Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune"

Transkript

1 Bilagsrapport 2: Systembeskrivelse for storskrald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

2 Indhold 1 INDLEDNING HENTEORDNINGER BESKRIVELSE AF ORDNINGERNE INDSAMLING AF STORSKRALD FRAKTIONER GENBRUGSSTATIONER BESKRIVELSE INDSAMLING FRAKTIONER LOPPEMARKEDER OG VELGØRENDE ORGANISATIONER AFFALDSMÆNGDER HENTEORDNINGER Modtagepladsen Separat indsamling fra genbrugspladser GENBRUGSSTATIONER LOPPEMARKEDER OG VELGØRENDE ORGANISATIONER SAMLET OPGØRELSE ENHEDSMÆNGDER BEHANDLING Småt og stort brændbart Deponiaffald Jern og metal EE-affald Kølemøbler Pap Vinduer Dæk PVC Gips Murbrokker og tegl Beton og natursten Asbest Imprægneret træ Blyakkumulatorer AFGRÆNSNING REFERENCER

3 1 Indledning Dette notat indeholder en systemafgrænsning for håndteringen af storskrald i Århus Kommune og er en del af et større projekt omhandlende miljøvurdering af det samlede affaldssystem i Århus Kommune. Storskrald indsamles via to overordnede indsamlingsordninger: Henteordningerne og genbrugsstationerne. Desuden indsamles og afsættes en del storskrald via velgørende organisationer, og affaldet herfra indgår så vidt muligt også i denne kortlægning. Kommunen opdeles i tre delsystemer: Midtby, Enfamiliesboliger udenfor Midtby og Flerfamiliesboliger uden for Midtby. Borgerne i områderne inden for disse tre delsystemer har alle adgang til genbrugsstationerne, men henteordningerne er forskelligt udformet. I nedenstående afsnit gennemgås både genbrugsstationer og henteordninger mere detaljeret. I Figur 1 er sammenhængen mellem de tre delsystemer og de overordnede indsamlingsordninger skitseret. Midtby Genbrugsstationer Rute Enfamiliesboliger uden for midtby Tilkald Faste aftaler Storskraldsordninger Genbrugspladser Etageboliger uden for midtby Oprydninger Figur 1. Sammenhæng mellem delsystemer og indsamlingsordninger for storskrald. 2

4 2 Henteordninger 2.1 Beskrivelse af ordningerne Århus Kommune har etableret en henteordning for storskrald for alle kommunens borgere. Henteordningen er dog differentieret i sin udformning i forhold til forskellige områder i byen og består af følgende delordninger: Ruteindsamling, tilkaldeordning, genbrugspladser og oprydninger. I Midtbyen er ordningen tilrettelagt som en ruteindsamling, hvor borgerne kan stille storskrald frem til afhentning på fastlagte datoer 12 gange om året. Husstande udenfor Midtbyen kan bestille afhentning af storskrald efter tilkald. Nogle større bebyggelser både i Midtbyen og udenfor har indgået faste aftaler om afhentning af storskrald på faste opsamlingssteder i intervaller af 1, 2 eller 4 uger. Øvrige etageboliger må benytte sig af ruteindsamlingen eller tilkaldeordningen på almindeligvis. Tilkald foretages som oftest af viceværten, men de enkelte beboere kan i princippet også gøre det. Derudover kan større bebyggelser (min. 100 lejligheder) vælge at etablere genbrugspladser, som er lokale opsamlingssteder for storskrald. Opsamlingsmateriellet udlejes af renovatøren, mens afhentningen er gratis for boligforeningerne. De lokale genbrugspladser er fortrinsvist etableret i de større boligforeninger uden for Midtbyen (i alt ca. 100) og er for beboerne her en erstatning for den generelle tilkaldeordning. Der er i princippet ikke forskel på hvilke fraktioner, der indsamles gennem tilkaldeordning og genbrugspladser. Dog er det op til boligforeningerne selv at beslutte hvilke fraktioner, de ønsker at have på genbrugspladserne. I forbindelse med storskraldsindsamlingen foretages også oprydninger på kubestandpladserne og affaldsøer, hvor der ofte henstilles storskrald. 2.2 Indsamling af storskrald Alt storskrald fra ruteindsamling, tilkaldeordning, genbrugspladser og oprydninger indsamles af én renovatør, der tager alle fraktioner med på én bil. Affaldet køres direkte til Modtageplads for Affald ved Affaldscenter Århus (modtagepladsen), hvor bilens indhold aflæsses og sorteres. Pladsen udlejes fra juli 2006 til Marius Pedersen, men det forventes, at driften vil fortsætte som hidtil. Fordelingen af hvor store mængder storskrald, der kommer fra de enkelte kilder, er undersøgt på modtagepladsen over 4 uger i henh. marts 2003 og november Resultaterne af undersøgelserne fremgår af Tabel 1. Undersøgelserne viser samme tendens, og det er valgt at anvende undersøgelsen fra 2003 i dette projekt, da fordelingen af fraktioner også blev analyseret i denne undersøgelse. Tabel 1. Resultat af undersøgelser af storskraldskilder, (Århus Kommunale Værker 2004b) og (Thor 2006) Ruteindsamling 19,4% 22,3% Tilkaldeordning 31,6% 22,2% Faste afhentninger 46,4% 50,4% Oprydning 2,8% 5,0% Total 100,2% 99,9% 3

5 De fleste storskraldsfraktioner fra de lokale genbrugspladser indsamles sammen med det øvrige storskrald. Mindre stykker affald opsamles i opstillede stativer med klare plastsække for de forskellige fraktioner, mens større ting som møbler placeres fritstående. Pap, jern og metal, EEaffald, deponiaffald samt småt og stort brændbart kan efter ønske dog opsamles i større containere, som tømmes separat af renovatøren. Boligforeningerne betaler selv for opstilling af yderligere materiel. De store containere kan være vippecontainere, ladcontainere og krancontainere, som alle fås i flere størrelser. Disse containere tømmes af renovatøren og køres direkte til behandlingsanlæggene eller modtagepladsen. Affaldsopsamlingen kan også etableres i gruber, men dette er ikke udbredt. Boligforeningerne er selv ansvarlige for at lave aftaler om afhentning af haveaffald, byggeaffald og tøj, hvis de ønsker disse fraktioner på genbrugspladserne. 2.3 Fraktioner Alle boliger har et tilbud om at få afhentet storskrald, men ordningerne er blot udformet forskelligt i praksis. Tabel 2 viser hvilke fraktioner, der indsamles via genbrugspladserne og de øvrige henteordninger. Det er også markeret hvilke fraktioner fra genbrugspladserne, der kan indsamles separat udenom ÅKV s henteordninger. I højre kolonne i tabellen er navnet på materialefraktionen eller affaldstypen for hver af de indsamlede fraktioner angivet. Materialefraktionerne er navnene på de materialer eller grupper af materialer, der kan modelleres i EASEWASTE. Affaldstyper, markeret med kursiv, beskrives i selvstændige notater. Tøj går til direkte genbrugs, men da det ikke kan opgøres, hvad direkte genbrug erstatter, indgår det ikke i miljøvurderingen. 4

