Ringkøbing- Skjern Kommune:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ringkøbing- Skjern Kommune:"

Transkript

1 # SocialIT Nyt Ringkøbing- Skjern Kommune: Udvikler dialogbaseret BUM-model Landsformand Lisbeth Jensen, ULF: Borgerens retssikkerhed sættes på prøve Syddjurs Socialpsykiatri: Bosted Systemet er døren til skjult viden Konservatives socialordfører: Taler varmt om digitale tilsyn IT-firmaet SPECIALISTERNE: Anvender autismens karaktertræk i erhvervslivet Magasinet om digital kommunikation i den sociale sektor

2 Vi skal have digitalt tilsyn 6 Digitalisering og borgerens retssikkerhed 8 Akkreditering: IT kan hjælpe 10 Bosted Systemet: En dør til den skjulte viden 12 Marianne Smedegaard På farten for socialt velfærd i Norden 14 Dialogbaseret BUM i Ringkøbing-Skjern Kommune 16 E-tilgængelighed: Handicappede overses på nettet 18 Autisme-virksomhed med stort internationalt potentiale bagsiden Nyt & Noter Dette nummer I 2009 skal Danmark ratificere FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. I konventionen står der først og fremmest, at handicappede naturligvis har samme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder som alle andre borgere. En vigtig pointe er desuden, at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Med andre ord er vi som samfund undertiden med til at gøre nogle borgere handicappede, fordi vi har indrettet samfundet på en måde, der udelukker dem fra at deltage på lige fod med andre. I Skandinavien er vi kendt for at have stort fokus på inklusion og udvikling i den sociale sektor. Et spændende eksempel er virksomheden SPECIALISTERNE, der har ansat mennesker med autisme og benytter deres forkærlighed for at hænge sig i detaljer til styrken i en højt specialiseret ydelse, som blandt andet består i at teste kilometervis af kildekode for fejl. Lidt nedslående skriver Hjælpemiddelinstituttet til gengæld, at der stadig er lang vej igen, før bare de offentlige hjemmesider er tilgængelige for handicappede. Samme skisma får Lisbeth Jensen, landsformand i Udviklingshæmmedes LandsForbund, til på den ene side at fremhæve, at gode digitaliseringsværktøjer kan være med til at styrke kvaliteten af den pædagogiske indsats og styrke retssikkerheden, og til på den anden side at advare om, at det modsatte er tilfældet, hvis systemer og værktøjer opbygges, så de udelukker frem for at inkludere de handicappede i hverdagen. Fra Christiansborg peger Konservatives socialordfører, Vivi Kier, på, at digital dokumentation på den enkelte arbejdsplads kan udvikle de enkelte tilbud og kvalificere hele tilsynsbegrebet, idet man kan benytte digitale tilsyn som udgangspunkt for både uanmeldte og anmeldte tilsyn i fremtiden. I tråd med dette mener centerchef Jan Alder, Akkreditering Danmark, at digitalisering kan være med til at styrke hele akkrediteringstankegangen. Teamleder Susanne Dehn Andersen beskriver fra praksis i Syddjurs Socialpsykiatri, hvordan indførelsen af Bosted Systemet har vist sig at styrke kvaliteten af ydelsen i en periode, hvor medarbejderne skulle vænne sig til nye arbejdsgange og ændrede krav til ydelserne. Hidtil har digitalisering af den sociale sektor ikke været et tema i det nordiske social-samarbejde. Men som direktør Marianne Smedegaard fra Nordisk Velfærdscenter i Stockholm fortæller i dette nummer, så kan et igangværende projekt med telemedicin og det danske arbejde med Social IT ende med at sætte digitali sering af den sociale sektor højere på den fælles nordiske dagsorden. Det er naturligvis en spændende udvikling, som vi vil følge fremover. Social IT-NYT er magasinet for ledere og beslutningstagere på det sociale område. Magasinets formål er at sætte Social IT på samfundets dagsorden ved at beskrive og informere om initiativer, strømninger og projekter, der understøtter arbejdet med digitalisering af den sociale sektor. Ansvarshavende redaktør: Direktør Michael Sandal Redaktion: Katja Broholm Per Roholt Tekst: Bureau4 Team Online Jan Alder Akkreditering Danmark Birgitte Dalgård Johansen Hjælpemiddelinstituttet Layout: Katrine Dyreborg Strauch Foto: Fotograferne Mikkel & Thomas Geir Haukursson/ fagfotografen Tryk: Elbo Grafisk A/S Social IT-NYT udkommer 3 gange om året i et oplag på eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Team Online A/S Edisonsvej Odense C Telefon Fax Abonnement: Social IT-NYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: bestil ISSN God fornøjelse med læsningen Direktør Michael Sandal 3

3 Konservatives socialordfører Konservatives socialordfører Vivi Kier: Vi skal have Digitalt tilsyn uanset om det er offentlige eller private sociale institutioner eller sundhedsinstitutioner, mener direktør Michael Sandal, Team Online A/S. Det er f.eks. muligt til stadighed at have et totalt overblik over antallet af tilfælde af magtanvendelser, unormale mønstre i medicinering og manglende opdateringer i lovpligtige handleplaner herunder mål og delmål. På alle de sociale tilbud, som anvender Bosted Systemet, er disse data registreret i systemet, hvor de jo bruges i det daglige udviklingsarbejde, forklarer Michael Sandal. Hvis en medarbejder f.eks. mangler at følge op på et delmål for en beboer, så får vedkommende en meddelelse på sin skærm et par dage inden den aftalte tidsfrist, en alarm på dagen og endnu én, når fristen er overskredet. På medarbejderens skærmbillede med udestående opgaver skifter opgaverne ganske enkelt farve fra grøn til gul til rød. Hvis man ønsker det, kan man jo udvide funktionaliteten, så afdelingslederen efterfølgende får en lignende serie af advarsler, hvis f.eks. en vis procentdel af de lovpligtige handleplaner for hele afdelingen ikke er opdateret. Sådan et system er først og fremmest en hjælp til den lokale afdelingsleder, der kan benytte informationerne til at undersøge, hvad der evt. er årsagen, og hvad man evt. kan gøre ved det. Men systemet kan også sættes op til, at en advarsel automatisk sendes videre til den lokale forstander, hvis situationen ikke ændrer sig og hvis f.eks. en vis procentdel af hele tilbuddets handleplaner ikke er opdateret og så fremdeles, siger Michael Sandal. Tilsvarende vil embedslægen i en region med et enkelt blik på sin skærm, inden hun går hjem fra arbejde fredag eftermiddag, kunne se, om der er et usædvanligt mønster i medicinforbruget på områdets tilbud og tage sine forholdsregler. Sådan et Early Warning- system giver samtidig rette vedkommende mulighed for at bore sig hele vejen ned gennem systemet og se den eller de konkrete sager, som er årsag til, at systemet er gået fra grønt til rødt niveau, altså i realiteten en form for digitalt tilsyn, baseret på de samme informationer, som er dokumenteret af hensyn til det enkelte tilbuds daglige arbejde og udviklingsmuligheder, siger Michael Sandal, Team Online A/S. Kvaliteten af kommunernes og regionernes tilsyn med de sociale tilbud skal være bedre. En metode hertil kan være at udvikle en model for digitale tilsyn med udgangspunkt i de mange registrerede data om hverdagen på de sociale tilbud, der allerede findes i socialfaglige ITsystemer. Det mener den konservative socialordfører, Vivi Kier, der er meget optaget af at få højnet kvaliteten af tilsynsvirksomheden: Jeg kan simpelthen ikke klare flere historier om tilsyn, der viser, at alt er smukt og dejligt den ene dag, og så ramler det hele to dage efter, siger Vivi Kier: Problemet med tilsyn, som vi kender dem i dag, er, at de i bedste fald kun giver et øjebliksbillede af situationen. Når tilsynet kommer på besøg, ser alting som regel pænt ud, og alle taler hyggeligt og positivt sammen. Sagsbehandleren laver nogle noter på sit papir, men får måske ikke det hele med og har måske oven i købet svært ved at læse sin egen håndskrift, når hun kommer hjem. Så ender det hele et par dage senere med en pæn tilsynsrapport, hvor der står, at det hele ser fornuftigt og godt ud, siger Vivi Kier, der ridser scenen skarpt op for at understrege fordelene ved, at de lovpligtige tilsyn bliver baseret på fakta og forudgående uanmeldte digitale tilsyn: Alle gør jo deres bedste, men det ville være langt bedre, hvis man kunne trække data ud af et system som f.eks. Bosted Systemet, og se hvordan det er gået med den konkrete borger i det sidste år eller få et retvisende billede af forholdene på den samlede institution. Det ville give et langt bedre grundlag for dialogen i forbindelse med tilsyn, og for medarbejderne ville det også være langt mere betryggende, at der hele tiden ligger dokumentation for, hvad der foregår, så de ikke bagefter kan beskyldes for ikke at have udført deres arbejde godt nok og f.eks. undladt at indberette tilfælde af magtanvendelse, overmedicinering med mere, siger Vivi Kier. Viden til hurtigere indsats Digitalt tilsyn vil ifølge Vivi Kier også give de centrale myndigheder og politikerne mulighed for at få et hurtigere og bedre overblik over de aktuelle forhold på alle de sociale tilbud: I dag er det meget bøvlet at få aktuelle oplysninger frem om f.eks. magtanvendelsessager i forhold til udviklingshæmmede. Myndighederne skal først skrive ud til alle institutionerne, der så skal finde data frem og sende dem tilbage. Det tager jo 100 år. Her kunne jeg sagtens forestille mig en model, hvor f.eks. ministeriet havde mulighed for at gå ind i systemet og trække en række overordnede data ud, der gav et helt aktuelt billede. Så kunne man benytte de generelle data til at se, om der f.eks. er flere eller færre tilfælde af magtanvendelse, om medicinforbruget "Problemet med tilsyn, som vi kender dem i dag, er, at de i bedste fald kun giver et øjebliksbillede af situationen... " er stigende eller lignende. Samtidig kunne man også bruge det digitale tilsyn til at vurdere, om der er basis for at gennemføre uanmeldte fysiske tilsyn på udvalgte tilbud. Det kunne være for at høre om årsagen til, at de måske bruger 10 gange så meget PN medicin som andre institutioner eller ikke har udarbejdet individuelle handleplaner til tiden. I langt de fleste tilfælde vil man sandsynligvis finde ud af, at der findes en helt fornuftig forklaring på afvigelserne. Men det kunne også være måden at finde frem til de steder, hvor tingene går skævt, og de ansatte er kørt træt og hellere burde arbejde et andet sted af hensyn til beboerne. For vi skal jo huske, at vi ikke skal føre tilsyn for tilsynets skyld. Vi skal føre tilsyn af hensyn til borgerne de svageste i samfundet, siger Vivi Kier, der også ser digitale tilsyn som en metode til i højere grad at involvere både borgerne på de sociale tilbud og deres pårørende i tilsynsarbejdet: Der er borgere, som er så udsatte, at de ikke selv kan være med til at evaluere deres tilbud, men det er jo langt fra alle. Mange vil selv kunne bidrage med input til evalueringen af et tilbud eller kunne forholde sig til sandhedsværdien i en tilsynsrapport, hvis de blev inddraget i arbejdet. Og hvor borgerne er for svage, f.eks. udsatte børn, der mangler modet og overskuddet eller de svært udviklingshæmmede, der ikke har evnerne, ja, der må vi finde frem til engagerede pårørende eller andre betydningsfulde og ansvarlige voksne, der kan være med til at varetage den enkeltes interesserer. Det vil helt sikkert være lettere, hvis en del af processen var digital, mener Vivi Kier, socialpolitiske ordfører for Konservative. Muligheden findes allerede Allerede i dag er der mulighed for at skabe det overblik, som efterlyses politisk: I dag er der er ingen undskyldning for ikke at kende den aktuelle status på løsningen af lovpligtige opgaver på landets institutioner, faktabox / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Faktabox Tilsynspligten Tilsynspligten med de kommunale tilbud fremgår af 16 i Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område. Her står der, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Tilsynsforpligtelsen er uddybet i Serviceloven, hvor kommunalbestyrelsen efter 148 skal føre tilsyn med de sociale tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om i forhold til den enkelte. Formålet er dels at sikre, at hjælpen opfylder de formål, den er bevilget til, dels at det løbende kan overvejes, om der er behov for andre former for hjælp. Tilsynet omfatter også beboere på boformer efter serviceloven m.v. Kommunalbestyrelsen har også en forpligtelse jf. 148a i SEL til at føre et driftsorienteret tilsyn med forholdene i det enkelte sociale botilbud, herunder tilsyn med økonomi og personaleforhold med videre, ligesom kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til at føre tilsyn med de private botilbud, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Tilsynsmyndigheden forpligter sig både til at føre et generelt tilsyn og et direkte individuelt tilsyn. Typisk udmønter tilsynsopgaven sig i tre konkrete former for tilsyn: Uanmeldte tilsynsbesøg Anmeldte tilsynsbesøg Skærpet tilsyn 4 5

4 Konvention om rettigheder for personer med handicap Retssikkerhed Digitalisering og borgerens FN s handicapkonvention FN's internationale handicapkonvention blev vedtaget af FN s generalforsamling den 13. december Danmark underskrev den 30. marts 2007 konventionen og har nu sammen med 125 af FN s 192 medlemslande forpligtet sig til at ratificere konventionen, dvs. ændre i lovgivningen og vedtage nye love og tiltag, der forbedrer handicappedes rettigheder og forhindrer diskriminering. Velfærdsministeriet arbejder på at få ratificeret konventionen, så den bliver en del af dansk lovgivning i begyndelsen af Konventionen er en menneskerettighedskonvention, der skal sikre de grundlæggende menneskerettigheder for personer med handicap af fysisk og/eller psykisk karakter. Digitalisering giver ganske vist mulighed for, at personalet f.eks. kan udfylde en handleplan sammen med borgeren, og det er godt. Men hvordan sikrer vi, at det ikke alene er personalets holdning, der kommer til udtryk? spørger Lisbeth Jensen. En af udfordringerne for de handicappede er, at handicappede har brug for mere hjælp for at kunne begå sig i cyberspace på lige fod med andre borgere. Derfor udfordrer den øgede digitalisering personalets evner til at formidle Den skal bidrage til, at mennesker med funktionsnedsættelser opnår lige muligheder og de samme rettigheder, som andre mennesker har inden for områder som uddannelse, arbejde og det sociale liv. og imødekomme borgerens behov for hjælp og vejledning. Selvom vi digitaliserer, erstatter det ikke et godt samspil mellem borger og personale. Det er vigtigt, at personalet tager sig tid til at sætte sig ned med borgeren og f.eks. hjælpe med at indberette til SKAT via computeren. Det handler om, at borgeren er tryg og stoler på personalet, siger formanden for ULF, og fremhæver handicappede uden sprog som en særlig udfordring for personalet. Her foreslår hun, at man bruger Jeg ser frem til, at vi får ratificeret konventionen. Det at være handicappet må ikke udelukke, at man deltager i samfundslivet på lige fod med andre mennesker, og der tror jeg, at konventionen kan medvirke til at gøre en positiv forskel, siger velfærdsminister Karen Jespersen. Essensen i FN's konvention om rettigheder for personer med handicap er, at alle mennesker uanset fysiske og psykiske handicaps har krav på at blive behandlet som ligeværdige borgere. Hele tankegangen i Bosted Systemet understøtter den socialpædagogiske indsats for at føre denne vision ud i livet. Ved at dokumentere indsatsen over for den enkelte borger skabes et grundlag for videndeling mellem de fagprofessionelle til gavn for indsatsen i forhold til den enkelte borger. Men systemet giver også den enkelte borger øget mulighed for indsigt i egen sag og dermed mulighed for at påvirke og få større indflydelse på eget liv. Det enkelte menneskes rettigheder er ukrænkelige. Derfor har vi sat borgeren i centrum i Bosted Systemet. Den overskuelighed og gennemsigtighed, som systemet tilbyder, styrker den enkelte borgers retssikkerhed og mulighed for at få større indflydelse over eget liv, siger direktør Michael Sandal, Team Online. Digitaliseringen sætter retssikkerheden på prøve Kommentar fra Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes LandsForbund, ULF Digitalisering er en fordel, alle steder, hvor det gælder om at sikre kvaliteten af den pædagogiske indsats og på områder som medicinhåndtering. Her kan digitalisering være med til at styrke kvaliteten og borgerens retssikkerhed. Men generelt sætter digitaliseringen retssikkerheden på prøve i forhold til handicappede, mener landsformand Lisbeth Jensen, ULF. flere billeder i kommunikationen med borgeren. Billeder er vigtig symbolik og sikrer, at personalet og borgeren ikke går forkert af hinanden. Hvis emnet er borgerens tilfredshed med at bo det pågældende sted, er det oplagt at vise et billede af et hus eller en lejlighed som kan skabe enighed om det emne, man taler om. Det er så vigtigt, at man forstår hinanden, så borgerens ønsker kommer frem, og borgeren inddrages i alt vedrørende hans/hendes liv, mener formanden for ULF, Lisbeth Jensen. retssikkerhed Vox pop Vi har spurgt en række brugere af Bosted Systemet om, hvordan digitalisering kan være med til at styrke borgerens retssikkerhed? Jeanette Søgaard, social- og sundhedsassistent, behandlingsstedet Holbrogaard, Faaborg Retssikkerheden øges blandt andet ved, at man kan arbejde med digital signatur på dokumenterne og kan dokumentere, hvad der er sket i en sag Mette Bang, administrationsmedarbejder, bostedet Æblehaven, Kolding Man kan sige, at retssikkerheden øges ved digitalisering, fordi alle relevante data samles et sted. På den måde bliver data mere tilgængelige og overskuelige for alle også for borgerne. Det er nemt at finde frem til de svar, som man har brug for, f.eks. når man skal indberette til regionen med mere. Mogens Kiersgaard Hansen, afdelingsleder, botilbuddet Vestbo, Middelfart Et godt eksempel er Bosted Systemets lommepenge-modul, hvor vi både registrerer og godkender udbetalinger på beboernes konti. Det sikrer naturligvis mod tyveri af brugernes penge. Men det øger også retssikkerheden for både personale og beboer, fordi vi hele tiden kan dokumentere, hvad der er sket. På samme måde sikrer f.eks. digitalisering af procedurerne i forbindelse med medicingivning, at vi har vished for, at beboerne får den medicin, som de har krav på hverken mere eller mindre. Hans Bjerregaard, afdelingsleder og sygeplejerske, Syrenparken, Vejle Ved at digitalisere åbnes der for mulighed for, at vi kan inddrage borgeren mere i arbejdet med handleplanen. Med det netbeserede Bosted System har vi jo mulighed for at sidde i beboerens eget hjem ved computeren og udfylde handleplanen sammen. Desuden er alene det faktum, at handleplanerne nu er læsbare, i sig selv en styrkelse af retssikkerheden. Det er jo de færreste, der kan læse andres håndskrift. Også på medicinområdet styrker det retssikkerheden, når det af loggen i systemet tydeligt fremgår, hvem der har givet hvad til beboeren og hvornår uden mulighed for at slette i optegnelserne bagefter. Dermed er ansvarsplaceringen blevet meget tydeligere. 6 7

5 Akkreditering Akkreditering faktabox Akkreditering: IT kan hjælpe Af centerleder i Akkreditering Danmark, Jan Alder Hvad kan og skal IT på det sociale område kunne? Effektivisere og frigøre ressourcer til arbejdet med brugerne og til forbedring af den faglige udvikling Styrke det daglige pædagogiske arbejde, så ydelserne på tilbuddet optimeres Sikre systematisk og faktisk dokumentation af indsats og ressourceforbrug Gøre statistisk dataopsamling muligt Tydeliggøre kommunikation til både eksterne og interne interessenter Sikre myndigheders og politikeres muligheder for styring og viden Skabe indblik, så det offentliges ressourceanvendelse lever op til det lidt diffuse begreb om sammenhæng mellem pris og kvalitet Formidle Fortællingen om hvad der egentlig foregår ude på de mange sociale tilbud i Danmark - om borgere, der ikke har de samme muligheder som os andre, om triste skæbner blandt børn, unge og voksne, hvor det så alligevel lykkes. Akkreditering Danmark retter sig både mod private og offentlige sociale tilbud. Læs mere om Akkreditering Danmark på eller kontakt centerleder Jan Alder, mobil Akkreditering Danmark er en akkrediteringsordning, der er udviklet i praksis gennem en tæt dialog med de private sociale tilbud og tilbud om specialundervisning. Det var LOS, Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlings tilbud, der tog initiativ til projektet i Akkreditering Danmark retter sig i dag mod forskellige dele af såvel den offentlige som den private sociale sektor. Status er, at 50 danske tilbud allerede er akkrediterede, og mere end dobbelt så mange arbejder på at blive det. Det særlige ved det sociale område Først lidt stikord til det praktiske arbejde med akkreditering på det sociale område: Brugere af meget forskellig kaliber Medarbejdere med meget forskellig baggrund Kommunale og nationale krav og ønsker om dokumentation Interne krav om dokumentation, der forbedrer indsatsen og arbejdsglæden Systematik, ledelse, kompetencer, organisationsudvikling, fokus på resultater og effekter, værdier, strategier, brugerind dragelse kendetegn ved praksis der kræver et stort fokus på det sociale tilbuds faglige kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Alt dette skal et moderne socialt tilbud mestre, og det kan akkreditering hjælpe med. Med den rigtige IT-understøttelse kan akkrediteringsarbejdet lettes, og dermed gøre det nemmere både at blive akkrediteret, og fastholde den kvalitet i arbejdet som man er blevet anerkendt for. Det er for mange sociale tilbud et reelt arbejde at blive akkrediteret, og derfor skal kvalitets indsatsen forankres, så den anvendes i dagligdagen efter opnået akkreditering. Her er erfaringen, at IT-understøttelse er et vigtigt redskab. Akkreditering Danmarks behov for IT-understøttelse Mange af de akkrediterede sociale tilbud har, som konsekvens af eller som følge af akkrediteringsarbejdet, indført forskellige former for elektroniske dagbogsprogrammer og lignende. Der er flere software-producenter på markedet, og i Akkreditering Danmark anbefaler vi ikke ét bestemt produkt. Til gengæld anbefaler vi de sociale tilbud, at deres IT-leverandør kan sikre: At udveksling af personfølsomme oplysninger kan foregå korrekt At produktet kan kommunikere med de forskellige offentlige IT-platforme og systemer, der formentlig vil blive obligatoriske At de får et anvendeligt, nemt og effektivt system At evaluering og refleksion understøttes, så også resultater og effekter beskrives og dokumenteres At indtastning helst kun sker ét sted Det kunne have været relevant i udviklingsfasen at få udviklet ét specifikt produkt målrettet vores kvalitetsordning, men vi havde ikke ressourcer og økonomi til at få udviklet dette produkt, der kunne opfylde de forskellige interne og eksterne krav. Vi er for nylig gået i dialog med Team Online, der gerne vil afklare, om det er muligt at tilpasse deres Bosted System til Akkreditering Danmarks forskellige standarder og kriterier - en dialog vi gerne vil udvide med andre producenter på markedet. Konkret ønsker vi i Akkreditering Danmark at kunne tilbyde sociale tilbud, der vil akkrediteres, at de kan købe et særligt tilpasset IT-produkt, der både understøtter akkrediteringsarbejdet, og som er fremtidssikret til at kommunikere med de offentlige IT-platforme, og sluttelig øger effektiviteten for at frigøre ressourcer til det, der er vigtigt nemlig arbejdet med brugerne. Sociale tilbud skal være bedre IT og digitalisering er ikke nyt langt fra. Det indføres i mange dele af den offentlige sektor også på Velfærdsministeriets område. På området for udsatte børn og unge har der i flere år kørt et digitaliseringsprojekt, og der er i 2008 igangsat et tilsvarende digitaliseringsprojekt for voksenhandicap og udsatte voksne. Det interessante for Akkreditering Danmark er at få udviklet IT-understøttende produkter, som kan imødekomme praksis for de sociale tilbud, der arbejder med akkreditering i deres hverdag. Akkreditering i den moderne udgave, hvor fokus er på læring, refleksion og resultater samt effekter, bliver indført på det sociale område i de kommende år. Det er afgørende at få skabt en fornuftig og relevant platform for dokumentation og udvikling af den sociale sektor i Danmark. Det er helt essentielt, at målet for de sociale tilbud er at være bedre til at gøre deres arbejde end til at beskrive og dokumentere det i den forstand er både akkreditering og IT-understøttelse kun redskaber til at nå dette mål. 8 9

6 Syddjurs Socialpsykiatri Syddjurs Socialpsykiatri Bosted Systemet: En dør til den skjulte viden fakta Om Syddjurs Socialpsykiatri Socialpsykiatrien varetager specialiserede tilbud for borgere med socialpsykiatriske problemstillinger, der har begrænsede muligheder for at leve integreret i samfundet. Området omfatter dagtilbud, bofællesskaber, undervisning, akutindsats og opsøgende indsats. Socialpsykiatrien samarbejder bl.a. med den regionale behandlingspsykiatri, Randers psykiatriske Hospital, Forsorg og Misbrugscentre i Rønde, Lokalpsykiatrien i Rønde og Beskæftigelsesforvaltningen. Borgerne modtager socialpsykiatrisk støtte i form af hjælp til økonomi, rengøring eller kontakt med andre. Syddjurs Socialpsykiatri har erfaret, at Bosted Systemet kan bidrage til at medarbejderne ser på egen praksis med nye øjne. Teamleder Susanne Dehn Andersen på sit kontor i Hornslet. Syddjurs Socialpsykiatri er opdelt i fem afdelinger, og har kontorer i henholdsvis Hornslet, Ebeltoft og Rønde. Viden kommer frem i lyset Socialpsykiatrien i Syddjurs er ligesom andre sociale specialområder kendetegnet ved, at der eksisterer en masse tavs viden blandt medarbejderne, fordi man ikke har haft tradition for at sætte ord på det pædagogiske arbejde. Som eksempel havde ca. halvdelen af personalet i Syddjurs Socialpsykiatri aldrig arbejdet med dokumentation før implementeringen af Bosted Systemet. Og det skaber forandring i organisationen. Personalegruppen deler sig nu ifølge teamleder Susanne Dehn Andersen i to lejre den ene føler et pres fra ledelsen om at sætte ord på arbejdet, mens den anden gruppe føler sig mere sikker i formidlingen. Susanne håber at kunne imødekomme noget af personalets usikkerhed over dokumentationsarbejdet ved at tage temaet op til samtlige personalemøder under punktet Hvordan går det med Bosted Systemet?. Ny tankegang for 85 ydelser Susanne Dehn Andersen forklarer, at forandringen er en nødvendighed, fordi der er ved at ske en redefinering af hele fagidentiteten på deres område, idet der i 2007 kom en anden forventning til 85 ydelser. Udviklingen går mod, at vi skal have flere igennem, og at der er mere fokus på rehabilitering end på vedligeholdelse. Det kræver større faglighed og en afgrænsning af opgaverne, vurderer Susanne. Ifølge Susanne medfører kravet om dokumentation, at medarbejderne ikke længere kan opfinde egne metoder. Medarbejderne på aktivitetsdelen skal f.eks. oprette aktivitetsbeskrivelser, og det kræver en afklaring og refleksion hos medarbejderne, som hæver det faglige niveau. Tidligere fokuserede medarbejderne på relationen til brugeren. Det betød, at en medarbejder kunne opstille mål om, at brugeren skulle kunne lide vedkommende, og derfor fungerede personalet i højere grad som en form for besøgsven, mener Susanne. I dag er det slut med alene at fungere som besøgsven, og derfor skal gamle vaner og brugernes forventninger aflæres. Nu handler det om, at brugerne skal skabe netværk hos andre end personalet. Det handler om at yde støtte i forhold til fastsatte mål, hvor man har forholdt sig til, hvad den enkelte har brug for. Nu gælder det om at få afsluttet brugerne, så snart funktionsniveauet er blevet bedre. Det skal i dag ses som en succes, at kunne afslutte en indsats, og det skal ses som noget godt, når brugerne bliver uafhængige, vurderer Susanne. Rette tid og sted Bosted Systemet er derfor kommet til Syddjurs på det rette tidspunkt, mener Susanne. Bosted Systemet kan være med til at håndtere de nye forventninger, fordi det skaber nye måder at arbejde på. Bosted Systemet gør f.eks., at vi nu kan bruge handleplanskonceptet, siger Susanne, der er klar over, at en af de udfordringer, som følger med den øgede dokumentation, er, at medarbejderne kan være i tvivl om, hvor meget de skal dokumentere. Bør man f.eks. skrive ved hvert hjemmebesøg? Susanne besvarer selv spørgsmålet og forklarer, at den hyppige dokumentation, som kendes fra bostederne, ikke er hensigtsmæssig for deres medarbejdere. Selv mener hun, at dokumentationen fylder 20% af arbejdet, mens den pædagogiske del udgør de resterende 80%. Rum for kreativitet Susanne Dehn Andersen mener desuden lidt paradoksalt, at et system som Bosted Systemet, der er styret af regler, kan være godt at have i huset i forandringstider, fordi det er med til at fremme de kreative processer hos personalet. Loven sætter den overordnede ramme, politikerne skaber forventningerne, og herunder opererer lederne. Bosted Systemet sætter med udgangspunkt i alt dette rammerne for og sikrer, at personalet kan agere kreativt inden for de fastsatte rammer. Det, tror jeg, giver personalet ro. De får at vide, at systemet rummer de og de muligheder, og inden for de rammer kan de udfolde sig frit. Personalet gør mere, end jeg havde forventet. Og de undersøger helt af sig selv nye muligheder i systemet, når behovet opstår, siger Susanne Dehn Andersen. Hun mener desuden, at medarbejderne oplever en tryghed ved at få et overblik over, hvad der dokumenteres, idet det er med til at synliggøre, at de leverer varen og giver en faglig tilfredsstillelse. Bosted Systemet skaber eftertænksomhed og gør, at medarbejderne ser på deres egen praksis med nye øjne. De spørger sig selv, om de kunne have gjort noget andet end det, de valgte at gøre. De kan invitere andre med ind i deres praksis og dele erfaringer og viden med hinanden. Der er ingen hemmelige rum, og det skaber en åbenhed omkring indsatsen, som er meget vigtig, mener Susanne Dehn Andersen. Bruger der lægger puslespil på Værestedet Midtpunktet i Rønde 10 11

7 Nordisk samarbejde Nordisk samarbejde F Nordisk viden på socialområdet I hele norden forskes der meget i social- og handicapområdet. Her er en række links til steder, hvor du kan finde nye spændende forskningsresultater: Østlandsforskning Nordic Network for Disability Reasearch SFI Det nationale forskningscenter for välfärd Nordlandsforskning Center for Disability Studies, University of Iceland www2.hi.is/page/fotlun_en_about Institut för hälsa och välfärd F Nordisk Velfærdscenter NVC blev etableret den 1. januar 2009 af Nordisk Ministerråd som resultatet af en sammenlægning af Nordiska samarbetsorganet för handikappfrågor (NSH), Nordiska utvecklingsprogrammet för utveckling av social service (NOPUS), Nordisk uddannelsecenter for døvblindepersonale (NUD) og Nordisk center för alkohol- och drogforskning i Helsingfors. Marianne Smedegaard: På farten for social velfærd i Norden Centeret har hovedkontor med seks medarbejdere placeret i Stockholm og arbejder tæt sammen med NVC Danmark og NVC Finland samt Nordiska Högskolan för Folkhälsovetenskap i Sverige. NVC Danmark er det nye navn for Nordisk Uddannelsescenter for Døvblindepersonale, NUD, der ligger i Dronningelund i Nordjylland. Centeret yder service til personale og organisationer, der arbejder for og med personer med døvblindhed primært i de nordiske lande. NVC er desuden sekretariat for Nordiska Handikappolitiska Rådet. Læs mere om NVC på Det er mandag morgen. Marianne Smedegaard står på perronen på Odense Banegård med sin håndbagage. Klokken 7.46 sætter hun sig til rette i IC 108 til Kastrup Lufthavn. Godt fem timer senere træder hun ind ad døren på Nordisk Velfærdscenter i Stockholm, hvor hun arbejder som konstitueret direktør. Selv om Stockholm ligger langt fra Odense, havde jeg brugt lige så lang tid om ugen på at pendle til og fra arbejde, hvis jeg f.eks. var ansat i Region Syddanmark i Vejle, siger Marianne Smedegaard, der aldrig har fortrudt sit jobskifte i 2006 fra Fyns Amt til det nordiske samarbejde. Da jeg fik jobbet, var jeg slet ikke klar over, hvor mange kræfter, der egentlig bliver lagt i det nordiske samarbejde, siger Marianne Smedegaard, som derfor nyder sit job i Sverige trods den lange tur på arbejde. Den nordiske Model NVC er en nyoprettet nordisk institution under Nordisk Ministerråd: Det betyder at jeg er daglig chef for 25 højt kvalificerede medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige, og Finland, der alle har fingeren på pulsen på det sociale område, siger Marianne Smedegaard. NVC er med sine datterinstitutioner Nordisk Ministerråds hovedorgan for at fremme udviklingen inden for det socialpolitiske område i Norden og nærområderne. Vores overordnede opgave er at bidrage til at udvikle den nordiske velfærdsmodel og højne kvaliteten inden for det socialpolitiske område i Norden. Det gør vi ved at initiere nye projekter på det socialpolitiske område, hvor der samarbejdes på tværs af de nordiske lande. Det gør vi også gennem uddannelse, information, fremme af forskningssamarbejde, formidling af forskningsresultater, udviklingsarbejde, netværksopbygning og internationalt samarbejde. Det gælder om at dele og nyttiggøre de enkelte landes erfaringer i et nordisk perspektiv, men også om at bringe de nordiske erfaringer på socialområdet videre ud i verden - først og fremmest til nærområdet, det vil sige landene omkring Østersøen, og i EU, siger Marianne Smedegaard, der mener, at Norden har meget at byde på, fordi vi har fælles kultur og samme mål og regler på mange områder. Ude i verden er man f.eks. meget optaget af Den Nordiske Model, fordi vi har så meget fokus på inkludering og udvikling af det enkelte menneske uanset social status og handicap. Det betyder blandt andet, at vi er meget engageret i de baltiske lande og Nordvest Rusland, hvor NVC har en række projekter, hvor formålet netop er at bringe vores bedste erfaringer videre til andre. Digitalisering er fælles interesse Ligesom i Danmark er digitalisering af den sociale sektor også på dagsordenen i de øvrige nordiske lande. I den sammenhæng ser Marianne Smedegaard også muligheder for, at et samlet Norden kan bringe sig i front internationalt: Det er ikke et område, vi har haft stort fokus på endnu, men behovet for digitalisering er ens i alle de nordiske lande. Udfordringen består jo grundlæggende i at finde måder at understøtte den daglige indsats på, så den kan varetages af færre hænder for færre penge i en tid, hvor borgernes forventninger til de sociale ydelser er stjernehøje og stadigt stigende. Vi skal altså have fundet ud af, hvor vi skal bruge hænderne, og hvor vi med fordel kan bruge arbejdskraftbesparende teknologi. Her er de danske tanker om Social IT spændende. Også fordi vi med de rette it-systemer kan sikre, at nye dokumentationsbehov ikke blot betyder ekstra arbejde for medarbejderne, men rent faktisk kan omsættes til bedre ydelser, når vi kan se, hvad der virker og dermed får sat gang i det pædagogiske udviklingsarbejde i hverdagen. Projekt Vestnorden Hidtil har NVC blandt andet arbejdet med videokonferencer mellem institutioner og eksperter som et middel til at styrke og udvikle den sociale indsats: Vi er meget optaget af at finde nye måder at anvende teknologien på, og i Projekt Vestnorden har vi undersøgt, hvordan ny kommunikations teknologi kan anvendes af familier og ansatte som arbejder med udviklingshæmmede, og hvordan teknologien kan benyttes til kompetenceudvikling i det daglige arbejde, siger Marianne Smedegaard. Projekt Vestnorden er et samarbejde mellem Grønland, Færøerne, Island og med NST, Nasjonalt senter for telemedisin i Tromsø som teknisk ansvarlig. Et andet vigtigt indsatsområde for NVC er videndeling. Her står vi også over for en udfordring, hvor internet og it-teknologien skal hjælpe os. Både i Norge og Sverige har man stærke traditioner for at forske i socialområdet, men problemet er, at den forskningsbaserede viden kan være svær at finde for andre. Her kan teknologien være med til at gøre det lettere for socialarbejderne i de nordiske lande at finde frem til den relevante viden. Vi har faktisk megen viden på socialområdet, men den har kun begrænset værdi, så længe den ikke er let tilgængelig. Viden skal bringes i spil og gøres til en del af hverdagen på de enkelte tilbud, hvor og når der er brug for denne viden. Alene derfor kunne det være interessant at se nærmere på digitalisering af den sociale sektor og Social IT som et tema på nordisk plan, siger Marianne Smedegaard, som 1. maj erstattes i chefstolen af nordmanden Tone Mørk. Hele ideen med det nordiske samarbejde er, at stillingerne er tidsbegrænsede, men jeg har da endnu nogle år foran mig, hvor jeg vil koncentrere mig om de mange spændende projekter, som gennemføres i regi af NVC, og jeg ser frem til at samarbejde med den nye direktør. Allerede i dag er jeg jo på farten med mere end 100 rejsedage om året, så der bliver nok rigeligt at se til uden en direktørtitel også i de kommende år, siger Marianne Smedegaard, konstitueret direktør for Nordisk Velfærdscenter i Stockholm. Læs mere om Nordisk Ministerråd på

