Nyhedsbrev, vedrørende Ligestillingsstatistikken 2007

Transkript

1 Nyhedsbrev, vedrørende Ligestillingsstatistikken 2007 Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2007 for kommuner og regioner. Statistikken giver en oversigt over det kommunale og regionale arbejdsmarked med hensyn til kvinder og mænds ansættelsesforhold, beskæftigelse og lønforhold m.m. Statistikken er udelukkende deskriptiv og indeholder ingen analyser af eventuelle konstaterede forskelle kønnene imellem. Statistikken er baseret på data for november måned Den omfatter ansatte i regioner og kommuner og er baseret på oplysninger om kvinder og mænds løn- og ansættelsesforhold. Adgang til web-udgaven opnås fra dags dato via FLD s hjemmeside, Udover ovennævnte udgaver af ligestillingsstatistikken kan FLD udarbejde andre og mere detaljerede opgørelser herunder statistikker for de enkelte kommuner eller regioner. Siden den forrige statistik for 2006 er strukturreformen trådt i kraft, hvilket har medført et databrud i forhold til tidligere statistikker. Der vil på denne baggrund blive udarbejdet en statistik for 2006 baseret på kommunalstrukturen Ligeledes grundet den ændrede status for kommuner og regioner vil statistikkerne fra og med udgaven beskrive dels det samlede billede for sektorerne dels mellem de to (forhandlings)områder hver for sig. Af forskellige årsager, ikke mindst de nyligt overståede overenskomstforhandlinger, men også på grund programmerings- og layoutmæssige opgaver, udgives statistikken i første omgang udelukkende som webudgave. Statistikken vil senere blive udgivet i en forkortet udgave som publikation. Det skal nævnes, at der kan være enkelte mindre skævheder baseret på fejl i oplysninger om overenskomstgruppe, eksempelvis er der placeret 3 personer/ansættelser i gruppen chefer, kl under regionerne. I de efterfølgende afsnit er der en kort præsentation af nogle af tallene og tabellerne i statistikken. Den regionale og kommunale sektor under ét. Beskæftigelse Beskæftigelsen i kommuner og regioner var - opgjort i ansættelsesforhold 1 - i alt Heraf var kvinder, svarende til ca. 77% og mænd svarende til ca. 23% af den samlede beskæftigelse. Opgjort i antal fuldtidsbeskæftigede 2 var tallet for kvinder og for mænd, i alt Procentfordelingen for fuldtidsbeskæftigede var tilsvarende den kønsmæssige fordelingen på ansættelsesforhold. Der var altså et sted mellem 3 og 4 gange flere kvinder end mænd beskæftiget i den regionale respektive kommunale sektor. 1 En person kan have flere ansættelsesforhold, hvorfor der kan være vare forskel på antal personer og antal ansættelsesforhold. 2 En fuldtidsbeskæftiget er defineret ved en person, der har været heltidsansat hele året/måneden. En person, som har været ansat ½ år/måned i 37 timer pr. uge, udgør ½ fuldtidsbeskæftiget. 1

2 Løn Kvindernes gennemsnitlige løn for begge sektorer samlet var i november 2007 på kr. hvilket svarede til ca. 87% af mændenes løn på kr. En oversigt over antal fuldtidsbeskæftigede kvinder og mænd, den gennemsnitlige løn for de to køn fordelt på løndele samt kvinders løn i procent af mændenes K-løn/M-løn er vist i tabel 1. Tabel 1: Kvinder og mænds løn fordelt på løndele, samt ratio mellem kvinder og mænds løn, hel landet Kategori Fuldtid Grundløn Tillæg Genetillæg Særl. Ferigg. Pension Overarb. Samlet løn Kvinder Mænd Samlet K-løn/M-løn* 91% 62% 94% 87% 88% 56% 87% Note: K-løn/M-løn er forholdet mellem kvinder og mænds løn. Note: Alle tal er afrundede Som det ses i tabellen gælder det for alle løndele og den samlede løn at kvindernes løn er lavest. Forskellen er mindst for så vidt angår grundlønnen, hvor kvindernes udgør 91% af mændenes. Den største relative lønforskel ses under overarbejde og tillæg med henholdsvis 56 og 62%. En anden måde at anskue lønforskellen på er at se på den procentvise fordeling på lønintervaller kønnene hver for sig som det ses i figur 2. Tallene er interessante fordi de til en vis grad antyder vægtningen af de forskellige lønniveauer, som indgår i beregningen af gennemsnitslønnen. Figur 1: Kvinder og mænds løn fordelt på lønintervaller, hele landet 25% 20% 15% Mænd Kvinder 10% 5% 0% Lønintervaller i kr 2

3 Relativt er mændenes andel størst i de laveste intervaller indtil intervallet kr. Fra dette interval og indtil intervallet kr kr er kvindernes relative andel størst. Herefter ses at en større andel af mændene har en højere løn kvinderne. Som nævnt er der her tale om den gennemsnitlige løn beregnet for henholdsvis alle kvinder og alle mænd og omfattende både kommuner og regioner. Dette tal dækker således over større eller mindre variationer afhængig af eksempelvis overenskomstgrupper, alders- og anciennitetsfordeling, andel af ledere m.m. Overenskomstgrupper Figur 2 angiver de fem beskæftigelsesmæssige største overenskomstgrupper for kvinder respektive mænd samt den enkelte gruppes procentvise andel af det samlede antal beskæftigede for hver køn. Figur 2: Relativ andel af samlet antal ansættelsesforhold for de 5 største overenskomstgrupper, kvinder og mænd for sig, hele landet Kvinder Kontor- og edbpersonale; Syge- og sundhedspe 7% rsonale, ikke ledende; 9% Lærere og ledere m.fl. Pæd. pers., i daginst./klu folkeskolen b/skolefr.; mv.; 10% 10% Social- og sundhedspe rsonale; 22% Mænd Akademikere; 5% Tekniske servicemedar b./ledere m.v.; 6% Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv.; 19% Pæd. pers., daginst./klub /skolefr.; 7% Specialarb./ fagl.gartner e/brolægger e mv.; 8% 3

4 Fælles for kønnene er, at grupperne lærere og ledere i folkeskolen og pædagogisk personale i daginstitutioner m.v. indgår i både hos kvinderne og mændenes top 5 med henholdsvis 10% og 10% af det samlede antal kvinder og 19 og 7% af det samlede antal mænd. Ca. 22% af det samlede antal beskæftigede kvinder var ansat under overenskomstgruppen social- og sundhedspersonale, som udgør den største enkeltgruppe hos kvinderne. Tilsvarende var 19% af mændene ansat som lærer eller leder i folkeskolen. I tabel 2 er kvindernes andel af det samlede antal ansættelsesforhold samt ratio for kvinder og mænds løn angivet. Tabel 2: Udvalgte ovk-grupper, kvinders relative andel af fuldtidsbeskæftigede og kvinders løn i forhold til mænds. Overenskomstgruppe %-andel kvinder K-løn/ M-løn Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere Tekniske servicemedarb./ledere m.v Akademikere Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv Kontor- og edb-personale Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Social- og sundhedspersonale Syge- og sundhedspersonale, ej-ledende Note: Tabellen er sorteret stigende efter overenskomstgruppernes andel af kvinder. Tallene antyder, at kvinderne dominerer inden for områderne sundhed og børn og unge, at der på folkeskoleområdet og det akademiske område er en mere ligelig fordeling samt at det tekniske område synes domineret af mænd. Det ses ligeledes, at for samtlige grupper gælder det, at den gennemsnitlige løn for kvinder ligger under den tilsvarende for mænd. Der synes således ikke at være nogen umiddelbar sammenhæng mellem forhold i beskæftigelse og løn. Det skal kraftigt understreges, at der er her er tale om et meget overordnet niveau. Således er der ikke taget højde for alder, anciennitet, lederstruktur m.v. Eksempelvis indeholder pædagoggruppen både basis og ledere, mens gruppen med syge- og sundhedspersonale jo ikke omfatter ledende personale. 4

5 Den regionale og kommunale sektor hver for sig. Fordelingen af ansættelsesforhold på regioner og kommuner ses afbilledet i figur 3. Figur 3: Antal ansættelsesforhold i regioner og kommuner fordelt på køn Mænd Kvinder Regioner Kommuner Beskæftigelsen i kommunerne ( ) er ca. 4 gange større end i regionerne ( ). Fordelingen af mænd og kvinder var ca. 1:4 i kommunerne og ca. 1:3 i regionerne. 80% af alle kvinder arbejdede i kommunerne mens det samme tal for mændenes vedkommende var 83%. Overenskomstgrupper De fem beskæftigelsesmæssige største overenskomstgrupper for kvinder og mænd er for kommunernes vedkommende vist i tabel 3 Tabel 3: De fem beskæftigelsesmæssige største ovk-grupper, kvinder og mænd, kommunerne Ovk-gruppe Kvinder, kommunerne Fuldtids- beskæftigede kvinder i alt Kontor- og edb-personale % Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr % Pædagogmedhjælpere % Social- og sundhedspersonale % I alt % Ovk-gruppe mænd, kommunerne Fuldtids- beskæftigede mænd i alt Kontor- og edb-personale % Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr % Specialarb./fagl.gartnere/brolægger mv % Tekniske servicemedarb./ledere m.v % I alt % Note: gennemsnitslønnen under i alt er det vægtede gennemsnit 5

6 Fordelingen på stillingsgrupper ligner den tidligere viste omfattende såvel kommuner som regioner. Samtidig noteres det, at den vægtede gennemsnitsløn for grupper er højest hos mændene. Det kan i øvrigt oplyses, at for alle grupper på nær pædagogmedhjælpere gælder at mændenes gennemsnitsløn er højere end kvindernes. For medhjælperne er kvindernes løn den højeste. Tabel 4 viser det tilsvarende for regionerne Tabel 4: De fem beskæftigelsesmæssige største ovk-grupper, kvinder og mænd, regionerne Ovk-gruppe kvinder, regionerne Fuldtidsbeskæftigede kvinder i alt Kontorpersonale % Lægesekretærer % Social- og sundhedspersonale % Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende % Underordnede læger (reservelæger) % I alt % Ovk-gruppe mænd, regionerne Fuldtidsbeskæftigede mænd i alt Akademikere % Overlæger, lægelige chefer m.v % Syge- og sundhedspersonale, ikke ledende % Sygehusportører % Underordnede læger (reservelæger) % I alt % Note: gennemsnitslønnen under i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit Tabel 4 viser det samme billede som tabel 3 bortset fra, at i regionerne er mændenes løn højest i de viste fem grupper. Arbejdstid Her skal sluttelig gives et billede af beskæftigelsen ud fra fordelingen på hel- og deltidsbeskæftigelse for hver køn inden for henholdsvis kommuner og regioner. Figur 4: Kvinder og mænds fordeling på heltids- og deltidsbeskæftigelse, samlet for kommunerne Kvinder, KL Mænd, KL 18% 51% 49% 82% 6

7 Figur 5: Kvinder og mænds fordeling på heltids- og deltidsbeskæftigelse, samlet for regionerne. Kvinder,regioner Mænd, regioner 11% 54% 46% 89% Det ses tydeligt, at kvinder og mænd har et helt forskellig beskæftigelsesmønster, i såvel den kommunale som den regionale sektor. Hvad der forårsager dette kan ikke afgøres entydigt, men en del af forklaringen kan være det tidligere omtalte forskellige valg af arbejdsområder. Afsluttende bemærkninger Ovenfor er gennemgået nogle af de faktorer, der kan bibringe til en profil af en regional eller kommunal ansat. Der er selvfølgelig andre forhold, eksempelvis alder og fordelingen på lederstillinger, der indgår i en beskrivelse af de regionalt eller kommunalt ansatte og statistikken indeholder da også oplysninger herom. Som vist er der i en vis grad på et overordnet niveau - et forskelligt mønster for henholdsvis kvinder og mænds fordeling på eller valg af arbejdsområde og beskæftigelse. Desuden må det konstateres, at der i stort set alle de viste forhold har været tale om, at mændene er bedre lønnet. Hvad denne forskel grundes i er ikke påvist og kan ikke påvises i statistikken men forhåbentlig omhandler den nogle af de faktorer, der muligvis kan medvirke til en afklaring af dette forhold. 7