LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN.

Transkript

1 LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. FORORD Ligestillingsstatistikken udgives årligt og er baseret på løn- og ansættelsesdata for november måned. Indhold: Forord 1. Datagrundlag og afgrænsning 2. Begreber og definitioner 3. Tabelmuligheder og kommentarer Ved sammenligninger med tidligere udgaver af statistikken skal opmærksomheden henledes på, at strukturreformen udgør et databrud i forhold til statistikker før DATAGRUNDLAG OG AFGRÆNSNING Datagrundlaget for udarbejdelsen af ligestillingsstatistikken er udtræk af oplysninger fra de kommunale edb-lønanvisningssystemer omfattende samtlige personer, som var ansat i regionerne eller kommunerne november måned BEGREBER OG DEFINITIONER Grundløn, er inkl. evt. grundlønstillæg og beregnes i øvrigt på grundlag af grundløns-, skalaløns- eller løntrinnet, procentaflønning eller honorarløn samt beskæftigelsesgrad, merarbejde og evt. områdetillæg. Tillæg, faste, centrale og decentrale tillæg. Genetillæg, arbejds- og arbejdstidsbestemte særydelser. Pensionsbidrag, eget plus arbejdsgivers pensionsbidrag samt eget plus arbejdsgivers ATP-bidrag. Særlig feriegodtgørelse, beregnet (ikke udbetalt) ud fra den gældende feriepengeprocent. Overarbejde. Nettoløn, summen af grundløn og faste tillæg. Bruttoløn, nettoløn plus genetillæg, særlig feriegodtgørelse og pension. Samlet løn, bruttoløn plus overarbejde.

2 Lønspredning én måde at beskrive variation, bredde eller spredning af de enkelte personers (måneds)løn inden for den målte population på. Metoden, som anvendes her i statistikken, består i først at opregne den enkelte løn til fuldtidsløn eksempelvis opregnes lønnen for en deltidsansat til lønnen for 37 timer- samt at rangere lønningerne i stigende orden. Herefter kan der udvælges/udpeges nogle af observationerne som målepunkter. I statistikken er anvendt 25 % -, 50 % - og 75 % kvartilerne. Kvartilbredde opgøres som differencen mellem 3. og 1. kvartil. Angiver som beløb et mål for gruppens lønspredning, dvs. variationen i lønningerne. Angiver som procent af medianen (2. kvartil) et mål for spredningen i forhold til lønniveauet. Kvartiler. Målepunkter i beskrivelsen af lønspredningen som angiver størrelsen af den (måneds)løn som henholdsvis 25% (1. kvartilen/nedre kvartil), 50% (2. kvartilen/medianen) eller 75% (3. kvartilen/øvre kvartil) af de optalte lønninger er mindre end eller lig med. Lidt forenklet sagt da der er forskellige metoder kan man sige, at hvis population består af 100 observationer er 1. kvartilen nr. 25, 2 kvartalen nr. 50 og 3. kvartilen nr. 75. En måde kan være at angive 1. kvartilen som den værdi, hvor de 25% af lønningerne er lavere osv. Ansættelsesforhold forstås som en person ansat i en stilling. En person kan have flere ansættelsesforhold, hvorfor der kan være forskel på antal personer og antal ansættelsesforhold. Fuldtidsbeskæftiget, et mål for beskæftigelse. Beregnet på baggrund af personens beskæftigelsesgrad og antal dage i arbejde. Eksempler: 1 person som har været ansat: a) 1 måned med 37t/uge udgør 1 fuldtidsbeskæftiget. b) 1 måned med 18,5t/uge udgør ½ fuldtidsbeskæftiget. c) ½ måned med 18,5t/uge udgør ¼ fuldtidsbeskæftiget. d) i stilling 1 i ½ måned med 37t/uge og i stilling 2 i ½ måned med 37t/uge udgør 2 ansættelsesforhold eller 1 fuldtidsbeskæftiget.

3 Ansættelses-/arbejdsområde er defineret ud fra oplysninger om formålskode (hovedkonti) i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan. Overenskomstgruppe/personalekategori; svarer stort set til de enkelte overenskomster indgået af KL (Kommunernes Landsforening) eller RLTN(Regionernes Lønnings- og Takstnævn). Stillingsgruppe. Overenskomsterne kan være opdelt på en række stillinger. Dette gælder f.eks. overenskomsten/personalekategorien kontor- og edb-personale, social- og sundheds-personale samt diverse lærer- og pædagogoverenskomster, som indeholder stillinger som assistenter, afdelingsledere og souschefer. En yderligere opdeling af tabellen på disse undergrupper er undladt i nærværende hæfte, da tabellen ville blive for omfattende. Ugentligt timetal opgøres for fastlønnede på baggrund af den indberettede beskæftigelsesgrad. For timelønnede beregnet på grundlag af antal indberettede timer for perioden. 3. TABELMULIGHEDER OG KOMMENTARER. Generelt kan der for alle 14 tabeller/rapporter (dog på nær tabel 2 og 3, se nedenfor) afgrænses til kommuner, regioner eller hele landet. Hele landet omfatter ud over ansatte i kommuner eller regioner ansatte i institutioner eller lignende, som ikke entydigt kan henføres til en kommune eller region. Tabel 1: Kvinder og mænd fordelt på overenskomst Tabel 2: Kvinder og mænd fordelt på hovedkonto Kan ikke udarbejdes samlet for hele landet, da ansættelsesområderne (hovedkonti)er forskellige for de to sektorer/forhandlingsområder. Tabel 3: Overenskomster fordelt på kvinde- og mandefag På baggrund af den procentvise fordeling af kvinder og mænd er der i tabel 3 foretaget en fordeling af de enkelte overenskomster på kategorierne: kvindefag ( 90% kvinder) overvejende kvindefag (60 90% kvinder) fag med lige mange mænd og kvinder (50% kvinder) overvejende mandefag (60 90% mænd) mandefag (90% mænd)

4 Tabel 4: Kvinder og mænd fordelt på kvinde- og mandefag Antalsfordelingen af mænd og kvinder på de under tabel nævnte kategorier. I og med afgrænsningen af kategorierne vil der de enkelte år for de overenskomster, hvor procentfordelingen ligger tæt på de fastlagte fordelinger for grupperingerne, kunne være tale om et skift i hvilken gruppe kategorien placeres i. Eksempel: Dette ses eksempelvis fra 1997 til 1998, hvor overenskomstgruppen lærere m.fl. folkeskolen skifter fra at være et fag med lige mange mænd og kvinder til at være et overvejende kvindefag, hvilket betyder, at godt personer skifter gruppering. Tabel 5: Fordeling på ugentlig arbejdstid og hoved konto Kan ikke udarbejdes samlet for hele landet, da ansættelsesområderne (hovedkonti)er forskellige for de to sektorer/forhandlingsområder. Tabel 6: Fordeling på aflønningsform, alder og ugentlig arbejdstid Tabel 7: Kvinder og mænd fordelt på pensionsordning Tabel 8: Løndele fordelt på overenskomst og køn Den gennemsnitlige månedsløn pr. fuldtidsbeskæftiget beregnet samlet og fordelt på løndele - for hver overenskomstgruppe, i alt og fordelt på køn. Desuden er der foretaget en opgørelse af kvinders løn i procent af mænds løn. Der gives kun lønoplysninger for den enkelte overenskomstgruppe, for så vidt antallet af mænd og antallet af kvinder hver for sig udgør mindst 5 fuldtidsbeskæftigede. I totalopgørelsen indgår alle overenskomstgrupper. I forbindelse med opgørelse af de gennemsnitlige løndele for overenskomstgrupperne vil en forskel i fordelingen på leder/avancements-/assistentstillinger eller anciennitet samt i fordelingen på pensionsformer eller områdetillæg i sig selv kunne begrunde en forskel for henholdsvis mænd og kvinder. Dette skyldes, at den vægt, hvormed de nævnte faktorer indgår i beregningerne, påvirker størrelsen af de enkelte løndele og dermed den samlede lønsum. Ved sammenligning af løndele på tværs af stillingsgrupperne skal man være opmærksom på, at der kan være forskel i gruppernes lønstrukturer og lønforhold. F.eks. at faste tillæg udgør en meget større del af den samlede lønsum hos sygehuslægerne sammen-lignet med tillæggene hos pædagogmedhjælpere.

5 Tabel 9: Kvinder og mænd fordelt på lønintervaller viser fordelingen af kvinder og mænd på intervaller for henholdsvis netto- og bruttoløn. Der er foretaget opregning til årsløn. Tabel10: Ledere fordelt på køn, kvinde- og mandefag. Tabel 11: Løn fordelt på overenskomst, stillinger og køn. Tabel 12: Tillæg fordelt på overenskomst og køn. Tabel 13: Gennemsnitlig løn fordelt på overenskomst, køn og alder. Tabel 14: Gennemsnitlig løn fordelt på overenskomst, køn og region.