NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER. Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER. Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer"

Transkript

1 NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER N U M M E R 2 J U N I Å R G A N G Den virkelige biblioteksdebat Videnskab.dk - ny videnskabsportal Bogstart på plads Nye Læselystinitiativer

2 Bliv abonnent på Nyt fra Bibliotek og Medier Bladet er gratis og udkommer hvert kvartal NYT FRA BIBLIOTEK OG MEDIER Nr årgang Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard København V Telefon (Biblioteksafgiften) Redaktion Jens Thorhauge (ansv.) Anna Christine Rasch (red.) Gitte Krejbich (red. sekr.) Susanne Mahler Jakob Heide Petersen Grafisk tilrettelæggelse Stæhr Grafisk Tryk: C.S.Grafisk A/S Oplag ISSN Elektronisk ISSN Foto: Laura Stamer Redaktionen er afsluttet Publikationen kan hentes på Indhold Den virkelige biblioteksdebat 3 Biblioteker skal hverken være arkiver eller reservater 4 Danmark har fået en national forskningsportal 8 Samarbejde med DR: Når Danmark læser i takt 10 Samarbejde skaber succes for Orla-prisen Lige muligheder: Bogstart en god start 12 Pulje til etablering af Medborgercentre 13 Læselyst: Vejen er banet for nye, mere uformelle læringsstrategier 15 Nyt Læselystprogram følger op på succesfuld kampagne 16 Ny pulje under Læselyst: Børnehavebiblioteker i hele landet 17 Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i børnebiblioteket 19 Ny handlingsplan fra Børnekulturens Netværk 20 Forprojekt markedsføring: 37 anbefalinger og hvad så nu? 22 Netbibliotekerne 23 Det Mobile Bibliotek 24 WAYF Where Are You From 26 HUSK BIBLIOTEKS- LEDERMØDE 2008 den 11. og 12. november på Hotel Nyborg Strand Internationalt 28 Info 28 Publikationer 31 Personnyt 31 BILLEDTEMA En halv kilometer rød boghylde som snor og bugter sig. Digtoplæsning fra en kæmpemund. Et uendeligt langt læsebord, hvor man ubemærket kan falde i søvn nede for enden og bogkolosser fra gulv til loft. Sådan ser fremtidens bibliotek ud ifølge kunstnervirksomheden Bosch & Fjord, der i samarbejde med Hjørring Bibliotek har udviklet et nytænkt og helt særligt bibliotek, som sætter bibliotekets nye og gamle medier i spil. Biblioteket åbnede den 12. april 2008 i nye lokaler i indkøbscentret Metropol.

3 Kommentar: Jens Thorhauge Den virkelige biblioteksdebat Biblioteksdebattens præmisser er ikke enten-eller, men både-og Der har nu i månedsvis kørt en debat om folkebiblioteker i offentligheden, hvor et dominerende tema har været bogen kontra de øvrige medier. Hvor interessant den debat end måtte være, er der en anden, men i offentligheden mere fraværende, debat, som er den virkelige biblioteksdebat. Den handler om tilpasningen af biblioteket til dagens vidensamfund. For det meste går diskussionen under overskriften fremtidens bibliotek, men den handler om hvad vi nu og her må gøre for at sikre at biblioteket udfylder sin samfundsmæssige rolle optimalt. I et meget spændende interview i dette nummer af Nyt fra Bibliotek og Medier siger Kirsten Drotner, at den debat, der har været ført i offentligheden om bogen versus andre medier, er tilbageskuende, mens den debat om visionsudvikling, der føres i bibliotekerne, er fremadskuende. Essensen i folkebibliotekernes grundproblematik er, at de altid har været et tilbud om at gøre alle i befolkningen i stand til at tage del i samfundet. I vidensamfundet er de krav, der stilles til at være en kompetent borger, større end nogensinde, og de er hele tiden i udvikling. Derfor er de tilbud, biblioteket giver om stadig udvikling og inspiration, afgørende for den samfundsmæssige agenda. Den virkelige biblioteksdebat handler om at sikre, at bibliotekernes tilbud fortsat er relevante i en digital verden. Og lokalt handler det om at støtte kommunernes kamp for at tiltrække gode borgere. Hvem vil bo i en by, der ikke har et upto-date bibliotek? Den virkelige biblioteksdebat handler om udvikling af nye digitale tjenester og om strategier for at integrere disse tjenester i borgernes dagligdag. Det handler om bibliotekerne som kernepartner i borger.dk, om partnerskaber med skoler, daginstitutioner, klubber og foreninger. Det handler også om, hvordan bibliotekerne kan sikre en informationskvalitet, som Google ikke kan give. Og så er der kulturformidlingen, der også fremover vil være en helt central faktor i opbygningen af en fælles forståelse af vores vidensamfund, og som er en uudtømmelig kilde til inspiration i dagligdagen. Uden kulturformidling smuldrer identitetsdannelsen, der er en stadig pågående proces. Så den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan vi understøtter vidensamfundets levende dannelsesideal. Og hvordan vi gør kulturformidling til kulturkommunikation. I praksis handler det også om, hvordan vi skaber et godt samspil mellem digitale tjenester og biblioteket som byens hus med læsekredse, læringstilbud, kreative værksteder, kulturprogrammer og debataftener. Den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan vi får skabt en omfattende samfundsdebat, hvor mange public service platforme spiller sammen og understøtter hinanden: i de trykte medier, i radio og tv, i kultur- og vidensinstitutioner. En debat der både finder sted på hjemmesider og i live performance, og som spejles i alle medier. I den sammenhæng reduceres spørgsmålet om forholdet mellem forskellige medier til en fodnote; det er indholdet og kommunikationen af det, der er i centrum. Alle medier er tilgængelige, det er borgerens og situationens valg, hvad der er aktuelt. Og bogen? Den vil fortsat være det daglige brød i dette medielandskab, ligesom tilfældet er med det trykte ord i dagbladene. Men ligesom dagbladene for længe siden er ophørt med at have monopol på nyhedsformidlingen, er bøgernes univers også udsat for stærk konkurrence. Den virkelige biblioteksdebat handler om, hvordan medierne spiller sammen og supplerer hinanden, og hvordan bøgerne kan formidles bedre i det nye medielandskab præcis som de klassiske dagblade lader digital og trykt formidling spille sammen. Endnu engang: Det er ikke enten-eller, men både-og. Bogen skal overleve i det virkelige liv ikke i et reservat. 3

4 Lone Sewerin Interview med Kirsten Drotner Biblioteker skal hverken være arkiver eller reservater Folkebiblioteket skal gentænke sin måde at formidle kultur på. Ellers ender biblioteket som reservat for de højtuddannede, og det er et demokratisk problem, advarer Kirsten Drotner, professor på Syddansk Universitet og medlem af udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn Hvordan vurderer du den offentlige debat om fremtidens bibliotek? Der har været en stor afstand mellem den konstruktive interne proces i biblioteksmiljøerne omkring visionsudvikling for bibliotekerne, og så den offentlige debat, der kørte lige efter jul. Den ene kigger frem, den anden kigger tilbage. De, der har ytret sig i den offentlige debat, har primært været enten professionelle meningsdannere eller folk fra forlagsverdenen. Derved blev biblioteket anledning til at drøfte nogle andre typer af problemstillinger, for eksempel hvorledes bogsalget vil udvikle sig fremover. Så man har haft en meget uproduktiv og også meget tilbageskuende debat for og imod bøger på biblioteket. Det, som bekymrer mig, er, hvis den debat fører til ureflekteret politisk handling. Hvis man for eksempel ændrer biblioteksloven, således at bøger får forrang frem for andre materialer, hvad man jo har i mange andre lande, så vil borgerne have færre kulturelle og sociale ressourcer; og det vil uden tvivl føre til en øget social polarisering i det danske samfund. Hvad synes du så, man skal diskutere? Hvis man tager folkebibliotekernes formålsparagraf alvorligt, så skal bibliotekerne ikke opbevare bøger det har vi arkiverne og nationalbibliotekerne til. Folke- og skolebibliotekerne skal formidle kultur. Jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i formålsparagraffen, men jeg mener også, det er vigtigt at gentænke, hvordan bibliotekerne i dag formidler kultur som offentlig institution. Så debatten kan meget enkelt tage udgangspunkt i biblioteksloven, som jo taler om, at folkebibliotekerne skal være katalysatorer for kulturudvikling og kulturformidling. De skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Vi har en meget flot og også meget visionær formålsparagraf for bibliotekerne. Udfordringen ligger i, hvorledes vi omformer den til praksis under nye vilkår. Hvilke nye vilkår? Der er flere megatrends. Den ene meget vigtige ændring er den teknologiske udvikling, først og fremmest computeren og internettet. Den anden er de krav, der stilles til at være en kompetent borger og Lov om biblioteksvirksomhed, 1: Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. kunne fungere i vores samfund i dag. Dér spiller bibliotekerne en ny rolle. Ikke som adgangsdør, men som rum for at fremme kulturelle oplevelser eller omskabe information til viden og oplevelser. Og det er også derfor den debat, som var i begyndelsen af året, sætter kikkerten for det blinde øje, fordi den stadigvæk fokuserer på adgang, og fordi den kun fokuserer på ét medie. Dermed forholder den sig slet ikke til bibliotekernes grundproblematik, og det er ærgerligt for bibliotekerne. Men hvad der er mere afgørende, så er det risikabelt i forhold til at udvikle et demokratisk samfund, fordi man ikke forholder sig til, hvordan biblioteket kan være med til at give folk redskaber, så de forstår deres omverden, og så de forstår at agere i den omverden. Men er det ikke en opgave for skolerne? Her skal man skelne mellem undervisning og læring. Bibliotekerne skal ikke være et undervisningssted, men man skal professionalisere, hvordan man arbejder med kulturformidling og være opmærksom på, at når man gør det, så bliver biblioteket også til et læringsrum af den simple grund, at du ikke kan åbne øjnene uden at lære noget. Vi lærer, når vi bruger kultur når vi læser en bog eller ser en film. Biblioteket har i snart 100 år været et tilbud om at gøre alle i befolkningen i stand til at tage del i samfundet. 4

5 Interview med Kirsten Drotner Det gør man i dag ved at tage alvorligt, at vi også lærer, når vi ikke tror, vi lærer. Hvad er det så for kompetencer, man kan lære ved at bruge biblioteket? Det handler om grundkompetencerne. Du skal stadig kunne læse, skrive og regne, men i dag er det ikke nok. Du skal også være i stand til at forholde dig refleksivt til for eksempel den billedinformation, du får, når du ser tv, og du skal være i stand til at forstå, hvad det betyder, når du kombinerer ord, billede og lyd. Du skal kunne selektere og kombinere og som det tredje også kommunikere. Vi har sådan set altid kommunikeret ved hjælp af kultur. Vi har altid talt med hinanden, skrevet bøger og så videre. Men den kulturelle kommunikation er i dag helt afgørende for, at vi kan klare os, fordi vi lever i et globalt vidensamfund, hvor vi skal kunne kommunikere med andre, som vi ikke altid forstår og kender. Den kulturelle kommunikation er blevet udvidet kvantitativt, fordi den omfatter flere materialer i dag. Den er også blevet udvidet kvalitativt, så du har adgang til mere komplekse materialer end tidligere. Det er en rigtig stor udfordring i vores kultur. Prøv at forklare konkret, hvordan biblioteket kan være med til at fremme digital dannelse Det kommer an på, hvor gammel du er, og hvem du er. Men hvis vi nu siger, du er en 13-årig pige, så skal du allerede, inden du ankommer til det fysiske bibliotek, vide, at biblioteket findes, og hvilke muligheder der er på biblioteket. Det vil sige, at biblioteket skal være synligt an- dre steder end i biblioteksbygningen. Der skal være et godt samarbejde mellem for eksempel bibliotek og skole, men også med andre institutioner. Og så skal man være på nettet, også andre steder end på bibliotekernes egne sites. Man skal være på Arto, YouTube og Facebook, hvor den 13-årige i øvrigt henter kulturel næring. Lige ved indgangsdøren skal pigen møde indbydende materialer, for det er hun vant til, når hun går andre steder hen for at leje en film eller købe noget musik. Hun skal også møde andre brugere, og hun skal have mulighed for at gøre noget med de andre brugere og med materialerne. Ligesom hun kan gå til spejder eller til musik, skal hun også kunne gå til biblioteket, for eksempel til sit historieværksted hver torsdag, sit fortælleværksted eller sit musikværksted. Og så er det klart, at pigen gerne via den indgangsdør skal få lyst til at gå længere ind i biblioteket. Her må der gerne være mange bøger og mulighed for fordybelse. Hun skal møde fine og relevante materialer, tematisk opstillet, og hun skal møde professionelle medarbejdere. Hvorfor er det så vigtigt at skabe oplevelser på biblioteket? Hvorfor er det ikke nok med fordybelse? Det er for at opfylde biblioteksloven, som jo siger, at biblioteket skal skabe rum for kulturel oplevelse. Det er klart, at man tidligere har tænkt på, at du skal kunne gå hen og låne en bog, tage den med hjem, sætte dig i din lænestol og tænde for læselampen. Det er den klangbund, som kulturel oplevelse har, og det er dén, der skal gentænkes. I dag er kulturel oplevelse i høj grad at gøre noget sammen med andre. Det er svært at få oplysning og oplevelse til at hænge sammen, og det stiller enorme udfordringer til bibliotekaruddannelsen, så man kan opfylde de nye, professionelle krav. Men risikerer biblioteket ikke at miste sin rolle som frirum? Det afhænger igen af, hvem du er. Vi ved fra en række undersøgelser, at den yngre del af befolkningen faktisk ofte efterspørger et professionelt modspil. Den 13-årige pige fra før vil sætte pris på en bibliotekar, som er synlig og deltagende, mens den mere målrettede og kyndige bruger måske vil føle sine grænser overtrådt. Men der ligger også en stor udfordring i, at mange børn har en forhåndsopfattelse af bibliotekspersonalet, som det nødvendige mellemled mellem materialet og oplevelsen og ikke som personer, man kan få noget ud af. Her er personalets uddannelse vigtig, for de eneste, der kan ændre på disse roller, er bibliotekspersonalet selv. Jeg mener ikke, bibliotekspersonalet skal blive showpersoner, men de skal udvikle et bredere, fagligt register. Hvis man har den viden, børnene efterspørger, bliver man også taget alvorligt. Og så skal man ikke underkende børnenes sult efter nye, skæve oplevelser og erfaringer. Er det bibliotekets opgave at promovere enkelte medier, for eksempel bogen? Nej, bibliotekernes opgave er, som biblioteksloven foreskriver, at promovere kulturel kvalitet. Det er derfor, man giver offentlige midler til bibliotekerne. Kvalitet kan findes i mange afskygninger, men kvalitet er ikke i udgangspunktet bundet til et bestemt materiale. Det er ikke så- 5

6 dan, at bogen i udgangspunktet er af højere kvalitet end filmen. Men heller ikke omvendt. Derfor mener jeg, at man skal fremme bibliotekspersonalets evner til at spotte kulturel kvalitet i alle materialetyper. Bogen er en af kulturens meget vigtige byggesten, men den er i dag én blandt mange materialer på biblioteket. Hvordan kan biblioteket få de forskellige byggesten til at spille sammen, for eksempel bøger og digitale medier? Den røde tråd, der binder dem sammen, hedder for eksempel genre, periode eller forfatter. Det er dér, professionalismen kommer ind. Hvis du har et computerspil, en film, en fagbog og et stykke musik, så vil den almindelige bruger sige, at det er fire forskellige ting, som rummer fire forskellige oplevelser. Men den professionelle kan ofte se en abstrakt rød tråd mellem de fire materialer. Vi bliver klogere, når vi pludselig ser nye sammenhænge mellem ting, vi ikke troede hang sammen. Brugerne skal selv skabe sammenhængene, men bibliotekspersonalet kan skrue tingene sammen og præsentere dem på måder, der opfordrer til, at man tænker tingene sammen. Hvad er bibliotekets største udfordring lige nu? Bibliotekerne har en samfundsmæssig opgave at løfte. De kan være med til at give folk redskaber til at selektere, kombinere og kommunikere. En anden vigtig opgave er at gentænke, hvad kulturformidling overhovedet betyder. Og i dag betyder kulturformidling kulturel kommunikation. Kulturformidling bygger på den antagelse, at biblioteket rummer en vidensbank og nogle professionelle, som kan formidle en allerede eksisterende viden. Mens kulturel kommunikation bygger på en antagelse om, at både bibliotek og brugere har nogle ressourcer, og at nye former for viden og oplevelse opstår, når bibliotek og brugere mødes. Det, som optager mig, er, at biblioteket ændrer sin definition af kulturformidling fra at tænke ud fra et afsenderperspektiv til at tænke på kultur som kulturel kommunikation, hvor man er i et mødested mellem den professionelle og brugeren. Det er en kæmpe udfordring for bibliotekernes indretning, det er en udfordring for uddannelsen af bibliotekspersonale, og det er en udfordring for den professionelle praksis. Bibliotekerne er måske den vigtigste grundpille, vi har i det danske samfund, kulturelt set, og derfor er det af fundamental betydning, at bibliotekerne formår at forvalte deres klassiske kulturformidlingsrolle under nye vilkår, for hvis de gør det rigtigt, kan de medvirke til at fremme den kulturelle dannelse og oplysning i Danmark. Hvad sker der, hvis man ikke tager den udfordring op? Så bliver biblioteket reduceret til de veluddannedes gratis lånested. Så medvirker biblioteket til at øge de kulturelle og sociale forskelle i befolkningen. For i fremtiden vil de kulturelle forskelle i stigende grad også blive sociale forskelle. De, som er gode til at bruge den kulturelle mangfoldighed, opøver nogle kompetencer, som er fuldstændig afgørende, når de skal have et arbejde, og når de skal træffe beslutninger om bolig, om sundhed, om børneopdragelse og om økonomi alt hvad der betyder noget i folks liv. Hvis bibliotekerne ikke forpligter sig på det her, bliver bibliotekerne et reservat for de højtuddannede, og det er jo fuldstændig imod, hvad bibliotekerne selv ønsker og også fuldstændig imod, hvad bibliotekerne kan. Kirsten Drotner er ekspert i mediehistorie og børn og unges mediekultur. Hun er professor i medievidenskab og mediekultur ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, hvor hun bl.a. leder Center for Børne- og Ungdomsmedier og Dream (Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials). Ministerudpeget medlem af udvalget vedrørende fremtidens biblioteksbetjening af børn og forfatter til baggrundsanalysen i udvalgets rapport, som udkom i marts Endvidere er hun formand for bestyrelsen for det nye forskningssite videnskab.dk, der har unge som speciel målgruppe. 6

7 BILLEDTEMA

8 Vibeke Hjortlund, videnskab.dk Danmark har fået en national forskningsportal Videnskab.dk åbnede i april. Hermed har Danmark på én gang fået en national forskningsportal og et uafhængigt netmedie, der retter sig mod hele befolkningen Gennem videnskab.dk åbnes den ellers utilgængelige viden fra universiteter og andre forskningsinstitutioner for almindelige borgere. For første gang nogensinde lanceres et medie, som med fokus på dansk forskning leverer velskrevne og populært formidlede videnskabshistorier. Kernemålgruppen er de unge, der er ved at vælge vej i livet. I bredere forstand er det alle videbegærlige borgere. Målet er groft sagt at gøre det populært at vide noget. Videnskab.dk er en indholdstjeneste der tilbyder daglige forskningsnyheder, store tværgående temaer, underholdning, debat, interaktive tiltag samt lyd og levende billeder. En uafhængig redaktion med seks journalister leverer indhold med substans og troværdighed og serverer det, så det er indbydende og nemt at gå til. Visionen er, at videnskab.dk skal blive en slags forskningens Ritzau, hvor man kan følge med i, hvad der sker og blive klogere. Idéen til projektet kom fra Tænketanken vedrørende forståelse for forskning, som videnskabsminister Helge Sander (V) nedsatte. Den konstaterede, at der er en stor og stigende interesse for forskning og videnskab i Danmark, men at folk savner et sted at finde historierne. Samtidig efterlyser man i uddannelsessystemet en nem adgang til opdateret, populært formidlet videnskabsstof. Konklusionen var, at en forskningsportal som videnskab.dk ville tilfredsstille et behov hos rigtig mange. Videnskab.dk styrker vidensamfundet Videnskabsministeren forudser stor interesse for videnskab.dk og en positiv effekt for både universiteter og erhvervsliv. Vi lever i en tid med mangel på veluddannet arbejdskraft og hård global konkurrence. Der er brug for at styrke vidensamfundet. Det vil videnskab.dk bidrage til ved at skabe opmærksomhed om forskningsinstitutionerne og give de unge en oplevelse af, at forskningsverdenen er en spændende uddannelses- og arbejdsplads. På lidt længere sigt vil det betyde, at virksomhederne får lettere ved at rekruttere dygtige medarbejdere, siger Helge Sander. Christine Antorini, der var formand for tænketanken og nu uddannelsesordfører for Socialdemokraterne, er enig. Gennem de velfortalte historier kan man nå andre end de allerede veluddannede. Man kan pirre deres nysgerrighed og skærpe appetitten på at vide endnu mere. Jeg håber, videnskab.dk ved at øge lysten til at blive klogere kan føre til, at flere unge søger ind på de videregående uddannelser, siger Christine Antorini. Som noget helt centralt og ekstraordinært for forskningskommunikation dækker videnskab.dk bredt. Der fokuseres ikke kun på naturvidenskaberne, men i lige så høj grad på den forskning, der foregår på kultur- og samfundsområdet. Det lægger formanden for styregruppen for videnskab.dk, Kirsten Drotner, stor vægt på. - Når humanister optræder i medierne, sker det ofte som eksperter eller meningsdannere. Den nye portal tilbyder en enestående mulighed for, at også humanistisk forskning præsenteres og formidles som videnskab, siger Kirsten Drotner, professor, dr. phil. ved Syddansk Universitet og leder af DREAM, Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials. Bibliotekerne gik foran Biblioteksverdenen velkommer videnskab.dk. - Det nye medielandskab har skabt nye medievaner og forventninger og har banet vejen for en helt ny forståelse af formidling og læring. Her rammer videnskab.dk plet i forhold til bibliotekernes opgave med at integrere oplevelse, oplysning, kommunikation og læring i en kombination af intellektuelle og følelsesmæssige læringskomponenter. Og ved at være der, hvor brugerne er, siger Jens Thorhauge, direktør for Bibliotek og Medier. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har været en væsentlig drivkraft i arbejdet med at etablere videnskab.dk sammen med Danmarks Tekniske Videncenter (DTV) under DTU. DEFF har siden 2004 støttet idéen om etableringen af en national forskningsportal med journalistisk formidlet stof om forskning. Først gennem levering af forslag til Videnskabsministeriets tænketank og siden med finansiering af udvikling af prototyper af portalens brugergrænseflade og arkitektur. Vicedirektør i Bibliotek og Medier Bo Öhrström, der blandt andet har ansvar for DEFF, har været særdeles aktiv i etableringsarbejdet, og sidder nu i styregruppen for videnskab.dk. 8

9 Foto: Carsten Broder Hansen/Videnskab.dk Øverst: Fremtidsforsker Anne Skare forklarer videnskabsjournalist Kristoffer Frøkjær hvordan det er muligt at forske i fremtiden Nederst: Videnskabminister Helge Sander (V) byder videnskab.dk velkommen - og understreger, at forskere har pligt til at formidle Øverst: Johan Olsen, forsker og forsanger i Magtens Korridorer, fortæller om sin livslange begejstring for videnskab Nederst: Professor Eske Willerslev beretter om sin begejstring ved at hive DNA ud af år gammel indianerafføring - I DEFF glæder vi os over, at videnskab.dk nu er sat i drift. Der er for mig ingen tvivl om, at etableringen af en samlet, fælles webindgang med populært formidlet videnskabeligt indhold er en rigtig god måde til at øge interessen for forskning i Danmark. Se blot til Norge, hvor den tilsvarende norske portal har masser af brugere, og samtidig supplerer og styrker de deltagende institutioners formidling, siger Bo Öhrström Norsk succes Nationale forskningsportaler med en samlet indgang til information om den lokale, og til dels den internationale, forskning har man allerede i en række europæiske lande såsom Tyskland, Holland, Sverige og Norge. Særlig den norske portal, forskning.no, som blev søsat allerede i 2002, danner forbillede for videnskab.dk. Forskning.no har stor succes, og interes- sen ikke mindst blandt de unge har været markant. Over 60 pct. af de besøgende er under 35 år. Forskning.no har omkring unikke brugere om måneden og er et stærkt brand i Norge. Samtidig er det blevet stedet, hvor journalister fra andre medier søger viden og inspiration, hvilket har kunnet mærkes positivt hos forskning.no s medlemmer universiteter og forskningsinstitutioner. Den norske portal, som det norske forskningsråd satte i værk, er etableret som en forening og ejes og finansieres af 42 norske forsknings- og uddannelsesinstitutioner. De er gået ind på grund af den synlighed, de selv får via forskning.no, og den generelt øgede fokus på forskning og videnskab, som forskning.no udløser. I Danmark er videnskab.dk delvist sikret i tre år af en finanslovbevilling, som kører gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Derudover støttes projektet økonomisk af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Kulturministeriet. Der arbejdes med en ny forretningsmodel, der kan gøre sitet bæredygtig på langt sigt. Der arbejdes også med at etablere samarbejder med universiteter og andre forskningsinstitutioner. Flere samarbejdsaftaler er indgået, som giver samarbejdspartnerne mulighed for at få artikler offentliggjort på videnskab.dk. Både organisatorisk og fysisk holder videnskab.dk midlertidigt til på Danmarks Tekniske Universitet. Organisatorisk skal videnskab.dk etableres i en selvstændig juridisk enhed sandsynligvis en fond eller forening og i løbet af året skal redaktionen have fundet en permanent base andetsteds efter en Oslo-model, der sikrer neutralitet i forhold til såvel enkelte universiteter som andre politiske interessenter. 9

10 Susanna Sommer, vært på DR Romanpris 2008 Når Danmark læser i takt Flere hundrede engagerede læsere diskuterer i månedsvis årets mest interessante bøger i romanklubberne på landets biblioteker. Det begynder med seks bøger og slutter med DRs Romanpris, og indimellem sker det magiske, når de individuelle læseoplevelser vendes og forandres Verden består af to slags mennesker: Læsere og så alle de andre. Det er som at være medlem af en hemmelig klub eller en speciel race, og man er aldrig i tvivl, når man møder en fælle: Taxachaufføren, der rækker underskriftsbon en frem med Villy Sørensens historier som underlag, en ung næsepiercet pige i toget, der føler sig frem på bordet for at finde sin vandflaske, mens øjnene er klistret til Niemis fortælling om at vokse op i Kussemosen, eller vennen, der møjsommeligt skriver en hel side fra Calvinos Usynlige Byer af og mailer den, fordi han ikke kan vente med at dele de sanselige ord, der får den indre billedskærm til at flimre af ramsaltet hav og skarptduftende kameltasker. I ensomhed og fællesskab At læse er mange ting det er den skønneste ensomhed at forsvinde ind i en bog og skabe sin helt egen verden ud af en forfatters ord, men samtidig skaber historierne også møder, hvor man mindst ventede det. På tværs af geografi, alder, køn, klasse eller ideologisk overbevisning falder man pludselig i hak med en anden, fordi man begge har smovset i Lorcas bloddunkende digte, følt Mumitroldens ensomhed i det frosne vinterlandskab eller svedt sig gennem Arabien sammen med Carsten Niebuhr. Og derfor er det en gave at være vært på et program som DRs Romanpris i seks måneder har jeg optaget romanklubbernes diskussioner og inviteret forfatterne i studiet for at lytte til og reagere på læsernes meninger og overvejelser og det er et projekt, som får én til at huske, at verden er meget mere mangfoldig, end man går og tror. Det mangfoldige møde Jeg har rejst fra Aalborg til Dragør, mødt bibliotekarer, ingeniører, husmødre, pensionister, lærere, landmænd, regnskabschefer, keramikere og buschauffører i alle aldre og begge køn. Der er kun én ting, der forener dem de er alle Læsere. De har diskuteret døden, løgn, fællesskab, frihed, barndom, moderskab, utroskab, vold, kunstnerens ret til at krænke og kronologiens betydning. De har citeret chokoladesætninger og grinet over en lille pige, der ville lære at tælle til tusind tak. De er blevet uvenner, eftertænksomme, melankolske, glade eller enige, og når man sidder på et bibliotek en grå mandag aften, mens diskussionen bølger, og bordet bugner af noter, bøger med gule sedler og plastkaffekopper, så er det som om, bøgerne bliver tykkere. Hver læser ser noget nyt, genkender noget uforståeligt, har prøvet det selv eller folder bogen ud på en helt anden måde end man havde forventet, og når diskussionen er overstået, har personerne, situationerne og ordene fået mange flere farver og nuancer, end da man sad hjemme i sin egen trygge læsestol. Måske er man ikke enig men man har pludselig forstået, at sådan kan man altså også se verden. Læsernes helt egen pris Romanklubberne får hundredvis af danskere til at læse i takt, og måned efter måned er det de samme bøger, der ligger på natbordene over hele landet. Og da de fem jurymedlemmer for en lille måned siden satte de endegyldige krydser på finalerundens stemmesedler, var det ikke et tilfældigt valg eller letkøbt bestsellereffekt. Man kan sige, at DRs Romanpris i ordets allermest bogstavelige forstand er læsernes pris: Alle de nominerede romaner er blevet diskuteret, udfordret, vendt og drejet det tager et halvt år og mange timers diskussioner mellem læsere, der er både grundige, engagerede og læselystne, og som møder bøgerne med vidt forskellige baggrunde og erfaringer. Samtidig er det blevet til otte timers radio, hvor P2s lyttere har fået mulighed for at gå med ind i spændingsfeltet mellem roman, læsere og forfatter. Nogle lyttere har sammenlignet med deres egen læseoplevelse og sikkert nikket bifaldende, virret overrasket eller rystet på hovedet andre er forhåbentlig blevet inspireret til også at blive læsere. DR Romanpris er et samarbejde mellem DR og Styrelsen for Bibliotek og Medier. DR indstiller seks romaner, som bibliotekernes romanklubber diskuterer. DR optager hver måned en af diskussionerne og inviterer forfatteren i studiet for at høre læsernes meninger. Romanklubberne stemmer om hvilke fire bøger, der skal gå videre til semifinalen, hvor en repræsentativ jury udvælger finalebøgerne og den endelige vinder. I år gik prisen til Jens Smærup Sørensens Mærkedage. De otte radioudsendelser og TV-indslaget fra finalen kan stadig høres og ses på 10

11 TEMA: Samarbejde med DR Rasmus Mandsberg, DR projektkoordinator, Orla-prisen Samarbejde skaber succes for Orla-prisen 2008 For fjerde år i træk uddelte DR og Læselyst priser til de bedste billedbøger, børnebøger, ungdomsbøger og tegneserier. Og for første gang siden starten lykkedes det at få en stigning i antallet af stemmer på de nominerede Orla-prisen skal fremme læselysten Helt fra begyndelsen af Orla-prisen gik Læselyst projektet ind og støttede konceptet. På den måde blev profilen skærpet og fik, via økonomisk støtte, mulighed for at nå ud i hele landet på skoler og biblioteker. Idéen var, at børnenes egen bogpris skulle inspirere flere til at blive tiltrukket at litteraturens forunderlige universer. Ved at bruge Orla-Frøsnapper som frontfigur, med den rå og direkte tone, som han blev født med fra Ole Lund Kirkegaards side, skulle også drengene blive inspireret til at læse mere. Og selv om det er faldet enkelte for brystet, at Orla er rå og hård i sin facon, så er det Orla-redaktionens indtryk, at det virker. Adskillige mails indikerer, at det bliver taget godt imod hos dem, det er henvendt til. Bibliotekerne leger med En tungtvejende grund til at det i år lykkedes at øge stemmetallet, skyldes samarbejdet med bibliotekerne og skolebibliotekerne. Interessen og opbakningen har været stor. Efterspørgslen på ekstra plakater, bogmærker og klistermærker har været markant, og rigtigt mange henvendelser beskriver lysten til at gøre opmærksom på Orla-prisen og de nominerede bøger. Bibliotekarer og skolebibliotekarer har lavet Orla-pris events, læst højt fra de nominerede bøger og hjulpet børn ind på Orlas hjemmeside for at stemme. Også Styrelsen for Bibliotek og Medier har været en vigtig brik i Orla-prisen. Som bro mellem Læselyst-programmet og DR, har styrelsen hele tiden stået klar med idéer og sparring i forhold til at udvikle Orla-prisen, og det har givet mange gode idéer, som blev brugt ikke mindst på nettet. Aktiviteterne på nettet Netop Orlas hjemmeside har i år været det største omdrejningspunkt for synliggørelsen af prisen. Derfor har det også været vigtigt, at Orlas univers kunne byde på både nyt og velkendt materiale. Orlas længdepløk, hvor man kan skyde Orla ud af en kanon, er et ubestridt hit. I år blev det suppleret med en postkort-generator, så mormor eller faster kunne få en sjov hilsen. Endelig har Orlas hjemmeside i år forsøgt at vise så meget informationsmateriale, at alle har kunnet orientere sig, men også lade sig inspirere. Som noget nyt har der i år blandt andet været mulighed for at printe plakater og Orla-figurer ud direkte fra hjemmesiden. Udvælgelsen af finalister De nominerede bøger blev udvalgt blandt danske forfattere og tegnere, og som noget nyt var børnene både med til at udvælge de nominerede bøger og finde vinderen. I efteråret 2007 kunne børnene indstille bøger til nominering via og Børnene valgte to nominerede direkte ind i hver kategori, mens to nominerede blev udvalgt ved at se på udpluk fra bibliotekernes udlånsstatistikker. De sidste to nominerede titler blev udvalgt af en voksenjury. Det særlige ved Orlaprisen er, at vinderne i sidste ende vælges af børnene selv. Den 16. marts blev stemmerne talt op, og tre titler fra hver kategori gik i finalerunden. Her skulle en børnejury så læse finalisterne og vælge vinderne. Vinderne fundet De fire børnejuryer, der skulle vælge vinderne, mødtes den 30. marts på Odense Centralbibliotek for at votere. Offentliggørelsen fandt sted den 12. april i forbindelse med DRs award show, Boogie-prisen, på DR1. Her blev den bedste ungdomsbog afsløret, mens de øvrige kategorier blev offentliggjort på Orlas hjemmeside. Her er der både resuméer, vurderinger og voteringer at finde som tv-vinderindslag. Tidligere har Orla-prisen haft sit eget award show, som blev sendt en hverdag kl , men i år blev Orla synliggjort i Boogie-prisen en lørdag aften i primetime. Orlas fremtid Orla-prisen har løbende udviklet sig. Derfor vil Orla-prisen 2009 også blive en videreudvikling af det, man har oplevet i år. Dog ligger én ting fast, nemlig at det hele tiden er med ét mål for øje at inspirere flere børn til læselyst. Så mange deltog i afstemningen om Orla-prisen Stemmetal 2005: Stemmetal 2006: Stemmetal 2007: Stemmetal 2008:

12 Anna Enemark Brandt Bogstart en god start Tilskudsmodel forventes klar i august Bogstartprogrammet forsyner børn i udsatte boligområder med gratis bogpakker fire gange inden barnet fylder seks år. Det er bibliotekerne, der håndterer programmet, som udover bogpakker også indeholder aktiviteter og oplysning til forældrene om børns sprog og læsning. Målet er at give familier gode oplever med børnelitteratur og medvirke til, at børnene er i en god sproglig udvikling ved skolestarten. Programmet er i første omgang henvendt til børn, der bor i socialt udsatte boligområder, som Velfærdsministeriet har udpeget. De biblioteker, der har et eller flere boligområder i kommunen, som står opført på Velfærdsministeriets liste, kan anmode om at få et Bogstartprogram. Det er styrelsens forventning, at Bogstartprogrammet vil have en markant effekt i arbejdet med at stimulere børn sprogligt, og give dem lyst til at læse og bruge sproget. Bogstartprogrammet følges af forskere inden for børnelitteratur, to-sprogethed og læseindlæring. Det er bibliotekerne, der håndterer Bogstart lokalt. Bibliotekets image som frirum kan skabe hul igennem til forældrene, og styrke opmærksomheden på deres børns sproglige udvikling. Det er bibliotekets ansatte, der går ud i boligområderne og tager den personlige kontakt til familierne og formidler de materialer, som bogpakkerne indeholder. At træde over dørtærsklen til folks hjem og sætte sig ned i deres stue, er en ny udfordring for de fleste bibliotekarer. Derfor tilbydes personalet et kursus, der kan forberede dem på mødet med familierne. Kurset udbydes flere steder i landet i samarbejde med Bogstart-bibliotekerne. Bibliotek og Medier har det administrative og koordinerende ansvar for udmøntning af Bogstart. Programmet har en pulje på i alt 16 mio. kr., som fordeles mellem de områder, der er omfattet af målgruppen for Bogstart. Programmet kører i i fire år med start fra udgangen af Indholdet i et Bogstartprogram Børnene får en pakke med materialer, når de er henholdsvis 1/2 år, 1 1/2 år, 3 år og 5 år. Overlevering af pakken sker i forbindelse med besøg i hjemmet, på nær i 1 1/2 års alderen, hvor overleveringen sker på biblioteket. Indholdet i pakkerne varierer efter barnets alder, men består primært af bøger og andre fortællende medier: Pegebøger, rim og remser, billedbøger og musik-cd er. Pakkerne sammensættes af et uafhængigt udvalg, der vælger blandt materialer, som forlagene indsender. Udvalget består af repræsentanter fra Videncenter for læsning, Center for børnelitteratur og bibliotekerne. Bogstartprogrammet omfatter foruden bogpakker også boglister, målebånd med læsetips, supplerende materiale til forældrene, stickers og andre PR materialer, kursus for personalet og tilskud til løn af biblioteksansatte til besøg i hjem og institutioner efter nærmere fastsatte retningslinjer. Den endelige tilskudsmodel forventes klar i august Bibliotekets rolle i Bogstart Det er bibliotekernes opgave at formidle bogpakkerne til alle børn i målgruppen. Det er ligeledes bibliotekernes opgave at udvikle metoder til at få forældrene i tale, og at give dem lyst til at bruge indholdet i pakkerne er 1. prioritet. Det er oplagt at samarbejde med de andre centrale aktører i børnenes hverdag: Sundhedspleje, dagtilbud og beboerbestyrelser m.fl. for at sikre en sammenhængende indsats. Bogstartpakkerne og besøgene i hjemmet skal følges op af aktiviteter på biblioteket f.eks rime-timer, fortælling, leg med sproget og andre sprogstimulerende aktiviteter. Der er mulighed for mange andre aktiviteter med lokalt tilsnit: Rullende fortælleteater på parkeringspladsen i boligområdet, godnatlæsning i beboerlokalet, teaterforestillinger, udflugter mv. Lige muligheder for alle Regeringen ønsker at styrke de personlige ressourcer hos udsatte børn, unge og deres forældre, så de bliver i stand til at udnytte samfundets muligheder og skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. Forslag til indsatser er beskrevet i regeringsrapporten Lige muligheder for alle: styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft (www.stm.dk/publikationer/2007/lige_muligheder.pdf), som bliver finansieret via satspuljemidlerne på årets finanslov. To af indsatsområderne, Bogstart og Medborgercentre, ligger i Kulturministeriets regi, og det er Styrelsen for Bibliotek og Medier, som koordinerer dem. Der er i årene afsat i alt 48 mio. kr. til etablering af bogstartprogrammer og medborgercentre, som igangsættes i efteråret

13 TEMA: Lige muligheder Ann Poulsen Pulje til etablering af Medborgercentre En af vejene til vidensamfundets bibliotek Det overordnede mål med bibliotekets indsats og tilbud skal være at styrke samfundets innovation og sammenhængskraft: I centrum skal vi sætte bibliotekarernes kompetencer i stedet for huset og samlingen, netværket i stedet for institutionen, personlig service i stedet for standardprodukter, og hjælp til at udvikle informationer til læring/viden i stedet for blot og bar informationsadgang. Ovenstående er et citat fra Bibliotek og Mediers strategi Fra information til viden: på vej til vidensamfundets bibliotek. I virkelighedens verden finder man nogle af de mest gennemførte eksempler på en realisering af de flotte ord i bibliotekerne i Gellerup og Vollsmose, der begge er placeret i områder, hvor der bor mange socialt udsatte danskere med etnisk minoritetsbaggrund. Med udgangspunkt i biblioteket har man etableret nogle rammer Medborgercentre hvor der arbejdes på tværs af organisationer og faglighed. Det er tværsektorielle rådgivnings- og læringscentre, hvor biblioteket har lokalefællesskab med andre kommunale tilbud eventuelt kombineret med frivillige organisationer, forskellige foreninger samt enkelte ressourcepersoner, der tilsammen kan hjælpe beboerne til at klare sig bedre i samfundet. I Gellerup har metoden til udvikling af såvel medborgercenter, som inddragelse af borgere og frivillige, været empowerment og Appreciative Inquiry (AI). Kvalitetsudvikling af den offentlige sektor I evalueringen af medborgercenteret i Gellerup fremhæves centeret som eksempel på brugerdreven innovation, der både arbejder med at udvikle kvaliteten af de eksisterende typer af offentlig service for borgerne og med demokratisk inddragelse af beboerne og frivillige organisationer. Der er tale om helhedsorienterede kvalitetsreformer på en række områder, der oftest er adskilte: F.eks. lektiehjælp, åben rådgivning, jobsøgning og biblioteksfunktion. Det pointeres, at modellen derfor fortjener stor opmærksomhed i forhold til diskussion om veje til demokratisering, bedre ressourceudnyttelse og kvalitetsudvikling af den offentlige sektor i tæt samspil med det civile samfund. Puljemidler til etablering af medborgercentre Med udgangspunkt i modellen har Bibliotek og Medier gennem satspuljemidler til regeringens program Lige muligheder for alle fået mulighed for at etablere en pulje, der skal yde tilskud til at etablere og videreudvikle en række medborgercentre for familier i udsatte boligområder. Afgrænsningen af udsatte boligområder er boligområder med almene boliger med mere end 1000 beboere og mindst 30 pct. beboere uden for arbejdsmarkedet. Se på hvilke boligområder, der er tale om. Udmøntning og tidsplan Bibliotek og Medier etablerer og administrerer en pulje på i alt kr , hvorfra der med start i september 2008 ydes tilskud til etablering og videreudvikling af medborgercentre. Der kan løbende søges om tilskud frem til primo Bibliotek og Medier arrangerer den 28. august 2008 en informations- og inspirationsdag for potentielle ansøgere: Biblioteker og deres aktuelle/mulige samarbejdspartnere samt kommunalpolitikere. Der vil i forbindelse med puljens åbning blive etableret en rådgivningstjeneste, hvor potentielle ansøgere kan hente vejledning om metoder, modeller, kompetenceudvikling, konkrete erfaringer og hjælp til ansøgninger. Et medborgercenter kan starte i det små Der er ikke kun én bestemt model for et medborgercenter. Det vil i form og indhold variere i forhold til det lokalsamfund, det etableres i, og det kan være mere eller mindre afhængig af arten og graden af sociale problemer. De fysiske rammer kan være større eller mindre f.eks. kan selv en lejlighed i et beboerområde danne rammerne om et lille medborgercenter. For at etablere et medborgercenter er det imidlertid nødvendigt at sikre de rette medarbejderkompetencer samt at udvikle en række partnerskaber og netværk dels med andre institutioner og forvaltninger i lokalområdet dels med foreninger, organisationer og frivillige. Typiske tilbud kan være: Et læringscenter med sprog- og lektiecafé, kurser og uformel læring Et sundhedscenter med rådgivning om emner som tandpleje, graviditet, prævention, børns trivsel og opdragelse Rådgivning og vejledning i medborgerforhold. Konkret kan det være hjælp til at forstå og besvare henvendelser fra dagtilbud, skole og myndigheder herunder rådgivning i ForbrugerInfopunkt. Rådgivning om jobsøgning, uddannelse, karriere og netværk samt mentorordninger og klubber for forskellige grupper af borgere. Læs mere om informationsdag, kriterier for tilskud og forslag til indhold i ansøgningsvejledningen på 13

14 BILLEDTEMA

15 TEMA: Læselyst Anna Enemark Brandt Vejen er banet for nye, mere uformelle læringsstrategier Læselystkampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer Læselystkampagnen er blevet evalueret grundigt. En kvalitativ analyse konkluderer, at kampagnens indsats for at inspirere børn og unge til at læse har båret frugt, fordi appel til lyst og frivillighed skaber en positiv bro mellem børn, unge og litteratur. En kulturøkonomisk analyse dokumenterer, at kampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer. Den ene af undersøgelserne er foretaget af Postdoc Peter Kaspersen, Syddansk Universitet, og han konkluderer, at kampagnen som helhed kan betragtes som en succes og et ganske storstilet forsøg på at give børn og unge lyst til at læse bøger: Læselystprojekterne er kendetegnede ved, at de ikke sletter skellet mellem skole, institution og fritid, men derimod slår bro mellem de tre universer og skaber alternative læringsarenaer. Derfor kan Læselystprojekterne bane vej for udviklingen af en ny forståelse for formidling, og for nye, mere uformelle læringsstrategier, der medtænker alle relevante aktører i børns hverdag, inklusive forældrene. Satsningen på samarbejder på tværs af skoler, dagtilbud, biblioteker osv. har også vist sig at være uhyre produktivt: Læselystprojekterne befinder sig i feltet mellem leg og læring og har via disse samarbejder på tværs af vante faglige skel, introduceret nye former for læring, som er anderledes end den traditionelle læring, der foregår i klasseværelset. Undersøgelsen peger også på, at hvis man skal nå alle børn og unge, særligt drengene, er det nødvendigt at arbejde med at kombinere læsningen af bøger med brugen af andre medier. En slagkraftig model Læselystkampagnen er vellykket, og kampagnens ressourcer er blevet brugt på fornem vis i forhold til mål og rammer. Det konkluderer forskere fra Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, som i en anden undersøgelse har analyseret, hvordan Læselystkampagnens ressourcer er blevet udnyttet: Kampagnen har i høj grad prioriteret at bruge ressourcer på at bygge en positiv bro mellem børn og unge og litteratur, som har formidlet gode oplevelser, læselyst og læseglæde. Mellem 80 % og 90 % af ressourcerne er gået til aktiviteter, som børn og unge har været direkte involveret i og til at synliggøre og formidle, hvordan børn og unge har fået mulighed for at dyrke læsning sammen med andre børn, unge og voksne. Læselystkampagnen har bidraget med viden og læring på flere afgørende niveauer: For det enkelte barn, som har deltaget i projekterne, har kampagnen skabt interesse for og lyst til at læse. På kommunalt plan har de lokale aktivitetsudbydere, formidlere og pædagogisk personale opnået værdifuld lokal specifik viden og erfaringer med læselyst, som aktører i andre lokalområder kan trække på. Forskningsmæssigt har kampagnen genereret en bedre forståelse af læselyst og af, hvordan man kan organisere læselystaktiviteter. Dermed har Læselystkampagnen også været med til at levere inspiration til uddannelsessystemet. På politisk plan har man fået ny viden om, hvordan man kan projektstyre kulturpolitiske tiltag, der søger nye veje i mere uhåndgribelige felter, som f.eks. børns frivillige, lystbårne læsning. Udfordringen fremover består i at finde en balance mellem at formalisere og systematisere læselystområdet. Hvis man vil sikre den nationale forankring, kræves der imidlertid en højere grad af systematik og formalisering. Men det understreges også, at man fortsat skal eksperimentere og udforske, såfremt målet er øget læselyst. Derfor skal den fremadrettede læselyststrategi fortsat have rum til, at man udforsker nye sider af læselysten, samtidig med at man udvikler nye praksisser på basis af de læselysterfaringer, som allerede er høstet, konkluderer analysen. Undersøgelserne og resuméer findes på 15

16 Anna Enemark Brandt Nyt Læselystprogram følger op på succesfuld kampagne Kulturminister Brian Mikkelsen, undervisningsminister Bertel Haarder og velfærdsminister Karen Jespersen har besluttet, at de gode erfaringer fra Læselystkampagnen skal videreføres i et nyt Læselystprogram Kampagnen har vist, at det virker at appellere til lyst og frivillighed, når børn skal lære at læse. Børnehavebiblioteker, læsequiz, læsehuler, forfatterbesøg, skriveworkshops, forfatterkurser, børnebogpriser og tv-show i DR1 det er nogle af de over 130 projekter, som har haft succes med at give børn og unge lyst til de oplevelser, som fortællinger i bøger og andre medier byder på. De tre ministre bag kampagnen har afsat en pulje på 4.3 mio. kr. om året til at udbrede de bedste Læselyst-projekter over hele landet i Puljen sikrer, at succesfulde projekter kan videreføres og nye kan sættes i gang på områderne: Børnehavebiblioteker i dagtilbud Nationale læsekampagner for skole - børn Forfatterkurser og andre litterære aktiviteter for unge. Glæden ved de oplevelser, litteratur og gode fortællinger rummer, styrker børns dannelsesproces og læsefærdigheder. Læselyst har skabt samarbejde på tværs og engageret ildsjæle på alle niveauer. Jeg er meget glad for, at dette lovende udviklingsarbejde kan videreføres i yderligere tre år, siger kulturminister Brian Mikkelsen. Et læselystprogram med nye og kendte aktiviteter Det nye program består dels af en række aktiviteter, som allerede er planlagt, dels af en pulje på 2,4 mio. kr. om året, som man kan søge til at etablere børnehavebiblioteker, nationale kampagner for skolebørn med fokus på læselyst og litterære aktiviteter for unge fra 12 år. De allerede planlagte aktiviteter er: Smart-Parat-Svar og DM i oplæsning: To populære Læselystprojekter har nu fundet en fælles form, der sikrer, at de kan tiltrække de svære årgange to år i træk. I 6. klasse tilbydes eleverne at deltage i DM i oplæsning, og når de kommer i 7. klasse, får de muligheden for at deltage i Smart-Parat-Svar. Læs mere på og Orla-Prisen: er børnenes egen bogpris og i år slog afstemningen alle rekorder mere end børn og unge har stemt på deres favoritbog på og til næste forår går det løs igen. Forfatterskolen for unge i Brønderslev: har fire år i træk holdt kurser for danske og nordiske unge. Professionelle forfattere fungerer som konsulenter for de unge via skriveøvelser og feedback på de unges egne tekster, der som afslutning på kurset udgives i en antologi. Læselystprogrammet rummer også nye projekter, der kan søges om tilskud til. Børnehavebiblioteker: Der er afsat en pulje på 1,5 mio. kr. om året i perioden til etablering af nye børnehavebiblioteker. Landets folkebiblioteker kan i samarbejde med lokale institutioner og/eller den kommunale dagpleje søge om støtte til to forskellige modeller. Løbende ansøgningsfrist fra 15. maj Se mere på Nationale kampagner for børn i skolealderen: Programmet har en pulje med tilskud til nye koncepter for landsdækkende konkurrencer og events for skolebørn, der appellerer til en bred gruppe af børn, og som kan skabe lyst til læsning på spektakulære måder. Puljen giver kun tilskud til projekter, som har national appel, og som er åbne for deltagelse fra hele landet. Ansøgningsfristen var den 16. juni 2008, men puljen udbydes igen i 2009 og Litterære aktiviteter for unge fra 12 år: Udover at støtte Forfatterskolen for unge i Brønderslev, giver puljen tilskud til aktiviteter, som giver flere unge i alderen år mulighed for at få undervisning af professionelle forfattere i kunsten at skrive. Aktiviteterne skal henvende sig til en bred gruppe af unge, og de skal senere kunne udbredes til andre egne af landet. Især projekter med en vis volumen, hvor flere institutioner/aktører arbejder sammen, har programmets bevågenhed. Ansøgningsfristen var den 16. juni 2008, men puljen udbydes igen i 2009 og

17 TEMA: Læselyst Ann Poulsen Ny pulje under Læselyst: Børnehavebiblioteker i hele landet To tilskudsmodeller kan bidrage til såvel et basisbibliotek som til kompetenceudvikling af medarbejdere m.m. Nu kan alle landets folkebiblioteker i samarbejde med dagtilbud søge om tilskud til oprettelse af børnehavebiblioteker, så børn og personale får udvidet deres daglige adgang til bøger og læsning, og børn og forældre får mulighed for at låne bøger og andre materialer med hjem til sig selv. Det gælder også de selvejende institutioner, der f.eks. i Gentofte udgør 80% af alle institutioner. Der er løbende ansøgningsfrist til puljen, som er på 1.5 mio. i hvert af årene 2008, 2009 og Ansøgningsblanketten ligger på Bibliotek og Mediers hjemmeside Puljen udgør en del af det tre-årige læselystprogram, hvori Kulturministeriet, Velfærdsministeriet og Undervisningsministeriet har besluttet at videreføre de største succeser fra Læselystkampagnen. Erfaringer med børnehavebiblioteker Børnehavebiblioteker bidrager til at demokratisere børn og forældres adgang til bøger, idet de giver alle børn lige adgang til bøger og læsning. De hjælper også til at mindske sociale og kulturelle uligheder, og kan være med til at udligne geografiske og tidsmæssige barrierer for at gå på biblioteket. Desuden kan børnehavebibliotekerne spille en vigtig rolle i dagtilbuddenes arbejde med læreplaner omkring sprog og kultur. Læsning skal styrke børnenes personlige og sproglige udvikling I det daglige skal børnehavebibliotekerne give børnene oplevelser med bøger og andre fortællende medier, og de skal styrke forældrenes interesse for at læse højt og eventuelt tage barnet med på biblioteket. Hensigten er at styrke børnenes sproglige og personlige udvikling og styrke deres lyst til at få læst højt og selv at kunne læse. Desuden skal børnehavebibliotekerne give børnene en fælles fond af fortællinger og figurer fra litteraturen. To forskellige modeller Der er tilskud til børnehavebiblioteker på to forskellige niveauer. Det ene er oprettelsen af et basisbibliotek med en samling af bøger og cd er med musik og fortællinger på min titler, der skal skiftes 4-5 gange om året. Det er en forudsætning for at få tilskud, at der er et tæt samarbejde mellem dagtilbuddet og biblioteket, som blandt andet forpligter sig til en række besøg i børnehavebiblioteket. Overbygningen på et basisbibliotek er et plustilbud med tilskud til kompetenceudvikling for personalet i biblioteker, dagtilbud og indskoling samt afholdelse af kulturelle aktiviteter. Det kan f.eks. være arrangementer omkring sprog og leg samt præsentation af oplæsningsbøger for forældre og bedsteforældre. Der er principielt ingen begrænsninger for, hvor mange børnehavebiblioteker en kommune kan søge om tilskud til. Bibliotek og Medier forbeholder sig dog ret til at prioritere blandt ansøgerne, hvis der er flere ansøgninger, end bevillingen rækker til. Hvor meget kan der søges? Til etableringen af det første børnehavebibliotek med basistilskud kan der søges om maks kr. Til hvert af de følgende kan der søges kr., idet der må antages at være en synergieffekt i forhold til udviklingen af tilbuddet og udnyttelse af indkøbte materialer. Til plusmodellen kan alle, der i forvejen har et basisbørnehavebibliotek, søge om et tilskud på kr. Der kan søges om tilskud til både basismodel og plusmodel samtidigt. Rådgivning og flere oplysninger For at give inspiration til hvordan man med succes kan oprette et børnehavebibliotek og støtte arbejdet med daginstitutionernes pædagogiske læreplaner, udgiver Bibliotek og Medier en særskilt publikation med gode råd i sommeren Styrelsen udbyder desuden kurser om børnehavebiblioteker i efteråret Kursustilbud sendes direkte til ansøgere og annonceres på hvor der også findes flere oplysninger i ansøgningsvejledningen. 17

18 BILLEDTEMA

19 Fremtidens biblioteksbetjening af børn Anna Enemark Brandt Nye kompetencer skaber nye aktiviteter i børnebiblioteket Første bud i børnerapporten Fremtidens biblioteksbetjening af børn siger, at personalet er bibliotekets vigtigste aktiv. Personalets kompetencer og engagement skaber nemlig grundlaget for, at biblioteket fortsat er attraktivt for børn at besøge. Det handler først og fremmest om evnen til at formidle personligt, og netop denne færdighed står øverst på programmet i et nyt efteruddannelsestilbud skræddersyet til personale, der arbejder med børn. Børnerapporten udkom i februar 2008, og siden har Bibliotek og Medier været på roadshows tre steder i landet for at præsentere og drøfte indholdet og anbefalingerne. Der har været stor opbakning til alle tre arrangementer i lighed med sidste års dialogmøder, der blev afholdt som optakt til arbejdet med rapporten. Målet med at arrangere sådanne møder, er at skabe en åben dialog om de strategier og tiltag, som sektoren aktuelt har på dagsordenen og at få input og reaktioner, der kan kvalificere arbejdet i styrelsen. På de tre roadshow var der stor interesse for at tale om behovet for nye kompetencer i lyset af rapportens konklusioner: I dag eksisterer der ofte en kløft mellem det, brugerne reelt foretager sig på biblioteket, og den formidlingstradition, de fleste bibliotekarer repræsenterer. For at bygge bro over kløften må personalet bl.a. kunne igangsætte leg, understøtte læreprocesser, kvalitetsvurdere alle slags materialer med lige stor sikkerhed, kommunikere med børn både online og i det fysiske bibliotek og have indsigt i den aktuelle kultur, som børnene er optaget af. Fremtidens biblioteksansatte skal ganske enkelt både kunne agere legeonkel og understøtte udviklingen af børns multimodale kompetencer. Behovet for efterog videreuddannelse er udtalt. Selvom der ikke er afsat en særskilt bevilling til at igangsætte aktiviteter, der følger op på rapportens anbefalinger, er det lykkedes at finde 1 mio. kr., som er øremærket til kompetenceløft af personale, der arbejder med børn. De tre roadshows inviterede derfor deltagerne til at komme med ønsker til form og indhold i et efteruddannelsestilbud. Der kom mere end 150 gule lapper retur med gode idéer og forslag, og særligt tre temaer går igen: Lysten til at blive en god fortæller, at gøre sin formidling personlig og vedkommende, og at kunne tale med om og håndtere alle børnenes digitale legepladser og produkter børnebibliotekets 23 ting. I øjeblikket arbejder Styrelsen for Bibliotek og Medier på at finde den endelige form og det indhold, som matcher behovet. Det forventes, at der meldes et konkret tilbud ud i efteråret 2008 med kursusstart foråret Ønsker til efteruddannelsestilbud opsamlet på roadshows i Vejle, Roskilde og Aalborg i april 2008 Læring og pædagogik - Pædagogisk viden - Læringsteorier/didaktik - Læringsforløb på biblioteket - Hvordan skelner man mellem de kompetencer, som børn erhverver i skolen, og dem biblioteket kan tilbyde at understøtte? Formidling - Personlig formidling - ud over rampen - Online-kommunikation med børn - Evne til at fortælle Medier/materialer og aktiviteter/processer - Kvalitetsvurdering og formidling af alle slags medier - Litteraturteori - 23 ting for børn, mere it viden og flere itværktøjer - Leg og legetøj på børnebiblioteket Inklusion - Biblioteksbetjening af læsesvage børn - Biblioteksbetjening af handicappede børn - Tidlig indsats sproget som mønsterbryder Børneperspektivet - Forståelse af børns interesser - Viden om børns hverdagsliv - I børnehøjde - hvordan oplever børn biblioteket? Organisering - PR - Fundraising - Indretning - Lånerpsykologi hvordan optimeres salget? - Ledelse af børnebiblioteket, hvordan? - Ud af huset hvordan? Ønsker til form - Kompetencegivende som pointgivende til en diplomuddannelse - Opgaver/afprøvning hjemme - Det skal være sjovt! - Hands on kurser, gerne med deltagelse af børn case-baserede workshops 19

20 Rikke Lund Heinsen Ny handlingsplan fra Børnekulturens Netværk Handlingsplan for og Statusrapport for 2007 med vægt på dialog og samarbejde Forankring og kvalificering af børnekulturen En vision om at alle børn skal møde kunsten og kulturen, alle kulturinstitutioner skal bidrage og alle kunstarter skal inddrages, kan godt synes meget vidtløftig og en stor mundfuld at gabe over. Ikke desto mindre har Børnekulturens Netværk haft denne vision som ledetråd i de første to handlingsplaner, og den er fortsat det overordnede mål i den nye handlingsplan for Titlen på handlingsplanen er Børnekultur i udvikling, og den peger på de kommende års vigtigste opgave: At udbrede, udvikle, kvalificere og forankre de mange forskellige børnekulturelle tiltag, som finder sted rundt omkring i landet. Børnekulturen skal være et selvfølgeligt element i bl.a. kommunernes børnepolitikker, men vi skal fortsat kvalificere hele feltet, så børns møde med kunst og kultur bliver det bedst mulige møde. Styrket dialog og samarbejde mellem stat og kommune For at komme nærmere en konkretisering af Netværkets vision, og for at holde fast i forankring og kvalificering, er et tæt samarbejde og en løbende dialog mellem stat og kommune afgørende. I øjeblikket er Netværket i tæt dialog med mere end 2/3 af landets kommuner, og der arbejdes på at nå den sidste 1/3 inden for en overskuelig tidsperiode. Et sådant samarbejde bygger på udadvendt dialog og sparring om både projekter, som kommuner og Netværket i fællesskab sætter i gang, og rådgivning fra Netværket til kommuner, der lokalt sætter noget i gang. Inden for alle Netværkets aktiviteter er dialogen og samarbejdet med kommuner og andre børnekulturelle aktører arbejdsmetoden, og det er erfaringen, at det giver et meget dynamisk og åbent samarbejde, hvor det fælles mål om en styrket børnekultur er i fokus. Netværkets aktiviteter i 2008 og 2009 De aktiviteter, der er i gang inden for denne handlingsplans tidsperiode, tager udgangspunkt i tre temaer, som blev skudt i stilling i 2006: Kultur i dagtilbud, Kultur i skolen og Kultur i familien. Der er i øjeblikket stor fokus på bl.a.: Modelkommuneforsøget Dette forsøg er helt konkret bygget op omkring de tre temaer. 14 modelkommuner og 18 følgekommuner deltager i forsøget, der har til formål at udvikle modeller og metoder i kommunernes arbejde med børn og kultur. Forsøget kører på fuldt tryk rundt i kommunerne her i foråret, og ved årsskiftet blev der knyttet en ekstern evaluator til. Modelkommunerne skal her i foråret mødes i en række læringscirkler, hvor de ud fra deres projektståsted skal model- og metodeudveksle og således få mulighed for at få deres eget og andre projekter sat i perspektiv. Dette sker med evaluator som facilitator. Følgekommunerne danner parallelt hermed en erfa-gruppe, hvor de med hjælp fra evaluator får mulighed for at udveksle og videndele i forhold til de projekter og processer, som de sidder med. Med afsæt i den arbejdsmetode om tæt dialog og sparring besøger kommunekonsulenten i Netværket de 14 modelkommuner i løbet af foråret, sommeren og eftersommeren. Disse besøg er et vigtigt redskab i forhold til den overordnede videndeling og i forhold til at få en række fælles oplevelser, som man kan tale videre ud fra og dermed konkretisere sine begrebsdannelser i højere grad. Det er ikke mindst en fantastisk mulighed for at blive beriget med oplevelser af børns møde med kunsten og kulturen. Mødet mellem børnekulturelle aktører er også essentielt, og derfor sætter Netværket model- og følgekommunerne stævne i løbet af forsøgsperioden ved en række konferencer. At mødes på tværs er et vigtigt redskab til at udvikle det børnekulturelle felt, og Netværket har stor erfaring for, at det virker at skabe de platforme, der skal til, for at en udveksling og en netværksdannelse kan finde sted. Arkitektur og design Fokus på formidling af arkitektur og design til børn er stor i øjeblikket, og Netværkets bevidste strategi på området viser sig allerede nu at bære frugt. Siden 2006 har en projektgruppe med repræsentanter fra kulturinstitutioner, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer arbejdet med, hvordan man fremmer formidling af arkitektur og design til børn. Arkitektur og design er ukendte kunstarter i mange børns hverdag, men til gengæld ligger der mange uprøvede muligheder i begge kunstarter. For at få debatteret og udviklet de mange mulig- 20

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over

Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over Børn vejledning i biblioteksbetjening af børn IFLA Guideline fra Libraries for Children and Young Adults Section Børnebiblioteker vigtigere end nogensinde for børn og familier verden over IFLA Postboks

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Meget mere end bøger Svendborg Bibliotek er en af Fyns mest besøgte kulturinstitutioner med mere

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE DE, DER ER TOSSEDE NOK TIL AT TRO, AT DE KAN GØRE EN FORSKEL, ER DEM, DER GØR DET I dag har du adgang til tusindvis af radio-/tv-kanaler og nettjenester. Og udbuddet fra de multinationale

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING

MIT MI BA T B RNS LÆR LÆRING MIT BARNS LÆRING hvordan kan jeg via skolebestyrelsen sikre god læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 Velkommen i skolebestyrelsen Skolebestyrelsesmedlemmerne har et stort og vigtigt

Læs mere

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55

Midtvejsopsamling. november 2010. Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 Midtvejsopsamling november 2010 Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats. www.cabiweb.dk. cabi@cabiweb.dk. tlf. 86 12 88 55 2 Fra Sport Til Job Fra Sport Til Job er et samarbejde mellem CABI og tre lokale

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning...

Brug biblioteket. som et centrum for integration og medborgerskab. Vi kan støtte med penge og rådgivning... Brug biblioteket som et centrum for integration og medborgerskab Vi kan støtte med penge og rådgivning... Dit lokale bibliotek kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe en kommune med fællesskab

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE ORGANISATIONS- BESKRIVELSE 1 Opbygning af Ungdommens Røde Kors Landsstyrelsen er den strategiske og politiske ledelse af Ungdommens Røde Kors. Landsstyrelsen har det overordnede ansvar for organisationen.

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller

Borgerbudgetter for 2015. Forslag til to modeller Borgerbudgetter for 2015 Forslag til to modeller 1 Model 1: Én stor pulje - alle kommunens borgere og aktører kan søge under overskriften Udviklingsstrategien bredt Formål / politiske krav og vilkår for

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

//Nethood: Vejledning

//Nethood: Vejledning //Nethood: Vejledning Elektronisk udgave Januar 2013 Udarbejdet af Lisbet Vestergaard, Sophie Bruun og Ann Poulsen Udgivet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 1553 København V Telefon 33 73 33

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk

Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens

Læs mere

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept

Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Den 9. oktober 2012 Konferencen: Medborgercentre et fremtidigt bibliotekskoncept Emne: Udarbejdet af: Udarbejdet til: Hovedpunkter fra konferencen den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Jan Nørgaard

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer

Ballerup Bibliotek og kulturhuse er kommunale institutioner, hvor udlån af alle materialer MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 40.37 Folkebibliotekerne Udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og -indtægter, som

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening

Bag om kampagnen World Careers. Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Bag om kampagnen World Careers Kampagneleder Anne Bay Riisager Danmarks Rederiforening Agenda Det Blå Danmark World Careers Formål og strategi Aktiviteter Resultater Det Blå Danmark DET BLÅ DANMARK Hvem

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere