Forslag. Lovforslag nr. L 149 Folketinget Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) til

Transkript

1 Lovforslag nr. L 149 Folketinget Fremsat den 25. februar 2015 af uddannelses- og forskningsministeren (Sofie Carsten Nielsen) Forslag til Lov om ændring af SU-loven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (Statens uddannelsesstøtte til supplering i forbindelse med adgangskurset til ingeniøruddannelserne, hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille oplysningerne i kontroløjemed m.v.) 1 I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 521 af 26. maj 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, udgår»eller magisterkonferensgrad«. 2. I 1, stk. 4, ændres»eller magisterkonferensgrad samt«til:»og«. 3. I overskriften til afsnit I udgår»eller magisterkonferensgrad«. 4. Efter 5 indsættes i kapitel 2:» 5 a. Begynder uddannelsen efter den 20. i måneden, vil uddannelsen i støttemæssig henseende begynde den efterfølgende måned.«5. I 11, stk. 1, indsættes efter»støttemåned«:», jf. dog 25, stk. 5« , stk. 1, nr. 3 og 4, affattes således:»3) Gymnasial supplering i form af korte, intensive forløb som a) gymnasiale suppleringskurser (GSK), eller b) enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen. 4) Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF).«7. I 18, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:»1) ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der gives til at dække leveomkostninger under uddannelse, der gives uddannelsesstøtte til inden for klippekortet,«. Nr. 1-6 bliver herefter nr I 24, stk. 3, nr. 6, ændres»slutlån eller«til:»slutlån,«. 9. I 24, stk. 3, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:»7) ikke kan få stipendium til en ny ungdomsuddannelse, jf. regler fastsat i medfør af 13, stk. 2, nr. 2, litra a, eller«. Nr. 7 bliver herefter nr , stk. 1-4, ophæves, og i stedet indsættes:»uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med hjemmeboendesats, jf. 8, stk. 3, til 1) uddannelsessøgende, der er hjemmeboende, jf. regler fastsat i medfør af 8, stk. 5, nr. 1, og 2) uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med hjemmeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af 8, stk. 5, nr. 2. Stk. 2. Uddannelsesstøtte gives med et grundstipendium med udeboendesats, jf. 8, stk. 2, til uddannelsessøgende på 18 og 19 år, der får uddannelsesstøtte uden for klippekortet og har ret til uddannelsesstøtte med udeboendesats, jf. regler fastsat i medfør af 8, stk. 5, nr. 2. Stk. 3. Grundstipendium efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, gives indtil udgangen af den måned, hvor den uddannelsessøgende fylder 20 år. Stk. 4. Til grundstipendiet, jf. stk. 1 og 2, gives et tillæg, der udgør højst: 1) kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med hjemmeboendesats. 2) kr. (2015-niveau) for uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats. Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 15/ CE000238

2 2 Stk. 5. Tillæg efter stk. 4 og supplerende stipendium efter 11 gives, hvis forældrenes samlede indkomst i det andet kalenderår forud for støtteåret ikke overstiger kr., jf. dog stk. 6 og 7. Tillægget og det supplerende stipendium efter 11 nedsættes ved et højere indkomstgrundlag og bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på kr. eller derover. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med udeboendesats efter stk. 2, gives tillægget og det supplerende stipendium efter 11 dog kun, hvis den samlede indkomst ikke overstiger kr. Tillægget og det supplerende stipendium efter 11 bortfalder helt ved et indkomstgrundlag på kr. eller derover. Beløbsgrænserne er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i Stk. 6. Har den uddannelsessøgende, der får grundstipendium efter stk. 1, nr. 1, folkeregisteradresse hos den ene af sine forældre og dennes ægtefælle eller registrerede partner, anvendes den samlede indkomst for disse ved beregningen af tillæggets størrelse efter stk. 5. Stk. 7. Indkomstgrundlaget nedsættes med kr. for hvert af forældrenes børn under 18 år. Er indkomstgrundlaget beregnet efter stk. 6, nedsættes indkomstgrundlaget med kr. for hvert af den ene forælders børn under 18 år og hvert af dennes ægtefælles eller registrerede partners børn under 18 år. Beløbene er angivet i det niveau, der anvendes ved tildeling af tillæg til grundstipendiet i Stk. 8. Uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg efter stk. 4.«Stk. 5-8 bliver herefter stk , stk. 7, der bliver stk. 11, affattes således:»stk. 11. Tillæg til grundstipendiet og supplerende stipendium efter 11, der beregnes efter stk. 5 og 6, beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene forældres og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. De uddannelsessøgende skal ved ansøgning om uddannelsesstøtte oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har dansk adresse.«12. I 39, stk. 1, 1. pkt., ændres»samlever«til:»ægtefælle eller samlever, den uddannelsessøgendes børn«. 13. I 39, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter»i forbindelse med«:»afgørelse af, hvorvidt en uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som familiemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. 2 b, stk. 1, nr. 2, og regler fastsat i medfør af 2 b, stk. 2, og i forbindelse med«. 14. I 39 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, jf. stk. 1, 2. pkt., kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i overensstemmelse med 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler fastsat i henhold til 2 b, stk. 2.«Stk bliver herefter stk I 42, stk. 1, 3. pkt., ændres» 39, stk. 1-4, jf. stk. 10,«til:» 39, stk. 1, 2, 4 og 5, jf. stk. 11,«. 16. I 46 e, stk. 5, ændres» 33, 35 og 36«til:» 33, 35, 36 og 38«. 17. I 46 f, stk. 4, indsættes efter»i medfør heraf«:»og forrentes og opkræves efter 38 og regler fastsat i medfør heraf«. 2 I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 17 a, stk. 1, udgår», en ingeniørhøjskoles«. 2. I 22, stk. 1, indsættes som nr. 8:»8) Adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne og til lignende tekniske uddannelser.«3. I 34, stk. 1, ændres»erhvervsakademiuddannelser«til:»erhvervsakademier for videregående uddannelser«. 3 I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 1. juni 2014, foretages følgende ændring: 1. I 4, stk. 1, nr. 1, udgår»og magisterkonferensgrad samt sidefagssupplering«. 4 I lov nr. 899 af 4. juli 2013 om ændring af SU-loven, lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Ændring af reglerne om støttetid, begrænsninger i adgangen til Statens Uddannelsesstøtte til ungdomsuddannelser, nye støttesatser for hjemmeboende, ændret satsregulering i perioden , øget støtte til befordringsgodtgørelse m.v.) foretages følgende ændringer: 1. 1, nr. 21, ophæves. Nr bliver herefter nr I 4, stk. 5, ændres»21-30 og 38«til:»21-29 og 37«. 5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog stk. 2. Stk. 2. 1, nr. 5, 10 og 11, træder i kraft den 1. juli 2015, og har virkning for hjemmeboende, der er påbegyndt eller påbegynder ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere.

3 3 Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets indhold 2.1 Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne og hjemmel til udbud af adgangskurser Gældende ret Den foreslåede ordning 2.2. Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU Gældende ret Den foreslåede ordning 2.3. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannelse Gældende ret Den foreslåede ordning 2.4. Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet Gældende ret Den foreslåede ordning 2.5. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån Gældende ret Den foreslåede ordning 2.6. Hjemmel til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille i kontroløjemed Gældende ret Den foreslåede ordning 2.7. Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen begynder den 20. i måneden Gældende ret Den foreslåede ordning 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Indledning Med lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev der foretaget en række ændringer i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) som opfølgning på aftalen af 18. april 2013 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. Det har efterfølgende vist sig behov for at foretage justeringer i de ændringer, der blev foretaget i forbindelse med aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse. På den baggrund foreslås det at udvide mulighederne for at modtage statens uddannelsesstøtte (SU) til supplering af en gymnasial uddannelse til ikke blot at omfatte gymnasial supplering, som er tilrettelagt som korte, intensive forløb og udbudt i henhold til bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), men også supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne. Samtidig benyttes lejligheden til at skabe hjemmel til udbud af adgangskursus til ingeniøruddannelsen og til lignende tekniske uddannelser. Som opfølgning på de ændringer af SU-loven, der skete med lov nr. 899 af 4. juli 2013, foreslås endvidere følgende justeringer af SU-loven: Ændringer af SU-lovens regler om beregning af forældreindkomstafhængig SU, sådan at det sikres, at der fra den 1. juli 2015 sker tildeling af supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning på baggrund af den uddannelsessøgendes forældres indkomst. Fastsættelse af indkomstgrundlaget for tillæg til grundstipendium efter forholdene den 1. i den måned, som tillægget tildeles for. Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til en ungdomsuddannelse, fordi de allerede har modtaget SU til fem påbegyndte ungdomsuddannelse, og der ikke er givet uddannelsespålæg.

4 4 Lovforslaget indeholder endvidere en række yderligere ændringer af SU-loven af teknisk og administrativ karakter. Det drejer sig om: Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet. Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån. Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og sammenstille oplysningerne med oplysninger om tildeling af SU til uddannelsesøgende, der får SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende efter EU-retten. Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i måneden. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Gymnasial supplering som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelserne og hjemmel til udbud af adgangskurser Gældende ret Det følger af SU-lovens 13, stk. 1, nr. 3 og 4, at der gives SU til gymnasial supplering (GSK) og til supplering af en gymnasial uddannelse i form af fagpakke hf (hf+), fagpakke hhx og gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF). De gældende regler om SU til GSK trådte i kraft den 1. juli 2014, jf. lov nr. 898 af 4. juli 2013 og lov nr. 899 af 4. juli 2013 og har baggrund i aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse fra Udmøntningen af aftalen medførte blandt andet, at muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister, der i forvejen har en gymnasial uddannelse, blev afskaffet. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter SU-lovens 13, stk. 2, nr. 1, fastsætte nærmere regler om SU til supplering, herunder om hvilken gymnasial supplering, der berettiger til SU. Uddannelses- og forskningsministeren har fastsat, at studerende, der har behov for at supplere deres gymnasiale uddannelse med et bestemt fag eller niveau, alene har mulighed for at få SU til supplering i form af GSK, hvis faget eller fagene er udbudt efter bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), og kurset er tilrettelagt som et kort, intensivt forløb. Dette er fastsat på baggrund af og i overensstemmelse med bemærkningerne til lov nr. 899 af 4. juli 2013, jf. Folketingstidende , A, L 225 som fremsat, side 9, hvoraf det fremgår, at gymnasial supplering fremover skal være udbudt efter GS-bekendtgørelsen og tilrettelagt som et kort intensivt forløb for at berettige til SU. I 23 i bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014 om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), defineres et kort intensivt forløb som et forløb, der består af mindst 3 ugers undervisning og omfatter mindst 16 ugentlige timers uddannelsestid (klokketimer). Der gives efter SU-bekendtgørelsens 23 en måneds SU pr. fag eller niveau i undervisningsperioden; det vil sige inden for samme eksamenstermin. Hvis uddannelsestiden, jf. uddannelsesbekendtgørelserne for de pågældende uddannelser, er på mere end 100 timer for et fag eller et niveau, gives der en ekstra måneds SU inden for samme eksamenstermin. Det er endvidere en betingelse for at få SU til et GSK-forløb, at forløbet er tilrettelagt, sådan at den uddannelsessøgende kan gennemføre uddannelsen inden for de måneder, hvori der gives SU, eksklusive eksamensperioden. Efter bekendtgørelse nr. 236 af marts 2012 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne kan adgangskursus til ingeniøruddannelserne udbydes af uddannelsesinstitutioner, der af Uddannelses- og Forskningsministeriet er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser. Kurserne udbydes som heltidsuddannelse af 1-1½ års varighed til studerende, der ikke har en adgangsgivende eksamen, og som ønsker at blive optaget på en ingeniøruddannelse. Institutionerne kan dog efter bekendtgørelsens 3, stk. 2, tilbyde enkeltfag fra adgangskurset til personer med en adgangsgivende eksamen på betingelse af, at de pågældende er betinget optaget på ingeniøruddannelserne. Efter ændringen af reglerne om SU til GSK, sådan at der alene gives SU til korte intensive forløb, er disse suppleringsforløb ikke SU-berettigende, idet de ikke udbydes efter GS-bekendtgørelsen. I henhold til 2 i bekendtgørelse nr. 236 af 9. marts 2012 er det kun uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelser der er berettigede til at udbyde adgangskursus, hvilket medfører, at det er professionshøjskoler og universiteter, som kan udbyde adgangskurset. Professionshøjskoler og universiteter har dog også i samarbejde med udbyderne af maskinmesteruddannelsen udbudt dele af adgangskurset til ingeniøruddannelserne til de ansøgere, som ønskede optagelse på maskinmesteruddannelsen. Således udbyder Danmarks Teknisk Universitet i samarbejde med Maskinmesterskolen København, Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aahus Maskinmesterskole, Professionshøjskolen VIA University College i samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole, Aalborg Universitet i samarbejde med Martec - Frederikshavns Maritime uddannelsescenter og Syddansk Universitet i samarbejde med Svendborg International Maritime Academy adgangskursus til maskinmesteruddannelsen Den foreslåede ordning Det foreslås at ændre SU-loven, sådan at gymnasial supplering i form af korte intensive forløb som enkeltfag fra adgangskurset til ingeniøruddannelsen fremover berettiger til SU. Det er hensigten at fastsætte regler i en bekendtgørelse, hvorefter disse suppleringsforløb alene er SU-berettigende, hvis de er udbudt efter regler fastsat i medfør af den ovennævnte hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til at fastsætte regler om supplering i form af adgangskurser til ingeniøruddannelsen, og hvis de er udbudt som korte, intensive forløb som defineret i SU-bekendtgørelsens 23. Det foreslås endvidere, at det ikke længere skal fremgå af SU-loven, at der kan gives SU til fagpakke hf (hf+), der aldrig har været udbudt og ikke påtænkes udbudt, eller fagpakke hhx, der ikke længere udbydes. Fagpakkerne er således

5 5 ikke længere relevante som SU-berettigende uddannelser. Gymnasiale indslusningsforløb for indvandrere (GIF) udbydes stadig, og henvisningen hertil foreslås derfor ikke ophævet. Endelig forslås de at tydeliggøre uddannelses- og forskningsministerens hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser til at fastsætte regler i en bekendtgørelse om supplering i form af adgangskurser til ingeniøruddannelsen, og skabe hjemmel til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler i en bekendtgørelse om, at der efter loven kan udbydes adgangskurser til andre tekniske uddannelser end ingeniøruddannelsen. Bemyndigelsen vil især være relevant i forhold til maskinmesteruddannelsen, hvor professionshøjskoler og universiteter kan udbyde adgangskursus til de ansøgere, som skal påbegynde maskinmesteruddannelsen. Ligeledes vil Danmarks Teknisk Universitet i forbindelse med sin udlægning af diplomingeniøruddannelsen i arktisk teknologi i Grønland fortsat kunne tilbyde adgangskursus til uddannelsen i Grønland. Forslaget udvider ikke gruppen af uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde adgangskurser. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 6, og 2, nr Justering af reglerne om forældreindkomstafhængig SU Gældende ret SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse, jf. SU-lovens kapitel 4, og inden for klippekortet til videregående uddannelse og privat uddannelse, jf. SU-lovens kapitel 5. Det følger af SU-lovens 8, stk. 1, at stipendium gives med enten hjemmeboendesats på kr. (2015-niveau) eller udeboendesats på kr. (2015-niveau). Satsen for udeboende gives til uddannelsessøgende, der er udeboende, og som er indskrevet på og gennemgår uddannelse inden for klippekortet. Satsen for udeboende gives endvidere til uddannelsessøgende, der er udeboende, fyldt 20 år og er indskrevet på og gennemgår uddannelsen uden for klippekortet. De årige uddannelsessøgende, der får SU uden for klippekortet, gives som udgangspunkt SU med hjemmeboendesats, men de kan få SU med udeboendesatsen, hvis de er udeboende, og opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens 20 stk. 1. Det følger af SU-lovens 8, stk. 2, at årige uddannelsessøgende, der får SU til en ungdomsuddannelse (uden for klippekortet), har ret til et grundstipendium på kr. (2015-niveau), med eventuelt tillæg på op til kr. (2015-niveau). Tillæggets størrelse svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter SU-lovens 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter SU-lovens 11 og grundstipendiet og er afhængig af forældrenes indkomst, jf. nærmere nedenfor. Efter 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 4. juli 2013, gælder der en overgangsordning, hvor satsen for grundstipendiet for hjemmeboende på ungdomsuddannelserne sænkes til 916 kr. pr. måned (2015-niveau), og satsen for hjemmeboende på de videregående uddannelser og hjemmeboende over 20 år i ungdomsuddannelser sænkes fra den 1. juli 2014 til 30. juni 2015 til kr. pr. måned (2015-niveau). Overgangsordningen gælder for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. For uddannelsessøgende, der er påbegyndt en igangværende uddannelse før den 1. juli 2014, gælder de satser, der følger af den nugældende SU-lov. Det er fastsat i 8, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen, at uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende, hvis de i folkeregistret står tilmeldt den ene eller begge forældres adresse, eller hvis den uddannelsessøgende uanset folkeregisteradressen jævnligt bor hos forældrene eller den ene af dem. Uddannelsessøgende, der bor på kostskole, skolehjem el.lign. anses som udeboende, uanset hvilken adresse de står tilmeldt i folkeregistret. Det er den uddannelsessøgendes bopælsstatus den 1. i måneden, der er afgørende for, om den uddannelsessøgende betragtes som ude- eller hjemmeboende i den pågældende måned. I SU-bekendtgørelsen er der fastsat regler om, at udeboende årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser kun gives SU med udeboendesats, hvis de opfylder de særlige betingelser, der fremgår af SU-bekendtgørelsens 20, stk. 1, herunder f.eks. at den normale transportvej er 20 km eller derover mellem uddannelsesinstitutionen og forældrenes bopæl. Uddannelsesinstitutionen træffer den endelige administrative afgørelse om, hvorvidt årige uddannelsessøgende opfylder betingelserne for at få stipendium med udeboendesats. I forbindelse med ansøgning om SU angiver den uddannelsessøgende selv, om vedkommende er udeboende eller hjemmeboende, og stipendium tildeles på den baggrund med satsen for ude- eller hjemmeboende. De årige uddannelsessøgende skal aflevere en selvstændig ansøgning for at få vurderet, om de opfylder en af de særlige betingelser, der er opstillet i SU-bekendtgørelsens 20, stk. 1. Styrelsen har hjemmel til uden samtykke til brug for kontrol af, om den uddannelsessøgende er udeboende, at indhente oplysninger fra CPR om den uddannelsessøgendes og forældrenes registrering af bopæl i CPR og samkøre og sammenstille oplysningerne med styrelsens oplysninger om tildeling af SU. For uddannelsessøgende, der får SU som grundstipendium, beregnes tillægget til grundstipendiet på baggrund af forældrenes indkomst. Med forældre menes den uddannelsessøgendes biologiske forældre eller adoptivforældre. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst, eventuel positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. Det er som udgangspunkt indkomsten i det andet kalenderår forud for støtteåret, der anvendes ved beregningen af tillægget til grundstipendiet. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes indkomstgrundlaget for forældrenes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret. Den uddannelsessøgende får det fulde tillæg til grundstipendiet, hvis forældreindkomsten ikke overstiger kr. Tillægget nedsættes ved højere indkomst og bortfalder helt ved en forældreindkomst på kr. For uddannelsessøgende, der får grundstipendium med satsen for udeboende bortalder tillægget dog allerede ved en forældreindkomst på

6 6 kr. For hvert af forældrenes børn under 18 år, foretages et fradrag på kr. Indkomstgrænser er angivet med den sats, der gælder for tildeling af SU i Det følger af SU-lovens 7, stk. 6, at uddannelser, hvor der betales for undervisning, kan godkendes som støtteberettigende alene for så vidt angår støtte til leveomkostninger eller både for så vidt angår støtte til leveomkostninger og betaling for undervisning i form af supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning. Det er styrelsen, som i forbindelse med godkendelsen af en uddannelse som SU-berettigende godkender, om uddannelsen også kan berettige til det supplerende stipendium. Efter SU-lovens 11, stk. 1, udgør det supplerende stipendium højst 85 pct. af den faktiske betaling for undervisningen beregnet på årsbasis, dog højst kr. (2015-niveau) pr. støttemåned. Idet det følger af SU-lovens 25, at tillægget til grundstipendiet svarer til forskellen mellem maksimalt stipendium efter 8, stk. 1, samt eventuelt supplerende stipendium efter 11 og grundstipendiet, tildeles det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning også afhængigt af forældrenes indkomst. Ved lov nr. 899 af 4. juli 2013 blev SU-lovens 25 ændret med ikrafttræden den 1. juli I den forbindelse udgår reglerne om, at det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældrenes indkomst Den foreslåede ordning Med lovforslagets 1, nr. 10, foreslås det, at ændre SUlovens 25, sådan at satserne for SU til hjemmeboende uddannelsessøgende harmoniseres. Herefter gælder samme regler uanset om den uddannelsessøgende får SU inden for eller udenfor klippekortet. Betingelserne for, hvornår den uddannelsessøgende betragtes som henholdsvis hjemmeboende eller udeboende, ændres ikke. Dette gælder også betingelsen om, at årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der er udeboende, får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de ikke opfylder de betingelser, der følger af SU-bekendtgørelsens 20, stk. 1. Det foreslås, at SU med hjemmeboendesats fra den 1. juli 2015 består af et grundstipendium på 916 kr. (2015-niveau), der i størrelse svarer til satsen for børne- og ungeydelsen til årige. Hertil kommer et tillæg til grundstipendiet på op til kr. (2015-niveau), der afhænger af forældrenes indkomst. Dette svarer til de satser, der efter 4, stk. 7 og 8, i lov nr. 899 af 4. juli 2013 gælder fra den 1. juli 2014 til den 1. juli Forslaget ændrer ikke satserne for grundstipendium og tillæg til grundstipendiet for uddannelsessøgende på år, der opfylder betingelserne i SU-bekendtgørelsens 20, stk. 1, og derfor har ret til grundstipendium med udeboende sats. For uddannelsessøgende, der bor hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner foreslås det, at ægtefællens eller den registrerede partners indkomst medregnes i indkomstgrundlaget ved beregning af tillægget til grundstipendiet. Det er afgørende, at den uddannelsessøgende har bopæl hos den pågældende forælder. Støtte til udeboende årige uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser er også efter reformen af SU-systemet og rammer for studiegennemførelse fra 2013 forældreindkomstafhængig. Da reglerne for tildeling af SU til disse udeboende uddannelsessøgende ikke ændres med SU-reformen, vil principperne for, hvilken indkomst der lægges til grund for beregning af tillæg for disse udeboende uddannelsessøgende, ikke blive ændret. Det vil sige, at en forælders eventuelle nye ægtefælle eller registrerede partner ikke vil indgå i indkomstgrundlaget for de udeboende. For uddannelsessøgende, der får tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats, forhøjes indkomstgrænsen for, hvornår der kan opnås det fulde tillæg til grundstipendiet med hjemmeboendesats fra kr. til kr. Samtidig ændres indkomstgrænsen for aftrapningen af tillægget til grundstipendiet fra tidligere kr. til kr., sådan at tillægget til grundstipendiet aftrappes i indkomstintervallet kr. For de årige uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser, der får tillæg til grundstipendiet med udeboendesats ændres indkomstgrænserne ikke, og tillægget gives fortsat, hvis den samlede indkomst ikke overstiger kr., og bortfalder ved kr. Har forældrene børn under 18 år, nedsættes indkomstgrundlaget med kr. for hvert af forældrenes børn. Med forslaget medregnes den ene forælders ægtefælle eller registreredes partners børn, hvis den uddannelsessøgende får tillægget til grundstipendiet beregnet på baggrund af den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners indkomst. De ovennævnte beløbsgrænser er med den sats, der anvendes i forbindelse med tildeling af SU i støtteåret Det foreslås tillige, at uddannelsessøgende, der har børn under 18 år, får det fulde tillæg til grundstipendiet uanset forældrenes eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partners indkomst. Dette svarer til gældende ret. Det var med lov nr. 899 af 4. juli 2013 ikke hensigten at ændre retsstillingen, hvorefter det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældrenes indkomst. Det foreslås derfor, at det supplerende stipendium til dækning af betaling for undervisning også fremover udbetales afhængig af forældrenes indkomst. Som en ændring i forhold til den ændring af SU-lovens 25, der fremgår af lov nr. 899 af 4. juli 2013, fremhæves det tre steder i SU-lovens 25, stk. 5, at det supplerende stipendium efter SU-lovens 11 til dækning af betaling for undervisning udbetales afhængig af forældrenes indkomst. Det foreslås med lovforslaget 1. nr. 11, at tillæg til grundstipendiet til uddannelsessøgende, der bor hos begge forældre eller hos den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner, beregnes på grundlag af forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners samlede indkomstgrundlag, hvis forældrene eller den ene forælder og dennes ægtefælle eller registrerede partner har samme folkeregisteradresse den 1. i den måned, som tillægget tildeles for.

7 7 Slutteligt forslås det, at de uddannelsessøgende ved ansøgning om uddannelsesstøtte alene pålægges at oplyse forældrenes eller den ene forælders og dennes ægtefælles eller registrerede partners navn og adresse, hvis disse ikke har dansk adresse. Dette skyldes, at styrelsen automatisk indhenter oplysningerne om forældre og eventuelle nye ægtefæller eller registrerede partnere i cpr-registeret med hjemmel i SU-lovens 39, stk. 1 og 2. Ved afgørelse om tildeling af tillægget til grundstipendiet anvendes indkomstgrundlaget for forældrenes indkomst det andet kalenderår forud for støtteåret; for uddannelsesstøtte i 2015 vil det sige indkomsten i Ændringerne af SU-lovens 25 forslås alene at gælde for uddannelsessøgende, der er påbegyndt en ny uddannelse den 1. juli 2014 eller senere. For uddannelsessøgende, der er påbegyndt den igangværende uddannelse før den 1. juli 2014, gælder de satser, der følger af SU-loven som affattet før den 4. juli Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 5, 10 og Højeste fribeløb til uddannelsessøgende, der ikke kan få SU til den sjette påbegyndte ungdomsuddannelse Gældende ret Det følger af SU-lovens 13, stk. 2, nr. 2, litra a, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan gives SU til en ny ungdomsuddannelse, når den uddannelsessøgende har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med uddannelsesstøtte. Begynder den uddannelsessøgende på den sjette ungdomsuddannelse, gives der ikke SU til uddannelsen, med mindre der er tale om en ungdomsuddannelse med uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Regler om SU til højst fem ungdomsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 2015, jf. bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014 om ændring af SU-bekendtgørelsen. Der blev i forbindelse med lovgivningen som opfølgning på aftalen om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse ikke fastsat bestemmelser om, hvilket fribeløb, der skal gælde i måneder, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en ungdomsuddannelse, men ikke har ret til SU som følge af reglerne om SU til højst fem ungdomsuddannelser. Idet årsfribeløbet, der er grænsen for, hvor meget den uddannelsessøgende må tjene i løbet af støtteåret, er sammensat af de 12 månedlige fribeløb er det nødvendigt at fastsætte et fribeløb i de måneder af støtteåret, hvor den uddannelsessøgende er indskrevet ved en støtteberettigende ungdomsuddannelsen, men ikke har ret til SU, fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU Den foreslåede ordning Det foreslås, at det højeste fribeløb skal gælde i de måneder af et støtteår, hvor den uddannelsessøgende ikke har ret til SU til en ny ungdomsuddannelse, fordi den uddannelsessøgende allerede har påbegyndt fem ungdomsuddannelser med SU. Det højeste fribeløb udgør kr. (2015-niveau). Fribeløbet gælder i forvejen for uddannelsessøgende, der er indskrevet ved en SU-berettigende uddannelse, men er afskåret fra at få SU, f.eks. fordi de ikke opfylder aldersbetingelsen for at få SU, eller har opbrugt støttetiden i en videregående uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 8 og Opdatering af reglerne om anden offentlig støtte, der fratrækkes i klippekortet Gældende ret SU gives uden for klippekortet til ungdomsuddannelse og inden for klippekortet til videregående uddannelse og til privat uddannelse. Det følger af SU-loven, at der inden for klippekortet gives SU med højst 70 klip (rammen), hvor 1 klip består af 1 måneds stipendium, samt eventuelt studielån, supplerende stipendier og supplerende lån. Den uddannelsessøgende har således som udgangspunkt 6 års SU, svarende til 70 klip, til rådighed til videregående uddannelse. Til den enkelte videregående uddannelse gives der dog alene et antal klip (støttetiden), der som udgangspunkt svarer til uddannelsens normerede studietid. Efter SU-lovens 2, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for at få SU, at den uddannelsessøgende ikke samtidig modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne. Det kommer an på en konkret vurdering, om der er tale om anden offentlig støtte, der udelukker SU. Det er dog reguleret i SU-lovens 18, at visse typer offentlig støtte, der alle gives til dækning af leveomkostningerne under uddannelse, ikke alene udelukker SU, men også trækkes fra i klippekortet. Måneder, hvor den studerende har modtaget disse typer af anden offentlig støtte, fratrækkes derfor i opgørelsen af, hvor mange måneder den pågældende har ret til SU til videregående uddannelse eller privat uddannelse inden for klippekortet på 70 klip, og til den enkelte uddannelse, hvorunder den uddannelsessøgende har fået anden offentlig støtte. Efter 18, stk. 1, er der tale om følgende ydelser: Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov. Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand. Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev indsat i SU-lovens 18, stk. 1, i 2003, jf. lov nr. 418 af 10. juni Aktiveringsydelsen blev ophævet ved lov nr. 482 af 12. juni 2009, idet der i stedet for aktiveringsydelse blev udbetalt dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik blev ved lov nr. 513 af 30. juni 1993 indsat i SUloven som en ydelse, der trækker fra i klippekortet. Med

8 8 virkning fra den 1. juli 2003 blev lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik ophævet, jf. 133, stk. 1 og 6, i lov nr. 419 af 10. juni 2003 om en aktiv beskæftigelsesindsats, og uddannelsesgodtgørelsen blev erstattet med aktiveringsydelsen, der som ovenfor nævnt i 2009 blev erstattet af arbejdsløshedsdagpenge efter 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Orlovsydelse til uddannelse efter lov om orlov blev oprindelig indsat i SU-loven i 1993, jf. lov nr. 513 af 30. juni 1993, dog med en anden ordlyd. Lov om orlov, der gav mulighed for orlov til uddannelse med en orlovsydelse, blev ophævet den 1. januar 2001, jf. 21, stk. 1 og 2, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsordninger. Revalideringsydelse efter lov om aktiv socialpolitik blev indsat i SU-lovens 18, stk. 1, i 1997, jf. lov nr. 980 af 17. september Revalideringsydelse ydes fortsat efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik i form af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. Fast revalideringsydelse efter lov om social bistand blev i 1989 indsat i SU-loven som en offentlig ydelse, der trækker fra i klippekortet, jf. lov nr. 858 af 17. december Lov om social bistand blev ophævet den 1. juli 1998, jf. 42, stk. 5, i lov nr. 980 af 17. december 1997, hvorved ydelsen blev afskaffet. Uddannelsesydelse efter lov om arbejdstilbud til ledige, hvis den uddannelsessøgende begyndte på uddannelsen efter den 13. december 1988, blev ved lov nr. 823 af 21. december 1988 med en anden ordlyd indsat i SU-loven som en offentlig ydelse, der trækker fra i klippekortet. Lov om arbejdsmarkedstilbud til ledige blev ophævet den 1. januar 1994, jf. 65, stk. 2, i lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og bekendtgørelse nr af 17. november I den forbindelse blev uddannelsesydelsen erstattet med uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, Uddannelsesgodtgørelsen blev som ovenfor nævnt først erstattet af aktiveringsydelsen og siden af arbejdsløshedsdagpenge efter 38, stk. 1, i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Af de ydelser, der nævnes i SU-lovens 18, stk. 1, er det således alene revalideringsydelsen, der fortsat ydes til uddannelsessøgende, der følger uddannelsen inden for klippekortet. Derimod indeholder 18 ikke en bestemmelse om, at ydelser, der er givet til personer, der under tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder ordinær uddannelse, modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. 38, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, trækkes fra i klippekortet Den foreslåede ordning Selv om langt de fleste ydelser, der nævnes i SU-lovens 18, stk. 1, ikke længere eksisterer, er de fortsat relevante i forhold til beregningen af, hvor meget SU en uddannelsessøgende har tilbage i klippekortet. En uddannelsessøgende, der i 1999 fik uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik til videregående uddannelse, skal således have fratrukket månederne med uddannelsesgodtgørelse i klippekortet på 70 klip, hvis den pågældende i 2015 påbegynder en ny uddannelse. Det er udgangspunktet for reglerne om SU inden for klippekortet, at måneder med anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostningerne under SU-berettigende videregående uddannelser, fratrækkes i klippekortet. Det foreslås derfor at tilføje i SU-lovens 18, at måneder, hvori der er givet ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats trækkes fra i klippekortet i det omfang ydelserne gives til uddannelse, der berettiger til SU inden for klippekortet; det vil sige til videregående uddannelse eller til privat uddannelse. Bestemmelsen gælder for ydelser, der er givet efter lovens ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr Hjemmel til opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån Gældende ret Udlandsstipendium gives efter SU-lovens 46 a som tilskud til betaling af studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet, hvis den uddannelsessøgende har ret til SU til et studieophold som led i en dansk videregående uddannelse eller til en hel videregående uddannelse på kandidatniveau i udlandet. Udlandsstipendiet tildeles foreløbigt, jf. SU-lovens 46 f, når den uddannelsesøgende opfylder betingelserne herfor. Den endelige tildeling af udlandsstipendiet sker først, når den uddannelsessøgende ved kvittering el.lign. har dokumenteret, at studieafgiften til studieopholdet eller uddannelsen på kandidatniveau er betalt til den udenlandske uddannelsesinstitution og ikke efterfølgende tilbagebetalt til, f.eks. som følge af afbrud af uddannelsen. For uddannelser på kandidatniveau og studieophold, der har længere varighed end ét år, er den endelige tildeling af udlandsstipendium for det andet år af uddannelsesperioden yderligere betinget af den uddannelsessøgendes studiemæssige fremdrift i udlandet. Udlandsstipendium, der er udbetalt for andet år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidatniveau, betragtes således som en foreløbig udbetaling, indtil første år af studieopholdet eller uddannelsen på kandidatniveau er bestået. Udlandsstipendium, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SUlovens 47 f, stk. 4, kræves tilbagebetalt på samme vilkår som anden uddannelsesstøtte, der ikke kan tildeles endeligt, jf. SU-lovens 31 og regler fastsat i medfør heraf. Det betyder blandt andet, at udlandsstipendiet skal betales tilbage senest den 1. i den måned, der følger 2 måneder efter, at tilbagebetalingskravet er rejst. Statens Administration kan dog bestemme en afdragsordning over en periode på højst 3 år. Det til enhver tid skyldige beløb, herunder misligholdt gæld, forrentes med en årlig rente, der svarer til den, der følger af renteloven. Renten tilskrives månedligt.

9 9 Efter SU-lovens 46 e kan uddannelsessøgende, der har ret til udlandsstipendium, optage et lån til hel eller delvis dækning af den del af den faktiske studieafgift, der ikke dækkes af udlandsstipendiet. Udlandsstudielånet kan optages med samlet højst kr. (2015-niveau). Det fremgår af SU-lovens 46 e, stk. 4, at udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales efter 33, 35 og 36 og regler fastsat i medfør heraf. Udlandsstudielånet forrentes og tilbagebetales således på samme vilkår som SU-lån og slutlån efter SU-lovens afsnit I. Det betyder, at udlandsstudielånet forrentes med virkning fra den første i måneden efter udbetalingstidspunktet. I uddannelsesperioden forrentes gælden med 4,0 pct. årligt. Efter uddannelsesperioden forrentes gælden med en årlig rente svarende til den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et procenttillæg eller et procentfradrag, der fastsættes på finansloven for det pågældende finansår. Procenttillægget må ikke overstige 1. Tilbagebetaling af studielån og for meget modtaget SU administreres på bagrund af en aftale af Statens Administration. Idet tilbagebetaling af udlandsstudielån og for meget modtaget udlandsstudielån følger de almindelge regler henholdsvis om tilbagebetaling af studielån, jf. 33, 35 og 36, og om tilbagebetaling af for meget modtaget SU, jf. 31, finder reglerne i SU-lovens 41, 43 a og 46 om administration og klageadgang tilsvarende anvendelse for Statens Administrations opgaver i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af udlandsstudielån. Efter SU-lovens 38 kan finansministeren fastsætte gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af statsog studielån og for meget SU, der er tildelt efter SU-lovens afsnit I, men ikke til udlandsstudielån og for meget udbetalt udlandsstipendium. Gebyrerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 974 af 26. juli 2013 om gebyrer for ekspedition af Statens Administrations finansforvaltningsopgaver. Gebyrerne vedrører opkrævning, udsendelse af rykker eller opsigelse samt gebyr for fornyet udsendelse af dokumenter Den foreslåede ordning Det foreslås, at finansministerens hjemmel i SU-loven til at fastsætte regler om gebyrer i forbindelse med opkrævning og tilbagebetaling af stats- og studielån og for meget SU fremover også gælder for opkrævning af gebyr i forbindelse med tilbagebetaling af udlandsstudielån efter 46 e og tilbagebetaling af for meget modtaget udlandsstipendium, jf. 46 f. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr. 16 og Hjemmel til elektronisk at indhente oplysninger fra indkomstregisteret og til at samkøre og sammenstille disse i kontroløjemed Gældende ret Det følger af SU-lovens 39, stk. 1, 1. pkt., at styrelsen kan indhente oplysninger fra blandt andre SKAT om den uddannelsessøgende og dennes samlever og den uddannelsessøgendes forælders eller den ene forældres ægtefælle eller registrerede partner, når det er nødvendigt for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Det følger endvidere af 39, stk. 1, 2. pkt., at styrelsen har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Terminaladgangen, det vil sige adgangen til manuelle opslag i indkomstregisteret, omfatter blandt andet oplysninger, der er nødvendige for tildeling, beregning og tilbagebetaling af uddannelsesstøtte, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Styrelsen har endvidere hjemmel til at kunne indhente oplysninger om indkomst og optjeningsperioder i elektronisk form i forbindelse med beregning af egenindkomsten i uddannelsesperioden efter SUlovens 22 a og regler fastsat i medfør heraf. Det forudsættes ved samkøring af oplysninger i kontroløjemed, at myndighederne har et klart og utvetydigt retsgrundlag, og at myndighederne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Borgere, som berøres af en kontrolordning, skal i almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden Den foreslåede ordning Det foreslås, at der skabes hjemmel til at indhente indkomstoplysninger om den uddannelsessøgendes forældre, ægtefælle eller børn, hvis oplysningerne er nødvendige for at afgøre, om den uddannelsessøgende kan tildeles SU som familiemedlem til en EU- eller EØS-statsborger, der er arbejdstager, vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark. Med EU-Domstolens dom af 21. februar 2013 i sag C-46/12, L. N., følger det, at en uddannelsessøgende, der har status som vandrende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, har ret til SU på lige fod med danske statsborgere, uanset at den uddannelsessøgende er kommet til Danmark med det hovedformål at følge uddannelse her i landet. Som opfølgning på dommen har styrelsen tilpasset praksis, sådan at der gives SU til en EU- eller EØS-statsborger, når den uddannelsessøgende efter EU-retten har status som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i øvrigt opfylder betingelserne for at få SU. Styrelsen for Videregående Uddannelser har samtidig skærpet kontrollen med, om den uddannelsessøgende fortsat er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, sådan at udbetaling af SU standses, hvis den uddannelsessøgende ikke længere opfylder betingelserne. På denne baggrund foreslås det, at styrelsens adgang til at indhente oplysninger fra indkomstregisteret i elektronisk form, jf. lov om et indkomstregister, udvides til også at omfatte oplysninger om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, som indberettet fra en dansk arbejdsgiver, med henblik på at afgøre, hvorvidt den

10 10 uddannelsessøgende efter EU-retten har ret til SU som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende eller som familiemedlem til en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. SU-lovens 2 b, stk. 1, nr. 2 og 4, og regler fastsat i medfør af 2 b, stk. 2. Det foreslås endvidere, at oplysninger, som styrelsen har indhentet fra indkomstregisteret om den uddannelsessøgendes indkomst eller dennes familiemedlems indkomst, kan samkøres og sammenstilles med styrelsens oplysninger om tildeling af støtte med det formål at konstatere, om støtten er tildelt i overensstemmelse med 2 b, stk. 1, nr. 1. og regler fastsat i henhold til 2 b, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr Lovfæstelse af reglen om, at der gives SU fra den efterfølgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i måneden Gældende ret Det følger af SU-bekendtgørelsens 45, stk. 1, 1. pkt., at den første månedlige SU-rate tidligst udbetales fra begyndelsen af den måned, hvor den uddannelsessøgende har ret til SU, herunder begynder på uddannelsen. SU udbetales dog først med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, jf. SU-bekendtgørelsens 45, stk. 1, 2. pkt Den foreslåede ordning Den oprindelige hjemmel til reglen om, at SU først udbetales med virkning fra begyndelsen af den følgende måned, hvis uddannelsen begynder efter den 20. i en måned, var 39, stk. 3, nr. 4, i lov nr. 448 af 14. juni 1995 om statens uddannelsesstøtte. Herefter kunne undervisningsministeren fastsætte regler om udbetaling af uddannelsesstøtte. Ved lov nr af 27. december 2008 om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven) (Forhøjelse af fribeløb, forsørgertillæg og handicaptillæg, ophør af dobbeltklipordningen, obligatorisk digital ansøgning, fleksibel låneordning m.v.) blev alle bemyndigelsesbestemmelser i SU-lovens 39 omformuleret og overført til det nye kapitel 10 a om ansøgning om og udbetaling af uddannelsesstøtte m.v. En generel bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling af uddannelsesstøtte blev imidlertid ikke videreført, men erstattet af specifikke bemyndigelsesbestemmelser vedrørende udbetaling af henholdsvis stipendium studielån og slutlån. Disse bemyndigelser omfatter ikke umiddelbart hjemmel til den gældende 45, stk. 1, 2. pkt., i SU-bekendtgørelsen. Det fremgik dog af bemærkningerne, jf. Folketingstidende , tillæg A side 2241, at det var hensigten at fastsætte regler, der svarede til reglerne i kapitel 13 i den dagældende SU-bekendtgørelse, hvor regler svarende til den gældende 45, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen stod. For at imødegå tvivl om retsgrundlaget for, at der først udbetales SU for den følgende måned, hvis uddannelsen begynder senere end den 20. i måneden, foreslås det, at spørgsmålet fremover reguleres ved lov. Det foreslås, at der i SU-lovens kapitel 2 om uddannelser, der giver ret til uddannelsesstøtte, indsættes en bestemmelse om, at en uddannelse i støttemæssig henseende først begynder den følgende måned, hvis uddannelsen begynder senere end den 20. i måneden. Det betyder, at hvis en uddannelse eksempelvis begynder den 25. august, betragtes august ikke som en støtteberettigende måned, og den uddannelsessøgende har dermed ret til det højeste fribeløb i august. Er der tale om en uddannelse, der gives SU til inden for klippekortet, medregnes august heller ikke som en støtteberettigende måned i forhold til hvor mange klip, der indgår i støttetiden. I forhold til styrelsens praksis vedrørende SU-bekendtgørelsens 45, stk. 1, er der således alene tale om en lovfæstelse af gældende ret. Der henvises til bemærkningerne til 1, nr Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 10. december 2014 til den 15. januar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Bestyrelsesforeningen for Social- og Sundhedsskolerne, C3, Center for Ligebehandling af Handicappede, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Konservative Studerende, Danmarks Liberale Studerende, Danmarks Medie og Journalisthøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Handel og Service (DHS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Forbundet af Offentlige Ansatte (FOA), Frit Forum Socialdemokratiske Studerende, Funktionærer-