Projekt Udvikling med Udsigt

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 29. august 2013 Titel: Projekt Udvikling med Udsigt Sagsbehandler: Maja Roesen Projektkoordinator Projekt Udvikling med Udsigt Halsnæs kommune har været partner i Projekt Udvikling med udsigt som er gennemført som et udviklingsprojekt støttet af Region Hovedstaden og EU s Socialfond (repræsenteret ved Erhvervs- og Byggestyrelsen) Det samlede budget var på 42 mio. kr. - og projektet blev gennemført i perioden fra 1. juni 2009 til 1. august De sidste elever afslutter deres uddannelse i Erhvervsskolen Nordsjælland var overordnet projektansvarlig og de andre partner kommuner var; Helsingør Kommune, Gribskov Kommune og Frederikssund Kommune. Herudover har en række uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og virksomheder indgået som netværksdeltagere. Projektets formål har været at udvikle og implementere en ny opkvalificeringsindsats med henblik på at løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordligste områder. Projektet blev igangsat for at sætte ind over for et uddannelsesefterslæb, der karakteriserer området. Opkvalificeringsmodellen er søgt realiseret gennem tre hovedindsatser: (1) Etablering af lokale uddannelsessteder i de fire kommuner; (2) Forankring i et bredt partnerskab med deltagelse af offentlige og private virksomheder, arbejdsmarkedets parter, job- og vejledningscentre samt uddannelsesinstitutioner og; (3) Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation. Der er udarbejdet en midtvejsevaluering af og en afsluttende evaluering af eksterne evaluator. Midtvejsevalueringerne for henholdsvis skolen i Hundested og Frederiksværk er udarbejdet af Elisabeth Kampmann i Juni Den afsluttende evaluering er gennemført af ekstern evaluatorer, konsulenterne Kirstine Ipsen og Bodil Lomholdt Husted, som også begge har udarbejdet spørgerammer og foretaget bearbejdningen af samtlige data. Afrapporteringen er sket i ugerne 13-14,

2 Nedestående sætter fokus på Halsnæs kommune, og vil være uddrag af midtvejsevalueringer, og afslutningsevalueringen. I forbindelse med en genopretningsplan blev Erhvervsskolens Projekt- og Udviklingsafdeling nedlagt, hvori projekt Udvikling med udsigt var forankret. Baggrunden for denne nedlukning knyttede sig til store udfordringer med over de senere år at styre og rapportere på projekter. I forbindelse med genopretningsplanen foretages en større personalereduktion ikke mindst turbulens i overgangsperioden som sammen med projektets manglende fokus på organisatorisk forankring, leder til at data og viden i tilknytning til projektet, er mistet. (Afsluttende evaluering s 61-62) Etablering af lokale uddannelsesinstitutioner. Et af Succeskriterierne for dette indsatsområde er: At der indenfor projektperioden (tre år) etableres et lokalt uddannelsessted i hver af de fire kommuner, hvor der kan udbydes mindst to forskellige indgange til de tekniske erhvervsuddannelser, herunder at der mindst ét sted etableres mulighed for uddannelse indenfor teknisk turismeservice. I Halsnæs kommune blev der etableret to lokale uddannelsesinstitutioner, Kokkeskolen, med fysisk placering, hvor grundforløbet mad til mennesker blev udbudt i Hundested og Metalskolen Produktion og udvikling i Frederiksværk. Kokkeskolen i Hundested er blevet lukket i Januar 2015, som følge af lave elevtal og dermed urentable uddannelsesenheder. Metalskolen i Frederiksværk drives stadigvæk. Evalueringen sætter fokus på at det er vigtigt at have en bevidsthed om, at lokale erhvervsuddannelser skal have forankring i det lokale erhvervslivet og eksistere på baggrund af et solidt partnerskab. Midtvejsevalueringen belyser at den lokale forankring i forhold til metalskolen, ser ud til at være væsentlig for en stor gruppe af eleverne, da det gør det nemmere at komme på skolen. Men det er ikke betydningsfuldt for alle. En elev påpeger, at uddannelsen ligger i et område med mange smedevirksomheder, hvilket gør det nemevalueringen er udarbejdet på grundlag af kvalitative fokusgruppeinterviews med repræsentanter for centrale aktører i projektet. Det drejer sig om undervisere, uddannelseskonsulenter, medarbejdere i jobcentre og UU-centre, styregrupperepræsentanter samt ledelsen ved Erhvervsskolen Nordsjælland. Herudover indgår telefoninterviews med udvalgte ressourcepersoner, faglige organisationer og virksomhedsrepræsentanter, samt kvantitative registreringer og opgørelsermere at søge praktikpladser. En af lærerne fortæller, at der jo er tradition for, at der er mange smede i Frederiksværk-området, så det ligger lige for, at de unge skal være smede her. Og når der så kommer en uddannelse i området, er det helt oplagt at gå i gang. Der har været meget fokus i den lokale presse på, at skolen startede op, så alle er klar over, at skolen findes. Disse forhold 2

3 taler for, at den lokale forankring skubber på, at nogle kommer i gang med en uddannelse. Selve fagene smed og industritekniker appellerer i meget høj grad til de unge, der går på uddannelsen og er med til at fastholde dem. Det skyldes formentlig både en gennemtænkt rekruttering til uddannelsen og traditionen i lokalområdet for at være smed, hvor mange kender til faget fra familie og venner. Flere har endvidere tidligere arbejdet på Stålvalseværket som ufaglærte. Smedeuddannelsen lever op til målgruppens behov. Eleverne har mange problemer i forhold til at være stabile og passe deres uddannelse. Desuden har de fleste dårlige skolekundskaber og en række forskellige sociale problemer. Flere af eleverne har ADHD. Kokkeskolen i Hundested er blevet lukket på grund af manglende elevoptag. Midtvejsevalueringen satte fokus på hvilke faktorer der fungerede i forhold til skolen og hvilke faktorer der ikke fungerede. Der har været begyndervanskeligheder i skolens opstartsfase såsom forvirring omkring lokaler i Hillerød, manglende lærerkræfter i bestemte fag etc., men det fremgår tydeligt af interviewene, at der er en oplevelse af, at der er blevet taget hånd om disse problemer undervejs. Både lærere og elever gav i evalueringen udtryk for, at der er en åbenhed omkring at diskutere problemer, der opstår, og at der konstant arbejdes på at løse problemerne og forbedre uddannelsen og miljøet. En vigtig grund til, at eleverne har en højre fastholdelsesgrad end tidligere, er de engagerede lærere, der skaber et miljø for eleverne, hvor de kan trives. Lærerne fremhæves af alle de interviewede elever som gode undervisere, som nogen, de har tillid til, og som de kan gå til med deres problemer. Undervisningen opleves som relevant og varieret. Eleverne bruger lærerne til at få hjælp til deres individuelle problemer, og lærerne tager også fat om og løser de problemer, der opstår på holdet. Den lokale forankring af skolen er god for nogle få af de interviewede elever for de fleste kunne uddannelsen dog lige så godt ligge i Hillerød. Ifølge lærerne kan den lokale forankring endda være en ulempe, da der kan være nogen af eleverne, der har uheldige erfaringer (Midtvejsevaluering, side 10) Resultater i forhold til etableringen af lokale uddannelsesinstitutioner. Blandt informanterne 1 er der bred enighed om, at det væsentligste resultat af etableringen af de lokale uddannelsessteder er, at en gruppe unge, som ikke plejer at 1 Evalueringen er udarbejdet på grundlag af kvalitative fokusgruppeinterviews med repræsentanter for centrale aktører i projektet. Det drejer sig om undervisere, uddannelseskonsulenter, medarbejdere i jobcentre og UU-centre, styregrupperepræsentanter samt ledelsen ved Erhvervsskolen Nordsjælland. Herudover indgår telefoninterviews med udvalgte ressourcepersoner, faglige organisationer og virksomhedsrepræsentanter, samt kvantitative registreringer og opgørelser 3

4 opnå uddannelse, fik det. Der bliver her talt om en gruppeuddannelsesuvante unge. Informanterne fremhæver den særlige indsats, der er blevet ydet af såvel undervisere som af medarbejdere i det kommunale støttesystem repræsenteret ved både job- og UU-center medarbejdere. Uden ildsjæle og stor fleksibilitet var gruppen af uddannelsesuvante ikke kommet igennem uddannelsesforløbene. Dermed bliver det også pointeret, at de lokale uddannelsessteder ikke kan siges at have været en fiasko, selvom der i dag ikke er det antal lokale uddannelsessteder tilbage, som var målsætningen. Informanter beretter, at det for de uddannelsesuvante unge, som endte med at stå med et uddannelsesbevis i hånden, var en personlig sejr af overordentlig stor betydning. En sejr, som har påvirket de unges selvfølelse og givet ny tillid til dem selv. Ligeledes har det medført, at de unge fik etableret venskaber og sociale relationer, som de ikke havde oplevet tidligere. Samlet set medførte gennemførelsen af en uddannelse således en positiv ændring såvel fagligt som personligt og socialt. (Afsluttende evaluering s 33) Lokale uddannelsessteder har sat uddannelse på dagsordenen Arbejdet med at etablere lokale uddannelsessteder og visitere elever til uddannelserne har for alvor sat uddannelse på dagsordenen i partner kommunerne, herunder Halsnæs. Evaluator konkludere at denne uddannelsesdagsorden handler om flere ting, fx: Uddannelse i yderområder, med et fokus og perspektiv fra både erhvervsskoler og kommuner i et yderområde. Erhvervsuddannelser som et alternativ til fx gymnasiale uddannelser, dvs. en bredere forståelse af uddannelsesmuligheder. Uddannelse som nyt dialog- og praksisområde for jobcentermedarbejdere og alternativ til fx aktivering eller andre beskæftigelsesrettede tiltag i samspillet med de unge selv, medarbejdere på UU-centre m.fl. Uddannelse som igangsætter for øget fokus på overgange og sammenhænge i ungeindsatsen. Uddannelse rettet mod specifikke målgrupper og åbning af en dialog om, hvordan målgrupperne skal mødes, og hvilke kompetencer det fx fordrer i undervisergruppen. Betydningen af, at man ikke overlades til sig selv som underviser eller satellitskole, men er koblet op på en større skoles fagmiljøer og pædagogiske ressourcer. 4

5 Forankring i et bredt partnerskab: Et succeskriterium i projektet, er at partnerskabet sikrer visitation af elever og godkendelse af lærepladser til de lokalt udbudte, tekniske erhvervsuddannelser. I succeskriteriet er der ikke angivet specifikke tal på antallet af visiterede elever, ej heller på antallet af godkendte lærepladser. Men i et bilag14 til projektansøgningen anføres, at der fra partnerne og de øvrige netværksdeltagere er givet tilsagn om følgende: Visitation af ca elever til projektet. Aftale om ca. 400 lærepladser i offentlige og private virksomheder. I milepælene er der under dette område angivet et slutmål med: Ultimo august 2012 er der godkendt i alt 150 lærepladser. Projektorganisationen har ført tal på disse to forhold. Af det til evaluator fremsendte excel-ark med projektets kvantitative opgørelser over uddannelsesdeltagere og deres individuelle uddannelsesforløb kan følgende tal herom identificeres: Der har været visiteret i alt 886 elever, som har påbegyndt et grundforløb i relation til projektet. Der er indgået uddannelsesaftaler sv.t. 348 elever og specifikt oprettet og godkendt 150 lærepladser. Med tanke på nedlukningen af de fleste uddannelsessteder allerede før projektet er afsluttet og udfordringer knyttet til selve målgruppen, vurderes succesraten betragtelig. Tallene angiver, at det er lykkes at etablere et samarbejde omkring visitering af elever og godkendelse af praktikpladser. Udvikling af uddannelser baseret på brugerdreven innovation. Elever der har gennemført uddannelsen Et af delmålene for projekt UMU var at få 600 elever i gennem uddannelserne med afgangsbevis. Der har ved projektets afslutning været 289 gennemførte grundforløb hvoraf de 117 er på de uddannelser som er lokaliseret i Halsnæs kommune, Kokkeskolen i Hundested og Metaluddannelsen I Frederiksværk. 98 af eleverne, der gennemførte uddannelsen, var fra Halsnæs kommune( Disse tal er fra erhversskolens database) På baggrund af at der kun er to uddannelsessteder der stadigvæk er i drift, er det ikke muligt at opfylde delmålet om at der efter afslutningen gennemføres 250 erhversuddannelser. Halsnæs kommune har dækket lønudgifterne til de elever hvor elevpladsen har været offentlig og har været lokaliseret i kommunen. Der var 51 elever der har været på denne ordning, ud af de 51 har 20 har gennemført et afsluttende uddannelsesforløb, og 11 er stadigvæk i gang. 5

6 Vigtige elementer i organisering af uddannelserne: Løbende optag: Midtvejs og den afsluttende evaluering sætter fokus på at et af de elementer som de interviewede elever påpeger som afgørende i forhold til at starte på et uddannelsesforløb er det løbende optag. Flere af eleverne ville få kolde fødder, hvis de skulle vente på at komme i gang og undlade at starte. Flere af eleverne fortæller, at hvis de havde skullet vente på at komme ind, ville de være kommet i tvivl og måske slet ikke startet på uddannelsen: Det afgørende (for at gennemføre uddannelsen) var, at jeg kom så hurtigt ind. Jeg fik muligheden at vide et par uger før, holdet startede op. Hvis ikke jeg kunne have startet så hurtigt sammen med mine to kammerater, så tror jeg, jeg havde prøvet noget andet. Det afgørende var den hurtige optagelse. Så går man ikke og venter og tænker, skal jeg eller skal jeg ikke. (Midtvejsevalueringen Frederiksværk) Det har ikke for lærerne været den samme positive tilgang til det løbende optag da, det har været frustrerende at man skulle begynde forfra på undervisningen hver gang der kom nye elever. Modtagelse af eleverne I midtvejsevalueringen bliver der sat fokus på betydningen af hvordan nye elever modtages. De mener, at det er afgørende for at komme godt i gang med en uddannelse at eleven bliver mødt på en god måde i starten af forløbet. Den ene lærer siger Hvis det er elever, der har gået her i 14 dage, så får vi fat i dem. Læreren mener, det er afgørende, at nye elever når at lære de andre elever og lærerne at kende og finder ud af, at det er et godt sted med et rart klima. Det gælder om at fastholde eleven de første par uger. Hvis en ny elev først er væk et par dage, og kontakten mistes, kan det være svært at fastholde eleven. Læreren siger: at der er andre kammerater om dem, at de bliver indlemmet i fællesskabet, det er alfa og omega. Det er noget, lærerne har arbejdet rigtig meget med, og de er blevet bedre til det. De gør meget ud af at sørge for, at nye elever bliver vist rundt af andre elever, at de tager dem med ned og viser dem, hvor de må ryge etc. Den anden lærer fortæller, at han lægger vægt på almindelig høflighed ved modtagelsen: Jeg kender deres navn, når de kommer. Jeg står uden for, når de kommer klokken 9. Jeg siger hvornår på dagen jeg har tid at snakke med dem. (midtvejsevaluering, Hundested s. 5) 6

7 Et andet aspekt som har fungeret godt i forhold undervisningen er den praktiske tilgang og arbejdet i værkstedet ved maskinerne har været betydningsfuld i forhold til at fastholde de unge i uddannelse. Uddannelse af mentorer: På rengøringsområdet i Halsnæs kommune, hvor man aftog en stor del elever, prioriterede man at uddanne 5-6 mentorer til at tage sig af disse, fordi de krævede mere, og fordi man ikke ville lægge opgaven ud til de almindelige ansatte. Det er her en vurdering, at denne prioritering var rigtig, idet mange af eleverne krævede en håndholdt indsats. Her kan man berette om succeshistorier om elever, der aldrig tidligere havde haft gode skoleoplevelser, men som med den rette støtte og hjælp gennemførte uddannelse, fordi de opdagede egne ressourcer og så mening i at kunne forsørge sig selv og blive en del af samfundet, der var en væsentlig del af virksomhedens meningsfortælling til de unge. (Side afsluttende evaluering) 7