6 Fraktioner, der indsamles Tabel 2. Oversigt over fraktioner i henteordningerne (Madsen 2006). Rute Genbrugs- Separat Tilkald pladser indsamling Oprydning Materialefraktioner eller affaldstype Småt brændbart X X X Brændbart storskrald Stort brændbart X X X Brændbart storskrald Småt jern og metal X X X Jern og metal Jern og metal X X X Jern og metal Småt X X EE-affald elektronikaffald Elektronikaffald X X X EE-affald PVC X X PVC til genanvendelse eller deponering Affald til deponi X X Deponiaffald Batterier og X X Farligt affald spraydåser Batterier X Farligt affald Maling, lak og lim X X Farligt affald Farligt affald Viceværtordning Farligt affald Pap X X X Pap Storskrald 1 X X Brændbart storskrald Deponiaffald, Jern og metal Hårde hvidevarer 2 X X Kølemøbler Haveaffald X X Haveaffald Ren jord X X Haveaffald Sten og murbrokker X X? Glas og flasker X Kuber/containere Dagrenovation Papir og pap X Kuber/containere Dagrenovation Tøj X Tøjcontainere Velgørende organisationer 3 Genbrugsstationer 3.1 Beskrivelse Alle borgere i Århus Kommune har adgang til at aflevere storskrald på kommunens fem genbrugsstationer, som her betragtes som en bringeordning for storskrald. Udover de storskraldsfraktioner, der indsamles i henteordningerne, kan borgerne aflevere glas og papir, der regnes for dagrenovation, byggeaffald, haveaffald samt farligt affald. Der er opstillet aflukkede skure, hvor brugbare genstande må stilles, og som efterfølgende kan afhentes af velgørende organisationer. Desuden har erhverv adgang til genbrugsstationerne, og i en brugerundersøgelse fra 2005 er det bestemt, at 11% af affaldet på genbrugsstationerne stammer fra erhverv (Århus Kommunale Værker 2006). 1 Fællesbetegnelse for større ting som møbler, gulvtæpper mm. og kan tilhøre både brændbart affald, deponiaffald og jern og metal. 2 Forstås som kølemøbler, da komfurer mm. egentligt er stort jern og metal. Dette ændres med producentansvar på EEaffald pr. 1. april

7 3.2 Indsamling Borgerne transporterer selv affaldet til genbrugsstationerne og sorterer det i de opstillede containere. De fem genbrugsstationer ligger jævnt fordelt i kommunen, hvilket må formodes at minimere borgernes transportafstand. Genbrugsstationerne havde i alt besøg i Ifølge brugerundersøgelsen for erhverv på genbrugsstationer (Århus Kommunale Værker 2006) udgør erhvervskunder 8,3% af besøgene. Det betyder, at antallet af private kunder i 2005 var Det vides ikke, om borgere i enfamiliesboliger bruger genbrugsstationerne mere end andre borgere, men viceværter fra etageboliger kører også storskrald til genbrugsstationerne. Derfor må det forudsættes, at alle borgere benytter genbrugsstationerne lige meget, så længe der ikke findes undersøgelser af kørselsmønstre for besøg på genbrugsstationer. 3.3 Fraktioner Tabel 3 viser hvilke fraktioner, der sorteres i på genbrugsstationerne, samt hvilken materialefraktion eller affaldstype fraktionerne tilhører. Affaldstyper, markeret med kursiv, beskrives i selvstændige notater. Brugsting, tøj og sko går til direkte genbrug, men da det ikke kan opgøres, hvad direkte genbrug erstatter, indgår disse fraktioner ikke i miljøvurderingen. Tabel 3. Oversigt over fraktioner på genbrugsstationerne (Madsen 2006). Fraktioner, der indsamles Materialefraktion eller affaldstype Aviser og ugeblade Papir Bildæk Autogummi Murbrokker og tegl Tegl Beton og natursten Beton Asbest og eternitplader Asbest Deponiaffald Deponiaffald EE-affald EE-affald Farligt affald Farligt affald Flasker og glas Glas Pap Pap Gips Gips Haveaffald Haveaffald Ren jord Haveaffald Jern og metal Jern og metal Vaskemaskiner og komfurer Jern og metal (EE-affald fra 2006) Køleskabe og frysere Kølemøbler (EE-affald fra 2006) Sanitet og stentøj Deponiaffald Småt brændbart Brændbart storskrald Stort brændbart Brændbart storskrald Trykflasker Trykflasker Tøj og sko Direkte genbrug Vinduer Vinduer Akkumulatorer Akkumulatorer Brugsting Direkte genbrug Imprægneret træ Deponiaffald PVC PVC 6

8 4 Loppemarkeder og velgørende organisationer Affald fra loppemarkeder og velgørende organisationer må afleveres som storskrald, ligesom disse også står for en del af indsamlingen af storskrald. Dette system fungerer legalt parallelt med det kommunale indsamlingssystem. Denne affaldsstrøm er vanskelig at kortlægge, dels fordi registrering af mængderne er meget mangelfuld, og dels fordi det er svært at sætte en grænse mellem produkter og affald. Alligevel er det valgt at tage det med i denne kortlægning af mængder for at få en indikation af omfanget af det parallelle system. Der foretages også en miljøvurdering af denne affaldsstrøm, men den indgår ikke som del af den øvrige storskraldsindsamling. De velgørende organisationer må hente genbrugelige genstande på kommunens genbrugsstationer, og indsamlede genstande, som de ikke kan afsætte, må afleveres ved Marius Pedersens forsortering eller på forbrændingsanlægget. 5 Affaldsmængder 5.1 Henteordninger Den samlede mængde indvejet storskrald på modtagepladsen fra henteordningerne var i ton ((Pedersen 2006a) varenr Dertil kommer mængden af separat indsamlet brændbart affald, deponiaffald, EE-affald, pap og jern og metal, som afleveres direkte på modtage- og behandlingsanlæg Modtagepladsen På modtagepladsen sorteres affaldet som vist i Tabel 4, hvor den procentvise andel af hver fraktion er bestemt ved et sorteringsforsøg i marts 2003 ((Århus Kommunale Værker 2004b), Bilag 4). Opgørelse for modtagepladsen for 2005 baseret på vejedata er vanskelig at anvende, fordi storskraldet til dels bliver sammenblandet med erhvervsaffald og affald fra genbrugsstationerne før udvejning. Derfor kan materialestrømmene på anlægget ikke holdes adskilte. Dog viser opgørelsen samme tendens i fraktionsfordelingen som sorteringsforsøget. Det er derfor valgt at anvende resultatet af sorteringsforsøget til bestemmelse af mængderne. Mængderne af deponiaffald, pap og PVC er små, og disse fraktioner er derfor ikke med i opgørelsen, selvom de forekommer i det indsamlede storskrald. På baggrund af den procentvise fordeling i Tabel 4 og den samlede mængde på ton i 2005 er årsmængden af hver fraktion beregnet i tabellens højre kolonne. Andelen af småt og stort brændbart kendes ikke, men antages i modelleringen at være 38% småt og 62% stort brændbart, hvilket er bestemt for det separat indsamlede storskrald, se afsnit Tabel 4. Mængden af sorteret storskrald på modtagepladsen fra genbrugspladserne 2005 (Århus Kommunale Værker 2004b) og (Pedersen 2006a). Fordeling 2005 [Ton] Brændbart affald 60,85% Jern og metal 28,29% 992 EE-affald 5,17% 181 Kølemøbler (HH) 4,68% 164 Maling, olie, batterier 1,01% 35 Total 100,00%

9 5.1.2 Separat indsamling fra genbrugspladser Separat indsamlet brændbart affald indvejes på forbrændingsanlægget og i nogle tilfælde også på modtagepladsen. Ligeledes er separat indsamlet deponiaffald indvejet på modtagepladsen, hvorfra det sendes videre til deponering. Separat indsamlet pap, jern og metal og EE-affald køres direkte til deres respektive modtageanlæg i Århus. Mængderne er bestemt ud fra entreprenøren Johs. Sørensens registreringer fordelt på anvendte varenumre, som det fremgår af Tabel 5. For pap med varenumrene er antallet af tømninger registreret, og mængden er beregnet ud fra antagelse om, at containerne altid er fulde, og at affaldet har en vægtfylde på 0,038 kg/liter (Sørensen 2006b). Mængden af EE-affald er oplyst af ÅKV, men der er ifølge entreprenøren ombyttet 923 standardbure på genbrugspladserne i Tabel 5. Mængder af separat indsamlet storskrald 2005 (Sørensen 2006a) og (Pedersen 2006a) Kilde Varenumre ikke [ton] Varenummer ifølge opgørelsen. inkluderet Småt brændbart 564 Opgørelse Johs. Sørensen 6010 Stort brændbart 934 Opgørelse Johs. Sørensen 6011, , 6021 Deponering 287 Opgørelse Johs. Sørensen 6020, 6030, 9541 Jern og metal 196 Opgørelse Johs. Sørensen , 6071, 6065 Pap 229 Opgørelse Johs. Sørensen Maxi: 6110, 6111 Midi: 6982, 6983, 6984, 6986, 6987 EE-affald 197 Opgørelse EE-affald 7112 (923 bure) 5.2 Genbrugsstationer Mængderne af affald på genbrugsstationer stammer fra årsopgørelsen fra 2005 (Pedersen 2006b). Af Tabel 6 fremgår mængderne samt hvilke varenumre på kommunens anlæg, der refereres til. Genbrugsstationerne har producentnumre I visse tilfælde er der inkluderet flere varenumre i fraktionen, end det fremgår af den udleverede årsopgørelse. Dette er gjort for at sikre en så komplet opgørelse som muligt. I alle tilfælde er mængderne korrigeret ud fra antagelse om, at erhverv bidrager med 11% af den samlede mængde. Andelen af erhvervsaffald er bestemt ved en brugerundersøgelse i 2005 (Århus Kommunale Værker 2006). Det er undersøgt, om erhvervsaffald skulle udgøre en større andel end 11% for visse fraktioner. Data fra brugerundersøgelsen viser en tendens til overrepræsentation i fraktionerne kølemøbler, farligt affald, deponiaffald, beton og jord. Det kan dog ikke fastslås med sikkerhed, hvor stor en andel, der er tale om. En øget andel af erhvervsaffald i disse fraktioner på 20%-40% vil kun betyde et fald i mængden affald fra private på 2%-7%. Det er derfor valgt at fastholde antagelsen om 11% erhvervsaffald for alle fraktioner på genbrugsstationerne, men betydningen af antagelsen kan undersøges i følsomhedsanalyse i miljøvurderingen. Udover de viste fraktioner i Tabel 6, er der indsamlet en ukendt mængde tøj og sko samt 240 ton brugsting, som er afhentet af velgørende organisationer og loppemarkeder. Det skal bemærkes, at vinduer, imprægneret træ, PVC og asbest sammenblandes med henh. stort brændbart og deponiaffald på Modtagepladsen, inden det sendes til behandling. Det vides ikke med sikkerhed, om der kan forekomme dobbeltregistrering af disse mængder. 8

10 Tabel 6. Mængden af storskrald på genbrugsstationerne [ton] Kilde Varenumre Bildæk 180 (Pedersen 2006b) Murbrokker og tegl (Pedersen 2006b) Byggeaffald 503 Beton og natursten (Pedersen 2006b) Ren beton 516 Asbest og eternitplader (Pedersen 2006c) Deponiaffald (Pedersen 2006a;Pedersen 2006b) Ubrændbart 202 EE-affald (Pedersen 2006b) Pap (Pedersen 2006b) Gips (Pedersen 2006b) Jern og metal (Pedersen 2006b) Køleskabe og frysere 411 (Pedersen 2006b) Småt brændbart (Pedersen 2006a;Pedersen 2006b) 102, 112, 135, 206, 216 Stort brændbart (Pedersen 2006a;Pedersen 2006b) 103, a, 204, 207, 232a Trykflasker Ukendt Vinduer (Pedersen 2006b) Akkumulatorer 109 (Pedersen 2006b) Imprægneret træ 270 (Pedersen 2006b) PVC 193 (Pedersen 2006b) 5.3 Loppemarkeder og velgørende organisationer Mængden af affald, der indleveres fra loppemarkeder og velgørende organisationer, er fundet ud fra indvejninger på modtageplads og forbrændingsanlæg med producentnummer 110. Opgørelsen er vist i Tabel 7. Tabel 7. Mængden af affald fra loppemarkeder og velgørende organisationer i Kilde [ton] Varenumre Småt brændbart 178 (Pedersen 2006a) 102, 104, 206 Stort brændbart 267 (Pedersen 2006a) 103, 105, 130a, 131a, 204, 207, 231a, 232a, 240, 241 Deponering 56 (Pedersen 2006a) 201, Samlet opgørelse De kortlagte mængder er sammenstillet i Tabel 8. Det ses, at genbrugsstationerne er den vigtigste indsamlingsordning med 91% af de samlede mængder. Henteordningerne bidrager med ca. 8%, mens loppemarkeder bortskaffer mindre end 1%. Indsamling af separate fraktioner på genbrugspladserne udgør 41% af affaldet fra henteordningerne. Dertil kommer, at ca. halvdelen af det øvrige affald fra henteordningerne, indsamles hos boligforeninger med faste aftaler, herunder også fra genbrugspladser. Samlet set betyder det, at ca. 68% af storskraldet afhentes hos boligforeninger, ca. 19% på tilkald uden for Midtbyen og ca. 11% på ruteindsamling i Midtbyen. 9

11 Fraktioner Tabel 8. Samlet opgørelse af storskraldsmængder i Århus Kommune Genbrugsstationer Loppemarkeder Total Henteordning Modtagepladsen [ton] Henteordning Seperat indsamling [ton] Relativ fordeling [ton] [ton] [ton] Pap ,7% Jern og metal ,1% Kølemøbler ,8% EE-affald ,0% Akkumulatorer ,2% Dæk ,3% Vinduer ,9% Gips ,1% Murbrokker og tegl ,5% Beton og natursten ,0% Imprægneret træ ,4% Asbest ,7% PVC ,3% Småt brændbart ,8% Stort brændbart ,2% Deponiaffald ,1% Total [ton] Relativ fordeling 91,0% 4,9% 3,4% 0,7% 100,0% 5.5 Enhedsmængder Storskrald modelleres ud fra, at alle borgere, producerer samme mængde storskrald, og at sammensætningen af storskrald ikke er afhængig af boligtype, husstandsstørrelse og mængde. Det forudsættes, at alle borgere benytter henteordningerne og genbrugsstationer lige meget. Det må dog formodes, at flerfamilieboliger i højere grad benytter henteordningerne end enfamilieboligerne gør, men der foreligger ikke data, som nærmere kan belyse borgernes brugsmønstre. Der regnes med total borgere i kommunen, jf. Tabel 9. Det betyder, at hver borger afleverer 243 kg storskrald pr. år, jf. Tabel 10. Ud fra de gennemsnitlige husstandsstørrelser i Tabel 9 er mængden af storskrald pr. bolig beregnet i Tabel 11. Den afleverede mængde storskrald pr. besøg på genbrugspladsen er 69 kg. Tabel 9. Antal beboere og husstande Århus Kommune 2005 (Merrild 2006). Antal husstande Antal beboere Gennemsnitlig husstandsstørrelse Midtbyen Udenfor midtbyen Midtbyen Udenfor midtbyen Midtbyen Udenfor midtbyen Flerfamilieboliger ,79 1,83 Enfamilieboliger ,66 10

12 Tabel 10. Totale mængder storskrald pr. borger. Genbrugsstationer Henteordning Modtagepladsen Henteordning Seperat indsamling Loppemarkeder Total Pap 3,4 0,8 4,2 Jern og metal 15,6 3,4 0,7 19,6 Kølemøbler 1,4 0,6 2,0 EE-affald 3,5 0,6 0,8 4,9 Akkumulatorer 0,4 0,4 Dæk 0,6 0,6 Vinduer 4,6 4,6 Gips 5,0 5,0 Murbrokker og tegl 57,1 57,1 Beton og natursten 24,3 24,3 Imprægneret træ 0,9 0,9 Asbest 4,2 4,2 PVC 0,7 0,7 Småt brændbart 40,4 2,7 1,9 0,6 45,6 Stort brændbart 42,9 4,5 3,2 0,9 51,5 Deponiaffald 16,1 1,0 0,2 17,2 TOTAL 221,0 11,8 8,3 1,7 242,8 6 Behandling Tabel 11. Totale mængder storskrald pr. husstand. Storskrald pr. husstand [kg/år] Midtbyen Udenfor midtbyen Flerfamilieboliger Enfamilieboliger Småt og stort brændbart Forbrænding af affald modelleres ud fra data om affaldets kemiske sammensætning og forbrændingsprocessen på det specifikke anlæg. Data for sidstnævnte er fundet ved en forbrændingstest på Århus Kommunes forbrændingsanlæg i Lisbjerg, Århus (Riber 2007) i et projekt, der er gennemført parallelt med denne miljøvurdering. Den kemiske sammensætning af småt brændbart er undersøgt i et projekt fra Miljøstyrelsen (Christensen and Riber 2006), og data herfra anvendes til modelleringen. Der mangler imidlertid data for den kemiske sammensætning af stort brændbart. Det vurderes ud fra en tidligere sorteringsanalyse, at ca. 2/3 af stort brændbart er træaffald, mens den resterende del er blandet affald med en sammensætning lignende småt brændbart (Petersen et al. 1998). Der findes heller ikke data for den kemiske sammensætning af træaffaldet. Derfor er det valgt at modellere både småt og stort brændbart ud fra de data, der eksisterer for småt brændbart. Et projekt parallelt med dette projekt vil i efterår 2007 komme med data for den kemiske sammensætning af stort brændbart, hvor efter vi vil kunne vurdere, hvor stor afvigelse, der er mellem småt og stort brændbart. En anden mulighed er at indhente mere detaljerede oplysninger om hvilke fraktioner Marius Pedersen A/S udsorterer på deres anlæg, hvis sådan en sortering finder sted. Det brændbare affald indsamlet via genbrugsstationerne transporteres i gennemsnit 12 km til forbrændingsanlægget. Det brændbare storskrald indsamlet via de øvrige 11

13 ordninger transporteres direkte fra indsamlingsområdet til forbrændingsanlægget, så denne transport indgår i indsamlingsprocessen Deponiaffald Deponiaffald består af materialer, der ikke er egnet til forbrænding, og som, der ikke umiddelbart findes genanvendelsesmuligheder for, delvist fordi de indeholder miljø- og sundhedsskadelige stoffer. På moderne, kontrollerede deponier indkapsles materialerne på måde, der beskytter jord og grundvand. Der udvikles ikke deponigas af betydning, da indholdet af organisk materiale i affaldet er meget lavt. Da udvaskningen fra affaldet er kontrolleret inden for de 100 år, der miljøvurderingens tidshorisont, vil miljøpåvirkningerne fra deponering være minimale. Dog er der heller ingen miljø- og ressourcemæssig gevinst ved deponering, da der ikke sker nyttiggørelse af materialer og energi. Dieselforbruget ved udbringning af affaldet på deponiet er oplyst af Reno Djurs I/S, der ejer Glatved Deponi, hvor affaldet fra Århus Kommune deponeres (Reno Djurs I/S 2007). Data for udvaskning fra deponeringsegnet storskrald fastsat som L/S 2-værdier (Hjelmar et al. 1998), hvilket må siges at være større end den forventede vandgennemstrømning i et deponi over 100 år. Det deponeringsegnede storskrald indsamlet via separat indsamling og loppemarkeder transporteres 53 km fra modtagepladsen til Glatved, mens det der indsamles via genbrugsstationerne transporteres yderligere 12 km, hvilket vil sige totalt 65 km, da det omlastes Jern og metal Fraktionen jern og metal består af mange forskellige produkter og møbler, som overvejende består af metal. Jernskrot behandles typisk ved neddeling i en shredder og efterfølgende separering i magnetisk jern, ikke-magnetisk metal og andre fraktioner, som fx plast og glas. Jern og metal fra Århus Kommune sendes til H.J.Hansen (MRF) i Århus, som sender det til videre behandling. De separerede metaller og andre restprodukter sendes til genanvendelse på et internationalt marked. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, hvor og hvordan det genvindes. I denne modellering er det valgt at bruge eksisterende data i EASEWASTE for oparbejdning af jernskrot, hvilket bygger på en tidligere undersøgelse af behandlingsmulighederne for jernskrot (Larsen and Fjelsted 2007). Det antages, at jern/stål, kobber og aluminium transporteres til behandling i Sydeuropa, hvilket er 2500 km med lastbil. Plast og glas genanvendes i Nordeuropa og transporteres derfor kun 500 km med lastbil. Shredderaffaldet antages at blive deponeret i Danmark, og transportafstanden er sat til 200 km. Jern og metal indsamlet via genbrugsstationerne og henteordning transporteres i gennemsnit 12 km til MRF en, mens det separat indsamlede jern og metal køres direkte fra indsamlingsområdet til MRF en EE-affald EE-affald er en kompliceret fraktion, som omfatter alle typer af elektrisk og elektronisk udstyr. Efter indførelse af producentansvar for behandling af EE-affald i 2006, er det ikke længere kommunens ansvar at sikre korrekt behandling af fraktionen. Indsamlingen foretages af praktiske årsager dog stadig af kommunerne. Det er en vigtig fraktion at genvinde, fordi produkterne kan indeholde miljøfarlige stoffer og også mange metaller, som det er værdifuldt at genvinde. En præliminær miljøvurdering af EE-affald har vist at genvinding af bl.a. sjældne metaller som guld, sølv og kobber fra printplader giver en større ressourcesparelse (målt i personreserver), end der opnås for nogen anden fraktion af storskrald (Larsen 2005). Dette skal ses til trods for, at kølemøbler og jernskrot mængdemæssigt indeholder meget mere metal. På grund af affaldets komplicerede sammensætning er det ikke muligt at foretage en mere dybdegående miljøvurdering af EE-affald inde for rammerne af dette projekt. EE-affald udelades 12

14 derfor af miljøvurderingen, men man skal have in mente, at det miljø- og ressourcemæssigt er vigtigt at indsamle og behandle fraktionen, hvilket også opnås med den nuværende ordning Kølemøbler Kølemøbler er kasserede køleskabe og dybfrysere, der bliver indsamlet separat, fordi ældre produkter kan indeholde ozonlagsnedbrydende gasser. I dag er gasserne dog erstattet med mere miljøvenlige alternativer. Kølemøblerne bliver manuelt og maskinelt delt og sorteret i forskellige restprodukter. De indeholder metaller som jern, aluminium og kobber, der kan sendes til genvinding. De indeholder også plast, der potentielt kan genvindes eller genanvendes, men det bliver formentligt brændt, da det er omkostningsfuldt at separere rene fraktioner. Desuden vil der være restfraktioner, der enten skal deponeres eller behandles som farligt affald. Kølemøbler i Århus Kommune sendes til Uniscrap A/S i Århus, som oparbejder kølemøbler. Når materialerne er separeret, kan de sendes til viderebehandling. Det antages, at kølemøbler indsamlet via genbrugsstationen transporteres 12 km til MRF en, mens kølemøbler indsamlet via henteordningen transporteres 22 km fra modtagepladsen til MRF en. Data for processen er fundet i en tidligere undersøgelse af behandlingen af kølemøbler (Larsen and Fjelsted 2007). Jern/stål, aluminium og kobber transporteres 2500 km til behandling i Sydeuropa, mens kabler og olie transporteres 500 km i Nordeuroapa. Det antages også, at CFC-gas transporteres 200 km til destruering i Danmark, mens PUR, ABS og behandlingsresten behandles lokalt og kun transporteres 20 km Pap Pap sendes først til et sorteringsanlæg, hvor det eftersorteres og komprimeres, inden det kan sendes til genanvendelse et sted i Nordeuropa. Data for sortering og genanvendelse findes i databasen i EASEWASTE (bl.a. fra Århusprojekt 2003). Genbrugspappet substituerer for fremstilling af nyt pap, men der må indregnes et lødighedstab på 10%, da genbrugspap har en lavere kvalitet end nyt pap. Den gennemsnitlige transportafstand fra genbrugsstationerne til modtageanlægget for papaffald (MRF) er beregnet til 16 km. Pap indsamlet via de separate henteordninger køres direkte fra indsamlingen til MRF en, og transporten fra indsamlingsområdet til første behandler indgår i indsamlingsprocessen. Det antages, at pappet transporteres 400 km fra MRF en til behandlingsanlægget i Sverige eller andet sted i Nordeuropa Vinduer Vinduer køres af Marius Pedersen A/S fra genbrugsstationerne til modtagepladsen, hvor glasset slås ud. Glasset blandes med andet deponiaffald, mens træ og plast blandes med stort brændbart og køres tilbage til MP s sorteringsanlæg og videre til forbrænding. I modelleringen er denne fraktion fordelt med 75% glas, der er lagt til mængden af affald til deponering, mens de resterende 25% er lagt til mængden af stort brændbart. Fordelingen stammer fra en tidligere undersøgelse af behandlingen af vinduer (Marius Pedersen A/S 2005) Dæk Via Marius Pedersen A/S og modtagepladsen afsættes dæk til Imdex i Farsø. Tidligere undersøgelser af behandlingen af dækaffald har vist, at fraktionen vægtmæssigt indeholder 20% fælge, som sendes til behandling som jernskrot (Øksendal Dæk 2004). Gummiaffald kan substituere forskellige gummiprodukter. Efter samtale med Imdex vurderes det, at det er mest sandsynligt, at dæk fra Århus Kommune substituerer gummiprodukter fremstillet af syntetisk gummi. Til modelleringen anvendes en eksisterende proces fra EASEWASTE (Larsen and Fjelsted 2007). Transportafstanden fra Århus til behandlingsanlægget i Farsø er beregnet til 107 km. 13

15 6.1.9 PVC PVC-affald køres af Marius Pedersen A/S til modtagepladsen, hvor det blandes med andet deponiaffald. Mængden af PVC er derfor lagt til mængden af deponiaffald og modelleres som dette Gips Gips indsamles og behandles af Gips Recycling A/S, Thisted. Materialet knuses, og metal og papir fra affaldet separeres (Gips Recycling A/S 2007). Metalfraktionen, jern, sendes til genvinding i udlandet, se beskrivelsen af jern og metal. Papiraffaldet brændes på et lokalt forbrændingsanlæg. Gipspulveret anvendes til produktion af nye gipsplader. Imidlertid vurderes det, at der fra genbrugsindustrien og kraftværker findes så meget gips på markedet, at genanvendelse reelt ikke substituerer for fremstilling af nyt gips. Derfor regnes der ikke med nogen substitution af andre produkter ved genanvendelse af gips. Gipsaffald indsamlet via genbrugsstationen transporteres 175 km til behandlingsanlægget Murbrokker og tegl Teglmaterialer oparbejdes ved, at de nedknuses til et materiale, der kan anvendes som stabilgrus og bærelag. Dette foregår på Århus Kommunes Sorteringsanlæg for Byggeaffald. Ressourceforbruget til oparbejdningen stammer fra kommunens grønne regnskab for anlægget (Århus Kommunale Værker 2004a). Data for udvaskning fra tegl og substitution af grus stammer fra databasen i EASEWASTE(Larsen and Fjelsted 2007). Murbrokker og tegl transporteres i gennemsnit 12 km fra genbrugsstationerne til modtageanlægget, der for denne fraktion også er behandlingsanlæg Beton og natursten Betonmaterialer oparbejdes ved, at de nedknuses til et materiale, der kan anvendes som bundsikring og fyldmateriale. Dette foregår på Århus Kommunes Sorteringsanlæg for Byggeaffald. Ressourceforbruget til oparbejdningen stammer fra kommunens grønne regnskab for anlægget (Århus Kommunale Værker 2004a). Data for udvaskning fra tegl og substitution af grus stammer fra databasen i EASEWASTE (Larsen and Fjelsted 2007). Beton og natursten transporteres i gennemsnit 12 km fra genbrugsstationerne til modtageanlægget, der for denne fraktion også er behandlingsanlæg Asbest Asbest-affald køres af Marius Pedersen A/S til modtagepladsen, hvor det blandes med andet deponiaffald. Mængden af asbest er lagt til mængden af deponiaffald og modelleres som dette Imprægneret træ Imprægneret træ køres af Marius Pedersen A/S til modtagepladsen, hvor det blandes med andet deponiaffald. Mængden af imprægneret træ er lagt til mængden af deponiaffald og modelleres som dette Blyakkumulatorer Der findes en national indsamlingsordning for blyakkumulatorer, der sikrer, at disse sendes til genvinding. Behandlingen består i, at blyet genvindes, syren neutraliseres og plastkappen af akkumulatoren forbrændes med energiudnyttelse. Alle blyakkumulatorer fra Danmark sendes formentligt til oparbejdning hos Boliden Bergsöe AB i Sverige. Der eksisterer data for behandling af fraktionen i EASEWASTE (Larsen and Fjelsted 2007). Det antages, at akkumulatorerne transporteres 400 km til behandlingsanlægget. 14

16 7 Afgrænsning Alt storskrald, der indsamles gennem enten henteordningerne eller genbrugsstationer, skal i princippet inkluderes i miljøvurderingen. Det må formodes, at kortlægningen i dette notat omfatter næsten alt storskrald, der produceres af kommunens borgere. Derfor kan den anvendes som et tilfredsstillende udgangspunkt for modellering af affaldssystemet i EASEWASTE. Det viser sig, at mindre end 1% af storskraldet passerer gennem det parallelle indsamlingssystem hos velgørende organisationer. Behandling af affald fra loppemarkeder kan modelleres selvstændigt, men effekten af direkte genbrug kan ikke opgøres. Databasen for affaldsbehandling er stadig under opbygning i EASEWASTE, men den eneste fraktion, der umiddelbart ikke er indsamlet data for endnu, er EE-affald. For de fleste fraktioner anvendes generiske data fra databasen i EASEWASTE for sortering, behandling og substitution, men der er også blevet indsamlet data om behandling specifikt for denne miljøvurdering Transportmønstrene baseres på viden om hvilke anlæg, der aftager affaldet, men for flere af fraktionerne må dette baseres på skøn af valgte transportmiddel og bestemmelsessted. Affaldet afsættes typisk via flere mellemhandlere, og derfor er det vanskeligt at spore, præcist hvilke anlæg, der behandler det. Typisk vil dette også ændre sig, da afsætningsmulighederne kan skifte. Håndtering ved modtagelse af affald på genbrugspladser, genbrugsstationer og modtageplads modelleres ikke. Der kan være et mindre energiforbrug til renholdelse, omlastning og komprimering, men dette udelades af miljøvurderingen, da det miljøpåvirkningen herfra formodes at være minimal i sammenligning med øvrige led af affaldshåndteringen. Det anses også at være temmeligt ressourcekrævende at indsamle de fornødne data. 15

17 8 Referencer References Århus Kommunale Værker 2004a. Grønt Regnskab 2004, Affaldscenter Århus, Øvrige anlæg. Århus Kommunale Værker Brugerundersøgelse på genbrugsstationer i Århus Kommune, samlet rapport, marts Århus Kommunale Værker 2004b. Evalueringsrapport Miljø- og storskraldsordninger, april Christensen, T. H. and Riber, C Måling af tungmetaller i dansk dagrenovation og småt brændbart. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr Gips Recycling A/S Data for oparbejdning af gipsaffald. Hjelmar, O., Holm, P. E., Andersen, O., and Isaksen, J Karakterisering af affald. Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr 414. Larsen, A. W Miljøvurdering af storskrald. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Larsen, A. W. and Fjelsted, L Bilagsrapport 2: Storskrald - systembeskrivelse, Modellering af behandlingen af storskrald i Herning Kommune. Institut for Miljø & Ressoucer, Danmarks Tekniske Universitet. Madsen, S. A Information om storskrald og genbrugspladser, brocurer: Storskrald, Genbrugsplads i bebyggelsen og Genbrugsstationen. Marius Pedersen A/S Samtale med medarbejder Thomas, Marius Pedersen A/S, Herning. Merrild, H Brug af GIS-data til bestemmelse af antal husstand i og udenfor midtby samt antal og type af affaldsbeholdere. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. Øksendal Dæk Samtale med medarbejder hos Øksendal Dæk, Nykøbing Mors. Pedersen, J. 2006b. Opgørelse affaldsmængder Århus kommune 2005, Excel Ark: aff2005.xls. Pedersen, J. 2006c. Opgørelse af asbest-affald 2005, oplyst pr. . Pedersen, J. 2006a. Data fra vægtsystemet 2005, Excel-fil: tal_vægtsystem_2005.xls. Petersen, C., Nielsen, C. E., and Kaysen, O Kortlægning og vurdering af storskrald. Miljøstyrelsen, Miljøministeriet. Miljøprojekt nr Reno Djurs I/S Data for Glatved Deponi. Riber, C Forbrænding af affald på Affaldscenter Århus Forbrændingsanlæg. Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet. 16

18 Sørensen, L. 2006b. Pers. Komm. Lars Sørensen fra virksomheden Johs. Sørensen, juni Sørensen, L. 2006a. Opgørelse over faktureringer til ÅKV for henteordninger for storskrald 4. kvartal kvartal Thor, S Data fra undersøgelser af storskraldskilder 2003 og 2005, udleverede kopier. 17

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune

Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune Bilagsrapport 3: Systembeskrivelse for farligt affald Århus Kommune 16. juli, 2007 Anna Warberg Larsen Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet awl@er.dtu.dk Indhold

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder

Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder Notat Dato 10. marts 2015 Til Fra Bestyrelsen Administrationen Reno Djurs samarbejder med private genanvendelsesvirksomheder En meget stor del af de opgaver, som Reno Djurs har ansvaret for, løses af private

Læs mere

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune

Affald fra husholdninger. GRIBSKOV Kommune Affald fra husholdninger 2014 GRIBSKOV Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND

Affald fra husholdninger ALBERTSLUND Affald fra husholdninger 2014 ALBERTSLUND Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune

Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune Bilagsrapport 4: Systembeskrivelse for affaldsindsamling Århus Kommune 16. juni, 2007 Anna Warberg Larsen Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold DIESELMÅLINGER... 2 RESTAFFALD...

Læs mere

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2010. Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2010 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk 1. Indledning

Læs mere

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende:

Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger. I det følgende tages der udgangspunkt i følgende: Notat Dragør Kommune DRAGØR KOMMUNE - AFFALD Udsortering af 20 % forbrændingsegnet fra husholdninger I forbindelse med indgåelse af aftale om etablering af nyt forbrændingsanlæg på Amagerforbrænding, skal

Læs mere

Bilagsrapport 5: Datagrundlag for økonomiske beregninger

Bilagsrapport 5: Datagrundlag for økonomiske beregninger Bilagsrapport 5: Datagrundlag for økonomiske beregninger 16. juli, 2007 Hanna Kristina Lindvall Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold INDHOLD... 1 1 INDLEDNING... 2 2 OPSAMLING...

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007.

Indstilling. Ændring af storskraldsordningen i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 30. august 2007. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 30. august 2007 AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Byrådet har besluttet, at skraldespandene skal væk fra fortovet

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 SAMLERAPPORT VESTFORBRÆNDING INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald

Ren besked om affald. Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Ren besked om affald LÆS OM DE NYE ORDNINGER Vi går online. Tjek præcis hvornår der bliver hentet affald på din adresse på www.taarnby.dk/affald Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr.

Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning Forbrænding I/S Vestforbrænding Ejbymosevej 219 2600 Glostrup CVR. Nr. 1 Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og sanlæg Som Gladsaxe Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. april 2014 Kategori Anlæg Behandlingsform Ordning Fraktion Bemærkning

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Gentofte Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning:

Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Norddjurs Kommune Syddjurs kommune!"" ### $ % $ &' ( )** Den fælles affaldsplan 2005-2016 for kommunerne på Djursland indeholder blandt andet følgende målsætning: Reno Djurs I/S vil igangsætte følgende

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden

Ren besked om affald. Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Ren besked om affald Pak pappet rigtigt - Se bagsiden Kan HÆNGes PÅ KØLESKABET Dagrenovation Ja, tak til ting fra den daglige husholdning uden farligt affald Det siger vi ja tak til: * Emballage fra mad

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015)

Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) Regulativ for aflevering af affald på Affaldsvarmeværket (HAV) og Genbrugsafdelingen (GA) i Hobro. (gældende fra 1. januar 2015) For alle affaldstilførsler gælder, at køretøjet skal vejes både før og efter

Læs mere

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser

Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser Idékatalog til øget genanvendelse af storskrald fra husholdninger og af brændbart affald fra genbrugspladser J.nr. MST-7759-00109 Econet AS Projektnr: A396 Dato: December 2010 rev 004 1 Indhold FORORD

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011

KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 KORTLÆGNING AF AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2011 BRØNDBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger...12 5 Affaldsmængder pr. indbygger

Læs mere

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning

Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024. Del 1- målsætning og planlægning Herning Kommunes Affaldshåndteringsplan 2015-2024 Del 1- målsætning og planlægning 1 Indledning..3 Målsætning...5 Fokusområde 1: Bedre sortering...5 Fokusområde 2: Mere effektiv og miljøvenlig indsamling

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune

Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Affaldsstatus 2012 Allerød Kommune Fredensborg Kommune Hørsholm Kommune Rudersdal Kommune Savsvinget 2 2970 Hørsholm Telefon 45 16 05 00 Telefax 45 16 05 11 Email: nordf@nordf.dk www.nordf.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024

Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Marts 2015 1 2 Affaldshåndteringsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune 2015-2024 Denne affaldshåndteringsplan er et værktøj for Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan 2009-2020 Husholdninger Dagrenovation Information om sortering og om eksisterende ordninger En øget udsortering af genanvendelige materialer fra husholdningsaffald. Etablere affaldsøer i kolonihaver Optimere mulighederne

Læs mere

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald

Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Genanvendelse og genbrug af bygge- og anlægsaffald Affald hvad, hvem og hvorfor Bygge- og anlægsaffald er det affald der opstår efter nybygning, renovering eller nedrivning. Bygherren er ansvarlig for

Læs mere

Genbrug & affald NY genbrugsbeholder på vej til dig. i Billund Kommune

Genbrug & affald NY genbrugsbeholder på vej til dig. i Billund Kommune Genbrug & affald NY genbrugsbeholder på vej til dig i Billund Kommune 2 3 Ny genbrugsbeholder med 2 rum I september 2013 får alle husstande en grøn 240 liters genbrugsbeholder på hjul. Genbrugsbeholderen

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3

Analyse af restaffald. Domus Vista Park 3 Analyse af restaffald Domus Vista Park 3 juli og november 2012 Affald & Genbrug Bygge, Plan & Miljø Frederiksberg Kommune Undersøgelse af affaldsforhold i Domus Vista Park 3 Frederiksberg Kommune prioriterer

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og aftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Frederikssund Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt

Læs mere

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej

Håndtering af affald. Afdeling 52 - Fyrkildevej Håndtering af affald Afdeling 5 - Fyrkildevej Lån en trailer Ved bortskaffelse af diverse til genbrugsplads kan du låne en trailer ved henvendelse på varmemesterkontoret. Depositum kr. 00,- Indhold Affaldstyper...4

Læs mere

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5.

Byrådsindstilling. Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 5. Byrådsindstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 5. Afdeling Den 7. juni 2005 Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling Revision af Århus Kommunes regulativ for husholdningsaffald

Læs mere

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD

REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Bilag 1 REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Århus Kommune 2007 1 2 2 Lovgrundlag 2.1 Regulativet er udarbejdet med hjemmel i: Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om Miljøbeskyttelse med senere

Læs mere

Bilagsrapport 8: Scenarier for det fremtidige affaldssystem i Århus Kommune

Bilagsrapport 8: Scenarier for det fremtidige affaldssystem i Århus Kommune Bilagsrapport 8: Scenarier for det fremtidige affaldssystem i Århus ommune 9. juli, 2008 Anna Warberg Larsen Jacob Møller Institut for Vand og Miljøteknologi Danmarks Tekniske Universitet 2 Indhold AFFALDSFRATIOER

Læs mere

Udkast. Affaldsplan 2005-2016

Udkast. Affaldsplan 2005-2016 Udkast Affaldsplan 2005-2016 1. INDLEDNING 3 1.1. Definitioner 4 2. REGERINGENS AFFALDSSTRATEGIPLAN 2005 2008 6 3. ADMINISTRATIVE FORHOLD 8 3.1. Samarbejdsaftale med nomi i/s 8 3.2. Samarbejdsaftale med

Læs mere

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi

Notat. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi Notat Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål og sammenligning med regeringens ressourcestrategi 14. oktober 2013 Dok.nr.: 2013/0000200-95 1. Muligheder for skærpelse af genanvendelsesmål Genanvendelsesmål

Læs mere

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer

Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Dagrenovation i Holstebro, Lemvig, Skive og Struer Mængde og sammensætning for boliger og sommerhuse Udarbejdet for Nomi4s i/s Econet AS Udarbejdet af: Anne Steffensen, Ole Kaysen, Claus Petersen Dato:

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI

Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Johansson & Kalstrup P/S rådgivende ingeniører FRI Sag nr.: 155280 Dato: 17.11.2015 E-mail: hbd@j-k-as.dk Ordninger for husholdningsaffald i andre kommuner Data over 4 kommuner og Fanø er opstillet i nedenstående

Læs mere

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser

Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Affaldsplan for Faxe Kommune 2014-2024 Bilag 2: Kortlægning & Prognoser Vedtaget 27. juni 2013 Indhold 1. Affaldsordninger, status... 2 2. Affaldskortlægning... 4 2.1. Oversigt over affaldsdannelsen...

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Sorteringsgårde til til storskrald. Vejledning i at få orden i affaldet Vejledning i at få orden i affaldet. AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø

Sorteringsgårde til til storskrald. Vejledning i at få orden i affaldet Vejledning i at få orden i affaldet. AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune Sorteringsgårde til til storskrald Vejledning i at få orden i affaldet Vejledning i at få orden i affaldet AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune

Læs mere

Alle virksomheder skal sortere deres affald

Alle virksomheder skal sortere deres affald Alle virksomheder skal sortere deres affald Affald fra virksomheder Ofte stillede spørgsmål om erhvervsaffald og svarerne Spørgsmål: Skal virksomheder sortere deres affald? Svar: Ja, affaldssortering er

Læs mere

SVENDBORG. Side 1 af 39

SVENDBORG. Side 1 af 39 SVENDBORG Side 1 af 39 Svendborg Indledning Planen kort fortalt Status og mål Bygge og anlægsaffald Husholdningsaffald Målsætninger og sigtelinier Håndtering af de enkelte affaldsfraktioner Affald fra

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Velkommen til Odense Renovation!

Velkommen til Odense Renovation! Velkommen til Odense Renovation! Kort om Odense Renovation A/S Non-profit Affaldshåndtering siden ca. 1882 Kommunalt aktieselskab siden 1994 Bestyrelsen består af 9 medlemmer, 6 udpeget af kommunen og

Læs mere

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg

Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg Kontrakter og afaftaler med Deponerings-, sorterings- og behandlingsanlæg som Ishøj Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar 2012: Kategori Anlæg Behandlingsform Kontrakt udløber

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Del 1 Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 6. maj 2011 Projekt nr.: A418 Indhold 1 INDLEDNING 1 1.1 FORMÅL 1 1.2 LOKALISERING 1 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen

Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Screeningsskema for PCB, jf. 78, stk. 3 - Bilag 11 i bekendtgørelsen Bilag 1 Screeningskema for PCB Er bygningen, anlægget eller dele heraf opført eller renoveret i perioden fra 1950 til1977, er der risiko

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser

CO 2 -opgørelse 2009. Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser CO 2 -opgørelse 2009 Genanvendelse af jern- og metalskrot fra genbrugspladser 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 USIKKERHEDER 5 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 6 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet

Indledning Kortlægning og status Anlæg og kapacitet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning 1 1.1 Affaldsplanens formål 2 1.2 Læsevejledning 3 2 Kortlægning og status 4 2.1 Regulativer for affald 4 2.2 Datagrundlag 4 2.3 Kortlægning og beskrivelse af ordninger

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Regulativ for aflevering af affald til genbrugspladser i

Regulativ for aflevering af affald til genbrugspladser i Regulativ for aflevering af affald til genbrugspladser i Hals kommune Indledning Formålet med dette regulativ er at beskrive en kommunal ordning for aflevering af affald til Hals Kommunes 5 genbrugspladser.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Besøgstal og affaldsmængder i 2015

Besøgstal og affaldsmængder i 2015 Indhold Forord... 3 Besøgstal og affaldsmængder i 2015... 4 Direkte genbrug... 8 Oplevelse af genbrugspladsen... 9 Service til kunder... 10 ARC i udvikling... 11 Tiltag i 2016... 13 Bilag... 14-25 2 Forord

Læs mere

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune

Affald som Ressource 14.09.2015. Fanø Kommune Affald som Ressource 14.09.2015 Fanø Kommune Dit og Danmarks affald Her ender affaldet Ud af de samlede danske affaldsmængder bliver: 61 % genanvendt 29 % forbrændt 6 % deponeret 4 % til midlertidig oplagring

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Herlev Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr. 1. januar

Læs mere

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Den 27. april 2006 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2006 Århus Kommune Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Revision af Århus Kommunes regulativer for erhvervsaffald og husholdningsaffald

Læs mere

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008

EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 EVALUERING AF LEJRE KOMMUNES AFFALDSORDNINGER DECEMBER 2008 Q/markedsanalyse Låsbygade 65 6000 Kolding Tlf. 75 50 39 60 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Sammenfatning...4 1.1. Dagrenovation...4 1.2. Hjemmekompostering...4

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013

Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG OG AFFALD 2013 Grønt Regnskab Temarapport GENBRUG 2013 INDLEDNING - BESKRIVELSE AF OMRÅDET... 3 MÅL FOR OMRÅDET... 4 OPGØRELSER... 5 KONKLUSION - BESKRIVELSE AF UDVIKLING... 7 OPGØRELSER/GENBRUGSPLADSERNE... 8 KONKLUSION

Læs mere

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE

FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE FORSLAG TIL AFFALDSHÅNDTERINGSPLAN 2013-2024 ASSENS KOMMUNE oktober 2014 1 Indhold Indledning... 3 Mål for planen... 4 Udgangspunkt 2013... 4 Nationale og EU krav... 5 Status og mål... 7 Status for initiativer

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport

Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Affaldsplan 2009-2020 Kortlægningsrapport Kortlægning og prognoser Furesø Kommune, Affaldsplan 2009 2012, kortlægningsrapport 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...

Læs mere

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune

Gem til senere brug! Affaldsguide. for borgere i Hjørring Kommune Gem til senere brug! Affaldsguide for borgere i Hjørring Kommune Kære borger i Hjørring Kommune Denne Affaldsguide er dit overblik over, hvordan du kommer af med affaldet både det, der går til genbrug,

Læs mere

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser.

Først beskrives den nuværende situation på Djursland, herunder økonomien ved afsætning af affaldet fra de nuværende kuber til flasker/glas/dåser. NOTAT Dato: 2. marts 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Muligheder for optimering af bringeordninger (kuber) 1 Indledning Dette notat beskriver overordnet resultaterne af forsøgsprojektet med

Læs mere

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2

Bilag 1. http://affaldsplan.affaldsportal.dk/haderslev/print.aspx?ixrapportdel=2 Side 1 af 46 Bilag 1 Side 2 af 46 Side 3 af 46 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2 Haveaffald 3.1.3 Emballageaffald: Papir/pap 3.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

BILAG 1 TILBUDSLISTE

BILAG 1 TILBUDSLISTE BILAG 1 TILBUDSLISTE Transportør skal prissætte de enkelte er til kørsel, tømning og tilbagelevering af container til genbrugspladsen. Alle felter markeret med gult skal udfyldes er en 0 skal dette angives.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015. Billede

Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015. Billede Affald fra landbrug Sorteringsvejledning 2015 Billede Affald fra landbrug Sorteret affald er nemt - og billigt - at komme af med. Brug sorteringsvejledningen på side 3. Når affaldet er sorteret, kan det

Læs mere

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST

BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST BILAG 3 DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG UDKAST 2 KONTRAKTER OG AFTALER MED DEPONERINGS-, SORTERINGS- OG BEHANDLINGSANLÆG som Egedal Kommune og Vestforbrænding har indgået aftaler med pr.

Læs mere

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé

Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012. resumé Viborg kommunes affaldsplan 2010-2012 resumé Indhold 1. Mål og visioner for affaldsplanen... side 4 2. Indsamling af affald fra private, boligforeninger og erhverv... side 6 - nuværende og nye tiltag

Læs mere

sådan sorterer du dit affald

sådan sorterer du dit affald sådan sorterer du dit affald Papir Glas SÅDAN LÆSER DU guiden I denne guide finder du information om, hvordan du sorterer dit affald og hvor du gør af det. Det er nemt at sortere og det gør stor forskel

Læs mere

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune.

Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 3. november 2014 Høring af affaldsplan 2015 2018 Offentlig høring af affaldsplan 2015 2018, gældende for Aarhus Kommune. 1. Resume

Læs mere

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012

Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2012 Notat Midtvejsevaluering af handleplan i Affaldsplan 2009-2 Roskilde Kommune November 0 INDHOLD 1. Indledning... 3 Planens initiativer... 3 Affaldsmængder... 3 2. Affaldsplanens initiativer... 3 Generelle

Læs mere

Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune

Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune NOTAT Dato: 10. januar 2014 Emne: Ressourcestrategien og -planen: Konsekvenser for Faxe Kommune HEW Miljøministeren fremlagde 07.10.13 sin ressourcestrategi, Danmark uden affald, genanvend mere - forbrænd

Læs mere

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD

ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD ORIENTERING OM SORTERING OG BORTSKAFFELSE AF BYGGE- OG ANLÆGSAFFALD Denne orientering indeholder en vejledning om bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald samt andre praktiske oplysninger herom. Formålet

Læs mere

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020

Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Side 1 af 53 Ringsted Kommune Ringsted Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Side 2 af 53 Side 3 af 53 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 3 Planopslag 3.1 Husholdninger 3.1.1 Dagrenovation 3.1.2

Læs mere

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20

Indledning... 3 Metode... 6 Affaldsmængder frem til 2024... 10 Kommunale affaldsmængder... 14 Bemærkninger til tabeller... 20 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og baggrund... 3 1.2 Opsummering... 4 1.3 Udvikling i mængder i Vestforbrændings opland og kommunen... 5 2 Metode... 6 2.1 Afgrænsning... 6 2.2 Beregningsmetode...

Læs mere

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen.

Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Bilag 1: Forslag til tillæg 4, til Ringsted Kommunes erhvervsaffaldsregulativ, incl. 2 bilag. Aflevering af mindre mængder erhvervsaffald på Genbrugspladsen. Særlige bestemmelser for aflevering af mindre

Læs mere

Affald fra institutioner

Affald fra institutioner Page 1 of 5 Affald fra institutioner 1. Institutioner og Regler og betaling Institutioner skal følge Regulativ for fra erhverv i Herning Kommune. Hjemmesidens oplysninger om fra erhverv er derfor også

Læs mere