MOBILITET. VERSION JULI 2016 foreslåede projekter. sammenhængskraft PRODUKTKATALOG

Transkript

1 sammenhængskraft VERSION JULI 2016 foreslåede projekter PRODUKTKATALOG

2 PRODUKTKATALOG FOR DJURS SSTRATEGI Dette produktkatalog viser foreslåede mobilitetsprojekter på Djursland. Hvert projekt er beskrevet ift. historik, formål og indhold, status, forventet tidshorisont osv.. og er struktureret i forhold til det afsnit i strategien, hvor de først og fremmest har deres ophæng. Kataloget indeholder både rent Norddjurs eller rent Syddjurs-projekter samt fælles projekter mellem samarbejdspartnerne bag strategien, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Midttrafik og Region Midtjylland og andre aktører. Version juli

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Produktkatalog for Djurs Mobilitetsstrategi 2 Indholdsfortegnelse 3 Effektvurderinger 4 Mobilitet den sammenhængende rejse 5 Pendlerfaciliteter - Grenaa Station 6 Niveaufri overgange ved stationer 8 Forsøg med foldecykler i letbanen og gratis månedskort i en periode 10 Forsøg med innovativ busindretning 12 Understøtte delebilsordninger 14 Understøtte øget brug af elcykler 16 Mobilitet i de nationale og regionale korridorer 18 Forlængelse af motortrafikvej på rute Nordsydvejen (Etape 2 og 3) 21 Nordsydvejen (Etape 4: Forlængelse nord for rute 16 (NDK)) 23 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape1: Hornslet Syd) 25 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 2: Modulvogntog Pindstrup rute 16) 27 Auning-Hornslet-Aarhus (Etape 3. Dobbeltrettet cykelsti og udretning) 29 Krydsningsstation i Risskov 31 Dobbeltspor mellem Lystrup og Hornslet 33 Cykelstier langs hele statsvejnettet på Djursland. 35 Cykelsti e.l. rute ml. Ebeltoft og Grenå 37 Cykelsti e.l. rute ml. Rønde og Løgten (Aarhus) 39 Banesti Randers - Allingåbro - Ryomgård - Kolind 41 Fælles stiplan på Djursland 43 Tilpasning af busnettet på Djursland 45 Mobilitet resultater gennem samarbejde 47 Medarbejdernes mobilitet 48 Systematisk samarbejde og indhentning af viden af erhvervsvirksomhedernes behov for infrastruktur 50 Turistpakke - Mobilitet i dagtilbuddene (1 6årige) 54 Turistpakke - Mobilitet i skolerne (6-15årige) 56 Turistpakke - Mobilitet under uddannelse (15 24årige) 58 03

4 EFFEKTVURDERINGER Projekterne i produktkataloget er blevet vurderet af fagpersoner ift. deres forventede effekt inden for fem kategorier: 1) Vækst og udvikling. 2) Klima og miljø. 3) Sundhed og velfærd. 4) Fremkommelighed og sammenhæng. 5) Samarbejde og adfærd. Effektvurderingen i hver kategori er symboliseret ved en lagkage, som går fra 0 til 4 lagkagedele, hvor 0 er ingen effekt og 4 er høj effekt. De fem kategorier er udvalgt ift. til de politiske prioriteringer og borgeres og virksomheders ønsker for udviklingen på Djursland under hensyntagen til, at Djurs Mobilitetsstrategi er en politisk aftale om, hvordan vi frem mod 2025 på Djursland vil: skabe et effektivt, sammenhængende og bæredygtigt mobilitetstilbud. udnytte ressourcer og investeringer effektivt. arbejde for konkrete store nyinvesteringer. gangsætte konkrete indsatser - hver især og i fællesskab. DE FEM KATEGORIER ER UDFOLDET HERUNDER: 1) Vækst og udvikling: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på erhverv, turisme, bosætning, kultur og udviklingen generelt på Djursland. 2) Klima og miljø: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på klima og miljø, dvs. nedbringelse af CO2-udledningen på Djursland og bevarelse af Djurslands skønne natur. 3) Sundhed og velfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad at projektet har en positiv effekt på sundheden og velfærden på Djursland, hvis projektet f.eks. giver anledning til motion, øget tilgængelighed eller bedre trafiksikkerhed. 4) Fremkommelighed og sammenhæng: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt på virksomheders og borgeres fremkommelighed på Djursland samt projektets potentiale for at binde Djursland bedre sammen. 5) Samarbejde og adfærd: Denne kategori viser, i hvor høj grad, at projektet har en positiv effekt ift. at skabe nye samarbejder mellem borgere, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder samt projektets potentiale for at ændre transportadfærd. 04

5 DEN SAMMENHÆNGENDE REJSE (foreslåede projekter) 05

6 Pendlerfaciliteter - Grenaa Station Juni 2016 BAGGRUND: Der skal gøres en indsats for at styrke passagertilvæksten på den kommende letbane. Grenaa Trafikterminal har en nøgleposition i denne strategi på grund af sin størrelse. Derfor planlægges der en lang række af tiltag der skal forbedre forholdene får de rejsende på stationen. Og ikke mindst for at forbedre mulighederne for at kombinere transportformerne for de enkelte rejsende, både for cyklister, gående og bilister. Dette projekt indeholder etablering af pendlerparkering, aflåst cykelparkering, og solcelledrevet opladning til elbiler og cykler ved stationen. Dette projekt er en del af den samlede indsats ved Grenaa station. Øvrige projekter er f.eks., nedrivning af ejendomme og etablering af pendler parkering ud mod Østergade og niveaufri overgange mod Åbyen. FORMÅL OG INDHOLD: At give bedre forhold for pendlere, som benytter bil eller cyklen til og fra stationen. Områdets centrale placering i Grenaa og ift. til Stationen betyder, at det vil være oplagt at udnytte arealet til tiltag som i øvrigt understøtter virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Det kunne f.eks. være gennem delebilsordning, samkørsel, ladestandere til elbiler, bycykler mv. Projektet er et delelement i indsatsen for at skabe de bedst mulige betingelser for at kombinere transportformerne, og derved at øge brugen af letbanen. STATUS: Under udvikling. ØKONOMI: Endnu ikke afklaret. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret for projektet ligger i Norddjurs Kommune. EVALUERING: Effekten af projektet skal måles på brugen af de aflåste cykelparkeringer, og brugen af pendler p-pladser, når letbanen har været i drift i en periode. 06

7 Pendlerfaciliteter - Grenaa Station Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 1. kvt 2. kvt Projektudvikling Projektudførelse x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 4 07

8 Niveaufri overgange ved stationer Juni 2016 BAGGRUND: I dag udgør en jernbane altid en barriere gennem byerne. Det skyldes meget strenge krav til at man ikke kan krydse jernbaneterrænnet Aarhus Letbane er den første af sin art i Danmark, selvom letbaner bedre mulighed for at skabe adgange på tværs af banelegemer, og mindske de barrierer i byerne end jernbaner. FORMÅL OG INDHOLD: At fjerne den barriere som jernbanen i dag udgør for gående og cyklister At skabe sammenhæng i byerne At forskønne området langs letbanen, og skabe en smuk indgang til byerne for de rejsende Projektet skal vurdere i hvilket omfang, det er muligt at lave niveaufri krydsninger af letbane ved de enkelte stationer: I Grenaa er det målet at stationen skal integreres mod midtbyen og Å-byen som en del af den samlede udvikling af Grenaa. I Trustrup er det målet at integrere stationen, den gamle by og den nye udstykning nord for banen. I Kolind er det målet at give adgang til naturområdet nord for stationen. I Ryomgård, Mørke og Hornslet skal den bedre adgang skabe adgang på tværs af byen, og til stationen. I alle byer er det målet at baneterrænet fremstår som en smukkere adgang til byen, end tilfældet er ved traditionelle baneterræner. STATUS: Der er rettet henvendelse til Aarhus Letbane og Banestyrelsen, for at afklare mulighederne for at etablere niveaufrie overgange i Grenaa og Trustrup. Der afventes svar. ØKONOMI: Ukendt. Afhænger af de konkrete omdannelsesprojekter i byerne. ORGANISATION/INTERESSENTER: Projektet gennemføres af de enkelte kommuner og Aarhus Letbane i sammenhæng med omdannelsesprojekterne af byerne. EVALUERING: Der er ikke taget beslutning om evaluering da projektets omfang er ukendt. 08

9 Niveaufri overgange ved stationer Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x Projektudførelse x x Aflevering og evaluering x x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 1 Klima og miljø: 1 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 3 09

10 Forsøg med foldecykler i letbanen og gratis månedskort i en periode Juni 2016 BAGGRUND: Når letbanen åbner, bliver der mulighed for at kunne medbringe sin foldecykel gratis i letbanen. Denne mulighed skal synliggøres, hvilket kan gøres igennem et forsøg. FORMÅL OG INDHOLD: At gøre letbanen attraktiv for flere pendlere, der enten bor eller arbejder uden for almindelig gangafstand fra et standsningssted. At give mulighed for at flere kan bruge cyklen som en del af deres rejse, uden at det skaber pladsproblemer i letbanen. I projektet findes en række forsøgspersoner pendlere - f.eks personer, der ikke pendler med tog i dag, men som kan pendle med letbanen. Forsøgspersonerne tilbydes at låne en foldecykel gratis og får tilbudt et gratis periodekort i en given periode. Til gengæld skal de beskrive deres oplevelser og erfaringer med den nye rejseform i forsøgsperioden.. STATUS: Ikke igangsat. Der skal udarbejdes et konkret projektforslag med projektøkonomi. ØKONOMI: Anslået ca ORGANISATION/INTERESSENTER: Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Midttrafik EVALUERING: Deltagerne i projektet skal afrapportere ændrerede transportvaner, og hvad det har betydet for dem. Ligeledes skal fordele og udfordringer i deltagernes daglige transport beskrives. Evalueringen skal give ny, kvalificeret viden om daglig transport og synliggøre alternativer i pendlingen. 10

11 Forsøg med foldecykler i letbanen og gratis månedskort i en periode Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 2 11

12 Forsøg med innovativ busindretning Juni 2016 BAGGRUND: Det skal være attraktivt for flest mulige at bruge kollektiv transport. Her kan det være afgørende, at rejsetiden opleves som kvalitetstid frem for spildtid. Derfor vil Midttrafik og kommunerne iværksætte et forsøg med innovativ busindretning, som skal gøre rejsen med kollektiv transport bedr. FORMÅL OG INDHOLD: At indsamle viden om pendlernes behov og ønsker i den daglige transport som grundlag for at udvikle kvaliteten i tilbuddet. Der udpeges én eller flere busruter af regional betydning og med stort pendlingspotentiale. Der iværksættes undersøgelse om kundernes ønsker til en anderledes indretning af busserne. På baggrund heraf afprøves forskellige løsninger med busindretningen, fx særlig plads til cykler, pladsreservation, mulighed for arbejdspladser. STATUS: Ikke igangsat. Der skal udarbejdes et konkret projektforslag, med projektøkonomi. ØKONOMI: Anslået ca til undersøgelser og kampagner. Som et led i projektet skal der gennemføres en række fysiske ændringer i busserne. I udviklingen af projektet skal det indgå, at der skal skaffes finansiering til sådanne ændringer. ORGANISATION/INTERESSENTER: Midttrafik er ansvarlig for gennemførelse, Norddjurs og Syddjurs Kommuner deltager i udvikling og gennemførelse. EVALUERING: Der skal måles på rejsendes tilfredshed før og efter forsøget, og der skal gennemføres undersøgelser undervejs i forsøget om de rejsendes oplevelse af rejsen. De igangsatte tiltag skal i sidste ende resultere i flere rejsende med de pågældende ruter. 12

13 Forsøg med innovativ busindretning Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x Projektudførelse x x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 1 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 2 13

14 Understøtte delebilsordninger Juni 2016 BAGGRUND: Delebilsordninger er i vækst, også uden for de store byer. Andre steder i Danmark har det vist sig, at den kritiske masse er til stede i mindre bysamfund, når lokalsamfundet selv driver projekterne. Også på Djursland er der interesse for at etablere delebilsordninger i flere samfund, og vi ser et potentiale i at understøtte sådanne samarbejder. FORMÅL OG INDHOLD: At samarbejde med borgerforeninger, boligforeninger, distriktsråd eller andre lokale grupper omkring igangsættelse af delebilsordninger og samkørsel i deres lokalområder/byer. Vi kan bidrage med projektmodning, ved at stille plads til rådighed f.eks. i tilknytning til trafikknudepunkter, evt. muliggøre ladestandere. Vi kan skabe kontakt til operatører osv.. Involverede borgere skal levere kontakten til lokalområdet, samt drive konceptet. Delebilsordninger er som udgangspunkt ikke konkurrerende med kollektiv transport men et supplement, da det er kombinationen af delebilsordning og kollektiv transport, som sikrer borgerne en sammenhængende transport uden at behøve egen bil. STATUS: Norddjurs Kommune har fået tilsagn fra Energistyrelsen om kr. til projekt Analyse og formidling af el-/plug-in hybridbilers anvendelighed som delebil i landdistrikter som gennemføres i løbet af Projektets intention er at lægge et godt fundament for en succesfuld delebilsordning med udgangspunkt i Auning, som skal drives i et samarbejde mellem en privat delebilsoperatør og lokale borgere. Delebilsordningen skal koordineres med Trafikknudepunkt Auning Ø og kan fungere som tilbringerrute for pendlere til letbanen i Hornslet eller helt ind til Aarhus eller Randers. I Feldballe har byens borgere lavet en aftale med byensbil.dk om en delebilsordning, som er etableret per 26. juni Der er dialog med borgere i Mørke om delebiler. Region Midtjylland er interesseret i at gå ind i delebilsprojekter på Djursland. ØKONOMI: Delebilsprojekter skal som udgangspunkt hvile i sig selv uden direkte kommunal medfinansiering. Dette er også tilfældet med forsøget med delebilsordning i Auning som 100 % finansieret af Energistyrelsen. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret ligger i lokalområderne. Parterne i strategien kan stå til rådighed for at hjælpe projektet. EVALUERING: Oprettelse af de første 3 delebilsordninger i Auning, Mørke og Feldballe. Disse vil give erfaringer, som kan rulles ud på hele Djursland. 14

15 Understøtte delebilsordninger Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x Projektudførelse x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 4 15

16 Understøtte øget brug af elcykler Juni 2016 BAGGRUND: I Trustrup har borgere i samarbejde med Norddjurs Kommune testet elcykler i et halvt år i løbet af Til sammen kørte de km på 23 uger, hvilket gav en CO2-reduktion på ca. 3 T ift. biltransport. Borgerne har inddraget og påvirket familie og venner til at cykle mere, og resultatet har været, at transportmønstrene under ét er ændret hos både de deltagende borgere og dele af deres omgangskreds. I et samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs og Politiet er der blevet udarbejdet en elcykelfolder, som informerer om trafiksikkerhed og fordele ved elcykler samt giver eksempler med elcykeltesterne og elcykel hos hjemmeplejen i Syddjurs. Norddjurs Kommune har på baggrund af de gode resultater og med udgangspunkt i elcykeltesterne, som fungerer som ambassadører for elcykler, igangsat et forsøg med dele-elcykler og elcykel-forening for borgerne i Trustrup-området. FORMÅL OG INDHOLD: At understøtte flere samarbejder omkring det at indføre elcykel som et mere almindeligt transportmiddel i lokalsamfundene. At udbrede erfaringerne fra Trustrup. At udbrede elcyklen som en alternativ transportform. Elcyklen giver en længere rækkevidde, og dermed henvender elcyklen sig til grupper, som ikke tidligere har brugt cyklen som et almindeligt transportmiddel. STATUS: Deling af elcyklerne og etablering af elcykel-forening i Trustrup er i gangsat og vil løbe frem til den 1. juni Herefter vil der blive gjort status på erfaringerne med dele-elcykler og elcykelforening. ØKONOMI: Afhænger af fremtidige projekter. ORGANISATION/INTERESSENTER: Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune EVALUERING: Kvalitative interview og tilfredshedsundersøgelse 16

17 Understøtte øget brug af elcykler Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x Projektudførelse x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 4 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 3 17

18 I DE NATIONALE OG REGIONALE KORRIDORER (foreslåede mobilitetsprojekter) 18

19 Forlængelse af motortrafikvej på rute 15 Juni 2016 BAGGRUND: Rute 15 udgør den centrale korridor for bil og godstransport mod Aarhus og E45s sydgående retning. Ruten har også betydning som en transportkorridor til færgerne mod Sverige i Grenaa, og som national korridor til Færgehavnen i Ebeltoft, der sammen med Aarhus havn kobler regionen mod Sjælland. De 25 km af ruten nærmest Grenå føres gennem åbent land, hvor der ikke er adgangsbegrænsning for kørsel med landbrugs og entreprenørkøretøjer. Vejdirektoratet udarbejdede i 2012 for en forundersøgelse af forlængelse af Djurslandsmotorvejen frem til Tirstrup, som motorvej eller motortrafikvej. Forundersøgelsen viste, at der var behov for at udbygge strækningen, om end den samfundsøkonomiske forrentning lå i underkanten af de almindelige 5%. Som opfølgning på forundersøgelsen vedtog folketinget derfor at vejdirektoratet igangsatte en pletvis opgradering af den eksisterende motortrafikvej. Opgraderingen til 2+1 mellem Hornslet og Bale åbnes i 2016, og er 1. etape i denne opgradering. Der er ikke pt. afsat yderligere midler. Trafikken på rute 15 er i perioden fra 2004 til 2014 steget med over 40%, og er således den højeste stigning på statens veje udenfor motorvejsnettet. FORMÅL OG INDHOLD: Kommunerne vil arbejde for at der tilvejebringes et opdateret beslutningsgrundlag for videreførsel af Djurslandsmotorvejen helt frem til Tirstrup lufthavn. Vurderingen skal tage udgangspunkt i at sammenligne en videreførsel som motorvej eller 2+1motortrafikvej. Dernæst vil kommunerne arbejde for at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for at videreføre rute 15 hele vejen til Grenaa som 2+1 motortrafikvej. Redskaberne vil være at igangsætte en opdateret udgave af den eksisterende forundersøgelse, få udarbejdet en forundersøgelse af strækningen hele vejen til Grenaa. Dernæst vil kommunerne arbejde for at der udarbejdes VVM, for de to etaper, med henblik på at staten vedtager en anlægslov for projektet. STATUS: Projektet er ikke igangsat ØKONOMI: ukendt ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommunerne tager kontakt til Transportministerie og Folketinget. EVALUERING: Hvordan vil vi måle effekten af indsatsen og evaluere Relater hvilken betydning det har ift. mobilitetsmobilitetsprojektet 19

20 Forlængelse af motortrafikvej på rute 15 Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x Projektudførelse x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 1 Sundhed og velfærd: 1 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 2 20

21 Nordsydvejen (Etape 2 og 3) Juni 2016 BAGGRUND: Nordsydvejen dækker over en sammenhængende opgradering af rute 523 fra Rute 16, over Nimtofte-Ryomgård- Thorsager-Rute21 (ved motortrafikvejen Røndeafkørslen) Syddjurs har i 2016 igangsat arbejdet med at planlægge etape 1. FORMÅL OG INDHOLD: Nordsydvejens etape 2 er rute 523 gennem Ryomgård. Evt. ved etablering af rundkørsel ved Nimtoftevej. Trafikafviklingen gennem Ryomgård skal sikre hurtig, smidig og sikker fremkommelighed for de gennemkørende. Samtidigt med, at lokaltrafikken, herunder cyklister, har gode forhold. Nordsydvejens etape 3 er generel opgradering mellem rute 21 og Ryomgård, hvor den største forandring vil ske fra rundkørslen vedrute 21 og til Thorsager. Efter Thorsager er 523 af rimelig beskaffenhed, og her skal der kun lokale forbedringer. Trafikafviklingen fra rute 21 og til Thorsager er præget af at ruten er utidssvarende og med mange kurver og bakker. Opgraderingen skal rette vejen ud og sikre hurtige, sikrere og mere smidig trafikafvikling. Tilsammen vil Nordsydvejen forbedre adgangen for borgere, turistmål, og sommerhusområder på det centrale og nordlige Djursland. Det samlede projekt vil give tidsbesparelser på flere minutter, og minimere trængselsproblemer i turistsæsonen. STATUS: Etape 2 og 3 er ikke igangsat. Projektudviklingen vil finde sted i , med henblik på politisk afklaring.. ØKONOMI: Der er ikke afsat midler til projektets gennemførelse. ORGANISATION/INTERESSENTER: Ansvaret for at skabe et tydeligt politisk beslutningsgrundlag ligger i Veje og trafik, Syddjurs kommune. EVALUERING: Der skal evalueres på, hvorvidt processen med at skabe et tydeligt beslutningsgrundlag har fremmet det fysiske anlæg,. 21

22 Nordsydvejen 2.og 3. etape Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 2 22

23 Nordsydvejen (Etape 4: Forlængelse nord for rute 16 (NDK)) Juni 2016 BAGGRUND: Projektet er endnu ikke udfoldet Der er behov for at koble nordkystens byer, og sommerhusområder bedre op på de overordnede korridorer FORMÅL OG INDHOLD: Der skal laves en prioriteret plan for hvordan Bønnerup Strand-Glesborg området får bedre adgang til rute 16, og dermed det øvrige Djursland. Den samlede indsats på denne rute udgør den 4. etape i Nord-Sydvejen. STATUS: Norddjurs har fået udarbejdet en analyse af omfartsvej ved Laen. Analysens resultatet er: Samlet set er den beregnede samfundsøkonomiske effekt af de undersøgte linjeføringer enten negativ eller så beskeden, så der ikke vurderes grundlag for etablering af vejprojektet. ØKONOMI: Der er afsat midler til forunderøgelse af omfartsvej ved Laen. Derudover er der ikke afsat midler til projektet. ORGANISATION/INTERESSENTER: Norddjurs Kommune, vejafdelingen EVALUERING: 23

24 Nordsydvejen (Etape 4: Forlængelse nord for rute 16 (NDK)) Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 1 Sundhed og velfærd: 1 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 2 24

25 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 1: Hornslet Syd) Juni 2016 BAGGRUND: Der er problemer med opstuvning til og fra motorvejen om morgenen og eftermiddagen i dag. På løgtenvejen er der problemer med kø om morgenen, som opstår når trafikken fra Hornslet (og dermed pendlerne fra den vestlige del af Djursland), skal ud på Kirkeholtvej, og videre mod Aarhus på Djurslandsmotorvejen. Kødannelsen antager dagligt en udstrækning på 1,2 1,5km. Med de stigninger man kan se i trafikken efter åbningen af det sydlige hængsel, kombineret med letbanens åbning vil problemerne blive mere udtalte. - Jernbaneoverskæringen ved Løgtenvejen skal lukkes 8 gange i timen. FORMÅL OG INDHOLD: Der skal laves en detailjeret planlægning for, hvordan krydset Løgtenvej/Kirkeholtvej kan ændres, så det kan afvikle trafikstrømmene hensigtsmæssigt. Krydset ligger i Aarhus Kommune, hvorfor dette skal ske i nært samarbejde med Aarhus og Syddjurs kommuner. Krydsningen af jernbanen udgør en selvstændig udfordring. Det skal afklares om øget letbane drift giver problemer for trafikken på Løgtenvej, og hvordan det kan løsers. Hvis det vurderes, at spærretiderne bliver en hindring for fremkommeligheden, skal det afdækkes hvordan disse kan løses. Det kan f.eks. være ved at minimere spærretider, eller i sidste ende etablere en niveaufri overkørsel. STATUS: Vejdirektoratet er ved at ombygge tilslutningsanlæg nr. 15 til motorvejen det nye anlæg åbnes i 2016, og vil fjerne køproblemerne i morgen og eftermiddagstimerne ved motorvejen Planlægningsarbejdet ift. krydset Løgtenvej/Kirkeholtvej er igangsat i et samarbejde mellem Syddjurs og Aarhus kommuner. Aarhus Letbane er ved at undersøge muligheder for at mindske spærretider i forbindelse med letbanens passage. ØKONOMI: Der er ikke pt afsat midler, idet planlægningsarbejdet foregår inden for eksisterende budgetter. ORGANISATION/INTERESSENTER: Syddjurs kommune. EVALUERING: 25

26 Auning- Hornslet-Aarhus Første etape Hornslet Syd Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x Projektudførelse x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 3 26

27 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 2: Modulvogntog Pindstrup rute 16) Juni 2016 BAGGRUND: Ved opgradere vejen ml. rute 16 og Pindstrup til modulvogntog, kan nogle af de ca lastvogne der dagligt passerer gennem Hornslet på rute 583, og som også er at finde på resten af ruten mellem Djurslandsmotorvejen og Auning, fjernes. Ved opgraderingen vil virksomhederne i Pindstrup kunne benytte modulvogntog til deres leverancer, og de transporter der kommer fra eller skal fragtes mod syd kan benytte rute 16 til E45 ved Sdr. Borup. FORMÅL OG INDHOLD: Fremkommeligheden på rute 583 kan forbedres ved at fjerne nogle af de ca lastvogne der benytter ruten dagligt. Sammen med andre tiltag kan fremkommeligheden forbedres ved at finde andre velegnede ruter til de tunge køretøjer. Ombygningen involverer tre vejmyndigheder idet rute 16 er en statsvej og Pindstrupvej er beliggende i Norddjurs Kommune. De resterende veje er beliggende i Syddjurs Kommune. STATUS: Der er ikke iværksat aktiviteter. ØKONOMI: Der er vurderet, at opgraderingen kan ske efter ganske få ombygninger ved Pindstrupvejs tilslutning i rute 16, og i krydset mellem Storegade og Ringsøvej. Det samme er gældende for hellen ved Pindstrup. Den samlede udgift til de nødvendige ombygninger er anslået til kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Vejdirektoratet, virksomhederne i Pindstrup. EVALUERING: Ruten er godkendt til modulvogntog inden udgangen af

28 Auning- Hornslet-Aarhus (Etape 2: Modulvogntog Pindstrup rute 16) Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x Projektudførelse x x x Aflevering og evaluering x x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 1 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 3 28

29 Auning-Hornslet-Aarhus (Etape 3. Dobbeltrettet cykelsti og udretning) Juni 2016 BAGGRUND: Der er cykelsti på Århusvej fra Auning til Allingkærvej og herfra 500 meter uden cykelsti til Ring. Der er cykelsti igennem Ring. Fra Ring og til kommunegrænsen til Syddjurs er der 350 meter uden cykelsti. På den øvrige del af strækningen fra kommunegrænsen til Hornslet mangler der cykelsti, ligesom oversigtsforhold og vejforløb på dele af strækningen kan forbedres. FORMÅL OG INDHOLD: At etablere en dobbeltrettet cykelsti langs hele ruten, og som en del af etableringen, udrette vejen, og forbedre oversigtsforhold. Ved at adskille cykler fra biler, og ved at forbedre vejens forløb og skabe oversigt, opnås et bedre flow i trafikken. På Norddjurs-siden mangles der 850 meter cykelsti for at lave komplet forbindelse fra Auning til kommunegrænsen. På Syddjurs-siden kunne en potentiel linjeføring være at starte fra kommunegrænsen ved Aarhusvej og føre cykelstien over Kastrup, Hvilsager til Termestrup ind i Rosenholm Skov, hvor den kan køre langs letbanelinjen ind til Hornslet station 9,1 km. I alt ca. 10 km cykelsti på hele strækningen i Nord- og Syddjurs. STATUS: Ikke igangsat ØKONOMI: Der er ikke afsat midler ORGANISATION/INTERESSENTER: Syddjurs kommune, og Norddjurs Kommune. EVALUERING: 29

30 Auning-Hornslet-Aarhus (Etape 3. Dobbeltrettet cykelsti og udretning) Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x x Projektudførelse x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 4 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 4 30

31 Krydsningsstation i Risskov Juni 2016 BAGGRUND: Det er målsætningen, at der skal være mulighed for at køre med kvartersdrift mellem Aarhus og Hornslet Der arbejdes derfor med at gøre det muligt at køre med 4 tog i timen mellem Hornslet og Aarhus H, ad Risskovlinjen, som er den gamle grenaabane. Dette kræver et nyt krydsningsspor på den indre strækning, FORMÅL OG INDHOLD: Det er afgørende for Djursland at der etableres kvartersdrift mellem Hornslet og Aarhus allerede ved letbanens åbning. Dels for Djurslands adgang til og fra Aarhus. Dels fordi der ellers forventes at opstå kapacitetsproblemerpå letbanen. Norddjurs, Syddjurs og Aarhus kommuner, Region Midtjylland Aarhus Letbane og Midttrafik er enige om at der skal etableres et standsningssted, med krydsningsmulighed ved Vestre Strandalle i Aarhus. Dette krydsningsspor er en forudsætning for at etablere kvartersdrift til Hornslet via den gamle grenaabane. STATUS: Atkins har udarbejdet et anlægsoverslag primo 2016, som danner udgangspunkt for det videre arbejde. Anlægget vil ikke kunne ibrugtages straks ved letbanens åbning, men forventes at kunne åbne primo ØKONOMI: Standsningsstedet er anslået til op mod 30 mio. kr. Der arbejdes videre med en finansiering inden for den eksisterende anlægsramme, hvis det er muligt. Alternativt forudsætter etablering at parterne bidrager med finansiering. I givet fald vil anlægget kunne lånefinansieres. ORGANISATION/INTERESSENTER: Aarhus Letbane EVALUERING: 31

32 Krydsningsstation i Risskov Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x Projektudførelse x x x Aflevering og evaluering x x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 4 32

33 Dobbeltspor mellem Lystrup og Hornslet Juni 2016 BAGGRUND: Selv når der etableres 4 tog i timen på letbanens inderste strækninger og med 2 tog i timen på strækningen til Grenaa, vil der på lang sigt blive behov for endnu større kapacitet, hvis den nuværende vækst i passagertallet fortsætter. Derfor er der behov for at forberede at strækningen fra Hornslet til Aarhus på sigt kan udvides til en 2-sporet strækning. FORMÅL OG INDHOLD: En fremtidig udbygning af letbanen skal sikre, at letbanen fortsat har tilstrækkelig kapacitet til at være et attraktivt tilbud til pendlere til og fra Aarhus. Det er målet, at abejde hen mod 2 spor på hele strækningen mellem Lystrup og Hornslet. Opgraderingen skal ske i etaper, som gradvis giver mulighed for stabilitet i driften, øget fleksibilitet og højere frekvens, i en fremtid, hvor antallet af daglige passagerer vil være betydeligt højere end i dag. Etape 1 er krydsningsspor ved Skødstrup og Hornslet, som vil sikre en robust køreplan, når der bliver behov for 4 tog store dele af driftsdøgnet. Etape 2 er dobbeltspor mellem Lystrup og Skødstrup, som muliggør 8 tog i timen til Skødstrup. Dette vil have betydning for Djursland, i form af en en større fri kapacitet til gavn for borgerne på Djursland. Dette vil også give mulighed for hurtigere tog med færre stop, og således give kortere rejsetider for Djurslands borgere. Etape 3 er dobbeltspor til Løgten, hvilket giver samme fordele som etape 2. Etape 4 er dobbeltspor helt til Hornslet, hvilket giver mulighed for helt op til 8 tog i timen mellem Hornslet og Aarhus, og for hurtige tog med færre stop til Aarhus H. STATUS: I regi af letbanerådet er der udarbejdet en fase 1 af Atkins, som danner udgangspunkt for den videre planlægning. ØKONOMI: Der er tale om et ganske langsigtet og økonomisk tung projekt, som kræver statslig finansiering hvis det skal gennemføres. Fase 1 rapporten fra 2015 anslår et likviditetsbehov på over 400 mio. kr. incl 50% reservekapital til det samlede projekt. ORGANISATION/INTERESSENTER: Letbanerådet, kommunerne deltager i arbejdet. EVALUERING: 33

34 Dobbeltspor mellem Lystrup og Hornslet Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 4 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 4 34

35 Cykelstier langs hele statsvejnettet på Djursland. Juni 2016 BAGGRUND: De overordnede korridorer udgøres af statsvejene. Cykelpendling via de statslige korridorer fremmes bedst ved etablering af cykelstier langs disse. Forud for etableringen af cykelstierne indsamles der fra kommunerne ønkser om hvilke strækninger der ønskes stier langs. Registreringen, og den efterfølgende etablering, af stierne skal på sigt medvirke til at skabe et sammenhængende stisystem på tværs af administrative skel og fysiske grænser. FORMÅL OG INDHOLD: Stierne skal udbygges i etaper, efter en prioriteret indsats, hvor fokus er på at skabe bedre adgang mellem eksisterende stier og mellem lokale arbejdspladser og skoler og oplandet. De fire højst prioriterede strækninger er: Ebeltoft syd (1,3km) Denne strækning skal skabe sammenhæng mellem eksisterende sti mod Ebeltoft Færgehavn og Ebeltoft By. Strækningen er regional cykelrute og udpeget rute i Nationalpark Mols Bjerge. Trustrup-Homå (2,5km) Denne strækning skal skabe sammenhæng mellem Trustrup og Grenaa Ørum - Djurssommerland Auning (7+10,5km) Djurssommerland er en vigtig arbejdsplads, især for mange unge og seniorer. Især de unge er afhængige af kollektiv transport, og cyklen. Grundet de unormale arbejdstider er den kollektive transport ofte ikke en mulighed. Derfor er en sti højt prioriteret. Termestrup- Mørke (2,3km) Denne strækning skal skabe sammenhæng mellem de to nabobyer, og øge mobiliteten for borgere der er bosiddende i Termestrup, men har fritidsgøremål Mørke i form af idræt e.l. STATUS: Syddjurs Kommune er i dialog med vejdirektoratet omkring konkret linjeføring ved Ebeltoft syd. Senest har vejdirektoratet etableret cykelsti gennem Termestrup og ml. Auning og Gl. Estrup. ØKONOMI: Projekternes samlede økonomi er for kommunerne yderst begrænset idet anlægsopgaven vil tilfalde vejdirektoratet som myndighed over de statslige veje. Kommunerne kan stille de af de relevante kommunale arealer til vejdirektoratets rådighed uden vederlag/erstatning. ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommunerne vil tage kontakt til vejdirektoratet med henblik på at udbygge stinettet EVALUERING: Effekten måles på, at de to højst prioriterede stier er udført inden udgangen af

36 Cykelstier langs hele statsvejnettet på Djursland. Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x Projektudførelse x x x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 2 36

37 Cykelsti e.l. rute ml. Ebeltoft og Grenå Juni 2016 BAGGRUND: Øge mobiliteten mellem Grenå og Ebeltoft, der er de to største byer i hver kommune, og på Djursland. Og hvor der historisk er stor udveksling mellem. FORMÅL OG INDHOLD: Skabe en sammenhængende sti ml. de to største byer i de to kommunerne, og de mindre landsbyer på ruten. Ruten vil foruden skabe gode cykelfaciliteter til både Mølleskolen og Rosmus Skole. Hvor ruten ikke udgør skolestier omkring Mølleskolen og Rosmus Skole, kan ruten gennemføres ved omdannelse af eksisterende veje til 2-1veje, hvis vejen og trafikmængden er egnet hertil. Stien/ruten kan også fremme oplevelseserhvervet langs ruten, og bidrage positivt til Djursland som cykelturistområde. STATUS: Der er eksisterende stier fra Grenå til Ålsrode. Der er eksisterende stier fra Ebeltoft til Gravlev, og fra Rosmus til Balle. ØKONOMI: En kilometer dobbeltrettet cykelsti i åbent land koster omkring 1,5mio. kr. En kilometer omdannelse af eksisterende vej til 2-1vej koster mellem kr. og kr. 7km dobbeltrettet sti i Norddjurs Kommune (10,5mio.kr) 5,2km. 2-1vej i Syddjurs kommune (0,5 1,3mio. kr.) 800m dobbeltrettet cykelsti i Syddjurs Kommune. (1,2mio. kr) ORGANISATION/INTERESSENTER: Skolebestyrelser ved de to nævnte skoler. Lokal/distriktsråd. Turisterhvervets organisationer. Erhvervsvirksomheder på eller ved strækningen. Nationalpark Mols Bjerge. EVALUERING: Ruten skal være en realitet inden udgangen af

38 Cykelsti e.l. rute ml. Ebeltoft og Grenå Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 4 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 3 38

39 Cykelsti e.l. rute ml. Rønde og Løgten (Aarhus) Juni 2016 BAGGRUND: Adgangen til Aarhus fra Djursland på cykel, kan enten ske via Hornslet eller via Rønde(Ugelbølle Rodskov - Eskerod). Fra Hornslet blev der i 2015 etableret cykelsti til Løgten og dermed Aarhus. I Rønde samles og fordeles store dele af den kollektive trafik mellem Aarhus og det sydlige og østlige Djursland. Derfor er der stor grund til at give mulighed ofr kombinationsrejser mellem Rønde og Aarhus. Afstanden i sig selv er også mulig at tilbagelægge for de øvede cyklister og med en el-cykel. FORMÅL OG INDHOLD: Skabe en sammenhængende sti ml. et af de største bosætningsområder på Djursland og Aarhus. Med en afstand på under 30km ml. de to byer, er der grundlag for, at flytte pendlere fra bil til cykel ikke mindst vha. kombinationsrejser. Ruten vil foruden skabe gode adgangsforhold for Nationalpark Mols Bjerge, der har vestlige afgrænsning i Rønde. I Syddjurs Kommune er der cykelsti fra Rønde til Rodskov. Fra Rodskov til kommunegrænsen er der ca. 2km langs Landevejen uden cykelsti. I Aarhus Kommune kunne der muligvis etableres cykelsti fra den tidligere landevej til Vosnæsgårdvej. Det er en strækning på ca. 1km. Stien vil i stor grad fortætte stisystemer mellem de to kommuner, og skabe gunstige betingelser for pendlere, og rekreative brugere. Stien vil understøtte stierne i området, som i forvejen forbinder Hornslet med Løgten, og Rodskov med hhv. Hornslet og Rønde. STATUS: Der er eksisterende stier fra Rønde til Rodskov. Der er eksisterende stier fra Løgten til Aarhus. ØKONOMI: En kilometer dobbeltrettet cykelsti i åbent land koster omkring 1,5mio. kr. 2km dobbeltrettet sti i Syddjurs Kommune (3mio.kr) ORGANISATION/INTERESSENTER: Syddjurs Kommune, Aarhus Kommune, Distriktsråd, Turisterhvervets organisationer. Erhvervsvirksomheder på eller ved strækningen. Nationalpark Mols Bjerge. EVALUERING: Ruten skal være en realitet inden udgangen af

40 Cykelsti e.l. rute ml. Rønde og Løgten (Aarhus) Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 4 Sundhed og velfærd: 4 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 3 40

41 Banesti Randers - Allingåbro - Ryomgård - Kolind Juni 2016 BAGGRUND: Som alternativ til cykelsti langs rute 16 ml. Auning og Randers, og som samtidig supplement til cykelsti langs rute 16 ml. Auning og Ramten over Djurssommerland. FORMÅL OG INDHOLD: En sammenhængende sti med udgangspunkt i Randers vil binde de centrale og nordlige områder af Djursland tættere sammen med Randers. Dette vil skabe gunstige forhold for både bosætningen og erhvervsudviklingen især for turist/oplevelseserhvervet i de centrale og nordlige dele af Djursland. Projektet skal videreføre Banestien mellem Allingåbro og Ryomgård til hhv. Randers og Kolind. Norddjurs kommune ejer det gamle banelegeme mellem Auning og kommunegrænsen til Randers. Banen mellem Ryomgård og Kolind er en del af Letbanen 1. etape, og Syddjurs kommune skal finde andre løsninger på denne strækning. En fuld etableret banesti mellem Randers midtby og Ryomgård, vil forbinde denne sti med den gamle Gjerrild bane, der ligeledes er omlagt til sti på størstedelen af strækningen mellem Ryomgård og Gjerrild. Derved åbner dette projekt helt sætlige muligheder for at den nordlige del af Djursland knyttes endnu tættere sammen med Randers. En forlængelse af stien til Kolind vil styrke sammenhængskraften i de centrale og nordlige dele af Djursland. En sammenhængende sti vil endvidere skabe gode forhold for pendlere og helt unikke forhold for rekreative ture på cykel i lokalområdet. STATUS: Norddjurs har i øjeblikket forhandlinger med Randers Kommune om at omdanne Allingåbro-Randers jernbanen til sti. Syddjurs Kommune arbejder med en mulig etapevis etablering af sti ml. Ryomgård og Kolind langs Korupskovvej. ØKONOMI: Omdannelsen af banelegemet til sti er ca. samme omkostning som, at etablere sti på landbrugsjord. 1km. Dobbeltrettet cykelsti koster ca. 1,5mio. kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Rander, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Samt lokal/distriktsråd, og turisterhvervets foreninger. EVALUERING: En fuld etableret banesti mellem Randers over Kolind over Auning og Ryomgård skal stå færdig inden udgangen af

42 Banesti Randers - Allingåbro - Ryomgård - Kolind Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x Projektudførelse x x x x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 3 42

43 Fælles stiplan på Djursland Juni 2016 BAGGRUND: Det er en vigtig del af Djurs mobilitetsstrategi at fremme bæredygtig transport, bl.a. ved at styrke cyklen som dagligt transportmiddel. Stinettet skal forbinde Djurslands byer. Lokalt skal stierne give bedre og trafiksikker adgang fra boligområder til arbejdspladser, institutioner, kollektiv trafik og attraktioner. FORMÅL OG INDHOLD: Tilvejebringe et fælles plangrundlag på tværs af de to kommuner, som sikrer sammenhængende stier og stisystemer. En fælles stiplan skal endvidere medvirke til en fælles forståelse af standard og vedligeholdelse, samt vejvisning af og på stierne/ruterne. Ydermere skal en fælles stiplan - for et overordnet stirutenet - sikre tættere sammenbinding af Djurslands byer og opkoblingen til den kollektive transport. Endeligt vil en fælles stiplan kunne bidrage positivt når de relativt omkostningstunge stier skal finansieres, idet en fælles stiplan vil styrke evt. ansøgningerne om ekstern finansiering. Højt prioriteret er adgangen til trafikknudepunkterne og letbanestandsningssteder. Projektet går ud på, at lave en samlet stiplan på Djursland, med prioriterede indsatser. Arbejdet skal forankres i kommunernes kommuneplaner. STATUS: Projektet er ikke igangsat. ØKONOMI: Uafklaret. Til selve planlægningen vil der være et begrænset kapitalbehov. ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommunernes plan og vejafdelinger i fællesskab. EVALUERING: Kommunerne skal inden udgangen af 2018 have vedtaget en fælles stiplan. 43

44 Fælles stiplan på Djursland Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x Projektudførelse x x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 2 Fremkommelighed og sammenhæng: 2 Samarbejde og adfærd: 4 44

45 Tilpasning af busnettet på Djursland Juni 2016 BAGGRUND: Det er en vigtig del af Djurs Mobilitetsstrategi at sikre et godt tilbud med kollektiv transport i korridorerne og til korridorerne, som særligt understøtter pendlerstrømmene og giver et miljørigtigt, hurtigt og attraktivt tilbud i den daglige transport. Ligeledes skal der fortsat være et tilbud med kollektiv transport uden for korridorerne, som giver adgang til service, indkøb og uddannelse. FORMÅL OG INDHOLD: Formålet er at tilpasse den kollektive trafik på Djursland, så den i endnu højere grad understøtter de store rejsestrømme samt brugen af letbanen og sikrer et sammenhængende net mellem trafikknudepunkterne på Djursland. Der vil særligt være fokus på den kollektive trafik i korridorerne og som fødelinjer til trafikknudepunkterne. Det skal dog fortsat sikres, at der er et tilbud til borgerne uden for korridorerne, som hænger sammen med det overordnede net eksempelvis i form af teletaxi, flextrafik eller tilbringertrafik til hovednettet. Som en del af projektet indgår det, at nye koncepter til klassificering af ruterne kan udvikles, fx et pendlernet. Ligeledes kan nye koncepter for flextrafik blive udviklet. STATUS: Midttrafik har udarbejdet et kommissorium for trafikplan 2018 for Djurslandsområdet. Dette skal politisk behandles i Norddjurs og Syddjurs kommuner i august I kommissoriet står der: På baggrund af fastlæggelse af det overordnede net, og den betjening, der herved opnås af strækninger og knudepunkter samt analyser af brugen af de nuværende tilbud og transportbehov på Djursland, udarbejdes et forslag til betjening med supplerende regionale ruter, lokale ruter, flextur/teletaxi og skolebusser. ØKONOMI: kr. ORGANISATION/INTERESSENTER: Midttrafik med inddragelse af regionen og Djurslandskommunerne. EVALUERING: Efter gennemførelsen af projektet undersøges det, hvad tilpasningerne har betydet ift. økonomi, passagertal og kundetilfredshed. Ligeledes evalueres den interne proces omkring arbejdet med tilpasningen af busnettet. 45

46 Tilpasning af busnettet på Djursland Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 ÅR 3 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x x x x x x x Projektudførelse x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 3 Klima og miljø: 2 Sundhed og velfærd: 1 Fremkommelighed og sammenhæng: 4 Samarbejde og adfærd: 3 46

47 RESULTATER GENNEM SAMARBEJDE (foreslåede mobilitetsprojekter) 47

48 Medarbejdernes mobilitet Juni 2016 BAGGRUND: FORMÅL: At samarbejde med virksomheder om medarbejdernes transportvaner og muligheder, og om hvordan virksomheden bedst udnytter sine ressourcer. Projektets overordnede mål er at reducere antallet af ture, konvertere ture fra biler til andre transportformer og optimere brugen af biler og andre transportformer. Transport i arbejdstiden kan påvirkes ved at gøre brug af eksempelvis: Transportpolitik om transport i arbejdstiden Virtuelle møder Koordineret taxikørsel og bedre udnyttelse af firmabilerne Cykel på korte ture Bus og tog på længere ture Firmaelcykler og -biler Transport til og fra arbejde kan eksempelvis påvirkes gennem: Hjemmearbejdsdage At motivere flere til at cykle At motivere flere til at bruge bus og tog At motivere flere til at køre sammen Pendlertjek Gode omklædningsfaciliteter Mulighed for erhvervskort til kollektiv trafik Events som Vi cykler og tager kollektiv trafik til arbejde Det konkrete indhold i projektet aftales med de involverede virksomheder i samarbejde med kommunerne og Midttrafik. STATUS: Projektet er ikke igangsat. ØKONOMI: Afhænger af det konkrete projekt. Parternes bidrag vil i høj grad bestå af faglig bistand og rådgivning. Det vil være nødvendig at skaffe finansiering fra eksterne puljer. De konkrete virksomheder skal endvidere bidrage i projektet med medarbejder, og evt. finansiering af delelementer. ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommuner, Midttrafik, interesserede virksomheder EVALUERING: Evaluering skal ske i samarbejde med den enkelte virksomhed. Her skal der måles på, om de konkrete tiltag har givet anledning til ændret transportadfærd blandt de ansatte. 48

49 Medarbejdernes mobilitet Juni 2016 FORVENTET TIDSHORISONT: ÅR 1 ÅR 2 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt Projektudvikling x x x Projektudførelse x x x x Aflevering og evaluering x EFFEKTVURDERING: Vækst og udvikling: 2 Klima og miljø: 3 Sundhed og velfærd: 3 Fremkommelighed og sammenhæng: 3 Samarbejde og adfærd: 4 49

50 Systematisk samarbejde og indhentning af viden af erhvervsvirksomhedernes behov for infrastruktur Juni 2016 BAGGRUND: I sidste ende skal Arbejdet med at forbedre mobiliteten på Djursland bidrage til øget vækst i Djurslands virksomheders vækstbetingelser, gennem forbedrede konkurrencebetingelser for virksomhedernes drift. Der investeres massivt i infrastruktur på Djursland, og disse investeringer skal give sig udsalg i at virksomhederne oplever forbedrede rammebetingelser. FORMÅL: Udviklingen af mobiliteten på Djursland skal ske på baggrund af en løbende dialog med erhvervslivet om behov og konkrete I DIs årlige undersøgelser vurderer virksomhederne Djursland relativt dårligt, hvad angår den kollektive trafik, og vejnettet. Bedre viden om virksomhedernes udfordringer og forventninger og dialog med virksomhederne, skal være med til at forbedre virksomhedernes oplevelser af mobiliteten på Djursland. Det foreslås at der igangsættes et løbende og målrettet arbejdet mod at indhente viden om virksomhedernes konkrete behov på Djursland, og mod at inddrage virksomhederne i mobilitetsarbejdet. Det kan ske gennem: Formaliseret samarbejde med virksomhedernes organisationer f.eks. DI om at involvere virksomhederne i arbejdet med at udvikle mobilitet. Direkte kommunikation til virksomheder om nye tiltag på mobilitetsområdet. Kortlægning af virksomhedernes konkrete behov og udfordringer på mobilitetsområdet Kortlægningen skal give et præcist billede af virksomhedernes behov. Resultatet kan præsenteres på en årlig virksomhedskonference Årlige virksomhedskonferencer med virksomheder fra hele Djursland om erhvervsudvikling, herunder infrastruktur og mobilitet. Første dialogmøde kan med fordel finde sted umiddelbart før Letbanens åbning. Altså efteråret 2017 STATUS: Projektet er ikke igangsat. Byrådene skal tage stilling til projektets igangsættelse på baggrund af en konkret indstilling. ØKONOMI: En del af tiltagene vil kunne igangsættes inden for den almindelige drift. Tiltag som kortlægning af virksomheders behov, og afholdelse af tilbagevendende dialogmøder, kan være vigtige for at skabe en positiv opbakning hos virksomhederne, og udbrede kendskabet til de muligheder som er. Det anslås at der kan igangsættes en koordineret indsats for omkring kr. årligt i en 2 årig forsøgsperiode. ORGANISATION/INTERESSENTER: Kommuner, Midttrafik, interesserede virksomheder EVALUERING: 50