, råolie, gas og uran 10,11,12 10,11,12 3 Metalholdige malme o.lign. 13,14 13,14 4 Næringsmidler, drikkevarer og tobak 15,16 15,16 5 Tekstiler, beklædning og læder 17,18,19 17,18,19 6 Træ og papir 20,21,22 20,21,22 7 Olieprodukter Kemiske produkter 24,25 24,25 9 Sten-, ler og glas Metaller 27,28 27,28 11 Maskiner, IT-udstyr, instrumenter mv. 29,30,31,32,33 29,30,31,32,33 12 Transportmidler 34,35 34,35 13 Møbler og bearbejdede produkter Affaldsprodukter 37 37,90 15 Breve og stykgods Udstyr og materiel i godstransport 17 Bagage og flyttegods 18 Blandet gods 19 Ikke identificerede varer 20 Andet Tabel 4 Hovedgrupper i NST/2000 vareklassifikation 7

14 2.2 Områdeinddeling (NUTS) Nomenclature of Statistical Territorial Units (NUTS) blev i begyndelsen af 1970 erne udviklet af EUROSTAT, som er EU s statistiske bureau, fordi der var behov for en enkelt ensartet geografisk opdeling til brug ved produktion af regionalstatistikker for EU. NUTS-nomenklaturen har indtil nu ikke haft nogen egentlig retsgyldighed, men det forventes vedtaget i år NUTS er defineret på seks niveauer fra NUTS 0 til NUTS 5. I NUTS 0, som er det mest aggregerede niveau, underopdeles landene ikke. De øvrige niveauer indeholder en regional og lokal opdeling af landene. Den geografiske underopdeling af landene er primært baseret på politiske og administrative afgrænsninger som f.eks. delstater, amter, kommuner o.lign. NUTS 1-3 beskriver regionale underopdelinger af landene. Udover at opdelingen følger de enkelte landes administrative grænser anvendes et befolkningskriterium som fremgår af Tabel 5. Eksempelvis bør hver zone i NUTS 1 indeholde en befolkning på 3 til 7 mio. personer. Niveau Minimum Maximum 1 3 mio. 7 mio mio Tabel 5 Befolkningskriterium ved opdeling i NUTS niveauerne 1-3 Der gennemføres en løbende justering af zoneopdelingen af hensyn til administrative og politiske ændringer i landene. Den seneste revision af NUTS blev foretaget i Der forventes en ny revision gennemført i år Tabel 6 viser den regionale underopdeling af EU-landene baseret på NUTS version De tre niveauer indeholder 78 zoner, 211 zoner henholdsvis 1093 zoner. Generelt beskriver NUTS 1 og NUTS 2 regionale opdelinger baseret på delstater el.lign og befolkningskriterium. I NUTS 3 anvendes primært en opdeling på amtsniveau. Der er ingen underopdeling af Danmark i NUTS 1 og NUTS 2. Først på det tredje niveau underopdeles Danmark i amter, hvor København og Frederiksberg kommuner er slået sammen til en zone. Formelt omfatter den regionale opdeling i NUTS alene de 15 EU-lande. Siden 1999 er der imidlertid gennemført en regionaliseret underopdeling af 8

15 EFTA-lande (18 lande) og kandidatlande til optagelse i EU (13 lande). Alle øvrige lande beskrives alene på NUTS 0 niveau. NUTS 4 og 5 beskriver lokale underopdelinger af EU-lande. De to lokale niveau benyttes i udvalgte statistikker bl.a. befolkningsstatistik. NUTS 5 svarer nogenlunde til en opdeling på kommuneniveau. Land NUTS 1 NUTS 2 NUTS 3 Belgien Danmark England Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Luxemborg Portugal Spanien Sverige Tyskland Østrig I alt Tabel 6 Antal zoner i NUTS på niveau 1-3 9

16 3 Gruppering og afgrænsning af data 3.1 Databehov Metodestudiet i projektet om en national godstrafikmodel giver et overblik over godstrafikmodeller. Gennemgangen behandler modeller baseret på den traditionelle opbygning omkring produktion, fordeling, valg af transportmiddel og rute. Andre typer af modeller byggende på et væsentlig forskelligt modelteoretisk grundlag f.eks. simuleringsmodeller af Portlandtypen (Williams, 2002a) er ikke beskrevet, da de i første omgang næppe er relevante ved udvikling af en national dansk godstrafikmodel. Der er en gensidig afhængighed mellem model og databehov. Databehovet afhænger naturligvis af den konkrete modelformulering. Omvendt vil det i modelformuleringen normalt blive taget hensyn til eksisterende data, da omkostninger forbundet med nye dataindsamlinger kan være meget store. Det er her valgt at belyse datakilder, som generelt er relevante i sammenhæng med godstrafikmodeller beskrevet i metodenotatet. Modeller udvikles igennem en trinvis proces, som eksempelvis omfatter: Kortlægning og beregning af varestrømme i et givet basisår. Estimation og udvikling af model. Validering og kalibrering. Anvendelse til bl.a. prognoser. Disse trin stiller forskellige krav til data. I forbindelse med kortlægning af varestrømme er det særligt handels- og transportdata og andre aggregerede data, som er relevante. Estimation og udvikling af model kan underopdeles i delmodeller som beskrevet i metodenotatet, det vil sige produktion, fordeling, logistik, transport- og rutevalg. Adfærdsdata er væsentlige i forbindelse med estimation og udvikling af modellen. 10

17 Til validering og kalibrering benyttes statistiske nøgletal, tællinger o.lign. Endelig er der behov for data som input til anvendelse af modellen i form af eksempelvis befolkningsdata og BNP. Det kræver samtidig, at det er muligt at fremskrive disse data på pålidelig måde frem i tiden. 3.2 Datagrundlag Det eksisterende datagrundlag beskrives i afsnit 4. Til brug herfor kan det være hensigtsmæssigt at inddele data i nogle hovedgrupper. Trafikministeriet i England har netop gennemført en kortlægning af data til brug for godsmodellering (Williams, 2002b). Inspireret af denne undersøgelse er datagrundlaget her opdelt i følgende syv hovedgrupper: 1. Plandata 2. Økonomiske data 3. Net og køreplaner 4. Handels- og transportstatistik 5. Trafikanalyser efterspørgselsdata 6. Trafikanalyser adfærdsdata 7. Operationelle data Plandata omfatter oplysninger om bl.a. befolkning og arbejdspladser opdelt på trafikzoner. Økonomiske data omfatter f.eks. nationalregnskab, input-outputtabeller og firmastatistik og er således udskilt fra statistik vedrørende handel og transport. Statistik opfattes her som en løbende registrering eller opgørelse af data, som er offentlig tilgængelig. Trafikanalyser er mere ad hoc prægede, idet de ikke gennemføres med faste tidsrum og desuden er bestemt af konkrete behov. Der skelnes her mellem efterspørgselsdata og adfærdsdata, idet efterspørgselsdata typisk beskriver aggregerede data i form af godsmatricer el.lign. og adfærdsdata en enkelt transport, en gruppe af homogene transporter eller en forsyningskæde. Operationelle data omfatter data f.eks. transportomkostninger og lokalisering af lagre, som er knyttet til gennemførelse af transporterne. Data kan også beskrives ud fra en geografisk og tidsmæssig dimension. Den geografiske dimension beskriver den geografiske udbredelse og områdeinddeling. Her fokuseres på kilder, som indeholder væsentlige data om godstransporten i Danmark, til og fra Danmark eller transit igennem Danmark. Endelig koncentreres beskrivelsen til data, som ikke er ældre end 10 år. 11

18 4 Beskrivelse og vurdering af data Bilag 2 indeholder en detaljeret beskrivelse af de enkelte datakilder, som er fundet relevante i forbindelse med udvikling af en national godstrafikmodel. Nærværende afsnit sammenfatter og vurderer datakilderne. 4.1 Plandata Plandata er data, der fysisk beskriver et givet geografisk område. I modelsammenhæng svarer den geografiske opdeling til modellens zoner. Plandata benyttes typisk i anvendelsessituationer som forudsætninger ved beregning af fremtidige scenarier. De benyttes også i bestemmelse af modeller for produktion og turfordeling i de tilfælde, hvor der benyttes aggregerede data i estimationen. En anden anvendelse er detaljering af godsmatricer til et finere zonesystem. Det er primært danske datakilder, som er relevante i forbindelse med udvikling og anvendelse af en national godstrafikmodel. De beskrives i afsnit På grundlag af bl.a. behovsanalysen er det sandsynligt, at den sydlige del af Sverige vil indgå som en integreret del af modellen. Svenske datakilder beskrives derfor summarisk i afsnit Danmark De vigtigste plandata er formodentlig oplysninger om befolkning og antal arbejdspladser (Bilag 2 kilde 1.1). Danmarks Statistik besidder meget præcise oplysninger om aktuel befolkning og antal arbejdspladser opdelt på arbejdsstilling henholdsvis erhvervsbranche, køn og alder. Som standard kan de leveres geografisk opdelt på postnumre, sogne, byer, kommuner og amter, men brugeren kan også selv definere den geografiske opdeling ud fra vejregister eller GIS. Diskretionshensyn begrænser dog muligheden for geografisk detaljering, idet hvert område skal omfatte mindst personer. Endelig hemmeligholdes oplysninger om militærområder o.lign. Danmarks Statistik udgiver prognoser for befolkningsudviklingen opgjort på kommuner og amter. Befolkningsprognoserne indeholder ikke opdeling efter arbejdsstilling, hvilket i givet fald må skønnes på basis af den aktuelle situation. Det vil også normalt være nødvendigt at skønne en geografisk detaljering i forhold til modellens zonesystem. 12

19 Danmarks Statistik udgiver ikke arbejdspladsprognoser. De kan fremskaffes fra HUR, amter og kommune, hvilket dog er ressourcekrævende. Endvidere er der sjældent konsistens mellem de uafhængige prognoser udarbejdet af amter og kommuner. En mulighed er at benytte RIMO (Regional Iterativ Model) til at fremskrive befolkning og arbejdspladser. RIMO er et pc-beregningsystem, som kan købes af Danmarks Statistik, til brug for regionaliseret fremskrivning af bl.a. befolkning og beskæftigelse. Befolkning opdeles efter køn og alder, og beskæftigelse opdeles efter branche. Modellen beregner som standard prognoser opdelt på amter, men brugeren kan selv definere en geografisk opdeling Sverige Oplysninger om den aktuelle befolkning og antal arbejdspladser i Sverige kan fremskaffes fra Statistiska Centralbyrån (SCB) (Bilag 2 kilde 1.2). Datagrundlag og fremgangsmåde minder meget om Danmark. Data kan leveres på faste geografiske områder såsom amter, kommuner og byer. Men det er også muligt at skræddersy data med hensyn til geografisk områdeopdeling, arbejdsstilling, branche, køn, alder mv. Zoneinddeling benyttet i forbindelse med udvikling af de nationale svenske modeller for person- og godstrafik (SAMPERS og SAMGODS) kan formodentlig nyttiggøres ved udtræk af svenske plandata. Endelig kan det nævnes, at der kan forventes at være forskelle mellem Danmarks Statistik og SCB med hensyn til definitioner og klassifikationer. Ligesom Danmarks Statistik udarbejder SCB befolkningsprognoser opdelt på kommuner ca. 50 år frem i tiden. SCB offentliggør med 2-3 års mellemrum arbejdspladsprognoser ca. 20 år ud i fremtiden. De officielle prognoser er kun opdelt på 8 regioner i Sverige, så en mere detaljeret opdeling i f.eks. kommuner kræver en bestilling hos SCB Platform Plandata bør opbevares i en digital database omfattende modellens zonestruktur, da det muliggør fleksibel brug af forskellige datakilder samt brug af allerede standardiserede metoder til kvalitetssikring. Et eksempel er ArcGIS, som er et større geografisk informationssystem og anvendt i flere projekter på CTT. For en nærmere behandling af emnet henvises i øvrigt til metodestudiet. 13

20 4.2 Økonomiske data Økonomiske data omfatter her primært input-outputtabeller. I godstrafikmodeller kan input-outputtabeller indgå i flere sammenhænge. For det første kan de bidrage til opstilling af varestrømme for modellens basisår. For det andet kan de benyttes som grundlag for udvikling af model til beregning af produktion/forbrug og fordeling af varestrømme mellem modellens zoner. Derudover omtales regnskabs- og firmastatistikken, idet disse data være relevante svarende til plandata beskrevet i afsnit 4.1. Det vil sige, at de kan anvendes i forbindelse med underopdeling af godsmatricer til et mere detaljeret zonesystem og i udvikling af modeller for produktion og turfordeling Input-outputtabeller En input-outputtabel er en måde at beskrive sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien for en given periode. Tabellen beskriver i pengeværdi, hvordan varer og tjenester i økonomien flyder mellem udbydere og efterspørgere. Udbydere er erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af ansatte, mens efterspørgere udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler bl.a. privat konsum og eksport. Tabellen, som udarbejdes af Danmarks Statistik, er baseret på nationalregnskabssystemet ENS95 (Bilag 2 kilde 2.3). Regionalisering Input-outputtabellen indeholder ikke nogen geografisk dimension. Derfor konstruerer Danmarks Statistik, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut (SJFI) og AKF en særlig regionaliseret input-outputtabel refereret til som SAM-K (Bilag 2 kilde 2.4). Den geografiske inddeling er opgjort på kommuner og amter, således at matricerne beskriver pengestrømme mellem kommuner henholdsvis amter. Udlandet er alene repræsenteret ved en zone, som omfatter den samlede mængde import og eksport. Erhvervs- og varegrupperingen er aggregeret i forhold til den nationale input-outputtabel, idet der eksempelvis anvendes 20 varegrupper. Vurdering Da de regionaliserede input-outputtabeller er delvis konstruerede, er de behæftet med usikkerheder. Generelt vurderes kvaliteten som god. Den afhænger naturligvis af aggregeringsniveau, så der må forventes nogen usikkerhed ved opdeling på kommuneniveau. 14

