Nedtrapning af CO2-udslippet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nedtrapning af CO2-udslippet"

Transkript

1 Nedtrapning af CO2-udslippet Et målrettet scenarie udarbejdet for Greenpeace af Klaus Illum, ECO Consult Januar 2008

2 Indhold 1. Indledning Problemstilling og fremgangsmåde Energisystemet CO2-udslipstallene Kvantitative vækstparametre Beregningsmetoden Dokumentation Energiforbrug og VE-procenter Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Uløste problemer Kvantitative vækstfaktorer Investeringer i forsyningsanlæg og varmebesparelser i bygninger El og varme. Forbrug og produktion Udviklingen på transportområdet Brændselsforbrug og CO2-udslip Forbrug, produktion og CO2-udslip. Sammenfatning. Tabel Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Udvalgte dokumentationstabeller Tabel 6. Vindmøller og solceller Tabel 7. El-forbrug Tabel 8. Fordeling af netto-varmeforbrug på produktionsanlæg Tabel 9. Varme- og el-balanceregnskaber for 2007, 2020 og

3 1. Indledning Dette notat indeholder en fremstilling af resultaterne af beregninger udført for Greenpeace i januar 2008 med det formål at belyse, hvad det i praksis indebærer at opfylde Danmarks CO2-forpligtelse i perioden og derefter at opfylde målsætningen om formindskelse af CO2-udslippet fra det danske energisystem med 40% frem til 2020, regnet i forhold til udslippet i Det er klart at den kortsigtede forpligtelse såvel som målsætningen frem til 2020 kan opfyldes på flere forskellige måder, og at de nødvendige investeringsindsatser afhænger af væksten i energiforbrugende materiel omsætning. De her fremlagte beregningsresultater skal derfor betragtes som et udgangspunkt for en konstruktiv diskussion af de muligheder, der tegner sig for udformningen af en realistisk strategi - ikke som et endeligt forslag til en sådan strategi. Konstruktive forslag til modifikationer eller væsentligt forskellige fremgangsmåder vil være særdeles velkomne. Sådanne alternative scenarier kan gennemregnes på samme måde som det her fremlagte, og man vil således kunne sammenligne de resultater, der vil kunne opnås ved forskellige fremgangsmåder. Det skal bemærkes, at EU-kravene og de danske klimamålsætninger ikke kun omfatter CO2-udslippet, men også udslippene af andre drivhusgasser (omregnet til CO2- ækvivalenter). De her angivne CO2-nedtrapningsmål er derfor kun tilstrækkelige under forudsætning af, at udslippet af de øvrige drivhusgassser nedtrappes med de samme procenttal. Endvidere skal det bemærkes, at det her forudsættes, at der sker en tilsvarende formindskelse af udslippene fra olie- og naturgas-produktionskæderne, som ikke er medregnet i de her fremstillede beregninger. Efter den herunder følgende kortfattede beskrivelse af problemstillingen og fremgangsmåden, fremstilles beregningsresultaterne i en række kommenterede figurer og tabeller. De talstørrelser, der er afbildet i figurerne 2-6, er sammenfattet i tabel 3. Beregningerne er baseret på SESAM modellen (The Sustainable Energy Systems Analysis Model) af det danske energisystem. En kortfattet beskrivelse af SESAM-metoden findes i skriftet Kortlægning af energipolitikken teknologiske råderum ( Illum og Haaland, Greenpeace, 2006). Mere udførlige beskrivelser findes i rapporten Energiøkonomi Veje til et nyt energisystem (Illum, Udgivet af Nyhedsmagasinet Ingeniøren) og i rapporten A SESAM Model of the Nordic Energy System. Methodology and the Modelling of the Nordic Energy System. (Illum, Udgivet af Greenpeace). Disse skrifter findes på Den fuldstændige beskrivelse af SESAM-metoden og databasestrukturen findes i bogen SESAM - The Sustainable Energy Systems Analysis Model (Illum, Aalborg Universitetsforlag). 3