8 Bestiller-Udfører-Modtager Bestiller-Udfører-Modtager Dialogbaseret BUM Fagchef for Voksenhandicap og Socialpsykiatri Inge Marie Vestergaard i Ringkøbing-Skjern Kommune Med fagchefen Inge Marie Vestergaard i spidsen delte Ringkøbing-Skjern Kommune deres erfaringer med deltagerne på KL s handicap- og psykiatrikonference i november De præsenterede her værktøjer fra arbejdet med dialogbaseret BUM på handicap- og psykiatriområdet. Vi fangede Inge Marie Vestergaard på konferencen og spurgte bl.a. til hendes visioner for arbejdet med BUM, hun er nemlig meget optaget af, hvordan arbejdet med BUM kan bane vejen for øget dialog mellem udfører- og bestillerledet. Tilbage i 2006 besluttede de fem kommuner, der i dag indgår i Ringkøbing-Skjern Kommune, at begynde arbejdet med dialogbaseret BUM for at højne kvaliteten af visitationerne samt for at udføre opfølgning via 141 handleplaner. De har undervejs været i dialog med Institut for Serviceudvikling (ISU) om udarbejdelsen af en dialogbaseret Bestiller-Udfører-Modtagermodel udviklet specielt til handicap- og psykiatri-området. Sideløbende med projektet har de arbejdet med holdningerne til BUM, og senest er der i den forbindelse gennemført en evaluering af modellen. Ringkøbing-Skjern Kommune er i øjeblikket i gang med opstartskurser i Team Onlines Bosted System. Klar, parat start Det var både centerledere og medarbejdere fra Specialteamet samt øvrigt personale fra centrene, der sad på skolebænken på Rådhuset i Ringkøbing til tre dages opstartskursus i november 2008, da to konsulenter fra Team Online underviste Ringkøbing-Skjern Kommune i Bosted Systemet. I løbet af de første måneder i 2009 vil superbrugerkurser, brugerkurser og grundlæggende IT-kurser følge for resten af personalet inden for Voksenhandicap og Socialpsykiatri. Opstartskurset var planlagt til tre dage, da i alt seks tilbud skulle starte på en gang. De seks tilbud er følgende: Bakkehuset, Center Vest, Center Øst, Skelbæk centret, Socialpsykiatri og Åcenter syd. Desuden deltog personalet fra Specialteamet, fordi det er dem, der udarbejder 141 handleplan samt funktionsudredninger, som ligger til grund for, hvilket tilbud borgeren visiteres til. Team Onlines konsulent Annie Jannsen fortæller, at den store udfordring i forbindelse med opstartskurset var at få de seks forskellige typer tilbud med tilsvarende forskellige arbejdsgange til at passe ind, så der kunne udarbejdes fælles skabeloner, der bl.a. danner grundlag for de personlige udviklingsplaner, som skrives på borgerne. Det gik imponerende hurtigt at komme til enighed om passende skabeloner, siger Annie Jannsen efter et veloverstået opstartkursus i Ringkøbing. Hun forklarer desuden, at for at medarbejderne på de forskellige centre kan kommunikere omkring borgere, som bor i et center og har dagtilbud i et andet center, er der oprettet en extranetadgang, der giver personalet adgang til aktiviteter, handleplaner, mål og delmål, dagbog, fora, dokumenter samt medicinoplysninger på den enkelte borger. I oplægget gjorde du meget ud af at fortælle, at det er vigtigt at få skabt ejerskab hos udførerledet i forhold til BUM. Hvordan gør man det? På første møde, hvor borgeren også deltager, udarbejdes funktionsudredningen, som vedrører borgerens funktionsnedsættelse og ressourcer. På dette møde eller et senere møde påbegyndes udarbejdelsen af 141 handleplan og bestilling. Her opsættes mål for borgeren, herunder borgerens ønsker for sit liv. Det er vigtigt, at man imødekommer den eventuelle forskrækkelse, der måtte være forbundet med BUM. Jeg frygter, at bestilleren anses for en, der sidder i et slot og er hævet over udføreren - det er totalt misforstået. Det er desuden vigtigt, at der fokuseres på indholdet, og at man har en dialog om det. Alle parter har jo et ønske om, at det skal lykkes, siger Inge Marie Vestergaard. Anbefalingerne fra evalueringen af modellen Dialogbaseret BUM fra maj 2008 lyder bl.a. på, at det er vigtigt at bevare den tætte dialog med udførerleddet og at inddrage udførerleddet i læringsprocessen. Desuden efterspørges en opfølgning på bestillingerne. Udføreren har typisk spørgsmål om, hvad der forventes af deres arbejde, og om arbejdet har hjulpet borgeren? Når inddragelsen af udførerledet øges, betyder det, at man kan planlægge, hvad der skal arbejdes med systematisk, og det gavner i sidste ende borgeren, at indsatsen bliver mere mål-? rettet, siger Inge Marie Vestergaard. Det smarte ved Bosted Systemet er, at målene og ønskerne i forhold til 141 handleplanen bliver synlige og tilgængelige på kontaktpersonens startside i systemet. Det gør, at de bliver nærværende og retningsgivende, forklarer Inge Marie Vestergaard. Dine visioner for arbejdet med BUM? Jeg ønsker sammenhæng mellem visitation og normering (penge), siger Inge Marie Vestergaard