21 Der kan nævnes følgende komplikationer i forhold til anvendelse i en godstrafikmodel: Varegrupperingen stemmer ikke overens med de traditionelle varegrupper i transportstatistikken f.eks. NST/R. Udlandet er alene repræsenteret ved en zone, hvilket er utilstrækkeligt i en national godstrafikmodel. SAM-K matricer indeholder pengestrømme, som skal oversættes til godsmængder. SAM-K matricerne indeholder ikke oplysninger om transportmidler Regnskabs- og firmastatistikken Danmarks Statistik udarbejder national og regional regnskabsstatistik (Bilag 2 kilderne og 2.5-6). Nationalregnskabet er baseret på ENS95 og foreligger for Danmark og EU-lande. I de regionale regnskaber er nationalregnskabet som standard opdelt på amter. Det er dog ved specialudtræk muligt at detaljere den geografiske opdeling. Firmastatistikken, som er baseret på ToldSkat s regnskabsoplysninger, indeholder bl.a. information om firmaernes omsætning og vareforbrug (Bilag 2 kilde 2.7). Oplysningerne offentliggøres dog kun på amtsniveau. Både regnskabs- og firmastatistikken vurderes at have stor pålidelighed. Det kan nævnes, at SCB besidder tilsvarende oplysninger. 4.3 Net og køreplaner Net og køreplaner er grundlaget for assignment af trafikken til vejstrækninger, banestrækninger, færgeruter mv. Desuden benyttes de til beregning af rejsetider, omladninger, omkostninger o.lign., som danner input til de øvrige beregninger i godstrafikmodellen. Endelig kan net og køreplaner i digital form anvendes i forbindelse med kvalitetssikring og præsentation af resultater. Brugbarheden af digitale kort afhænger af: Attributdata. Det er essentielt, at det digitale kort rummer nødvendige attributdata som f.eks. afgangstidspunkt, vejtype og hastighed. Geografisk detaljeringsgrad. Ved brug af GIS er det med rimelig geografisk detaljering muligt automatisk at kombinere forskellige digitale 15

22 kort. Det gælder f.eks. forbindelse mellem vejnet, banenet og færgeruter. Opdatering. For at fremtidssikre modellen vil det være en fordel at basere den på et digitalt kort, der opdateres løbende. Relationer til andre datakilder. Selvom et kortværk har en rimelig geografisk detaljeringsgrad vil det være en fordel, hvis der er prædefinerede relationer til andre datakilder. Organisatorisk tilgængelighed. Er kortet offentligt tilgængeligt (sælges eller formidles uden restriktioner), og hvad er prissætningen? Vejnet i Danmark Der findes et stort antal digitale vejnetsdatabaser i Danmark. Nogle af de vigtigste fremgår af Figur 1. Der findes en gruppe af digitale kort, som er knyttet til trafikmodeller. Det gælder f.eks. Havnetunnelmodellen, OTM, KRM og Landstrafikmodellen. OTM vers. 4.0, som er en videreudvikling af Havnetunnelmodellen, dækker Hovedstadsregionen. Attributdata er meget udbygget med hastigheder, antal kørespor, kapacitet, vejtyper og krydsdata. Den geografiske detaljeringsgrad er derimod mindre god, og det er vanskeligt at forbinde kortene til andre digitale kort. Vejnettet i København-Ringstedmodellen (KRM) svarer indenfor Hovedstadsregionen til Havnetunnelmodellen. Derudover indeholder KRM digitale kort for det øvrige Sjælland, Lolland-Falster og Fyn med samme attributdata bort set fra krydsdata. Landtrafikmodellen omfat- Havnetunnelmodellen VejnetDK VIS Landstrafikmodellen OTM Vers 4 DAU KRM ASTRID TrafMIL KRAKS Geodatabase KRAK AKTA/Trængsel Top10DK Eksempler på digitale vejnetskort i Danmark og deres relatio- Figur 1 ner Modelvejnet 16

23 ter et landsdækkende vejnet i EMME/2 format. Imidlertid er antallet af attributdata lille, idet det kun indeholder oplysninger om længde og skiltet hastighed. ASTRID ASTRID er Vejdirektoratets database over tællinger inden for TRIM-nettet. Der er tale om en database ikke et digitalt kort. TrafMIL TrafMIL er Københavns Kommunes vejnetsdatabase. TrafMIL er tilknyttet et digitalt kort, der dog ikke er topologisk sammenhængende og som er geografisk unøjagtigt. Der er i forbindelse med et andet projekt ved CTT manuelt kodet forbindelse til KRAK. VIS Vejsektorens Informationssystem (VIS) rummer data om stats- og amtsvejene. VIS er meget detaljeret hvad angår såvel attributdata som koordinatsætning. Imidlertid dækker VIS ikke kommuneveje, hvorfor nettet ikke er fuldt topologisk sammenhængene, og især i Hovedstadsregionen er det ikke tilstrækkeligt dækkende. VejnetDK VejnetDK er et digitalt vejkort, der ejes af Vejdirektoratet. Nettet er landsdækkende og rummer skønnede hastigheder samt en grov vejklassificering. Den geografiske nøjagtighed er nogenlunde, men der er ikke forbindelser til andre relevante kortværk. Prisen for VejnetDK er overkommelig, hvis ikke der endda kan opnås gratis adgang hertil via Vejdirektoratet. DAV DAV er et detaljeret landsdækkende digitalt vejnet med stor geografisk detaljering. Det indeholder dog kun få relevante attributdata, og der kan forekomme fejl i form af topologisk usammenhængende net. Det forhandles af Kampsax/Cowi. Top10DK Top10DK er Kort og Matrikelstyrelsens digitale kortværk over Danmark. Den geografiske nøjagtighed er særdeles høj. Men kortet opdateres regionsvist i en 5-års takt, hvilket er ret langsomt set i forhold til trafikmodellering. Top10Dk rummer ikke relevante attributdata eller forbindelse til andre kortværk. Top10DK er kostbart (den præcise pris forhandles, men for vejtemaet vil det være i størrelsesordenen 0,5-1 mio. kr.), og derfor ikke relevant for en national godstrafikmodel. CTT har en forsknings- og undervisningsversion af Top10DK, dog kun for Hovedstadsregionen. KRAKS Geodatabase KRAKS geodatabase er den digitale version af de velkendte KRAKSkortbøger (Bilag 2 kilde 3.1). I de områder, der dækkes af de trykte bøger bygger geodatabasen primært på KRAKS egne kort (Hovedstadsområdet, Nordsjælland, Større byer, m.v.). I resten af landet er KRAK en videreudvikling af DAV. KRAK rummer i forhold til DAV et kvalitetssikret felt for skiltet hastighed, samt en funktionel vejklassificering. KRAK er et kommercielt kort, der er overkommeligt prissat. KRAK er meget detaljeret geografisk 17

24 såvel hvad angår antal veje (alle danske veje er med) og koordinatsætning. På grund af de mange brugere af KRAK's kortbøger kombineret med aftaler med kommuner, opdateres og kvalitetssikres KRAK løbende (hvert kvartal udsendes ny version af det digitale kort). En række transportfirmaer benytter KRAK til rutelægning, hvorfor kortet er topologisk sammenhængende. I forbindelse med AKTA-projektet på CTT/DTU er KRAK benyttet som primært vejnet. I den forbindelse blev KRM attributdata overført til KRAK, og der blev etableret en ny vejklassificering omfattende hele Danmark. Det samlede net indeholder oplysninger om skiltet hastighed, antal kørespor og kapacitet. I Hovedstadsregionen er der via AKTA og Trængselsprojektet omfattende hastighedsmålinger, fordelt på morgenmyldretid, eftermiddagsmyldretid og resten af dagen. I forbindelse med Trængselsprojektet er der derudover etableret links til Vejdirektoratets ASTRID database (hastighedsmålinger på motorveje) og Københavns Kommunes TrafMIL database. DTF og CTT benytter allerede KRAK. KRAK er som nævnt et kommercielt kortværk. De nye attributfelter kan stilles til rådighed af CTT. Vurdering Det vurderes, at KRAKS geodatabase i den viderebearbejdede version er bedste bud på en dansk vejnetsdatabase, der er landsdækkende, koordinatsat nøjagtigt, rummer de nødvendige attributdata og er økonomisk overkommelig at erhverve. Den er uddybende beskrevet i Bilag Internationalt vejnet Der findes en række kommercielle internationale vejkort. Typisk indeholder de overordnede vejtyper (motorveje, motortrafikveje, landeveje og byveje), samt en grov hastighedsinddeling (typisk de generelle hastighedsgrænser for vejtyperne i det enkelte land). Andre kilder er de forskellige EU-modeller. Et review på enkelte af disse har dog afsløret en ganske ringe kvalitet (eksempelvis mangler "nye" motorveje, mens nedlagte færgeruter indgår). De kommercielle vejkort må således foretrækkes frem for mere tvivlsomme EU-modeldata. I Sverige og Norge vil vejnettet fra de nationale trafikmodeller (SAMPERS, SAMGODS og NEMO) formentligt være den bedste kilde. I Tyskland må data fra SENEX (TetraPlan, 2003) anses for det mest brugbare, ligesom en første version af en national godsmodel kan bygge videre på SENEX internationale net Banenet Digitaliseringen af det danske banenet kan bygge på KRAKS geodatabase eller datakilder fra Banestyrelsen. Da antallet af banegodsterminaler er ret 18

25 begrænset, og godskanalerne ligeså, vil det være let at kode de nyeste oplysninger direkte efter anvisning fra Banestyrelsen. Udenfor Skandinavien og det nordtyske område er det kun hovednettet, som skønnes relevant. Det kan formodentlig relativt nemt manuelt kodes ud fra oplysninger fra Banestyrelsen og relevante transportører, f.eks. Railion. Som alternativ kan benyttes SENEX eller data fra EU Planco modellen, som dækker Europa rimeligt detaljeret. CTT har adgang til dette kortværk. Det vil dog være nødvendigt at foretage nogen manuel kodning bl.a. omladningspunkter til vejnettet Færger og søfart De interne danske færgeruter er allerede kodet i forbindelse med CTT's AKTA-projekt i KRAKS geodatabase. Sejltiden inkl. en skønnet ventetid indgår som attribut. Relevante internationale færgeruter indgår i SENEX. Da antallet af ruter er begrænset kan oplysningerne evt. opdateres manuelt. Lloyds Maritime Information Services (LMIS) besidder meget omfattende databaseoplysninger vedrørende verdens skibsfart. Databaserne indeholder bl.a. oplysninger om skibsdata og bevægelser, hvorfor det kan benyttes i forbindelse med en manuel kodning af de vigtigste sejlruter. 4.4 Handels- og transportstatistik Nedenfor omtales handelsstatistikken og den transportmiddelopdelte transportstatistik Udenrigshandelsstatistik Udenrigshandelsstatistikken er en vigtig kilde ved udvikling af godstrafikmodeller med et internationalt perspektiv. Data benyttes ved opstilling af godsmatricer for basisåret, estimation og validering af modellen. Intrastat/Extrastat Den danske udenrigshandelsstatistik er opdelt i to statistikker: Intrastat for handel mellem EU-lande og Extrastat for handel med ikke EU-lande. Instratstat (Bilag 2 kilde 4.1) er baseret på lovpligtig indberetning af import og eksport for firmaer, som har en årlig import større end 1,5 mio. Dkr. og/eller eksport større end 2,5 mio. kr. Instratastat afløste den den tidligere handelsstatistik baseret på told- og forsendelsesdokumenter. Extrastat (Bilag 2 kilde 4.2) er fortsat baseret på indberetninger til ToldSkat i forbindelse med ind- og udførsel af varer. Alle transaktioner over Dkr. og kg skal angives. Transaktioner under de statisti- 19

26 ske tærskler i Intrastat og Extrastat estimeres af Danmarks Statistik for at fuldstændiggøre statistikkerne. Geografisk foreligger statistikkerne på landeniveau (NUTS 0) og beskriver oprindelsessted og det endelige bestemmelsessted for varerne. Hvis data skal benyttes i en godstrafikmodel, er det nødvendigt med en geografisk underopdeling. Da Intrastat er baseret på indberetninger fra firmaer med kendt lokalisering, er det principielt muligt at bregne en mere detaljeret opdeling indenfor Danmarks grænser. I Extrastat kendes toldsted og grænseovergang, som kan benyttes til en skønsmæssig fordeling af vare på geografiske områder indenfor Danmark. De nævnte fremgangsmåder kræver dog specielle dataleverancer fra Danmarks Statistik, og det er ikke muligt at underopdele geografisk udenfor Danmark. Alternativt må den geografiske fordeling skønnes ved hjælp af modelberegninger. Begge statistikker indeholder oplysninger om nettovægt, værdi og varetype i henhold til KN. Nettovægt betyder, at vægten af f.eks. container og emballage ikke medtages. Statikkerne dækker alene transport af varer. Flyttegods, transport af tomme containere o.lign. indgår derfor ikke. Disse to punkter adskiller udenrigshandelsstatistikken fra transportstatikken. Vurdering Intrastat indeholder ingen oplysninger om transportmiddel, hvilket er et stort problem i forbindelse med anvendelse af data til modellering. Extrastat indeholder oplysninger om transportformen ved grænsen, men: Transportformen kan være misvisende, f.eks. vil en transport med lastbil til Hamborg og videre med skib til USA optræde som en lastbiltransport til USA i statistikken. Der er ingen information om kombinerede transporter, idet alene det anvendte transportmiddel ved grænsen registreres. Lastbil og tog med færge registreres i statistikken som søtransport, hvor det i modeller og transportstatikken normalt opfattes som lastbilog banetransport. Den danske udenrigshandelsstatistik kan sammenlignes med partnerlandets opgørelser. Det er f.eks. gennemført i forbindelse med udvikling af SENEX, hvor det konkluderes, at ved samhandel mellem et stort og lille land er statistikken fra det lille land som regel mest præcis. Statistikken for samhandel mellem ensartede lande bør baseres på importstatistikken, idet den er mere valid end eksportstatistikken. EU s handelsstatistik COMEXT (EUROSTAT, 2002b), som trådte i kraft med indførelse af det indre marked den , omfatter udenrigshandel mel- 20

27 lem EU-landene samt mellem EU-lande og ikke EU-lande (Bilag 2 kilde 4.3). Den er baseret på medlemslandes handelsstatistikker: Instrastat og Extrastat. EUROSTAT gennemfører en efterbehandling af de nationale statistikker for at opnå konsistens. Eksempelvis håndteres opregning for virksomheder og forsendelser under minimumsgrænserne forskelligt mellem landene. Siden den er det muligt at angive det forventede transportmiddel ved grænsen i Instrastat, hvilket benyttes i flere EU-lande. COMEXT indeholder derfor angivelse af transportmiddel. EU intermodal Som nævnt ovenfor er beskrivelsen af transportmidler mangelfuld i udenrigshandelsstatiskkerne. EUROSTAT udarbejder derfor lejlighedsvis en særlig statistik, som beskriver varetransport opdelt på kombinationer af transportmidler (EUROSTAT, 2002c) mellem EU-lande samt mellem EU-lande og ikke EU-lande. Den seneste stammer fra år 2002 og er baseret på en viderebearbejdning af foreliggende statistikker fra 1998/99 (Bilag 2 kilde 4.4). Statistikken er foreløbig koncentreret om transport med container, veksellad og sættevogn, som ofte anvendes i kombinerede transporter. Det sammen med den tidsmæssige forsinkelse begrænser i nogen grad anvendeligheden i forbindelse med modellering. Endvidere har statistikken ikke samme store nøjagtighed som udenrigshandelsstatistikkerne, idet den i høj grad er baseret på skøn Kørebogsanalyser Godstransport med lastbil beskrives ved hjælp af en national kørebogsanalyse og en stikprøveundersøgelse blandt virksomheder med international transport. National trafik Den nationale kørebogsanalyse omfatter transport med danske lastbiler (over 6 ton), hvor både på- og aflæsningssted ligger i Danmark (Bilag 2 kilde 4.5). Undersøgelsen er gennemført siden Hvert kvartal udsendes et spørgeskema til en stikprøve på ca. 900 af de ca lastbiler i Danmark, som skal beskrive de enkelte transporter indenfor en uge i kvartalet. Oplysningerne omfatter bl.a. på- og aflæsningsted (amt), køretøjstype, lasteevne, godsmængde og varetype. Varerne kodes i 28 grupper, som er sammenlignelig med NST/R-24. Svarprocenten stor (ca. 90%), men: Stikprøven er relativ lille, så der er væsentlig usikkerhed forbundet med segmenteringer efter varegrupper og geografi. Besvarelserne er i en del tilfælde mangelfulde, idet chaufføren ofte glemmer nogle af de gennemførte ture. 21

28 Transport udført med udenlandske biler i Danmark (cabotagekørsel) er ikke omfattet af undersøgelsen. International trafik Der gennemføres en tilsvarende undersøgelse af international transport med danske lastbiler omfattende kørsel til og fra Danmark, tredjelandskørsel (mellem to udlande) og cabotagekørsel (Bilag 2 kilde 4.6). Statistikken er gennemført siden 1993 ved udsendelse af spørgeskemaer hvert kvartal til ca. 700 af de 1600 firmaer, der har international godstransport med egne eller leasede lastbiler. Virksomhederne skal svarende til den nationale kørebogsanalyse oplyse om internationale lastbiltransporter indenfor en given uge i kvartalet. På grund af manglende indberetninger af ture og fejlfortolkninger, er der en større systematisk undervurdering af de internationale lastbiltransporter, hvilket korrigeres af Danmarks Statistik. Vurdering Tilsvarende kørebogsundersøgelser gennemføres i de øvrige EU-lande og sammenstilles af EUROSTAT til at omfatte godstransport med lastbiler indenfor EU. Ved sammenligning med udenrigshandelsstatistik skal man bl.a. være opmærksom på: At statistikken indeholder bruttovægt inkl. emballage. At statistikken beskriver af- og pålæsningssted, som ikke altid er det samme som varens oprindelses- og bestemmelsessted. At statistikken alene omfatter transport med lastbiler fra EU-lande. Kørebogsanalyserne indeholder oplysninger om de enkelte ture, det vil sige disaggregerede data, som kan benyttes til modelestimationer. Imidlertid forbyder diskretionshensyn at udlevere rådata, så udtræk altid foreligger i aggregeret form. Kørebogsanalyserne kan derfor primært benyttes til bestemmelse af godsmatricer for basisåret og valideringer. Da undersøgelserne indeholder informationer om kapacitetsudnyttelse og tomkørsel, kan de endvidere benyttes ved konverteringer fra godsmængder til lastbilture. Danmarks Statistik har gennemført tilsvarende ad hoc undersøgelser af godstrafik med varebiler. Datagrundlaget er relativt spinkelt og undersøgelserne har dermed begrænset værdi Banetransport Statistikken over godstransport med bane omfatter national og international godstransport på det danske banenet (Bilag 2 kilde 4.7). Der skelnes mellem: National transport, hvor på- og aflæsningssted foregår i Danmark. 22

29 International transport, hvor enten på- eller aflæsning foregår i udlandet. Transitkørsel, hvor godset passerer igennem Danmark. Statistikken udarbejdes af Danmarks Statistik på basis af indberetninger fra Banestyrelse, Railion og privatbanerne. Den nationale godstransport opgøres i bruttovægt fordelt på amter. International godstransport og transitkørsel fordeles på landeniveau. Godset opdeles i få grupper efter type (kombigods, hellast og stykgods) og vareart (5 grupper). Statistikken har stor nøjagtighed, da den er baseret på totalopgørelser. Tilsvarende statistikker udarbejdes i de øvrige EU-lande, da det er påkrævet via et EU-direktiv. Statistikken kan primært benyttes i forbindelse med etablering og opdeling af godsmatricer for basisåret efter anvendt transportmiddel. Men den manglende geografiske detaljering af den internationale godstransport og få varearter er et problem. Det er derfor nødvendigt at supplere med andre datakilder, modelberegninger eller skøn. Eksempelvis kan oplysninger fra Railion baseret på fragtbreve anvendes Søtransport Den danske statistik om søtransport, som udarbejdes af Danmarks Statistik omfatter: Indberetninger fra færgerederier om gods i færgefart. Indberetninger fra havne om godsomsætning fra fragtskibe. Færger Færgestatistikken beskriver godsmængder på færger mellem to danske havne eller mellem en dansk og en udenlandsk havn opgjort på lastbilgods, banegods og andet gods (Bilag 2 kilde 4.8). Der er i et vist omfang tale om skøn, idet godsmængder med lastbil er beregnet på basis af antal overførte lastbiler. Fragtskibe Havnestatistikken beskriver omfanget af ud- og indskibning af gods med fragtskib mellem to danske havne eller mellem dansk og udenlandsk havn (Bilag 2 kilde 4.9). For den indenlandske transport findes godsmængder opgjort mellem amter. For den internationale godstransport opgøres godsmængder kun mellem lande. For de store havne er der tale om indberetninger af alle anløb, så statistikken har stor pålidelighed. Derimod er omsætning på de mindre havne baseret på summariske opgørelser. 23

30 Tilsvarende statistikker findes i de øvrige EU-lande, da det er bestemt ved EU-direktiver. Vurdering TetraPlan (2003) indeholder en vurdering af datagrundlaget, hvor det for den internationale godstransport bemærkes: At statistikken i modsætning til udenrigshandelsstatistikken ikke beskriver varens oprindelses- og bestemmelsessted. Eksempelvis vil de store kontinentalhavne som Hamborg, Bremen, Rotterdam og Antwerpen have mere trafik end antydet i handelsstatistikken, idet varer feeders videre til de nordiske lande. Et andet eksempel er de baltiske lande, som fungerer som transithavne for import og eksport til Rusland. At vareklassifikationen for transport med fragtskib afviger fra de normale standarder, som er beskrevet i afsnit 2. Og for gods i færgefart foretages ingen vareklassifikation. At der kan være geografisk uoverensstemmelse med udenrigshandelsstatistikken. Eksempelvis angiver søtransportstatistikken større mængder af eksporteret olie til de sydeuropæiske lande end handelsstatistikken. Det kan skyldes, at det i udenrigshandelsstatistikken opføres under Holland, idet det kan være solgt til oliemarkedet i Rotterdam. At godsvægten omfatter emballage, hvilket medfører en overvurdering af vægten. Data for den indenlandske transport kan anvendes til bestemmelse af transportmiddelopdelte godsmatricer for basisåret. Det kræver dog skøn med hensyn til vareklassifikation og geografisk detaljering udover amtsniveauet. Data kan også benyttes til opstilling af internationale godsmatricer, men jf. ovenstående vil der i mange tilfælde være behov for skøn. Endelig kan statistikkerne benyttes til validering og kalibrering af modellen Luftfragt Statens Lufthavnsvæsen indberetter godsomsætningen over alle danske lufthavne til Danmarks Statistik (Bilag 2 kilde 4.10). Der skelnes ikke mellem varearter, og varestrømme opdeles ikke geografisk. Da mængden af luftfragt er lille, ses der ofte bort fra den i godstrafikmodeller. Ellers kan den nuværende statistik primært benyttes i forbindelse med validering af modellen. Et EU-direktiv forventes vedtaget i år 2003, hvilket vil medføre bedre informationer om bl.a. geografisk fordeling af varestrømme. 24

31 4.4.6 Vejtrafiktællinger Vejdirektoratet, amterne og kommunerne gennemfører systematiske maskinelle og manuelle tællinger af biltrafikken (Bilag 2 kilde 4.11). Vejdirektoratet og amterne gennemfører permanente maskinelle tællinger over 300 steder på stats- og amtsvejnettet. Imidlertid opdeles maskinelle tællinger kun efter længde og ikke efter køretøjstype, hvorfor det er vanskeligt at udskille lastbiler. Vejdirektoratet gennemfører et mindre antal manuelle tællinger bl.a. 70 faste steder i Danmark. Desuden gennemfører amter og kommuner også manuelle tællinger på ad hoc basis. Københavns kommune foretager dog et stort antal systematiske manuelle tællinger. Usikkerheden forbundet med manuelle tællinger er dog væsentlig, idet der typisk kun tælles få timer. VIS indeholder oplysninger om årsdøgntrafikken og andel af lastbiler på stats- og amtsvejnettet. VIS opdateres hvert år på grundlag af de gennemførte tællinger. Da der ikke tælles på alle strækninger, er der i stort omfang tale om skøn i forbindelse med de årlige opdateringer. Specielt er tallene om lastbiltrafikken meget usikre. Der kan ikke opgøres godsmængder ud fra tællingerne, men data kan benyttes i forbindelse med kalibrering og validering af en godstrafikmodel. 4.5 Trafikanalyser efterspørgselsdata I forhold til statistiske data er trafikanalyser ad hoc prægede dataindsamlinger baseret på konkrete behov. Efterspørgselsdata beskriver aggregerede data i form af godsmatricer el.lign. Her er det valgt at belyse den svenske varestrømsundersøgelse (VFU), godsmatricer stammende fra danske modelstudier og europæiske godsdatabaser. De nævnte datakilder kan mere eller mindre direkte benyttes til opstilling af basismatricer i en national godstrafikmodel Den svenske varestrømsundersøgelse (VFU) Den svenske varestrømsundersøgelse dækker år 2001 (SIKA, 2003). To mindre undersøgelser er gennemført i 1996 og 98. Formålet med undersøgelsen er at give et geografisk billede af godsstrømme indenfor Sverige samt mellem Sverige og udlandet samt belyse anvendelsen af transportmidler. Undersøgelsen koster omkring 5,0 mio. Dkr. og foretages af Sveriges SCB for SIKA (Bilag 2 kilde 5.1). 25

Kortlægning og vurdering af godsdata

Kortlægning og vurdering af godsdata Kortlægning og vurdering af godsdata Af Christian Overgård Hansen, Center for Trafik og Transport, DTU 1. Indledning I år 2003 gennemførte Danmarks TransportForskning (DTF) og Center for Trafik og Transport

Læs mere

Opdatering af model for Hovedstadsregionen

Opdatering af model for Hovedstadsregionen Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål

Læs mere

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002

Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Handelsbalancen 1. halvår 2000-2002 Udenrigshandel 2002:7 Grønlands udenrigshandel 1. halvår 2002 (foreløbige tal) Denne publikation indeholder tallene for Grønlands udenrigshandel for 1. halvår i perioden 2000-2002. Tal for 2000 er baseret

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Notat om trafikudvikling til URS.

Notat om trafikudvikling til URS. 6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling

Læs mere

Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport

Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger

Læs mere

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN

MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis

Læs mere

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004

Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004 Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.

Læs mere

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen

Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Godsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan

Godsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

Landstrafikmodellens struktur

Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering

Læs mere

En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger

En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk

Læs mere

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement

Læs mere

National godstrafikmodel vers. 1.0

National godstrafikmodel vers. 1.0 National godstrafikmodel vers. 1.0 Christian Overgård Hansen, coh@transport.dtu.dk DTU Transport, Bygning 116B, 2800-Kongens Lyngby Abstrakt Artiklen beskriver den første version af en dansk national godstrafikmodel.

Læs mere

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet

Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet 9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale

Læs mere

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2

Statistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport

Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen

Læs mere

National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen

National godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen National godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem, vareklassifikation og transportmidler 3. Opstilling af gods- og varestrømme for 2010 4. Godstrafikmodel 5. Status

Læs mere

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark

Godsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Eurostat. Introduktion til EU/Eurostat Introduktion til NACE nomenklaturen Eurostat: Structural Business Statistics. v.

Eurostat. Introduktion til EU/Eurostat Introduktion til NACE nomenklaturen Eurostat: Structural Business Statistics. v. Eurostat Introduktion til EU/Eurostat Introduktion til NACE nomenklaturen Eurostat: Structural Business Statistics v. Ingeborg Berntsen Eurostat introduktion Eurostat: Den Europæiske Unions statistiske

Læs mere

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN

NOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation

Læs mere

BILAG. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)

BILAG. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.9.2017 COM(2017) 545 final ANNEXES 1 to 8 BILAG Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistik over godstransport ad indre vandveje (kodifikation)

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Tidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet

Tidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til

Læs mere

Jernbanetransport af farligt gods i Danmark

Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Af N.O.Jørgensen IVTB Danmarks Tekniske Universitet. Baggrund Dette konferencebidrag resumerer en delrapport inden for et projekt, som har haft til formål at

Læs mere

1 Baggrund og formål

1 Baggrund og formål Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader

Læs mere

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata

Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata LTM VERS. 1.0.8.3 Titel: Kvalitetssikring af befolknings- og beskæftigelsesdata Dok. nr.: 35243-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Allan Steen Hansen og Thomas Christian Jensen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH

Læs mere

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010

Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Energierhvervsanalyse 2009 November 2010 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Up-market-produkter kræver produktudvikling Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 JANUAR 2017 Up-market-produkter kræver produktudvikling Fire ud af ti eksportkroner kommer fra up-market-produkter, som kan oppebære højere priser end

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

ET SATELLITREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS KREATIVE INDUSTRIER

ET SATELLITREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS KREATIVE INDUSTRIER ET SATELLITREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS KREATIVE INDUSTRIER Juli 2019 ET SATELLITREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS KREATIVE INDUSTRIER RESUMÉ Juli 2019 2 EUIPO-PROJEKTGRUPPE Nathan Wajsman, cheføkonom

Læs mere

Udvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen

Udvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen Udvikling af national godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem og vareklassifikation 3. Modellering af godstransport 4. Tids- og aktivitetsplan 2 Trafikdage Formål

Læs mere

Data om international lastbiltrafik i Danmark

Data om international lastbiltrafik i Danmark Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen

Læs mere

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd

Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:

Læs mere

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS

Iterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)

Læs mere

Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen

Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Forsker, Ph.D., Cand. Polyt. Danmarks TransportForskning, Knuth-Wintherfeldts

Læs mere

Dansk Erhvervsstatistik. v / Christian Raunkjær Ott

Dansk Erhvervsstatistik. v / Christian Raunkjær Ott Dansk Erhvervsstatistik v / Christian Raunkjær Ott Struktur Ofte brugte enheder, nomenklaturer og grupperinger i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske offentliggørelser Erhvervsstatistik i statistikbanken

Læs mere

Foreløbigt nationalregnskab

Foreløbigt nationalregnskab og betalingsbalance 223 Foreløbigt nationalregnskab De foreløbige årlige nationalregnskaber giver et samlet billede af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for rammerne af et system af sammenhængende

Læs mere

En godstrafikmodel for Øresundsregionen

En godstrafikmodel for Øresundsregionen En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Danmarks TransportForskning Knuth Wintherfeldts Allé, bygn. 116 Vest DK-2800 Lyngby 1. Indledning I dette papir præsenteres en lille del af det igangværende

Læs mere

GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN?

GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? MULIGHEDER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED AT BRUGE STATISTIK Lars Dagnæs Institut for Transportstudier Hærvejen 11 C 6330 Padborg, Baggrund Uden måling er alt

Læs mere

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems

Landstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Trafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne

Trafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne Trafik ind og ud af danske havne Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne jks@danskehavne.dk Havnen som transportcenter Tegning: Jens Hage Danske Havne Vi ved hvad der

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2017 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og service 85 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til 216 på 1,5 pct. Energiteknologieksporten udgjorde 11,1 pct.

Læs mere

Bilag 4: Godstrafikken

Bilag 4: Godstrafikken Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport Bilag 4.i: Godstrafikken generelt Trafik med lastbil på det danske vejnet er sammensat af national, international og transit-trafik. Denne trafik fordeler sig

Læs mere

Landstrafikmodellens anvendelse

Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellens anvendelse Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Fra Landstrafikmodel til beslutningsgrundlag Lands- trafikmodel Basis- fremskrivning Scenario- fremskrivning 2

Læs mere

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012

Landstrafikmodellen set fra Jylland. Onsdag d. 30. maj 2012 Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Program Introduktion Rammer, versioner, eksempler på anvendelse Datagrundlag Fra dataindsamling til rejsemønstre Pause Modellens struktur Hovedkomponenterne

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Godstransport og klima i Danmark

Godstransport og klima i Danmark 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

En national godstrafikmodel

En national godstrafikmodel En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram Notat 6 2003 Mogens Fosgerau, Otto Anker Nielsen, Christian Overgaard Hansen, Mikal Holmblad En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram

Læs mere

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik

Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland

Læs mere

1 Indledning. 2 Godsmatricer. 3 Datagrundlag iøvrigt

1 Indledning. 2 Godsmatricer. 3 Datagrundlag iøvrigt til belysning af transportmiddelvalg og rutevalg for den internationale godstransport der berører Danmark. Trafikdage 2003 Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 4. august 2003 1 Indledning I forbindelse

Læs mere

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor

Læs mere

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen

Rutevalg. - Otto Anker Nielsen Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter

Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret Fremtidens godsstrømme Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter September 2005 Transport- og energiministeriet Fremtidens godsstrømme

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk

Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller

Læs mere

Eksport af vandteknologi 2016

Eksport af vandteknologi 2016 Eksport af vandteknologi 2016 Oktober 2017 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7120-921-1 2 Miljøstyrelsen / Eksport af vandteknologi - 2016 Indhold 1. Vandteknologi eksport 2016 4 1.1 Overblik 4 1.2

Læs mere

Flådedata og fremkommelighed / trængsel

Flådedata og fremkommelighed / trængsel Civilingeniør Michael Knørr Skov, COWI A/S Baggrund og formål I Transport- og Energiministeriets "Projekt Trængsel" (2004) blev det anbefalet, at analyser af trængsel og fremkommelighed baseres på tidsstemplede

Læs mere

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år

Læs mere

Dataindsamling til den nationale godsmodel

Dataindsamling til den nationale godsmodel Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt

Trafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:

Læs mere

LTM VERS Titel: Dokumentation af godsmodel. Dok. nr.: Rev.: 0. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015.

LTM VERS Titel: Dokumentation af godsmodel. Dok. nr.: Rev.: 0. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015. LTM VERS. 1.1 Titel: Dokumentation af godsmodel Dok. nr.: 35245-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015 Kontrolleret: COH Godkendt: COH Indhold 1 Indledning... 2 2 Krav og begrænsninger...

Læs mere

Det går godt for dansk modeeksport

Det går godt for dansk modeeksport ANALYSE Det går godt for dansk modeeksport Modeeksporten bidrager positivt til den samlede danske vækst Den danske modeeksport bestående af beklædningsgenstande og -tilbehør samt fodtøj beløb sig på 32,9

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17

1 Metode og modelgrundlag 1. 3 Prognoseforudsætninger 6. 4 Trafikberegninger 2025 og 2035 8. 5 Trafikarbejde og trafikantbesparelser 17 VEJDIREKTORATET TRAFIKBEREGNINGER FORUNDERSØGELSE AF RUTE 22 SLAGELSE-NÆSTVED ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK HOVEDRAPPORT

Læs mere

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over jernbanetransport (omarbejdning)

BILAG. til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om statistik over jernbanetransport (omarbejdning) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.6.2017 COM(2017) 353 final ANNEXES 1 to 10 BILAG til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om statistik over jernbanetransport (omarbejdning) DA DA

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

8 Detailomsætningsindekset

8 Detailomsætningsindekset 85 8 Detailomsætningsindekset 8.1 Grundlæggende information om indekset 8.1.1 Navn Detailomsætningsindekset. Der offentliggøres indeks for udviklingen i detailhandlen i alt samt for de tre hovedgrupper

Læs mere

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4 REGION HOVEDSTADEN TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk BASERET PÅ UDTRÆK FRA DEN NATIONALE TRANSPORTVANEUNDERSØGELSE

Læs mere

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018

Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund 319.000 fuldtidsbeskæftigede afhængige af det indre marked Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med udlandet både

Læs mere

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Irland Markedsfokus på Irland Juni 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)

Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere

Læs mere

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Litauen Markedsfokus på Litauen Juni 2013 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur & nøgletal Markedsfokus

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.4.2017 C(2017) 2299 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) / af 18.4.2017 om fastsættelse af en fælles metode til beregning af vægten af elektrisk og elektronisk

Læs mere

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015

Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken

Læs mere

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends

Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends Scenarier for trafikvæksten: Landstrafikmodellens bud på betydningen af trends På vej mod en fossilfri transportsektor Workshop, 22. november 213 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Overordnede trends

Læs mere

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005

Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:

Læs mere

Danmark har vundet markedsandele

Danmark har vundet markedsandele Analysepapir 15. april 2013 Analysens hovedpointer Udviklingen i danske markedsandele peger i retningen af, at Danmark klarer sig godt i den internationale konkurrence. Mens markedsandelen i løbende priser

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Dokumentation for internationale prissammenligninger

Dokumentation for internationale prissammenligninger 1 af 5 21-08-2013 16:00 Dokumentation for internationale prissammenligninger Datagrundlag Kilde/årstal: Prissammenligningerne er baseret på Eurostats købekraftspariteter offentliggjort i Purchasing power

Læs mere

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde

- et samarbejde om kommuneveje. Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde - et samarbejde om kommuneveje Eksisterende nøgletal på det kommunale vejområde 2 Udgiver: Kommunalteknisk Chefforening og Vejdirektoratet, april 2000. Rapport: Redaktion: Oplag: Tryk: Eksisterende nøgletal

Læs mere

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov

En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning Indledning Danmarks TransportForskning (DTF) gennemfører i øjeblikket et forprojekt vedrørende en national

Læs mere

Statistikdokumentation for Vejnet og trafik 2013

Statistikdokumentation for Vejnet og trafik 2013 Statistikdokumentation for Vejnet og trafik 2013 1 / 10 1 Indledning Statistikken belyser det danske vejnet, trafikken herpå og investeringerne heri. Statistikken er sammenlignelig siden 1990. videreformidler

Læs mere