De sidst evaluerede erfaringer med familierådslagning i Danmark

Transkript

1 De sidst evaluerede erfaringer med familierådslagning i Danmark Plan for oplægget Kort om implementeringen af FRS i Danmark Lovgivningsinitiativer, der inddrager begreber i henhold til FRS FRS i etnisk minoritetsfamilier Hvad skal der til for at komme videre?

2 FRS i Danmark fra 1999 til 2010 Implementering af FRS på landsplan Projekterne indtil 2005 og i dag FRS anvendt inden for social- og sundhedssektoren Opfølgning efter projektperioderne Inddrag, nu

3 Lovgivningsinitiativer Anbringelsesreformen (2006) og Barnets reform (2010) Barnets reform 3 temaer: Netværk Barnets rettigheder Kvalitet i indsatsen

4 Lovgivningsinitiativer Lovændringerne omfatter bl.a.: Der stilles krav til inddragelse af børn/unge, forældre og netværk Børns ret til samvær udvides til at omfatte søskende, bedsteforældre og andre nære relationer i netværket Børn over 12 år får klageret Anvendelse af netværksplejefamilier styrkes Støtteperson til anbragt barn/ung som vælges fra barnet/den unges netværk At styrke hensynet til barnets tarv frem for hensynet til forældre (barnet i centrum)

5 Netværkets betydning Grundtanken: Barnet/det unge menneskes relationer udgør en uerstattelig ressource, udelukkes ressourcerne forstærkes afhængigheden af systemet med den konsekvens at barnet/den unge og netværkets ressourcer og valgmuligheder mindskes. Netværket har mulighed for at være en buffer mod belastninger som praktisk, social og mental støtte

6 Netværk - begrebets rødder Socialantropolog John Barnes, 1954 sociale relationer i et fiskersamfund i Nordnorge Et fiskenet: trådene forener mennesker og knudepunkterne er mennesker/grupper Socialrådgiver Carolyn Attneave, 1963 udvikler netværksteorien. Inddrog stammen i et indianerreservat for at løse de unges problemer

7 Netværksforbindelser i dag Kvinderne uanset social position har langt flere netværksforbindelser end mænd Der sker en eksklusion af mænd fra udsatte grupper Mangfoldigheden af netværk er større hos priveligerede Dobbelt så mange i udsatte familier er vokset op med: en forælder, der er død, skilsmisse, sygdom, fattigdom, enlige forældre, kontantmodtagere førtidspensionister

8 Den moderne familie og netværkets betydning Familien vedbliver over tid at være af vital betydning Den vertikale familie frem til beg. af 1900 Den horisontale familie fra midt i det 20. årh. Ændringer i familielivet: Afsked med den patriarkalske familie Bioteknologien gør sit indtog Frisættelse af individet

9 Netværksarbejdet sætter fokus på Barnet/den unges samspil og relationer til: forældre, familie, kammerater, samt voksne i lokalmiljøet, institutioner, skole, foreninger Sociale problemer skal derfor forstås i den kontekst/sammenhæng barnet/den unge indgår i = hverdagens interaktionsforhold

10 FRS i etnisk minoritetsfamilier Evalueringen er gennemført af cand.scient. soc. Ph.d. Marianne Skytte, Ålborg Universitet. Evalueringens data bygger på gruppeinterviews af socialrådgivere fra hver af de deltagende kommuner samt deltagelse i konsulentmøder, kursusdage, etc. Den endelige rapport er endnu ikke færdig, men kan hentes på Integrationsministeriets hjemmeside inden for den nærmeste tid. Min fremstilling bygger på Mariannes udkast til rapporten.

11 Kort om projektet i de 4 kommuner Det overordnede formål med projektet: At de sociale myndigheder i de 4 projektkommuner tilegner sig indsigt og færdigheder i at anvende familierådslagning som model i samarbejdet med familier med etnisk minoritetsbaggrund. De 4 kommuner: Ishøj, Køge, Albertslund og Helsingør. Projektperioden: Krav: der gennemføres mindst 5 rådslagninger i projektperioden i hver kommune. Alle levede op til dette krav og mere til!

12 Vil I lave FRS fremover? Ja, det er bestemt en metode, vi vil bruge fremover. Det er ikke noget vi taler om hver uge. Men den vil ligge som et værkstøj, vi kan anvende. Vi er jo simpelthen ikke rigtig kommet i gang. Jeg har nærmest allerede glemt det. Jeg tænker det ikke ind i mine sager nu.

13 Vil I lave FRS fremover? - fortsat Jeg håber da, jeg vil huske det. Men jeg kan ikke rigtig forestille mig, at nogen af kollegerne kommer i tanke om at lave en FRS. - Det er jo meget nemmere bare at gøre, som vi plejer. Folk er jo professionelle i det, de plejer at lave, så det er jo nemmere at blive ved med det.

14 Indflydelse på implementeringsprocessen Kommunesammenlægninger og strukturforandringer i Ishøj og Køge (Stor) ledelses- og personaleudskiftning Ledelsens engagement og opbakning er afgørende Tovholdere skal være fagligt dygtige ildsjæle

15 Kompetencestrukturen Kompetencestrukturen skal være klar Beslutningskompetent person skal være tilgængelig for rådgiveren under eb rådslagning

16 Rådgivernes syn på familierne Klientificerede familier Materielt fokuserede familier (men fattigdom nævnes ikke) Problemfornægtende familier Familier, der er meget private om deres problemer Familier, der ikke vil belaste deres netværk yderligere Familier, der frygter child-snatcherne Familier uden slægt i Danmark Familier, der ikke er så udviklede `som os`

17 Klientificerede familier Borgeren kommer for at få løsninger. Ikke for at få at vide, at det skal du selv klare. Og måske har de tidligere prøvet at komme med forslag selv og har fået at vide, at det ikke kunne lade sig gøre inden for lovens rammer. Og så er de blevet passiviseret. Vi kan jo ikke lide efterbevillinger, så derfor er det tit vanskeligt for borgeren at få egne forslag igennem

18 Familier med enlige mødre Vi har fx en kvinde, der har forladt sin mand og bor ret isoleret med sine børn. Hun har mødt en ny mand. Hun vil beskytte sit liv af frygt for at tidligere familie vil bestemme over hende. Denne kvinde er selv blevet familiesammenført. En enlig kvinde turde ikke på grund af sin fraskilte mand og hendes forældre, der konstant presser hende til at gå tilbage til sin fraskilte mand. Hun har nu en kæreste, men ingen må vide det.

19 Tidsforbruget Rådslagninger er ikke umiddelbart tidsbesparende for rådgiveren Nogle gange har de mere arbejde fordi familierne får tillid til, at man kan samarbejde med kommunen omkring vanskeligheder i hverdagen Men FRS kan befordre empowerment

20 Om tidsforbruget Jeg bruger rigtig meget tid på denne her sag. FRS har haft en rigtig god effekt, både i det tværfaglige samarbejde og i mit samarbejde med familiens medlemmer. Men det er sørme også meget arbejde! Jeg har da ind imellem, når jeg har siddet og forberedt mig i timevis til en FRS tænkt: hold da kæft, hvor ville det have været meget lettere, hvis jeg selv havde besluttet noget! Men det giver jo helt anderledes mening med familierådslagning.

21 Sammenfatning af konklusioner 1 3 ud af hver kommuner ønsker at fortsætte med FRS Den enkelte rådgivers motivation for empowerment og inddragelse af borgeren er afgørende for om rådgiveren gennemfører FRS eller ej Samme familieproblematikker gør sig gældende Krav til ledelsesopbakning og klar kompetencestruktur Start med let problematik tag små skridt tag et/få realistisk funderede spørgsmål -

22 Sammenfatning af konklusioner 2 Let tilgængelige informationer om samordnere, lokaler og tolke Fortløbende information til tværfaglige partnere Krav til: Åben dialog med børn/unge, familie og netværk Afgivelse af definitionsmagt, magten til at bestemme, afgivelse af arbejdsprocesser til samordner Refleksioner og revisioner af daglig praksis (doxa) FRS er jo et perfekt redskab til at understøtte, at familierne ikke bliver klientificerede

23 Ishøj kommune målsætning for inddragelse Når en sag oprettes i børne- eller ungeteamet, skal familierådslagning overvejes som første metode. Der skal anføres en begrundet stillingtagen i journalen Fremadrettet skal familierådslagning overvejes ved evaluering af handleplanen Forældremyndighedsindehaverens og barnets/den unges holdning og ønsker skal fremgå af referat eller notat, og der skal anføres begrundet stillingstagen til dette i journalen

24 Hvordan kommer vi videre? Uddannelsestilbud til en mangfoldighed af initiativtagere og samordnere Landsdækkende og/eller regionale opfølgningsmøder Hvem påtager sig dette ansvar? Hvad kan vi lære af Norge? Den enkelte kommunes ansvar?

25 Fokus på paradigmet Fastholdelse af paradigmet Empowerment styrkeperspektivet resilience Begribelighed håndterbarhed meningsfuldhed FRS giver barnet/den unge, familien og netværket mulighed for at erfare, at det er værdifuldt at tage medansvar for de beslutninger, der skal træffes ved at 1. diskutere/reflektere over egne synspunkter 2. udvikle og tage afsæt i egne forslag (ejerskab) 3. gennemføre handlinger, der overvinder hindringer i hverdagen