Nedtrapning af CO2-udslippet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedtrapning af CO2-udslippet"

Transkript

1 Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008

2 Indhold 1. Indledning Problemstilling og fremgangsmåde Energisystemet CO2-udslipstallene Kvantitative vækstparametre Beregningsmetoden Dokumentation Energiforbrug og VE-procenter Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Uløste problemer Kvantitative vækstfaktorer Investeringer i forsyningsanlæg og varmebesparelser i bygninger El og varme. Forbrug og produktion Udviklingen på transportområdet Brændselsforbrug og CO2-udslip Forbrug, produktion og CO2-udslip. Sammenfatning. Tabel Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Udvalgte dokumentationstabeller Tabel 6. Vindmøller og solceller Tabel 7. El-forbrug Tabel 8. Fordeling af netto-varmeforbrug på produktionsanlæg Tabel 9. Varme- og el-balanceregnskaber for 2007, 2020 og

3 1. Indledning Dette notat indeholder en fremstilling af resultaterne af beregninger udført for Greenpeace i januar 2008 med det formål at belyse, hvad det i praksis indebærer at opfylde Danmarks CO2-forpligtelse i perioden og derefter at opfylde målsætningen om formindskelse af CO2-udslippet fra det danske energisystem med 40% frem til 2020, regnet i forhold til udslippet i Det er klart at den kortsigtede forpligtelse såvel som målsætningen frem til 2020 kan opfyldes på flere forskellige måder, og at de nødvendige investeringsindsatser afhænger af væksten i energiforbrugende materiel omsætning. De her fremlagte beregningsresultater skal derfor betragtes som et udgangspunkt for en konstruktiv diskussion af de muligheder, der tegner sig for udformningen af en realistisk strategi - ikke som et endeligt forslag til en sådan strategi. Konstruktive forslag til modifikationer eller væsentligt forskellige fremgangsmåder vil være særdeles velkomne. Sådanne alternative scenarier kan gennemregnes på samme måde som det her fremlagte, og man vil således kunne sammenligne de resultater, der vil kunne opnås ved forskellige fremgangsmåder. Det skal bemærkes, at EU-kravene og de danske klimamålsætninger ikke kun omfatter CO2-udslippet, men også udslippene af andre drivhusgasser (omregnet til CO2- ækvivalenter). De her angivne CO2-nedtrapningsmål er derfor kun tilstrækkelige under forudsætning af, at udslippet af de øvrige drivhusgassser nedtrappes med de samme procenttal. Endvidere skal det bemærkes, at det her forudsættes, at der sker en tilsvarende formindskelse af udslippene fra olie- og naturgas-produktionskæderne, som ikke er medregnet i de her fremstillede beregninger. Efter den herunder følgende kortfattede beskrivelse af problemstillingen og fremgangsmåden, fremstilles beregningsresultaterne i en række kommenterede figurer og tabeller. De talstørrelser, der er afbildet i figurerne 2-6, er sammenfattet i tabel 3. Beregningerne er baseret på SESAM modellen (The Sustainable Energy Systems Analysis Model) af det danske energisystem. En kortfattet beskrivelse af SESAM-metoden findes i skriftet Kortlægning af energipolitikken teknologiske råderum ( Illum og Haaland, Greenpeace, 2006). Mere udførlige beskrivelser findes i rapporten Energiøkonomi Veje til et nyt energisystem (Illum, Udgivet af Nyhedsmagasinet Ingeniøren) og i rapporten A SESAM Model of the Nordic Energy System. Methodology and the Modelling of the Nordic Energy System. (Illum, Udgivet af Greenpeace). Disse skrifter findes på Den fuldstændige beskrivelse af SESAM-metoden og databasestrukturen findes i bogen SESAM - The Sustainable Energy Systems Analysis Model (Illum, Aalborg Universitetsforlag). 3

4 2. Problemstilling og fremgangsmåde I dette notat beskrives et scenarie for udviklingen af det danske energisystem i perioden fra 2007 til Scenariet, der har betegnelsen LF, er udvalgt af en skare af forskellige gennemregnede scenarier ud fra følgende kriterier: 1) CO2-udslippet skal i 2020 være nedbragt til 40% af 1990-udslippet, 2) Det gennemsnitlige årlige CO2-udslip i perioden skal nedbringes mest muligt, sådan at den danske reduktionsforpligtelse i disse år på 21% i f.t så vidt muligt opnås indenlands. 3) Olieforbruget skal nedtrappes, så forbruget så vidt muligt tilpasses den nedgang i den globale olieproduktion, der forventes i de kommende årtier. 4) Naturgasforbruget skal ligeledes nedtrappes så hurtigt som muligt. Det følger af 1), at også kulforbruget skal nedtrappes, fordi der ikke findes praktiske muligheder for at nedtrappe olie- og gasforbruget så hurtigt, at 1) kan opfyldes uden en kraftig formindskelse af kulforbruget. 1.1 Energisystemet Det her betragtede energisystem er sammenfaldende med det, der er omfattet af Energistyrelsens energistatistikker, bortset fra, at det ikke omfatter udenrigsflyvning og olie- og naturgasproduktionskæderne. Energiforbruget til olie- og gasindvinding i Nordsøen og i raffinaderierne er således ikke medregnet. Det er fordi, der er tale om en relativt stor sektor, hvor udviklingen af energiforbruget i de kommende år er bestemt af andre faktorer end de, der bestemmer udviklingen i energisystemet iøvrigt. Der er heller ikke medregnet eventuelle investeringer i anlæg til CO2-deponering i olie- og gasfelter. 1.2 CO2-udslipstallene Det faktiske (ikke el-eksport- og klimakorrigerede) danske CO2-udslip androg i ,7 mio. tons. Når herfra trækkes udslippet fra udenrigsflyvning (1,8 mio. tons) og fra olie/gas-produktionskæden (1,4 mio. tons) fås 49,5 mio. tons. I det her betragtede energisystem er måltallene således: målet er en formindskelse på 21% til 0,79*49,5 = 39,1 mio. tons/år i gennemsnit for de 5 år målet er en formindskelse på 40% til 0,60*49,5 = 29,7 mio. tons. Da udsvingene i den årlige el-eksport og i klimavariationer i de kommende år er ukendte, svarer de værdier, der fremkommer som resultater af scenarieberegningerne, til de for el-eksport- og klimavariationer korrigerede værdier. Det beregnede udslip i 2007 er 47,5 mio. tons. I det her betragtede scenarie opnås i en formindskelse i f.t på i gennemsnit 2,5 mio. tons/år, dvs. kun 30% af den ønskede formindskelse på 47,5-39,1 = 8,4 mio. tons/år. De resterende 70% må tilvejebringes i udlandet, ved Joint Implementation (JI), Clean Development Mechanisms (CDM) og køb af CO2-kvoter i udlandet. Kun hvis der i de kommende år sker en meget kraftigere el-besparelsesindsats, end der her er regnet med., kan vi indhente en del af de sidste 7 års CO2-nedtrapningsforsømmelser og opnå en noget større indenlandsk reduktion end de her beregnede 30%. I 2020 opfyldes målsætningen, idet der opnås en formindskelse til 29,9 mio. tons. 4

5 1.3 Kvantitative vækstparametre De kvantitative vækstparametre, der regnes med - det er vækst i el-apparatbestande, opvarmede etagearealer i bygninger, industrielle produktionsmængder samt transportmængder - har naturligvis direkte indflydelse på, hvor store investeringsindsatser, der skal til for at opfylde CO2-nedtrapningskriterierne og dermed nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug. Fortsat eksponentiel vækst på 1, 2 eller 3 procent om året vil gøre det umuligt at opfylde de ovenfor givne kriterier. Det er derfor i beregningerne forudsat, at de årlige vækstrater er aftagende, se figur Beregningsmetoden Beregningerne er baseret på en multiscenarie-database, der indeholder fysiske data for det danske energisystems bygninger, industrier og forsyningsanlæg, opdelt på 64 byer og byområder samt landsbyer og landdistrikter. Dataregistrene specificerer forholdene i 2007 samt en række alternative tidsrækkedata, der specificerer alternative udviklingsforløb frem til Idet der således kan vælges forskellige forandringsforløb på de forskellige indsatseller investeringsområder, kan en lang række forskellige scenarier for den fremtidige udvikling gennemregnes og sammenlignes. Der er således ikke tale om en teoretisk beregningsmodel, men om en model, der gør det muligt at undersøge de praktiske muligheder for på forskellig måde at opfylde givne målsætninger, udtrykt ved kriterier som de ovenfor angivne, og at sammenligne de forventelige samfundsøkonomiske besparelser og omkostninger, der knytter sig til forskellige forandringsforløb (scenarier). 1.5 Dokumentation Dokumentation af beregningsresultaternes fysiske konsistens er en absolut betingelse for, at de kan tages for gode varer som informationsgrundlag for udstikning af en energipolitisk strategi. Det skal således dokumenteres, at der år for år og under de stadigt skiftende forhold måned for måned er balance mellem henholdsvis el-produktion og el-forbrug og varmeproduktion og varmeforbrug. Endvidere skal det dokumenteres, at de forudsatte forandringer i personbilbestandens fordeling på forskellige biltyper (konventionelle, hybridbiler, elbiler) ikke er i modstrid med et realistisk tidsforløb for udskiftningen af den eksisterende bilpark. Bag de grafer, der viser de sammenfattede produktions- og forbrugsresultater (se figur 3, 4 og 6), ligger således en lang række mere eller mindre detaljerede dokumentationstabeller. Nogle eksempler er vist i tabellerne Energiforbrug og VE-procenter I den energipolitiske diskussion i Danmark og EU er bruttoenergiforbrug og nettoenergiforbrug (slutforbrug) og VE-procenter centrale størrelser. Der er tale om kalorimetriske opgørelser af energiværdien af meget forskellige ressourcer: Fossile brændsler; elektrisk kraft; halm træ og affald; varmt vand til rumopvarmnig, m.m. Det vil sige, at man måler nytteværdien af disse ressourcer ved den mængde vand, der ved direkte brug af ressourcerne (med el-dyppekogere, ved afbrænding i kedler, ved varmeveksling) kan opvarmes fra f.eks. 10 til 20 grader. Uanset at man med elektrisk kraft kan udrette andet og mere end med varmt vand; at man kan drive biler med olie og gas, men ikke direkte med halm; og at man med de forskellige brændsler kan frembringe elektrisk kraft i kraftværker, hvad man ikke kan med varmt vand fra en solfanger. 5

6 Sådanne kalorimetriske opgørelser er ikke relevante for analysen af de praktiske muligheder for at formindske CO2-udslippet og afhængigheden af olie og naturgas. Men man kan selvfølgelig lave opgørelserne, også for det her betragtede scenarie: I henhold til Energistyrelsens opgørelsesmåde defineres: Bruttoenergiforbruget som: Det samlede brændselsforbrug (incl. transport) + vindkraft + vandkraft + el fra solceller + varme fra solfangere + varmeoptag fra udeluft/jord i varmepumper (!). Nettoenergiforbruget (slutforbruget) som: El-forbruget + varmeforbruget + brændstofforbrug til transport. VE (vedvarende energibidrag) som: Vindkraft + vandkraft + el fra solceller + affald, træ, halm, biogas + varme fra solfangere + varmeoptag fra udeluft/jord i varmepumper (!). Idet dog kun det biologisk nedbrydelige affald medregnes. VE-procent defefineres som: VE/nettoenergiforbruget. For det her betragtede scenarie fås følgende tal (fra tabel 3, afsnit 8): PJ Brutto Netto VE VE-procent CO2-udslip mio. tons 47,5 42,6 36,3 29,9 16,1 Relativt til 2007 (%): Brutto Netto VE VE-procent CO2-udslip Relativt til 1990 (%) CO2- reduktion

7 Der er øjensynligt ikke nogen i almindelighed gældende sammenhæng mellem ændringerne i de her viste kalorimetrisk målte størrelser eller mellem disse størrelser og CO2-udslippet. CO2-udslippet er en kompliceret funktion af nogle helt andre kvantitative og strukturelle størrelser. En relation, der ikke lader sig udtrykke i nogen matematisk form. Derfor kan man ikke sikre opfyldelsen af et bestemt mål om CO2-formindskelse og formindskelse af afhængigheden af fossile brændsler ved at foreskrive bestemte formindskelser af brutto- og/eller nettoenergiforbruget og/eller en bestemt forøgelse af VEprocenten. En nøjere diskussion af irrationaliteten af brugen af sådanne kalorimetriske opgørelser i energipolitiske strategiformuleringer, og de faretruende fejlslutninger, der følger deraf, findes i bogen I Drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise (Illum, Udgivet af 3F. Findes på ). Som det fremgår af nærværende notat, skal de overordnede energipolitiske målsætninger udtrykkes som mål for formindskelse af CO2-udslippet og/eller for formindskelser af forbrug af fossile brændsler. Derpå skal disse mål søges opfyldt på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til økologisk bæredygtighed, teknologi, samfundsøkonomi og sociale forhold. 1.7 Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Det drejer sig om at løse en bestemt opgave - her specificeret ved de ovenfor angivne kriterier for målopfyldelse - på den økologisk, teknisk, samfundsøkonomisk og socialt mest hensigtsmæssige måde. I økonomisk henseende kalder man det least-cost planning. Man sammenligner de forventelige økonomiske konsekvenser af forskellige løsningsforslag til den samme opgave. Når der indkommer forslag til andre løsninger end den her fremlagte, kan de forventelige økonomiske konsekvenser af alternative løsninger sammenlignes indbyrdes og med den her fremlagte. Bjørn Lomborg fik i vide kredse - indtil 2006 også i VK-regeringen - tilslutning til det argument, at det vil være meget dyrt at løse opgaven, og at man derfor skal lade stå til og bruge de økonomiske ressourcer på at løse andre opgaver. Denne opfattelse medførte de syv års fodslæberi fra 2001 til i dag, hvis omkostninger vi nu skal betale. Fordi der nu ikke længere er tvivl om, at opgaven skal løses, og at løsningen er blevet dyrere på grund af de sidste års forsømmelser. Klimaforandringernes omkostninger i den globale økonomi, som vi jo er en del af, er uberegnelige, men kan bliver af en uoverstigelig størrelsesorden. Derfor er det meningsløst at sammenligne omkostningerne ved at løse klimaopgaven med omkostninger ved et business-as-usual-scenarie. For business-as-usual kan føre til katastrofe, dvs. ubetalelige omkostninger. Spørgsmålet om, hvorvidt en hurtigere nedtrapning af CO2-udslippet må forventes at blive meget dyrere end nedtrapning i en langsommere takt, er dog ikke uinteressant. Derfor er de økonomiske omkostninger her beregnet for det fremlagte LF-scenarie såvel som for et scenarie (LX), hvor CO2-nedtrapningen sker i en betydeligt langsommere takt. I afsnit 9 sammenlignes resultaterne af de to beregninger. Beregningerne er gennemført under tre forskellige forudsætninger om prisudviklingen for fossile brændsler (se tabel 4, afsnit 9). Det viser sig i alle de tre tilfælde, at de beregnede samlede omkostninger, der fremkommer i LF-scenariet, er mindre end de, der fremkommer i LX-scenariet - helt bortset fra de klimamæssige omkostninger ved den langsomme nedtrapning i LX. Det skyldes, at de mindre brændselsomkostninger i LF mere end opvejer de større investeringsomkostninger. Deraf kan man slutte, at der er sat mange penge overstyr, fordi regeringen ikke har ønsket eller ikke formået at få igangsat de krævede investeringsprogrammer på et tidligere tidspunkt. 7

8 Det fremgår af resultaterne (se figurerne i afsnit 9), at der i kraft af det store, fornyede kapitalapparat (Akkumuleret kapital i 2030 = de foretagne investeringer minus de skete afskrivninger) opnås vedvarende lave årlige omkostninger - meget lavere end i LXscenariet. Det vil sige, at investeringerne forrenter sig godt udfra en virksomhedsøkonomisk betragtning. Det skal bemærkes, at investeringer på transportområdet ikke indgår i disse beregninger. Fordi disse omkostningsvurderinger er overordentligt omfattende, og fordi omkostningerne til opbygning af en ny, moderne transportinfrastruktur, sådan som påbegyndt i LF-scenariet, skal sammenlignes med yderligere udbygning af motorveje og motorvejsbroer, sådan som det sker i LX-scenariet. Besparelserne i LF, uden transportinvesteringer, kan imidlertid dække store investeringer i modernisering af transportinfrastrukturen. 1.8 Uløste problemer De fleste af de maskiner, anlæg og teknikker, der indgår i den her beskrevne fornyelse af energisystemet, er kendte og afprøvede. Det skal imidlertid bemærkes, at det meste af den elektriske kraft, der er til rådighed for brintproduktion ved elektrolyse eller for andre former for kemisk eller elektrokemisk energiomsætning og lagring, fremkommer i vintermånederne (se tabel 9), mens forbruget af brint og elektrokemisk lagret energi i busser og biler er jævnt fordelt over året. Hvordan dette problem løses, giver denne udredning ikke svar på. Den billigste løsning vil nok bestå i el-udveksling med norske og svenske vandkraftværker, men der kan måske også i et vist omfang blive tale om elektrokemisk lagring i store vanadiumbatterier. 8

9 3. Kvantitative vækstfaktorer Figur 1. Den eksponentielle vækst fortsætter ikke. Der er ikke behov for fortsat forbrugsvækst, og ressourcegrundlaget er svindende. Det kan ikke forudses, hvornår og hvordan væksten ophører. Hvis den i de kommende år ikke bliver så kraftig, som her antaget, eller topper på et tidligere tidspunkt, kræver nedtrapningen af CO2-udslippet og tilpasningen af vores økonomi til en faldende olie- og naturgasproduktion ikke helt så store indsatser som de, der på de følgende sider kan aflæses i beskrivelsen af det her betragtede scenarie. 9

10 4. Investeringer i forsyningsanlæg og varmebesparelser i bygninger Omkostninger ialt, Hele systemet: 1000 million Dkr Ialt Nuværdi % 1) Sol, Vind, Biogas Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Koll.forsyningsanlæg Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Fjernvarmenet Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Gasledningsnet Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Individuelle kedler Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Bygningsinstallation.Ialt Invest Reinv Vedl.h Forsyningsanlægsomk. Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Varmesbesp.omkostn. Ialt Invest Reinv Vedl.h Tabel 1. Denne tabel viser de beregnede omkostninger til de investeringer, der gennemføres i det her betragtede scenarie (LF), fordelt på de viste perioder. Endvidere vises de beregnede reinvesterings- og vedligeholdelsesomkostninger. Der investeres i: 1) Vindmøller, biogasanlæg, individuelle solfanger, kollektive solfangeranlæg. 2) Kollektive forsyningsanlæg: Naturgasfyrede og biomassefyrede kraftvarmeværker m. varmepumpeanlæg, varmelagre, elektrolyseanlæg, kedler, m.m. 3) og 4) Udbygning af fjernvarmeledningsnet og naturgasnet. 5) Individuelle kedler (de fleste nye er halm- eller træfyrede). 6) Installationer i de enkelte bygninger: Udskiftning af el-varmeradiatorer med vandbårne centralvarmeanlæg eller fjernvarme; installation af varmepumper og minikraftvarmeværker; m.m. 7) Varmebesparelser: Efterisolering, nye vinduer, varmegenvinding, m.m. El-besparelser antages opnået ved almindelig apparatudskiftning uden ekstraomkostninger. Yderst til højre er nuværdierne ved tilbagediskonteringsrente 5% p.a. angivet. Tallene i denne tabel er behæftet med stor usikkerhed. 10

11 5. El og varme. Forbrug og produktion Figur 2. Selvom antallet af forskellige el-apparater og det opvarmede etageareal stiger, sker der et fald i henholdsvis el-forbruget og varmeforbruget, fordi det gennemsnitlige el-forbrug per apparat (vægtet gennemsnit for de forskellige apparattyper) og varmeforbruget per m2 (vægtet gennemsnit for de forskellige bygningstyper) falder. 11

12 Figur 3. Nedgangen i el-forbruget i bygninger og industrier modsvares af en øget anvendelse af elektrisk kraft til drift af transportmidler, dels direkte i elektriske tog, trolleybusser og sporvogne (el til transport), dels indirekte ved kemisk energioverførsel i form af brint fremstillet ved elektrolyse og/eller ved elektrokemisk overførsel ved opladning af batterier i el-biler og hybridbiler. Anvendelse af brint i busser indebærer ikke så store omkostninger til brintdistributions- og lagringsanlæg som anvendelse i personbiler. 12

13 Figur 4. Der opnås en stor forbedring af energisystemets termodynamiske effektivitet og dermed en tilsvarende stor formindskelse af brændselsforbruget ved at erstatte varmeproduktion i naturgas- og oliekedler med varme fra kraftmaskiner (motorer) og varmepumper i kraftvarmeværker. Disse varmepumper tjener til regulering af forholdet mellem kraftvarmeværkernes el- og varmeproduktion. De igangsættes, når der er overskydende elektrisk kraft til rådighed i systemet, dvs. i perioder med meget vindkraft og stor varmeproduktion i kraftvarmeværkerne. Også udskiftningen af el-varme og kedler med stand-alone (d.e. individuelle) varmepumper giver en væsentlig effektivitetsforbedring, men giver ikke de samme el/varmereguleringsmuligheder som varmepumper i kraftvarmeværker. 13

14 6. Udviklingen på transportområdet Figur 5. Udviklingen i personbilbestanden. Hele den i 2005 eksisterende bilbestand antages at være skrottet i Det antages, at nye konventionelle bilmodeller, der opfylder EU-kravene om reduceret brændstofforbrug per kilometer, trænger ind på markedet omkring 2012, men at hybridbiler derefter hurtigt overtager størstedelen af markedet. Der regnes med, at hybridbilerne er af plug-in typen, og at de halvdelen af tiden drives af el fra deres batterier. El-biler eller eventuelt brintbiler trænger i mindre omfang ind på markedet efter Hvorvidt dette scenarie for fornyelsen af bilparken kan realiseres, afhænger af hvornår bilfabrikkerne omstiller deres produktion til mere energieffektive biler, og hvornår el-biler begynder at trænge ind på markedet. Udviklingen i fordelingen af persontransporten og godstransporten på de forskellige transportmidler er vist i nedenstående tabel 2. Fremgangsmåden ved beregning af et sådant scenarie for den fremtidige udvikling i bilbestanden er beskrevet i notatet Personbiltransporten i Danmark - ved vendepunktet. Analyse og diskussion af udviklingsmuligheder (Illum, Findes på ). 14

15 Scenarie LF Fordelingen af transportmængder på transportmidler Persontransport Transportmængde: mia. personkm LF IALT: PERSONBIL BUS SPORVOGN PERSONTOG FÆRGE FLY VAREBIL Pct. PERSONBIL BUS SPORVOGN PERSONTOG FÆRGE FLY VAREBIL Godstransport Transportmængde: mia. tonkm LF IALT: LASTVOGN GODSTOG FRAGTSKIB Pct. LASTVOGN GODSTOG FRAGTSKIB Tabel 2. På persontransportområdet sker der en forøgelse af den kollektive transports andel af den samlede transportmængde, og de første nye sporvognslinier kommer i drift omkring På godstransportområdet sker der en kraftig omlægning, så godstog og coastere i 2030 har overtaget 60% af den samlede transportmængde. I kraft af disse omlægninger samt den overfor beskrevne energieffektivisering og delvise elektrificering af personbilbestanden og elektrificering af jernbanerne opnås en formindskelse af olieforbruget til transport på 11% i 2020 og 58% i 2030 i f.t. forbruget i 2007 (se tabel 3), selvom både person- og godstransportmængderne er større end i

16 7. Brændselsforbrug og CO2-udslip Figur 6. Som det fremgår af de foregående figurer fremkommer nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug og dermed af CO2-udslippet ved mangfoldige indsatser i alle energisystemets delsystemer. Der er komplekse samspil mellem indsatserne på de forskellige områder: elbesparelser; varmebesparelser; vindkraft; solceller; solvarme; effektivitetsforbedringer i energiomsætningssystemerne. F.eks. er behovet for varmepumper i kraftvarmeværker bestemt af udbygningen af vindkraft og solceller, el-forbruget og fjernvarmeforbruget. Og f.eks. er den formindskelse af CO2-udslippet, der opnås ved en formindskelse af fjernvarmeforbruget, afhængig af vindkraftindsatsen, el-forbruget og forsyningssystemets indretning. Fordelingen af olieforbruget på faste anlæg og transport fremgår af tabel 3. 16

17 8. Forbrug, produktion og CO2-udslip. Sammenfatning. Tabel 3. Scenarie LF El-forbrug og el-eksport PJ Transport Industrielle processer El-varme Stand-alone varmepump. Andet El til elektrolyse Eksport Ialt El-produktion PJ Vindkraft Solceller Vandkraft Industriel kraftvarme Kraftvarmeværker Kraftværker Import A-kraftværker Ialt Netto-varmeforbrug PJ Rumvarme&varmt vand Industrielle processer Ialt Varmeproduktion PJ El-varme Fra indiv.solfangere Kollektive solfangere Elektrolyseanlæg Kraftvarme-varmepumper Motorer Kedler Fra sæsonlager til V.P Stand-alone varmepump Ialt Brændselsforbrug ialt (incl. transport) Affald Halm og træ Biogas Kul Olie Naturgas Flyd.biomassebrændstof Ialt Brændselsforbrug i transportmidler PJ BENZIN DIESEL ETHANOL BRINT Ialt CO2-udslip, 10 tons 10 tons Transport Stationære anlæg Ialt

18 Forbrugsudviklingsparametre: El-apparater Index 2007= Bestandsudvikling El-forbrugsudvikling Effektivitetsfaktor Bygningsmassen Index 2007=100 Opvarmet etageareal Netto varmeforbrug Varmeforbrug pr. m Industriel produktion Index 2007= Produktionsmængder Persontransport Index 2007=100 Ialt Personbiler Offentlig transport Godstransport Index 2007=100 Ialt Vare- og lastbiler Tog og skib

19 9. Komparative samfundsøkonomiske vurderinger De samlede økonomiske omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og drift er beregnet år for år i tre brændselsprisudviklingstilfælde (se tabel 4), såvel for LF scenariet som for et scenarie (LX), hvor der gennemføres mindre investeringer i brændselsbesparende foranstaltninger. 19

20 Tre scenarier (1, 2, 3) for den fremtidige brændselsprisudvikling: Tabel 4 Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr Dkr/GJ GASOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ BENZIN Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr GASOLIE Dkr/GJ Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr BENZIN Dkr/GJ Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr Dkr/GJ GASOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ BENZIN Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Det ses af figurerne ovenfor og af de økonomiske omkostningsopgørelser i tabel 5 herunder, at der ikke er grund til at formode, at store investeringer i brændselsbesparende foranstaltninger medfører større samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Selv i det usandsynlige tilfælde, at råolieprisen ikke stiger til mere end $100/tønde frem til 2030, kan de mindre brændselsudgifter i LF scenariet dække merudgifterne til investeringer, vedligeholdelse og afskrivninger sammenlignet med LX scenariet. I alle tilfælde bliver de årlige driftsomkostninger i 2030 med det store, nye og mere effektive kapitalapparat i LF-scenariet væsentligt mindre end i LX-scenariet. 20

Nedtrapning af CO2-udslippet

Nedtrapning af CO2-udslippet Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008 Indhold 1. Indledning... 3 2. Problemstilling og fremgangsmåde... 4 1.1 Energisystemet...

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder

Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.

Læs mere

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 1. Det energipolitiske beslutningsgrundlag 2. Den nye kompleksitet 3. Samspil mellem indsatser på energisystemets

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Bilag Bilag

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Frederikshavn EnergiBy version 3

Frederikshavn EnergiBy version 3 HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området

Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Biomasse - en integreret del af DKs målopfyldelse på VE- området Finn Bertelsen, Energistyrelsen Seminar har brændeovne en fremtid Det Økologiske Råd, februar 2009 Indhold Danmarks mål på klima- og VE-området

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde Juni 2010 Klima og Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde Greenpeace Juni 2010 Klima og Energi.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde Juni 21 Klima og Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde Greenpeace Juni 21 Klima og Energi.

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv

2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 2. Hurtig omstilling til vedvarende energi af dansk erhvervsliv 28/4-2014, Gunnar Boye Olesen 2.1. Opsummering Det er generelt muligt at omstille erhvervslivets

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015

Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Omstilling til vedvarende energi Hvad koster det? Gunnar Boye Olesen, november 2015 Folkelig organisa-on s-.et i 1975 med 2000 medlemmer Arbejder for oms-lling af Danmark -l bæredyg-g brug af vedvarende

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk

2 Tlf.: +45 35 300 437, e-mail: sgj@danskenergi.dk CO 2 -neutralitet i det danske energisystem Direktør Lars Aagaard 1 og Ph.d. Stine Grenaa Jensen 2 Dansk Energi, Rosenørns Allé 9, 1970 Frederiksberg C 1 Tlf.: +45 35 300 450, e-mail: laa@danskenergi.dk

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Perspektivscenarier i VPH3

Perspektivscenarier i VPH3 Perspektivscenarier i VPH3 Jesper Werling, Ea Energianalyse VPH3 kommuneforum, 2. oktober 2013 VPH3 perspektivscenarier Formålet er at belyse forskellige fjernvarmestrategiers robusthed overfor udviklingsspor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere