Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmark på nedtrapning. Et målrettet energiscenarie"

Transkript

1 Danmark på nedtrapning Et målrettet energiscenarie Juli 21

2 Danmark på nedtrapning - Et målrettet energiscenarie Greenpeace, juli 21 Tekst: Ebbe Sønderriis Layout: Ebbe Sønderriis og Christian Uhlenfeldt Redaktion: Jon Burgwald og Tarjei Haaland Tegninger: Palle Schmidt ISBN no Download: Danmark på nedtrapning Et målrettet scenarie er en beskrivelse af det i rapporten Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet problemstilling og fremgangsmåde fremstillede scenarie for ombygningen af det danske energisystem. Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet problemstilling og fremgangsmåde, Greenpeace juni 21: Klima og Energi. Ombygningen af energisystemet Resumé, Greenpeace juni 21: Greenpeace Nordic/København Bredgade 2, 126 København K Tlf: Mail: Energienheder: 1 Joule = 1 Ws (1 watt i et sekund) 1 PJ (Petajoule) = 115 joule (en billiard joule) 1 TWh = 19 kwh (en milliard kilowatttimer) = 3,6 PJ 1 tønde (barrel) olie = 158 liter

3 Indhold Danmark kan igen blive et foregangsland 4 Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde 8 Afdæmpet vækst faldende energiforbrug 1 SESAM lukker op 12 Fremtidens energisystem skal skabes nu 14 Scenariet: En effektiv nedtrapning 16 Samfundsøkonomisk giver det overskud 2 No. 1 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG 3

4 1. Danmark kan igen blive et foregangsland Hidtil er det gået Hidtil alt er for det langsomt gået alt med for langsomt at begrænse med udledningen af drivhusgasser se udledningen i Danmark. af drivhusgasser Men vi kan nå i Danmark. det endnu: Men at begræn- Hvis vi begynder vi kan straks, nå det kan endnu: udledningerne Hvis vi begynder af CO2 fra straks, fossile kan udledningerne af CO brændsler (kul, olie og naturgas) være 2 fra fossile brændsler (kul, nedtrappet med 46 olie og naturgas) være nedtrappet med 46 procent procent i år 22 og 73 procent i år 23, sammenlignet med i år 22 og 73 procent i år 23, sammenlignet niveauet i 199. med niveauet i 199. Teknisk er det Teknisk muligt. er Det det viser muligt. det energiscenarie, Det viser det energiscenarie, følgende. som Men er beskrevet opgaven er i det stor. følgende. Den kalder Men som er beskrevet i det på stærk vilje opgaven og politisk er handlekraft. stor. Den kalder Hvis på den stærk lykkes, vilje vil og det politisk handlekraft. både gavne klimaet og bringe Hvis Danmark den lykkes, godt på vil vej det mod både gavne klimaet og bringe Danmark godt på vej uafhængighed af importeret fossilt brændsel. Danmark kan mod uafhængighed af importeret fossilt brændsel. forbedre sin forsyningssikkerhed og økonomi og på ny blive Danmark kan forbedre sin forsyningssikkerhed og et foregangsland. økonomi Med eksemplets og på ny blive magt et kan foregangsland. vi være med Med til at vise vej mod eksemplets en ambitiøs magt og kan fair international vi være med klimaaftale. til at vise vej Nogle af de løsninger, mod en ambitiøs vi udvikler, og kan fair international eksporteres til klimaaftale. resten af verden. Nogle af de løsninger, vi udvikler, kan eksporteres til resten af verden. For at nå målet skal der investeres mange milliarder ekstra i For at nå målet skal der investeres mange milliarder ekstra i omstilling af energisystemet. Det er omstilling af energisystemet. Det er dyrt og krævende. Men det bliver endnu dyrt dyrere og krævende. at lade være. Men det Det bliver viser en endnu sammenligning med et forløb, lade være. hvor Det investeringerne viser en sammenligning er meget mindre med og et dyrere at CO2-udledningerne forløb, tilsvarende hvor investeringerne større. er meget mindre og CO 2-udledningerne tilsvarende større. Der er udsigt til stærkt stigende oliepriser i de kommende år. På verdensplan Der er tager udsigt produktionen til stærkt stigende fra billige oliepriser oliefelter i de kommende år. På verdensplan tager produktionen fra billige oliefelter af, mens efterspørgselen af, mens efterspørgselen vokser. Det smitter af på de øvrige energipriser. Med en høj pris viser beregningerne, at de sparede udgifter Med til køb en af høj brændsel pris viser bliver beregningerne, 6 procent større at de spare- end vokser. Det smitter af på de øvrige energipriser. de ekstra omkostninger de udgifter (investeringer, til køb af brændsel drift, vedligeholdelse bliver 6 procent og afskrivninger), større der end skal de til ekstra for at omkostninger realisere den beskrevne (investeringer, omstilling af energisystenmet. drift, vedligeholdelse Hvis energipriserne og afskrivninger), kun der stiger skal halvt så meget, til for er der at realisere alligevel den samfundsøkonomisk beskrevne omstilling fordel af ved at gennemføre energisystenmet. scenariet. Hvis energipriserne kun stiger Investeringer i transportsektoren er holdt uden for sammenligningen, da de kun kan vurderes på grundlag af konkrete anlægsprojekter. Men beregningerne viser, at der er samfundsøkonomisk overskud til at foretage dem. Der skal investeres mere i jernbaner og tog, sporvognslinjer og sporvogne, havne 4 Danmark kan igen blive et foregangsland 4 Det kan lade sig gøre CO 2 -udledningerne fra skorstene og udstødningsrør kan sænkes ved ændringer i hele energisystemet Millioner tons CO 2 -udledninger fra faste anlæg CO 2 -udledninger fra transport Det kan betale sig Store investeringer er nødvendige. Men pengene tjenes ind ved mindre brug af brændsel i fremtiden Milliarder kroner % 73% Greenpeace-scenarie Scenarie med lave ambitioner Investeringer Drift, vedligeholdelse og afskrivninger Brændselsudgifter, høj pris Besparelserne bliver større end de ekstra omkostninger, også hvis priserne på olie, kul og gas imod forventning kun stiger moderat. En del af det samfundsmæssige overskud anvendes til transportinvesteringer.

5 halvt sammenligning så meget, er af der scenariet alligevel med en et samfundsøkonomisk investeringerne fordel ved er at meget gennemføre mindre og scenariet. CO 2-udled- forløb, hvor ningerne tilsvarende større. Investeringer i transportsektoren er holdt uden for sammenligningen, Investeringer i transportsektoren da de kun kan vurderes holdt uden på for grundlag sammenligningen, af konkrete da anlægsprojekter. de kun kan vurderes Men på beregningerne grundlag af konkrete viser, at der anlægsprojekter. er samfundsøkonomisk Men beregningerne til at viser, foretage at der dem. er samfundsøkonomisk Der skal investeres overskud og skibe men mere overskud mindre i jernbaner i til veje, at foretage broer, og tog, personbiler dem. sporvognslinjer Der skal og lastbiler. investeres og sporvogne, mere at biler i havne jernbaner bliver og dyrere skibe og tog, i anskaffelse, men sporvognslinjer mindre men i veje, billigere og broer, spor- i Det er sandsynligt, drift. Udviklingen personbiler vogne, kan havne fremmes og og lastbiler. skibe ved omlægning Det men er mindre sandsynligt, af afgifterne. i veje, at broer, biler bliver personbiler dyrere og i anskaffelse, lastbiler. Det men er sandsynligt, billigere i drift. at biler Scenariet er gennemregnet Udviklingen bliver dyrere kan i anskaffelse, på fremmes en model ved men af det omlægning billigere i drift. danske energisystem. Målet gifterne. at opnå CO2-reduktionerne uden unødige af afgifterne. Udviklingen kan fremmes ved omlægning af af- omkostninger Scenariet og uden er spild gennemregnet af ressourcer. på Beregningerne en model af det viser, at de skiftende danske Scenariet energisystem. behov er gennemtænkt for energi Målet kan og er tilfredsstilles gennemregnet at opnå COpå 2-reduktionerne model af døgnet af uden det og danske unødige året, energisystem. selv omkostninger meget Målsætningen af og energien uden på en alle tidspunkter kommer fra kilder, spild at opnå der af ressourcer. bogstavelig CO 2-reduktionerne Beregningerne talt varierer uden som viser, unødige vinden at omkostninger behov og for uden energi spild kan af tilfredsstilles ressourcer. Beregnin- på alle skiftende blæser. tidspunkter gerne viser, af at døgnet de skiftende og året, behov selv for om energi meget kan af energien tilfredsstilles kommer på alle fra tidspunkter kilder, der bogstavelig af døgnet og talt året, Det vil være en fordel at samarbejde med nabolandene. Men varierer selv om som meget vinden af energien blæser. kommer fra kilder, der scenariet viser, bogstavelig at Danmark talt godt varierer kan gennemføre som vinden blæser. de nødvendige forandringer Det vil alene. være en fordel at samarbejde med nabolandene. Det vil være Men en scenariet fordel at viser, samarbejde at Danmark med godt nabolandene. og gennemføre søfart Men er scenariet ikke de nødvendige medtaget. viser, at Olie- Danmark forandringer og gasud- godt ale- Udenrigsflyvning kan vinding, raffinaderier ne. kan gennemføre mv. er heller de nødvendige ikke taget med. forandringer Landbrugets energiforbrug er med, men ikke udledningen af driv- alene. Udenrigs flyvning og søfart er ikke medtaget. husgasser fra Udenrigs-flyvning Olie- og gasudvinding, husdyrhold og jordbrug. og -søfart raffinaderier I scenariet ikke medtaget. mv. er heller er der kun Olieikke taget og gasudvinding, med, da reduktionen raffinaderier hænger mv. sammen er heller brugt teknologier som i dag er fuldt udviklede. Dyre, risikable ikke med taget de svindende med. Landbrugets ressourcer energiforbrug i undergrunden. er og ikke bæredygtige med, Landbrugets men teknologier ikke energiforbrug udledningen som atomkraft er af med, drivhusgasser og men lagring ikke af fra udledningen er ikke af CO2 i undergrunden husdyrhold og drivhusgasser jordbrug. medtaget. I Af scenariet fra beregningstekniske husdyrhold der kun og grunde er der brugt jordbrug. taget teknologier udgangspunkt I scenariet som er i i tal der dag for kun er 27. fuldt brugt udviklede. teknologier Dyre, som i risikable dag er fuldt og ikke udviklede. bæredygtige Kostbare teknologier og risikable teknologier Det endelige som forbrug atomkraft som af energi og begrænses lagring atomkraft af CO og lagring ved 2 i adfærdsændringer, der dæmper undergrunden undergrunden af CO 2 i ikke medtaget. er væksten, Af ikke og beregningstekniske medtaget. Af beregningstekniske ved at forbedre energieffektiviteten. På for langt 27. de fleste områder kan nye elektriske grunde er der taget grunde udgangspunkt er der taget i tal for udgangspunkt 27. i tal apparater yde det samme med mindre energiforbrug. Behovet Det endelige forbrug af energi begrænses ved adfærdsændringer, for energi til opvarmning Det endelige og forbrug drift der af dæmper af bygninger energi væksten, begrænses og ved ved ved adfærdsændringer, at grundige renoveringer forbedre energieffektiviteten. af deres der isolering, dæmper ventilation På væksten, langt de og og fleste varmeanlæg. I nybyggeriet områder ved at forbedre kan kan effektiviteten. og nye skal elektriske man På komme langt apparater de tæt fleste på yde det områder det helt CO2- neutrale samme kan nye hus. med elektriske mindre apparater energiforbrug. yde det Behovet samme for med energi mindre til energiforbrug. opvarmning og Behovet drift af for bygninger energi til begrænses opvarmning Transport med personbil ved og og grundige drift af bygninger lastbil begrænses renoveringer begrænses til fordel af deres ved for isolering, ventilation og varmeanlæg. I nybyggeriet grundige renoveringer af deres isolation, ventilation bane og og varmeanlæg. skib. På grund I nybyggeriet af effektiviseringerne kan man kollektiv trafik, kan og skal man komme tæt på det helt CO 2- og de mange komme vindmøller tæt vil på der det være helt CO strøm til at drive en stor neutrale hus. 2-neutrale hus. del af transportmidlerne med el og brint i stedet for benzin og diesel. Elektriske biler, tog, busser og sporvogne udnytter energien bedre end køretøjer med forbrændingsmotor. 5 3 Den fossile afhængighed tager af Forbruget af kul og olie falder mest Brændværdi, petajoule PJ Naturgas 1 5 Kul Olie Olie Naturgas Naturgas Vind og sol vinder frem Vindkraften dækker halvdelen af elforsyningen i 23, Biomasse solceller bruges dækker fem med procent. måde Elproduktion, Halm, træ og organisk milliarder affald kwh udnyttes hovedsageligt til 2kombineret produktion af el og varme Brændværdi, 15 PJ El fra vindmøller El fra solceller Biomasse bruges med måde Affald Halm og træ Biogas Halm, træ og organisk affald udnyttes til kombineret produktion Vind og af sol el og vinder varme frem Vindkraften dækker halvdelen af elforsyningen i Brændværdi, petajoule 23, solceller dækker fem procent. 1 Elproduktion, TWh Affald Halm 22 og træ Biogas 23 El fra vindmøller El fra solceller 5

6 ses til grund ller vil nsnzin orvoged alvdegas er næned til j ned. en bevarme ingerioethaedbryi, men r, og en til ndelfyr) eommenatur- isole- ratur i i fjerne unnergi- e opå s i færre e reog t på rne til vars el- 6 Kølevand udnyttes til opvarmning Kraftvarmeværkerne leverer halvdelen af varmen. Både bygninger og ledninger taber mindre varme. Varmeydelse netto, PJ PJ 2 1 Oliefyr på teknisk museum Uden for fjernvarmeområderne udfases opvarmning fra olie og naturgas i fyr og kedler Varmeydelse netto, PJ Olie Naturgas Fjernvarme Ledningstab fjernvarme Mini-kraftvarme (naturgas) Individuelle varmepumper Træ og halm i individuelle fyr I det nye energisystem dækker vindkraft halvdelen af elproduktionen. Også solceller og biogas bidrager til produktionen af el. Brug af kul er næsten hørt op i 23. Olieforbruget er skåret ned til en fjerdedel. Forbruget af naturgas er på vej ned. Biomasse (halm, træ og organisk affald) er en begrænset ressource. Ved at anvende den som brændsel i kombineret produktion af el og varme opnås den største reduktion af CO2-udledningerne. Derfor bruges der i scenariet hverken bioethanol eller biodiesel til transport. Biologisk nedbrydeligt affald regnes som vedvarende energi, men affaldsforbrænding er et spild af ressourcer, og nedtrappes derfor. De kraftværker, der ikke udnytter kølevarmen til fjernvarme, tages gradvist ud af drift. Anvendelsen af kedler og fyr (først og fremmest oliefyr) trappes ned. Bygninger uden for fjernvarmeområderne opvarmes i stigende grad med varmepumper og i naturgasområderne med små naturgasfyrede kraftvarmeenheder. Efterhånden som bygningerne bliver bedre isoleret, kan de varmes op med en lavere temperatur i radiatorerne. Derfor sænkes temperaturen i fjernvarmevandet. Det giver mindre tab af varme undervejs fra værk til forbruger og mindre energiforbrug på værket. For at klare elforsyningen på vindstille dage opretholdes en vis men aftagende kapacitet på kraftvarmeværkerne. Og værkerne benyttes i færre timer, efterhånden som der kommer mere strøm fra vindkraft og solceller. Store varmepumper på kraftvarmeværkerne regulerer forholdet mellem produktion af el og varme. Når der er overskud af el i systemet på kolde og blæsende dage slår man pumperne til og sparer brændsel. En stigende del af fjernvarmen kommer fra disse varmepumper. Deres elforbrug formindskes, når temperaturen i fjernvarmevandet sænkes. Geotermisk energi udnyttes i områder, hvor der i forvejen er fjernvarmenet. Når temperaturen i det geotermiske anlæg ikke er høj nok, hæves den med varmepumper.

