Roskilde Universitet. Termin Forårssemesteret Fagmodul i Historie. Gruppemedlemmer Navn (studienummer) Ala El Abbassi (55166)

Transkript

1 Projektrapport Roskilde Universitet Termin Forårssemesteret 2016 Hold Gruppenummer Projekttitel Fagmodul i Historie Gruppe nummer Syrien-krigere Gruppemedlemmer Navn (studienummer) Ala El Abbassi (55166) Vejleder Chris Holmsted Larsen Omfang anslag Side 1 af 52

2 Abstract This paper examines the motives which the foreign fighters has for being a part of the war with IS in Syria. The focus in the paper is Syrian foreign fighters from Denmark. Our prior understanding of the foreign fighter s debate was primarily based on media representations. This assignment focuses on the question "What is it that causes young men to leave Denmark to participate in a war several hundred kilometers away from their home country?" This paper is mainly built from Jakob Sheikhs book, which gives a different perspective of the Syrian warriors. The paper analyzes three different motives for why young Danish men choose to be a part of the Syrian war. The theory Stigma by Erving Goffman is used in this paper to analyze and understand the motives for Jihad from a psychological perspective. We used furthermore the reports by the researcher Ann-Sophie Hemmingsen to understand the radicalization process that IS uses and who most likely becomes terrorist. Through the paper is a critical approach towards our source, because of the fact that he is a journalist and not a professional on the Syrian war. Furthermore, the paper contains a discussion of the motives that caused the foreign fighters to be part of the war against the western part of the world. Finally, the paper contains a perspective of how the foreign fighter s motives are and how they are seen today compared to the Spanish civil war in The paper does not conclude any reason or motive for the radicalization for Jihad because each foreign fighter has a different background and a different motivation for his or her decision to travel. Side 2 af 52

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 METODE... 6 BRUG AF TEORI... 9 TEORI UDEN FOR FÆLLESSKABET RADIKALISERING" ET BEDRE ALTERNATIV PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE: BØGER: INTERNETSIDER: Side 3 af 52

4 Indledning Vores motivation for den valgte problemstilling, bunder i en interesse for emnets aktualitet i dagens samfund. Syrien-krigere er blevet storpolitik på Christiansborg. Samtidig skriver verdenen historie for, hvad der foregår i Mellemøsten i øjeblikket. Det Arabiske Forår er en historisk revolution, som har kostet flere mennesker livet samt flere præsidenters post. Urolighederne i Mellemøsten spredte sig i løbet af kort tid til flere og flere lande. Ét land i Mellemøsten der er hårdest ramt af revolutionen, og har på flere måder påvirket store dele af verdenen, er Syrien. Hvorfor vi valgte at tage udgangspunkt i Syriens konflikt. Hovedsageligt fokusere vi på Syrien-krigere fra Danmark, og de er kernen af denne opgave. Vores interesse bunder i spørgsmålet, Hvad er det, der får unge mænd til at efterlade Danmark for at deltage i en krig flere hundrede kilometer væk fra deres hjemland? Hvorfor vi har valgt at undersøge, motiverne til hvorfor de deltager i krigen, samt hvad deres formål er. Vi fandt det især interessant at undersøge det, ud fra deres (Syrien-krigernes) egne erfaringer, og fra folk der har fulgt dem på tæt hold. Derfor var det oplagt at benytte den anmelderroste bog Danmarks børn i hellig krig af Jakob Sheikh udgivet i Bogen er forholdsvis ny, og beskriver drengenes liv med detaljer fra hvordan deres liv var i Danmark og hvorfor de drager i krig i Syrien. Da vi læste bogen, fik vi et indtryk af, at de Syrien-krigere, som Sheikh beskriver i sin bog, havde en social skrøbelig baggrund, derfor så vi det oplagt at anvende Goffmans teori til at analysere på deres motiver. Vi fandt tre iøjnefaldende motivationer for at deltage i krigen, som går igen ved alle Syrienkrigerne i Sheikhs bog. I opgaven har vi således valgt at analysere og fortolke på følgende motiver, uden for fællesskabet, radikalisering, samt et bedre alternativ. Disse tre motiver går igen hos alle Syrien-krigerne i Sheikhs bog, hvor de først føler sig uden for fællesskabet, dernæst bliver radikaliseret og til sidst ender i Syrien som de anser som et bedre alternativ. Da bogen er skrevet af en journalist har vi haft nogle metodiske udfordringer, da bogen kan være farvet af en speciel dagsorden, hvilket Sheikh selv udtrykker i sin bog, hvilket vi vil komme nærmere ind på længere nede. Vi mener at krigen i Syrien er et højaktuelt emne, da der både kommer flygtninge fra Syrien til store dele af Vesten. På samme tid rekrutteres der, fra Vesten flere hundrede krigere til Syrien. Side 4 af 52

5 I perspektiveringen drager vi paralleller mellem borgerkrigen i Syrien og den spanske borgerkrig, for at finde frem til om disse former for krigere er et nyt eller i forvejen kendt fænomen. Problemfelt Vores opgave er inspireret af den stigende fokusering, som er omkring emnet Syrien-kriger. Fænomenet er ikke nyt og er en potentiel trussel mod hele verdenen. Da medierne og politikerne fremstiller Syrien-krigere som enten terrorister eller kriminelle, valgte vi at fokusere på hvem de her Syrien-krigere er som individer og ikke som krigere. Vores opgaver tager udgangspunkt i Jakob Sheikhs bogs fremstilling af Syrien-krigerne, hvor vi lærer dem at kende som individer og ikke kun som krigere. Vores fokuspunkt ligger i motivationen bag deres rejse, da vores underen ligger i hvorfor de vælger at tage i krig og hvem de her mænd er. Vi har benyttet os af Jakob Sheikhs bog, og derfor har vi valgt at være kildekritiske, da Sheikh er en journalist og derfor kan bogen være farvet af nogle specielle budskaber, han som journalist vil ud med. Da bogen er skrevet af en journalist og ikke en profession, som er ekspert i emnet, har det især været svært at kunne vurdere kildens indhold. Kilderne i Sheikhs bog er meget forskellige, hvor nogle af teksterne i bogen er interviews og direkte citering fra krigernes mund. Andre tekster i kilderne er Sheikhs egen fremstilling af krigerne. Udarbejdelsen af opgaven har givet os en større indsigt i hvad der får unge mænd til at deltage i den væbnede konflikt i Syrien. Selvom vi ikke mener, at bogen er tilstrækkelig for at give et billede af hvorfor unge mænd vælger at drage til Syrien, mener vi at vores valg af teori samt bogen, kan påpege generelle motiver. Arbejdet med et emne som dette, har givet os nye perspektiver til krigen i Syrien og til Syrien-krigere. Før vi påbegyndte arbejdet var vi farvet af mediernes fremstilling af Syrien-krigere, men efter vi læste bogen og analyseret det ud fra Goffmans teori, fik vi et særdeles anderledes syn på krigerne, da vi nu har en bedre forforståelse for deres motivation. Hvorfor vi har valgt at udforme vores problemformulering således. Problemformulering Hvorfor drager danske muslimske mænd i hellig krig sammen med Islamisk stat? Side 5 af 52

6 Metode I følgende afsnit vil der indgå, hvilke metodiske virkemidler vi har gjort brug af i opgaven, samt hvilken betydning det har haft for vores opgave. Empiri Vores empiri er opbygget ud fra Jacob Sheikhs bog Danmarks børn i hellig krig. Bogen består af en række interviews og forskellige fortællinger. Vi har valgt at benytte bogen som vores empiri, da vi undersøger hvilke motiver, der driver dansker i krig. Sheikh har ikke et entydigt svar på det, da de forskellige Syrien-krigere som optræder i bogen er forskellige. Nogle er danske konvertitter, nogle er børn af indvandrere, nogle med forældre som enten er sekulære muslimer eller stærkt troende. Nogle er svage i samfundet, mens andre er velfungerende borger. Vi bruger empirien til at finde frem til, hvad der motivere folk til at efterlade de trygge rammer i Danmark, til at drage i krig flere hundrede kilometer væk fra deres bopæl. Bogen er en dokumentarisk skildring og bygger stort set på et stort antal af mundtlige samt skriftlige kilder, som Jakob Sheikh er i besiddelse af. For at komme i dybden med disse motiver, der driver danske mænd til Syrien, har vi delt vores analyse op i tre temaer, Uden for fællesskabet, Radikalisering og Et bedre alternativ". Vi mener bogen berøre disse emner som værende nogle af motiverne for hellig krig. Da bogen er skrevet af journalisten Jakob Sheikh, har vi valgt at stille os kritiske til bogens nuancer, da bogen netop ikke er skrevet af en professionel i dette felt. På grund af sikkerhedsmæssige årsager har det ikke været muligt at for os at foretage et interview med en Syrien-krigere. Derfor har vi valgt Sheikhs bog som et andet alternativ dertil. For at opnå en grundig, samt nuanceret og sobert analyse har vi også gjort brug af DIIS projektforsker Ann-Sophie Hemmingsen, hvis primære forskningsområde er radikalisering, ekstremisme og terrorisme. Vi har brugt en artikel, en policy brief og en DIIS rapport af hendes værker, som ligger op til de samme problemstillinger Sheikh udtrykker i sin bog. Radikalisering er et begreb der flere gange i vores opgave kommer på tale, men en radikaliseringsproces kan forekomme på mange måder og derfor bliver Sheikh og Hemmingsen brugt til at forklarer disse forskellige processer der findes. Side 6 af 52

7 Under temaet, radikalisering har vi først gjort brug af et Policy brief som udkom af Dansk Institut for Internationale Studier. Policy briefet hedder KRIMINALITET OG TERRORISME POLITISERING AF VOLD ET ALTERNATIV TIL RADIKALISERING og er ikke kun skrevet af Ann-Sophie Hemmingsen, men også hendes kollegaer, Manni Crone og Jakob Peter Witt. Policy briefet omhandler politisering af vold, som er et nyt begreb og et nyt alternativ de kommer med, som de mener også burde arbejdes med når man arbejder med radikalisering. Briefet omhandler primært unge med en kriminel baggrund og derfor har vi i analysen, brugt den til at kigge på personerne i Sheikhs bog, med en kriminel fortid. Derudover har vi brugt briefet til at analysere, hvorvidt en kriminels fortid og kriminelles brug af vold er et af motiverne til hvorfor de drager i krig. Derefter har vi under temaet også gjort brug af en udarbejdet rapport af Hemmingsen som hedder ANTI-DEMOKRATISKE OG VOLDSFREMMENDE MILJØER I DANMARK, SOM BEKENDER SIG TIL ISLAMISKE MILJØER HVAD VED VI? Denne Rapport er blevet udarbejdet for Social- og Integrationsministeriet og er en samlet viden fra forskellige forskere, som alle har arbejdet med de to miljøer som bliver kaldt de anti-demokratiske miljøer og de voldsfremmende miljøer. Vi har valgt i vores analyse bevidst kun at arbejde med de voldsfremmende miljøer, da personerne i Sheikhs bog tilhører, eller har tilhørt dette miljø. De voldsfremmende miljøer er de miljøer der typisk drager til vold, såsom Jihad og deres handlinger er som regel ulovlige i forhold til dansk lovgivning. Da hele vores opgave handler om unge drenge der drager i krig, har vi brugt denne artikel til at få et bedre indblik i, hvorfor de bliver en del af dette miljø og hvorvidt det er muligt for dem at forlade miljøet igen. Rapporten er især blevet brugt til at understøtte Sheiks bog i forhold til hvorvidt denne radikalisering opstår i de fleste tilfælde. Rapporten er ligeledes blevet brugt, til at forklarer de forskellige islamistiske ideologier som finder sted i Danmark, og hvad vi kender til dem. Rapporten analysere ligeledes disse grupperinger, for at finde frem til hvilke udfordringer der finder sted i det danske samfund. Den sidste artikel Jeg en stat mig bygge vil af Ann-Sophie Hemmingsen, som vi har gjort brug af forklarer om de her fire videoer der blev lagt op på Youtube.com i 2013, hvor Edderkoppen (I videoen kalder han sig selv Abu Musa) beskriver formålet med at rejse til Syrien. I denne artikel forklarer Hemmingsen hvilke elementer der er i spil. Hun underbygger Sheikhs fremstilling omkring Edderkoppens rekrutteringsmetode, samt denne ide om et bedre liv i Syrien, som de her unge dansker søger. Hemmingsen fremstår objektiv i sin forklaring og tolkning af videoerne. Side 7 af 52

8 Kildekritik Eftersom at Jakob Sheikh ikke er ekspert i faget, har vi som skrevet tidligere været nødsaget til at se på forfatteren og vurdere hans troværdighed. Vi har derfor været kildekritiske over for vores empiri. Vi ser på hans motivation og interesse i emnet, for at forstå hans fremstilling i sin fortælling. Hans kilder i bogen er ikke førstehåndskilder, de er alle sammen anden håndskilde, dvs. alle fortællingerne er en historisk fremstilling af Sheikh selv. Alligevel har vi valgt denne bog som vores primære kilde, og opgaven er hovedsageligt bygget op efter denne kilde. Kilden giver et indtryk af krigerne som almindelige borger i det danske samfund. Dog har vi valgt at stille kritiske spørgsmål, til hvordan Sheikh vælger at fremvise de danske Syrien-krigere, og hvor han har sine informationer om krigerne fra. Bogen virker subjektiv, da Sheikh selv forklarer, at han har været barndomsvenner med Amir, som er en af hovedpersonerne i hans bog. Samtidig er Sheikhs andre kilder i bogen vidner der beretter fra et personligt perspektiv. Hvorfor, vi har valgt at stille os kritiske til troværdigheden af bogen. Sheikhs profession som uddannet journalist, gør også at vi stiller os kritiske til hans kilder, da han som journalist vil fremhæve et specifikt budskab. Sheikh beskriver selv hans arbejde således: Det har for det første betydet, at jeg i arbejdet med bogen har været nødsaget til at foretage en række til- og fravalg: Konkrete oplysninger er medtaget eller udeladt af hensyn til den samlede fortælling. Ansvaret for den prioritering er naturligvis mit. 1 Dette belyser, at han bevidst har valgt at til- og fravælge nogle elementer, da han bevidst ville frem til én fortælling. Sheikh skriver selv, at hans agenda med bogen ikke er politisk, men at han har et håb om at debatten omkring hellige krigere, samt den politiske beslutningsproces der foregår i Danmark, kan blive mere oplyst hvis man kender til historien bag disse danske Jihadisters liv 2. Bogen er ikke repræsentativ, men var i øjeblikket, det mest tilgængelige materiale, vi kunne få fat i, hvor man får indsigt i personernes baggrund og tanker. Ann-Sophie Hemmingsen forklarer selv at hendes rapport ikke er repræsentativ, da hun har taget udgangspunkt i andres forskning, som primært er blevet lavet i København og derfor er vi i opgaven opmærksomme på at hendes forskning kun er til videre arbejde og ikke et konkret svar eller løsning på 1 Sheikh, Jakob: Danmarks børn i hellig krig. Lindhardt og Ringhof s Sheikh, Jakob: Danmarks børn i hellig krig. Lindhardt og Ringhof s.530 Side 8 af 52

9 problemet. Brug af teori Vi har derudover gjort brug af Erving Goffman og hans teori om Stigma. Denne teori har givet os et overblik over, hvilke samfundsmæssige normer der er for et individ og hvordan et individ kan falde ud af den normale norm man kender. Denne teori har vi brugt i form af, hvilke elementer der er i spil når en ung dansk mand vælger at forlade sit hjem for en anden og mere radikal tilværelse. Med denne teori ser vi på samfundets stigmatisering samt de forhold disse unge står overfor. Deres identitet bliver nedgjort og presset da de ikke passer ind i samfundets normer og ifølge Goffman vil sådanne personer der afvigere fra samfundet, gå hen og søge et andet samfund der passer til deres stigma. Vi har valgt denne teori da den taler om det anderledes individ i samfundet, som er de samme mennesker vi har at gøre med i opgaven, altså Syrien-krigerne. Teorien er med til at belyse de problemstillinger, samfundet står overfor i kampen mod radikalisering samt diskrimination. Begrebsafklaring og Afgrænsning Jihad Jihad er et bredt begreb og der er flere betegnelser og former for Jihad. Der er både den store Jihad og den lille Jihad, hvor den lille Jihad yderligere er delt op i den defensive og den offensive Jihad. Blandt muslimske lærde, imamer mm. er der en fælles enighed omkring hvordan man som troende muslim skal leve og tænke, for at følge guds ord. Den lille Jihad er der en masse uenighed om, da mange Jihadister, modsat mange lærde, mener at man for at gennemføre den lille Jihad som muslim er nødsaget til at drage til vold 3. Vi har afgrænset begrebet Jihad således at vi i opgaven kun gør brug af den voldelige Jihad, som Jihadister benytter sig af, da vi ikke mente den store Jihad kunne hjælpe os, med at besvare vores problemstilling. Selvom Den store og lille Jihad er godt knyttet sammen, vil begrebet Jihad i denne opgave kun henvise til den voldelige Jihad Lokaliseret d Kl. 21:00 (S. 3) Side 9 af 52

10 Jihad betyder på arabisk Stræben, men det bliver oftest brugt på dansk, som betegnelsen hellig krig 4. I opgaven bliver begge betegnelser brugt og begge betegnelser bliver brugt om den voldelige Jihad. Jihadister Jihadister ønsker en indførelse af sharia-lovgivning i hele verden. De mener at der skal være et politisk styreform i verden, hvor man skal følge sharia-lovgivningen uanset hvilken religion du besidder 5. Jihadister er ofte fortalerne for islamistiske miljøer og mener at man i sit liv skal kæmpe så meget man kan, så man derefter kan komme op i himlen og blive belønnet af sin skaber (Allah) 6. At Jihadister kæmper for Sharia-lovgivningen er en meget vigtig faktor til hvorfor disse taler om at kæmpe for islam og hvorfor disse kampe forekommer. Vi har dog alligevel i denne opgave valgt at afgrænse ordet Jihadist således at vi kun bruger betegnelsen Jihadist når vi snakker om muslimer der går i hellig krig for deres religion. Islamisk Stat I denne opgave har vi valgt kun at referer til islamisk stat som enten IS eller Islamisk stat, da disse begreber bruges enten af Islamisk stat selv eller politikerne i den vestlige verden. De vestlige politiker (hovedsageligt USA) kalder dem for IS, da de vil undgå en anerkendelse af gruppens agenda. Selve terrororganisationen bruger begge navne om dem selv. Islamisk stat er en terrororganisation med et formål om at oprette et islamisk kalifat i det 21.århundrede. Ifølge Islamisk stat, så har de en islamisk ideologi, hvilket er grundlaget for deres handlinger og strategier. 7 Teori 4 ig_(krigsetik_-_hellig_krig) Lokaliseret d Kl. 22: Lokaliseret d Kl. 21: Lokaliseret d Kl. 21:22 7 Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s.9 Side 10 af 52

11 Stigma - Erving Goffman Dette teoriafsnit fokusere på den canadiske sociolog Erving Goffman og hans teori om samfundet og individet, samt det begreb han kalder for Stigma. Ifølge Goffman består et stigma af en relation mellem en egenskab og en stereotypisk klassificering af mennesker. Med fokus på samfundets rolle i stigmatisering og individets egen identitetsudvikling, bliver der forklaret hvilken konsekvens det kan have for individet. Ifølge Goffman er der kategorier der er opstillet af samfundet og det sociale miljø vi lever i, hvilket fastlægger hvilken slags mennesker man kan forvente at møde i et pågældende sted. Ifølge Goffman er der også et sæt af spilleregler, der er med til at hjælpe os med at forstå og forholde os til disse fremmede mennesker. Dette forekommer uden at man har gjort sig nogen eftertanke omkring denne handling. 8 Det vil sige at når vi møder et fremmede menneske, vil vi allerede have vurderet og forholdt os til dette individ ud fra udseendet - og dermed placere vedkommende i en kategori der stemmer overens med samfundets kategorisering. Derefter ser man på individets egenskaber og hvorvidt de stemmer overens med samfundets krav til individet, samt samfundets egen forventning af egenskaber et individ bør besidde i den pågældende kategori. De krav, vi stiller, burde derfor snarere betegnes som krav om en faktisk bekræftelse af vores forventninger, og de karakteregenskaber, vi tillægger den enkelte, burde snarere betragtes som en bedømmelse, der forventes at blive bekræftet ved senere iagttagelse. 9 Dette kalder Goffman for den sociale identitet som er skabt af samfundets normer og dets gruppering af mennesker. Goffman beskriver også noget han kalder for den faktiske sociale identitet, hvor han henviser til individets egenskaber som vedkommende faktisk besidder. 10 Goffman beskriver desuden sociale processer, hvor de mikrosociologiske processer ses når mennesker udviser visse ikke-kulturelle accepteret egenskaber eller anden adfærd, der afviger fra "normen" i samfundets kategori 11. Ved dette bliver individet påført egenskaber der ikke er i overensstemmelse med deres faktiske identitet, hvilket Goffman kalder for en miskrediteret egenskab, og fremstår når en 8 Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s.43 9 Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s.20 Side 11 af 52

12 overensstemmelse mellem den sociale identitet og den faktiske sociale identitet opstår. Goffman betegner dette som et stigma. Stigmaet opstår når der foregår en interaktion mellem mennesker, og derved dannes en kategorisering samt bedømmelse af hinanden og stigmatisering af hinanden. Goffman beskriver stigma i tre forskellige former; den "kropslige vederstyggeligheder" - denne stigma har sit fokus på fysiske misdannelser såsom et handicap. Derefter er der "de karaktermæssige fejl", hvilket Goffman beskriver som de person karakteristiske fejl, som eksempelvis at være for aggressiv eller karaktermæssige fejl fra fortiden såsom en fængselsstraf. Til sidst er der stigmaformen som Goffman kalder for "tribale" eller slægts betingede stigma, hvor race, religion eller nationalt tilhørsforhold bedømmes. 12 Hvis en person bliver bærer af ét af disse stigma, vil personen afvige fra det "normale" - altså dem der ikke bærer et stigma, og derfor vil personen være uønsket. Ifølge Goffman er de "normale" dem der ikke afviger sig fra de specifikke forventninger, der er gældende i et bestemt miljø. 13 Goffman forklarer at et stigma kan føre til, at vedkommende bliver anset som et "ikke ordentligt" menneske, hvilket kan føre til forskellige former for diskrimination. Han forklarer yderligere, at et individ normalt ikke bemærker sit stigma, som samfundet har pålagt dem. Selvom individet ikke lever op til de "normales" forventninger, så kan individet "beskytte" sig selv fra denne manglende egenskab, ved at have sin egen forestilling om sin identitet og derved kunne føle sig "normal" som alle andre. Samfundsgrupper såsom muslimer eller mellemøstlige der lever i det danske samfund, er netop et eksempel på forventninger fra samfundets side mod en gruppe der stigmatiseres af medierne, regeringen og dele af befolkningen. 14 Mennesker der er underlagt et stigma, har tendens til at have sympati med hinanden og på denne måde opnås en følelse af at være normal, på trods af at de afviger fra det normale standpunkt som samfundet har sat for dem. De kan også have en anden reaktion end sympati. Disse stigmatiseret mennesker vil typisk også prøve på at tilpasse sig samfundets normer, men dette kan også give et bagslag ifølge Goffman, hvor den mindste fejl fra individet kan blive påpeget, selvom denne fejl også anses som en fejl blandt de 12 Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s.48 Side 12 af 52

13 "normale". Goffman forklarer at dette kan have en konsekvens, der vil påvirke individets identitet og en form for splittelse, der forværres af en følelse af mindreværd og had. 15 I sådanne samfundsgrupper, ses det, at nye adfærdsregler og nye værdier opstår og derved bedømmes ud fra deres normer og ikke af de "normale" der har stigmatiseret dem. 16 Disse grupper har desuden en tendens til holde sig i deres egen mindre sociale grupper og afvige fra det pågældende og dominerende samfund. 17 Social information er et andet emne under stigmatisering, hvor den information der beskriver eller omhandler et individ, bliver formidlet til tegn og symboler. Denne information bliver formidlet af personen det omhandler, hvor hans eller hendes kropslige udtryk bliver opfattet af de mennesker der er i nærheden. Dette er hvad Goffman kalder for Social information. Han forklarer at nogle tegn kalder han for symboler, hvori de er temmelige tilgængelige og eftersøges, samt modtages rutinemæssigt. 18 Den sociale information, der er formidlet af et symbol, kan i visse sammenhænge kun tjene til at bekræfte de forventninger vi har til vedkommende, og dermed udfylde et stereotypisk billede, hvilket er dannet overflødigt af modtageren. Et symbol kan fx være et religiøst eller nationalt emblem der markere individets sociale information, hvor bæreren selv stiller sig i en kategori/position - hvilket Goffman kalder for et statussymbol. 19 En modsætning på statussymboler er stigmasymboler, hvilket er tegn der har fokus på fejlene ved et individs identitet og derfor bliver nedvurderet af andre. Yderligere er der disidentifikator hvilket er et tegn der bidrager til at ændre eller ødelægge et allerede eksisterende stereotypisk billede af en persongruppe, ved at sætte spørgsmålstegn ved deres sociale identitet. De tegn der formidler social information vil varierer ud fra om tegnene er medfødte eller ej, fx en hudfarve eller et brændemærke. Hvis tegnet ikke er medfødt, såsom brændemærket, vil dette være et stigmasymbol og i visse tilfælde kan dette tegn bruges imod informationsbærerens vilje. Goffman forklarer at tegn kan have en anden betydning for fx en anden gruppe. Det vil sige at et tegn som fx en mørk hudfarve kan have en negativ betydning for en vestlige gruppe mens det anses som et 15 Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s.85 Side 13 af 52

14 almindeligt tegn for en østlige gruppe. 20 Redegørelse Konflikten i Syrien Kompliceret er den, blodig er den, og forvirrende er den også. Konflikten i Syrien er kompleks, og for at forstå den skal man dykke længere ned i historien. Konflikten i Syrien startede med fredelige demonstrationer imod menneskerettighedskrænkelserne, manglende arbejdskraft og imod det autoritære ét-parti styre, Barth partiet, med Bashar al Assad som nuværende præsident, før ham hans far, Hafez Al Assad. Assad familien har styret Syrien de sidste fire årtier, og er i gang med det femte årti 21. Bashar Al Assad er alawi muslim, og en del af det arabiske Barth parti, som hovedsageligt består af alawitter 22. Syrien er opdelt i to hovedgrupper, på den ene side flertalsbefolkning, sunni-muslimerne og på den anden side, alawitter. Begge hovedgrupper har to forskellige trosretninger inden for islam. Samtidig er militæret i Syrien opdelt i to hovedgrupper, hvor den ene part består af elitestyrker, som primært bemandes af officerer og soldater fra det alawittiske mindretal. Den anden hovedgruppe består af almindelige værnepligtige soldater fra hele landet, både sunni-muslimer og alawitter. For alle større militære enheder gælder det, at de hver især rapporterer direkte til præsidenten og ikke til en fælles forsvarskommando, og endelig at det hele overvåges af effektive, men indbyrdes konkurrerende, sikkerhedstjenester. Den gulerod, der får officererne til at opføre sig loyalt over for herskeren, er, at loyaliteten giver dem en andel i den patrimonialistiske kage ved at tillade dem at udnytte deres magtbeføjelser til prædatorisk materiel udpining af resten af samfundet. 23 Assad-dynastiet havde opstillet militæret således, fordi han selv frygtede at blive afsat af et militærkup, og derfor havde behov for at dele af militæret kunne holde øje med andre dele. 20 Goffman, Erving: Stigma. Samfunds litteratur s (Andersen, et al., 2015, s. 25) 22 (Sheikh:2015:418) 23 (Andersen, et al., 2015, s. 24) Side 14 af 52

15 Opstanden mod det syriske regime startede i marts Fredelige demonstrationer startede i forskellige storbyer i Syrien og stod på i flere uger. Opstanden krævede at den nuværende præsident Bashar Al Assad skulle træde tilbage fra sin post. Demonstrationerne ændrede herefter karakter og blev mere anseelig. Flere og flere byer tilsluttede sig opstanden, og regimet blev presset 24. Regimet ændrede samtidig adfærd og opførsel mod opstanden ved at gribe til militærmagt. De to parter i befolkningen var uenige, omkring hvem der skulle lede befolkningen og krævede en demokratisk folkeafstemning. Dette gik regimet ikke med til, og dette fik præsident Bashar Al Assad til at slå hårdt ned på demonstranterne. Tåregas blev erstattet med skududveksling mod demonstranterne. Dette medførte at demonstranterne greb til våben og dannede små væbnede grupperinger til at forsvare civilbefolkningen mod regimet 25. I starten af den væbnede konflikt, som senere både blev en revolution og en borgerkrig, var især én gruppering stærk. FSA (Den Frie Syriske Hær) blev dannet af syriske aktivister samt afhoppere fra både soldater og officerer fra den syriske hær 26. Udlandet og især islamister fik interesse i det borgerkrigshærgede land, Syrien. Flere personer fra hele verden stormede til Syrien, for at være en del af den igangværende revolution. Der blev dannet flere væbnede grupperinger i Syrien, idet der nu var uenighed, om det skulle være en demokratisk eller islamisk opstand. Grupperinger som Al Qaeda fik hurtigt fodfæste i Syrien, da de kom med et bedre alternativ til et kommende styre end det nuværende. Flere og flere personer tilsluttede sig Al Nusra Fronten (Al Qaeda i Syrien). Ikke kun Nusra Fronten ønskede en islamisk opstand. En ny gruppering blev dannet og er i dag kendt som IS (Islamisk Stat). De kaldte sig i starten ISIS (Islamisk Stat i Irak og Levanten). IS fik flere tilhængere og blev især støttet af den irakiske sunni-befolkning, som i forvejen er i konflikt med det irakiske regime. Nusra Fronten og IS kæmper fortsat for islamiseringen af Syrien, dog er der uenighed mellem disse to grupperinger, da deres religiøse overbevisning ikke stemmer helt overens, Nusra Fronten mener bl.a. at IS er for ekstreme (Andersen, et al., 2015, s. 37) 25 (Andersen, et al., 2015, s. 24&25 26 (Sheikh:2015:535) 27 (Andersen, et al., 2015, s. 45 &46) Side 15 af 52

16 Kort fortalt, er krigen i Syrien opdelt i forskellige grupperinger, der hver især, styrer deres del af Syrien. Det syriske regime er i konflikt med alle grupperingerne, som vil omvælte styret ligegyldigt om det er en islamisk eller demokratisk omvæltning. De forskellige grupperinger kæmper ligeledes også mod hinanden. Udlandets interesse i Syrien er stor. På den ene side er der Rusland, Kina og Iran, som støtter det syriske regime både økonomisk og militært. På den anden side er der Vesten og USA, som støtter den demokratiske del af opstanden. Det store spørgsmål er, hvorvidt Syrien skal være en civil eller islamisk stat. Konflikten i Syrien har også påvirket Vesten. Flere og flere europæiske unge mænd, vælger at tilslutte sig i de forskellige ekstreme grupperinger som findes i Syrien. PET anslår at mere end 100 danskere er rejst til Syrien for at deltage i den væbnede konflikt, som helligekrigere 28. Selvom flygtningestrømmen fra Syrien til Europa er enorm, så er strømmen den modsatte vej også blevet større siden konflikten opstod. Især de islamistiske millitante grupperinger er blevet en magnet for unge muslimske danskere samt andre europæiske muslimer. De rejser til Syrien eller til de IS kontrollerede områder i Irak, for at deltage i væbnede konflikter imod det syriske samt irakiske regime og imod andre grupperinger der ikke ønsker sharia-lovgivning, herunder FSA. Det er ikke kun mænd der tager af sted fra Europa til Syrien, det ses også at kvindelige jihadister drager til det selvudnævnte IS-kontrolleret område i Syrien, nemlig kalifatet. Dette sker fordi de unge bliver radikaliseret i de muslimske miljøer i Danmark. Radikalisering ses tydeligere i Danmark efter krigen i Syrien er brudt ud. Som ovennævnt, er der flere end 100 personer, som er draget til både Syrien og Irak, for at deltage i krigen mod det syriske regime. Radikaliseringen kan bl.a. foregå i moskeerne, hvor de bliver motiveret og undervist i, at drage i hellig krig. Grimhøjmoskeen er flere gange blevet beskyldt i den offentlige debat, for at radikalisere unge muslimer samt rekruttering af de unge muslimer til IS. 28 (Sheikh:2015:11) Side 16 af 52

17 Islamisk Stat I denne indledende redegørelse af Islamisk Stat, har vi valgt at gøre brug af bogen "Islamisk Stat" skrevet af den anerkendte terrorisme analytiker Loretta Napoleoni. Yderligere benytter vi bogen "Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat" af journalisten og historikeren Deniz B. Serinci. Disse bøger er blevet benyttet for at få en afklaring på, hvad denne organisation netop er. Islamisk Stat, som er en terrororganisation der har opholdt sig mest omkring Irak, Afghanistan og Syrien, har i den moderne tid haft en stor indflydelse på den nuværende politik, økonomi, samt medier. Islamisk Stat har haft mange navne hvoraf medierne har døbt dem; Islamisk Stat, ISIS (Islamisk Stat i Irak og Levanten), IS (Islamisk Stat) osv. 29. Som sagt er alle disse navne brugt af medierne mens politikerne bevidst har undgået at bruge begrebet "Islamisk Stat", i protest mod at anerkende denne terrororganisations intention - at skabe det 21.århundredes kalifat med en sharia-lovgivning 30. IS oprindelse var tilbage i 1980'erne, hvor islamisten Abu Musab al-zarqawi tog til Afghanistan for at tilslutte sig mujahedinerne (hellig krigere), for at kæmpe mod den sovjetiske besættelsesstyrke. Den sovjetiske besættelsesstyrke var på daværende tidspunkt allerede ved at trække sig tilbage, hvilket ikke standsede Zarqawi i sine planer om Jihad. Han oprettede en træningslejre tæt ved byen Herat og i 1999 startede Zarqawi gruppen Jama'a al-tawhid w'al-jihad - Samfundet for monoteisme og jihad. Efter nogle år, og adskillige navneskift blev dette den fundamentale gruppe for IS 31. Zarqawi flyttede sin træningslejr til Nordirak efter USA's invasion og fik kontakter til andre organisationer såsom Al-Qaeda. Zarqawi udvidede sin terrorgruppe men på grund af forskellige holdninger til strategi og andre konflikter, brød Zarqawi med Al-Qaeda. Med tiden tilsluttede flere sig til Zarqawis militante gruppe og dette var en mulighed for at opbygge en organisation og hvorpå de kunne hævne sig over den vestlige invasion mod de muslimske lande 32. Zarqawis militante gruppe var desuden et af de første grupper der direkte opfordrede til at udøve terror mod shia-muslimerne i Irak, hvilket desuden også var et forsøg på at skabe borgerkrig. Yderligere adskilte Zarqawis gruppe sig fra andre Jihadist grupper, ved at være nogle af de første til at organisere 29 Napoleoni, Loretta. Islamisk Stat. København: Tiderne Skifter, 2015, s.9 30 Napoleoni, Loretta. Islamisk Stat. København: Tiderne Skifter, 2015, s Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s.47 Side 17 af 52

18 selvmordsterror samt at have ekstreme strategier og var nogle af de første til at henrette gidsler for åben skærm 33. I dag har Islamisk Stat et selvudråbt kalifat i dele af Syrien og Irak. Islamisk stat er blevet mere eftertragtet end Al-Qaeda, da først nævnte har opnået mere de sidste 10 år end Al-Qaeda. De bruger desuden andre midler til at sprede deres budskab og ideologier. De står inde med en mediestrategi der er målrettet vestlige muslimer, hvilket ikke er set på samme niveau med andre terrororganisationer. Deres budskaber og propaganda er blandt andet set i sociale medier såsom twitter.com, hvor IS bruger udbredte hashtags, hvor man med et enkelt klik forbindes med deres statusser om krig og Jihad 34. Organisationen har i dag fået folkelig opbakning selvom folket ikke deler IS ideologi. IS udøver offentlig hjælp til folket i både Syrien og Irak, hvor IS hjælper folket med at drive suppekøkkener og brødfabrikker. De levere desuden også frugt og grønt til familier og har desuden et kontor, hvor de hjælper børn med at finde deres forsvundne familiemedlemmer 35. Jihad - Hellig krig Der er mange forskellige forklaringer på, hvad Jihad er og hvordan Jihad skal udføres. Vi har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i bogen Islamisk stat skrevet af Loretta Napoleoni, der er ekspert i pengehvidevaskning og terrorfinansering. Derudover gør vi brug af et offentligt dokument omkring Jihad-begrebet som kommer fra Center for Terroranalyse (CTA), der i samarbejde med Politiets efterretningstjeneste (PET) har udarbejdet analysen. Jihad vil typisk på dansk blive oversat til hellig krig, selvom det på arabisk betyder stræben. Betegnelsen hellig krig går mange år tilbage og blev en betegnelse for en del religiøse krige, som omhandlede forskellige religioners hellig territorier, såsom Jerusalem 36. Især tiden under korstogene fandt mange af disse hellige krige sted. I Danmark bliver begrebet brugt til at definerer den krig som ekstreme Jihadister, såsom IS, fører. Dette skyldes blandt andet at IS går i krig i guds navn, som man også gjorde tilbage i korstogene og kalder det Jihad. Der er to former for Jihad, den store og den lille Jihad. Den store Jihad handler om at modstå fristelser 33 Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s Serinci, Deniz b. Terrorens Kalifat - Et indblik i Islamisk Stat. Frederiksberg: Frydenlund, 2015, s ig_(krigsetik_-_hellig_krig) Lokaliseret d Kl. 22:01 Side 18 af 52

19 for den troende muslim, fx den fristelse der er ved at kigge på det andet køn eller drikke alkohol, som i forhold til islam er haram (synd eller forbudt). Den lille Jihad handler om at kæmpe for sin religion og dermed kæmpe imod fjenden (de vantro). Den lille Jihad har, modsat den store, ændret sig meget gennem årene. Religiøse lærde inden for islam, helt tilbage til dengang islam var en supermagt, har opdelt den lille Jihad i to former: den defensive og den offensive form for Jihad. 37 Islamisk stat gør brug af begge disse former og har også givet den lille Jihad en anden betydning, end hvad den lille Jihad betød for blot 800 år siden under korstogene. Den defensive Jihad består af at alle muslimer har pligt til at bekæmpe fjenden, da fjenden er en trussel mod islam og en udryddelse af religionen. Den offensive Jihad går ud på at man så vidt muligt skal udbrede islam i resten af verden og derved få flere til at underlægge sig islam 38. Eftersom at det kun er en kalif eller samfundets hersker der kan give ordre til at der skal være en offensiv Jihad, ser vi i dag at det er Abu Bakr al-baghdadi, som er kalif og er den legitime efterfølger til islam og profeten Muhammed, som kalder muslimerne fra hele verdenen til krig for Islamisk stat. Al-Baghdadi har som kalif både autoritet til at indføre erobringskrige i andre lande og byer. Samtidig har han også autoriteten til at kalde på de troende muslimer og bede dem deltage i krigene og konflikterne, som han har startet og med det skal de troende muslimer derfor også flytte til kalifatet 39. Dette betyder dog ikke at han er den eneste der kalder folk til at hjælpe i krigen, men han er den første der kommer med en udmelding om krigen og andre muslimer giver derefter beskeden videre. En del islamiske lærde, imamer og islamister er i konflikt med hinanden. De har hver især deres forståelse for hvorvidt Jihad skal have et fredeligt grundlag, som er bygget på at man skal opfordre og lærer folk om islam, for dermed at få folk til at konvertere til islam. Yderligere diskuterer de, hvorvidt det er acceptabelt at gå voldens vej i Jihad 40. Islamisk Stat er en af dem der legitimere brugen af vold i Jihad, da de mener at de vestlige lande er med til at ødelægge islam med deres vestlige værdier og deres religion, som ifølge dem er den forkerte. Islamisk Stat opfatter Vesten og de vestlige værdier som islams største trussel. Det er med denne voldelige fortolkning, som Islamisk Stat har af Jihad-begrebet, at de er med til at rekruttere flere muslimer fra de vestlige lande. De fremhæver at denne voldelige tilgang er en nødvendighed for islams forbliven og derfor er det en pligt for de troende muslimer at kæmpe til døden for deres religion Islamisk stat. S Islamisk stat. S Islamisk stat. S Lokaliseret d kl. 20:50 (S. 2) Lokaliseret d Kl. 21:00 (S. 3) Side 19 af 52

20 Analyse/Diskussion I følgende afsnit, vil der indgå en analyse af motiverne bag unge individers deltagelse i krigen i Syrien. Endvidere, vil der indgå et integreret diskussionsafsnit efter hvert tema. Vi har ud fra research fundet frem til tre mest iøjnefaldende motiver til, hvad der får unge danske mænd til at efterlade deres trygge rammer i Danmark til at deltage i en konflikt flere hundrede kilometer væk fra deres hjem. Vi vil analysere motivationen ud fra Jacob Sheikhs bog Danmarks børn i hellig krig. Vi vil understøtte vores analyse med Goffmans teori om stigmatisering. Yderligere understøttes analysen af forsker Ann- Sophie Hemmingsens arbejde, som er forsker inden for militant islamisme i Vesten. Uden for fællesskabet Som tidligere nævnt i teori afsnittet påpeger Goffman, at der findes stigmatisering i nutidens samfund. Religion, race, eller nationalitet bedømmes og bliver betegnet af Goffman for tribale stigma. Denne form for stigmatisering af mennesker med anden religion eller nationalitet, møder vi i bogen Danmarks børn i hellig krig, hvor unge muslimer ikke føler sig en del af samfundets normer og værdier. Yderligere føler de sig anderledes på mange måder fra samfundets øvrige befolkning. I bogen får man et indtryk af, at det primært er unge danske mænd der drager i krig i Syrien. De er født og opvokset i Danmark, og er produkter af vore tids demokratiske institutioner. Bogen har fokus på tre elementære Syrien-krigere, den ene er den danske Lukas Dam, og de to andre er de dansk-pakistanske mænd Edderkoppen og 27-årige Amir. Alle tre er født og opvokset i Danmark, alle er vokset op i indre København, og de drog til Syrien for at opretholde det nye selvudråbte islamiske kalifat. Bogen giver overordnet et indtryk af at der i alle tilfældene af Syrien-krigere var tale om socialt belastede og usikre drenge, der søgte et fællesskab hvor de ikke blev stigmatiseret, hvilket de fandt i de islamiske miljøer Amir Samfundet er på afveje Amir var barndomsven med Jakob Sheikh. De begge er vokset op på Vesterbro i København. Amir og Sheikh havde begge pakistanske fædre og danske mødre. Amirs pakistanske far var en moderat Side 20 af 52

21 muslim, som både ryger og drikker alkohol. Hans far kørte taxa til dagligt. Hans mor var en dansk kvinde som bestyrer et værtshus på Vesterbro i indre København 42. Religion har aldrig været en aktiv del af Amirs barndom, det var først i hans sene teenager år, han begyndte at praktisere islam. Det skete efter, han var blevet hårdt ramt af sine forældres skilsmisse, og mistet kontakten til sin eneste bror. Amir var i en tidlig alder, ikke i beskæftigelse med hverken skole eller arbejde, og havde en dårlig relation til hans familie. Amir kom så tættere og tættere på de islamistiske miljøer som findes i Danmark. Amir blev mere og mere tiltrukket til islamisterne. Amirs tiltrækning til islamismen fik ham til at afsky det danske samfund. Allerede på hans vej til Kastrup lufthavn får man et indtryk af, hvor meget Amir afskyr det danske samfund. Amir væmmedes. Overfor ham i metroen sad to unge kvinder og småfniste ad hinandens anekdoter. Deres tøjvalg signalerede, at det var midt om sommeren. Begge var iført korte nederdele, som blottede deres strømpebusker og bluser så stramme, at formen på deres bryster mildest talt ikke lod sig skjule. Det var ikke bare vulgært, det urent. Beskidt og syndigt. Det var en gåde for Amir, hvordan unge piger kunne klæde sig sådan 43. Ifølge Sheikh anså Amir samfundet som et sted der var på afveje, både på grund af letpåklædte kvinder og pga. alkohol som blev solgt flittigt i de danske butikker. Amir anså ikke sig selv som værende en del af samfundet, da han ikke gik ind for de samme normer som den øvrige befolkning i samfundet gjorde. Dette betød for Amir at han blev nødt til at finde et bedre alternativ for at føle sig godt tilpas. Det alternativ blev Syrien. Foredragene, der foregik i en etageejendom på Enghavevej, gav ikke blot religiøs mening. De var også den nyvakte danskpakistaners sidste skridt ind i broderskabet. Amir følte, at han endelig havde fundet en gruppe mennesker, der delte hans værdier. Mennesker, der ville ham det bedste. For første gang i flere år var Amir oprigtigt lykkelig. Men vækkelsen havde også omkostninger. Så Amir sig omkring, kunne kan konstatere, at det altovervejende flertal i Danmark ikke levede efter de værdier, Amir så nidkært var begyndt at efterleve. Forskellen mellem troende og ikke-troende var udtalt (Sheikh:2015:33) 43 (Sheikh:2015:29) 44 (Sheikh:2015:177) Side 21 af 52

22 Amir ville, ifølge Goffmans teori, blive anset som en person der havde stigmaformen tribale, hvor han skiller sig ud fra den øvrige del af samfundet, fordi han ikke deler samme religiøse overbevisning som resten af samfundet. Amir praktiserede en ekstrem trosretning inden for islam som kaldes salafisme. Denne form for praktisering er ikke kun spirituel, men salafister ønsker at leve som dengang profeten Muhammed levede. Yderligere ønsker de at guds lovgivning, som er nedsendt i koranen, skal gælde i hele samfundet 45. Det betyder at han i et samfund som Danmark bliver stigmatiseret og anset som anderledes, da hans overbevisning er en helt anden end den øvrige befolkning i Danmark. Ved at Amir underkaster sig IS, kan man konstaterer at Amir gik ind for sharia-lovgivningen. IS mener at en Khalif skal styre samfundet til han dør eller selv vælger at gå af. Yderligere skal den islamiske stat varetage de fattige, enkerne og forældreløse børn ved brug af landets ressourcer (fodnote). Lukas Dam Fra Sydhavn til Syrien Lukas Dam var en etnisk dansk ung teenager med to psykiske diagnoser, Aspergers syndrom og opmærksomhedsforstyrrelser 46. Han konverteret til islam i en alder af blot 13 år. Lukas var en ung dreng med mange problemer i hverdagen. Som autist kunne han ikke klarer flere ting på en gang, og især det med at færdes i et almindeligt samfund var svært for Lukas. Han gik på en specialskole og havde en kontaktperson der tog hånd om ham. Hans mor Karolina Dam, havde forgæves søgt hjælp fra kommunen til at tage sig af hendes søn Lukas. Dog kunne han ikke få mere hjælp end det han allerede fik. Lukas mødte nogle muslimske mænd som tog sig af ham på sin nye praktikplads. Praktikpladsen er et værksted i Valby. På værkstedet starter radikaliseringen af Lukas. Som autist bliver det en befrielse for Lukas at finde islam. Han fik faste rammer som koranen har fastlagt for et menneske, og det hjalp på Lukas psyke. Lukas passede ikke ind i det øvrige samfund. Han var anderledes. Han var ifølge Goffmans teori om stigmatisering, bærer af det Goffman kalder karaktermæssige fejl, hvor Lukas som person havde nogle karaktermæssige fejl, hvilket var adfærdsforstyrrelser. Lukas blev mere og mere radikaliseret, og 45 (Ann -Sophie Hemmingsen:2012) 46 (Sheikh:2015:152) Side 22 af 52

23 pludselig endte han i Syrien som hellig kriger for terrororganisationen IS. Han fandt et system i IS som anerkendte ham som person. Han fandt et uerstatteligt system som ikke stigmatiseret ham eller kategoriseret ham som anderledes. Han gik meget op i at være en af Syrien-krigerne, og han opfordrede andre til at deltage i krigen Der er brug for jihad. Og vid, brødre, at jihad er en obligation. Det er en obligatorisk handling for enhver muslim i denne tid 47. Der dokumenteres ikke om Lukas har haft nogen kæreste tidligere i hans liv. Men i Syrien bliver han gift med en egyptisk kvinde som drager til Syrien, for at leve under kalifatet. Kort tid efter ender han med at dø, under et luftangreb i det IS-kontrollerede område i Syrien. Gennem bogen får man det indtryk af, at på trods af hans diagnoser, så bliver han ikke mødt med fordomme om hans psykiske tilstand. Selv virkede han meget overrasket over, at han endelig havde fundet sig en kvinde at gifte sig med. Jeg er blevet gift! Ha ha Jeg er blevet gift, akhi. Jeg blev gift her for lidt over to uger siden, alhamdulilah 48 Som tidligere nævnt, mener Goffman at mennesker som bliver underlagt et stigma har tendens til at have sympati med hinanden og derfor opnå en følelse af at være normal, på trods af at de afviger fra det normale standpunkt som samfundet har sat for dem. Det betyder, at de stigmatiseret afviger fra resten af samfundet og lukker sig inde, med den gode tro om at de er rigtige og samfundet er på afveje. Både Lukas og Amir var bærende af et stigma, som betød at de følte sig uden for samfundet og derfor drog til et andet alternativ. Det alternativ de drog til, var et samfund de selv kunne være med til at bygge og kæmpe for, selvom det skulle koste dem deres liv, fordi i deres optik, mente de at noget bedre ventede dem. Altså hvis de blev dræbt, var de lovede paradiset fordi de kæmpede for Allahs (Guds) sag. Begge fik tilknytning til det salafistiske miljø i Danmark. For at forstå deres salafistiske overbevisning, benytter Ann-Sophie Hemmingsen, forsker Quintan Wiktorowicz som inddeler salafismen i tre forskellige typer: 47 Sheikh:2015:21 48 Sheikh:2015:503 Side 23 af 52