Notat. 18.marts Social og Arbejdsmarked. Notat om ansøgninger om støtte til skolementorordningen.

Transkript

1 Notat Forvaltning: Social og Arbejdsmarked Dato: J.nr.: Br.nr.: 18.marts 2011 Udfærdiget af: NCW Vedrørende: Notat om ansøgninger om støtte til skolementorordningen. Notatet sendes/sendt til: LBR Notat om ansøgninger om støtte til skolementorordningen. Skolementorordningen er siden 2. halvdel af 2007 i forskelligt omfang med støtte fra LBR blevet igangsat som forsøg på uddannelsesinstitutioner i Randers. Det har fra starten været et krav fra LBR, at de aktiviteter, som fik støtte, skulle ligge ud over de respektive skoler ordinære bevillinger. Det var desuden hensigten, at forsøgsaktiviteterne i videst mulig omfang skulle inspirere skolerne til at arbejde videre med erfaringerne og efterfølgende inkorporere ordningen i skolens hverdag, hvor det ellers var muligt. Der er fremsendt 4 ansøgninger til LBR om støtte til skolementorordningen med et samlet beløb på kr.. Ansøgningerne kommer fra Randers Produktionshøjskole afdelingerne i Randers og Virring ( kr.), Randers Social og Sundhedsskole ( kr.), TRADIUM ( kr.) og VIA University College pædagoguddannelsen i Randers ( kr.). Det anføres i alle 4 ansøgninger, at der i det fremsendte materiale er tale om ekstraordinære aktiviteter, som i udgangspunktet ikke får støtte fra anden side. Det bør dog i den forbindelse anføres, at Undervisningsministeriet yder ekstraordinær støtte til andre typer mentorer i erhvervsskolesystemet (TRADIUM og Social og Sundhedsskolen), men ikke på samme måde vedrørende Produktionshøjskolen og Pædagogseminariet. Det skal også anføres, at unge hos de 4 ansøgere er meget forskellige unge, selv om målgruppen for aktiviteterne er sårbare unge på samtlige 4 skoler. Der er således forskel på, hvor de respektive unge står i deres livsforløb. De unge på Produktionshøjskolen står i princippet uden for det ordinære ungdomsuddannelsessystem. De dækker en bred vifte af unge, som gennem skolens aktiviteter netop skal bringes videre mod kompetencegivende uddannelsestiltag. De unge på Social og Sundhedsskolen og på TRADIUM er inde på de respektive skoler og på sin vis inde i det ordinære uddannelsessystem, idet de er i gang med mindst et grundforløb, men de er i fare for at falde ud. Risikogruppens unge på Pædagogseminariet er i gang med en mellemlang videregående uddannelse.

2 - 2 - Der fremlægges nedenfor et resumé af de fremsendte ansøgninger. Det skal i den sammenhæng anføres, at de respektive skoler først har indsendt afrapporteringer bilagt fornyet ansøgning. Skolerne er efterfølgende blevet anmodet om at fremsende en justeret ansøgning efter nedenstående skabelon. 1. Pædagoguddannelsen i Randers. Ansøgt beløb: kr. Ordningen har været under løbende udvikling siden 2. halvdel af Frem til 2010 har der været tale om 2 forskellige indsatser: dels en individuelt orienteret indsats (afklare, vejlede, rådgive og støtte den enkelte studerende) og dels en gruppeorienteret indsats over for unge med uhensigtsmæssige studievaner, unge med svage forudsætninger fagligt og socialt. Ordningen modvirker det frafald, der kan følge af såvel faglige som sociale grunde, og tager især hånd om den risikogruppe af unge, som undervejs vil tage eller tager orlov. Skolens optag var i 2010 på 106 studerende, og det samlede antal studerende var 320. Skolementorordningen vil i 2011 tage hånd dels om nye studerende i risikogruppen og dels om en gruppe studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Man vil desuden iværksætte et nyt initiativ med individuelle samtaler med unge studerende med svag selvopfattelse, særlig stærk eksamensangst og ringe tillid til egne evner. I 2010 var 25 unge tilknyttet ordningen med individuelle samtaler og 20 studerende har deltaget i særlige studiegrupper incl. en gruppe på 10 studerende med anden etnisk herkomst end dansk. Af gruppen på 25 studerende har 6 afsluttet uddannelsen, 18 er fortsat undervejs og én studerende er ophørt under henvisning til forværring af sygdom. Skolen vurderer selv, at den særlige risikogruppe består af studerende samt ca. 10 studerende i gruppen på studerende, som af den ene eller anden grund søger om orlov. 2. Randers Social og Sundhedsskole. Ansøgt beløb: kr. Ordningen har været under fortsat udvikling siden 2. halvdel af 2007, og den har været rettet dels mod gruppen af unge og dels mod en gruppe af mere voksne studerende. Ordningen har ifølge skolen haft afgørende betydning for etablering af en professionel tilgængelig skolementorordning, hvorigennem skolen har kunnet tilbyde øjeblikkelig og uafhængig hjælp til især sårbare unge med psyko/sociale problemstillinger. Skolen mener selv at have oplevet øget tilgang af den gruppe på baggrund af dels ændrede forhold på arbejdsmarkedet og dels 95%-kravet. Skolen har via ordningen taget imod en meget bred vifte af unge her især piger som mere eller mindre sikkert har foretaget et uddannelsesvalg. I den forbindelse har skolen haft fokus på og udviklet særlige tiltag i relation sårbare unge. Skolementorordningen har foruden støtte fra LBR - også været gennemført med støtte fra Norddjurs, Syddjurs og Favrskov kommuner.

3 - 3 - Skolen finder det vigtigt stadig at kunne tage hånd om de to sårbare målgrupper af unge og voksne. Den voksne gruppe er efter skolens mening under forandring med mange elever, der har eftervirkninger af arbejdsløshed og sygdom. Denne gruppe vil fortsat have stor gavn af skolementorordningen. Ungegruppens problemer er ifølge skolen lidt mere kompliceret, da det ofte er en blanding af personlige (identitetsmæssige), psykiske og adfærdsmæssige problemer, der står i vejen for at gennemføre en uddannelse. Den fremtidige indsats skal fokusere på gruppen af unge elever, som har så svære psykiske problemer, at de ikke kan få udbytte af skolens undervisning, mentorordning og psykologordning. Denne indsats forventes i øvrigt understøttet af et særligt projekt i samarbejde med kommunerne og regionen, hvor skolens mentorer sammen med leverandørerne (UU og jobcentrene) og professionelle behandlere vil etablere et tilbud til denne gruppe. Det er tanken, at udbygge skolementorordningen, således at der kan ydes en forebyggende indsats i klassen både over for den enkelte elev og over for klassen. Det konkrete mål for den fortsatte mentorordning i 2011 er at etablere en forebyggende indsats i klasserummet for socialt udsatte elever, således at mentor ud over den individuelle samtale med eleven også kan støtte den enkelte elev i at være til stede i undervisningen og samtidig støtte underviseren i at få hele klassen til at fungere. Social og Sundhedsskolen søger i princippet om støtte til ½ stilling, idet det resterende beløb forventes finansieret ad anden vej. Skolen har på linie med tidligere fremlagt en grundig evalueringsrapport, hvor især det særlige arbejde med gruppen af elever med psykiske problemer er blevet dokumenteret. Risikogruppen i 2010 vurderes at have været ca % af skolens elevgruppe. Skolen har i 2010 haft ca. 600 årselever, hvilket svarer til ca cpr.numre på årsbasis. Skolementorordningen på skolen i Randers har haft kontakt med 69 elever i efteråret 2010 og et tilsvarende antal i foråret 2010, samlet set ca. 140 elever på årsbasis. Nogle af uddannelserne er mere udsatte end andre det største behov er på grundforløbet og på social- og sundhedsuddannelsens trin 1. Af gruppen på 69 elever fra efterår 2010 kan oplyses, at 48 enten har gennemført uddannelsen eller er i gang hermed. Det er skolens vurdering, at halvdelen af de 48 elever ikke ville have gennemført, hvis ikke skolen havde haft skolementorordningen. Af de 21 elever, som har forladt uddannelsen, har 5 påbegyndt en anden uddannelse, 3 er flyttet til en anden social og sundhedsskole, 3 har enten job eller er på vej hertil, mens 4 har forladt skolen på grund af sygdom. De resterende 6 elever er væk uden forklaring. 3. TRADIUM Ansøgt beløb: kr. Skolementorordningen på TRADIUM blev planlagt i efteråret 2009 med start 1. januar Ordningen blev etableret på baggrund af et stort frafald blandt eleverne på forskellige grundforløb på trods af, at skolen allerede havde et mentorkorps. De fastholdelsesfunktioner, som LBR

4 - 4 - bevillingen er givet til, har været varetaget af en række undervisere med studievejledere som nøglepersoner. Denne ordning har stærkt bidraget til oprettelsen at et såkaldt Grundforløb+, som er et fastholdelsestiltag med løbende optag over for elever, der af flere grunde har svært ved at følge undervisningen, og som enten har brudt med eller står over for at bryde med det valgte grundforløb. Skolen har således gennem ordningen forsøgt at motivere de pågældende elever til enten at vende tilbage til grundforløbet eller få lyst til at vælge et andet forløb. TRADIUM vil bygge videre på hele Grundforløb+ konceptet og på den måde iværksætte en ekstra indsats over for først og fremmest grundforløbselever, men også over for lidt ældre elever, der er uafklarede i deres uddannelsesvalg. Der vil være løbende optag på forløbet, og samlet set i løbet af skoleåret forventes ca. 150 af de frafaldstruede grundforløbselever at gøre brug af tilbuddet, og heraf forventes ca. 1/3 at blive bibeholdt i uddannelse. Skolen har også ansøgt Undervisningsministeriet om støtte til disse aktiviteter og forventer svar inden sommer Skolen ønsker at afprøve en ny profil i dens mentorordning, en socialpædagogisk profil, idet man har en forventning om, at en sådan kompetence vil kunne byde ind med nogle nye aktiviteter, som vil være betydningsfulde for fastholdelsen både på individuelt niveau og på gruppeniveau. Henover 2010 har der stadigvæk været en stor gruppe, som ikke har fuldført det valgte grundforløb. I 1. halvdel af 2010 påbegyndte 262 elever et grundforløb og kun 120 elever fuldførte. Dette forhold var medvirkende til, at skolen oprettede Grundforløb+ i august Ved udgangen af 2010 havde 79 været tilmeldt Grundforløb+. Heraf er 11 elever gået tilbage til den uddannelse de oprindeligt kom fra, 13 elever er gået mod en anden uddannelse, en elev har fået praktikplads mens 18 er afmeldt (mødte aldrig frem, og var umulige at få kontakt til). De resterende 43 er stadig tilknyttet Grundforløb+. Skolen mener selv, at det er et godt resultat under forudsætning at tendensen holder at 1/3 af de frafaldstruede elever på Grundforløb+ kommer tilbage i ordinær uddannelse. Det er dog også skolens vurdering, at resultaterne endnu hviler på et spinkelt grundlag. 4. Randers Produktionshøjskole Ansøgt beløb: kr. Skolementorordningen blev iværksat i dec i forbindelse med opstarten på et såkaldt pigeprojekt, som var et samarbejde mellem produktionshøjskolen og erhvervsuddannelserne i Randers. Ordningen er løbende blevet videreudviklet på baggrund af de indvundne erfaringer. I blev ordningen udvidet til dels at omfatte skolens 2 afdelinger i Randers og Virring og til også i princippet at være en 24 timers mentorordning, hvor den pågældende mentor i givet fald har kunnet blive kontaktet døgnet rundt og på den måde også kunnet fungere i elevernes fritid. Elever, som starter på produktionshøjskolen, tilhører således pr. definition den gruppe unge, som mangler basale eller væsentlige dele af de faglige, sociale eller personlige kompetencer, der er nødvendige for at kunne deltage på ordinære uddannelsesforløb. Skolen har haft 2 sær-

5 - 5 - lige skolementorer, som primært har været tilknyttet henholdsvis afdelingen i Randers og afdelingen i Virring. Mentorerne har arbejdet på tværs af værkstederne og været et supplement til værkstedslærerens arbejde med den enkelte unge. Ordningen har arbejdet med at give eleverne mulighed for at overkomme barrierer, blive afklaret i forhold til fremtidig uddannelse, styrke deres parathed til at foretage valg og modtage læring. Konkret har det bl.a. handlet om kontakt til sagsbehandlere og andre ressourcepersoner uden for skolen, hjælp til at møde op på skolen og håndtere de krav, der er i hverdagen. Det kan f.eks. være at deltage i skolens middagssamling, samarbejde med elevens familie i forhold til en overskuelig hverdag, samtaler om daglige krisesituationer, medvirken ved lægebesøg, kontakt til misbrugscentret. Mentorfunktionen har således fungeret som en understøttende hånd for den enkelte elev. Det er vigtigt at kunne fastholde og udvikle den gruppe af unge, som mangler basale kompetencer for at kunne fortsætte i videre uddannelse. Disse unge har behov for en helhedsindsats, fordi de har vanskeligt ved at overskue hjælpemuligheder og selv tage initiativer. Mentorfunktionen skal samtidig fortsat styrke overgangen til de øvrige uddannelsesmuligheder i Randersområdet. Skolen vil i 2011 styrke skolementorordningen yderligere ved at have særlig fokus på følgende 3 punkter: En hurtigere mentortilknytning ved elevens opstart, en stærkere formidling til skolens ansatte vedr. mentorordningen samt særlig fokus på frafaldsårsager med henblik på at få fat i alle, der har behov for mentorstøtte. Herudover vil man også styrke selve overleveringen til aftagende skole, idet en del elever efter skolens erfaring har brug for mentorstøtte i forbindelse med opstarten på en ungdomsuddannelse. Skolementoraktiviteterne vil også støtte op om skolens EGU-forløb, særlige CABI-tiltag (for de mest udsatte) samt om produktionsskoleværkstedet. Skolen søger i princippet om støtte til 2 halve mentorer, der fordeles på henholdsvis afdelingen i Randers og afdelingen i Virring. Randers Produktionshøjskole har i 2010 haft 425 udmeldte elever. Heraf er de 2/3 kommet videre i forskellige forløb. Det er således den sidste tredjedel, som udgør den absolutte risikogruppe. I denne gruppe er der også en del unge, som kun har været kort tid på skolen. De reagerer ikke på henvendelser, og de bor ikke nødvendigvis på den adresse, de har opgivet. Skolens aktivitetsopgørelse januar-november 2010 vedr. skolementoraktiviteter omfatter 63 elever. 52% er stadigvæk på skolen, 23% er i gang med en ungdomsuddannelse, 20% har enten fået arbejde/påbegyndt anden form for aktivering/er flyttet. De resterende 5% er på forskellig vis ramt af sygdom.