4 2. Problemstilling og fremgangsmåde I dette notat beskrives et scenarie for udviklingen af det danske energisystem i perioden fra 2007 til Scenariet, der har betegnelsen LF, er udvalgt af en skare af forskellige gennemregnede scenarier ud fra følgende kriterier: 1) CO2-udslippet skal i 2020 være nedbragt til 40% af 1990-udslippet, 2) Det gennemsnitlige årlige CO2-udslip i perioden skal nedbringes mest muligt, sådan at den danske reduktionsforpligtelse i disse år på 21% i f.t så vidt muligt opnås indenlands. 3) Olieforbruget skal nedtrappes, så forbruget så vidt muligt tilpasses den nedgang i den globale olieproduktion, der forventes i de kommende årtier. 4) Naturgasforbruget skal ligeledes nedtrappes så hurtigt som muligt. Det følger af 1), at også kulforbruget skal nedtrappes, fordi der ikke findes praktiske muligheder for at nedtrappe olie- og gasforbruget så hurtigt, at 1) kan opfyldes uden en kraftig formindskelse af kulforbruget. 1.1 Energisystemet Det her betragtede energisystem er sammenfaldende med det, der er omfattet af Energistyrelsens energistatistikker, bortset fra, at det ikke omfatter udenrigsflyvning og olie- og naturgasproduktionskæderne. Energiforbruget til olie- og gasindvinding i Nordsøen og i raffinaderierne er således ikke medregnet. Det er fordi, der er tale om en relativt stor sektor, hvor udviklingen af energiforbruget i de kommende år er bestemt af andre faktorer end de, der bestemmer udviklingen i energisystemet iøvrigt. Der er heller ikke medregnet eventuelle investeringer i anlæg til CO2-deponering i olie- og gasfelter. 1.2 CO2-udslipstallene Det faktiske (ikke el-eksport- og klimakorrigerede) danske CO2-udslip androg i ,7 mio. tons. Når herfra trækkes udslippet fra udenrigsflyvning (1,8 mio. tons) og fra olie/gas-produktionskæden (1,4 mio. tons) fås 49,5 mio. tons. I det her betragtede energisystem er måltallene således: målet er en formindskelse på 21% til 0,79*49,5 = 39,1 mio. tons/år i gennemsnit for de 5 år målet er en formindskelse på 40% til 0,60*49,5 = 29,7 mio. tons. Da udsvingene i den årlige el-eksport og i klimavariationer i de kommende år er ukendte, svarer de værdier, der fremkommer som resultater af scenarieberegningerne, til de for el-eksport- og klimavariationer korrigerede værdier. Det beregnede udslip i 2007 er 47,5 mio. tons. I det her betragtede scenarie opnås i en formindskelse i f.t på i gennemsnit 2,5 mio. tons/år, dvs. kun 30% af den ønskede formindskelse på 47,5-39,1 = 8,4 mio. tons/år. De resterende 70% må tilvejebringes i udlandet, ved Joint Implementation (JI), Clean Development Mechanisms (CDM) og køb af CO2-kvoter i udlandet. Kun hvis der i de kommende år sker en meget kraftigere el-besparelsesindsats, end der her er regnet med., kan vi indhente en del af de sidste 7 års CO2-nedtrapningsforsømmelser og opnå en noget større indenlandsk reduktion end de her beregnede 30%. I 2020 opfyldes målsætningen, idet der opnås en formindskelse til 29,9 mio. tons. 4

5 1.3 Kvantitative vækstparametre De kvantitative vækstparametre, der regnes med - det er vækst i el-apparatbestande, opvarmede etagearealer i bygninger, industrielle produktionsmængder samt transportmængder - har naturligvis direkte indflydelse på, hvor store investeringsindsatser, der skal til for at opfylde CO2-nedtrapningskriterierne og dermed nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug. Fortsat eksponentiel vækst på 1, 2 eller 3 procent om året vil gøre det umuligt at opfylde de ovenfor givne kriterier. Det er derfor i beregningerne forudsat, at de årlige vækstrater er aftagende, se figur Beregningsmetoden Beregningerne er baseret på en multiscenarie-database, der indeholder fysiske data for det danske energisystems bygninger, industrier og forsyningsanlæg, opdelt på 64 byer og byområder samt landsbyer og landdistrikter. Dataregistrene specificerer forholdene i 2007 samt en række alternative tidsrækkedata, der specificerer alternative udviklingsforløb frem til Idet der således kan vælges forskellige forandringsforløb på de forskellige indsatseller investeringsområder, kan en lang række forskellige scenarier for den fremtidige udvikling gennemregnes og sammenlignes. Der er således ikke tale om en teoretisk beregningsmodel, men om en model, der gør det muligt at undersøge de praktiske muligheder for på forskellig måde at opfylde givne målsætninger, udtrykt ved kriterier som de ovenfor angivne, og at sammenligne de forventelige samfundsøkonomiske besparelser og omkostninger, der knytter sig til forskellige forandringsforløb (scenarier). 1.5 Dokumentation Dokumentation af beregningsresultaternes fysiske konsistens er en absolut betingelse for, at de kan tages for gode varer som informationsgrundlag for udstikning af en energipolitisk strategi. Det skal således dokumenteres, at der år for år og under de stadigt skiftende forhold måned for måned er balance mellem henholdsvis el-produktion og el-forbrug og varmeproduktion og varmeforbrug. Endvidere skal det dokumenteres, at de forudsatte forandringer i personbilbestandens fordeling på forskellige biltyper (konventionelle, hybridbiler, elbiler) ikke er i modstrid med et realistisk tidsforløb for udskiftningen af den eksisterende bilpark. Bag de grafer, der viser de sammenfattede produktions- og forbrugsresultater (se figur 3, 4 og 6), ligger således en lang række mere eller mindre detaljerede dokumentationstabeller. Nogle eksempler er vist i tabellerne Energiforbrug og VE-procenter I den energipolitiske diskussion i Danmark og EU er bruttoenergiforbrug og nettoenergiforbrug (slutforbrug) og VE-procenter centrale størrelser. Der er tale om kalorimetriske opgørelser af energiværdien af meget forskellige ressourcer: Fossile brændsler; elektrisk kraft; halm træ og affald; varmt vand til rumopvarmnig, m.m. Det vil sige, at man måler nytteværdien af disse ressourcer ved den mængde vand, der ved direkte brug af ressourcerne (med el-dyppekogere, ved afbrænding i kedler, ved varmeveksling) kan opvarmes fra f.eks. 10 til 20 grader. Uanset at man med elektrisk kraft kan udrette andet og mere end med varmt vand; at man kan drive biler med olie og gas, men ikke direkte med halm; og at man med de forskellige brændsler kan frembringe elektrisk kraft i kraftværker, hvad man ikke kan med varmt vand fra en solfanger. 5

6 Sådanne kalorimetriske opgørelser er ikke relevante for analysen af de praktiske muligheder for at formindske CO2-udslippet og afhængigheden af olie og naturgas. Men man kan selvfølgelig lave opgørelserne, også for det her betragtede scenarie: I henhold til Energistyrelsens opgørelsesmåde defineres: Bruttoenergiforbruget som: Det samlede brændselsforbrug (incl. transport) + vindkraft + vandkraft + el fra solceller + varme fra solfangere + varmeoptag fra udeluft/jord i varmepumper (!). Nettoenergiforbruget (slutforbruget) som: El-forbruget + varmeforbruget + brændstofforbrug til transport. VE (vedvarende energibidrag) som: Vindkraft + vandkraft + el fra solceller + affald, træ, halm, biogas + varme fra solfangere + varmeoptag fra udeluft/jord i varmepumper (!). Idet dog kun det biologisk nedbrydelige affald medregnes. VE-procent defefineres som: VE/nettoenergiforbruget. For det her betragtede scenarie fås følgende tal (fra tabel 3, afsnit 8): PJ Brutto Netto VE VE-procent CO2-udslip mio. tons 47,5 42,6 36,3 29,9 16,1 Relativt til 2007 (%): Brutto Netto VE VE-procent CO2-udslip Relativt til 1990 (%) CO2- reduktion

7 Der er øjensynligt ikke nogen i almindelighed gældende sammenhæng mellem ændringerne i de her viste kalorimetrisk målte størrelser eller mellem disse størrelser og CO2-udslippet. CO2-udslippet er en kompliceret funktion af nogle helt andre kvantitative og strukturelle størrelser. En relation, der ikke lader sig udtrykke i nogen matematisk form. Derfor kan man ikke sikre opfyldelsen af et bestemt mål om CO2-formindskelse og formindskelse af afhængigheden af fossile brændsler ved at foreskrive bestemte formindskelser af brutto- og/eller nettoenergiforbruget og/eller en bestemt forøgelse af VEprocenten. En nøjere diskussion af irrationaliteten af brugen af sådanne kalorimetriske opgørelser i energipolitiske strategiformuleringer, og de faretruende fejlslutninger, der følger deraf, findes i bogen I Drivhuset - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise (Illum, Udgivet af 3F. Findes på ). Som det fremgår af nærværende notat, skal de overordnede energipolitiske målsætninger udtrykkes som mål for formindskelse af CO2-udslippet og/eller for formindskelser af forbrug af fossile brændsler. Derpå skal disse mål søges opfyldt på den mest hensigtsmæssige måde med hensyn til økologisk bæredygtighed, teknologi, samfundsøkonomi og sociale forhold. 1.7 Komparative samfundsøkonomiske vurderinger Det drejer sig om at løse en bestemt opgave - her specificeret ved de ovenfor angivne kriterier for målopfyldelse - på den økologisk, teknisk, samfundsøkonomisk og socialt mest hensigtsmæssige måde. I økonomisk henseende kalder man det least-cost planning. Man sammenligner de forventelige økonomiske konsekvenser af forskellige løsningsforslag til den samme opgave. Når der indkommer forslag til andre løsninger end den her fremlagte, kan de forventelige økonomiske konsekvenser af alternative løsninger sammenlignes indbyrdes og med den her fremlagte. Bjørn Lomborg fik i vide kredse - indtil 2006 også i VK-regeringen - tilslutning til det argument, at det vil være meget dyrt at løse opgaven, og at man derfor skal lade stå til og bruge de økonomiske ressourcer på at løse andre opgaver. Denne opfattelse medførte de syv års fodslæberi fra 2001 til i dag, hvis omkostninger vi nu skal betale. Fordi der nu ikke længere er tvivl om, at opgaven skal løses, og at løsningen er blevet dyrere på grund af de sidste års forsømmelser. Klimaforandringernes omkostninger i den globale økonomi, som vi jo er en del af, er uberegnelige, men kan bliver af en uoverstigelig størrelsesorden. Derfor er det meningsløst at sammenligne omkostningerne ved at løse klimaopgaven med omkostninger ved et business-as-usual-scenarie. For business-as-usual kan føre til katastrofe, dvs. ubetalelige omkostninger. Spørgsmålet om, hvorvidt en hurtigere nedtrapning af CO2-udslippet må forventes at blive meget dyrere end nedtrapning i en langsommere takt, er dog ikke uinteressant. Derfor er de økonomiske omkostninger her beregnet for det fremlagte LF-scenarie såvel som for et scenarie (LX), hvor CO2-nedtrapningen sker i en betydeligt langsommere takt. I afsnit 9 sammenlignes resultaterne af de to beregninger. Beregningerne er gennemført under tre forskellige forudsætninger om prisudviklingen for fossile brændsler (se tabel 4, afsnit 9). Det viser sig i alle de tre tilfælde, at de beregnede samlede omkostninger, der fremkommer i LF-scenariet, er mindre end de, der fremkommer i LX-scenariet - helt bortset fra de klimamæssige omkostninger ved den langsomme nedtrapning i LX. Det skyldes, at de mindre brændselsomkostninger i LF mere end opvejer de større investeringsomkostninger. Deraf kan man slutte, at der er sat mange penge overstyr, fordi regeringen ikke har ønsket eller ikke formået at få igangsat de krævede investeringsprogrammer på et tidligere tidspunkt. 7

8 Det fremgår af resultaterne (se figurerne i afsnit 9), at der i kraft af det store, fornyede kapitalapparat (Akkumuleret kapital i 2030 = de foretagne investeringer minus de skete afskrivninger) opnås vedvarende lave årlige omkostninger - meget lavere end i LXscenariet. Det vil sige, at investeringerne forrenter sig godt udfra en virksomhedsøkonomisk betragtning. Det skal bemærkes, at investeringer på transportområdet ikke indgår i disse beregninger. Fordi disse omkostningsvurderinger er overordentligt omfattende, og fordi omkostningerne til opbygning af en ny, moderne transportinfrastruktur, sådan som påbegyndt i LF-scenariet, skal sammenlignes med yderligere udbygning af motorveje og motorvejsbroer, sådan som det sker i LX-scenariet. Besparelserne i LF, uden transportinvesteringer, kan imidlertid dække store investeringer i modernisering af transportinfrastrukturen. 1.8 Uløste problemer De fleste af de maskiner, anlæg og teknikker, der indgår i den her beskrevne fornyelse af energisystemet, er kendte og afprøvede. Det skal imidlertid bemærkes, at det meste af den elektriske kraft, der er til rådighed for brintproduktion ved elektrolyse eller for andre former for kemisk eller elektrokemisk energiomsætning og lagring, fremkommer i vintermånederne (se tabel 9), mens forbruget af brint og elektrokemisk lagret energi i busser og biler er jævnt fordelt over året. Hvordan dette problem løses, giver denne udredning ikke svar på. Den billigste løsning vil nok bestå i el-udveksling med norske og svenske vandkraftværker, men der kan måske også i et vist omfang blive tale om elektrokemisk lagring i store vanadiumbatterier. 8

9 3. Kvantitative vækstfaktorer Figur 1. Den eksponentielle vækst fortsætter ikke. Der er ikke behov for fortsat forbrugsvækst, og ressourcegrundlaget er svindende. Det kan ikke forudses, hvornår og hvordan væksten ophører. Hvis den i de kommende år ikke bliver så kraftig, som her antaget, eller topper på et tidligere tidspunkt, kræver nedtrapningen af CO2-udslippet og tilpasningen af vores økonomi til en faldende olie- og naturgasproduktion ikke helt så store indsatser som de, der på de følgende sider kan aflæses i beskrivelsen af det her betragtede scenarie. 9

10 4. Investeringer i forsyningsanlæg og varmebesparelser i bygninger Omkostninger ialt, Hele systemet: 1000 million Dkr Ialt Nuværdi % 1) Sol, Vind, Biogas Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Koll.forsyningsanlæg Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Fjernvarmenet Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Gasledningsnet Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Individuelle kedler Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Bygningsinstallation.Ialt Invest Reinv Vedl.h Forsyningsanlægsomk. Ialt Invest Reinv Vedl.h ) Varmesbesp.omkostn. Ialt Invest Reinv Vedl.h Tabel 1. Denne tabel viser de beregnede omkostninger til de investeringer, der gennemføres i det her betragtede scenarie (LF), fordelt på de viste perioder. Endvidere vises de beregnede reinvesterings- og vedligeholdelsesomkostninger. Der investeres i: 1) Vindmøller, biogasanlæg, individuelle solfanger, kollektive solfangeranlæg. 2) Kollektive forsyningsanlæg: Naturgasfyrede og biomassefyrede kraftvarmeværker m. varmepumpeanlæg, varmelagre, elektrolyseanlæg, kedler, m.m. 3) og 4) Udbygning af fjernvarmeledningsnet og naturgasnet. 5) Individuelle kedler (de fleste nye er halm- eller træfyrede). 6) Installationer i de enkelte bygninger: Udskiftning af el-varmeradiatorer med vandbårne centralvarmeanlæg eller fjernvarme; installation af varmepumper og minikraftvarmeværker; m.m. 7) Varmebesparelser: Efterisolering, nye vinduer, varmegenvinding, m.m. El-besparelser antages opnået ved almindelig apparatudskiftning uden ekstraomkostninger. Yderst til højre er nuværdierne ved tilbagediskonteringsrente 5% p.a. angivet. Tallene i denne tabel er behæftet med stor usikkerhed. 10

11 5. El og varme. Forbrug og produktion Figur 2. Selvom antallet af forskellige el-apparater og det opvarmede etageareal stiger, sker der et fald i henholdsvis el-forbruget og varmeforbruget, fordi det gennemsnitlige el-forbrug per apparat (vægtet gennemsnit for de forskellige apparattyper) og varmeforbruget per m2 (vægtet gennemsnit for de forskellige bygningstyper) falder. 11

12 Figur 3. Nedgangen i el-forbruget i bygninger og industrier modsvares af en øget anvendelse af elektrisk kraft til drift af transportmidler, dels direkte i elektriske tog, trolleybusser og sporvogne (el til transport), dels indirekte ved kemisk energioverførsel i form af brint fremstillet ved elektrolyse og/eller ved elektrokemisk overførsel ved opladning af batterier i el-biler og hybridbiler. Anvendelse af brint i busser indebærer ikke så store omkostninger til brintdistributions- og lagringsanlæg som anvendelse i personbiler. 12

13 Figur 4. Der opnås en stor forbedring af energisystemets termodynamiske effektivitet og dermed en tilsvarende stor formindskelse af brændselsforbruget ved at erstatte varmeproduktion i naturgas- og oliekedler med varme fra kraftmaskiner (motorer) og varmepumper i kraftvarmeværker. Disse varmepumper tjener til regulering af forholdet mellem kraftvarmeværkernes el- og varmeproduktion. De igangsættes, når der er overskydende elektrisk kraft til rådighed i systemet, dvs. i perioder med meget vindkraft og stor varmeproduktion i kraftvarmeværkerne. Også udskiftningen af el-varme og kedler med stand-alone (d.e. individuelle) varmepumper giver en væsentlig effektivitetsforbedring, men giver ikke de samme el/varmereguleringsmuligheder som varmepumper i kraftvarmeværker. 13

14 6. Udviklingen på transportområdet Figur 5. Udviklingen i personbilbestanden. Hele den i 2005 eksisterende bilbestand antages at være skrottet i Det antages, at nye konventionelle bilmodeller, der opfylder EU-kravene om reduceret brændstofforbrug per kilometer, trænger ind på markedet omkring 2012, men at hybridbiler derefter hurtigt overtager størstedelen af markedet. Der regnes med, at hybridbilerne er af plug-in typen, og at de halvdelen af tiden drives af el fra deres batterier. El-biler eller eventuelt brintbiler trænger i mindre omfang ind på markedet efter Hvorvidt dette scenarie for fornyelsen af bilparken kan realiseres, afhænger af hvornår bilfabrikkerne omstiller deres produktion til mere energieffektive biler, og hvornår el-biler begynder at trænge ind på markedet. Udviklingen i fordelingen af persontransporten og godstransporten på de forskellige transportmidler er vist i nedenstående tabel 2. Fremgangsmåden ved beregning af et sådant scenarie for den fremtidige udvikling i bilbestanden er beskrevet i notatet Personbiltransporten i Danmark - ved vendepunktet. Analyse og diskussion af udviklingsmuligheder (Illum, Findes på ). 14

15 Scenarie LF Fordelingen af transportmængder på transportmidler Persontransport Transportmængde: mia. personkm LF IALT: PERSONBIL BUS SPORVOGN PERSONTOG FÆRGE FLY VAREBIL Pct. PERSONBIL BUS SPORVOGN PERSONTOG FÆRGE FLY VAREBIL Godstransport Transportmængde: mia. tonkm LF IALT: LASTVOGN GODSTOG FRAGTSKIB Pct. LASTVOGN GODSTOG FRAGTSKIB Tabel 2. På persontransportområdet sker der en forøgelse af den kollektive transports andel af den samlede transportmængde, og de første nye sporvognslinier kommer i drift omkring På godstransportområdet sker der en kraftig omlægning, så godstog og coastere i 2030 har overtaget 60% af den samlede transportmængde. I kraft af disse omlægninger samt den overfor beskrevne energieffektivisering og delvise elektrificering af personbilbestanden og elektrificering af jernbanerne opnås en formindskelse af olieforbruget til transport på 11% i 2020 og 58% i 2030 i f.t. forbruget i 2007 (se tabel 3), selvom både person- og godstransportmængderne er større end i

16 7. Brændselsforbrug og CO2-udslip Figur 6. Som det fremgår af de foregående figurer fremkommer nedtrapningen af det fossile brændselsforbrug og dermed af CO2-udslippet ved mangfoldige indsatser i alle energisystemets delsystemer. Der er komplekse samspil mellem indsatserne på de forskellige områder: elbesparelser; varmebesparelser; vindkraft; solceller; solvarme; effektivitetsforbedringer i energiomsætningssystemerne. F.eks. er behovet for varmepumper i kraftvarmeværker bestemt af udbygningen af vindkraft og solceller, el-forbruget og fjernvarmeforbruget. Og f.eks. er den formindskelse af CO2-udslippet, der opnås ved en formindskelse af fjernvarmeforbruget, afhængig af vindkraftindsatsen, el-forbruget og forsyningssystemets indretning. Fordelingen af olieforbruget på faste anlæg og transport fremgår af tabel 3. 16

17 8. Forbrug, produktion og CO2-udslip. Sammenfatning. Tabel 3. Scenarie LF El-forbrug og el-eksport PJ Transport Industrielle processer El-varme Stand-alone varmepump. Andet El til elektrolyse Eksport Ialt El-produktion PJ Vindkraft Solceller Vandkraft Industriel kraftvarme Kraftvarmeværker Kraftværker Import A-kraftværker Ialt Netto-varmeforbrug PJ Rumvarme&varmt vand Industrielle processer Ialt Varmeproduktion PJ El-varme Fra indiv.solfangere Kollektive solfangere Elektrolyseanlæg Kraftvarme-varmepumper Motorer Kedler Fra sæsonlager til V.P Stand-alone varmepump Ialt Brændselsforbrug ialt (incl. transport) Affald Halm og træ Biogas Kul Olie Naturgas Flyd.biomassebrændstof Ialt Brændselsforbrug i transportmidler PJ BENZIN DIESEL ETHANOL BRINT Ialt CO2-udslip, 10 tons 10 tons Transport Stationære anlæg Ialt

18 Forbrugsudviklingsparametre: El-apparater Index 2007= Bestandsudvikling El-forbrugsudvikling Effektivitetsfaktor Bygningsmassen Index 2007=100 Opvarmet etageareal Netto varmeforbrug Varmeforbrug pr. m Industriel produktion Index 2007= Produktionsmængder Persontransport Index 2007=100 Ialt Personbiler Offentlig transport Godstransport Index 2007=100 Ialt Vare- og lastbiler Tog og skib

19 9. Komparative samfundsøkonomiske vurderinger De samlede økonomiske omkostninger til investeringer, vedligeholdelse og drift er beregnet år for år i tre brændselsprisudviklingstilfælde (se tabel 4), såvel for LF scenariet som for et scenarie (LX), hvor der gennemføres mindre investeringer i brændselsbesparende foranstaltninger. 19

20 Tre scenarier (1, 2, 3) for den fremtidige brændselsprisudvikling: Tabel 4 Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr Dkr/GJ GASOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ BENZIN Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr GASOLIE Dkr/GJ Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr BENZIN Dkr/GJ Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Brændselprisudvikling= KUL Dkr/ton Dkr/GJ Crude oil USD/barrel USD= 5.10 Dkr DIESEL Dkr/1000 ltr Dkr/GJ GASOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ FUELOLIE Dkr/1000 ltr Dkr/GJ BENZIN Dkr/1000 ltr Dkr/GJ NATURGAS Dkr/1000 m Dkr/GJ Det ses af figurerne ovenfor og af de økonomiske omkostningsopgørelser i tabel 5 herunder, at der ikke er grund til at formode, at store investeringer i brændselsbesparende foranstaltninger medfører større samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Selv i det usandsynlige tilfælde, at råolieprisen ikke stiger til mere end $100/tønde frem til 2030, kan de mindre brændselsudgifter i LF scenariet dække merudgifterne til investeringer, vedligeholdelse og afskrivninger sammenlignet med LX scenariet. I alle tilfælde bliver de årlige driftsomkostninger i 2030 med det store, nye og mere effektive kapitalapparat i LF-scenariet væsentligt mindre end i LX-scenariet. 20

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006

Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 Kortlægning af Energipolitikkens teknologiske råderum Klaus Illum og Tarjei Haaland Juli 2006 1. Det energipolitiske beslutningsgrundlag 2. Den nye kompleksitet 3. Samspil mellem indsatser på energisystemets

Læs mere

Ombygningen af energisystemet

Ombygningen af energisystemet Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Resumé Resumé af rapporten Klima & Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde. Juni 2010 Forfatter: Klaus Illum, ECO Consult Udgivet

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet.

Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Notat august 2012 Klaus Illum Biogassen og nødvendigheden af decentralisering af el-produktionen i kraftvarmeværker. En diskussion af projektet Metansamfundet. Formålet med at investere i vindmøller er

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde Juni 2010 Klima og Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde Greenpeace Juni 2010 Klima og Energi.

Læs mere

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde

Klima & Energi. Ombygningen af energisystemet. - Problemstilling og fremgangsmåde Klima & Energi Ombygningen af energisystemet - Problemstilling og fremgangsmåde Juni 21 Klima og Energi Ombygningen af energisystemet Problemstilling og fremgangsmåde Greenpeace Juni 21 Klima og Energi.

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Strategisk energiplanlægning

Strategisk energiplanlægning Strategisk energiplanlægning Tekniske retningslinier for formålstjenlig national og kommunal planlægning Klaus Illum ECO-consult Juni 2012 Denne udredning findes på www.klausillum.dk Nedtrapning af CO2-udslippet.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel

Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel N O T AT 24. august 2015 Danmarks årlige rapportering i henhold til Energieffektivitetsdirektivet artikel 24, stk. 1 Danmark vejledende mål i henhold til artikel 3 er et absolut primært energiforbrug (bruttoenergiforbrug

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt

Energidebatten. beror på en misforståelse. Misforståelsen. Konkret og rationelt Energidebatten beror på en misforståelse Af Klaus Illum Docent (emeritus) i energiplanlægning og energisystemanalyse ECO Consult For længe siden, i 1979, skrev jeg en artikel med samme overskrift [1].

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT

ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT ADAPT: ANALYSEVÆRKTØJ FOR ET SAMFUNDSØKONOMISK EFFEKTIVT ENERGISYSTEM STATUSNOTAT December 2014 1 Indledning/sammenfatning Energinet.dk s beregningsværktøj, ADAPT, har til formål, at belyse konsekvenser

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 3/3-2015, Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi Indhold 6.1 Introduktion og opsummering...

Læs mere

Varmepumper i fjernvarmen

Varmepumper i fjernvarmen Varmepumper i fjernvarmen Niels From, PlanEnergi Varmepumper i fjernvarmen Energipolitisk Konference København, den 4. september 2014 Niels From 1 Hvorfor skal vi omstille til VE? Forsyningssikkerhed /

Læs mere

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie

Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie Danmark på nedtrapning Et målrettet energiscenarie Juli 21 Danmark på nedtrapning - Et målrettet energiscenarie Greenpeace, juli 21 Tekst: Ebbe Sønderriis Layout: Ebbe Sønderriis og Christian Uhlenfeldt

Læs mere

Fire årtier med et stabilt energiforbrug

Fire årtier med et stabilt energiforbrug Udbytte og muligheder for kommunerne i et integreret vedvarende energisystem (Smart Energy Systems) Brian Vad Mathiesen bvm@plan.aau.dk GATE 21 - BORGMESTERFORUM KØBENHAVN, APR/29 2014 SUSTAINABLE ENERGY

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Personbiltransporten i Danmark - ved vendepunktet

Personbiltransporten i Danmark - ved vendepunktet Personbiltransporten i Danmark - ved vendepunktet Analyse og diskussion af udviklingsmuligheder Et oplæg til en kvalificeret transportpolitisk debat Klaus Illum Maj 2007 Indhold: Lettere sagt... Kort om

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi

6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 6. Samlede scenarier for en hurtig omstilling til vedvarende energi 21/1-2015, Gunnar Boye Olesen 6.1 Introduktion og opsummering Det er muligt at omstille

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark

3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision 3. Omstilling til et bæredygtigt transportsystem i Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi,25/3 2015 Indhold 3.1. Indledning... 1 3.2. Persontransport...

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014

Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Den 29. april 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats 2014 Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas, fjernvarme og olie har samlet indberettet energi på 9,2 PJ i 2014. Dette

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi

NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi NOTAT 25. juni 2007 J.nr. Ref. mis Energianvendelse & - økonomi Side 1/5 Eldrevne varmepumper til individuel opvarmning Varmepumper er i dag i mange tilfælde en privatøkonomisk rentabel investering. Ikke

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet

Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Hvorfor Vores energi kan løbe ud i sandet Den nationale energipolitik og de kommunale strategier Eksempel: Energibyen Skive Reference til regeringens energipolitiske oplæg Vores energi, november 2011 Klaus

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

DANMARK 2025, 2035 OG 2050

DANMARK 2025, 2035 OG 2050 DANMARK 225, 235 OG 25 STATUSNOTAT November 214 1/12 1. Indledning... 3 2. Energinet.dk's hovedkonklusioner... 4 3. Analyseresultater på vindsporet... 7 3.1 Elproduktionen... 8 3.2 Varmeproduktionen...

Læs mere

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28.

Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. Diskussion af Klimakommissionens rapport: Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionen, 28. september 2010 Af Klaus Illum, ECO Consult Oktober 2010 Der er tale

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere