Hvordan løser vi komplekse sociale problemer
|
|
- Dagmar Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan løser vi komplekse sociale problemer Workshop om collective impact, muligheder og begrænsninger Socialt Udviklingscenter SUS i samarbejde med ULF, LAP og SAND
2 Program Oplæg om collective impact Pause Workshop - Om collective Impact opdelt SAND ULF LAP Brugerinddragelse hvad skal vi gøre...?
3 Collective impact Hvad kan vi lære af collective impact? Jørgen Anker, Socialt Udviklingscenter SUS Kontakt:
4 Temaer i oplægget Hvorfor kan Collective Impact være interessant i en dansk sammenhæng? Hvad er Collective Impact? Et eksempel fra USA Hvad er det der virker i Collective impact? Hvilke udfordringer kan vi se ved at arbejde med en CI-tilgang i DK?
5 Hvorfor Collective Impact i Danmark?
6 Vi gør det ikke godt nok! Udvikling i antal anbringelser
7 Driftsudgifter anbragte børn
8 Færre bryder den sociale arv
9 Vi gør det ikke godt nok! Udvikling i antal antal stofmisbrugere
10 Hvorfor er CI interessant i DK Vi står fortsat overfor komplekse sociale problemer, som vi trods betydelige investeringer og omfattende indsatser ikke er lykkedes med at skabe bæredygtige løsninger i forhold til Stigende vægt på dokumentation og evidens datadrevne beslutninger den lokale tilpasning kan mangle... Samskabelse CI kan bidrage til en strategisk og struktureret ramme omkring tværgående samarbejder. Bevægelse fra New Public Management (konkurrence, effektivitet) mod øget vægt på netværksstyring (relationer, nye samarbejdsformer) Centrale aktører er optagede af tilgangen fonde, NGO er, statslige aktører gearing af ressourcer Nye politikerroller en løftestang og en udfordring.
11 Hvad er Collective Impact?
12 Hvad er Collective Impact? Ikke et nyt velfærdsstatsligt styringsredskab. Ikke en evidensbaseret metode. Ikke et vidundermiddel
13 Collective impact er: En struktureret tilgang til at arbejde med komplekse problemer - på tværs af sektorer og sammen med lokalsamfund, private virksomheder, foreninger og borgere. Et samarbejde struktureret omkring at forstå og løse problemer ikke drive projekter og ikke kun behandle symptomer men afhjælpe årsager. En ramme til at få eksisterende tiltag til at spille sammen og forstærke hinanden
14 Hvad er Collective Impact? "Collective Impact er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem en gruppe centrale aktører fra forskellige sektorer om en fælles dagsorden for at løse et specifikt socialt problem.
15 Hvor kommer Collective impact fra? Udviklet i USA/Canada med fokus på behov for large scale social change in the communities. De enkelte elementer er kendte i DK. Mark Kramer og John Kania skrev første omgang om collective impact i Erkendelse af, at lokalsamfund og NGO er spiller en helt central rolle i at skabe nærværende og helhedsorienterede tilbud.
16 Fra isoleret forandring og effekt til kollektiv forandring og effekt Der er et misforhold mellem den kompleksitet som vi ser i mange sociale problemer og så den tilgang og måde man forsøger at løse dem på Vi søger ofte den den enkelte metode eller den enkelte organisation, som kan løse problemet. Men det er faktisk ikke sådan vi løser komplekse problemer... Det er ikke sådan vi skaber forandring i stor skala
17 Hilsen fra Mark Kramer til socialchefernes årsmøde Mark Kramer
18 Grundlæggende præmisser i CI Man kan ikke fikse et del-element af systemet og forvente effekt i stor skala. Væk fra symptombehandling fokus på systemisk forandring. Komplekse samfundsmæssige problemstillinger kalder på forpligtende og systematiske samarbejde på tværs af sektorer og organisationer. Længere tidshorisonter og opbygning af strukturer der involverer private virksomheder, civilsamfund og netværkene omkring målgruppen. Progress moves in the speed of trust - centralt både for at skabe plads til engagement, ejerskab, debat og konflikt.
19 5 dimensioner i Collective Impact Fælles Vision
20 Og den 6. dimension... Brugerinddragelse
21 Styregruppe FÆLLES VISION: FLERE MØNSTERBRYDERE I Kalundborg Vision, strategi, sammenhæng Fælles målemetoder Arbejdsgrupper Mental sundhed Sammenhængende læringsforløb: fra sundhedspleje <l ungdomsudd. Sunde læringsmiljøer Planlægge konkrete indsatser Backbone sekretariat Partnere Borgere i lokalsamfund Bidrage 5l at i gangsæ7e og drive konkrete indsatser Bidrage 5l at i gangsæ7e og drive konkrete indsatser
22 Udenlandske eksempler og resultater
23 Strive from craddle to carreer
24 Strive Cradle to career
25 Strive Cradle to Career network Startede i Cincinatti, Ohio Mål: Barnet er parat til børnehave- Klasse Barnet får støtte i og udenfor skolen Ethvert barn får akademisk succes Ethvert barn kommer ind på en Uddannelse efter highschool
26 Strive Initiative
27 Resultater 89 % af resultaterne for elever i Cincinnati and Northern Kentucky er forbedret Paratheden til at starte i børnehaveklasse er øget 11 procentpoints til 55 %. Fjerde klasses læsefærdigheder er øget med16 procent. Der er flere studerende fra Cincinnati regionen i college. Strive har i 2015 indsatser i 53 lokalområder over hele USA.
28 Dokumentation Der udarbejdes baseline målinger for alle nye Strive initiativer. Eks. Albany:
29 Hvad er det, der virker i collective impact? Systemisk forandring En fare: Ønske om hurtigt at sætte mål og planlægge aktiviteter Når et nyt collective impact initiativ begynder, er de ansvarlige ofte tilbøjelige til at fokusere på at skabe strategien en specifik, håndgribelig ramme af aktiviteter, som man forventer vil sikre fremskridt Systemisk forandring Collective impact- deltagere må anerkende at kraften i collective impact kommer fra at aktivere en kollektiv kapacitet til at se, lære og handle, snarere end at følge en lineær plan. Collective impact strukturerne skaber rammen...
30 Aktuelle CI-projekter Real Dania Det åbne land som dobbelt ressource Bygningsarven i landdistrikterne Rummelighed for alle SUS Helsingør: Et lettere liv støttet af Helsefonden Lejre: +DIG støttet af Helsefonden Kalundborg: Ulighed i sundhed A. P. Møller Fonden Bikuben Fonden, Københavns Kommune m.fl. Et hjem til alle - Unge hjemløse
31 Udfordringer den store klinge Den danske velfærdsstat anno 2016 væsens forskellig fra Nordamerika. (Legitime) interessemodsætninger opløses ikke pr. automatik blot fordi man ændrer samarbejdsform. En lang tradition for, at kommunen er problemejer og - knuser. Hvordan kan initiativer spille sammen med kommunale indsatser og lokalpolitikere?
32 Udfordringer erfaringer fra DK Procestid og økonomisk opbakning til langstrakte indsatser. Få involveret lokalt på rette niveau Lang kultur for at aflevere udfordringer til det offentlige Alles ejerskab eller ingens?
33 Hvad tænker I om Collective impact? Er det anderledes end hvad I gør i dag? Hvilke elementer vækker jeres opmærksomhed?
34 Tak for opmærksomheden Jørgen Anker; tlf
Break out session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact?
Break ot session 2: Hvordan kommer vi i gang med collective impact? Hvordan kommer man i gang, og hvordan skaber man en fælles dagsorden? Helle Oldrp Jensen (Ungogsndlivskraft) Lisbeth Trinskær, Ubberp
Læs mereEFFEKTSTYRING I FONDE OG FORENINGER WORKSHOP
: civilsamfund EFFEKTSTYRING I FONDE OG FORENINGER WORKSHOP Facilitatorer: Birgitte Boesen og Mette Lindberg Konference: Effektstyring i fonde og foreninger IMPLEMENTERING AF EFFEKTSTYRING OG SAMSKABELSE
Læs mereCollective Impact. https://www.youtube.com/watch?v=eakkfy5ahmy
Collective Impact https://www.youtube.com/watch?v=eakkfy5ahmy Hilsen fra Canada En hilsen fra Paul Born, President of Tamarack Institute for Community Engagement https://www.youtube.com/watch?v=khfjtfpa6va
Læs mereNYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE
NYE VEJE TIL VIDENSBASERET SOCIALT ARBEJDE V I S O - K O N F E R E N C E N D. 6. 1 2 P Å N Y B O R G S T R A N D H A N N E K A T H R I N E K R O G S T R U P. I N S T I T U T F O R L Æ R I N G O G F I L
Læs mereFondsoversigt. Et øjebliksbillede af få udvalgte større og/eller relevante fonde
Fondsoversigt Et øjebliksbillede af få udvalgte større og/eller relevante fonde Mærsk fonden Mærsk fonden er kendt for at støtte forskning, kultur, bygningsværker og meget andet. Af stor relevans for Fredensborg
Læs mereHVORNÅR ER DER GRUNDLAG FOR COLLECTIVE IMPACT?
HVORNÅR ER DER GRUNDLAG FOR COLLECTIVE IMPACT? Collective Impact indsats, der skal øge den sociale mobilitet i Østerbyen, Esbjerg Ulla Visbech, Chef for Pædagogik og Undervisning, Esbjerg Kommune Kathrine
Læs mereSAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder
SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE? Forskelle, fordele og fremgangsmåder Kursus v. EnviNa v. Marie Baad Holdt, NGO Academy Program Hvad er samskabelse? Forskellige former for samarbejder Hvorfor samarbejde og
Læs mereForandringsteori for Frivilligcentre
Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereSine Egede Projektchef for sociale formål
Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte
Læs mereKommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål
Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.
Læs mereEvaluering af Hjem Til Alle alliancen Summary. Bikubenfonden December 2018
Evaluering af Hjem Til Alle alliancen Summary Bikubenfonden December 2018 Evaluering af Hjem Til Alle Bikubenfonden har som ét af sine to overordnede strategiske fokusområder; Unge på kanten. Med afsæt
Læs mereUdvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse
Kundens navn Tilbuddets titel. Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse Den DAG. MÅNED, ÅR Aktionslæring: Lokaludvikling og samskabelse Aktionslæring betyder,
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereByerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!
Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereSamskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017
Samskabelse hvad er op og ned? Og hvordan gør vi i praksis? Hjerteforeningen 6. maj 2017 Om Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter om frivilligheden
Læs mere2. Det vi skaber sammen
2. Det vi skaber sammen Inddragelse af borgere, frivillige og civilsamfund i udviklingen og løsningen af de kommunale velfærdsopgaver har vundet mere og mere indpas på både nationalt og internationalt
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereForebyggende indsatser mod æresrelaterede vold/konflikter
Lokalt eller nationalt? Hvorfor? Hvem? Hvordan? Fordele og ulemper? Erfaringer fra Danmark Hvad kendetegner æresrelaterede konflikter? Komplicerede og indviklede Berører hele familien Kan udvikle sig voldsomt,
Læs mereKL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)
KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereKapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?
Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde? Hvorfor kapacitetsopbygning? Udfordring Boligsociale indsatser er tidsbegrænsede og ret små i forhold til udfordringerne og i sammenligning med
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereFrivillighed anno 2018
Frivillighed anno 2018 CFSA Landsdækkende videnscenter og brobygger CFSA er landsdækkende videns- og udviklingscenter om frivilligheden på velfærdsområdet. Centret er neutralt og bygger sin viden på praksisnær
Læs mereUdkast #3.0 til CISUs strategi
1. CISUs strategi har flere formål: Udkast #3.0 til CISUs strategi 2018-21 Denne strategi bygger bro fra CISUs vedtægter, vision og mission til arbejdet i CISUs bestyrelse og sekretariat og dermed til
Læs mereSamskabelse og partnerskaber
Samskabelse og partnerskaber Hjerteforeningen 8. april 2016 Hans Stavnsager Seniorkonsulent Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og udviklingscenter for det frivillige
Læs mereSagen: 2000 unge mangler et hjem
v Sagen: 2000 unge mangler et hjem I Danmark var der i 2009 1123 hjemløse mellem 18 og 29 år. I 2017 var tallet 2292 svarende til en stigning på 104 % Halvdelen af unge hjemløse har mindst ét misbrug af
Læs mereSamskabelses-workshop
Samskabelses-workshop Samskabelse hvad taler vi om? Gammel velfærdsforståelse Ny velfærdsforståelse M: info@frivillighed.dk W: frivillighed.dk T: 66 14 60 61 Civilsamfundet og det offentlige DEN FRIVILLIGE
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereSamskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing
Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 20. Februar, 2018 Tid til nytænkning Offentlige sektor er fanget
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereNår borgerne bliver deltagere
Når borgerne bliver deltagere - at tænke involvering og ressourcemobilisering ind i lokaludvikling Erfaringer med ABCD-metoden Kristiansand 8/5-2017 Mia Butler, antropolog og leder af Boligsocial Helhedsplan
Læs mereStrategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet
Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereHvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?
Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu
Læs merePartnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet. Erfaringer fra 15M-puljen,
Partnerskaber mellem det offentlige og civilsamfundet Erfaringer fra 15M-puljen, 2013-2016 Program 15M-puljen Erfaringer om partnerskaber Arbejdsredskaber til understøttelse af partnerskaber Diskussion
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger
FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereRoskilde 360 det hele ældre menneske
Roskilde 360 det hele ældre menneske Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på byrådets 2 innovationsspørgsmål: 1) Hvordan kan Roskilde Kommune, som organisation i samarbejde med lokalsamfundets øvrige
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereTeknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde
Teknik & Miljø 2017 Viborg Kommunes internationale arbejde v/international Projektleder, Henrik Holmskov, Viborg Kommune Baggrund: Viborg en aktiv international kommune siden 1990 erne Væsentligste elementer:
Læs mere2017 STRATEGISK RAMME
2017 STRATEGISK RAMME FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med
Læs mereSamskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum
Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mereVelkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet
Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet 1 Baggrund og ambitioner At sætte ny dagsorden i forhold til At udvikle mere livskraftige og kompetente organisationer gennem bedre ledelse At skabe mere
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereforbedringer Udvikle områdets profil/identitet Forbedret omdømme Omdanne boliger til ejerboliger Helhedsorienteret familieindsats
Rådgivende politisk udvalg ( 17.4) Økonomiudvalget og Socialudvalgsformanden Politiske repræsentanter fra AKB, DFB og VIBO Programstyregruppe Direktion i HTK Direktører i KAB, DOMEA og VIBO Programsekretariat
Læs mereLav miljøbelastning Høj livskvalitet Levende lokalsamfund Begyndende paradigme ski:e
Input = Output Økosamfund som bæredyg@ge frem@dslaboratorier Miljøstrategisk Årsmøde, Aalborg Universitet, 23.- 24. november 2015 Lav miljøbelastning Høj livskvalitet Levende lokalsamfund Begyndende paradigme
Læs mereEva Sørensen Roskilde Universitet
Eva Sørensen Roskilde Universitet Den danske samfundsmodel er udfordret indefra og udefra En ny model for samfundsstyring er på vej, der tager afsæt i, at dem offentlige sektor og samfundets mange aktører
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs mereNy Nordisk Skole-institution.
Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi
Læs mereNew Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund
New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne
Læs mereInvitation til konference om kirkens sociale ansvar
Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereHvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.
Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed
Læs mereBrobygning mellem forskning og praksis
Brobygning mellem forskning og praksis - en kommunal tilgang Bente Graversen, Aalborg Kommune Forskning og udvikling i sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsloven Regionen skal sikre udviklings- og forskningsarbejde,
Læs mereStrategi og handleplan for Hjernesagen
Strategi og handleplan for Hjernesagen 2018-2021 Baggrund Strategien beskriver, hvad vi skal arbejde med, og hvordan vi skal gøre det inden for de kommende år. Strategien hjælper os med at prioritere,
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFORDI ALLE VINDER NÅR INGEN TABER
FORDI ALLE VINDER NÅR INGEN TABER Vi tror på samfundet og i det private initiativ. Vi ved at støtte den svageste er at styrke den stærkeste Alle tæller, og vi har ikke råd at tabe nogen Vi tror på vores
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereHvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?
Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mere14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen
14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis
Læs mereA: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereKommunal sundhedsfremme i nærmiljøet
Kommunal sundhedsfremme i nærmiljøet Roskilde Universitet - Center for Sundhedsfremmeforskning Charlotte Bech Lau Marts 2011 cblau@ruc.dk Kommunal sundhedsfremme - Hvordan nås de udsatte borgere? Hvem
Læs mereAlkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm
Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm
Læs mereDIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel
DIEH strategi 2016-18 Danmarks førende alliance inden for etisk handel DIEH strategi 2016-18 Denne strategi gælder indtil 2018, hvor DIEH kan fejre sit 10 års jubilæum. DIEHs kerneopgave og værdi Visionen
Læs mereSession C: Borgeren som samarbejdspartner
Session C: Borgeren som samarbejdspartner Først vil vi aktivere Jer! 2 Program Intro - Rammesætning: Hvad er samskabelse - Kort intro til Fremfærd Fremfærd særlige behov - Fremfærd Særlige Behov 5 projekter
Læs mereOpen Space workshop, Årsmøde 2011
Open Space workshop, Årsmøde 2011 Gruppe nr. 1 Spørgsmål 1 Hvor skal vi hen? Stærk faglig profil Blande os i debatten Ikke os og dem, men vi Øget egen kraft Deltag i lokalområdet Den gode historie Spørgsmål
Læs mereFormål med Sund By Netværket
Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereVandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon
Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian
Læs mereSamskabt Politikudvikling
Samskabt Politikudvikling Jacob Torfing 1. September, 2016 Den danske kommunalreform Kommunalreformen i 2007 ændrede det kommunale landkort: Antallet af kommuner blev reduceret fra 275 til 98 De 14 gamle
Læs mereNew Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation
New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs merePartnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune
Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg
Læs mereLedelse af samskabelse og samarbejde på tværs
Ledelse af samskabelse og samarbejde på tværs Manon de Jongh, 2018 Hvem er Manon? Chefkonsulent, managing partner UKON Dr. afhandling i psykologi (NL): Hvordan påvirker gruppedynamikker resultatet af komplekse
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereEvaluering i en kompleks humanitær kontekst
Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver, Dansk Flygtningehjælp Page 1 Dansk Evalueringsselskabs Årskonference 2016 Evaluering i en kompleks humanitær kontekst Mikkel Nedergaard, Evalueringsrådgiver Page
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereVærdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker. Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17.
Værdiskabelse i civilsamfundet Paradokser og pejlermærker Frivillighedens Vidensdøgn Center for frivilligt socialt arbejde Odense 17. januar 2019 Oplæggets pointer Hvad værdi civilsamfundet skaber, afhænger
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereDanske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING. ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark
Danske landskaber mellem fortid og fremtid OPSAMLING ved Niels Elers Koch Chefredaktør og leder af Trap Danmark Per Thor Andersen: De store samfundsforandringer og politiske forandringer afspejler sig
Læs mereSamskabt Politik i Kommunerne
Samskabt Politik i Kommunerne Jacob Torfing Strategikonference, Trondheim, 7. marts, 2017 Fokus på politisk lederskab God grund til at fokusere på kommunalpolitikernes politiske lederskab Kommunerne står
Læs mereUdvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget
Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereStyrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed
Styrket sammenhæng i borgerforløb Demokrati og medborgerskab Mere for mindre Frivillighed Mental sundhed Strategisk kompetenceudvikling Åben dialog Recovery Indsats i lokale miljøer Opkvalificering til
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereSTRATEGI FOR VÆRESTEDER Alle skal have et håb
STRATEGI FOR VÆRESTEDER 2017-2021 Alle skal have et håb Hovedvejen til 2021 målet Blå Kors Danmark har formuleret en række fælles mål for det, vi ønsker at nå inden 2021. Strategi for væresteder i Blå
Læs mere