7 forbrug formindskes, når temperaturen i fjernvarmevandet sænkes. Geotermisk energi udnyttes i områder, hvor der i forvejen er fjernvarmenet. Når temperaturen i det geotermiske anlæg ikke er høj nok, hæves den med varmepumper. Varmepumper Varmepumper og solfangere og i de solfangere enkelte bygninger i de enkelte bidrager bygninger bidrager også til også til opvarmningen. opvarmningen. Anlæg til fremstilling Anlæg til af fremstilling brint ved elektrolyse af brint ved udnytter elektrolyse en del udnytter af strøm en fra del vindmøller af overskuddet og bidrager af strøm til fra at formind- vindmøl- af overskuddet ske forbruget ler af og olieprodukter bidrager til i at transportmidlerne. formindske forbruget Brint af kan olieprodukter i transportmidlerne. Brint kan anvendes anvendes til tunge transportmidler, f.eks. busser og skibe. Der til tunge transportmidler, f.eks. busser og skibe. kan også opstå Der andre kan også muligheder. opstå andre Det muligheder. afhænger af Det fremtidens afhænger af fremtidens batterier udvikling og af andre brændselsceller, teknologier til udvikling af brændselsceller, lagring af elektrisk batterier energi. og andre teknologier til lagring af elektrisk energi. For klimaet vil det også være en god løsning at udveksle mere el med Norge For og klimaet Sverige. vil De det kan også være tilbageholde en god løsning vandkraft, der kan bruges, når der ikke er vind. Som det nordiske at udveksle mere el med Norge og Sverige. De kan så tilbageholde vandkraft, der kan bruges, når der elmarked fungerer i dag, vil det dog betyde, at Danmark skal ikke er vind. Som det nordiske elmarked fungerer sælge el billigt i dag, og købe vil det dyrt. dog I stedet betyde, burde at Danmark udvekslingen skal sælge med el nabolandene billigt være og bestemt købe dyrt. af den I stedet marginale burde pris udvekslingen på el fra et kulfyret kraftværk med nabolandene med tillæg være af en bestemt forholdsvis af den høj marginale pris på CO2-kvoter. pris på el fra et kulfyret kraftværk med tillæg af en forholdsvis høj pris på CO 2-kvoter. Scenariets forandringer af det danske energisystem hænger Scenariets forandringer af det danske energisystem hænger indbyrdes sammen. Størrelsen af indbyrdes sammen. Størrelsen af investeringerne og takten i forandringerne er bestemt af ønsket om at opnå CO2-reduktionen på stemt en effektiv af ønsket måde, om uden at opnå unødige CO 2-reduktionen omkostninger. på en investeringerne og takten i forandringerne er be- Andelen af vedvarende effektiv måde, energi uden i forhold unødige til summen omkostninger. af alle former for endeligt len energiforbrug af vedvarende kan energi ikke i forhold bruges som til summen målestok. af Ande- For eksempel alle kan former man godt for endeligt forøge antallet energiforbrug af vindmøller kan ikke eller formindske forbruget bruges som af fjernvarme målestok. For uden eksempel at sænke kan forbruget man godt af kulkraft. I begge forøge tilfælde antallet får af vindmøller man en højere eller VEformindske andel, uden forbruget af fjernvarme uden at sænke forbruget af at det gavner klimaet. kulkraft. I begge tilfælde får man en højere VEandel, uden at det gavner klimaet. Af hensyn til sammenligningen med andre forslag er VEandelen dog Af alligevel hensyn beregnet til sammenligningen med den metode, med som andre EU forslag og den danske Energistyrelse VE-andelen anvender. dog alligevel Det beregnet endelige med energiforbrug falder med metode, 38 procent som EU og og brugen den danske af vedvarende Energistyrelse energi den fordobles. VE-andelen anvender. stiger Det endelige til 34 procent energiforbrug i år 22 falder og 52 med 38 procent og brugen af vedvarende energi fordobles. VE-andelen stiger til 34 procent i år 22 og 52 procent i år 23. procent i år 23. Energiforbrug i transportsektoren Væksten dæmpes og el erstatter fossilt brændstof Persontransport, millioner personkilometer Godstransport, millioner tonkilometer Lastbiler Tog og skib Brændstofforbrug, PJ 1 Elforbrug, TWh Biler Baner og busser Benzin Diesel Brint Eldrevne transportmidler er langt mere effektive end transportmidler med forbrændingsmotor Andel af vedvarende energi Beregnet efter EU s og Energistyrelsens metode Brændværdi, PJ % 34% 52% Endeligt forbrug Netto vedvarende energi 7 7

8 2. Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde FN s klimarapport FN s fra klimarapport 27 var alarmerende. fra 27 var alarmerende. Mange mennesker ændrede ge mennesker mening, mange ændrede regeringer mening, erklærede, mange regeringer at de Man- ville ændre politik, erklærede, mange at virksomhedsledere de ville ændre politik, brugte mange store virksomhedsledere ord om en grøn revolution. Men udledningerne? brugte store ord De om stiger en grøn stadig. revolution. Men udledningerne? De stiger stadig. Og Og klimaet? Det hører ikke, hvad vi siger. Det reagerer på det, klimaet? Det hører ikke, hvad vi siger. Det reagerer på det, vi vi gør. gør. 8 Klimakrisen: Der er ingen tid at spilde Jordens klima er under pres Atmosfærens indhold af CO 2 er steget mere end de naturlige udsving i 8. år CO 2 -koncentration (milliontedele) FN-rapporten FN-rapporten bygger på det, bygger man vidste på det, i 26. man vidste Nyere i viden 26. viser, at klimaet Nyere reagerer viden endnu viser, stærkere at klimaet end reagerer dengang endnu antaget For eksempel stærkere har end det overrasket dengang antaget. mange For forskere, eksempel at isen har på Grønland smelter det overrasket langt hurtigere mange forskere, end ventet. at isen Risikoen på Grønland smelter langt hurtigere end ventet. Risikoen for, 25 at klimaforandringerne løber løbsk, er rykket nærmere. for, at klimaforandringerne løber løbsk, er rykket 2 nærmere. CO2 og andre drivhusgasser holder på varmen, så Jordens 15 klima kommer CO ud 2 og af balance. andre drivhusgasser Isen smelter, holder havene på stiger, varmen, så år siden klimabælterne Jordens flytter sig, klima og kommer økosystemer ud af forandres balance. Isen brat. smelter, På Vi kender atmosfærens indhold af CO grund af den havene ekstra energi stiger, i klimabælterne klimasystemet, flytter bliver sig, vejret og mere økosystemer oversvømmelser, forandres brat. længere På grund tørkeperioder, af den ekstra 2 fra små luftbobler i borekerner af fortidens indlandsis. Koncentrationen er steget hver gang klimaet blev varmere ekstremt: Værre stærkere hedebølger energi i klimasystemet, og kraftigere storme bliver er vejret nogle mere af konsekvenserne. steget dobbelt så meget til. ekstremt: efter en istid. Men i nyere tid er koncentrationen Værre oversvømmelser, længere tørkeperioder, stærkere hedebølger og kraftigere storme er nogle af konsekvenserne. Selvforstærkende mekanismer forstærker den globale opvarmning. Største CO 2 -stigning fra 195 For eksempel opsuger mørkt havvand langt mere Atmosfærens CO Selvforstærkende mekanismer forstærker den globale hvide opvarmning. is. Tundraen For i eksempel Sibirien og opsuger Alaska mørkt rummer 2 -indhold er forøget i takt med menneskets forbrænding af kul, olie og naturgas varme end den store mængder havvand metan, langt som mere udledes varme når end tundraen den hvide tør. Visse is. Tundraen CO 2 -koncentration (milliontedele) havbunden i Sibirien er endnu og Alaska mere rummer metan bundet store mængder i fros- steder under 38 metan, som udledes når tundraen tør. Visse steder sen tilstand; det vil blive udledt hvis havvandet bliver ret meget 36 under havbunden er endnu mere metan bundet i varmere. Regnskov, der tørrer ud, vil frigøre store mængder frossen tilstand; det vil blive udledt hvis havvandet bliver 34 CO2. Nedsmeltning af indlandsis ret meget varmere. er også en Regnskov, selvforstærkende der tørrer 32 proces. ud, vil frigøre store mængder CO 2. Nedsmeltning af indlandsis er også en selvforstærkende proces. 3 De positive virkninger af klimaets forandringer (f.eks. milde 28 vintre og bedre De udbytte positive af virkninger planteavl) af findes klimaets især forandringer i de kølige, tempererede (f.eks. lande, milde hvor størstedelen vintre og bedre af de udbytte økonomisk af planteavl) velstillede mennesker bor. De negative virkninger er værst for de og cdiac.ornl.gov/trends/co2/lawdome.html Kilder:www.ncdc.noaa.gov, findes især i de kølige, tempererede lande, hvor fattige, der ikke har så meget at stå imod med. 8 Jordens middeltemperatur er allerede steget,8 grader i forhold til 18-tallet, og en yderligere opvarmning på ca.,6 grader vil finde sted på grund af de drivhusgasser, vi allerede 4

9 størstedelen af de økonomisk velstillede mennesker bor. De negative virkninger er værst for de fattige, der ikke har så meget at stå imod med. Jordens middeltemperatur er allerede steget,8 grader i forhold til 18-tallet, og en yderligere opvarmning på ca.,6 grader vil finde sted på grund af de drivhusgasser, vi allerede har sluppet har sluppet løs løs i i atmosfæren. Dertil Dertil kommer kommer virkningen virkningen af af de de drivhusgasser, drivhusgasser, der udledes fra der nu udledes af. fra nu af. De fleste lande De har fleste nu tilsluttet lande har sig nu to-graders tilsluttet sig målet: to-graders Den globale opvarmning let: Den skal globale holdes under opvarmning to grader skal i forhold holdes til under det to må- grader i forhold til det førindustrielle niveau. Målet er bekræftet af de økonomiske stormagter (G2) førindustrielle niveau. Målet er bekræftet af de økonomiske stormagter (G2) og klimakonferencen COP15 i København og klimakonferencen COP15 i København Hvis den Hvis målsætning den målsætning skal nås, skal skal nås, stigningen skal stigningen i de globale udledninger globale vendes udledninger til et fald i vendes løbet af til de et kommende fald i løbet af fem de i de til ti år. Derefter kommende skal kurven fem bringes til ti år. til Derefter at falde brat. skal kurven bringes til at falde brat. Men udviklingslandene har brug for større energiforsyning, især til de fattige. Men Samtidig udviklingslandene har de dårligt har råd brug til for at investere større energiforsyning, især til de fattige. Samtidig har de dårligt råd til at investere i den bedst tilgængelige, i den bedst tilgængelige, bæredygtige teknologi. Derfor må de rigeste og ældste industrilande gå i spidsen sådan som bæredygtige teknologi. Derfor må de rigeste og både FN s Klimakonvention, ældste industrilande Baliaftalen gå i spidsen og almindelig sådan anstændighed kræver. både FN s Klimakonvention, Bali-aftalen og al- som mindelig anstændighed kræver. Greenpeace arbejder for en reduktion af danske udledninger af CO2 og andre Greenpeace drivhusgasser arbejder på for mindst en reduktion 4 procent af danske frem til år 22 og mindst udledninger 7 procent af CO i år 2 og 23, andre sammenlignet drivhusgasser med på mindst 4 procent frem til år 22 og mindst procent i år 23, sammenlignet med procents reduktion 4 procents i år reduktion 22 er også i år 22 kravet er til også i-landene kravet fra til i- de fleste udviklingslande landene fra i de de fleste internationale udviklingslande klimaforhandlinger. i de internationale godt eksempel klimaforhandlinger. kan Danmark Ved derfor at vise være et godt med Ved at vise et til at bane vej eksempel for en forpligtende, kan Danmark tilstrækkelig derfor være og retfærdig med til at bane vej for en forpligtende, tilstrækkelig og retfær- international klimaaftale. dig international klimaaftale. Det kræver en langt mere ambitiøs og målrettet energipolitik Det kræver en langt mere ambitiøs og målrettet end den, regeringen energipolitik har ført end i de den, seneste regeringen ni år. De har teknologier ført i de seneste ni vi år. bliver De teknologier nødt til at udvikle og systemløsninger, for at nå målet, vi og systemløsninger, kan gøre gavn bliver i resten nødt af til verden: at udvikle Som for figuren at nå til målet, højre kan viser, gøre skal alle lande, gavn også i resten udviklingslandene, af verden: Som hurtigt figuren i gang til højre med viser, at afvikle forbruget skal alle af kul, lande, olie også naturgas, udviklingslandene, satse massivt hurtigt på i energieffektivisering gang med og forsyne at afvikle deres forbruget befolkninger af kul, olie med og vedvarende energiløsninger. naturgas, satse massivt på energieffektivisering og forsyne deres befolkninger med vedvarende energiløsninger. Varmen kan ikke slippe væk Balancen er brudt. Vejret bliver mere ekstremt og der er risiko for selvforstærkende klimaforandringer Temperaturstigning Celsius,8,6,4,2, -, Jordens middeltemperatur ved overfladen svinger op og ned. Den er steget,8 grader siden 18-tallet. Især efter 195 er sammenhængen med menneskets udledning af drivhusgasser tydelig. Kilder: metoffice.gov.uk, ncdc.noaa.gov, data.giss.nasa.gov Kurverne skal vendes Hvis opvarmningen skal holdes under 2 grader, er der et snævert råderum for udledning af mere CO 2 Milliarder tons CO Rige lande Globalt Verdens samlede udledninger af CO 2 fra forbrænding af kul, olie og naturgas (øverst) og udledningerne fra de rige lande (nederst). Hvis de globale udledninger begrænses til 1. milliarder tons fra år 2 til 25 (øverste punkterede linje), er der 75 procents chance for at undgå en global opvarmning på mere end to grader. Jo senere kurven vendes, jo stejlere skal den gå nedad. Men verdens befolkning vokser, og mange fattige har ikke engang elektrisk lys. De rige lande udleder langt mere CO 2 pr. indbygger end resten af verdens lande. I figuren ovenfor begrænser de rige lande deres udledninger med 4 procent i år 22. Derved får de andre lande mulighed for at øge udledningerne en smule. Men også de skal hurtigt bremse op. I 23 er udledningen pr. indbygger i alle lande lidt over 2 tons. Rige lande er her defineret som lande der ikke er med på OECD s liste over mulige modtagere af udviklingsbistand, DAC-listen Kilder: cdiac.ornl.gov, eia.doe.gov, pbl.nl, un.org/esa/population Malte Meinshausen et al: Nature 458, 3 april

10 3. Afdæmpet vækst faldende energiforbrug Hvis man sparer Hvis på man energien sparer og på bruger energien den og effektivt, bruger den er det effektivt, er at det afkoble i princippet energiforbruget muligt at fra afkoble den økono- energi- i princippet muligt miske vækst. forbruget Og ved at fra bruge den økonomiske vedvarende vækst. energi, Og kan ved man at afkoble CO2-udledningerne bruge vedvarende fra energi, energiforbruget. kan man afkoble Men hvis CO 2- udledningerne fra energiforbruget. Men hvis man man hele tiden anskaffer flere apparater og større boliger og hele tiden anskaffer flere apparater og større boliger og kører mere i bil, bliver de samlede udled- kører mere i bil, bliver de samlede udledninger ikke mindre. 14 ninger ikke mindre. 12 I dette scenarie er der regnet med en vis vækst. Men det antages, at væksten I dette i scenarie det energikrævende er der regnet forbrug med en efterhånden vis vækst. 1 bliver mindre. Men Det det gælder antages, både at brugen væksten af i elektriske det energikrævende apparater, 8 bygninger og forbrug transportmidler. efterhånden bliver mindre. Det gælder 6 både brugen af elektriske apparater, bygninger og transportmidler. 4 Mængden af elektriske apparater og andet elektrisk udstyr antages at stige 3 procent i gennemsnit for husholdninger, 2 Mængden af elektriske apparater og andet elektrisk erhverv. udstyr Alligevel antages vil at deres stige 3 forbrug procent af i el gennem- falde, institutioner og efterhånden snit som for de husholdninger, gamle apparater institutioner skiftes ud med og erhverv. nye, der er mere effektive. Alligevel Der er vil ikke deres regnet forbrug med af nye el falde, teknologiske efterhånden gennembrud. som Men de det gamle er nødvendigt apparater skiftes at skærpe ud med gældende nye, der er energikrav og mere støtte effektive. udbredelsen Der er af ikke det regnet mest effektive med nye udstyr teknologiske gennembrud. Men det er nødvendigt at med økonomiske incitamenter. skærpe gældende energikrav og støtte udbredelsen af det mest effektive udstyr med økonomiske Arealet af opvarmede incitamenter. rum, både i boliger og erhverv, vokser 12 procent. Men varmeforbruget falder langt mere. Det skyldes, at der Arealet i dette af scenarie opvarmede satses rum, stærkt både på i boliger at forbedre og erhverv, både vokser i nye 12 og procent. gamle Men bygninger. varmeforbruget Nye bygnin- energistandarden ger kan i dag falder bygges langt sådan, mere. at Det de næsten skyldes, ikke at der behøver i dette at scenarie satses Derfor stærkt er på bygningsreglementet at forbedre energistandarden strammet få 12 tilført energi udefra. både i nye og gamle bygninger. Nye bygninger 1 og det kan med fordel strammes yderligere. Men det, der kan i dag bygges sådan, at de næsten ikke behøver tæller mest, er renovering af de gamle bygninger. I scenariet at få tilført energi udefra. Derfor er bygningsreglementet med store strammet investeringer og det i bedre kan med isolering fordel og var- 8 er der regnet meanlæg, varmegenvinding og udnyttelse af solindstrålingen i 6 strammes yderligere. Men det, der tæller mest, er de eksisterende renovering boliger og af de bygninger. gamle bygninger. Grundig energirenovering kan betale der sig. regnet Men med der store er mange investeringer barrierer i at bedre overvinde. isole- I scenariet er 4 ring og varmeanlæg, varmegenvinding og udnyttelse af solindstrålingen 2 Industriens produktion antages at vokse i de 23 eksisterende procent, målt boliger i mængder. Det antages, at industrien lige som de øvrige sektorer sparer energi til opvarmning og elektriske apparater og også 1 effektiviserer de industrielle processer. Virkningen af, at særligt energikrævende produktion måske bliver flyttet bort fra Danmark, sådan som tendensen hidtil har været, er ikke medtaget. 1 Afdæmpet vækst faldende energiforbrug Elektriske apparater Antallet og ydelserne vokser - elforbruget falder Indeks 27 = 1 Bestand Elforbrug Effektivitetsfaktor Det gennemsnitlige elforbrug pr. apparat fordobles. Da bestanden af apparater kun vokser 3 procent, falder det samlede elforbrug Bygninger Flere kvadratmeter kan varmes op med mindre energiforbrug fordi bygningerne forbedres Indeks 27 = 1 Opvarmet areal Netto varmeforbrug Varmeforbrug pr. kvadratmeter

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG.

Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet for de to scenarier X0 og XG. 28. september 26 Klaus Illum Til Ugebrevet Mandag Morgen Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 26) Investeringsoversigter og oversigter over ændringer på transportområdet

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer

Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer 26. september 2006 Klaus Illum Greenpeace ad. Kortlægning af energipolitikkens teknologiske råderum (juli 2006) Supplerende økonomiske omkostningsspecifikationer Det beskrevne X0-scenarie er kun relevant,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden

Et nordisk energiscenario. Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Et nordisk energiscenario Greenpeace bud på en bæredygtig energiudvikling i Norden Greenpeace 26 Sammendrag Vi skal modvirke klimaforandringer ved at reducere CO2-udslippet. Det betyder, at vi skal nedtrappe

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007

Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Indlæg, Preben Maegaard. Den fulde version af talen fra M/S Anton, Nynavn, 8. december 2007 Omstillingen til vedvarende energi er vor generations største, kollektive, globale udfordring. Og der er ingen

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning

Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Vind-brint-gas i fremtidens energiforsyning Det nye grundlag for industriel udvikling i Flensborg. Overskudsvarme fra vedvarende energi til lokalsamfundene nord og syd for grænsen. Af Preben Maegaard,

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014

Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Energiscenarier Strategisk energiplanlægning Gate21, 4. juni 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Agenda 1. Energiscenarier 2. Kommunernes rolle i energiomstillingen 3. Lyndiagnose

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere