NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER. Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER. Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer"

Transkript

1 NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER N U M M E R 2 J U N I Å R G A N G Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer

2 Bliv abonnent på Nyt fra Bibliotek og Medier Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER Nr årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard København V Telefon (Biblioteksafgiften) Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna Christine Rasch (red.) Gitte Krejbich (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Grafisk Tryk: C.S.Grafisk A/S Oplag ISSN Elektronisk ISSN Foto: Laura Stamer Redaktionen er afsluttet Publikationen kan hentes på Indhold Den virkelige biblioteksdebat 3 Biblioteker skal hverken være arkiver eller reservater 4 Danmark har fået en national forskningsportal 8 Samarbejde med DR: Når Danmark læser i takt 10 Samarbejde skaber succes for Orla-prisen Lige muligheder: Bogstart en god start 12 Pulje til etablering af Medborgercentre 13 Læselyst: Vejen er banet for nye, mere uformelle læringsstrategier 15 Nyt Læselystprogram følger op på succesfuld kampagne 16 Ny pulje under Læselyst: Børnehavebiblioteker i hele landet 17 Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i børnebiblioteket 19 Ny handlingsplan fra Børnekulturens Netværk 20 Forprojekt markedsføring: 37 anbefalinger og hvad så nu? 22 Netbibliotekerne 23 Det Mobile Bibliotek 24 WAYF Where Are You From 26 HUSK BIBLIOTEKS- LEDERMØDE 2008 den 11. og 12. november på Hotel Nyborg Strand Internationalt 28 Info 28 Publikationer 31 Personnyt 31 BILLEDTEMA En halv kilometer rød boghylde som snor og bugter sig. Digtoplæsning fra en kæmpemund. Et uendeligt langt læsebord, hvor man ubemærket kan falde i søvn nede for enden og bogkolosser fra gulv til loft. Sådan ser fremtidens bibliotek ud ifølge kunstnervirksomheden Bosch & Fjord, der i samarbejde med Hjørring Bibliotek har udviklet et nytænkt og helt særligt bibliotek, som sætter bibliotekets nye og gamle medier i spil. Biblioteket åbnede den 12. april 2008 i nye lokaler i indkøbscentret Metropol.

3 Kommentar: Jens Thorhauge Den virkelige biblioteksdebat Biblioteksdebattens præmisser er ikke enten-eller, men både-og Der har nu i månedsvis kørt en debat om folkebiblioteker i offentligheden, hvor et dominerende tema har været bogen kontra de øvrige medier. Hvor interessant den debat end måtte være, er der en anden, men i offentligheden mere fraværende, debat, som er den virkelige biblioteksdebat. Den handler om tilpasningen af biblioteket til dagens vidensamfund. For det meste går diskussionen under overskriften fremtidens bibliotek, men den handler om hvad vi nu og her må gøre for at sikre at biblioteket udfylder sin samfundsmæssige rolle optimalt. I et meget spændende interview i dette nummer af Nyt fra Bibliotek og Medier siger Kirsten Drotner, at den debat, der har været ført i offentligheden om bogen versus andre medier, er tilbageskuende, mens den debat om visionsudvikling, der føres i bibliotekerne, er fremadskuende. Essensen i folkebibliotekernes grundproblematik er, at de altid har været et tilbud om at gøre alle i befolkningen i stand til at tage del i samfundet. I vidensamfundet er de krav, der stilles til at være en kompetent borger, større end nogensinde, og de er hele tiden i udvikling. Derfor er de tilbud, biblioteket giver om stadig udvikling og inspiration, afgørende for den samfundsmæssige agenda. Den virkelige biblioteksdebat handler om at sikre, at bibliotekernes tilbud fortsat er relevante i en digital verden. Og lokalt handler det om at støtte kommunernes kamp for at tiltrække gode borgere. Hvem vil bo i en by, der ikke har et upto-date bibliotek? Den virkelige biblioteksdebat handler om udvikling af nye digitale tjenester og om strategier for at integrere disse tjenester i borgernes dagligdag. Det handler om bibliotekerne som kernepartner i borger.dk, om partnerskaber med skoler, daginstitutioner, klubber og foreninger. Det handler også om, hvordan bibliotekerne kan sikre en informationskvalitet, som Google ikke kan give. Og så er der kulturformidlingen, der også fremover vil være en helt central faktor i opbygningen af en fælles forståelse af vores vidensamfund, og som er en uudtømmelig kilde til inspiration i dagligdagen. Uden kulturformidling smuldrer identitetsdannelsen, der er en stadig pågående proces. Så den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan vi understøtter vidensamfundets levende dannelsesideal. Og hvordan vi gør kulturformidling til kulturkommunikation. I praksis handler det også om, hvordan vi skaber et godt samspil mellem digitale tjenester og biblioteket som byens hus med læsekredse, læringstilbud, kreative værksteder, kulturprogrammer og debataftener. Den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan vi får skabt en omfattende samfundsdebat, hvor mange public service platforme spiller sammen og understøtter hinanden: i de trykte medier, i radio og tv, i kultur- og vidensinstitutioner. En debat der både finder sted på hjemmesider og i live performance, og som spejles i alle medier. I den sammenhæng reduceres spørgsmålet om forholdet mellem forskellige medier til en fodnote; det er indholdet og kommunikationen af det, der er i centrum. Alle medier er tilgængelige, det er borgerens og situationens valg, hvad der er aktuelt. Og bogen? Den vil fortsat være det daglige brød i dette medielandskab, ligesom tilfældet er med det trykte ord i dagbladene. Men ligesom dagbladene for længe siden er ophørt med at have monopol på nyhedsformidlingen, er bøgernes univers også udsat for stærk konkurrence. Den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan medierne spiller sammen og supplerer hinanden, og hvordan bøgerne kan formidles bedre i det nye medielandskab præcis som de klassiske dagblade lader digital og trykt formidling spille sammen. Endnu engang: Det er ikke enten-eller, men både-og. Bogen skal overleve i det virkelige liv ikke i et reservat. 3

4 Lone Sewerin Interview med Kirsten Drotner Biblioteker skal hverken være arkiver eller reservater Folkebiblioteket skal gentænke sin måde at formidle kultur på. Ellers ender biblioteket som reservat for de højtuddannede, og det er et demokratisk problem, advarer Kirsten Drotner, professor på Syddansk Universitet og medlem af udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn Hvordan vurderer du den offentlige debat om fremtidens bibliotek? Der har været en stor afstand mellem den konstruktive interne proces i biblioteksmiljøerne omkring visionsudvikling for bibliotekerne, og så den offentlige debat, der kørte lige efter jul. Den ene kigger frem, den anden kigger tilbage. De, der har ytret sig i den offentlige debat, har primært været enten professionelle meningsdannere eller folk fra forlagsverdenen. Derved blev biblioteket anledning til at drøfte nogle andre typer af problemstillinger, for eksempel hvorledes bogsalget vil udvikle sig fremover. Så man har haft en meget uproduktiv og også meget tilbageskuende debat for og imod bøger på biblioteket. Det, som bekymrer mig, er, hvis den debat fører til ureflekteret politisk handling. Hvis man for eksempel ændrer biblioteksloven, således at bøger får forrang frem for andre materialer, hvad man jo har i mange andre lande, så vil borgerne have færre kulturelle og sociale ressourcer; og det vil uden tvivl føre til en øget social polarisering i det danske samfund. Hvad synes du så, man skal diskutere? Hvis man tager folkebibliotekernes formålsparagraf alvorligt, så skal bibliotekerne ikke opbevare bøger det har vi arkiverne og nationalbibliotekerne til. Folke- og skolebibliotekerne skal formidle kultur. Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i formålsparagraffen, men jeg mener også, det er vigtigt at gentænke, hvordan bibliotekerne i dag formidler kultur som offentlig institution. Så debatten kan meget enkelt tage udgangspunkt i biblioteksloven, som jo taler om, at folkebibliotekerne skal være katalysatorer for kulturudvikling og kulturformidling. De skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Vi har en meget flot og også meget visionær formålsparagraf for bibliotekerne. Udfordringen ligger i, hvorledes vi omformer den til praksis under nye vilkår. Hvilke nye vilkår? Der er flere megatrends. Den ene meget vigtige ændring er den teknologiske udvikling, først og fremmest computeren og internettet. Den anden er de krav, der stilles til at være en kompetent borger og Lov om biblioteksvirksomhed, 1: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. kunne fungere i vores samfund i dag. Dér spiller bibliotekerne en ny rolle. Ikke som adgangsdør, men som rum for at fremme kulturelle oplevelser eller omskabe information til viden og oplevelser. Og det er også derfor den debat, som var i begyndelsen af året, sætter kikkerten for det blinde øje, fordi den stadigvæk fokuserer på adgang, og fordi den kun fokuserer på ét medie. Dermed forholder den sig slet ikke til bibliotekernes grundproblematik, og det er ærgerligt for bibliotekerne. Men hvad der er mere afgørende, så er det risikabelt i forhold til at udvikle et demokratisk samfund, fordi man ikke forholder sig til, hvordan biblioteket kan være med til at give folk redskaber, så de forstår deres omverden, og så de forstår at agere i den omverden. Men er det ikke en opgave for skolerne? Her skal man skelne mellem undervisning og læring. Bibliotekerne skal ikke være et undervisningssted, men man skal professionalisere, hvordan man arbejder med kulturformidling og være opmærksom på, at når man gør det, så bliver biblioteket også til et læringsrum af den simple grund, at du ikke kan åbne øjnene uden at lære noget. Vi lærer, når vi bruger kultur når vi læser en bog eller ser en film. Biblioteket har i snart 100 år været et tilbud om at gøre alle i befolkningen i stand til at tage del i samfundet. 4

5 Interview med Kirsten Drotner Det gør man i dag ved at tage alvorligt, at vi også lærer, når vi ikke tror, vi lærer. Hvad er det så for kompetencer, man kan lære ved at bruge biblioteket? Det handler om grundkompetencerne. Du skal stadig kunne læse, skrive og regne, men i dag er det ikke nok. Du skal også være i stand til at forholde dig refleksivt til for eksempel den billedinformation, du får, når du ser tv, og du skal være i stand til at forstå, hvad det betyder, når du kombinerer ord, billede og lyd. Du skal kunne selektere og kombinere og som det tredje også kommunikere. Vi har sådan set altid kommunikeret ved hjælp af kultur. Vi har altid talt med hinanden, skrevet bøger og så videre. Men den kulturelle kommunikation er i dag helt afgørende for, at vi kan klare os, fordi vi lever i et globalt vidensamfund, hvor vi skal kunne kommunikere med andre, som vi ikke altid forstår og kender. Den kulturelle kommunikation er blevet udvidet kvantitativt, fordi den omfatter flere materialer i dag. Den er også blevet udvidet kvalitativt, så du har adgang til mere komplekse materialer end tidligere. Det er en rigtig stor udfordring i vores kultur. Prøv at forklare konkret, hvordan biblioteket kan være med til at fremme digital dannelse Det kommer an på, hvor gammel du er, og hvem du er. Men hvis vi nu siger, du er en 13-årig pige, så skal du allerede, inden du ankommer til det fysiske bibliotek, vide, at biblioteket findes, og hvilke muligheder der er på biblioteket. Det vil sige, at biblioteket skal være synligt an- dre steder end i biblioteksbygningen. Der skal være et godt samarbejde mellem for eksempel bibliotek og skole, men også med andre institutioner. Og så skal man være på nettet, også andre steder end på bibliotekernes egne sites. Man skal være på Arto, YouTube og Facebook, hvor den 13-årige i øvrigt henter kulturel næring. Lige ved indgangsdøren skal pigen møde indbydende materialer, for det er hun vant til, når hun går andre steder hen for at leje en film eller købe noget musik. Hun skal også møde andre brugere, og hun skal have mulighed for at gøre noget med de andre brugere og med materialerne. Ligesom hun kan gå til spejder eller til musik, skal hun også kunne gå til biblioteket, for eksempel til sit historieværksted hver torsdag, sit fortælleværksted eller sit musikværksted. Og så er det klart, at pigen gerne via den indgangsdør skal få lyst til at gå længere ind i biblioteket. Her må der gerne være mange bøger og mulighed for fordybelse. Hun skal møde fine og relevante materialer, tematisk opstillet, og hun skal møde professionelle medarbejdere. Hvorfor er det så vigtigt at skabe oplevelser på biblioteket? Hvorfor er det ikke nok med fordybelse? Det er for at opfylde biblioteksloven, som jo siger, at biblioteket skal skabe rum for kulturel oplevelse. Det er klart, at man tidligere har tænkt på, at du skal kunne gå hen og låne en bog, tage den med hjem, sætte dig i din lænestol og tænde for læselampen. Det er den klangbund, som kulturel oplevelse har, og det er dén, der skal gentænkes. I dag er kulturel oplevelse i høj grad at gøre noget sammen med andre. Det er svært at få oplysning og oplevelse til at hænge sammen, og det stiller enorme udfordringer til bibliotekaruddannelsen, så man kan opfylde de nye, professionelle krav. Men risikerer biblioteket ikke at miste sin rolle som frirum? Det afhænger igen af, hvem du er. Vi ved fra en række undersøgelser, at den yngre del af befolkningen faktisk ofte efterspørger et professionelt modspil. Den 13-årige pige fra før vil sætte pris på en bibliotekar, som er synlig og deltagende, mens den mere målrettede og kyndige bruger måske vil føle sine grænser overtrådt. Men der ligger også en stor udfordring i, at mange børn har en forhåndsopfattelse af bibliotekspersonalet, som det nødvendige mellemled mellem materialet og oplevelsen og ikke som personer, man kan få noget ud af. Her er personalets uddannelse vigtig, for de eneste, der kan ændre på disse roller, er bibliotekspersonalet selv. Jeg mener ikke, bibliotekspersonalet skal blive showpersoner, men de skal udvikle et bredere, fagligt register. Hvis man har den viden, børnene efterspørger, bliver man også taget alvorligt. Og så skal man ikke underkende børnenes sult efter nye, skæve oplevelser og erfaringer. Er det bibliotekets opgave at promovere enkelte medier, for eksempel bogen? Nej, bibliotekernes opgave er, som biblioteksloven foreskriver, at promovere kulturel kvalitet. Det er derfor, man giver offentlige midler til bibliotekerne. Kvalitet kan findes i mange afskygninger, men kvalitet er ikke i udgangspunktet bundet til et bestemt materiale. Det er ikke så- 5

6 dan, at bogen i udgangspunktet er af højere kvalitet end filmen. Men heller ikke omvendt. Derfor mener jeg, at man skal fremme bibliotekspersonalets evner til at spotte kulturel kvalitet i alle materialetyper. Bogen er en af kulturens meget vigtige byggesten, men den er i dag én blandt mange materialer på biblioteket. Hvordan kan biblioteket få de forskellige byggesten til at spille sammen, for eksempel bøger og digitale medier? Den røde tråd, der binder dem sammen, hedder for eksempel genre, periode eller forfatter. Det er dér, professionalismen kommer ind. Hvis du har et computerspil, en film, en fagbog og et stykke musik, så vil den almindelige bruger sige, at det er fire forskellige ting, som rummer fire forskellige oplevelser. Men den professionelle kan ofte se en abstrakt rød tråd mellem de fire materialer. Vi bliver klogere, når vi pludselig ser nye sammenhænge mellem ting, vi ikke troede hang sammen. Brugerne skal selv skabe sammenhængene, men bibliotekspersonalet kan skrue tingene sammen og præsentere dem på måder, der opfordrer til, at man tænker tingene sammen. Hvad er bibliotekets største udfordring lige nu? Bibliotekerne har en samfundsmæssig opgave at løfte. De kan være med til at give folk redskaber til at selektere, kombinere og kommunikere. En anden vigtig opgave er at gentænke, hvad kulturformidling overhovedet betyder. Og i dag betyder kulturformidling kulturel kommunikation. Kulturformidling bygger på den antagelse, at biblioteket rummer en vidensbank og nogle professionelle, som kan formidle en allerede eksisterende viden. Mens kulturel kommunikation bygger på en antagelse om, at både bibliotek og brugere har nogle ressourcer, og at nye former for viden og oplevelse opstår, når bibliotek og brugere mødes. Det, som optager mig, er, at biblioteket ændrer sin definition af kulturformidling fra at tænke ud fra et afsenderperspektiv til at tænke på kultur som kulturel kommunikation, hvor man er i et mødested mellem den professionelle og brugeren. Det er en kæmpe udfordring for bibliotekernes indretning, det er en udfordring for uddannelsen af bibliotekspersonale, og det er en udfordring for den professionelle praksis. Bibliotekerne er måske den vigtigste grundpille, vi har i det danske samfund, kulturelt set, og derfor er det af fundamental betydning, at bibliotekerne formår at forvalte deres klassiske kulturformidlingsrolle under nye vilkår, for hvis de gør det rigtigt, kan de medvirke til at fremme den kulturelle dannelse og oplysning i Danmark. Hvad sker der, hvis man ikke tager den udfordring op? Så bliver biblioteket reduceret til de veluddannedes gratis lånested. Så medvirker biblioteket til at øge de kulturelle og sociale forskelle i befolkningen. For i fremtiden vil de kulturelle forskelle i stigende grad også blive sociale forskelle. De, som er gode til at bruge den kulturelle mangfoldighed, opøver nogle kompetencer, som er fuldstændig afgørende, når de skal have et arbejde, og når de skal træffe beslutninger om bolig, om sundhed, om børneopdragelse og om økonomi alt hvad der betyder noget i folks liv. Hvis bibliotekerne ikke forpligter sig på det her, bliver bibliotekerne et reservat for de højtuddannede, og det er jo fuldstændig imod, hvad bibliotekerne selv ønsker og også fuldstændig imod, hvad bibliotekerne kan. Kirsten Drotner er ekspert i mediehistorie og børn og unges mediekultur. Hun er professor i medievidenskab og mediekultur ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, hvor hun bl.a. leder Center for Børne- og Ungdomsmedier og Dream (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials). Ministerudpeget medlem af udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn og forfatter til baggrundsanalysen i udvalgets rapport, som udkom i marts Endvidere er hun formand for bestyrelsen for det nye forskningssite videnskab.dk, der har unge som speciel målgruppe. 6

7 BILLEDTEMA

8 Vibeke Hjortlund, videnskab.dk Danmark har fået en national forskningsportal Videnskab.dk åbnede i april. Hermed har Danmark på én gang fået en national forskningsportal og et uafhængigt netmedie, der retter sig mod hele befolkningen Gennem videnskab.dk åbnes den ellers utilgængelige viden fra universiteter og andre forskningsinstitutioner for almindelige borgere. For første gang nogensinde lanceres et medie, som med fokus på dansk forskning leverer velskrevne og populært formidlede videnskabshistorier. Kernemålgruppen er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er groft sagt at gøre det populært at vide noget. Videnskab.dk er en indholdstjeneste der tilbyder daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdning, debat, interaktive tiltag samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion med seks journalister leverer indhold med substans og troværdighed og serverer det, så det er indbydende og nemt at gå til. Visionen er, at videnskab.dk skal blive en slags forskningens Ritzau, hvor man kan følge med i, hvad der sker og blive klogere. Idéen til projektet kom fra Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, som videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte. Den konstaterede, at der er en stor og stigende interesse for forskning og videnskab i Danmark, men at folk savner et sted at finde historierne. Samtidig efterlyser man i uddannelsessystemet en nem adgang til opdateret, populært formidlet videnskabsstof. Konklusionen var, at en forskningsportal som videnskab.dk ville tilfredsstille et behov hos rigtig mange. Videnskab.dk styrker vidensamfundet Videnskabsministeren forudser stor interesse for videnskab.dk og en positiv effekt for både universiteter og erhvervsliv. Vi lever i en tid med mangel på veluddannet arbejdskraft og hård global konkurrence. Der er brug for at styrke vidensamfundet. Det vil videnskab.dk bidrage til ved at skabe opmærksomhed om forskningsinstitutionerne og give de unge en oplevelse af, at forskningsverdenen er en spændende uddannelses- og arbejdsplads. På lidt længere sigt vil det betyde, at virksomhederne får lettere ved at rekruttere dygtige medarbejdere, siger Helge Sander. Christine Antorini, der var formand for tænketanken og nu uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, er enig. Gennem de velfortalte historier kan man nå andre end de allerede veluddannede. Man kan pirre deres nysgerrighed og skærpe appetitten på at vide endnu mere. Jeg håber, videnskab.dk ved at øge lysten til at blive klogere kan føre til, at flere unge søger ind på de videregående uddannelser, siger Christine Antorini. Som noget helt centralt og ekstraordinært for forskningskommunikation dækker videnskab.dk bredt. Der fokuseres ikke kun på naturvidenskaberne, men i lige så høj grad på den forskning, der foregår på kultur- og samfundsområdet. Det lægger formanden for styregruppen for videnskab.dk, Kirsten Drotner, stor vægt på. - Når humanister optræder i medierne, sker det ofte som eksperter eller meningsdannere. Den nye portal tilbyder en enestående mulighed for, at også humanistisk forskning præsenteres og formidles som videnskab, siger Kirsten Drotner, professor, dr. phil. ved Syddansk Universitet og leder af DREAM, Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials. Bibliotekerne gik foran Biblioteksverdenen velkommer videnskab.dk. - Det nye medielandskab har skabt nye medievaner og forventninger og har banet vejen for en helt ny forståelse af formidling og læring. Her rammer videnskab.dk plet i forhold til bibliotekernes opgave med at integrere oplevelse, oplysning, kommunikation og læring i en kombination af intellektuelle og følelsesmæssige læringskomponenter. Og ved at være der, hvor brugerne er, siger Jens Thorhauge, direktør for Bibliotek og Medier. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har været en væsentlig drivkraft i arbejdet med at etablere videnskab.dk sammen med Danmarks Tekniske Videncenter (DTV) under DTU. DEFF har siden 2004 støttet idéen om etableringen af en national forskningsportal med journalistisk formidlet stof om forskning. Først gennem levering af forslag til Videnskabsministeriets tænketank og siden med finansiering af udvikling af prototyper af portalens brugergrænseflade og arkitektur. Vicedirektør i Bibliotek og Medier Bo Öhrström, der blandt andet har ansvar for DEFF, har været særdeles aktiv i etableringsarbejdet, og sidder nu i styregruppen for videnskab.dk. 8

9 Foto: Carsten Broder Hansen/Videnskab.dk Øverst: Fremtidsforsker Anne Skare forklarer videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær hvordan det er muligt at forske i fremtiden Nederst: Videnskabminister Helge Sander (V) byder videnskab.dk velkommen - og understreger, at forskere har pligt til at formidle Øverst: Johan Olsen, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, fortæller om sin livslange begejstring for videnskab Nederst: Professor Eske Willerslev beretter om sin begejstring ved at hive DNA ud af år gammel indianerafføring - I DEFF glæder vi os over, at videnskab.dk nu er sat i drift. Der er for mig ingen tvivl om, at etableringen af en samlet, fælles webindgang med populært formidlet videnskabeligt indhold er en rigtig god måde til at øge interessen for forskning i Danmark. Se blot til Norge, hvor den tilsvarende norske portal har masser af brugere, og samtidig supplerer og styrker de deltagende institutioners formidling, siger Bo Öhrström Norsk succes Nationale forskningsportaler med en samlet indgang til information om den lokale, og til dels den internationale, forskning har man allerede i en række europæiske lande såsom Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Særlig den norske portal, forskning.no, som blev søsat allerede i 2002, danner forbillede for videnskab.dk. Forskning.no har stor succes, og interes- sen ikke mindst blandt de unge har været markant. Over 60 pct. af de besøgende er under 35 år. Forskning.no har omkring unikke brugere om måneden og er et stærkt brand i Norge. Samtidig er det blevet stedet, hvor journalister fra andre medier søger viden og inspiration, hvilket har kunnet mærkes positivt hos forskning.no s medlemmer universiteter og forskningsinstitutioner. Den norske portal, som det norske forskningsråd satte i værk, er etableret som en forening og ejes og finansieres af 42 norske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De er gået ind på grund af den synlighed, de selv får via forskning.no, og den generelt øgede fokus på forskning og videnskab, som forskning.no udløser. I Danmark er videnskab.dk delvist sikret i tre år af en finanslovbevilling, som kører gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Derudover støttes projektet økonomisk af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Kulturministeriet. Der arbejdes med en ny forretningsmodel, der kan gøre sitet bæredygtig på langt sigt. Der arbejdes også med at etablere samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner. Flere samarbejdsaftaler er indgået, som giver samarbejdspartnerne mulighed for at få artikler offentliggjort på videnskab.dk. Både organisatorisk og fysisk holder videnskab.dk midlertidigt til på Danmarks Tekniske Universitet. Organisatorisk skal videnskab.dk etableres i en selvstændig juridisk enhed sandsynligvis en fond eller forening og i løbet af året skal redaktionen have fundet en permanent base andetsteds efter en Oslo-model, der sikrer neutralitet i forhold til såvel enkelte universiteter som andre politiske interessenter. 9

10 Susanna Sommer, vært på DR Romanpris 2008 Når Danmark læser i takt Flere hundrede engagerede læsere diskuterer i månedsvis årets mest interessante bøger i romanklubberne på landets biblioteker. Det begynder med seks bøger og slutter med DRs Romanpris, og indimellem sker det magiske, når de individuelle læseoplevelser vendes og forandres Verden består af to slags mennesker: Læsere og så alle de andre. Det er som at være medlem af en hemmelig klub eller en speciel race, og man er aldrig i tvivl, når man møder en fælle: Taxachaufføren, der rækker underskriftsbon en frem med Villy Sørensens historier som underlag, en ung næsepiercet pige i toget, der føler sig frem på bordet for at finde sin vandflaske, mens øjnene er klistret til Niemis fortælling om at vokse op i Kussemosen, eller vennen, der møjsommeligt skriver en hel side fra Calvinos Usynlige Byer af og mailer den, fordi han ikke kan vente med at dele de sanselige ord, der får den indre billedskærm til at flimre af ramsaltet hav og skarptduftende kameltasker. I ensomhed og fællesskab At læse er mange ting det er den skønneste ensomhed at forsvinde ind i en bog og skabe sin helt egen verden ud af en forfatters ord, men samtidig skaber historierne også møder, hvor man mindst ventede det. På tværs af geografi, alder, køn, klasse eller ideologisk overbevisning falder man pludselig i hak med en anden, fordi man begge har smovset i Lorcas bloddunkende digte, følt Mumitroldens ensomhed i det frosne vinterlandskab eller svedt sig gennem Arabien sammen med Carsten Niebuhr. Og derfor er det en gave at være vært på et program som DRs Romanpris i seks måneder har jeg optaget romanklubbernes diskussioner og inviteret forfatterne i studiet for at lytte til og reagere på læsernes meninger og overvejelser og det er et projekt, som får én til at huske, at verden er meget mere mangfoldig, end man går og tror. Det mangfoldige møde Jeg har rejst fra Aalborg til Dragør, mødt bibliotekarer, ingeniører, husmødre, pensionister, lærere, landmænd, regnskabschefer, keramikere og buschauffører i alle aldre og begge køn. Der er kun én ting, der forener dem de er alle Læsere. De har diskuteret døden, løgn, fællesskab, frihed, barndom, moderskab, utroskab, vold, kunstnerens ret til at krænke og kronologiens betydning. De har citeret chokoladesætninger og grinet over en lille pige, der ville lære at tælle til tusind tak. De er blevet uvenner, eftertænksomme, melankolske, glade eller enige, og når man sidder på et bibliotek en grå mandag aften, mens diskussionen bølger, og bordet bugner af noter, bøger med gule sedler og plastkaffekopper, så er det som om, bøgerne bliver tykkere. Hver læser ser noget nyt, genkender noget uforståeligt, har prøvet det selv eller folder bogen ud på en helt anden måde end man havde forventet, og når diskussionen er overstået, har personerne, situationerne og ordene fået mange flere farver og nuancer, end da man sad hjemme i sin egen trygge læsestol. Måske er man ikke enig men man har pludselig forstået, at sådan kan man altså også se verden. Læsernes helt egen pris Romanklubberne får hundredvis af danskere til at læse i takt, og måned efter måned er det de samme bøger, der ligger på natbordene over hele landet. Og da de fem jurymedlemmer for en lille måned siden satte de endegyldige krydser på finalerundens stemmesedler, var det ikke et tilfældigt valg eller letkøbt bestsellereffekt. Man kan sige, at DRs Romanpris i ordets allermest bogstavelige forstand er læsernes pris: Alle de nominerede romaner er blevet diskuteret, udfordret, vendt og drejet det tager et halvt år og mange timers diskussioner mellem læsere, der er både grundige, engagerede og læselystne, og som møder bøgerne med vidt forskellige baggrunde og erfaringer. Samtidig er det blevet til otte timers radio, hvor P2s lyttere har fået mulighed for at gå med ind i spændingsfeltet mellem roman, læsere og forfatter. Nogle lyttere har sammenlignet med deres egen læseoplevelse og sikkert nikket bifaldende, virret overrasket eller rystet på hovedet andre er forhåbentlig blevet inspireret til også at blive læsere. DR Romanpris er et samarbejde mellem DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier. DR indstiller seks romaner, som bibliotekernes romanklubber diskuterer. DR optager hver måned en af diskussionerne og inviterer forfatteren i studiet for at høre læsernes meninger. Romanklubberne stemmer om hvilke fire bøger, der skal gå videre til semifinalen, hvor en repræsentativ jury udvælger finalebøgerne og den endelige vinder. I år gik prisen til Jens Smærup Sørensens Mærkedage. De otte radioudsendelser og TV-indslaget fra finalen kan stadig høres og ses på 10

11 TEMA: Samarbejde med DR Rasmus Mandsberg, DR projektkoordinator, Orla-prisen Samarbejde skaber succes for Orla-prisen 2008 For fjerde år i træk uddelte DR og Læselyst priser til de bedste billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og tegneserier. Og for første gang siden starten lykkedes det at få en stigning i antallet af stemmer på de nominerede Orla-prisen skal fremme læselysten Helt fra begyndelsen af Orla-prisen gik Læselyst projektet ind og støttede konceptet. På den måde blev profilen skærpet og fik, via økonomisk støtte, mulighed for at nå ud i hele landet på skoler og biblioteker. Idéen var, at børnenes egen bogpris skulle inspirere flere til at blive tiltrukket at litteraturens forunderlige universer. Ved at bruge Orla-Frøsnapper som frontfigur, med den rå og direkte tone, som han blev født med fra Ole Lund Kirkegaards side, skulle også drengene blive inspireret til at læse mere. Og selv om det er faldet enkelte for brystet, at Orla er rå og hård i sin facon, så er det Orla-redaktionens indtryk, at det virker. Adskillige mails indikerer, at det bliver taget godt imod hos dem, det er henvendt til. Bibliotekerne leger med En tungtvejende grund til at det i år lykkedes at øge stemmetallet, skyldes samarbejdet med bibliotekerne og skolebibliotekerne. Interessen og opbakningen har været stor. Efterspørgslen på ekstra plakater, bogmærker og klistermærker har været markant, og rigtigt mange henvendelser beskriver lysten til at gøre opmærksom på Orla-prisen og de nominerede bøger. Bibliotekarer og skolebibliotekarer har lavet Orla-pris events, læst højt fra de nominerede bøger og hjulpet børn ind på Orlas hjemmeside for at stemme. Også Styrelsen for Bibliotek og Medier har været en vigtig brik i Orla-prisen. Som bro mellem Læselyst-programmet og DR, har styrelsen hele tiden stået klar med idéer og sparring i forhold til at udvikle Orla-prisen, og det har givet mange gode idéer, som blev brugt ikke mindst på nettet. Aktiviteterne på nettet Netop Orlas hjemmeside har i år været det største omdrejningspunkt for synliggørelsen af prisen. Derfor har det også været vigtigt, at Orlas univers kunne byde på både nyt og velkendt materiale. Orlas længdepløk, hvor man kan skyde Orla ud af en kanon, er et ubestridt hit. I år blev det suppleret med en postkort-generator, så mormor eller faster kunne få en sjov hilsen. Endelig har Orlas hjemmeside i år forsøgt at vise så meget informationsmateriale, at alle har kunnet orientere sig, men også lade sig inspirere. Som noget nyt har der i år blandt andet været mulighed for at printe plakater og Orla-figurer ud direkte fra hjemmesiden. Udvælgelsen af finalister De nominerede bøger blev udvalgt blandt danske forfattere og tegnere, og som noget nyt var børnene både med til at udvælge de nominerede bøger og finde vinderen. I efteråret 2007 kunne børnene indstille bøger til nominering via og Børnene valgte to nominerede direkte ind i hver kategori, mens to nominerede blev udvalgt ved at se på udpluk fra bibliotekernes udlånsstatistikker. De sidste to nominerede titler blev udvalgt af en voksenjury. Det særlige ved Orlaprisen er, at vinderne i sidste ende vælges af børnene selv. Den 16. marts blev stemmerne talt op, og tre titler fra hver kategori gik i finalerunden. Her skulle en børnejury så læse finalisterne og vælge vinderne. Vinderne fundet De fire børnejuryer, der skulle vælge vinderne, mødtes den 30. marts på Odense Centralbibliotek for at votere. Offentliggørelsen fandt sted den 12. april i forbindelse med DRs award show, Boogie-prisen, på DR1. Her blev den bedste ungdomsbog afsløret, mens de øvrige kategorier blev offentliggjort på Orlas hjemmeside. Her er der både resuméer, vurderinger og voteringer at finde som tv-vinderindslag. Tidligere har Orla-prisen haft sit eget award show, som blev sendt en hverdag kl , men i år blev Orla synliggjort i Boogie-prisen en lørdag aften i primetime. Orlas fremtid Orla-prisen har løbende udviklet sig. Derfor vil Orla-prisen 2009 også blive en videreudvikling af det, man har oplevet i år. Dog ligger én ting fast, nemlig at det hele tiden er med ét mål for øje at inspirere flere børn til læselyst. Så mange deltog i afstemningen om Orla-prisen Stemmetal 2005: Stemmetal 2006: Stemmetal 2007: Stemmetal 2008:

12 Anna Enemark Brandt Bogstart en god start Tilskudsmodel forventes klar i august Bogstartprogrammet forsyner børn i udsatte boligområder med gratis bogpakker fire gange inden barnet fylder seks år. Det er bibliotekerne, der håndterer programmet, som udover bogpakker også indeholder aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning. Målet er at give familier gode oplever med børnelitteratur og medvirke til, at børnene er i en god sproglig udvikling ved skolestarten. Programmet er i første omgang henvendt til børn, der bor i socialt udsatte boligområder, som Velfærdsministeriet har udpeget. De biblioteker, der har et eller flere boligområder i kommunen, som står opført på Velfærdsministeriets liste, kan anmode om at få et Bogstartprogram. Det er styrelsens forventning, at Bogstartprogrammet vil have en markant effekt i arbejdet med at stimulere børn sprogligt, og give dem lyst til at læse og bruge sproget. Bogstartprogrammet følges af forskere inden for børnelitteratur, to-sprogethed og læseindlæring. Det er bibliotekerne, der håndterer Bogstart lokalt. Bibliotekets image som frirum kan skabe hul igennem til forældrene, og styrke opmærksomheden på deres børns sproglige udvikling. Det er bibliotekets ansatte, der går ud i boligområderne og tager den personlige kontakt til familierne og formidler de materialer, som bogpakkerne indeholder. At træde over dørtærsklen til folks hjem og sætte sig ned i deres stue, er en ny udfordring for de fleste bibliotekarer. Derfor tilbydes personalet et kursus, der kan forberede dem på mødet med familierne. Kurset udbydes flere steder i landet i samarbejde med Bogstart-bibliotekerne. Bibliotek og Medier har det administrative og koordinerende ansvar for udmøntning af Bogstart. Programmet har en pulje på i alt 16 mio. kr., som fordeles mellem de områder, der er omfattet af målgruppen for Bogstart. Programmet kører i i fire år med start fra udgangen af Indholdet i et Bogstartprogram Børnene får en pakke med materialer, når de er henholdsvis 1/2 år, 1 1/2 år, 3 år og 5 år. Overlevering af pakken sker i forbindelse med besøg i hjemmet, på nær i 1 1/2 års alderen, hvor overleveringen sker på biblioteket. Indholdet i pakkerne varierer efter barnets alder, men består primært af bøger og andre fortællende medier: Pegebøger, rim og remser, billedbøger og musik-cd er. Pakkerne sammensættes af et uafhængigt udvalg, der vælger blandt materialer, som forlagene indsender. Udvalget består af repræsentanter fra Videncenter for læsning, Center for børnelitteratur og bibliotekerne. Bogstartprogrammet omfatter foruden bogpakker også boglister, målebånd med læsetips, supplerende materiale til forældrene, stickers og andre PR materialer, kursus for personalet og tilskud til løn af biblioteksansatte til besøg i hjem og institutioner efter nærmere fastsatte retningslinjer. Den endelige tilskudsmodel forventes klar i august Bibliotekets rolle i Bogstart Det er bibliotekernes opgave at formidle bogpakkerne til alle børn i målgruppen. Det er ligeledes bibliotekernes opgave at udvikle metoder til at få forældrene i tale, og at give dem lyst til at bruge indholdet i pakkerne er 1. prioritet. Det er oplagt at samarbejde med de andre centrale aktører i børnenes hverdag: Sundhedspleje, dagtilbud og beboerbestyrelser m.fl. for at sikre en sammenhængende indsats. Bogstartpakkerne og besøgene i hjemmet skal følges op af aktiviteter på biblioteket f.eks rime-timer, fortælling, leg med sproget og andre sprogstimulerende aktiviteter. Der er mulighed for mange andre aktiviteter med lokalt tilsnit: Rullende fortælleteater på parkeringspladsen i boligområdet, godnatlæsning i beboerlokalet, teaterforestillinger, udflugter mv. Lige muligheder for alle Regeringen ønsker at styrke de personlige ressourcer hos udsatte børn, unge og deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. Forslag til indsatser er beskrevet i regeringsrapporten Lige muligheder for alle: styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft (www.stm.dk/publikationer/2007/lige_muligheder.pdf), som bliver finansieret via satspuljemidlerne på årets finanslov. To af indsatsområderne, Bogstart og Medborgercentre, ligger i Kulturministeriets regi, og det er Styrelsen for Bibliotek og Medier, som koordinerer dem. Der er i årene afsat i alt 48 mio. kr. til etablering af bogstartprogrammer og medborgercentre, som igangsættes i efteråret

13 TEMA: Lige muligheder Ann Poulsen Pulje til etablering af Medborgercentre En af vejene til vidensamfundets bibliotek Det overordnede mål med bibliotekets indsats og tilbud skal være at styrke samfundets innovation og sammenhængskraft: I centrum skal vi sætte bibliotekarernes kompetencer i stedet for huset og samlingen, netværket i stedet for institutionen, personlig service i stedet for standardprodukter, og hjælp til at udvikle informationer til læring/viden i stedet for blot og bar informationsadgang. Ovenstående er et citat fra Bibliotek og Mediers strategi Fra information til viden: på vej til vidensamfundets bibliotek. I virkelighedens verden finder man nogle af de mest gennemførte eksempler på en realisering af de flotte ord i bibliotekerne i Gellerup og Vollsmose, der begge er placeret i områder, hvor der bor mange socialt udsatte danskere med etnisk minoritetsbaggrund. Med udgangspunkt i biblioteket har man etableret nogle rammer Medborgercentre hvor der arbejdes på tværs af organisationer og faglighed. Det er tværsektorielle rådgivnings- og læringscentre, hvor biblioteket har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud eventuelt kombineret med frivillige organisationer, forskellige foreninger samt enkelte ressourcepersoner, der tilsammen kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet. I Gellerup har metoden til udvikling af såvel medborgercenter, som inddragelse af borgere og frivillige, været empowerment og Appreciative Inquiry (AI). Kvalitetsudvikling af den offentlige sektor I evalueringen af medborgercenteret i Gellerup fremhæves centeret som eksempel på brugerdreven innovation, der både arbejder med at udvikle kvaliteten af de eksisterende typer af offentlig service for borgerne og med demokratisk inddragelse af beboerne og frivillige organisationer. Der er tale om helhedsorienterede kvalitetsreformer på en række områder, der oftest er adskilte: F.eks. lektiehjælp, åben rådgivning, jobsøgning og biblioteksfunktion. Det pointeres, at modellen derfor fortjener stor opmærksomhed i forhold til diskussion om veje til demokratisering, bedre ressourceudnyttelse og kvalitetsudvikling af den offentlige sektor i tæt samspil med det civile samfund. Puljemidler til etablering af medborgercentre Med udgangspunkt i modellen har Bibliotek og Medier gennem satspuljemidler til regeringens program Lige muligheder for alle fået mulighed for at etablere en pulje, der skal yde tilskud til at etablere og videreudvikle en række medborgercentre for familier i udsatte boligområder. Afgrænsningen af udsatte boligområder er boligområder med almene boliger med mere end 1000 beboere og mindst 30 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet. Se på hvilke boligområder, der er tale om. Udmøntning og tidsplan Bibliotek og Medier etablerer og administrerer en pulje på i alt kr , hvorfra der med start i september 2008 ydes tilskud til etablering og videreudvikling af medborgercentre. Der kan løbende søges om tilskud frem til primo Bibliotek og Medier arrangerer den 28. august 2008 en informations- og inspirationsdag for potentielle ansøgere: Biblioteker og deres aktuelle/mulige samarbejdspartnere samt kommunalpolitikere. Der vil i forbindelse med puljens åbning blive etableret en rådgivningstjeneste, hvor potentielle ansøgere kan hente vejledning om metoder, modeller, kompetenceudvikling, konkrete erfaringer og hjælp til ansøgninger. Et medborgercenter kan starte i det små Der er ikke kun én bestemt model for et medborgercenter. Det vil i form og indhold variere i forhold til det lokalsamfund, det etableres i, og det kan være mere eller mindre afhængig af arten og graden af sociale problemer. De fysiske rammer kan være større eller mindre f.eks. kan selv en lejlighed i et beboerområde danne rammerne om et lille medborgercenter. For at etablere et medborgercenter er det imidlertid nødvendigt at sikre de rette medarbejderkompetencer samt at udvikle en række partnerskaber og netværk dels med andre institutioner og forvaltninger i lokalområdet dels med foreninger, organisationer og frivillige. Typiske tilbud kan være: Et læringscenter med sprog- og lektiecafé, kurser og uformel læring Et sundhedscenter med rådgivning om emner som tandpleje, graviditet, prævention, børns trivsel og opdragelse Rådgivning og vejledning i medborgerforhold. Konkret kan det være hjælp til at forstå og besvare henvendelser fra dagtilbud, skole og myndigheder herunder rådgivning i ForbrugerInfopunkt. Rådgivning om jobsøgning, uddannelse, karriere og netværk samt mentorordninger og klubber for forskellige grupper af borgere. Læs mere om informationsdag, kriterier for tilskud og forslag til indhold i ansøgningsvejledningen på 13

14 BILLEDTEMA

15 TEMA: Læselyst Anna Enemark Brandt Vejen er banet for nye, mere uformelle læringsstrategier Læselystkampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer Læselystkampagnen er blevet evalueret grundigt. En kvalitativ analyse konkluderer, at kampagnens indsats for at inspirere børn og unge til at læse har båret frugt, fordi appel til lyst og frivillighed skaber en positiv bro mellem børn, unge og litteratur. En kulturøkonomisk analyse dokumenterer, at kampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer. Den ene af undersøgelserne er foretaget af Postdoc Peter Kaspersen, Syddansk Universitet, og han konkluderer, at kampagnen som helhed kan betragtes som en succes og et ganske storstilet forsøg på at give børn og unge lyst til at læse bøger: Læselystprojekterne er kendetegnede ved, at de ikke sletter skellet mellem skole, institution og fritid, men derimod slår bro mellem de tre universer og skaber alternative læringsarenaer. Derfor kan Læselystprojekterne bane vej for udviklingen af en ny forståelse for formidling, og for nye, mere uformelle læringsstrategier, der medtænker alle relevante aktører i børns hverdag, inklusive forældrene. Satsningen på samarbejder på tværs af skoler, dagtilbud, biblioteker osv. har også vist sig at være uhyre produktivt: Læselystprojekterne befinder sig i feltet mellem leg og læring og har via disse samarbejder på tværs af vante faglige skel, introduceret nye former for læring, som er anderledes end den traditionelle læring, der foregår i klasseværelset. Undersøgelsen peger også på, at hvis man skal nå alle børn og unge, særligt drengene, er det nødvendigt at arbejde med at kombinere læsningen af bøger med brugen af andre medier. En slagkraftig model Læselystkampagnen er vellykket, og kampagnens ressourcer er blevet brugt på fornem vis i forhold til mål og rammer. Det konkluderer forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, som i en anden undersøgelse har analyseret, hvordan Læselystkampagnens ressourcer er blevet udnyttet: Kampagnen har i høj grad prioriteret at bruge ressourcer på at bygge en positiv bro mellem børn og unge og litteratur, som har formidlet gode oplevelser, læselyst og læseglæde. Mellem 80 % og 90 % af ressourcerne er gået til aktiviteter, som børn og unge har været direkte involveret i og til at synliggøre og formidle, hvordan børn og unge har fået mulighed for at dyrke læsning sammen med andre børn, unge og voksne. Læselystkampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer: For det enkelte barn, som har deltaget i projekterne, har kampagnen skabt interesse for og lyst til at læse. På kommunalt plan har de lokale aktivitetsudbydere, formidlere og pædagogisk personale opnået værdifuld lokal specifik viden og erfaringer med læselyst, som aktører i andre lokalområder kan trække på. Forskningsmæssigt har kampagnen genereret en bedre forståelse af læselyst og af, hvordan man kan organisere læselystaktiviteter. Dermed har Læselystkampagnen også været med til at levere inspiration til uddannelsessystemet. På politisk plan har man fået ny viden om, hvordan man kan projektstyre kulturpolitiske tiltag, der søger nye veje i mere uhåndgribelige felter, som f.eks. børns frivillige, lystbårne læsning. Udfordringen fremover består i at finde en balance mellem at formalisere og systematisere læselystområdet. Hvis man vil sikre den nationale forankring, kræves der imidlertid en højere grad af systematik og formalisering. Men det understreges også, at man fortsat skal eksperimentere og udforske, såfremt målet er øget læselyst. Derfor skal den fremadrettede læselyststrategi fortsat have rum til, at man udforsker nye sider af læselysten, samtidig med at man udvikler nye praksisser på basis af de læselysterfaringer, som allerede er høstet, konkluderer analysen. Undersøgelserne og resuméer findes på 15

16 Anna Enemark Brandt Nyt Læselystprogram følger op på succesfuld kampagne Kulturminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Bertel Haarder og velfærdsminister Karen Jespersen har besluttet, at de gode erfaringer fra Læselystkampagnen skal videreføres i et nyt Læselystprogram Kampagnen har vist, at det virker at appellere til lyst og frivillighed, når børn skal lære at læse. Børnehavebiblioteker, læsequiz, læsehuler, forfatterbesøg, skriveworkshops, forfatterkurser, børnebogpriser og tv-show i DR1 det er nogle af de over 130 projekter, som har haft succes med at give børn og unge lyst til de oplevelser, som fortællinger i bøger og andre medier byder på. De tre ministre bag kampagnen har afsat en pulje på 4.3 mio. kr. om året til at udbrede de bedste Læselyst-projekter over hele landet i Puljen sikrer, at succesfulde projekter kan videreføres og nye kan sættes i gang på områderne: Børnehavebiblioteker i dagtilbud Nationale læsekampagner for skole - børn Forfatterkurser og andre litterære aktiviteter for unge. Glæden ved de oplevelser, litteratur og gode fortællinger rummer, styrker børns dannelsesproces og læsefærdigheder. Læselyst har skabt samarbejde på tværs og engageret ildsjæle på alle niveauer. Jeg er meget glad for, at dette lovende udviklingsarbejde kan videreføres i yderligere tre år, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Et læselystprogram med nye og kendte aktiviteter Det nye program består dels af en række aktiviteter, som allerede er planlagt, dels af en pulje på 2,4 mio. kr. om året, som man kan søge til at etablere børnehavebiblioteker, nationale kampagner for skolebørn med fokus på læselyst og litterære aktiviteter for unge fra 12 år. De allerede planlagte aktiviteter er: Smart-Parat-Svar og DM i oplæsning: To populære Læselystprojekter har nu fundet en fælles form, der sikrer, at de kan tiltrække de svære årgange to år i træk. I 6. klasse tilbydes eleverne at deltage i DM i oplæsning, og når de kommer i 7. klasse, får de muligheden for at deltage i Smart-Parat-Svar. Læs mere på og Orla-Prisen: er børnenes egen bogpris og i år slog afstemningen alle rekorder mere end børn og unge har stemt på deres favoritbog på og til næste forår går det løs igen. Forfatterskolen for unge i Brønderslev: har fire år i træk holdt kurser for danske og nordiske unge. Professionelle forfattere fungerer som konsulenter for de unge via skriveøvelser og feedback på de unges egne tekster, der som afslutning på kurset udgives i en antologi. Læselystprogrammet rummer også nye projekter, der kan søges om tilskud til. Børnehavebiblioteker: Der er afsat en pulje på 1,5 mio. kr. om året i perioden til etablering af nye børnehavebiblioteker. Landets folkebiblioteker kan i samarbejde med lokale institutioner og/eller den kommunale dagpleje søge om støtte til to forskellige modeller. Løbende ansøgningsfrist fra 15. maj Se mere på Nationale kampagner for børn i skolealderen: Programmet har en pulje med tilskud til nye koncepter for landsdækkende konkurrencer og events for skolebørn, der appellerer til en bred gruppe af børn, og som kan skabe lyst til læsning på spektakulære måder. Puljen giver kun tilskud til projekter, som har national appel, og som er åbne for deltagelse fra hele landet. Ansøgningsfristen var den 16. juni 2008, men puljen udbydes igen i 2009 og Litterære aktiviteter for unge fra 12 år: Udover at støtte Forfatterskolen for unge i Brønderslev, giver puljen tilskud til aktiviteter, som giver flere unge i alderen år mulighed for at få undervisning af professionelle forfattere i kunsten at skrive. Aktiviteterne skal henvende sig til en bred gruppe af unge, og de skal senere kunne udbredes til andre egne af landet. Især projekter med en vis volumen, hvor flere institutioner/aktører arbejder sammen, har programmets bevågenhed. Ansøgningsfristen var den 16. juni 2008, men puljen udbydes igen i 2009 og

17 TEMA: Læselyst Ann Poulsen Ny pulje under Læselyst: Børnehavebiblioteker i hele landet To tilskudsmodeller kan bidrage til såvel et basisbibliotek som til kompetenceudvikling af medarbejdere m.m. Nu kan alle landets folkebiblioteker i samarbejde med dagtilbud søge om tilskud til oprettelse af børnehavebiblioteker, så børn og personale får udvidet deres daglige adgang til bøger og læsning, og børn og forældre får mulighed for at låne bøger og andre materialer med hjem til sig selv. Det gælder også de selvejende institutioner, der f.eks. i Gentofte udgør 80% af alle institutioner. Der er løbende ansøgningsfrist til puljen, som er på 1.5 mio. i hvert af årene 2008, 2009 og Ansøgningsblanketten ligger på Bibliotek og Mediers hjemmeside Puljen udgør en del af det tre-årige læselystprogram, hvori Kulturministeriet, Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har besluttet at videreføre de største succeser fra Læselystkampagnen. Erfaringer med børnehavebiblioteker Børnehavebiblioteker bidrager til at demokratisere børn og forældres adgang til bøger, idet de giver alle børn lige adgang til bøger og læsning. De hjælper også til at mindske sociale og kulturelle uligheder, og kan være med til at udligne geografiske og tidsmæssige barrierer for at gå på biblioteket. Desuden kan børnehavebibliotekerne spille en vigtig rolle i dagtilbuddenes arbejde med læreplaner omkring sprog og kultur. Læsning skal styrke børnenes personlige og sproglige udvikling I det daglige skal børnehavebibliotekerne give børnene oplevelser med bøger og andre fortællende medier, og de skal styrke forældrenes interesse for at læse højt og eventuelt tage barnet med på biblioteket. Hensigten er at styrke børnenes sproglige og personlige udvikling og styrke deres lyst til at få læst højt og selv at kunne læse. Desuden skal børnehavebibliotekerne give børnene en fælles fond af fortællinger og figurer fra litteraturen. To forskellige modeller Der er tilskud til børnehavebiblioteker på to forskellige niveauer. Det ene er oprettelsen af et basisbibliotek med en samling af bøger og cd er med musik og fortællinger på min titler, der skal skiftes 4-5 gange om året. Det er en forudsætning for at få tilskud, at der er et tæt samarbejde mellem dagtilbuddet og biblioteket, som blandt andet forpligter sig til en række besøg i børnehavebiblioteket. Overbygningen på et basisbibliotek er et plustilbud med tilskud til kompetenceudvikling for personalet i biblioteker, dagtilbud og indskoling samt afholdelse af kulturelle aktiviteter. Det kan f.eks. være arrangementer omkring sprog og leg samt præsentation af oplæsningsbøger for forældre og bedsteforældre. Der er principielt ingen begrænsninger for, hvor mange børnehavebiblioteker en kommune kan søge om tilskud til. Bibliotek og Medier forbeholder sig dog ret til at prioritere blandt ansøgerne, hvis der er flere ansøgninger, end bevillingen rækker til. Hvor meget kan der søges? Til etableringen af det første børnehavebibliotek med basistilskud kan der søges om maks kr. Til hvert af de følgende kan der søges kr., idet der må antages at være en synergieffekt i forhold til udviklingen af tilbuddet og udnyttelse af indkøbte materialer. Til plusmodellen kan alle, der i forvejen har et basisbørnehavebibliotek, søge om et tilskud på kr. Der kan søges om tilskud til både basismodel og plusmodel samtidigt. Rådgivning og flere oplysninger For at give inspiration til hvordan man med succes kan oprette et børnehavebibliotek og støtte arbejdet med daginstitutionernes pædagogiske læreplaner, udgiver Bibliotek og Medier en særskilt publikation med gode råd i sommeren Styrelsen udbyder desuden kurser om børnehavebiblioteker i efteråret Kursustilbud sendes direkte til ansøgere og annonceres på hvor der også findes flere oplysninger i ansøgningsvejledningen. 17

18 BILLEDTEMA

19 Fremtidens biblioteksbetjening af børn Anna Enemark Brandt Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i børnebiblioteket Første bud i børnerapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn siger, at personalet er bibliotekets vigtigste aktiv. Personalets kompetencer og engagement skaber nemlig grundlaget for, at biblioteket fortsat er attraktivt for børn at besøge. Det handler først og fremmest om evnen til at formidle personligt, og netop denne færdighed står øverst på programmet i et nyt efteruddannelsestilbud skræddersyet til personale, der arbejder med børn. Børnerapporten udkom i februar 2008, og siden har Bibliotek og Medier været på roadshows tre steder i landet for at præsentere og drøfte indholdet og anbefalingerne. Der har været stor opbakning til alle tre arrangementer i lighed med sidste års dialogmøder, der blev afholdt som optakt til arbejdet med rapporten. Målet med at arrangere sådanne møder, er at skabe en åben dialog om de strategier og tiltag, som sektoren aktuelt har på dagsordenen og at få input og reaktioner, der kan kvalificere arbejdet i styrelsen. På de tre roadshow var der stor interesse for at tale om behovet for nye kompetencer i lyset af rapportens konklusioner: I dag eksisterer der ofte en kløft mellem det, brugerne reelt foretager sig på biblioteket, og den formidlingstradition, de fleste bibliotekarer repræsenterer. For at bygge bro over kløften må personalet bl.a. kunne igangsætte leg, understøtte læreprocesser, kvalitetsvurdere alle slags materialer med lige stor sikkerhed, kommunikere med børn både online og i det fysiske bibliotek og have indsigt i den aktuelle kultur, som børnene er optaget af. Fremtidens biblioteksansatte skal ganske enkelt både kunne agere legeonkel og understøtte udviklingen af børns multimodale kompetencer. Behovet for efterog videreuddannelse er udtalt. Selvom der ikke er afsat en særskilt bevilling til at igangsætte aktiviteter, der følger op på rapportens anbefalinger, er det lykkedes at finde 1 mio. kr., som er øremærket til kompetenceløft af personale, der arbejder med børn. De tre roadshows inviterede derfor deltagerne til at komme med ønsker til form og indhold i et efteruddannelsestilbud. Der kom mere end 150 gule lapper retur med gode idéer og forslag, og særligt tre temaer går igen: Lysten til at blive en god fortæller, at gøre sin formidling personlig og vedkommende, og at kunne tale med om og håndtere alle børnenes digitale legepladser og produkter børnebibliotekets 23 ting. I øjeblikket arbejder Styrelsen for Bibliotek og Medier på at finde den endelige form og det indhold, som matcher behovet. Det forventes, at der meldes et konkret tilbud ud i efteråret 2008 med kursusstart foråret Ønsker til efteruddannelsestilbud opsamlet på roadshows i Vejle, Roskilde og Aalborg i april 2008 Læring og pædagogik - Pædagogisk viden - Læringsteorier/didaktik - Læringsforløb på biblioteket - Hvordan skelner man mellem de kompetencer, som børn erhverver i skolen, og dem biblioteket kan tilbyde at understøtte? Formidling - Personlig formidling - ud over rampen - Online-kommunikation med børn - Evne til at fortælle Medier/materialer og aktiviteter/processer - Kvalitetsvurdering og formidling af alle slags medier - Litteraturteori - 23 ting for børn, mere it viden og flere itværktøjer - Leg og legetøj på børnebiblioteket Inklusion - Biblioteksbetjening af læsesvage børn - Biblioteksbetjening af handicappede børn - Tidlig indsats sproget som mønsterbryder Børneperspektivet - Forståelse af børns interesser - Viden om børns hverdagsliv - I børnehøjde - hvordan oplever børn biblioteket? Organisering - PR - Fundraising - Indretning - Lånerpsykologi hvordan optimeres salget? - Ledelse af børnebiblioteket, hvordan? - Ud af huset hvordan? Ønsker til form - Kompetencegivende som pointgivende til en diplomuddannelse - Opgaver/afprøvning hjemme - Det skal være sjovt! - Hands on kurser, gerne med deltagelse af børn case-baserede workshops 19

20 Rikke Lund Heinsen Ny handlingsplan fra Børnekulturens Netværk Handlingsplan for og Statusrapport for 2007 med vægt på dialog og samarbejde Forankring og kvalificering af børnekulturen En vision om at alle børn skal møde kunsten og kulturen, alle kulturinstitutioner skal bidrage og alle kunstarter skal inddrages, kan godt synes meget vidtløftig og en stor mundfuld at gabe over. Ikke desto mindre har Børnekulturens Netværk haft denne vision som ledetråd i de første to handlingsplaner, og den er fortsat det overordnede mål i den nye handlingsplan for Titlen på handlingsplanen er Børnekultur i udvikling, og den peger på de kommende års vigtigste opgave: At udbrede, udvikle, kvalificere og forankre de mange forskellige børnekulturelle tiltag, som finder sted rundt omkring i landet. Børnekulturen skal være et selvfølgeligt element i bl.a. kommunernes børnepolitikker, men vi skal fortsat kvalificere hele feltet, så børns møde med kunst og kultur bliver det bedst mulige møde. Styrket dialog og samarbejde mellem stat og kommune For at komme nærmere en konkretisering af Netværkets vision, og for at holde fast i forankring og kvalificering, er et tæt samarbejde og en løbende dialog mellem stat og kommune afgørende. I øjeblikket er Netværket i tæt dialog med mere end 2/3 af landets kommuner, og der arbejdes på at nå den sidste 1/3 inden for en overskuelig tidsperiode. Et sådant samarbejde bygger på udadvendt dialog og sparring om både projekter, som kommuner og Netværket i fællesskab sætter i gang, og rådgivning fra Netværket til kommuner, der lokalt sætter noget i gang. Inden for alle Netværkets aktiviteter er dialogen og samarbejdet med kommuner og andre børnekulturelle aktører arbejdsmetoden, og det er erfaringen, at det giver et meget dynamisk og åbent samarbejde, hvor det fælles mål om en styrket børnekultur er i fokus. Netværkets aktiviteter i 2008 og 2009 De aktiviteter, der er i gang inden for denne handlingsplans tidsperiode, tager udgangspunkt i tre temaer, som blev skudt i stilling i 2006: Kultur i dagtilbud, Kultur i skolen og Kultur i familien. Der er i øjeblikket stor fokus på bl.a.: Modelkommuneforsøget Dette forsøg er helt konkret bygget op omkring de tre temaer. 14 modelkommuner og 18 følgekommuner deltager i forsøget, der har til formål at udvikle modeller og metoder i kommunernes arbejde med børn og kultur. Forsøget kører på fuldt tryk rundt i kommunerne her i foråret, og ved årsskiftet blev der knyttet en ekstern evaluator til. Modelkommunerne skal her i foråret mødes i en række læringscirkler, hvor de ud fra deres projektståsted skal model- og metodeudveksle og således få mulighed for at få deres eget og andre projekter sat i perspektiv. Dette sker med evaluator som facilitator. Følgekommunerne danner parallelt hermed en erfa-gruppe, hvor de med hjælp fra evaluator får mulighed for at udveksle og videndele i forhold til de projekter og processer, som de sidder med. Med afsæt i den arbejdsmetode om tæt dialog og sparring besøger kommunekonsulenten i Netværket de 14 modelkommuner i løbet af foråret, sommeren og eftersommeren. Disse besøg er et vigtigt redskab i forhold til den overordnede videndeling og i forhold til at få en række fælles oplevelser, som man kan tale videre ud fra og dermed konkretisere sine begrebsdannelser i højere grad. Det er ikke mindst en fantastisk mulighed for at blive beriget med oplevelser af børns møde med kunsten og kulturen. Mødet mellem børnekulturelle aktører er også essentielt, og derfor sætter Netværket model- og følgekommunerne stævne i løbet af forsøgsperioden ved en række konferencer. At mødes på tværs er et vigtigt redskab til at udvikle det børnekulturelle felt, og Netværket har stor erfaring for, at det virker at skabe de platforme, der skal til, for at en udveksling og en netværksdannelse kan finde sted. Arkitektur og design Fokus på formidling af arkitektur og design til børn er stor i øjeblikket, og Netværkets bevidste strategi på området viser sig allerede nu at bære frugt. Siden 2006 har en projektgruppe med repræsentanter fra kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer arbejdet med, hvordan man fremmer formidling af arkitektur og design til børn. Arkitektur og design er ukendte kunstarter i mange børns hverdag, men til gengæld ligger der mange uprøvede muligheder i begge kunstarter. For at få debatteret og udviklet de mange mulig- 20

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier

Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Invitation til at søge Læselystprogrammet 2008-2010 Vejledning fra Styrelsen for Bibliotek og Medier Elektronisk udgave Maj 2008 Udarbejdet af Anna Enemark og Ann K. Poulsen Udgivet af Styrelsen for Bibliotek

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Bogstart godt i gang 2 Startvanskeligheder 3 Netværksmøder 3 Bogstart på vej i fængsel 3 Nyt fra forskning 4 Nyt fra Medborgercentre 4 Børnehavebiblioteker

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007

Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Læselyst Tre ministeriers kampagne for læsning 2003-2007 Kampagneprogram for perioden 2006 2007 Formålet med Læselystkampagnen er at fremme børns og unges lyst til og engagement i at læse, og metoden er

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland KulturKANten 2013-2016 Kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden som en kombination af idéen om at videreudvikle den gamle kulturaftale (KulturAftale

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Tre Læselystprojekter

Tre Læselystprojekter Resumé af rapporten: Tre Læselystprojekter En evaluerende undersøgelse København 2008 2 Metadata i danske netpublikationer Resumé af rapporten Tre Læselystprojekter. En evaluerende undersøgelse Undersøgelsen

Læs mere

Et rigt og udviklende kulturliv

Et rigt og udviklende kulturliv Et rigt og udviklende kulturliv Kulturpolitik for Region Midtjylland 2016 SAM SPIL VIKLING VÆRK SYN TALENT OG NET KREATIVITET Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Ny kulturpolitik for Region

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.

Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator. Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014. Kort version Politik for Borgerservice og Biblioteker 2011-2014 Kort version Bibliotekerne skal være lokale medborgercentre, steder for viden og borgerservice, der sammen med lokale aktiviteter og initiativer skal

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde.

Tak til de fremmødte og til Nørrebro Bibliotek for, at man vil lægge nogle gode og hyggelige rammer for vores pressemøde. TALEPAPIR Dato: 8. november 2006 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: Sagsbeh.: MBK Fil-navn: biblioteksindsats-9- nov-talepunkter- Integrationsministerens tale ved fælles lancering/pressemøde for kulturministeren

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Side 1/5 Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune Indledning: Vores nuværende afdelingschef gennem mere end 5 år skal fremover står i spidsen for ejendomsområdet

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland

Version 0.0. Kulturaftale Nordjylland Version 0.0 kulturkanten Kulturaftale Nordjylland 2013 2016 Indhold 3 Introduktion 5 Den store satsning 6 Nye Indsatser 7 Talentudvikling 8 Det overraskende møde 9 Alternative arenaer 11 Det etablerede

Læs mere