En godstrafikmodel for Øresundsregionen
|
|
- Frida Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Danmarks TransportForskning Knuth Wintherfeldts Allé, bygn. 116 Vest DK-2800 Lyngby 1. Indledning I dette papir præsenteres en lille del af det igangværende arbejde vedrørende udvikling af En godstrafikmodel for Øresundsregionen. I papiret redegøres kortfattet for modellens opbygning og segmentering. Der fokuseres på delmodellen for konvertering af transportmængder til trafikenheder (lastbiler) og metoden for segmentering af basismatricen på modellens overfarter. Overfartsegmenteringen resulterer bl.a. i en vurdering af lastbiltransitstrømme og -trafik gennem Danmark. Det samlede projekt [1], der medfinansieres af EU s Interreg IIIa program for Øresundsregionen, udføres i et samarbejde mellem Region Skåne og Danmarks TransportForskning med Center for Trafik og Transport på DTU m.fl. som underleverandører. Målet med projektet er opbygning af en godstrafikmodel med fokus på Øresundsregionen, der skal kunne belyse konsekvenser af en voksende godstrafik i regionen, og dennes betydning eksempelvis for trængsel, kapacitetsforhold, konkurrenceflader mellem transportformerne, overordnet terminalstruktur, nye større infrastrukturprojekter, samt effekter af eventuelle reguleringstiltag som vejafgifter, bompenge og tvangsruter. Der er endvidere tale om et anvendelsesorienteret projekt, hvor målet er etablering af en model, som leverer anvendelige og troværdige resultater. Der er lagt vægt på at benytte afprøvede metodiske fremgangsmåder med en modelmæssig detaljering i overensstemmelse med det ofte meget aggregerede datagrundlag og den begrænsede viden om godstransporter. Det er tanken, at modellens modulære opbygning og implementering omkring en GIS-modelramme vil udgøre et attraktivt brugermiljø og en bæredygtig platform for løbende implementering af eventuelt forbedrede moduler for delmodeller og udbygning med nye moduler eksempelvis for modellering af logistik. Modellens er overordnet forholdsvis simpel i sin struktur som vist i figur 1. Basismatricerne [2] fremskrives med en simpel vækstfaktormodel, der påtænkes opbygget med udgangspunkt i modellen fra projekt Fremtidens godsstrømme [3]. De fremskrevne godsstrømme fordeles på transportmidler (og overfarter for lastbil og jernbane) med en model for valg af transportmiddel og overfart, og konverteres herefter til trafikenheder og tidsperioder til prognosematricer. Prognosematricerne Fagfællebedømt ISSN
2 udlægges herefter som trafik på vejnet og transporter på jernbanenet og skibsforbindelser med rutevalgsmodellen, der ligeledes importerer faste matricer for personbilstrafik for modellering af trængsel i Hovedstadsområdet og Region Skåne. Rutevalgmodellen beregner udbudsdata (log-summer) til brug for modellen for valg af transportmiddel og overfart, hvorfor modelsystemet afvikles i et antal iterative loops. Basismatricer Vækstfaktor Konvertering Tidssplit Udbud Valg af transportmiddel og overfart Prognosematricer Rutevalg OTM/Sampers Figur 1: Godstrafikmodellens overordnede struktur. 2. Basismatrice og modelsegmentering Basismatricen til godstrafikmodellen med fokus på Øresundsregionen er udviklet ved bearbejdning af transport- og udenrigshandelsstatistik for de nordiske lande, basismatricerne fra eksisterende godstrafikmodeller (SENEX, LDK og SAMGODS), data fra den svenske VFU, samt diverse data fra OTM og SAMPERS. Basismatricen er segmenteret på i alt 832 zoner, 13 varegrupper, og 5 transportmidler. Hertil kommer en ombrydning på valg af overfarter for passage af 3 geografiske snit. 2.1 Zonesystem Zonesystemet omfatter 811 egentlige zoner og er konstrueret med udgangspunkt i zonesystemerne fra de anvendte datakilder. Zonetætheden er størst i Københavnsog Malmø-området. Endvidere omfatter zonesystemet 21 portzoner for transport til og fra 3 oversøiske områder via 7 havne. 2.2 Varegrupper Bearbejdninger, omregninger og zonesegmentering under sammenstillingen af datakilderne opererer med en detaljeret segmentering på 52 NST/R-varegrupper under opstillingen af basismatricen. NST/R-varegrupperne aggregeres til slut til de 13 varegrupper, som godstrafikmodellen opererer med. Fagfællebedømt ISSN
3 2.3 Transportmidler Godstrafikmodellen omfatter transport segmenteret på 5 transportmidler: Lastbil Kombineret banetransport Kombineret skibstransport Konventionel banetransport Konventionel skibstransport Transport med bane henholdsvis skib opsplittes på konventionel og kombineret transport. Ved konventionel bane- og skibstransport benyttes undervejs alene det pågældende transportmiddel eller i kombination med meget korte lastbiltransporter, og der vil typisk være tale om massegodstransporter. Kombineret banetransport foregår ved hjælp af bane og lastbil typisk med forholdsvis korte lastbiltransporter, som bringer godset til og fra banen. Kombineret søtransport er en transport, hvor hovedtransportmidlet er skib kombineret med før- og eftertransport med lastbil, bane eller en kombination af bane og lastbil. Kombinerede transporter foregår eksempelvis med containere, veksellad og trailer. RORO-trafik regnes som kombineret søtransport, mens færgetrafik (kortere og højfrekvente overfarter, se nedenfor) derimod regnes som en flydende bro, hvilket vil sige, at lastbiler og togvogne ombord på færgeruter betragtes som lastbiltransport henholdsvis banetransport. Varegruppe NST/R-varegrupper Beskrivelse 1 00, 01, 02, 03, 06 Landbrugsprodukter 2 11, 12, 13, 14, 16, 17, 18 Næringsmidler og foder 3 04, 05, 09 Træ, kork, tekstilfibre og andre råmaterialer 4 21, 22, 23 Fast brændsel 5 31, 32, 33, 34 Olieprodukter (farligt gods) 6 81, 82, 83, 89 Kemiske produkter (farligt gods) 7 41, 45, 46 Malme 8 51, 52, 53, 54, 55, 56 Metallurgiske produkter 9 84 Papirmasse 10 61, 62, 63, 64, 65, 69, 71, 72 Sten, sand og cement samt gødningsstoffer 11 91, 92, 93 Maskiner 12 94, 95, 96, 97 Forarbejdede varer Særligt fragtgods Tabel 1: Godstrafikmodellens 13 varegrupper og relation til NST/R-varegrupper. Fagfællebedømt ISSN
4 [1000 Ton] REG2 REG1 Data DNK SWE NOR FIN WEU EEU UKI PZO Sum DNK BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL SWE BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL NOR BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL FIN BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL WEU BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL EEU BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL UKI BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL PZO BIL BILBANE BILSKIB BANE SKIB TOTAL Sum BIL Sum BILBANE Sum BILSKIB Sum BANE Sum SKIB Sum TOTAL Tabel 2: Basismatricens godsstrømme (1000 ton) segmenteret efter transportmidler og regioner. Fagfællebedømt ISSN
5 2.4 Basismatrice Basismatricen er segmenteret til modellens 5 transportmidler ved etablering og anvendelse af forskellige transportmiddelfordelinger. Tabel 2 viser basismatricens transportstrømme segmenteret efter transportmiddel og 8 regioner. Overordnet benyttes for udenrigstransporter resultatet og transportmiddelfordelingen fra en kørsel med SENEX-modellen [4] og basismatricen for denne. For transporter til, fra og internt i Sverige benyttes en transportmiddelfordeling baseret på en bearbejdning og aggregering af data fra Varuflödesundersökningen (VFU) [5]. Basismatricen omfatter udelukkende transport med lastbil for intern transport i Danmark, idet denne her er baseret på LDK-basismatricen [6]. 3. Konverteringsrutiner Basismatricen og prognosematricen fra modellen for valg af transportmiddel og overfart angiver de overordnede transportstrømme. Transportstrømmene for transport med Lastbil, Kombineret banetransport og Kombineret skibstransport konverteres til lastbilture inden udlægning på godstrafikmodellens vejtrafiknetværk med rutevalgsmodellen. Transport med Konventionel skibstransport og Konventionel banetransport konverteres ikke til trafikenheder (eksempel skibe henholdsvis togvogne eller -stammer), idet disse transportstrømme ikke egentlig modelleres, men zonefordeles proportionalt med zonefordelingen i basismatricen. Lastbiltransporter fordeles på 8 lastbiltyper inddelt efter tilladt totalvægt: 1. Solovogn fra 6 til 12 ton 2. Solovogn fra 12 til 18 ton 3. Solovogn fra 18 ton 4. Vogntog under 40 ton 5. Vogntog fra 40 ton til 48 ton 6. Sættevogntog under 40 ton 7. Sættevogntog fra 40 ton til 48 ton 8. Modulvogntog (indtil xx ton) Der er etableret en konverteringsmetode og -beregning for transporter med Lastbil med udgangspunkt i statistik for danske og svenske lastbilers kørsel i årene Der skelnes geografisk mellem: Interne transporter i Danmark Interne transporter i Sverige Udenrigstransporter 3.1 Interne transporter i Danmark Konverteringsrutinen for interne transporter i Danmark er etableret på baggrund af specialudtræk i DS s statistik for danske lastbilers nationale kørsel i årene med data for ture (med og uden last) og transporterede mængder og en Fagfællebedømt ISSN
6 segmentering på modellens lastbiltyper og 25 varegrupper mellem de danske amter. Datagrundlaget er for etablering af konverteringsberegningen aggregeret til modellens 13 varegrupper og til transporter mellem 3 områder på Sjælland og 1 for resten Jylland og Fyn. Der fastlægges med udgangspunkt i det aggregerede datagrundlag en mængdebaseret (tons) lastbiltypefordeling og gennemsnitlig last for hver varegruppe og geografisk relation. I tilfælde med manglende værdier for den gennemsnitlige last for en given kombination af varegruppe og biltype tilordnes værdierne beregnet som landsgennemsnit. Ligeledes korrigeres afvigende værdier for den gennemsnitlige last, hvis de adskiller sig mere en 50 % fra landsgennemsnittet. 3.2 Interne transporter i Sverige Konverteringsrutinen for interne transporter i Sverige er etableret efter samme fremgangsmåde som for den interne transport i Danmark ved anvendelse af statistik fra specialudtræk i SCB s statistik for svenske lastbilers nationale kørsel i årene med data for ture og transporterede mængder og en segmentering på modellens lastbiltyper og 25 varegrupper mellem de svenske län. Statistikken aggregeres til modellens 13 varegrupper og til transporter mellem 5 områder i Sverige. Der beregnes med udgangspunkt i det aggregerede datagrundlag en mængde baseret lastbiltypefordeling og gennemsnitlig last for hver varegruppe og geografisk relation. Manglende værdier for gennemsnitlig last tilordnes et landsgennemsnit og afvigende værdier korrigeres. 3.3 Udenrigstransporter Konverteringsrutinen for udenrigstransporter (inkl. Danmark-Sverige) er etableret på baggrund af specialudtræk i statistik for danske og svenske lastbilers internationale kørsel i årene Data for ture og transporterede mængder er segmenteret på lande og biltyper. Kun den svenske statistik omfatter yderligere en varesegmentering efter 25 varegrupper. Statistiskkerne er sammenlignet med statistikkerne for de interne transporter temmelig begrænset og udelukker en detaljeret geografisk og varegruppemæssig estimering af biltypefordeling og gennemsnitlig last. Der er derfor valgt en meget aggregeret og pragmatisk fremgangsmåde, hvor estimeringen foregår i 3 trin: 1. Der fastlægges en biltypefordeling segmenteret på geografiske relationer men uafhængigt af varegrupper. 2. Der fastlægges en gennemsnitlig last for hver lastbiltype og geografisk relation uafhængigt af varegruppen 3. Den gennemsnitlige last for hver biltype og geografisk relation justeres for varegrupper (uafhængigt af lastbiltype), således at den samlede gennemsnitlige last for den geografiske relation beregnet med udgangspunkt i basismatricen er fastholdt. Fagfællebedømt ISSN
7 3.3.1 Biltypefordeling Tabel 3 viser segmentering og anvendelsen af forskellige biltypefordelinger (tabellerne 4 til 7) for fordeling af transportstrømmene i ton efter lastbiltyper Relationer DNK SWE NOR/FIN DEU WEU EEU PZO DNK F3 F1 F1 F1 F1 F1 SWE F3 F2 F1 F1 F1 F1 NOR/FIN F1 F2 F4 F4 F4 F4 DEU F1 F1 F4 F4 F4 F4 WEU F1 F1 F4 F4 EEU F1 F1 F4 F4 PZO F1 F1 F4 F4 Tabel 3: Anvendelsen af biltypefordelingsnøgler. For transporter til og fra Danmarks bortset fra Sverige er der fastlagt følgende biltypefordelingsnøgle (F1) baseret på den danske lastbilstatistik, som det fremgår af tabel 1: F DNK- 0,1 % 0,2 % 0,4 % 23,2 % 3,6 % 72,5 % DNK-DEU 0,1 % 0,4 % 0,1 % 1,0 % 13,5 % 13,5 % 71,4 % DNK-WEU 0,1 % 0,1 % 1,1 % 8,8 % 17,6 % 72,3 % DNK-EEU 0,2 % 0,5 % 0,2 % 7,4 % 8,2 % 83,5 % DNK-PZO 20,0 % 80,0 % Tabel 4: Biltypefordeling F1. For transporter til og fra Sverige involverende Finland og Norge er følgende lastbiltypefordelingsnøgle (F2) fastlagt på baggrund af den svenske lastbilstatistik, som det fremgår nedenstående tabel 2. Sammenlignet med den til rådighed værende statistik er 2 % overført fra lastbiltype 5 til 4 og fra 7 til 6 (på baggrund af fordelingen F1 i tabel 4): F SWE- 0,4 % 2,0 % 59,6 % 2,0 % 36,0 %? % Tabel 5: Biltypefordeling F2. Sveriges transporter til og fra Tyskland, Vesteuropa, Østeuropa og Portzoner modelleres med samme fordelingsnøgle som Danmark. Det vurderes, at de svenske biler udfører en mindre del af disse transporter og dermed, at den svenske statistik alene ikke tilstrækkeligt afspejler disse transporter. Derfor benyttes de fastlagte danske fordelinger (F1), idet det bemærkes, at de samlede andele med vogntog henholdsvis sættevogntog tilnærmelse vis er ens for de danske lastbiler og de svenske lastbiler. Fagfællebedømt ISSN
8 Fordelingen for transporter mellem Danmark og Sverige er etableret som et gennemsnit af det statistiske grundlag for fra de to datakilder for denne relation: F DNK-SWE 0,1 % 0,6 % 1,0 % 1,6 % 20,7 % 5,0 % 71,0 % Tabel 6: Biltypefordeling F3. Fordelingerne for transporter mellem Finland/Norge og Vest- og Østeuropa og Portzoner er ikke datamæssigt belyst og er derfor skønsmæssigt fastsat med udgangspunkt i tabel 4 som det fremgår af tabel 7: F NOR/FIN-DEU 20 % 80 % NOR/FIN-WEU 20 % 80 % NOR/FIN-EEU 20 % 80 % NOR/FIN-PZO 20 % 80 % Tabel 7: Biltypefordeling F Gennemsnitlig last For hver geografisk relation og biltype (men uafhængigt af varegruppen) er ligeledes med udgangspunkt i de statistiske datakilder beregnet og fastlagt beregningsmæssig gennemsnitlig last. Disse fremgår af nedenstående tabel 8. [Ton/Tur] Biltype Relation DNK-SWE 1,2 5,3 4,7 4,0 14,6 9,3 14,7 DNK-NOR/FIN 1,2 4,5 4,6 5,3 13,7 13,5 14,6 SWE-NOR/FIN 1,2 4,5 4,0 5,7 15,7 14,0 12,2 DNK/SWE-DEU 1,1 3,7 2,9 7,2 12,0 11,6 12,9 DNK/SWE-WEU/EEU/PZO 2,5 4,5 4,6 11,2 13,3 15,8 16,1 Tabel 8: Beregningsmæssig gennemsnitlig last (ton) for biltyperne og geografiske relationer Varejustering af gennemsnitlig last Den beregningsmæssige gennemsnitlige last segmenteres efterfølgende til en beregningsmæssig gennemsnitlig last for hver af modellens 13 varegrupper, idet disse justeres relativt med den beregnede relative gennemsnitlige last for de svenske lastbiler. Justeringsfaktorerne fremgår af tabel 9 og er estimeret uafhængigt af geografi og lastbiltype. Fagfællebedømt ISSN
9 Varegruppe Beskrivelse Varejusteringsfaktor 1 Landbrugsprodukter 1,00 2 Næringsmidler og foder 1,20 3 Træ, kork, tekstilfibre og andre råmaterialer 1,17 4 Fast brændsel 1,50 5 Olieprodukter 1,50 6 Kemiske produkter 1,10 7 Malme 1,50 8 Metallurgiske produkter 1,27 9 Papirmasse 1,49 10 Sten, sand, cement samt gødningsstoffer 0,97 11 Maskiner 0,79 12 Forarbejdede varer 0,77 13 Særligt fragtgods 0,93 Tabel 9: Varejusteringsfaktorer til varegruppesegmentering af den beregningsmæssige gennemsnitlige last for udenrigstransporter. 4. Model for valg af transportmiddel og overfarter Godstrafikmodellen vil for 3 af transportmidlerne (lastbil, kombineret banetransport og bane) involvere en model for et kombineret valg af transportmiddel og et overordnet rutevalg via overfarter (færger/broer) på 3 geografiske snit: Snit 1: Landegrænsen-Østersøen Snit 2: Storebælt-Kattegat Snit 3: Nordsøen-Kattegat-Øresund Modellen for valg af transportmiddel og overfarter er segmenteret på transporter mellem 5 geografiske områder (Østdanmark, Vestdanmark, Region Skåne, Øvrige Norden og Det europæiske kontinent), hvilket resulterer i 10 delmodeller for valg af transportmiddel og overfarter. Den geografiske segmentering er valgt således, at godstrafikmodellens rutevalgsmodel kan benytte forskellige rutevalgsmetoder i de fem områder mht. modellering af trængsel, kapacitet og stokastisk rutevalg. Selve opbygningen og strukturen i modellen for valg af transportmiddel og overfarter er i øjeblikket under udformning. Til brug for estimering af modellen for valg af transportmiddel og overfart er transportstrømmene i basismatricen med transportmidlerne: Lastbil, Kombineret banetransport og Bane er derfor ud over en segmentering på 832 zoner, 13 varegrupper og 5 transportmidler yderligere segmenteret på et overordnet rutevalg angivet ved valg af overfart ved passage af de geografiske 3 snit. Fagfællebedømt ISSN
10 Fordelingsmetoden for overfartssegmentering af basismatricen er geografisk segmenteret på 12 geografiske områder (Hovedstadsområdet, Øvrige Sjælland, Fyn og Jylland, Region Skåne, Midtsverige, Nordsverige, Norge, Finland, Vesteuropa, Østeuropa, De britiske øer, og Portzoner på kontinentet) (i alt 51 geografiske relationer), hvor der til hver geografisk relation (symmetrisk) er skønnet en a priori vægtning af relevante overfartskombinationer. Fordelingsberegningen foretages ved entropimaksimeringsjustering med a priori vægtene således, at basismatricens samlede godsstrømme over hvert af de geografiske snit fordeles proportionalt med de omfattede overfarters transportmængder ifølge overfartsstatistikkerne for år For de faste forbindelser er data for transportmængderne ikke tilgængelige. For disse forbindelser benyttes transportmængder vurderet på baggrund af trafiktællinger og en vurderet gennemsnitlig last. Segmenteringsmetoden implementerer specielt trafiktællinger, således at beregningen af ture med den ovenfor beskrevne konvertering giver den talte trafik på Øresundsbroen og henover Storebælt (nedjusteres for tomme ture svarende til ca lastbiler). Resultatet af overfartssegmenteringen er vist i nedenstående tabel 10. Beregnede mængder og trafik angives i kolonnerne TON, henholdsvis TURE, mens de tilsvarende data fra statistikkerne er angivet i kolonnerne TON(Stat), henholdsvis TURE(Stat). Tal i kursiv angiver at værdien er vurderet for den pågældende overfart. TON TON(Stat) TURE TURE(Stat) dton dture DNK-GRN KIL-OSL KIL-GOT PUT-RBY TRV-MLM Snit 1 TRV-TRL TRV-HEL 1.262? 121? ROS-GED ROS-TRL SWI-YST KSK-GDY AAR-KAL Snit 2 STORBLT SPD-TRS NOR-JYL OSL-KBH Snit 3 GOT-FRH HEL-HEL ORESBRO Tabel 10: Basismatriceberegningsresultater og statistik for transport (1000 ton) og trafik (1000 lastbilture) på modellens overfarter. Generelt giver overfartsegmenteringen af basismatricen knap ca. 10 % større mængder på overfarterne end angivet i statistikkerne, hvilket må siges at være god Fagfællebedømt ISSN
11 overensstemmelse. Det samlede antal ture ind og ud af henholdsvis Danmark og Sverige, der datamæssigt i overfartsstatistikkerne vurderes at være mere sikkert, rammes endnu bedre (kun ca. 4 % over). Selve trafikken på de enkelt overfarter rammes ikke (på nær Øresundsbroen) lige så godt (typisk +/ %), hvilket formodentlig bl.a. skyldes, at selve overfartssegmenteringsfremgangsmåden ikke skelner mellem biltyper og varegrupper. Eksempelvis beregnes for mange lastbiler på de to færger og for få ture på broforbindelsen (Storebæltsbroen) på snit 3, idet overfartsvalget ikke differentieres på biltyper og den tilhørende gennemsnitlige last, som må formodes at være større på færgerne. Overfartssegmenteringen resulterer i en transittransport på ca. 5.3 mio. ton eller ca transitture (eventuelt med en omkobling/omladning i Danmark) gennem Danmark. Antallet af transitture er noget højere end opgjort for nylig [7], hvor antallet af transiteringer i 2005 (alle transiteringer) opgjordes til Transittransporten er senest opgjort til ca. 3.5 mio. ton i år 2000 [8]. 5. Konklusion Der er opstillet en basismatrice for godsstrømme til En godstrafikmodel for Øresundsregionen, og fastlagt og redegjort for konverteringsrutiner for omregning af transportmængder (ton) til trafikenheder (lastbilture). Basismatricen er blevet geografisk segmenteret efter modellens overfarter bl.a. til brug for kalibrering af delmodellen for valg af transportmiddel og overfart. Overfartssegmenteringen resulterer i fin overensstemmelse med den tilgængelige statistik for de omfattede overfarter, og giver bl.a. mulighed for beregning af transittransport og trafik gennem Danmark (og andre områder). 6. Referencer [1] En godstrafikmodel for Øresundsregionen, Uddybet og revideret arbejdsprogram. Mikal Holmblad, Notat 2006 ( [2] Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen. Mikal Holmblad, Trafikdage [3] Fremtidens godsstrømme. Stephanie Vincent Lyk-Jensen m.fl., DTF Rapport 1, 2005, ( [4] Analyse af effekten af tyske afgifter, SENEX-modellen. TetraPlan A/S for Trafikministeriet, [5] Varuflödesundersökningen 2001, Metodrapport. SIKARapport 2003:4. [6] National godsmodel, Modelopstilling og kalibrering. TetraPlan A/S for Trafikministeriet, [7] Opgørelse af den internationale transittrafik gennem Danmark. Institut for Transportstudier, NUTRADA, [8] Fremtidens godsstrømme, Delprojekt 1 Rapport, Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter, TetraPlan A/S for Transport- og Energiministeriet, 2005 ( Fagfællebedømt ISSN
Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen
Etablering af basismatricer for godstransport til En national godstrafikmodel og En godstrafikmodel for Øresundsregionen Mikal Holmblad Forsker, Ph.D., Cand. Polyt. Danmarks TransportForskning, Knuth-Wintherfeldts
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1 Model og beregninger Mikal Holmblad DTU Transport, Bygningstorvet 116 Vest, 2800 Kgs. Lyngby mhb@transport.dtu.dk Resume Dette papir gennemgår summarisk
Læs mereEn godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1: Model og beregninger
En godstrafikmodel for Øresundsregionen GORM 1.1: Model og beregninger Mikal Holmblad Outline Modelstruktur PC-implementering Resultater Dokumentation: www.modelcenter.dk : Projekter Øresundsgodsmodel
Læs mereGodsmodel for Øresundsregionen. GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan
Godsmodel for Øresundsregionen GORM set fra en brugers synspunkt Hans Martin Johansen, Tetraplan Godsmodel for Øresundsregionen Om modellen Baggrund for beregningerne Forudsætningerne Resultaterne Anvendelse
Læs mereNational godstrafikmodel vers. 1.0
National godstrafikmodel vers. 1.0 Christian Overgård Hansen, coh@transport.dtu.dk DTU Transport, Bygning 116B, 2800-Kongens Lyngby Abstrakt Artiklen beskriver den første version af en dansk national godstrafikmodel.
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereNotat om trafikudvikling til URS.
6. oktober 2008 /Lad Notat om trafikudvikling til URS. Baggrund Udviklingsråd Sønderjylland, URS, har anmodet Lars Dagnæs, FORCE Technology, om belysning af følgende to spørgsmål: 1. Den regionale fordeling
Læs mereTrafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Af Christian Overgård Hansen (coh_aps@mail.dk), COH ApS, Toldbodgade 7A, 1253 København K Carsten Sachse (carsten.sachse@vv.se), Vägverket
Læs mereLTM VERS Titel: Dokumentation af godsmodel. Dok. nr.: Rev.: 0. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015.
LTM VERS. 1.1 Titel: Dokumentation af godsmodel Dok. nr.: 35245-001 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 18. november 2015 Kontrolleret: COH Godkendt: COH Indhold 1 Indledning... 2 2 Krav og begrænsninger...
Læs mereEn national godstrafikmodel klarlæggelse af behov. Mogens Fosgerau
En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Projektet 1. Behovsanalyse 2. Datagrundlag 3. Metodisk grundlag 4. Anbefalinger og arbejdsprogram Institutioner Trafikministeriets departement
Læs mereGodsstrømme. - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark
Godsstrømme - Kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark Godsstrømme - kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark september 2005 Udgivet af: Transport- og Energiministeriet Frederiksholms Kanal 27
Læs mereHenrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen
HAVNETUNNEL I KØBENHAVN Henrik Paag, Havnetunnelgruppen / TetraPlan A/S Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Plan- og telematikafdelingen 1. Baggrund og indledning Vejdirektoratet foretager i øjeblikket
Læs mereEn national godstrafikmodel
En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram Notat 6 2003 Mogens Fosgerau, Otto Anker Nielsen, Christian Overgaard Hansen, Mikal Holmblad En national godstrafikmodel Delrapport 4: Arbejdsprogram
Læs mereLandstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel. Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport
Landstrafikmodellen - rutevalg og godsmodel Otto Anker Nielsen, DTU Transport Christian Overgård Hansen, DTU Transport Godsmodel 1. Formål med godstrafikmodel 2. Tids- og aktivitetsplan 3. Dataindsamlinger
Læs mereEn national godstrafikmodel klarlæggelse af behov
En national godstrafikmodel klarlæggelse af behov Mogens Fosgerau Danmarks TransportForskning Indledning Danmarks TransportForskning (DTF) gennemfører i øjeblikket et forprojekt vedrørende en national
Læs mereFaktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd
LT VERS. 1.0.8.3 Titel: Faktorer til opdeling af turmatricer for kollektiv trafik efter tidsbånd Dok. nr.: 35243-003 Rev.: 0 Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 26. februar 2015 Kontrolleret: COH Godkendt:
Læs mereNational godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
National godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem, vareklassifikation og transportmidler 3. Opstilling af gods- og varestrømme for 2010 4. Godstrafikmodel 5. Status
Læs mereBilag 4: Godstrafikken
Vejdirektoratet Side 1 Førsituationsrapport Bilag 4.i: Godstrafikken generelt Trafik med lastbil på det danske vejnet er sammensat af national, international og transit-trafik. Denne trafik fordeler sig
Læs mereUdvikling af national godstrafikmodel. Christian Overgård Hansen
Udvikling af national godstrafikmodel Christian Overgård Hansen Disposition 1. Formål 2. Zonesystem og vareklassifikation 3. Modellering af godstransport 4. Tids- og aktivitetsplan 2 Trafikdage Formål
Læs mereData om international lastbiltrafik i Danmark
Data om international lastbiltrafik i Danmark August 06 Lars Dagnæs Lars Dagnæs Uddannelse: Civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet IA s lederuddannelse: Ledelse af teknologisk forandring Egen
Læs mereTrafikministeriet Tredje kontor. Banegods i Danmark. med relation til Femern Bælt
Trafikministeriet Tredje kontor Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Trafikministeriet Banegods i Danmark med relation til Femern Bælt Maj 2005 Dokument nr.: 1100741_001 Revision nr.:
Læs mereLandstrafikmodellens struktur
Landstrafikmodellens struktur Landstrafikmodellen set fra Jylland Onsdag d. 30. maj 2012 Indeni Landstrafikmodellen Efterspørgsel, person Efterspørgsel, gods Forudsætninger Langsigtet efterspørgsel Lokalisering
Læs mereMønstre og tendenser i transportkorridoren. Lars Dagnæs
Mønstre og tendenser i transportkorridoren Lars Dagnæs Transportstatisk Vestskandinavien Fokusområder Infrastruktur Persontransport International transport Veje, Bane, Havne, Lufthavne Færgekorridorer
Læs mereStatistisk analyse: Udviklingen i den internationale lastbiltrafik Lars Dagnæs, TransECO2
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 16039696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereTransport- og energiministeriet Planlægningskontoret. Fremtidens godsstrømme. Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter
Transport- og energiministeriet Planlægningskontoret Fremtidens godsstrømme Delprojekt 1 Kortlægning af godsstrømme og knudepunkter September 2005 Transport- og energiministeriet Fremtidens godsstrømme
Læs mereOpdatering af model for Hovedstadsregionen
Opdatering af model for Hovedstadsregionen Christian Overgård Hansen Center for Trafik and Transport (CTT), DTU coh@ctt.dtu.dk Trafikdage på AUC 22-23.8.2005 Copyright CTT 2005 Disposition Baggrund Formål
Læs mereFremtidens godsstrømme
Fremtidens godsstrømme International godstransport til, fra og gennem Danmark Rapport 1 2005 Stéphanie Vincent Lyk-Jensen, Mogens Fosgerau, Ole Kveiborg og Niels Buus Kristensen Fremtidens godsstrømme
Læs mereChristian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh
FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder
Læs mereDelrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik
Startside Forrige kap. Næste kap. Delrapport 2 - Trafikken mellem Skandinavien og Kontinentet - et tilbageblik Konsekvenserne af en fast forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland
Læs mereFrederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed
Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Frederikshavn Havn - Et eksempel på hvad den maritime forskning kan bruges til ved tæt samarbejde mellem havn og maritim forskningsenhed Jacob Kronbak
Læs mereGodsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Korsbæk Kommune 1 Godsomsætning i danske havne set i et udviklingsperspektiv Præsentation på Trafikdage i Aalborg august 2006 www.tetraplan.dk 2 Korsbæk Godsomsætning Kommune i danske havne set i et udviklingsperspektiv
Læs mere1 Indledning. 2 Godsmatricer. 3 Datagrundlag iøvrigt
til belysning af transportmiddelvalg og rutevalg for den internationale godstransport der berører Danmark. Trafikdage 2003 Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 4. august 2003 1 Indledning I forbindelse
Læs mereLandstrafikmodellen - struktur og aktiviteter. Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport
Landstrafikmodellen - struktur og aktiviteter Jeppe Rich, DTU Transport Camilla Riff Brems, DTU Transport Landstrafikmodellens struktur 2 DTU Transport Planforudsætninger - befolkning Befolkning Efterspørgslen
Læs mereCopyright, Grontmij A/S 2011. Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden
Godsstrømmene med relation til Region Hovedstaden Agenda - Indledning 2 - Infrastrukturen - Godsstrømmene - Samlet billede Indledning 3 Denne præsentation er baseret på Grontmijs rapport Godsstrømmene
Læs mereUdvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport
Udvikling og resultater af nyt tællekoncept til måling af international vejgodstransport Forfattere: Richard Kristensen, International Transport Danmark (ITD) Lars Dagnæs, Institut for Transportstudier
Læs mereNOTAT. Udkast. 1.0 Indledning. 2.0 Fordeling af trængsel. Trængselskommissionen OAN
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Vejtrængsel Hvor, hvornår, hvor meget? Fra DTU Transport 7. oktober 2012 OAN Udkast 1.0 Indledning Dette notat opsumerer kort de dele af Otto Anker Nielsens præsentation
Læs mereTrafikdage i Aalborg, 27. august Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Trafikdage i Aalborg, 27. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland TEN-T Det trans europæiske transportnetværk i EU Kommissionen fremlagde i oktober 2011 forslag til nye retningslinjer for et Trans
Læs mereFormålet er at belyse de mulige erhvervsmæssige konsekvenser af en fast forbindelse over Femer Bælt for Fyns, Ribe, Sønderjyllands og Vejle amter.
Konsekvenserne af en fast Femer Bælt forbindelse for erhvervslivet på Fyn og i Syd- og Sønderjylland v/lars Dagnæs og Carsten Vædele Madsen, Institut for Transportstudier Formålet er at belyse de mulige
Læs mereIterativ beregningsproces foretaget med OTM. Christian Overgård Hansen COH ApS
Iterativ beregningsproces foretaget med OTM Christian Overgård Hansen COH ApS OTM Trafikmodellen for Hovedstadsområdet siden midten af 1990 erne: Første version 1994/95 til brug for systemvalg (OTM 1.0)
Læs mere60-punktstællinger. Hovedresultater 2012
60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereKortlægning og vurdering af godsdata
Kortlægning og vurdering af godsdata Af Christian Overgård Hansen, Center for Trafik og Transport, DTU 1. Indledning I år 2003 gennemførte Danmarks TransportForskning (DTF) og Center for Trafik og Transport
Læs mereJernbanetransport af farligt gods i Danmark
Jernbanetransport af farligt gods i Danmark Af N.O.Jørgensen IVTB Danmarks Tekniske Universitet. Baggrund Dette konferencebidrag resumerer en delrapport inden for et projekt, som har haft til formål at
Læs mereNY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT
14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende
Læs mereGate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen
Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående
Læs mereInstitut for Transportstudier
Fysisk tælling af den internationale transittrafik gennem Danmark Forfatter Direktør Palle Egebjerg, Institut for Transportstudier Indhold 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Alle registreringer 4. Den
Læs merePorten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren. Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland
Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Hans Kirk, formand UdviklingsRåd Sønderjylland TØF Godskonference 2011 Porten til Europa - perspektiver for Jyllands Korridoren Krav til fremtidens
Læs mereTransittrafik med lastbil 2007 Resultater fra tælling af lastbiltrafikken ved grænserne maj 2007
Transittrafik med lastbil 2007 Resultater fra tælling af lastbiltrafikken ved grænserne maj 2007 Institut for Transportstudier September 2007 Transittrafik med lastbil 2007 Resultater fra tælling af lastbiltrafikken
Læs mereBilag 1C: Brostatistik
Vejdirektoratet Side 1 Bilag 1C: Brostatistik Bilag 1C: Brostatistik 1. Bro statistik for Storebæltsbroen I midtvejsrapporten fra foråret 2010, var der i det daværende bilag 1B vist de tal, som Storebælt
Læs mereGodstransport og klima i Danmark
5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5 1 15 2 25 21 215 22 225 23 235 24 245 25 255 26 5
Læs mereNationalt trafikmodelsystem
Nationalt trafikmodelsystem Centerleder Camilla Riff Brems, cab@transport.dtu.dk Modelcenter, DTU Transport Abstract Med udspring i Infrastrukturkommissionens anbefaling om etablering af et nationalt trafikmodelsystem
Læs mereNye turmatricer for Hovedstadsområdet
Nye turmatricer for Hovedstadsområdet Otto Anker Nielsen, oan@ctt.dtu.dk Christian Overgård Hansen, coh@ctt.dtu.dk (CTT) Disposition Justering af zonestruktur Fremgangsmåde Datagrundlag Justering af bilmatricer
Læs mereLandstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
Læs mereTidsværdi for gods. Rapport. Transport- og Bygningsministeriet
Rapport Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Den svenske metode 4 2.1 Tidsværdi for gods i Sverige 4 2.2 Specifikt om forsinkelsestidsværdi for gods 6 3 Tilpasning til
Læs mereJyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018
Jyllandskorridoren - med et internationalt perspektiv Hirtshals, 6. september 2018 ITD Brancheorganisation for den danske vejgodstransport ITD PADBORG FDE Center Padborg Lyren 1 6330 Padborg ITD KØBENHAVN
Læs mereUDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh
UDKAST EUC Sjælland Skolegade, Haslev Trafikanalyse NOTAT rev. 1 6. december 2017 adp/uvh Indhold 1 Indledning 1.1 Baggrund 1 Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 2 Området... 3 3 Trafikale vurderinger...
Læs mereDry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? TØF København, 21. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske containerhavne
Læs merePendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.
N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,
Læs mereInterface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM Søren Frost Rasmussen, COWI Lars Jørgensen, COWI Indledning Trafikmodeller kan opdeles i makroskopiske og mikroskopiske modeller, hvor
Læs mereTrafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030
Trafikudviklingen i Region Hovedstaden 2010-2030... Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 2 2 Indledning... 4 3 Trafik... 5 3.1 Vejtrafik... 5 3.2 Banetrafik... 6 3.2.1 Banetrafik gennem Region Hovedstaden...
Læs mereUdviklingen i godstransporten i Danmark og EU
Udviklingen i godstransporten i Danmark og EU Af cheføkonom Ove Holm, Dansk Transport og Logistik (DTL), oho@dtl.eu Der er vækst og der vil følge mere vækst i godstransporten og dermed i behovet for kapacitet
Læs mereDB Schenker Rail Scandinavia
DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green
Læs mereOTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen
OTM 5 og dens anvendelse til VVM for udbygning af Køge Bugt motorvejen Af Goran Vuk, Vejdirektoratet, og Henrik Paag, Tetraplan A/S Vejdirektoratet har anvendt trafikmodellen OTM til vurderinger af de
Læs mereTalepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods
Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål L om gods Samråds spm. L: Ministeren bedes oplyse, hvor meget ekstra gods der vil komme på vejene, hvis Railion opgiver sine aktiviteter i Danmark, hvad ministeren
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs mereANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14 (Omtryk - 19-02-2014 - Yderligere rapport vedlagt) ULØ Alm.del Bilag 66 Offentligt (01) ANALYSE AF TRAFIKKEN TIL OG FRA BORNHOLM Jeppe Rich 17-12-2013 DTU Transport
Læs mereTrafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen
Trafikmodeller til brug for analyse af transport i Øresundsregionen Carsten Sachse, Vägverket Region Skåne (tidligere Vägverket Konsult) Baggrund Svenske modeller (SAMPERS, SAMGODS, SAMVIPS) Christian
Læs mereDen havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk. BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005
Den havnebaserede transportcenter løsning i fremtidens transport- og logistiknetværk BILAG 9.7 Havnenes andel af godsmængden per produkttype, 2005 Input til overvejelser vedrørende specialisering Kilde:
Læs mereDataindsamling til den nationale godsmodel
Dataindsamling til den nationale godsmodel Af Anders Tønning, Tetraplan og Christian Overgård Hansen, DTU Transport Indledning I forsommeren 2010 har Tetraplan A/S på foranledning af DTU Transport og Transportministeriet
Læs mere1 Baggrund og formål
Paper Emne: Personer pr. bil Til: Trafikdage 2003 Fra: Allan Christensen, Vejdirektoratet Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 26. juni 2003 1 Baggrund og formål Oplysninger om bilernes belægningsgrader
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej m.m. Slagelse Kommune. Trafiktekniske vurderinger
Slagelse Kommune Vejbetjening af erhvervscenter i Vemmelev - østvendte ramper ved Bildsøvej mm Trafiktekniske vurderinger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22
Læs mereI det følgende behandles fase 2 af projektet nærmere.
Trafikdage på AUC 95 Side 1 Af Christian Overgård Hansen, 1 BAGGRUND OG FORMÅL Den stigende gods- og persontrafik har medført voksende kapacitets- og miljøproblemer på vejnettet i Europa. Der er derfor
Læs mereDry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland
Dry Port på Sjælland? Trafikdage i Aalborg 28. august 2012 Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland Studiets baggrund Mulighederne for en dry port terminal i Høje Tåstrup for containertransport til europæiske
Læs mereLandstrafikmodellen version 0.1. Camilla Riff Brems
Landstrafikmodellen version 0.1 Camilla Riff Brems cab@transport.dtu.dk Landstrafikmodellen version 0.1 Hvorfor en version 0.1? Modelstruktur Basismatricer Fremskrivning Eksempel Diskussion Landstrafikmodellen
Læs mereBrugervejledning til Landsbyggefondens Statistik om ledige boliger 1. udgave
LANDSBYGGEFONDEN 20. oktober 2015 Brugervejledning til Landsbyggefondens Statistik om ledige boliger 1. udgave Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. FAST MÅNEDLIG OPGØRELSE OVER LEDIGE BOLIGER PÅ FORSIDEN...
Læs mereGODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN?
GODSTRANSPORTSTATISTIK - ET SMERTENSBARN? MULIGHEDER OG ERFARINGER FRA ARBEJDET MED AT BRUGE STATISTIK Lars Dagnæs Institut for Transportstudier Hærvejen 11 C 6330 Padborg, Baggrund Uden måling er alt
Læs mereBenefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer
Benefitmodel togpassagerers tidsgevinster ved regularitetsforbedringer Trafikplanlægger Jane Ildensborg-Hansen, TetraPlan A/S, København (jih@tetraplan.dk) Indledning Banedanmark arbejder pt. på at tilvejebringe
Læs mere5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.
5HGXNWLRQDIPLOM EHODVWQLQJYHGIO\WQLQJDIJRGVWUDQVSRUWIUDODQGWLO V DI 7RP:LVPDQQGN7(.1,.,QGOHGQLQJ dk-teknik har for Miljøstyrelsen udført et projekt vedrørende Reduktion af miljøbelastning ved flytning
Læs mereRejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel
Rejsetider og tilgængelighed i Øresundsregionen Data og resultater indbygget i en tilgængelighedsmodel Jakob Høj, Tetraplan A/S Projektets formål Opdrag for Region Skåne Udarbejde et aktuelt tilgængelighedsatlas
Læs mereNotat. Priselasticiteter på Storebælt
Notat Priselasticiteter på Til: Fra: Transport- og Bygningsministeriet DTU Transport og A/S Dato: 10. Maj 2016. Sammenfatning En beregning med den nuværende version af Landstrafikmodellen (LTM vers. 1.1)
Læs mereFREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ
Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt
Læs mereRutevalg. - Otto Anker Nielsen
Rutevalg - Otto Anker Nielsen Overblik Generel sammenhæng med resten af modellen Zonestruktur og modelniveauer Vejvalgsmodellen Kollektiv rutevalg Kort om cykel 2 DTU Transport Landstrafikmodellens struktur
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereHalvårlig konjunkturstatus for transportområdet
NOTAT Side 1/14 Dato J. nr. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus tjener som formål at beskrive den seneste udvikling i transportsektoren. Indledningsvis sammenfattes seneste
Læs mereReferat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network
Referat af workshoppen Nordic Transportpolitical Network Af Jimmy Lukassen I det følgende er workshoppen Nordic Transportpolitical Network refereret, idet der både er givet en gennemgang af de enkelte
Læs mereJyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder
Jyllands Korridoren porten til Europa - facts, visioner, udfordringer og udviklingsmuligheder UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) er et offentligt-privat partnerskab, der arbejder for at skabe vækst og udvikling
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereMiljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde
Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006
Læs mereTrafik ind og ud af danske havne. Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne
Trafik ind og ud af danske havne Trafikdage, Aalborg Universitet 23. august 2010 Jakob Svane, Danske Havne jks@danskehavne.dk Havnen som transportcenter Tegning: Jens Hage Danske Havne Vi ved hvad der
Læs mereØresund-Femern som grøn logistik korridor
Øresund-Femern som grøn logistik korridor Leif Gjesing Hansen, Region Sjælland/IBU-Øresund Trafikdage på Aalborg Universitet 23.-24. august 2010, Aalborg 1 IBU Øresund Infrastruktur og Byudvikling i Øresundsregionen
Læs mereUdvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1
Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 306 Offentligt Udvikling af korridoren Øresundsregionen - Gedser - Rostock - Berlin Fase 1 For Hansestadt Rostock Regionaler Planungsverband Mittleres Mecklenburg Stadt
Læs mereRing 3 Letbane eller BRT?
Transportministeriet Ring 3 Letbane eller BRT? Bilagsbind Juli 2010 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Rapporter og notatet vedr. højklasset kollektiv trafik på Ring 3 i perioden 1999-2008 Bilag 2 Nøgletal for
Læs mereEnergiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000
Energiforbrug og emissioner fra skibe i farvandene omkring Danmark 1995/1996 og 1999/2000 Maskinmester Tom Wismann dk-teknik ENERGI & MILJØ 1. INDLEDNING Baggrunden for indlægget er 2 projekter udført
Læs mereFemern Bælt forbindelsen. Konsekvenser for jernbanegodstransporten
Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2009 1 Femern Bælt forbindelsen Konsekvenser for jernbanegodstransporten efter 2018 2019 2 Så drastisk bliver det nok ikke Men
Læs mereUdvikling i risiko i trafikken
Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne
Læs mereEn national godstrafikmodel
En national godstrafikmodel Delrapport 1: Behovsanalyse Notat 1 2003 Mogens Fosgerau, Stéphanie Vincent, Mikal Holmblad En national godstrafikmodel Delnotat 1: Behovsanalyse Notat 1 2003 Mogens Fosgerau,
Læs mereRisiko i trafikken 2000-2007. Camilla Brems Kris Munch
Risiko i trafikken 2000-2007 Camilla Brems Kris Munch November 2008 Risiko i trafikken 2000-2007 Rapport 2:2008 November 2008 Af Camilla Brems og Kris Munch Copyright: Udgivet af: Rekvireres hos: Hel eller
Læs mereAnalyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030
19-11-2015 Anders Kofoed-Wiuff Arbejdspapir Analyse af beskatningsmodeller for lastbiler til understøttelse af Grøn Roadmap 2030 Dette notat beskriver principper for beskatning af lastbiltransport og kommer
Læs mereØresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder
Øresundskonsortiets samlede trafikprognose barrierer og følsomheder Af økonom Agnete E. Fich Øresundskonsortiet, analyseafdelingen aef@oresundskonsortiet.com 1. INDLEDNING Øresundsmodellen beskriver den
Læs mere