Bedre undervisning og flere i job erhvervsmentor i danskuddannelsen gør en forskel

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bedre undervisning og flere i job erhvervsmentor i danskuddannelsen gør en forskel"

Transkript

1 nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 Bedre undervisning og flere i job erhvervsmentor i danskuddannelsen gør en forskel Af Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker I Århus har erhvervsmentorer fra lokale virksomheder hjulpet 21 ud af 22 nydanske kvinder i arbejde eller uddannelse på bare seks måneder. Fælles for kvinderne er, at de er højtuddannede, de er landet i Danmark for nyligt, og de er i gang med at lære dansk på sprogcentret Lærdansk Århus. Kvinderne har titler, som spænder fra øjenspecialist til historiker, og er alle ressourcestærke og motiverede for at komme i arbejde. Men mange oplever, at det kan være vanskeligt at sparke døren ind til det danske arbejdsmarked. På den baggrund har Foreningen Nydansker udviklet et koncept, hvor de nydanske kvinder får tilbud om at blive matchet med en erhvervsmentor fra lokalområdet samtidig med, at de modtager sprogundervisning hos Lærdansk Århus. En række århusianske virksomheder har indgået aftale med projektparterne Foreningen Nydansker, Lærdansk Århus og Jobcenter Århus om at stille medarbejdere til rådighed som erhvervsmentorer i arbejdstiden. Gennem erhvervsmentoren møder den ledige kvinde både en virksomhed og en person, der kan hjælpe hende tættere på arbejdsmarkedet. Erhvervsmentoren øser ud af sin erfaring, viden og netværk og guider den ledige gennem jung- len af uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. At det hjælper, levner de flotte resultater af indsatsen ingen tvivl om. Projektet er støttet af Integrationsministeriet. Læs mere på side 4

2 INDHOLD side 3 side 4 side 6 NYT FRA UNDERVISNINGSMINISTERIET grundskole og folkeoplysning Fokus, fødselsdag og facebook Af Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen NYT FRA INTEGRATIONMINISTERIET DANSKUDDANNELSER Bedre undervisning og flere i job. fortsat fra forsiden Af Susie Skov Nørregård, Foreningen Nydansker Nu kan virksomhederne søge tilskud til arbejdsmarkedsdansk Af Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden side 12 side 13 side 15 side 15 side 15 side 15 side 16 opslagstavlen Voksen- og efteruddannelse styrker integrationen på arbejdsmarkedet Af Karen Lund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Dansksimulatoren tal dig til sprog og kultur Af Thomas K. Hansen, Vifin Sprogpas til uddannelsessøgende og arbejdstagere Informationsmøder og efteruddannelse Kurser i demokrati og medborgerskab for sprogskolelærere Konference for skoleledere og skolebestyrelser om Værktøjskassen Skoleledelsen Rapporter og materialer side 6 side 7 side 9 Har din skole eller kommune behov for en skole-hjemvejleder? Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret Ændringer i kursistantal og kursistsammensætning på danskuddannelserne Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden Kvalitetssikringen af danskprøverne Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Udgives af Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet. Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddannelses- og skoleområder: Undervisningsministeriet: Grundskole og folkeoplysning, Erhvervsfaglige uddannelser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), Almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), Gymnasiet (Det almene gymnasium), handelsgymnasium (HHX), teknisk gymnasium (HTX), Korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning. Integrationsministeriet: Danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt. Dette nummer er udsendt december Deadline for næste numre: , og Tilmelding til nyhedsbrevet: Du kan tilmelde dig Det Flyvende Tæppe via Undervisningsministeriets hjemmeside på adressen: aktuelt/abonner.aspx. Nye og gamle nyhedsbreve kan læses på adressen: Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/ Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/ Arbejdsmarkedsuddannelser/Tosprogede/Det%20 Flyvende%20Taeppe.aspx, eller søg Det flyvende tæppe på: Det Flyvende Tæppe offentliggøres på Bidrag til det Det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 A4 sider. Redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: Peter Villads Vedel (ansvarshavende): Kontaktperson i Undervisningsministeriet: Annette Ramsøe, e-post: Anna Raundahl, e-post: Layout: Tingkov Design DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 2 ud af 18

3 Undervisningsministeriet / grundskole og folkeoplysning Fokus, Fødselsdag og Facebook Af Nana Jørgensen, Tosprogs-Taskforcen, Skolestyrelsen Udenfor rusker efterårsblæsten, men hverken mørke eller kulde har lagt sig over Tosprogs-Taskforcen. Her fejres taskforcens to års fødselsdag sammen med glæden over, at 100 skoler nu er tilmeldt kampagnen To sprog - én udfordring, der skal motivere og hjælpe skoler i hele landet til at lave en plan for undervisningen af tosprogede elever. Det har stor betydning, at så mange skoler rundt om i hele landet nu er tilmeldt. Med en så stor gruppe kan budskabet om, at det gør en stor forskel at sætte fokus på tosprogede elever nå rigtig langt, fortæller projektleder Anja Ougaard. Kampagnen, der er et samarbejde mellem Tosprogs-Taskforcen og DR, løber helt frem til udgangen af Roskilde kommune kunne med hele otte skoler tilmeldt kampagnen åbne dørene til en workshopdag. Hvis flere end tre skoler fra samme kommune tilmelder sig kampagnen, tilbyder Tosprogs-Taskforcen en workshop, der afholdes ude i kommunen. Her vil dagens program blive planlagt i samarbejde med Tosprogs-Taskforcen. Skolerne i Roskilde fik med workshoppen både mulighed for at få nogle faglige oplæg med hjem om de områder, hvor de ønsker at igangsætte indsatser, ligesom de også satte gang i arbejdet med at lave en plan. En plan, der målretter arbejdet for at styrke de tosprogede elevers faglighed, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Plan i praksis En af deltagerne på workshopdagen var en tilfreds skoleleder, Lars Kruse fra Sct. Jørgens Skole i Roskilde. Han fortæller: Workshoppens indhold satte en masse tanker i gang, og vi er blevet bekræftet i, at mange af de indsatser, vi laver, der har fokus på tosprogede elever, kan gøre en forskel for alle elever på skolen. Som en del af arbejdet med planen er der allerede nu nedsat et udvalg på skolen, der skal få de indsatser, som skolen har fundet frem til, ført ud i livet. Et af målene i skolens plan handler om at styrke skolens skole-hjem-samarbejde, og der er i den forbindelse blevet igangsat en række indsatser. En af disse går ud på at afholde forventningssamtaler med forældrene. Med samtalerne håber skolen, at det kan gøre skolestarten lettere for både elever, forældre og skole. Skoler i Roskilde kommune laver en plan der skal styrke de tosprogede elevers faglighed Som en opfølgning på workshoppen har skolen afholdt et pædagogisk rådsmøde for hele personalegruppen, der har et andet af skolens indsatser på dagsordenen. Formålet er at klæde alle lærere og pædagoger på til at højne tosprogede elevers læring ved at inddrage sproget i alle fag. Med sin to års fødselsdag bestemte Tosprogs-Taskforcen sig for at følge de opfordringer, de har fået om at gå på Facebook. Som fan af Tosprogs-Taskforcen på Facebook vil man hurtigt og nemt kunne modtage nyheder og få mere at vide om, hvordan skoler og kommuner arbejder for at styrke tosprogede elevers faglighed, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Alle grundskoler i Danmark kan tilmelde sig kampagnen To sprog - én udfordring. Hvis mindst tre skoler fra samme kommune tilmelder sig kampagnen, tilbyder Tosprogs-Taskforcen at lave en workshopdag ude i den konkrete kommune. Læs mere om workshopper og kampagnen To sprog - én udfordring, og se hvordan din skole kan tilmelde sig på DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 3 ud af 18

4 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser bedre undervisning og flere i job... fortsat fra forsiden Erhvervsmentor Gitte Høyer, direktør i Kragelund kommunikation, har hjulpet Liselle Rodney-Færch fra Jamaica i kampen for at finde job. Liselle er nu ansat som underviser på Center 10, Århus High School et job der matcher hendes kompetencer og karrieremæssige ønsker. Når vi er med i denne type projekter, bliver vi synlige for virksomhederne som den relevante partner, vi er for dem. Projektet giver en meget direkte kontakt, som begge parter kan få glæde af. Mentorordningen har også vist sig at være en gevinst for sprogcentret, fordi den smitter positivt af på sprogundervisningen. Kvinderne kommer til Danmark for at leve og arbejde - ikke for at lære dansk. Sproget er et redskab, som de skal tilegne sig, og det er et svært projekt. Men med en mentor fastholdes de på projektet og opnår motivation, så indlæringen bliver nemmere og mere smidig, forklarer Poul Neergaard, der er forstander for Lærdansk Århus. Kontakten til arbejdsmarkedet er vigtig i sprogundervisningen. Der skal være et fornuftigt samspil mellem læring og praksis. At kursisterne får en mentor og dermed adgang til et netværk og hjælp til jobsøgning gør, at sprogundervisningen bliver mere autentisk. Det er med til at understøtte den sproglige læring, siger han. Underviser på Lærdansk Århus, Kirsten Dennild, oplever også andre fordele ved projektet: Når kursisterne møder mentorerne, bliver de mødt som de kompetente professionelle, de er, uanset deres manglende sprogkundskaber. Det virker meget motiverende, og i mødet med virksomhederne får kursisterne hele tiden målt deres danskfærdigheder og kan se, hvad de har behov for at lære. Er min lytteforståelse ikke god nok, eller mangler jeg noget på det skriftlige? Det giver dem nogle mål og gør det nemmere for dem at planlægge deres danskstudier. Unikt partnerskab En af styrkerne i projektet er det tætte samarbejde mellem sprogcenter og jobcenter. Repræsentanter fra jobcenteret har kontorplads i sprogcentrets bygning og ved at dele lokaler, opnår begge parter en tæt kontakt til både kursisterne og hinanden, og det gør støtten til den enkelte kursist mere sammenhængende og smidig. I partnerskabet bidrager de respektive aktører med hver deres kompetencer, og rollefordelingen har fra starten været klar. Lærdansk Århus og Jobcenter Århus er ansvarlige for de nydanske kvinder, og Foreningen Nydansker er ansvarlig for virksomhedssamarbejdet og erhvervsmentorerne. I projektet indgår netop de parter, der kan være med til at gøre en forskel for kvinderne, for deres kommende arbejdspladser og ikke mindst for det danske samfund, der nu kan få glæde af nogle af de uudnyttede ressourcer, der findes rundt omkring på jobcentre og sprogskoler, udtaler virksomhedskonsulent Allan Nedbo fra Århus Jobcenter. Projektet Erhvervs- og netværksmentorer i Århus er finansieret af Integrationsministeriet. Yderligere information Susie Skov Nørregård, mentorkonsulent hos Foreningen Nydansker, Mail: Telefon: Poul Neergaard påpeger yderligere en fordel, som sprogcentret oplever ved samarbejdet: DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 4 ud af 18

5 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser bedre undervisning og flere i job... fortsat fra forsiden Hvad er et erhvervsmentorforløb? 22 ledere og medarbejdere fra forskellige virksomheder fungerer som erhvervsmentorer for ledige selvforsørgede kvinder med mellemlange og lange videregående uddannelser. Alle kvinder er under integrationsloven og har derfor kun været i Danmark i en kort periode. Alle kvinder er i gang med danskuddannelse 3 på højeste niveau. Efter seks måneders forløb er 18 ud af de 22 i kompetencesvarende job eller uddannelse. Derudover er en enkelt i kompetencesvarende job med løntilskud og to i praktik. Den sidste har været til en række jobsamtaler og forventer at finde arbejde indenfor meget nær fremtid. Aktiviteter Mentor og mentee mødes på mentors arbejdsplads ca. 2 gange om måneden. De arbejder med alt fra ansøgninger og CV, træning af jobsamtale, udvidelse af netværk og branchekendskab til uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. Mange mentorer hjælper også deres mentee med at træne deres danske sprog. Som en del af forløbet har kvinderne arbejdet sammen i mindre netværksgrupper, hvor de har udvekslet erfaringer og hjulpet hinanden under jobsøgningen. Flere af erhvervsmentorerne har holdt oplæg for netværksgruppperne om fx CVskrivning, dansk arbejdspladskultur og alternative jobsøgningsmetoder. Mentees har også været på en række virksomhedsbesøg hos de deltagende virksomheder. Hvad er en erhvervsmentor? En erhvervsmentor er en medarbejder fra en dansk arbejdsplads, der hjælper en nydansker med fx afklaring, jobsøgning og uddannelsesvalg. Typisk videregiver mentoren sin viden om jobsøgning, det danske arbejdsmarked, uskrevne normer og regler og hjælper den ledige med netværk. Mentorerne deltager frivilligt og er alle uddannet på 1½ dags mentorkursus via Foreningen Nydansker. I det beskrevne forløb er mentorerne rekrutteret i et samarbejde mellem Foreningen Nydansker og erhvervsorganisationen Erhverv Århus. Hvem er Foreningen Nydansker? Foreningen Nydansker er en forkortelse af det noget længere navn Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet. Foreningen arbejder for at bane vejen for nydanskere på arbejdsmarkedet og gøre mangfoldighedsledelse til et naturligt element i dansk erhvervsliv. Foreningen Nydansker beskæftiger sig meget med mentorordninger, hvor frivillige mentorer fra erhvervslivet inddrages i integrationsarbejdet. Læs mere på DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 5 ud af 18

6 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Nu kan virksomhederne selv søge tilskud til arbejdsmarkedsdansk Af Peter Villads Vedel, Danskuddannelsesenheden Nye regler skal gøre det nemmere for virksomhederne at tilbyde kurser i arbejdsmarkedsdansk til deres udenlandske medarbejdere. Det er nu muligt for virksomhederne selv at søge tilskud gennem Integrationsministeriets pulje Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk Pulje til nye fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning. Ansøgningsreglerne er også blevet forenklede således, at ansøgere får mulighed for at indsende én ansøgning til flere, identiske hold og aflægge én samlet evaluering og ét samlet regnskab. Ændringerne er en del af 4-partsaftalen, som blev vedtaget oktober 2010 om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration. Aftalen er indgået mellem DA, LO, Kommunernes Landsforening, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Der er under Integrationsministeriet afsat en pulje på 27 mio. kr. i perioden til tilskud til særlige under- visningsforløb for arbejdstagere. Der gives primært støtte til forløb for udlændinge, der som udgangspunkt har boet i Danmark i en længere periode, men som har behov for en dansksproglig opkvalificering, så de kan fastholde et arbejde eller komme i beskæftigelse. Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk er målrettet den konkrete arbejdsplads, og både kommuner, sprogcentre og virksomheder kan søge om støtte via puljen. Retningslinjer for ansøgning til puljen: puljer Yderligere oplysninger Peter Villads Vedel, Integrationsministeriets Danskuddannelsesenhed. Har din skole eller kommune behov for en skole-hjemvejleder? Af Katrine Stenild, Beskæftigelseskontoret Integrationsministeriet støtter ansættelse af skole-hjemvejledere på skoler med mange tosprogede elever. Skole-hjemvejlederen er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, ledelse og forældre på skolen om skole-hjem samarbejdet med nydanske forældre. Skole-hjemvejlederen kan blandt andet skabe kontakt til forældregruppen, medvirke ved forældrearrangementer og give faglig sparring til kolleger. Integrationsministeriet giver støtte til et efteruddannelsesforløb samt ansættelse af en skole-hjemvejleder i 2 år. Det er sidste gang puljen udbydes. 21 skole-hjemvejledere startede på efteruddannelsesforløb i august Det er endnu et engageret hold, som allerede er godt i gang med kursusforløbet. Det første hold skolehjemvejledere startede i De to hold dækker til sammen over 70 skoler på landsplan. Puljen findes her: Ansøgningsfristen er den 7. januar 2011 DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 6 ud af 18

7 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Ændringer i kursistantal og kursistsammensætning på danskuddannelserne Af Mette Kjærgaard Thomsen, Analyseenheden Integrationsministeriet udgiver årligt en rapport omhandlende aktiviteten blandt udbyderne af dansk-uddannelse til voksne udlændinge. Den seneste rapport blev offentliggjort i oktober 2010 og indeholder bl.a. et afsnit, som beskriver kursistsammensætningen og undervisningsaktiviteten på danskuddannelserne i Derudover indeholder rapporten yderligere to afsnit, som præsenterer tal for de afsluttende prøver ved danskuddannelserne i 2009 samt nogle hovedtal for udviklingen i kursistsammensætning, undervisningsaktivitet og de afsluttende prøver i perioden Rapporten for 2009 viser bl.a., at der siden 2007 har været en væsentlig stigning i antallet af kursist på danskuddannelserne samt at antallet og andelen af selvforsørgende kursister på danskuddannelserne er steget betydeligt. Udviklingen i kursistantallet på danskuddannelserne Det samlede antal kursister, som har modtaget undervisning på mindst én af de tre danskuddannelser efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er steget væsentligt de seneste år. I 2007 modtog kursister danskundervisning mod og kursister i hhv og Ud over, at der har været en markant stigning i kursistantallet, er der i samme periode sket en del forskydninger, mht. hvordan kursisterne fordeler sig på forskellige henvisningskategorier. Kursisternes fordeling på henvisningskategorier Som nævnt kan kursister blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. I og med at indvandringsmønstret har forandret sig, er der også sket ændringer i kursisternes fordeling på de ni henvisningskategorier. I 2007 var der ca kursister, som var henvist til danskuddannelse som selvforsørgende svarende til 53 pct. af samtlige kursister. Denne gruppe består hovedsageligt af arbejdskraftindvandrere, studerende samt ægtefælleforsørgede. Til sammenligning var ca kursister svarende til 65 pct. af samtlige kursister på danskuddannelserne i 2009 henvist til dansk-uddannelse som selvforsørgende. Tidligere har en stor del af kursisterne, som modtog dansk-undervisning været på forsørgelsesydelse, dvs. enten introduktionsydelse, kontakthjælp, starthjælp eller dagpenge. I 2007 var det tilfældet for ca kursister eller 22 pct. af alle kursister. Til sammenligning var dette tal faldet til ca kursister i 2009 svarende til 14 pct. af samtlige kursister. Tabel 1: Kursister fordelt på henvisningskategori, Antal og pct Henvist efter integrationsloven med ydelse (I1) (7%) (6%) (5%) Henvist efter integrationsloven selvforsørgende (I2) (17%) (17%) (16%) Kommunalt henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (K) (12%) (7%) (5%) Henvist efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats (A1 & A2) (4%) (3%) (3%) Selvforsørgende (S1 & S2) (53%) (60%) (65%) Andre kursistgrupper (7%) (7%) (5%) I alt (100%) (100%) (100%) Kilde: Integrationsministeriets danskundervisningsdatabase. 1) Kursister kan blive henvist til danskuddannelse efter en række forskellige henvisningskategorier. For en uddybning af henvisningskategorierne henvises til den seneste aktivitetsrapport på danskuddannelsesområdet. 2) Indbefatter henvisningskategorierne: S1 og S2. 3) Indbefatter henvisningskategorierne: I1, K, A1 og A2. DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 7 ud af 18

8 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Ændringer i kursistantal og kursistsammensætning på danskuddannelserne Fortsat... Kursisterne som går til de afsluttende prøver Rapporten viser desuden tal for de afsluttende prøver ved danskuddannelserne opdelt på selvstuderende og ikke-selvstuderende i Heraf fremgår det, at 23 og 17 pct. af samtlige tilmeldte kursister ved PD1, PD2 og PD3 var selvstuderende i 1. og 2. prøvetermin Generelt viser tallene for de afsluttende prøver i 2009, at beståelsesprocenten er lavere ved PD3 end ved PD1 og PD2. En mulig forklaring herpå er, at der er en betydelig større andel af selvstuderende kursister ved PD3, end tilfældet er ved PD1 og PD2. Selvstuderende kursister, som f.eks. går til PD3, er nødvendigvis ikke visiteret til Danskuddannelse 3 og har derfor måske ikke de nødvendige danskkompetencer til at bestå alle prøvedele indeholdt i PD3. Tallene viser desuden, at beståelsesprocent og karaktergennemsnit ved PD3 for kursister, som ikke er selvstuderende, er betydelig højere end for selvstuderende kursister i I 1. prøvetermin 2009 var der eksempelvis 66 pct. af de selvstuderende kursister ved PD3, som bestod med et samlet karaktergennemsnit på 02 eller derover mod 95 pct. af de ikke-selvstuderende kursister ved PD3. For yderligere informationer om resultaterne ved de afsluttende prøver på danskuddannelserne henvises til den seneste aktivitetsrapport for Den seneste rapport om aktiviteten på danskuddannelserne kan hentes på: DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 8 ud af 18

9 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Kvalitetssikringen af danskprøverne Af Gitte Østergaard Nielsen, Danskuddannelsesenheden Der har været afholdt centralt stillede danskprøver for voksne udlændinge to gange årligt siden prøveterminen maj-juni Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 og Studieprøven har været afholdt siden prøveterminen majjuni Da alle prøver med undtagelse af Prøve i Dansk 1 i dag er højrisikoprøver, dvs. forbundet med rettigheder, er det afgørende, at prøverne er af højeste kvalitet og holder niveau. Med til kvalitetssikringen hører bl.a., at censorerne er sikre bedømmere. Hvis censorerne ikke kan bedømme korrekt, er prøverne uden værdi. Prøverne udvikles af en Opgavekommission, som er nedsat af Integrationsministeriet, og som beskikkes årligt. Opgavekommissionen består af fire opgaveudvalg, et for hver af det fire prøver. Medlemmerne er alle særdeles erfarne andetsprogslærere, som bl.a. har været igennem et optræningsforløb og/eller testteorikurser. For at sikre at prøverne er ens konstrueret fra gang til gang og i overensstemmelse med prøvebekendtgørelsens bestemmelser benytter opgaveforfatterne specifikationer til prøven, dvs. retningslinjer for prøven mht. til fx opgavetype, tekstlængde, instruktioner, antal spørgsmål og spørgsmålstyper. Prætestning af opgaver i læseforståelse Når udkast til læseopgaver er færdige, gennemføres der en prætestning: Opgaverne løses af omkring 75 personer, som svarer til målgruppen, dvs. personer, som dansksprogligt er parate til at gå til pågældende prøve. Derfor finder prætestning sted på sprogcenterhold umiddelbart inden afholdelsen af den rigtige prøve. Sprogcentrene er positive og hjælpsomme i forbindelse med prætestningen, og frem for alt er kursisterne oftest meget tilfredse med at få mulighed for at gennemføre en træningsprøve før den rigtige prøve. Alle besvarelser indtastes på spørgsmålsniveau i excelark, hvorefter der foretages en klassisk itemanalyse: hvert spørgsmål (=item) analyseres statistisk mht. sværhedsgrad og såkaldt diskrimination. Diskriminationen viser et tal for, hvorvidt det konstant er den dygtigste del af pågældende kursistgruppe, der klarer de vanskeligste spørgsmål bedst og omvendt. For lette/svære eller for dårligt diskriminerende spørgsmål justeres eller kasseres. Autentiske skannehæfter, som er let genkendelige, prætestes dog i mindre omfang på en anden målgruppe. For yderligere at sikre niveauet fra gang til gang, er ministeriet endvidere i gang med at udvikle flere ankerprøver. Statistikker over beståprocenter og opnåede karakterer efter prøvernes afholdelse kan fortælle meget, men da gruppen af prøvedeltagere kan - og formodentlig også vil - variere fra gang til gang med hensyn til fx sprogkulturel baggrund, uddannelsesbaggrund, alder, antal år i Danmark, omfanget af undervisningstimer og evne for at tilegne sig et nyt sprog, så er det især brug af ankerprøver, der kan garantere stabiliteten i en prøves niveau fra gang til gang og fra år til år. Når opgaverne er justeret til efter prætestningen, sendes de til grafiker og er først klar til endelig trykning efter fire korrekturgange, hvor en række opgaveløsere og korrekturlæsere er involveret. Forcensur og censurering af læseforståelse Til hver prøvetermin er der udviklet et censor- og eksami- DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 9 ud af 18

10 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Kvalitetssikringen af danskprøverne Fortsat... natorhæfte. I dette hæfte indgår der rettenøgler, som censor skal benytte sig af, når opgaverne rettes. Umiddelbart efter prøvernes gennemførelse foretages der forcensur. Ca. 100 opgavebesvarelser i læseforståelse fra hver prøve analyseres statistisk på spørgsmålsniveau. Der er på baggrund af data mulighed for at justere den omregningstabel en anelse til, som udsendes til alle censorer og eksaminatorer. Ligeledes justeres de vejledende rettenøgler til, så censorerne bedømmer ensartet og validiteten sikres. Censurering af skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence Også prøverne i skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence udvikles af Integrationsministeriet - dog med undtagelse af valg af emner til mundtlig præsentation ved Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3, som vælges decentralt efter ministeriets retningslinjer herfor. Der er udviklet et censor- og eksaminatorhæfte til hver prøvetermin og udsendt en række vejledninger, som bl.a. oplyser om valg af emner og korrekt gennemførelse af prøverne. Ved prøven i mundtlig kompetence er det altafgørende, at eksaminator er i stand til at omsætte prøvegrundlaget til korrekt mundtlig eksamination: eksaminator er med andre ord en del af prøvegrundlaget. Skriftlig fremstilling og mundtlig kompetence er produktive færdigheder. Ved disse prøver foretager censorerne en subjektiv bedømmelse. Ved subjektiv bedømmelse afhænger bedømmelsen af censor og eksaminators evne til at bedømme korrekt. Men det er naturligvis ikke op til hver censor og eksaminator selv at fastlægge niveauet. For at sikre korrekt og ensartet bedømmelse har Integrationsministeriet udarbejdet bedømmelsesvejledninger til censorer og eksaminatorer. En bedømmelsesvejledning til skriftlig fremstilling indeholder besvarelser, som repræsenterer eksempler på samtlige karakterer i 7-trins-skalaen, altså fra karakteren 3 til karakteren 12. Til hver besvarelse er der en begrundet bedømmelse, dvs. en begrundelse for, hvorfor karakteren er givet, med udgangspunkt i bedømmelseskriterier og fokuspunkter for prøven. Dette arbejdsredskab udsendes til samtlige eksaminatorer forud for hver prøve og skal benyttes ved selve censureringen. Bedømmelsesvejledninger med begrundede bedømmelser er de produktive færdigheders pendent til de receptive færdigheders ankerprøver: Mens brug af ankerprøver skal sikre at niveauet holdes i læseprøverne, er det censorernes brug af eksemplerne i bedømmelsesvejledninger, der skal sikre, at der bedømmes ensartet ved prøverne i skriftlig fremstilling. En bedømmelsesvejledning til mundtlig kommunikation udsendes tilsvarende forud for hver prøve til alle eksaminatorer og censorer. Som forberedelse til hver mundtlig prøve skal eksaminator og censor høre lydeksemplerne igennem og sammenholde dem med vejledningens bedømmelser for at være sikre på selv at bedømme korrekt og på niveau. Eksempler og begrundede bedømmelser er således den fælles standard, alle censorer skal læne sig op ad. Ellers risikerer niveauerne at skride fra censor til censor, fra gang til gang og fra år til år. Eksaminator- og censortræning Det er absolut afgørende, at der altid bedømmes ensartet og på niveau og hverken mildere eller hårdere end standarden. Ellers er bedømmelserne ikke troværdige, og prøverne er uden værdi. For at sikre korrekt og ensartet bedømmelse har Integrationsministeriet gennem en årrække afholdt årlig censorkonference for de beskikkede censorer og siden 2009 også via DPU (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole) tretimers informationsmøder for alle involverede eksaminatorer og censorer, hvor regler for prøven repeteres, og hvor bedømmelse af skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation trænes, så den enkelte censor er rustet så godt som muligt til at bedømme korrekt. Gennem de senere år har Integrationsministeriet endvidere via DPU afholdt kurser i eksaminatorrollen. Papirprøvegrundlaget fra ministeriet er værdiløst, hvis ikke eksaminatorerne er i stand til at omsætte det til korrekt praksis: instruktioner og formuleringer skal følges, tiden overholdes osv. Det overordnede sigte er, at prøverne skal afholdes ens, og at den enkelte prøvedeltager inden for de afstukne rammer sikres optimale betingelser for at vise, hvad vedkommende kan mundtligt på dansk på det niveau, prøven aftester. Audit af prøverne i ALTE-regi Integrationsministeriets Danskuddannelsesenhed er sammen med Studieskolen og Danmarks Pædagogiske Univer- DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 10 ud af 18

11 INTEGRATIONMINISTERIET / danskuddannelser Kvalitetssikringen af danskprøverne Fortsat... sitet medlem af ALTE: Association of Language Testers in Europe. ALTE er en uafhængig institution, som har eksisteret siden 1990, og som har hovedsæde i Cambridge. I dag er 40 institutioner ALTE-medlemmer, repræsenterende 27 forskellige sprog. Inden for de seneste år er det besluttet, at en institution skal kunne bevise en sprogprøves kvalitet for at blive medlem af ALTE. I den forbindelse er der bygget er særligt auditsystem op, hvorefter testeksperter ser de forskellige landes sprogprøver efter i sømmene ud fra 17 minimumstandarder. Det engelske ord audit betyder: revision/at revidere, og revidere (latin: se igen) betyder: gennemse kritisk, undersøge igen med ændringer for øje. I 2008 auditede den norske testekspert Cecilie Carlsen fra Norsk Språktest i Bergen Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2 og Prøve i Dansk 3. Et af resultaterne af denne audit var, at prætestningen blev introduceret som et nødvendigt kvalitetssikringsinstrument af højrisikoprøver. Studieprøven forventes at blive auditet i løbet af En audit af et lands eller en institutions sprogprøver skal finde sted hvert femte år, så der til stadighed er fokus på kvalitet, og så kvaliteten i sprogprøverne til stadighed kan sikres. DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 11 ud af 18

12 opslagstavlen Voksen- og efteruddannelse styrker integrationen på arbejdsmarkedet Af Karen Lund, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Den første samlede tværnordiske kortlægning er afsluttet og forskerne bag undersøgelsen kan nu præsentere et unikt og aktuelt materiale om indvandreres voksen- og efteruddannelse. Nationalt Center for Kompetenceudvikling har, i samarbejde med forskere fra nordiske universiteter, kortlagt de nordiske landes anvendelse af voksen- og efteruddannelse med henblik på integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen omfatter både forløb i tilknytning til det ordinære voksen- og efteruddannelsessystem og særlige initiativer rettet specifikt mod indvandrere og integration af indvandrere på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen identificerer en række faktorer, der har betydning for uddannelsesforløbenes succes, og konkluderer, at det er vigtigt at: Centrale aktører, såsom myndigheder, virksomheder, jobcentre og uddannelsesinstitutioner, anerkender deres medansvar i integrationsindsatsen, og at de relevante aktører samarbejder om indsatsen. Det gælder både på politisk og strategisk niveau og i forbindelse med konkrete initiativer. Sprogundervisning kombineres med fagundervisning. De to virker gensidigt forstærkende. Projekter tager udgangspunkt i målgruppen. Målgruppen bør altså være identificeret, og der bør være kontakt med målgruppen inden et projekt sættes i gang. Der er et klart mål med projektet. Projekter hvortil der har været koblet en aftale om ansættelse ved gennemførelse af projektforløb, og projekter der har været rettet mod bestemte brancher, har haft succes med at opnå høj gennemførsel og høj ansættelsesfrekvens efterfølgende. Tilbuddene er fleksible. Fleksibiliteten er vigtig både i forhold til niveau, organisering og tilgængelighed. Særligt tilgængeligheden kan blandt andet styrkes ved øget anvendelse af online læring. Undersøgelsen nævner endvidere, at alle de nordiske lande benytter sig af forskellige former for mentor- og guideordninger. Ordningerne lader til at have god effekt, men er samtidig relativt ressourcekrævende. Det er kendetegnende, at det generelt er vanskeligt at udtale sig om, hvor stor effekt de forskellige indsatser har i forhold til de anvendte ressourcer. På den baggrund anbefaler undersøgelsen at: Der på nordisk plan arbejdes videre med mere systematiske vurderinger af sammenhængen mellem effekt og ressourcer. Der bliver arbejdet mere med differentiering af undervisningen af voksne indvandrere i forhold til kompetencer, mål og behov Der bliver arbejdet yderligere med at skabe klare sammenhænge mellem uddannelse og uddannelsens mål med hensyn til at komme videre i uddannelse eller på arbejdsmarkedet Der bliver fokuseret på anvendelsen af IKT og onlineundervisning med henblik på at øge tilgængeligheden Der bliver arbejdet mere systematisk med validering af indvandreres realkompetencer. Ifølge rapporten bekræfter internationale erfaringer og undersøgelser de erfaringer, som Nationalt Center for Kompetenceudvikling har indsamlet. De viser blandt andet, at de nordiske lande i en international kontekst anvender vurdering og anerkendelse af real-kompetencer i vidt omfang, men både internationalt og i de nordiske lande bør arbejdet være mere systematisk. Ligesom de nordiske erfaringer peger de internationale erfaringer endvidere på, at der kun er meget lidt forskningsbaseret viden om samspillet mellem voksen- og efteruddannelse og integration og effekten heraf. Fakta om indvandring til de nordiske lande Sverige har med 16 % af befolkningen flest indvandrere. Norge har 11 % og Danmark indtager en tredjeplads med 9 % af befolkningen, umiddelbart efter ligger Island med 8 % mens indvandrere i Finland kun udgør 2,7 % af befolkningen. Mens indvandringen i Danmark, Finland, Norge og Sverige primært består af familiesammenførte, er hovedparten af indvandrerne til Island arbejdskraftindvandrere. DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 12 ud af 18

13 opslagstavlen Fakta om undersøgelsen Nationalt Center for Kompetenceudvikling har gennemført undersøgelsen i samarbejde med Islands Universitet, Institut for fremmedsprog, litteratur og lingvistik, Norges Teknisk- Naturvidenskabelige Universitet, Forskningsenheden voksne i livslang læring, Gøteborgs Universitet, Institutionen for Pædagogik, og Åbo Akademi i Vasa, det pædagogiske fakultet. Forskerne har beskrevet de enkelte landes voksenog efteruddannelse omfattende i de fem nationale rapporter, der er en del af den store undersøgelse. Undersøgelsen er gennemført for og finansieret af Nordisk Ministerråd. Rapporten Integration gennem voksen- og efteruddannelse kan findes på hjemmesiden Yderligere information Bjarne Wahlgren, T: , E: Karen Lund, T: , E: Tinne Geiger, T: , E: DanskSimulatoren - tal dig til sprog og kultur Af Thomas K. Hansen, Vifin Dansksimulator projektet er et nyt projekt forankret hos Videnscenter for Integration i Vejle, der i samarbejde med en række andre offentlige og private aktører og sprogskoler udarbejder og tester den danske version af en computerbaseret sprogindlæringsplatform. Projektet er støttet af ABTfonden og havde opstart 1. oktober 2010 med afslutning 1. april Spil dig til sproget DanskSimulatoren er et pc-baseret, virtuelt, 3D univers baseret på Vejle by, hvor en fremmedsproget elev lærer dansk sprog og kultur ved at vandre gennem et udsnit af byen og løse specifikke opgaver, i forskellige læringsrelevante scenarier, ved brug af det talte sprog til at kommunikere med de lokale beboere som man støder på. Hvis de forstår hvad du siger, så svarer de tilbage og jo mere opmærksom du samtidig er på de kulturelle koder der gør sig gældende i Danmark, jo flere point optjener du på din vandring. Det virtuelle univers (eksempel fra Mission to Iraq ) Taleteknologien - det nye element Brugen af spil er for så vidt ikke et nyt element i sprogindlæringen. Det innovative aspekt i Dansksimulatoren er at du bruger din stemme til at navigere rundt i miljøet. Hvis du har behov for information for at løse spillets opgaver, så er du nødt til at henvende dig til en af de lokale og, ved direkte DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 13 ud af 18

14 opslagstavlen at tale til computeren, spørge om de ting du har brug for at vide. Talegenkenderen der er bygget ind i spillet analyserer det du siger og hvis du har sagt det korrekt og forståeligt, så svarer de lokale på de spørgsmål som du stiller, og du kan bevæge dig videre ind i universet og løse din opgave. Et dialog eksempel. Du har netop hilst på manden til højre Og han hilser tilbage i tale og du ser det på skrift. De kulturelle koder mere end bare sprog Dansksimulatoren handler ikke bare om sprog, men også om at opbygge en forståelse for den kultur man befinder sig i og kunne koble den i den rette sammenhæng. I vestlige miljøer har vi eksempelvis en tradition for at give hånd når vi mødes, hvilket måske ikke er tilfældet andre steder. Derfor kan det være vigtigt at huske når man møder personer i spillet at give hånd samtidig med at man introducerer sig selv. Husker man det ikke, så kan det resultere i minus point i spillet. Strukturen - Fra skill builder til scenarier Dansksimulatoren består af to separate sektioner, nemlig skill builderen og scenarierne. I skill builderen lærer du alle de basale sproglige færdigheder du har behov for for at kunne gennemføre scenarierne og bliver samtidig introduceret til de kulturelle koder der findes vigtige at beherske. Færdighederne indlæres gennem mundtlige øvelser, dialogeksempler på video og en række øvelser og tests der skal fastlægge om du har forstået og behersker de enkelte elementer du har brug for i scenarierne. Scenarierne er selve spillet hvor du bevæger dig rundt i 3D verdenen og praktisk skal anvende alle de ting du har lært i skill builderen, til at løse de specifikke opgaver du bliver stillet. Historien bag platformen Platformen blev oprindeligt udviklet i samarbejde mellem University of Southern California og det amerikanske forsvar som hjælpemiddel til personel der skulle udstationeres på internationale missioner i eksempelvis Irak. Det blev hurtigt klart at størstedelen af de udsendte manglede helt basale sprogfærdigheder og viden om den kultur de befandt sig i for at kunne give et positivt indtryk af tilstedeværelsen og interagere med den lokale befolkning. Den oprindelige platform var henvendt til militært personel men efterfølgende er spin-off firmaet, et privat firma opstået i forbindelse med det oprindelige projekt, Alelo (alelo.com) begyndt at udvikle til civilt brug. Eksempelvis er billedmaterialet i artiklen her fra den første civile platform Mission to Iraq hvor baggrundshistorien er at du er en amerikansk ingeniør der er kommet til Irak og skal have tilladelse til at genopbygge en skole. Første scenarie går ud på at finde den lokale chef for at få en tilladelse til at genopbygge skolen og for at finde ham er du nødt til at spørge om vej hos de lokale. Ligeledes skabes der en historie for Dansksimulatoren der tager udgangspunkt i de færdigheder der skal læres på danskuddannelserne. De mange fordele Af de fire normale færdigheder læse, skrive, lytte og tale, er tale som oftest den der er sværest at imødekomme i klassebaseret undervisning hvor der kan være mange kursister og kun en enkelt underviser. Dansksimulatoren, som bliver tilgængelig online som web-platform, giver nu mulighed for at kursisterne kan træne det talte sprog og kulturen i virkelige situationer, når som helst og hvor som helst de har lyst, så længe der er online adgang. Platformen kan reducere behovet for lærerkræfter ved at øge fokus på den enkelte kursists behov og træningsmuligheder og dermed intensiverer forløbet. For yderligere information om Dansksimulatoren, kontakt projektleder: Thomas K. Hansen, Videnscenter for Integration, DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 14 ud af 18

15 opslagstavlen Informationsmøder, konferencer, efteruddannelse m.v. Kurser i demokrati og aktivt medborgerskab for sprogskolelærere Der har været stor interesse for de kurser i demokrati og medborgerskab, som Danmarks Pædagogiske universitetsskole, AU, i efteråret har afholdt i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Kurserne er rettet mod undervisere på sprogskoler. Sprogpas - nyt Europass til uddannelsessøgende og arbejdstagere Et sprogpas kan bruges af studerende og arbejdstagere Sprogpasset er et standardiseret europæisk værktøj, der frit kan bruges til at beskrive og dokumentere alle sproglige kvalifikationer og kompetencer. På fem forskellige parametre lytte, læse, redegøre, samtale og skrive beskrives sproglige kvalifikationer og kompetencer på baggrund af et selvevalueringsskema med en skala i seks trin. Ved hjælp af de fem parametre og de forskellige niveauer i den fælles europæiske referenceramme for sprog, kan sprogfærdighederne beskrives på en måde, som er nuanceret, forståelig og internationalt sammenlignelig og anerkendt. Kan downloades på Europass hjemmesider: dk og Sprogpasset eksisterer på de fleste europæiske sprog. Sprogpasset er i Danmark udsendt af Styrelsen for International Uddannelse På kurserne indføres deltagerne i medborgerskab ud fra forskellige teoretiske perspektiver, og på kurserne udvikles og afprøves desuden et nyt undervisningsmateriale til demokrati- og medborgerskabsundervisningen på danskuddannelse 1, 2 og 3. Undervisningsmaterialet udvikles i samarbejde med kursusdeltagerne. Deltagerne i efteruddannelseskurserne får altså mulighed for at udvikle materiale til deres egen undervisning. Det undervisningsmateriale, der er udviklet på kurserne i efteråret, og baggrundslitteraturen til kurset kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside Om kurserne Undervisningen er fordelt på 2 moduler af 2x2 dage. Der ledige pladser på kurset rettet mod undervisere på danskuddannelse 1 den januar januar Det er besluttet, at der udbydes endnu et kursus i København den 31. marts, 1., 7. og 8. april Kurset er rettet mod undervisere på danskuddannelse 1, 2 og 3. Modul 1 (2 dage) omfatter medborgerskab i historisk-politisk og pædagogisk filosofisk perspektiv med udgangspunkt i, at kursisten kritisk skal tilegne sig viden og refleksive kompetencer om disse temaer i medborgerundervisningen. DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 15 ud af 18

16 opslagstavlen Modul 2 (2 dage) omfatter etik, værdier og religion i medborgerskab med udgangspunkt i, at kursisten kritisk skal tilegne sig viden og kompetencer om disse temaer Deltagelse i kurserne er gratis. Læs studieordningen og tilmeld dig på Konference for skoleledere og skolebestyrelser om Værktøjskassen Skoleledelsen Integrationsministeriet har i samarbejde med Skolelederforeningen og Tosprogs-Taskforcen iværksat en kampagne om skoleledelsens rolle og muligheder i forbindelse med udvikling af skole-hjemsamarbejdet. Kampagnen tager udgangspunkt i et nyt procesværktøj: Værktøjskassen Skoleledelsen, som publiceres i november Værktøjskassen henvender sig især til ledere, som ønsker at sætte fokus på samarbejdet med nydanske forældre. Som led i kampagnen afholdes en konference for skoleledere og skolebestyrelsesmedlemmer om mulighederne for anvendelse af Værktøjskassen Skoleledelsen. Konferencen afholdes mandag d. 7. februar 2011 på Odense Rådhus. Yderligere information om program og tilmelding vil blive lagt på Integrationsministeriets hjemmeside i slutningen af november Kontaktperson: Katrine Stenild, tlf RAPPORTER OG MATERIALER Værktøjskassen Skoleledelsen Værktøjskassen Skoleledelse fokuserer på ledelsens rolle i skole-hjemsamarbejdet. Den er et praktisk redskab til skolens ledelse til at udvikle skole-hjemsamarbejdet med det formål, at nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres børns skolegang. Værktøjskassen Forældredidaktik Værktøjskassen Forældredidaktik er et redskab til lærere, der ønsker at inddrage nydanske forældre mere i deres barns udvikling og læring. Værktøjskassen indeholder inspiration med konkrete idéer til forældredidaktik altså at skabe læringssituationer i og udenfor skoletiden. Værktøjskasserne er nummer 4 og 5 i serien på i alt 5 værktøjskasser. De er udviklet i samarbejde med Amondo og Azena, og udkommer begge i slutningen af november Læs mere om værktøjskasserne her: Yderligere information: Katrine Stenild, tlf Grammatik i brug Af Fanny Slotorub Materialet består af lærervejledning og opgavebog med både mundtlige og skriftlige øvelser og et grammatikhæfte til DU2 og DU3. Grammatik i brug kan benyttes til selvstudium og individuel træning. Rettenøgle kan downloades gratis på alfabetaforlag.dk. Alfabeta 2010 DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 16 ud af 18

17 opslagstavlen Doktor Nej, Breve fra min mor og far, Den forkerte Otto Kubak, Den skaldede frisør, Pia møder James Bond og Gifttanden Ny romanserie, rød og grøn serie Af Morten Dürr og Dorthe de Neergaard Romaner på et enkelt sprogligt niveau til voksne udlændinge, der er i gang med at lære dansk. Romanerne er indtalte og kan downloades på Alfabetas hjemmeside. På hjemmesiden findes spørgsmål til at alle seks romaner. Alfabeta DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 17 ud af 18

18 opslagstavlen 5 nye emner Af Ben Lecocq Materialet er bygget op omkring fem emner: Hverdag, lokalområde, sundhed, fester og miljø. Opgaverne i materialet matcher de officielle modultestopgaver. Tilhørende hjemmeside til materialet ligger på Målgruppe er kursister på DU2 modul 3-4 og DU3 modul 2. Alfabeta 2010 Vi besøger retten Af Ingrid Obdrup Undervisningsmateriale til brug fra Danskuddannelse 3 modul 3 og Danskuddannelse 2 modul 4. Udarbejdet i samarbejde mellem retten i Næstved og Næstved Sprog- og Integrationscenter. Udgivet med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Forlaget Epsilon.dk DET FLYVENDE TÆPPE : 18 : 2010 : SIDE 18 ud af 18

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2012) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 3. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier

God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Lærdansk Erhverv God start til udenlandske medarbejdere og deres familier Danskundervisning, modtageprogrammer, undervisning i dansk kultur og samfundsforståelse 2 Gode tilbud til erhvervslivet Har jeres

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2013) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2011) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Tal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010

Tal og Fakta - Tema. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober 2010 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i Oktober - aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Udlændinge bliver væk fra danskkurser

Udlændinge bliver væk fra danskkurser 25. januar 2015 ARTIKEL Af David Elmer Udlændinge bliver væk fra danskkurser Flygtninge og familiesammenførte går i gennemsnit glip af mere end hver fjerde danskundervisnings-time, fordi de ikke møder

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2014 Årsrapport 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Indledning 3 1.1 Hovedresultater

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport 2015 08/06/16 Indledning Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2015 Årsrapport

Læs mere

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner

Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven. Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Indhold: Borgerens rettigheder og pligter jf. Integrationsloven Integrationsøkonomi Danskuddannelse Nogle karakteristika for særlig effektfulde kommuner Status på Vejen Kommunes integrationsindsats.. Indgåelse

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Integrationsgrunduddannelsen (IGU) Erhvervsrettet uddannelse og integration Temakonference om trepartsaftalens initiativer til arbejdsmarkedsintegration Tirsdag den 20. september 2016 v. Kåre Vind Jensen

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014

Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 Punkt 4. Orientering: Sprogcenter Aalborgs årsrapport 2014 2015-016886 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering Sprogcenter Aalborgs Årsrapport 2014. kl.

Læs mere

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet

Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2015 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014

VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 VIRKSOMHEDSPLAN 2013 og 2014 Virksomhedsbeskrivelse Navn: Adresse: Tlf. nr.: 48 22 78 80 Sprogcenter Nordsjælland Milnersvej 41C, 3400 Hillerød Sprogcenter Nordsjælland er en uddannelsesinstitution for

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændige m.fl. i 2013 Årsrapport 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Indledning 3 1.1 Hovedresultater 3 1.2 Metode 5 2 Forløbs-

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Indhold PARTNERSKABSAFTALEN ER INDGÅET MELLEM... 3 BAGGRUNDEN FOR PARTNERSKABSAFTALEN... 3 PARTNERSKABETS FORMÅL... 4 KONKRETE

Læs mere

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov

Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov Bedre integration via arbejdsmarked ved Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg - Favrskov LO s holdning / den politiske målsætning Hvor stor er udfordringen Hvad skal der til / værktøjer i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge

TAL OG FAKTA. Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge TAL OG FAKTA Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2011 Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet Januar 2013 KOLOFON Af Social- og Integrationsministeriet Januar

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE

BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE BRUGERUNDERSØGELSE AF DANSKUDDANNELSERNE Udgivet af: Social- og Integrationsministeriet December 2012 KOLOFON Af Mette Kjærgaard Thomsen, Luise Jarl og Hassan Oueitti For Social- og Integrationsministeriet

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016.

Målemetode Tilgængelige data fra det nationale Integrationsbarometer, seneste opgørelse er november 2016. 17.januar 2017 Job og Integration Roskilde kommunes Integrationspolitik 2015-2018 (vedtaget 19.august 2015) Status januar 2017 Mål nr. 1 Uddannelse At udligne den nuværende karakterforskel mellem tosprogede

Læs mere

Integrationspolitik 2014

Integrationspolitik 2014 Integrationspolitik 2014 Kommunalbestyrelsen den 19. august 2014 1. Indledning Integrationspolitikken beskriver rammen for integrationsindsatsen i Norddjurs Kommune. I Norddjurs Kommune er godt 6 % af

Læs mere

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 1 sur 8 8/11/2007 10:54 LBK nr 259 af 18/03/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-04-2006 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Accession A20060025929 Entydig dokumentidentifikation

Læs mere

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher

UCplus jobpakker. er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher UCplus jobpakker er hurtigste vej for den nye borger ind i seks brancher Transport Køkken Bygge/Anlæg Detail/Service Rengøring Pleje/Omsorg UCplus jobpakker UCplus kombinerer dansk, faglig træning og job

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012

Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Ankestyrelsens statistikker Aktiviteten hos udbydere af danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl. i 2012 Årsrapport 2012 TAL OG FAKTA OM DANSKUDDANNELSERNE INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning 3 1.1

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011

Integrationsministeriets informationsmøde. Integrationspuljer 2011 Integrationsministeriets informationsmøde Integrationspuljer 2011 Program Kl. 14.00 14.45 Velkomst og introduktion til integrationspuljerne Videndeling og erfaringsopsamling Indsatsområder og integrationspuljer

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats.

Få nye virksomheder til frivilligt og ulønnet at bidrage til vores ungeindsats. SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSMENTORKORPS PÅ FYN ERHVERVSMENTOR FRA SYD TIL ØST I januar 2014 har erhvervsmentorkorpset Dygtige Unge afholdt møde med repræsentanter fra Jobcentrene i Svendborg, Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl.

Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Tilsyn med danskuddannelserne til voksne udlændinge m.fl. Rapport Styrelsen for International Rekruttering og Integration 1. december 2016 1 Indhold 1. Indledning:... 3 2. Udviklingen på området siden

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner

Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Til udbydere af danskuddannelse, kommuner og centerkommuner Dato: 9. oktober2003 Kontor: 1. integrationskontor J. nr.: 2003/5123-8 Sagsbeh.: ml Fil-navn:

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune

Partnerskabsaftale. Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Partnerskabsaftale Fælles indsats omkring integrationen i Aalborg Kommune Indhold PARTNERSKABSAFTALEN ER INDGÅET MELLEM... 3 BAGGRUNDEN FOR PARTNERSKABSAFTALEN... 3 PARTNERSKABETS FORMÅL... 4 KONKRETE

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016

BRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig

Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Hvorfor kompetenceafklaring er vigtig Kompetenceafklaring er en fordel for både ledige og virksomheder. Kompetenceafklaring kan være med til at gøre det lettere for virksomheden at få overblik over især

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Juni 2012. Sprogmentorordningen

Juni 2012. Sprogmentorordningen Juni 2012 Sprogmentorordningen 03 Indholdsfortegnelse Forord Side 3 Side 4 Side 7 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 13 Side 14 Forord Hvad er en sprogmentor? Hvordan etableres et forløb med sprogmentor

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 2. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 2 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration

AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration AMU-branchepakker i trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration Ved specialkonsulent Anna Raundahl Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling DEG-L s konference

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune

Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med

Læs mere

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål

Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Valg af emner og opfølgende interviewspørgsmål En vejledning til Prøve i Dansk 1, Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 Mundtlig kommunikation Danskuddannelse

Læs mere

Herunder vil du kunne læse et par eksempler på kursustilbud, der har valgt at inddrage kompetenceafklaring som et væsentligt element.

Herunder vil du kunne læse et par eksempler på kursustilbud, der har valgt at inddrage kompetenceafklaring som et væsentligt element. OKTOBER 2006 KORT NYT GANG I KOMPETENCEAFKLARING Videnscenter København er glade for at se, at redskaberne til kompetenceafklaring bliver anvendt I stigende grad. Sagsbehandlere og jobkonsulenter rundt

Læs mere

Dokumentation. sproglige realkompetencer

Dokumentation. sproglige realkompetencer 1 Dokumentation af sproglige realkompetencer 2 Et NordplusVoksen-projekt for Studieskolen, København Folkuniversitetet, Sverige Folkeuniversitetet, Norge udarbejdet af Christoph Schepers, Studieskolen

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 2. kvartal 2016) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Investeringsforslag, Jobcenter Varde

Investeringsforslag, Jobcenter Varde Investeringsforslag, Jobcenter Varde I nærværende notat gennemgås tre investeringsforslag fremsat af Jobcenter Varde. Flere af investeringsforslagene har på forskellige områder fokus på at styrke den virksomhedsrettede

Læs mere

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration

Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Nina Svanborg, Styrelsen for International Rekruttering, Integrationsministeriet og Helle Aaen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner

Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner Formålet med vejledningen er at beskrive de vilkår og muligheder, der er for samarbejde mellem folkehøjskoler og uddannelsesinstitutioner. 1. Generelle

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 4. kvartal 2015) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Siden 1. januar 2014 er danskuddannelse til voksne

Læs mere

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud

Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Udbudsbekendtgørelse Levering af tjenesteydelser Nationalt udbud Projekt Styrkelse af undervisning i demokrati og medborgerskab i danskuddannelserne for voksne udlændinge efteruddannelsesprogram for lærere

Læs mere

Forstanderkonference 6. oktober Charlotte Hamburger

Forstanderkonference 6. oktober Charlotte Hamburger Forstanderkonference 6. oktober 2010 Charlotte Hamburger Den politiske dagsorden Vækst => behov for kvalificeret arbejdskraft => behov for sammenhæng mellem indvandring & integration Integration fra dag

Læs mere

Integrationspolitik (udkast)

Integrationspolitik (udkast) Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx Byrådssekretariat Sagsnr. 71104 Brevid. 2158097 Ref. IPJ Dir. tlf. 4631 8007 ingapj@roskilde.dk 11. august 2015 Integrationspolitik (udkast) Integrationspolitikken tager

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 26.+27.+28. april 2016 Intensivt certificering-kursus Max. 10 deltagere Motivation Factor Job & Education er for dig, der Målgruppe Arbejder med ledige,

Læs mere