9 Brugervenlighed Brugervenlighed E-tilgængelighed: Handicappede overses på nettet af: Birgitte Dalgård Johansen, kommunikationsmedarbejder, Hjælpemiddelinstituttet Claus Thøgersen kan ved hjælp af sin skærmoplæser og sin PDA få informationer om et websites struktur, opbygning og indhold. Er et sites bagvedliggende struktur ikke kompatibel med skærmlæseren, har Claus Thøgersen meget svært ved at få de informationer, han skal bruge, og websitet er ubrugeligt for ham og andre blinde. Trods krav fra EU-kommissionen og retningslinjer fra den danske regering halter det gevaldigt med de danske offentlige websites. Webmaster Søren Aalykke Claus Thøgersen er ved at føre mig ind i sin verden som blind bruger af internettet, og ord som tags, kodestandarder og skærmlæsere trænger sig uafladeligt på. Han surfer rundt på forskellige websites, men langt fra med samme hastighed, som når jeg selv gør det. Strukturen er altafgørende Det er ikke helt nemt at forstå, hvad Claus Thøgersen laver, når han forsøger at danne sig et overblik over et website. Sider som dr.dk s forside er meget svære at overskue, men de kan da heldigvis det med overskrifterne, fortæller han. Det hele drejer sig faktisk om struktur. Ligger der en ordentlig gennemtænkt struktur bag websitet, så kan skærmoplæseren finde rundt. Overskrifterne skal være tagget H1, og ikke H2 eller H3, fordi det nu ser smartest ud i fonten. Hvis overskrifterne er rigtigt tagget, så starter skærmlæseren der, og er resten af teksten tagget rigtigt, det vil sige i den rigtige rækkefølge tag 1, tag 2, tag 3 osv., ja, så er det til at finde rundt, forklarer Claus Thøgersen. Han bevæger sig videre på nettet, men bliver stoppet af et pdf-dokument. Pdf-filer kan forholdsvist simpelt laves sådan, at skærmlæseren kan læse dem op. Men mange er utilgængelige, fordi der ikke tænkes på tilgængelighed. Tilgængelighed til pdf-filer er problematisk, fordi de eneste officielle retningslinjer for fremstilling af filerne forudsætter, at man anvender Adobes værktøjer. Men pdf-filer kan fremstilles med mange andre værktøjer end Adobe, særligt i store organisationer, der ikke bare bruger standard software. Hvad nytter det så at henvise dem til de tekniske retningslinjer intet som helst! Pdf i sig selv er en standard, men tilgænge lighed kræver noget ekstra, som kun Adobe selv har en løsning på. Det er derfor, vi er så opmærksomme på, at pdf-filer er problematiske, og på at man ikke bare ukritisk kan bruge dem på nettet, fortæller Claus Thøgersen. Det kan være svært for en ikke-blind at sætte sig ind i, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Derfor er det også vigtigt, at virksomheder og offentlige instanser konsulterer forskellige bruger grupper og går i dialog med dem, når et website skal testes eller bygges op. Claus Thøgersen sidder af og til selv med ved bordet, når Århus Kommune og Midttrafik skal have gode råd om tilgængelighed for blinde. Fastlæg en tilgængelighedspolitik Hovedprincippet i web-tilgængelighed er, at alle skal kunne få al den information som et givent website tilbyder. Dvs., at bruger man f.eks. et lydklip, så skal man samtidig gøre den information tilgængelig på anden vis for døve og hørehæmmede, eller er der billeder, skal der laves en alt-tekst, så blinde også ved, hvad der er på billedet. Ligesom Claus Thøgersen giver gode råd om tilgængelighed, kan man også søge råd hos tilgængelighedsrådgiverne Sensus. De har udarbejdet redskaber til at sikre, at man får et tilgængeligt website. Det drejer sig først og fremmest om at få fastlagt en intern tilgængelighedspolitik, så alle arbejder i samme retning. Søren Aalykke, webmaster ved Hjælpemiddelinstituttet, udtrykker det således: Det er sjældent webmasteren, der producerer alt indhold til et website. Derfor er det vigtigt, at der er konsensus om, hvilke principper man arbejder efter i den bredere medarbejdergruppe, som producerer indholdet. Søren Aalykke oplever at webmastere generelt ikke er særligt oplyste om personer med funktionsned sættelsers særlige behov på nettet. Ofte er det heller ikke webmasteren selv, der programmerer, så vedkommende har svært ved at være garant for tilgængelighed på det pågældende website. Fra flere sider f.eks. fra EU og den danske regering lægges der op til, at samfundet skal være et e-samfund, og at flere og flere ting skal ordnes via nettet. Hvis der så er en gruppe mennesker, som bliver afskåret fra at agere i og interagere med det offentlige, så bliver vores demokrati bragt i fare, lyder det fra Søren Aalykke. Tilgængelighed er ikke nødvendigvis dyrere I forbindelse med en undersøgelse af tilgængeligheden til offentlige websites spurgte man indkøbere, udviklere og beslutningstagere om, hvor meget de troede udgifterne ville stige, hvis tilgængelighedskravene skulle opfyldes. En tredjedel af de adspurgte mente, at merudgifterne ville blive under 10%, mens godt halvdelen mente, at det ville blive 10-30% dyrere. Søren Aalykke forsøger at nuancere disse opfattelser: Generelt har folk en forestilling om, at det er meget dyrt at lave et website tilgængeligt, men det er en sandhed med modifikationer. Indtænkes tilgængelighed fra starten bliver det ikke så dyrt, forklarer Søren Aalykke. De fleste større websites i Danmark er baseret på et CMS (Content Management System). Hvis tilgængelighed er tænkt ind i et CMS fra starten, så får man meget forærende. Derfor ser Søren Aalykke også tilgængelighedspolitikken som noget, der bør gå forud for udviklingen af ethvert nyt website eller tilføjelse af indhold til et eksisterende. Også for udviklernes egen skyld. Det er klart, at det tager lidt længere tid, når man skal tjekke, om man lever op til de forskellige tilgængelighedskrav, men har man nogle principper, man arbejder ud fra, så behøver det ikke blive så omstændeligt, siger Søren Aalykke. Han mener ikke, at man kan undskylde den dårlige tilgængelighed på internettet med, at den teknologiske udvikling går for hurtigt til, at man kan nå at gøre de nye muligheder tilgængelige for personer med funktionsnedsættelse eller, at det er for dyrt. Lars Ballieu fra Sensus bakker op. Han mener, at det er en rigtig god idé for offentlige myndigheder at levere tilgængelige løsninger. De skaber dermed mulighed for, at mennesker med særlige behov, f.eks. handicappede og ældre, kan betjene sig selv på internettet. Det er sandsynligvis samtidig de grupper, som har den største kontakt til den offentlige sektor. Omkostningerne kan derfor tjene sig selv ind, ved at det er billigere at vedligeholde og drive netsteder og andre IT-løsninger, som overholder accepterede standarder, og ved at det øger selvbetjeningen blandt alle borgere. Begge dele er højst sandsynlige, hvorfor man næppe kan argumentere, at tilgængelighed er for dyrt, siger Lars Ballieu. Tilgængelighed et krav Siden 1. januar 2008 har det været obligatorisk, at offentlige websites skal leve op til nogle tilgængelighedskrav, som er defineret i WCAG-standarden. Det vil sige, at alle offentlige websites, der er udviklet i år bør være tilgængelige. Allerede da strukturreformen trådte i kraft 1. januar 2007, stod det klart, at dette krav var på vej, så det ville være oplagt, at de nye, sammenbragte kommuners websites var tilgængelige. Men det er desværre ikke tilfældet, viser en ny rapport fra IT- og Telestyrelsen. Resultaterne viser bl.a. at kun 14 ud af de 234 websites, som Sensus har testet tilgængeligheden på, er vurderet til at have en god tilgængelighed. Læs mere om de åbne standarder og kortlægning af offentlige hjemmesider på IT- og Telestyrelsens website: Her finder du også en vejledning i, hvordan tilgængelighedskravene opfyldes samt praktiske tips til implementering og drift. E-tilgængelighed i praksis Hjælpemiddelinstituttet anbefaler: 1 Lav ikke tekst om til grafik. 2 Giv mulighed for skalering af tekst. 3 Angiv alt-tekst til billeder. 4 Brug ikke tabeller til præsentation og layout. 5 Husk at sikre tilgængelighed i filer til download. 6 Sørg for alternativer til lyd og billeder. 7 Undgå musebaserede drop-down menuer til navigation. 8 Angiv korrekt og entydigt mål for link. 9 Sørg for, at alternative browsere kan anvende websitet korrekt. 10 ) Advar brugeren, hvis du bruger pop-up-vinduer. 11 Sørg for tilstrækkelig kontrast mellem tekst og baggrund. 12 Anvend ikke farver, som giver problemer for farveblinde. Århus Kommune på rette kurs I Århus Kommune har man en klar målsætning: Kommunens kommende website skal leve op til de nye obligatoriske krav til offentlige hjemmesiders tilgængelighed, som de refereres af Kompetencecenter IT for alle (KIA). For at planen skal lykkes, kræver det en indsats på mange fronter. Borgmesterens Afdeling er f.eks. i dialog med Danske Handicaporganisationer omkring udviklingen af siden for netop at sikre, at der tages et vidtgående hensyn til borgere med funktionsnedsættelse. Målet er, at borgere med nedsat funktionsevne ud fra egne præmisser skal kunne benytte den web-baserede kommunikation og service fra kommunen på lige fod med andre borgere. Det betyder, at hjemmesiden skal være tilgængelig for mennesker med handicap, der benytter forskellige former for kompenserende hjælpemidler. På baggrund af viden indhentet på hjemmesiden får alle kommunens borgere hermed et redskab til at deltage i demokratiske processer og handle i forhold til at kunne påvirke egen livssituation. Århus Kommunes nye hjemmeside lanceres primo 2010, der med garanti vil overholde WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) for tilgængeligt webdesign på niveau AA. Kom og hør Århus Kommune fortælle om deres erfaringer og udfordringer på web-tilgængelighedskonferencen 9. juni 2009, hvor der bliver sat fokus på den digitale tilgængelighed. Om Hjælpemiddelinstituttet / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Faktabox / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Faktabox / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Faktabox / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / / Faktabox Hjælpemiddelinstituttet er et landsdækkende videncenter og en del af den nationale videns- og specialrådgivnings organisation (VISO). Vi udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til at inkludere og skabe bedst mulige vilkår i samfundet for mennesker med funktionsnedsættelser. Læs mere

10 Virksomhedsportræt Virksomhedsportræt Autisme-virksomhed med stort SPECIALISTERNE, hvor de fleste medarbejdere har en autismediagnose, har haft stor mediebevågenhed. De har haft fornemt besøg af bl.a. EU's Beskæftigelseskommissær, Velfærdsminister Karen Jespersen og vores egen Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Den overvældende interesse fra mediernes side skyldes, at SPECIALISTERNE er den hidtil eneste af sin slags i verden. Der har allerede vist sig at være stor udenlandsk efterspørgsel på deres koncept - indtil videre har de fået 44 henvendelser fra interesserede lande. Heartcore - idealisme og forretning Virksomhedens mission er at anvende autismens karaktertræk positivt til løsning af værdifulde internationalt Potentiale På femte år har IT-firmaet SPECIALISTERNE succes med at udnytte spidskompetencerne hos personer med autisme til testopgaver. Konceptet skal nu udbredes på internationalt plan. opgaver for erhvervslivet på markedsmæssige vilkår. Især det med at agere på lige vilkår med resten af erhvervslivet ligger den administrerende direktør Lisbeth Zornig Andersen meget på sinde. Det tænder mig at kunne anvende markedskræfterne og samtidig kunne gøre en god gerning, hvor jeg kæmper for at skabe jobs til personer med en autismediagnose. Hvad angår fakturering og salg af ydelser, er vi ikke forskellige fra andre IT-virksomheder, siger Lisbeth Zornig Andersen og fortæller, at disciplinen kaldes heartcore vi tjener penge for at sikre arbejdspladser til mennesker med autisme og det vil sige, at profitten bliver et middel til at nå målet. Hun tilføjer, at de jævnligt får tilkendegivelser fra pårørende til mennesker med autisme, der roser SPECIALISTERNEs initiativer. Det giver håb at arbejde i en virksomhed som vores, mener Lisbeth Zornig Andersen. Dygtige testere Stifteren Thorkil Sonne modtog Årets Autismepris i 2004, hvilket da også vidner om, at hans initiativ foruden at være en god forretning vækker begejstring hos personer med autisme og deres pårørende. Han har selv problematikken tæt inde på livet som far til en søn med autisme-diagnose. Fremtidsudsigterne ser normalt dystre ud for disse mennesker, der kan se frem til et skånejob eller et liv på førtidspension. Ingen har før Thorkil Sonne tænkt på at udnytte autismens karaktertræk, som ofte er fødte testere af soft- og hardware. Lisbeth Zornig Andersen peger på den finansielle sektor og bogholderi som brancher, hvor man med fordel også kan bruge autister, som har præferencer for den logisk matematiske måde at tænke på. Mennesker med autisme er oplagt arbejdskraft i brancher, hvor tal og logik er involveret, og hvor det at håndtere, validere og vedligeholde komplekse data betragtes som spidskompetencer, forklarer Lisbeth. Til forskel fra Thorkil Sonne har Lisbeth Zornig Andersen ikke selv haft personlig berøring med mennesker med autisme, før hun begyndte sit arbejde hos SPECIALISTERNE. Tværtimod havde hun et stereotypt billede af mennesker med autisme ligesom de fleste andre, men hun er siden blevet klogere. Jeg havde selv den opfattelse, at mennesker med autisme havde svært ved at skabe sociale relationer, men de viser empati og følelser, så snart de føler sig trygge. Man skal vide, at mange af dem er sårbare og har lidt mange nederlag, inden de kommer til os, når samfundet har stemplet dem som utilpasset og mærkelig. Det er en af grundene til, at det er tydeligt at se, hvor meget det betyder for dem at få et arbejde, når det lykkes hos os, fortæller Lisbeth. Varieret arbejdsdag Selvom Lisbeth Zornig Andersen har været vant til travle arbejdsdage fra sin tidligere ansættelse hos KMD, vidner hendes nuværende kalender om et ikke helt almindeligt direktørjob. På en ganske almindelig tirsdag har hun sin kalender fyldt med to interviews, et kundebesøg hos en IT-virksomhed og et møde med en LEGO-direktør. Hun mener selv, at det kan være svært at prioritere i et travlt arbejdsliv. For der skal også være tid til at drage omsorg og støtte for specialisterne. Det er essentielt for Lisbeth at kunne prioritere at spørge en af de diagnosticerede medarbejdere om han f.eks. vandt skakturneringen forleden. Mennesker med autisme har nemlig også brug for støtte og sparring fra 16-8, og er der først taget hånd om deres privatliv kan de også fungere i arbejdslivet, mener Lisbeth. Det er da også ét af de ansvarsområder, som SPECIALISTERNE påtager sig, og som andre IT-virksomheder ikke behøver at bekymre sig om. Det er én af grundene til, at de har ansat socialpædagoger, der støtter medarbejderne i forhold til at få struktureret en hverdag, hvor regningerne er betalt, og der er købt ind. Lisbeth lægger i den forbindelse heller ikke skjul på, at det kræver ekstra ressourcer at bruge specialister som arbejdskraft. Samarbejdspartnere En central del af SPECIALISTERNEs arbejde er at foretage en arbejdsevnevurdering af den enkelte ansøger, den er nemlig udgangspunktet for at skaffe job til mennesker med autisme. Lisbeth forklarer, at når en kunde henvender sig med en datahåndteringseller testopgave, går de straks i gang med at klarlægge opgavens karakter og finde et match blandt konsulenterne. Her kommer arbejdsevneafklaringen ind i billedet, hvor SPECIALISTERNEs pædagoger og erfarne IT-folk i forbindelse med et 5-måneders afklaringsforløb iagttager, hvordan personen tilgår en opgave og holder øje med koncentrationsevnen. Vurderingen foretages ud fra stillede opgaver og arbejdssituationer. Når den rette konsulent er fundet til at løse opgaven, vil konsulenten i de fleste tilfælde få en arbejdsplads hos SPECIALISTERNE evt. med placering som konsulent ude hos kunden. For at sikre de bedst mulige arbejdsbetingelser for deres ansatte holder SPECIALISTERNE foredrag hos kunden om autisme og om den pågældende konsulents personlighed for at sikre at arbejdsgiveren ved så meget om medarbejderen som muligt, og på den vis kan sikre at vedkommende trives på arbejdspladsen. Helt Om SPECIALISTERNE op mod 2/3 af SPECIALISTERNEs medarbejdere arbejder ude hos kunderne, og det kræver da også samarbejde og ekstra ressourcer fra begge parter for at løfte opgaven, indrømmer Lisbeth. Mennesker med autisme har nemlig en væsentlig lavere stresstærskel end andre mennesker, og som følge heraf har de også et højt sygefravær, forklarer hun. For at få nedbragt sygefraværet opfordrer SPECIALISTERNE deres kunder til at være særligt opmærksomme på konsulenternes humør og arbejdsevne. Hvis projektlederne får mistanke om, at der kan være noget galt, tager de med det samme ud til kunden, og undersøger om der er noget, der kan ændres, så konsulenten får det bedre. Lego-laboratoriet IT-firmaet SPECIALISTERNE arbejder for at skabe jobs til personer med en autismediagnose. 38 ud af deres 55 medarbejdere har en autismediagnose. De arbejder med dataregistrerings- og testopgaver Dagens møde med LEGO-direktøren skyldes et projekt, som Lisbeth Zornig Andersen forventer sig meget af. Det gælder et projekt med LEGO mindstorm robotter, hvor SPECIALISTERNE kan bidrage med deres gode erfaringer, hvor de bruger robotten som et afklaringsredskab over for personer med autisme. Der er i autismeforskningen visse indikationer på, at børn med autismediagnose har en overhyppighed af interesse for LEGO. Lisbeth forklarer, at LEGO er velegnet til mennesker med autisme, fordi, der er noget kendthed over produktet, og vigtigst af alt handler det om struktur og om at samle. Mennesker med autisme finder ifølge Lisbeth konstruktørrollen meget tiltalende. SPECIALISTERNE bruger LEGOs produkt til at teste nye ansøgeres flair for teknik i afklarings forløbet og for at undersøge, hvordan de går i gang med en opgave. Lisbeth forklarer, at nogle læser vejledning inden de går i gang, mens andre straks går i gang med at eksperimentere, bygge og programmere. Hun tror dog på, at LEGOklodserne muligvis også kan være et redskab, når det gælder social træning, hvor det at bygge sammen forbedrer personer med autismes sociale kompetencer. Hvis projektet sammen med LEGO lykkes er SPECIALISTERNE igen med til noget nyt, som ikke er set før. Både LEGO-direktøren og Lisbeth er meget engageret i projektet og mener, at samarbejdsmodellen kan formidles på verdensplan. af soft- og hardware hos anerkendte virksomheder som f.eks. TDC og e-boks. For nylig har SPECIALISTERNEs stifter Thorkil Sonne omlagt firmaets ejerstruktur således, at firmaet nu drives som en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål for specialistpersonligheder

11 KL s Sociale temamøde Temamødet 2009 sætter fokus på forebyggelse i bred forstand. Forebyggelse er blevet et centralt tema, der giver kommunerne nye forpligtelser, både fagligt og økonomisk, men samtidig skaber mulighed for at tænke social- og sundhedspolitik på nye måder og i nye sammenhænge. Maj Hvilke erfaringer har vi med forebyggelse i det sociale arbejde? Hvordan får vi socialområdet og de nye sundhedsopgaver til for alvor at spille sammen? Og hvad kommer Forebyggelseskommissionens forslag til at betyde for kommunerne? Disse og mange flere emner sættes til debat i Aalborg. Socialt Leder Forums Landsmøde Temaet på Socialt Leder Forums Landsmøde 2009 er innovativ ledelse. Bestyrelsen har i år set konkret og praktisk på, hvordan man som leder i et aktivitets- og botilbud i en kommune eller en region kan fremme en anderledes tilgang til ledelse. Det kan være, at det netop ikke drejer sig om de mange små løbende forbedringer af hverdagens rutiner, men om den radikalt anderledes måde at gøre tingene på. Til gengæld kan revolutioner sagtens begynde i detaljen eller på et afgrænset område, lyder det i oplægget fra Socialt Leder Forum. Der vil desuden være faglige oplæg og mulighed for at dyrke fællesskabet og skabe nye netværk. Marts

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 30. april 2013 Sagsnummer 2013040005EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 Å-CENTER SYD Å-Center Syd:

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Den socialfaglige værktøjskasse

Den socialfaglige værktøjskasse Den socialfaglige værktøjskasse Et dialog- og styringskoncept, der sikrer sammenhæng og understøtter kvaliteten af den faglige praksis på voksen-/handicapområdet i dialogbaseret BUM Den Socialfaglige værktøjskasse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN CENTER VEST Sagsbehandler Christel Hübschmann Direkte telefon 99 74 12 96 E-post christel.hubschmann@rksk.dk Dato 16. september 2013 Sagsnummer 2013010217EA ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN 2013 CENTER VEST Center

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg: RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud Møde med: Ganerbo Klostervej 108 6900 Skjern Mødedato: Torsdag den 18. december 2014 Mødedeltagere: Fra Ganerbo: Pædagog Karen ansat

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI

TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI TILGÆNGELIGHED SUBSTRATEGI INTRO TILGÆNGELIGHED SKABER LIGE MULIGHEDER MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal fremme personer med handicaps muligheder for at anvende vores tilbud, produkter og

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. Regodkendelse af tilbuddet Følstruhusene. Følstruphusene er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse og tilsyn. Tilbuddet

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej Hvidovre Kommune Rapport Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej september 2008 1 Læsevejledning Der redegøres i det følgende for resultatet af det uanmeldte tilsynsbesøg i bofællesskabet Holmelundsvej.

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD

ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Den Sociale Virksomhed ANMELDT TILSYN 2013 RØNNEGÅRD Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 31.

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til.

I Skanderborg Kommune findes kun aktivitets- og samværstilbud, som borgeren skal visiteres til. Kvalitetsstandard Overskrift Aktivitets- og samværstilbud Handicapområdet Psykiatriområdet Servicelovens 104 Lovgrundlag Servicelovens 104 Se lovtekst nederst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere

Læs mere

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik

Det gode liv for alle. Sønderborg Kommunes handicappolitik Det gode liv for alle Sønderborg Kommunes handicappolitik Et godt liv for alle Det er en stor glæde at præsentere Sønderborg Kommunes handicappolitik. Den handler om at fremme det gode liv for alle. Bag

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Skarridsøhjemmet. Rapport over anmeldt tilsyn 2010. Socialcentret

Skarridsøhjemmet. Rapport over anmeldt tilsyn 2010. Socialcentret Skarridsøhjemmet Rapport over anmeldt tilsyn 2010 Socialcentret 1 Navn og Adresse Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurderingstermonologi Skarridsøhjemmet Slagelsevej 21 4450 Jyderup Ledelse

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE.

LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Ulriksdal, tlf. 78 47 81 50, Hamarvej 1, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 1.

Uanmeldt tilsyn ved Ulriksdal, tlf. 78 47 81 50, Hamarvej 1, 8800 Viborg. Udført af Bunk & Elkjær: Vivian Elkjær og Ruth Bunk den 1. Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Ulriksdal, tlf. 78 47 81 50, Hamarvej 1, 8800 Viborg. Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden

Kommunikationsstrategi 2014. Socialtilsyn Hovedstaden Kommunikationsstrategi 2014 Socialtilsyn Hovedstaden Forord Socialtilsyn Hovedstaden etableres som følge af Lov om Socialtilsyn, der træder i kraft den 1. januar 2014. Socialtilsyn Hovedstaden godkender

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013

Uanmeldt tilsyn den 26. juni 2013 Område: Det sociale område Afdeling: Driftsafdelingen Journal nr.: Dato: 26. juni 2013 Udarbejdet af: Else Pedersen E-mail: else.pedersen @regionsyddanmark.dk Telefon: 7663 1072/2920 1072 Uanmeldt tilsyn

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Opholdsstedets navn Dato Journalnummer Udarbejdet af Dato for Tilsynsbesøg Mødested Mødedeltagere Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Storskoven Dato 27-02-2012 Journalnummer 16.03.26-K09-61-07 Udarbejdet af Birgit Hindse og Kirsten Nørgaard Dato for

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Boligfællesskaberne i socialpsykiatrien Uanmeldt tilsyn Den 13. december 2012 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter...3 Medarbejderrepræsentanter...3

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen.

Socialtilsyn Hovedstaden vurderer, at ledelse og medarbejdere er kompetente i forhold til målgruppen. 20-01-2015 Regodkendelse af tilbuddet Kirkeleddet 10-20 Kirkeleddet 10-20 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 85 og dermed omfattet af bestemmelserne i lov om socialtilsyn om godkendelse

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her

Nye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end

Læs mere

TILSYN JONSTRUPVANG 2013

TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Den Sociale Virksomhed TILSYN JONSTRUPVANG 2013 Regionsgården Blok E stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 69 59 Web www.densocialevirksomhed.dk Ref.: jasu Dato: 27. juni

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd

Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynsrapport Socialtilsyn Syd Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014.

SOCIALUDVALG. Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Korrigeret budget 2014* pr. 01.07.14. Oprindeligt budget 2014. SOCIALUDVALG Sammendrag Budgetoversigt, 1.000 kr. excl. moms: Regnskab 2013 Oprindeligt 2014 Korrigeret 2014* pr. 01.07.14 Budget 2015 Visitations- og Hjælpemiddelsenheden U 34.038 32.256 0 0 I -2.385-2.184

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter

www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter www.bunkogelkjaer.dk CVR-nr. 32 57 25 10 Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 27. januar 2010 Formalia Dette uanmeldte tilsyn på Palleshave Bo- og Aktivitetscenter, Hedebovej 48, 5750

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold

Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Vivian Elkjær CVR-nr. 32 57 25 10. Aktivitetscenter Møllen Uanmeldt tilsyn Den 5. september 2014

Vivian Elkjær CVR-nr. 32 57 25 10. Aktivitetscenter Møllen Uanmeldt tilsyn Den 5. september 2014 Vivian Elkjær CVR-nr. 32 57 25 10 Aktivitetscenter Møllen Uanmeldt tilsyn Den 5. september 2014 Indholdsfortegnelse Formalia... 3 Ledelsesrepræsentanter... 3 Medarbejderrepræsentanter... 3 Brugerrepræsentanter...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere