Flest eksportarbejdspladser i service

Transkript

1 # juni 2014 MEDLEMSAVIS FOR VIRKSOMHEDER OG 100 BRANCHEFORENINGER I DANSK ERHVERV EN SUND SJÆL I EN SUND VIRKSOMHED side KLIP FRA KLIPPEØEN SLANGER OG SOCIALØKONOMI INTERNETTET ER DIN BEDSTE VEN > 03 > > > I dag er mere end 70 procent af alle privatansatte i Danmark beskæftiget i servicevirksomheder, og antallet af arbejdspladser i serviceeksport overstiger langt såvel industrien som landbruget, dokumenterer Dansk Erhvervs nye analyse af udviklingen i eksportarbejdspladser. TCO - NÅR DU SKAL HAVE DET HELE MED Flest eksportarbejdspladser i service Af Mira Lie Nielsen og Kristian Kongensgaard Service udgør en betydelig og stadig større del af dansk eksport. De seneste knap 20 års udvikling i antallet af danske arbejdspladser, som skabes på baggrund af eksport, viser med al tydelighed, at Danmark også i eksport-øjemed i højere og højere grad lever af service. Alle sektorer er påvirket af krisen i 2009, men over hele perioden er tendensen tydelig. Service fylder mere og mere, mens arbejdspladserne stagnerer eller forsvinder i andre sektorer. Der er ikke tale om en skønhedskonkurrence imellem samfundets sektorer, da de har stor gavn af hinanden. Det, der skal fokus på, er, at eksport af services via direkte og indirekte kanaler har stor betydning for jobskabelsen herhjemme. Det er et økonomisk selvmål at mindske serviceerhvervenes konkurrenceevne ved eksempelvis at pålægge serviceerhvervene særskilt høje energiafgifter, siger analysechef Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv. Foto: Kim Wendt. Der er ikke tale om en skønhedskonkurrence imellem samfundets sektorer, da de har stor gavn af hinanden. Det, der skal fokus på, er, at eksport af services via direkte og indirekte kanaler har stor betydning for jobskabelsen herhjemme. Service er hovedparten af danske arbejdspladser Private serviceerhverv har i de seneste år vokset sig til at udgøre en større og større andel af dansk erhvervsliv og dansk økonomi. I dag er mere end 70 procent af alle privatansatte beskæftiget i servicesektoren, og antallet af eksportarbejdspladser i privat service overstiger langt såvel industrien som landbruget. Privat service består af en bred vifte af erhverv. Det er videnservice som for eksempel konsulentydelser, arkitektvirksomhed, IT-ydelser, design, markedsføring og revision. Det er oplevelsesøkonomi og turisme samt handel, transport og logistik. Det er støttefunktioner som rekruttering og rengøring. Siden 1960 erne er serviceerhvervene blevet mere og mere toneangivende, når det gælder beskæftigelsen i den private sektor. Beskæftigelsen i serviceerhvervene er således steget over 45 procent siden I samme periode er beskæftigelsen i industri og landbrug faldet henholdsvis godt 50 og 77 procent. På samme måde, som Danmark fra slutningen af 1800-tallet gik fra at være et landbrugssamfund til at være et industrisamfund, så viser de seneste årtiers udvikling den fortsatte og lange overgang fra et samfund baseret på industriarbejdspladser til et samfund, hvor hovedparten af erhvervslivet udgøres af servicevirksomheder. I 2013 udgjorde serviceeksporten 394 milliarder kr. og vareeksporten 620 milliarder kr. Dermed er eksporten af varer målt på værdi fortsat betydeligt større end eksporten af services. Serviceeksporten vokser dog hurtigere end vareeksporten, og når det gælder eksportbårne arbejdspladser herhjemme, så betyder serviceeksporten en hel del. At service betyder mere og mere for antallet af arbejdspladser i Danmark er også tydeligt, når man ser på udviklingen i sektorernes andel af eksportarbejdspladser. I dag udgør de private eksportrelaterede arbejdspladser mere end halvdelen af samtlige eksportarbejdspladser. Læs mere om eksportarbejdspladser på side 4-5.

2 DANSK ERHVERV leder juni 2014 S 2 Af Jens Klarskov Administrerende direktør Dansk Erhverv Godt men småt Aftalen mellem regeringen og Venstre om vækstplanen bygger på sund fornuft. Dansk Erhverv havde dog gerne set flere initiativer til at forbedre de generelle vækstvilkår for hele erhvervslivet. Regeringens oprindelige udspil var for uambitiøst, men det er blevet en smule bedre. Retningen er i det store og hele den rigtige, og det skal regeringen og Venstre have ros for - men vi er stadig langt fra at være i mål, hvis vi skal løse de langsigtede problemer. Selvom der er forsigtige tegn på, at det går fremad i dansk økonomi, ændrer det ikke på det faktum, at Danmark fortsat ligger i den tunge ende i OECD, når det gælder økonomisk vækst og produktivitetsudvikling. Selv med bedre konjunkturer vil der efter 2020 opstå balanceproblemer. Med aftalen lægges der op til at lempe PSO-afgiften, hvilket primært gavner de mest energiintensive virksomheder. Det er positivt, at regeringen og Venstre mindsker omkostningerne for virksomhederne. Man øremærker dog 1 milliard kr. til lettelser for el-intensive virksomheder. Det er desværre endnu et eksempel på den forskelsbehandling, der findes på energiafgiftsområdet. Man kunne med fordel have brugt midlerne på at øge sektorneutraliteten, eksempelvis ved at behandle rumvarme som procesenergi rent afgiftsmæssigt. På trods af gentagne råd fra den økonomiske fagkundskab har man endnu engang ikke gjort noget ved skævvridningen i energiafgifterne på tværs af erhvervslivets sektorer. Man lader fortsat servicevirksomhederne, der udgør over 70 procent af den private beskæftigelse, betale højere energiafgifter end andre sektorer. Det er et positivt element i aftalen, at vækstplanen gør op med den forskelsbehandling, der har hersket på hotelområdet. Fremover gives der mulighed for fuld afløftning af moms på virksomhedernes køb af overnatningsydelser. Det er også positivt, at forsyningssikkerhedsafgiften fjernes. Men det er uhensigtsmæssigt, at den finansieres ved øget bundskat. Hvis man for alvor skal forbedre den danske konkurrenceevne og sikre vækst og arbejdspladser, er det nødvendigt at mindske skatter og afgifter i betydeligt omfang. Som en analyse for nylig viste, har vi i Danmark verdens højeste skattetryk. Det er et problem, vi før eller siden skal have håndteret, hvis vi for alvor ønsker os øget vækst. UDGIVES AF BØRSEN 1217 KØBENHAVN K T F INFO@DANSKERHVERV.DK Annoncesalg: T Redaktion johannes bøggild (ansvarshavende redaktør), Kristian Kongensgaard, Dorthe Pihl, Jesper Brønnum, tine larsen, emilie husted, anne birkelund, Tanja Thorsteinsson design: 1508 og essensen layout og tryk: rosendahls a/s Oplag: Udgives 15 gange i 2014 ISNN: Titel: Dansk Erhvervsavis Torsdag den 4. september 2014 kl Dansk Erhverv på Børsen, 1217 København K KOM TIL RÅDGIVERDAGEN 2014, OG MØD KOLLEGER, NETVÆRK OG POLITIKERE. VÆR MED, NÅR VI DISKU- TERER, HVORDAN VIDEN-DANMARK FORBLIVER KONKURRENCEDYGTIG! Under overskriften Knowledge Matters inviterer vi toneangivende rådgivere, videntunge virksomheder og deres kunder til et spændende program med ny viden, inspiration, netværk og politik. Danmarks velstand og konkurrenceevne er under pres, fordi verden omkring os længe har været billigere, men nu i hastigt tempo også bliver hurtigere og klogere. Vi er nødt til at svare igen. Ellers skal danske virksomheder indstille sig på, at vi langsomt og sikkert bliver hægtet af den internationale udvikling. Vi har længe vidst, at vi skal leve af viden men hvordan ser den opskrift reelt ud i 2014? Tilmeld dig Rådgiverdagen, og deltag i debatten, når vi stiller skarpt på vækstdrivere som kompetencer, investeringer, innovation, teknologi og offentligt samspil. Pris/information: Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendigt: find: Rådgiverdagen 2014 Save the date

3 Klip fra klippeøen Livet i Dansk Erhvervs telt på Folkemødet på Bornholm begyndte i år med en debat om Det kontantløse samfund - innovation eller social slagside? og sluttede med Alle taber på identitetstyveri. Her på siden er der klip fra, hvad der foregik i mellemtiden. Af Kristian Kongensgaard folkemødet Dansk Erhvervs administrerende direktør, Jens Klarskov, havde inviteret finansminister Bjarne Corydon inden for i sit telt for at give et bud på fremtidens konkurrencestat. Foto: Kim Thurmann. Folket var mødt talstærkt op ved Dansk Erhvervs telt ved ydermolen i Allinge under Folkemødet på Bornholm. Jeg vil gerne starte med at aflive en myte: Det danske skattetryk er ikke sænket. Det kan godt være, at vi har fået lettet visse afgifter og skatter, men det er alt sammen finansieret af, hvad jeg kalder skatteskubberi ; altså at skatterne er blevet flyttet fra ét område til et andet. Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv Med spørgsmålet Betaler vi for meget i skat, hr. minister? tørnede skatteordfører Brian Mikkelsen - Det Konservative Folkeparti, direktør Christian T. Ingemann - Dansk Erhverv, og skatteminister Morten Østergaard, sammen i en debat, styret af, yderst til højre, Mads Brandstrup, politisk redaktør, Dagbladet Børsen. Dansk Erhverv og Selveje Danmark fik politikerne Karen Ellemann - Venstre, Finn Sørensen - Enhedslisten, og Benedikte Kiær - Det Konservative Folkeparti, til at røre rundt i Velfærdsgryden - det frie valg om, hvorvidt der skal flere til at løfte velfærden. Interessen for Dansk Erhvervs arrangementer under Folkemødet var stor. Når man nu er på Bornholm, går det ikke ud over humøret at skulle stå som sild i en tønde.

4 DANSK ERHVERV vækst juni 2014 S 4 Dansk DNA skaber eksportarbejdspladser Ærlighed, tillid, transparens, kreativitet og ordholdenhed er egenskaber, som udlandet forbinder med Danmark og danskerne. Det har skabt grobund for et voksende internationalt marked for en dansk softwarevirksomhed. vækst Af Dorthe Pihl We get things done - sådan forklarer CEO i softwarevirksomheden WorkBook, Niels Heimburger, virksomhedens succes på det internationale marked. Hver dag tikker der nye forespørgsler ind til københavnervirksomheden fra forskellige steder som Singapore, Sydney, Dubai og New York. Det er vores helt klare opfattelse, at danske fyrtårne som Maersk, LEGO og B&O har været medvirkende til at skabe en tillid til Danmark og de ting, vi leverer. At vi gør det professionelt, ærligt og redeligt - og til tiden, forklarer Niels Heimburger. Vi udfordrer kunderne Ud over en høj grad af transparens og ordentlighed er vi danskere ofte så tilpas antiautoritære, at vi tør udfordre kunderne og sætte spørgsmålstegn ved det, de beder om. I Danmark er vi gode til at lytte til kunderne og stille spørgsmålstegn ved det, som kunderne beder os om - vi udfordrer vores kunder, så de kan få et produkt, der er bedre end det, de selv har forestillet sig. Vi giver simpelthen kunderne mere, end de forventer, fortæller Niels Heimburger om en af årsagerne til, at virk- somheden, der har eksisteret siden 2000, bliver ved med at vokse. Vi har valgt at have vores hovedkontor, udvikling og al support i Danmark. Tidligere havde vi også en udviklingsafdeling i Asien, men vi måtte afvikle den. Vi fik ikke den samme kreativitet og innovation i processerne, som vi oplever herhjemme, selvom det også var dygtige folk derude. Tidligere havde vi også en udviklingsafdeling i Asien, men vi måtte afvikle den. Vi fik ikke den samme kreativitet og innovation i processerne, som vi oplever herhjemme, selvom det også var dygtige folk derude. Niels Heimburger, CEO, WorkBook WorkBooks kunder tæller typisk projektdrevne virksomheder som reklamebureauer, konsulenthuse og arkitekter, som har behov for et integreret system til at styre deres forretning, fortrinsvis gennem effektiv salgs-, projekt-, og ressourcestyring samt økonomistyring. Virksomhedens software bliver også brugt i store danske eksportvirksomheder som Grundfos og Velux. CEO Niels Heimburger, WorkBook: Det er vores helt klare opfattelse, at danske fyrtårne som Maersk, LEGO og B&O har været medvirkende til at skabe en tillid til Danmark og de ting, vi leverer. Optimismen lurer WorkBook leverer i dag sit program til cirka 70 procent af de danske reklamebureauer. Derfor ligger vækstpotentialet i høj grad på de internationale markeder. Virksomhedens hjemmeside er da også skrevet på engelsk, og dens markedsføring er først og fremmest digital. De fleste af vores nye kunder kommer fra udlandet - og hver gang, vi får 60 nye kunder, skaber vi en arbejdsplads i Danmark. De udenlandske virksomheder finder os online - eller hvis en medarbejder skifter virksomhed. Så savner de at bruge WorkBook, og så får vi nye kunder den vej. Vi har vækstet cirka 30 procent det sidste år, og alt tyder på, at det kommer til at gå endnu bedre. Det er ret tydeligt, at efterspørgslen på nye IT-investeringer er stigende. Vi ser det som et udtryk for, at der igen er kommet gang i hjulene, så det er vi meget glade for, slutter Niels Heimburger. WorkBook WorkBook er en dansk softwarevirksomhed, der siden 2000 har leveret forretningssoftware til primært reklamebureauer, arkitekter og andre videnbaserede virksomheder. Siden 2000 er virksomheden vokset fra 2-25 ansatte. FØLG OS Dansk Erhverv vil have fokus på, at eksport af services via direkte og indirekte kanaler, som for eksempel WorkBook, er en meget stor jobskaber herhjemme, og at servicevirksomheder eksporterer og i høj grad er udsat for konkurrence. Illustration: Colourbox.

5 DANSK ERHVERV vækst juni 2014 S 5 Serviceerhvervene øger deres betydning Et halvt århundrede med faldende industribeskæftigelse viser med al tydelighed, at tiden, hvor industrien drev beskæftigelsen, er ovre. vækst Af Mira Lie Nielsen og Kristian Kongensgaard Der er markant flere eksportarbejdspladser i servicevirksomhederne end i andre sektorer, når man sammentæller de direkte og de indirekte eksportarbejdspladser, viser Dansk Erhvervs nye analyse af udviklingen. Direkte eksportarbejdspladser er arbejdspladser skabt på basis af en virksomheds, en branches eller en sektors egen eksport. En indirekte eksportarbejdsplads refererer til en arbejdsplads, som er opstået på basis af leverancer til andre erhverv, som eksporterer. Det er nødvendigt at skabe et mere nuanceret billede af eksporten, da et for snævert fokus på vareeksport forvrider de politiske beslutninger. Geert Laier Christensen, analysechef, Dansk Erhverv Hvis man alene ser på de direkte eksportarbejdspladser, altså arbejdspladser, der kan henføres til sektorens egen eksport, var arbejdspladserne i servicesektoren på højde med industriens frem til Udviklingstendensen tyder på, at antallet i dag overgår andre sektorer. Serviceerhvervene har direkte eksportarbejdspladser, mens der i industrien er lidt flere. Udvikling i sektorernes andele af det totale antal eksportarbejdspladser i % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Landbrug mv Industri Privat service Mod slutningen af årtusindskiftet byttede privat service og industrien plads i statistikken over eksportarbejdspladser. Siden er de kommet længere og længere væk fra hinanden. Data for eksportarbejdspladser på brancheniveau går kun til Derfor er tallene for fremskrevet på basis af udviklingen i sektorernes samlede beskæftigelse. (Kilde: Danmarks Statistik, særudtræk på basis af national regnskabets input-output tabeller samt Dansk Erhvervs egne beregninger). Sektorens indirekte eksportarbejdspladser udgør med procent af det samlede antal eksportarbejdspladser i serviceerhvervene på De mange indirekte eksportarbejdspladser i serviceerhvervene er et udtryk for stor samhandel mellem danske virksomheder, og at en del af servicesektoren primært retter sig mod det danske marked. Et halvt århundrede med faldende industribeskæftigelse viser med al tydelighed, at tiden, hvor industrien drev beskæftigelsen, er ovre. Industri og landbrug er fortsat vigtige sektorer, men ikke dér, hvor de danske arbejdspladser er. Der er jo ikke tale om et kapløb, da samfundets sektorer har stor gavn af hinanden. Det, der skal fokus på, er, at eksport af services via direkte og indirekte kanaler er en meget stor jobskaber herhjemme, og at servicevirksomheder eksporterer og i høj grad er udsat for konkurrence, understreger analysechef Geert Laier Christensen, Dansk Erhverv. 54,4% 33,3% 8,2% * 2011* 2012* 2013* Servicevirksomhederne har løsningerne Termer som produktionsdanmark, industriarbejdspladser og eksport forstået som eksport af fysiske varer fylder uforholdsmæssigt meget i mediebilledet, selv om den danske produktion i højere og højere grad består af services. Det har blandt andet den uheldige konsekvens, at eksport nærmest udelukkende forbindes med eksport af varer, der skabes på fabrikker og sendes ud i verden. Virkeligheden er, at ikke blot er mere end 70 procent af de privatansatte beskæftiget i serviceerhverv, men eksporten af serviceydelser udgør en særdeles vigtig rolle i skabelsen og fastholdelsen af danske arbejdspladser. Det er nødvendigt at skabe et mere nuanceret billede af eksporten, da et for snævert fokus på vareeksport forvrider de politiske beslutninger. I høj grad er det andet og mere end blot bacon og forarbejdet metal, vi sælger til verden omkring os. Værdien af det, vi eksporterer, opstår primært ved hjælp af en kombination af arbejdsindsats og kapital. Nogle gange transporteres værdien, der er skabt i servicebrancherne og andre erhverv, via en fysisk vare. Men andre gange leveres værdien mere direkte via eksport af services. Eksportmetoden er ikke afgørende - det afgørende er den samlede værdi af det eksporterede og hvor mange arbejdspladser, der skabes, og også i den sammenhæng øges serviceerhvervenes betydning, konkluderer Geert Laier Christensen. Geert Laier Christensen, analysechef, Dansk Erhverv. Den private beskæftigelse i dag og ændringer over tid Fordeling af den private beskæftigelse anno 2013 Udvikling i privat beskæftigelse Sektor Antal Andel Ændring i antal Ændring I pct. Privat service ,2 pct ,1 pct. Industri ,4 pct ,2 pct. Landbrug mv ,5 pct ,9 pct. Ikke blot er mere end 70 procent af de privatansatte beskæftiget i serviceerhverv, men eksporten af serviceydelser udgør en særdeles vigtig rolle i skabelsen og fastholdelsen af danske arbejdspladser. (Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Erhvervs egne beregninger).

6 DANSK ERHVERV SUNDHEDSBØRSEN juni 2014 S 6 En sund sjæl i en sund virksomhed Konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2014 blev vundet af konference- og uddannelsescenteret Pharmakon i Hillerød, der i høj grad også satser på medarbejdernes mentale sundhed, mens Viborg Kommunes afdeling for Teknik & Miljø løb med den særlige Initiativpris. 167 private og offentlige virksomheder og arbejdspladser deltog i dysten. sundhedsbørsen Tekst: Kristian Kongensgaard. Foto: Kaj Bonne Sundhedshumoristen Anders Lund Madsen bidrog med anderledes, sjove og vigtige vinkler på fremtidens sunde arbejdsplads. Hans pointe var: Tab ansigt så meget som muligt! Så kan du slappe af, for så er der ingen, der mere vil forvente noget som helst af dig. Alle deltagerne på SundhedsBørsen fik et motionselastik og nogle praktiske øvelser med hjem. Ingen langtidssyge med stress Det blev konference- og uddannelsescenteret Pharmakon, der løb med titlen som Danmarks Sundeste Virksomhed Pharmakon har med sine målrettede og kreative initiativer vist, at sundhed er meget mere end motion og frugtordning, og at der ligger et stort potentiale i at tænke sundhed bredt. Samtidig har Pharmakon formået at få alle medarbejdergrupper med i den samlede sundhedsstrategi. Det er altafgørende, at der er en synlig dedikeret ledelse, også på mellemlederniveau, som bakker op om medarbejdernes sundhed - og det har Pharmakon. Sundhedsarbejdet inkluderer også medarbejdernes mentale sundhed. Ledelsen står i spidsen for at forebygge stress blandt medarbejderne, og det er et strategisk mål, at ingen medarbejdere må blive langtidssygemeldte på grund af stress, lød det blandt andet i dommerkomitéens motivering. Pharmakon, der har specialiseret sig i at uddanne, udvikle og rådgive om farmaceutisk praksis på apoteker og i lægemiddelindustrien, hører hjemme i Hillerød. Som byens tidligere borgmester var det en særlig glæde for sundhedsminister Nick Hækkerup at overrække prisen: Pharmakon har leveret et inspirerende eksempel på, hvordan man kan skabe en sund arbejdsplads ved at satse benhårdt på mental sundhed, og på at alle medarbejdergrupper trives i hverdagen, sagde han blandt andet. Administrerende direktør Janne Albertsen modtog på Pharmakons vegne prisen som Danmarks Sundeste Virksomhed 2014 af sundhedsminister Nick Hækkerup. Om det sundhedsmæssige fokus i virksomhederne påpegede sundhedsministeren følgende: Det må ikke være påklistret, og det skal bygge på en reel dialog mellem medarbejdere og ledelse. For det, der virker på den ene virksomhed, kan faldt helt igennem på en anden.

7 DANSK ERHVERV SUNDHEDSBØRSEN juni 2014 S 7 Anderledes, kreative og skæve idéer På basis af de mange konkrete idéer, der kom frem under konkurrencen om at blive Danmarks Sundeste Virksomhed 2014, har arrangørerne samlet et inspirationskatalog, som blandt andet indeholder følgende tips. Danmarks sundeste idéer INSPIRATIONSKATALOG Tilbud til gravide Krifa tilbyder gravide medarbejdere på hovedkontoret en times afspænding og samtale ved psykomotorisk terapeut to gange om måneden. De foreløbige målinger viser, at det graviditetsbetingede fravær er faldet fra 48 til 18 procent sammenlignet med sygefraværet hos de gravide på lokaliteter i Krifa uden for hovedkontoret. Toiletøvelser Assens Kommunes administrative medarbejdere på rådhuset bliver på indersiden af alle toiletdøre mødt med et billede og en beskrivelse af en øvelse, der er målrettet de belastninger af bevægeapparatet, som det administrative arbejde kan medføre. Øvelserne skiftes jævnligt ud, og på alle plakater står der: Vælg et andet toilet næste gang du trænger - der finder du en ny øvelse. Relancering af 6 om dagen Datacon A/S har relanceret kampagnen 6 om dagen ved at indføre 2 steder i virksomheden, hvor medarbejderne finder smoothie-blender, saftpresser, smoothieglas, sugerør, skærebræt, knive, masser af lækker frugt og opskrifter til en lækker smoothie. I køleskab er der A38 og juice, og fryserne byder på isterninger og frossen frugt. Så skræl lidt frugt eller lav en smoothie fra morgenstunden af - eller måske en hel kande til jeres afdelingsmøder, lyder opfordringen til medarbejderne. Minimum 80 gange fitness Intrum Justitias medarbejdere kan gå til fitness for 100 kr. om måneden. Virksomheden betaler den resterende del af medlemskabet, betinget af at medarbejderen er i fitness 80 gange på et år. Hvis man ikke er det, skal man selv betale differencen. Øvelser og mellemmåltider Strålfors A/S har udleveret stressbolde og træningselastikker til medarbejderne, som har fået øvelser til, hvordan de skal bruges. Kl. 10 hver dag får medarbejderne sunde mellemmåltider, som deles ud på det tidspunkt, hvor blodsukkeret bliver lavt, og man burde spise et ekstra måltid. Projektleder Lars Kjær Johansen, til højre, fik æren af at tage den særlige Initiativpris med hjem til Viborg Kommune. Den blev overrakt af salgsdirektør Carsten Ljungberg Andersen, Nordea Liv & Pension. Kommunens folk tager trappen Viborg Kommune vandt Initiativprisen for Danmarks sundeste idé, der blev uddelt for første gang på SundhedsBørsen. I afdelingen for Teknik & Miljø i Viborg Kommune har de taget initiativ til at øge sundheden på arbejdspladsen med en kreativ trappedyst, der motiverer til mere bevægelse i en stillesiddende hverdag på rådhuset. Det har dommerkomitéen kvitteret for ved at give Viborg Kommune årets Initiativpris for Danmarks Sundeste Idé, hvis formål er at anerkende små, skæve tiltag, som gør en forskel. Trappedysten motiverer medarbejderne til at vælge trapperne fremfor elevatoren - og til at tage trappen i Sundhed kan ikke aflæses på en badevægt forskellige tempi med inspiration fra grønne, blå, røde og sorte skipister. Trappetræning er en effektiv træningsform til hurtigt at øge medarbejdernes kondition og kræver ikke dyrt udstyr eller abonnement. Samtidig er en fælles konkurrence kolleger imellem med til at styrke fællesskabet og giver anledning til sjove samtaler over frokosten i kantinen. Hos Teknik & Miljø har mændene og kvinderne dystet imod hinanden om at samle flest flamingostykker sammen. Medarbejderne fik fat i flamingostykkerne i kælderen, og tog trappen i enten gang eller løb - alt afhængigt af, hvilken pist de valgte. Pigerne vandt og fik 30 minutters zumba i præmie. På SundhedsBørsen var der mulighed for at udveksle idéer og få ny inspiration fra medarbejdere i 9 af de virksomheder, der deltog i konkurrencen. Her er det Assens Kommune, der præsenterer sine sundhedstiltag. Vi kan ikke leve lige sundt altid, lød det sundhedsrealistiske budskab fra ernæringsekspert Christian Bitz. Hvis noget lyder for sundt til at være sandt, så er det sandsynligvis også tilfældet. Christian Bitz, ernæringsekspert, forfatter, forskningschef og tv-vært, mente på SundhedsBørsen, at vi godt kan være sunde uden at spise klid - og at vi ikke kan leve lige sundt altid: Mad skal ikke være kompliceret, og vi skal ikke leve efter de samme kostråd. Vi skal altid være på vej med sund kost, men vi skal ikke altid nå i mål. Sundhed kan og skal ikke aflæses på en badevægt. Peter Thybo, fysioterapeut, master i læreprocesser og specialist i sundhedsfremme og forebyggelse, har boret i, hvad de robuste - dem der næsten aldrig er syge - kan, og hvor de har det fra: De har en stærk følelse af sammenhæng i deres liv, og de ved, hvad de skal gøre. Hvis jeg var virksomhedsleder, ville jeg udvide kompetencebegrebet hos medarbejderne til at omfatte evnen til at klare livet - og ikke kun arbejdslivet.

8 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt juni 2014 S 8 Slanger og socialøkonomi Glad Fonden, der begyndte som verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede, og som siden har udvidet sin omfattende socialøkonomiske virksomhed med aktiviteter inden for køkken- og cafédrift, uddannelse, andre medier, design og teater, har nu også føjet en zoologisk have til rækken. virksomhedsportræt Af Kristian Kongensgaard Kvælerslangen har rullet sig godt sammen i hjørnet af sit terrarium, krokodillen gemmer sig under træbroen over den lille indendørs sø, gæssene skræpper højlydt, da vi passerer, tapiren med den let skinnende mørke hud roder upåvirket i sit indelukke, mens vaskebjørnen nysgerrigt stikker sit charmerende hoved frem for at se, hvad vi er ude på. Vi er i det, der indtil for nylig hed Lintrup Safari Zoo Park, få kilometer fra Kongeåen - Sønderjyllands eneste zoologiske have - og som nu er omdøbt til Glad Zoo. Den erhvervsdrivende Glad Fonden har nemlig købt haven og føjet den til sit konglomerat af virksomheder, hvis overordnede formål er at give udviklingshæmmede og personer med funktionsnedsættelse uddannelse og arbejde ud fra deres egne forudsætninger. Desuden er alle virksomheder baseret på et tæt samarbejde mellem mennesker med og uden handicap. Glad Zoo skal vokse som uddannelsessted Lintrup Safari Zoo blev etableret i 1995 og overtaget af parret Kristian Jessen Hansen og Nana Hoch i Han har en baggrund som landmandssøn, værktøjsmager og værkfører, hun er uddannet dyrepasser. I 2011 indledte Glad Fonden et samarbejde med den zoologiske have: En af vores fire lokaliteter ligger i det nærliggende Esbjerg, og vi var på udkig efter et sted med dyr, hvor nogle af Administrerende direktør Mikkel Holmbäck, Glad Fonden. vores elever under den såkaldt Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse - STU kunne komme i praktik, fortæller administrerende direktør Mikkel Holmbäck, Glad Fonden. I år kunne haven så åbne med fonden som ny ejer, mens de hidtidige ejere fortsætter som henholdsvis direktør og chefdyrepasser. De cirka 300 dyr fordelt på 85 forskellige arter har kvadratmeter at boltre sig på. Staben i Glad Zoo tæller pt. i alt 15 personer, og heraf er de 7 dyrepassere. Eleverne under STU er visiteret fra 6 af de omkringliggende kommuner. Fondens ledelse erkender, at de ikke har spor forstand på at drive en zoologisk have. Men de lytter, og de vil gerne lære - og de vil gerne vækste. Kristian Jessen Hansen, direktør, Glad Zoo Det er planen, at Glad Zoo skal vokse som uddannelsessted og dermed også for flere lærere og andre ordinært ansatte samt ansatte på særlige vilkår. Der skal udvides med både en gartnerlinje, håndværkerlinje og en hestepasserlinje. 6 på hvert hold når de er indfaset. Desuden kommer der formentlig også en landbrugslinje, idet Glad Fonden forhandler om at købe 10 hektar af nabojorden. Det skal være til selvforsyning med økologisk dyrkede grøntsager, frugt og bær, både til foder til dyrene og til at sælge i havens butik og café. Den dobbelte bundlinje Mikkel Holmbäck understreger, at Glad Fonden driver og skal drive en reel forretning. Fonden er ikke som sådan på finansloven eller får tilskud. Fondens forskellige virksomheder påtager sig som nævnt at uddanne og beskæftige personer med særligt vanskelige forudsætninger: Det kan alle virksomheder i prin- I Glad Zoo bliver der lagt stor vægt på at formidle viden om dyrene, og at dyrepasserelever og øvrige medarbejdere er i tæt kontakt med publikum. cippet gøre. Vi har det imidlertid som den ene af en dobbelt bundlinje at opbygge kompetencer hos denne målgruppe og gøre dem parate til arbejdsmarkedet og i et vist omfang også beskæftige dem efterfølgende. Den anden bundlinje er, at Glad Fondens virksomheder skal kunne gøre det på kommercielle vilkår. Derfor må vores uddannelser heller ikke være for snævre, og vi skal eksempelvis heller ikke uddanne flere dyrepassere, end der er brug for. Glad Fonden tæller i dag cirka 320 personer, heraf er der cirka 80 under uddannelse, cirka 110 er helt ordinært ansatte, mens resten er ansat på særlige vilkår, for eksempel med løntilskud og i flexjob. Fondens årlige omsætning er på cirka 60 millioner kr., og fonden har aldrig lånt en krone: Det er meget svært at skaffe risikovillig kapital til socialøkonomisk virksomhed, og det er ikke af ond vilje, for vi møder meget opbakning og mange åbne døre. Men risikoen for, at man som investor en dag kan blive nødt til at trække stikket og stå med ansvaret for en fiasko i en sympatisk virksomhed, vejer tungt, siger Mikkel Holmbäck. For at minimere egen risiko er en del af Glad Fondens virksomheder splittet op i selvstændige selskaber. Vi kan knytte vores øvrige forretningsområder til Glad Zoo og give den en helt ny identitet, og hvor vi kan lægge vores mediedel ovenpå med blandt andet lokal-tv og sociale medier. Mikkel Holmbäck, administrerende direktør, Glad Fonden Masser af synergi Med Glad Fondens overtagelse af Lintrup Safari Zoo er der ikke kun tale om et ejerskifte. Fonden tilfører stedet en stribe nye kompetencer og ressourcer i form af blandt andet øget opmærksomhed via TV Glad, design og marketing, catering og andre synergier: Vi kan knytte vores øvrige forret- Foto: Glad Zoo.

9 DANSK ERHVERV virksomhedsportræt juni 2014 S 9 Glad Fonden Fonden begyndte som TV-Glad, der gik i luften i 1999 som verdens første TV-station for og med udviklingshæmmede. I dag er fonden en socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter inden for køkken- og cafédrift, uddannelse, medier, design, teater samt zoo. Har afdelinger i København, Aabenraa, Esbjerg, Ringsted samt en zoo i Lintrup. Fonden vil gøre op med mange års misforstået omsorgskultur og i stedet give handicappede ytringsfrihed og mulighed for at bidrage til samfundet i fondens egne såvel som andre virksomheder. Har cirka 240 medarbejdere og 80 elever. Hjemmeside: ningsområder til Glad Zoo og give den en helt ny identitet, og hvor vi kan lægge vores mediedel ovenpå med blandt andet lokal-tv og sociale medier, pointerer Mikkel Holmbäck. Der er således brug for mindre investeringer, inden det højeste ønske, om at udvide dyrebestanden med et attraktivt større rovdyr, kan realiseres. Glad Zoo arbejder efter de standarder, der er fastsat af EAZA - paraplyorganisationen for Europas førende zoologiske haver, hvilket blandt andet indebærer at bytte dyr. Allerede nu deltager Glad Zoo i flere avlsprogrammer for truede dyr under EAZA, og det er målet for Glad Zoo at blive optaget i denne organisation. Glad Zoo er ligeledes, som alle danske zoologiske haver, lovmæssig medlem af organisationen ISIS, hvor over 800 haver verden over registrerer deres dyr i en fælles database. 50 % flere gæster I 2013 var besøgstallet i Glad Zoo cirka , og Mikkel Holmbäck anser det for realistisk, at antallet af gæster kan øges med 50 procent til i løbet af en kortere årrække: Det gennemsnitlige forbrug pr. gæst var ved overtagelsen på 80 kr. inklusiv entréen, og det er alt for lidt, hvis det økonomisk skal løbe rundt. Vi mener, at der er et potentiale for også at hæve dette beløb med 50 procent. Med flere gæster bliver der også flere tilskuere til Kristian Jessen Hansens rovfugleopvisninger. I haven bliver der lagt stor vægt på at formidle viden om dyrene, og at dyrepasserelever og øvrige medarbejdere er i tæt kontakt med publikum. Dyrene har en helt særlig motiverende indflydelse på STU-eleverne: Eleverne opdager, at dyrene har behov for dem, og at dyrene viser dem tillid. Det gør det nemmere at få eleverne til at åbne sig, for de kan ofte være indesluttede og svære at komme i kontakt med. Vi arbejder på at lære dem at formidle viden til publikum, og det vil de i reglen også gerne, fortæller Kristian Jessen Hansen. Omkring formidlingsopgaven glæder det ham specielt meget, at haven nu har fået mulighed for blandt andet at benytte sig af Glad Fondens designafdeling til at få udarbejdet undervisningsmateriale af høj kvalitet og få udbygget den hidtidige succes med skoletjenesten. Elsker at udvikle Med salget af den zoologiske have til Glad Fonden har Kristian Jessen Hansen fået ændret en del på sine arbejdsopgaver: Vores og Glad Fondens IT-systemer er blevet samkørt, så jeg bruger ikke nær så meget tid på økonomiske og administrative opgaver som tidligere. Til gengæld har jeg fået masser af nye opgaver ude i haven, fordi vi nu har penge til renoveringer, for- Foto: Glad Zoo. I 2013 var besøgstallet i Glad Zoo cirka , og Mikkel Holmbäck, Glad Fonden, anser det for realistisk, at antallet af gæster kan øges med 50 procent til i løbet af en kortere årrække. bedringer og udvidelser. Det passer mig glimrende, for jeg elsker at udvikle. Ejerskiftet har også stor betydning for den zoologiske haves samarbejdsmuligheder både lokalt og regionalt: I første omgang blev jeg chokeret over hvor stort et navn, Glad Fonden er. Den har åbnet gigantiske døre for os, blandt andet til et godt samarbejde med Vejen Kommunes erhvervsorganisation UdviklingVejen og med turismeorganisationen Destination Sønderjylland. Vi betragter de øvrige regionale turistattraktioner som kolleger og har alle deres brochurer stående på vores hylder. Det bedste, jeg kan gøre for Glad Zoo, er at sende gæsterne videre til en anden fed oplevelse, når de har været her, for så kommer de igen en anden gang. I de fem år, vi selv har haft haven, har vi imidlertid ikke haft et eneste sponsorat. Det skyldes nok, at virksomheder og organisationer har villet se os an. Men ved at blive en del af Glad Fonden tror jeg, at sponsoraterne vil komme. Vi har i hvert fald fået mange positive tilbagemeldinger fra det lokale erhvervsliv, fortæller Kristian Jessen Hansen. Han har også fået en anden og ny dimension ind i sit arbejde som zoodirektør, idet han er indtrådt i Glad Fondens ledelsesgruppe: Det er fascinerende at deltage i. Fondens ledelse erkender, at de ikke har spor forstand på at drive en zoologisk have. Men de lytter, og de vil gerne lære - og de vil gerne vækste. De bakker mig hele tiden op, og jeg bliver ikke pålagt noget, jeg ikke selv synes er en god idé. Men for mig er dette fællesskab en kæmpe inspirationskilde, hvor der er plads til at tænke helt skævt. Vækst og virksomheder I en række virksomhedsportrætter fortæller Dansk Erhvervs medlemmer fra forskellige brancher om de opgaver, muligheder og udvikling, der tegner sig for dem. Foto: Glad Zoo. Den nuværende samlede stab i Glad Zoo. Havens direktør, Kristian Jessen Hansen, står bagerst yderst til højre.

10 DANSK ERHVERV detailhandel juni 2014 S 10 Internettet er din bedste ven Det er en myte, at kunderne undersøger varen i den fysiske butik og derefter køber den online. Webshoppen er ikke en kannibal, der fortærer den fysiske butik. Tværtimod er de hinandens solide støtter - vel at mærke hvis den enkelte forretning er bevidst om at køre en Cross Channel-strategi, der understøtter synergien hele vejen gennem salgs-, marketing- og distributionsprocessen på kundernes præmisser. detailhandel Af Kristian Kongensgaard Der var engang en mand, der havde købt nyt tøj til sin kone. Hun var glad for gaven, men ikke overraskende ville hun gerne have den byttet. Da hun troppede op med tøjet i butikken, kunne hun ikke umiddelbart finde noget andet, der faldt i hendes smag. Derfor fik hun et gavekort, så hun kunne beslutte sig senere. I samme forretnings netshop fandt hun kort efter noget, hun kunne bruge og ville naturligvis gerne betale med gavekortet. Det kunne imidlertid slet ikke lade sig gøre. Gavekortet skulle bruges i den fysiske butik. Manden med gaven var direktør Simon Hertz, Sunrise Reklamebureau. Historien fortalte han på Dansk Erhvervs seminar Styrk din forretning med Cross Channel og som et eksempel på, hvad Cross Channel IKKE er: Kunderne forventer, at der gælder de samme vilkår - uanset om man handler online eller inde i butikken. Sortimentet og priserne skal også være de samme begge steder. Simon Hertz understregede, at Cross Channel hverken er en kampagne, et enkeltstående tiltag eller en forretningsdivision: Det er en måde at tænke på - et mindset. Det skal omfatte alle i virksomheden på kryds og tværs, uafhængig af funktion, hvad enten det er IT, lager, service, distribution, marketing eller salg - og Cross Channel slutter aldrig. Cross Channel-begrebet handler heller ikke kun om at integrere onlinehandel i den oprindelige fysiske butik. Det kan også gå den anden vej: En klassisk online butik som ebay er også begyndt at åbne fysiske butikker, gav Simon Hertz som eksempel. Det hele klares ude på butiksgulvet Seminaret havde primært fokus på, hvordan FONA har eksekveret sin Cross Channel-strategi og vundet en Advertising Effectiveness Award på den i FONA, der har 58 butikker i Danmark, har drevet e-handel siden I 2006 kom 2. generation af Fona.dk. Den seneste markante ændring kom i 2012, hvor et nyt Fona. dk blev lanceret og outsourcet til Sunrise Reklamebureau. FONAs IT-chef, Jens Fauring, gjorde det blandt andet klart på seminaret, at e-handel ikke bare udvikler sig kvantitativt, men i høj grad også på måden, det sker: Dels giver det nye muligheder for at følge kundernes adfærd og derigennem målrette markedsføringen. Dels er internettet flyttet fra computeren på skrivebordet og ned i lommen til mobilen, og det vil give nye muligheder i fremtiden. For eksempel at ekspedienten kan afslutte handelen med betaling og det hele ude på gulvet i butikken, uden at kunden skal stå i kø ved kassen. Ifølge Jens Fauring er det afgørende, at webshoppen hverken er eller opfattes som en kannibal over for den fysiske butik. De skal hænge sammen, støtte hinanden og give synergi: Jeg siger altid til medarbejderen i butikken, at internettet er din bedste ven. Bestiller online og henter selv Ask Møller, der er onlinechef i FONA og digital manager hos Sunrise Reklamebureau, kunne heller ikke se kannibaliseringen for sig: Online spiller en stadig større rolle inden købet - også selv om kunden ender med at købe i den fysiske butik. Det er en myte, at kunderne undersøger varen i den fysiske butik og derefter går hjem og køber den online. I FONA kan man bestille varen online og selv hente den i butikken, og det sker med 2/3 af online-omsætningen. Online spiller en stadig større rolle inden købet - også selv om kunden ender med at købe i den fysiske butik. Ask Møller, onlinechef, FONA Mikkel Wendelboe, senior digital manager og partner i Sunrise, henledte opmærksomheden på, at selv om FONA er landsdækkende, ligger der store muligheder i lokale tiltag. For eksempel at kendte musikkunstnere kommer i butikken og giver autografer eller signerer nye albums. Tiltagene kan målrettes lokale kunder ved blandt andet systematisk at indsamle -adresser og postnumre, når kunderne handler i FONA, påpegede han. Fona har valgt at integrere sin online-handel så meget som muligt med handelen i kædens fysiske butikker. På seminaret om Cross Channel deltog, fra venstre, onlinechef Ask Møller - Fona, markedschef Lone Rasmussen - Dansk Erhverv, og IT-chef Jens Fauring - Fona.

11 DANSK ERHVERV vækst juni 2014 S 11 Vækstplan styrker dansk turisme Foto: Jesper Brønnum. FONA har også haft succes med et andet tiltag, hvor vordende konfirmander skulle gå ind i en af kædens butikker og med mobiltelefonen tage et billede af den gave, de ønskede sig. Derefter skulle de sende billedet via Instagram og deltage i en konkurrence om at vinde gaven. Direktiv med stor tidsel Markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv, gav på seminaret også klart udtryk for, at fremtiden ligger hos de detailhandlere, der er med både online og fysisk. Men hun synes ikke, at den seneste lovgivning på forbrugerområdet ligefrem spiller positivt med. I den nye lov om forbrugeraftaler, der netop er trådt i kraft, og som bygger på et EU-direktiv, er der efter Lone Rasmussens opfattelse en stor tidsel. Kunden kan udnytte sin returret ved onlinekøb, også selv om varen er beskadiget eller har været brugt, når den kommer retur. Der skal så trækkes i købesummen, men hvor meget? Siden lovforslaget blev vedtaget, har vi rendt alle beslutningstagere på dørene for at få fastlagt nogle principper for, hvordan værdiforringelsen skal beregnes. Vores model handler om, at virksomheden ikke skal give mere, end den selv kan få for den brugte vare. Indtil for nylig havde vi ikke held med os. Men Forbrugerombudsmanden kan nu se problemet og har indkaldt blandt andre Dansk Erhverv og Forbrugerrådet til møde om sagen, fortæller Lone Rasmussen. Dansk Erhverv kvitterer positivt for, at regeringen og Venstre har lyttet til turismeerhvervets ønsker om fuld momsafløftning samt større fokus på det vigtige tyske marked. vækst Af Emilie Husted Den fulde momsafløftning på overnatning er vigtig for dansk møde- og erhvervsturisme, og en mærkesag, som vi har arbejdet på i flere år. Det betyder, at vores hoteller og konferencecentre kommer mere på omgangshøjde med vores nærmeste konkurrenter i kampen om at tiltrække de højtforbrugende erhvervsturister. Dermed kan vi få flere møder og konferencer til Danmark, og det vil skabe vækst og arbejdspladser, siger markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv. Hun vurderer, at initiativet vil skabe cirka 500 nye varige arbejdspladser: Den fulde momsafløftning på erhvervsmæssige overnatninger bliver samtidig en betydelig forenkling - ikke bare for hoteller og konferencesteder, men også for deres kunder, som er det brede danske erhvervsliv. Det er positivt, at vi på den måde får forenklet de danske momsregler. Kystturismen styrkes Samtidig indeholder vækstplanen en kærkommen håndsrækning i form af flere penge til at tiltrække turister fra Tyskland, som er det vigtigste marked for dansk kystturisme, og samtidig et marked med et stort potentiale. Tyskland er det vigtigste marked for dansk turisme målt i både overnatninger og omsætning. Derfor er det godt med en håndsrækning til en styrket indsats på det tyske marked. Det vil forhåbentlig styrke dansk kystturisme, hvor 7 ud af 10 udenlandske gæster netop er tyske, siger Mette Feifer. Dansk Erhverv har tidligere påpeget vigtigheden af, at netop kystturisme bliver prioriteret, da det i høj Jubel over afskaffelse af g-dage for korttidsansatte Dansk Erhverv roser regeringen og de borgerlige partier for at have indgået en fornuftig aftale om en beskæftigelsesreform. Det er især positivt, at g-dagene, som er en skat på arbejde, nu afskaffes for korttidsansatte. vækst Af Tanja Thorsteinsson Aftalen mellem regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti om at reformere beskæftigelsesindsatsen bliver taget godt imod af Dansk Erhverv: Jeg vil gerne rose regeringen og de borgelige partier for en fornuftig aftale. Den betyder, at beskæftigelsessystemet aktivt kan bidrage til, at det begyndende økonomiske opsving ikke kvæles i flaskehalse på arbejdsmarkedet, siger underdirektør Stine Pilegaard Jespersen. Aftalen indeholder en gradvis afskaffelse af 1., 2. og 3. ledighedsdag - de såkaldte g-dage - for personer, der har mindre end 3 måneders ansættelse. Det er et mangeårigt ønske fra Dansk Erhverv, at g-dagene afskaffes. De er en skat på arbejde, som har været en barriere for, at flere ledige kunne komme i job, for eksempel via vikarbureauer og i hotel- og restaurationsbranchen. Derfor er vi utrolig glade for, at der er blevet lyttet politisk, og at man nu afskaffer dem for korttidsansatte, fortsætter Stine Pilegaard Jespersen. Med aftalen lægges der også op til en intensiveret kontakt mellem virksomheder og jobcentre. grad vil bidrage til at skabe vækst og arbejdspladser i udkantsdanmark. Derfor glæder erhvervsorganisationen sig over, at der er blevet lyttet til erhvervslivets ønsker i den nye vækstplan. Træerne vokser selvfølgelig ikke ind i himlen for dansk turisme, og vi havde gerne set en målrettet lempelse af energiafgifterne for turismeerhvervene. Dansk turisme vil fortsat skulle kæmpe med nogle energiafgifter, som er langt højere end i vores nabolande, og som samtidig er langt højere end energiafgifterne for de danske produktionsvirksomheder - til trods for, at turisme jo også er et konkurrenceudsat eksporterhverv. Derfor havde vi gerne set en ligestilling af turismeerhvervet med andre eksporterhverv, slutter Mette Feifer. Markedsdirektør Mette Feifer, Dansk Erhverv. Vi har længe efterlyst en større viden om virksomhedernes arbejdskraftbehov og bedre virksomhedskontakt i jobcentrene. Derfor er det yderst positivt, at kontakten mellem virksomheder og jobcentre med aftalen nu styrkes, påpeger Stine Pilegaard Jespersen. Aftalen lægger endvidere op til tættere kontakt og samtaler med ledige og mere jobrettet uddannelsestilbud. Det er rigtigt set, at der er fokus på tæt kontakt og samtaler med ledige og på, at uddannelse i beskæftigelsesindsatsen målrettes job. Vi ved, at samtaler er et af de bedste redskaber i beskæftigelsesindsatsen, slutter Stine Pilegaard Jespersen. Underdirektør Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv.

12 DANSK ERHVERV OFFENTLIGE UDBUD juni 2014 S 12 Alle omkostninger skal regnes med når det offentlige køber ind Det vigtigste særskilte nye initiativ i regeringens nationale strategi for intelligente offentlige indkøb handler om totalomkostninger, den såkaldte TCO - total cost of ownership. Regeringen vil nu i samarbejde med indkøbere og erhvervslivet, herunder Dansk Erhverv og IT-Branchen, udarbejde en række konkrete TCO-modeller. offentlige udbud billigste produkt, og vi har brug for i stedet at se på de langsigtede effekter. Et fokus på totalomkostninger vil give en bedre økonomi for det offentlige, og det vil udfordre erhvervslivet positivt til at udvikle nye innovative løsninger. I dag ser vi desværre alt for ofte kortsigtede løsninger og konkurrence om, hvem der kan levere den laveste kvalitet. Det er vi nødt til at gøre op med. Jakob Scharff, markedschef, Dansk Erhverv. Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Af Kristian Kongensgaard I stedet for at stirre sig blind på prisen her og nu, når offentlige indkøbere skal tage stilling til et produkt eller service, arbejder Dansk Erhverv og IT-Branchen på at fremme en tankegang, hvor virksomheder og indkøbere indtænker alle de reelle ud- gifter, fra produktet bliver anvendt, og til det skal skaffes bort - den såkaldte TCO, total cost of ownership. Om Dansk Erhvervs holdning til TCO siger markedschef Jakob Scharff: Vi er især tilfredse med, at regeringen har lyttet til vores ønske om altid at vurdere på totalomkostningerne. I dag køber det offentlige ofte det KAN 290 MILLIARDER SKABE ØGET EFFEKTIVISERING, VÆKST OG INNOVATION? Dansk Erhvervs og IT-Branchens fælles indspil til regeringens strategi for intelligente offentlige indkøb Dansk Erhverv og IT-Branchen har udgivet dette fælles indspil på 12 sider til regeringens strategi for intelligente offentlige indkøb. Indkøberen har brug for støtte At det imidlertid ikke er så ligetil, har miljøpolitisk chef Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv, en forklaring på: Det kan godt være, at en indkøber, der eksempelvis har en teknisk baggrund, kan se fidusen i en dyrere computer over længere sigt, da den sparer langt mere energi end en billigere model. Men at overbevise ledelsen om, at man skal betale mere for den energibesparende model, er svært. Indkøberen har brug for støtte, og vi er ved at udarbejder nogle cases, som kan beskrive de økonomiske fordele med den langsigtede model. Så kan indkøberen gå op til ledelsen og argumentere for, at den bæredygtige model er vejen frem, påpeger han. Vi har brug for mere politisk lederskab. Jakob Lamm Zeuthen, miljøpolitisk chef, Dansk Erhverv. Det store fokus på TCO ligger i forlængelse af regeringens strategi for intelligente offentlige indkøb, der handler om også at kigge mere på produktets samlede omkostninger. Derfor ser Jakob Scharff frem til, at der bliver udviklet en række konkrete TCO-modeller: Mange offentlige indkøbere vil gerne tænke langsigtet, men ved ikke hvordan de skal gøre det i praksis. Konkrete værktøjer kan gøre en stor forskel, men det kræver i sidste ende også en politisk vilje. Hvordan kommer TCO ind i udbuddene? Selv om Jakob Lamm Zeuthen er positiv over for, at flere virksomheder begynder at tage principperne om bæredygtighed til sig, er der stadigvæk lang vej fra at skrive det på hjemmesiden og til rent faktisk at gå ud og købe et produkt, som er bæredygtigt. Dertil er der endnu heller ikke nogen konkret måde, hvorpå man kan måle, om virksomhederne rent faktisk bruger de grønne budskaber til noget: Et fokus på totalomkostninger vil give en bedre økonomi for det offentlige, og det vil udfordre erhvervslivet positivt til at udvikle nye innovative løsninger. Jakob Scharff, markedschef, Dansk Erhverv Der er for eksempel ingen konkrete tiltag, der gør, at man kan sætte nogle krav til kommunerne for, hvordan man får mere TCO ind i udbuddene. Vi har brug for mere politisk lederskab, men det, tror jeg også, kommer, siger han. Redaktionen på Dansk Erhvervsavis ønsker læserne en god sommer og på gensyn den 6. august 2014

13 DANSK ERHVERV OFFENTLIGE UDBUD juni 2014 S 13 Dansk Erhverv og IT-Branchens 8 principper for intelligente indkøb Dansk Erhverv og IT-Branchen har formuleret bud på 8 principper med tilhørende mål og handling, der kan sikre mere intelligente offentlige indkøb: Den offentlige sektor skal efterspørge innovative løsninger af høj kvalitet. Transaktionsomkostninger ved udbud skal begrænses. Offentlige indkøb skal styrke et privat marked i fri konkurrence og må ikke føre til monopoler. Offentlige indkøb må ikke udelukke mindre virksomheder. Fokusér på den totale værdi CEO Claus Rehfeld, Rehfeld Partners A/S, der er leverandør af løsninger inden for Ledelsesinformation og Business Intelligence, efterlyser et bredere perspektiv hos offentlige indkøbere. Han vil gerne have sine kunder til også at vurdere indtægtsmulighederne og ikke kun totalomkostningerne. Dialog skal indtænkes fuldt ud, når det offentlige køber ind og gennemfører udbudssager. Det offentlige bør fokusere på at få gode aftaler frem for at frygte klagesager. Erhvervslivets ret til videresalg og eksport skal ikke begrænses, heller ikke når løsninger udvikles med de offentlige kunder. Offentlige myndigheder kan fastlægge minimumsstandarder for, hvad gode løsninger skal leve op til, men bør ikke tvangstilslutte myndigheder til navngivne løsninger. Regeringens indkøbsstrategi Regeringen har vedtaget en national strategi for intelligente offentlige indkøb med tre overordnede målsætninger om effektivitet, innovation og kvalitetsudvikling, samt bæredygtighed. Med strategien præsenteres endvidere syv strategiske principper: Optimér indkøbsfunktionen med de rette kompetencer og et strategisk fokus og udnyt koordinationsmuligheder, faglige synergier og stordriftsfordele. Foretag altid en grundig behovs- og markedsafdækning samt markedsdialog for at sikre konkurrencen og indfri markedets potentiale. Vælg altid den udbudsform, der bedst understøtter indkøbets formål og begrænser de samlede transaktionsomkostninger. Overvej altid at bruge funktionskrav, så der bliver rum til nytænkning og effektivisering af den offentlige opgaveløsning. Overvej altid at inddrage totalomkostninger ved indkøb for at sikre lave totaløkonomiske omkostninger i brugsperioden. Understøt den grønne omstilling ved at stille miljø- og energikrav. Prioritér implementering og kontraktstyring efter aftaleindgåelse, så indkøbsaftalerne efterleves, og gevinsterne realiseres. Det vigtigste særskilt nye initiativ i strategien handler om totalomkostninger, TCO. Regeringen vil i samarbejde med indkøbere og erhvervslivet, herunder Dansk Erhverv og IT-Branchen, udarbejde en række konkrete TCO-modeller. Flere oplysninger om strategier for offentlige indkøb kan findes på følgende hjemmesider: Finansministeriet: Miljøministeriet: Forum for Bæredygtige Indkøb: offentlige udbud Af Kristian Kongensgaard Prisen er fortsat det mest afgørende konkurrenceparameter, når det offentlige køber ind. Det har administrerende direktør Claus Rehfeld som udgangspunkt ikke noget imod som leverandør af ledelsesinformationssystemer gennem sin virksomhed Rehfeld Partners A/S. Men han synes, at offentlige indkøbere i alt for mange tilfælde vurderer de økonomiske aspekter ved en løsning eller produkt alt for snævert: Offentlige indkøbere gør ikke deres arbejde dårligt. Men de er i en kultur gennemsyret af stor fokus på omkostninger ved investeringer, og de er generelt ikke trænede i at vurdere værdien af potentielle muligheder for at spare eller tjene på investeringen. Det er vigtigt at have fokus på TCO - total cost of ownership - men jeg foretrækker at have fokus på TVO - total value of ownership, siger Claus Rehfeld. eksempel har Rehfeld Partners udviklet et ledelsesinformationssystem til sundhedsvæsenet og foreløbig leveret det til et par danske regioner. Systemet kan sikre de optimalt billigste indkøb af medicin. Men trods en vis sammenlignelighed regionernes sundhedsvæsener imellem, oplever Claus Rehfeld en vidt forskellig tilgang til systemets rentabilitet: Jeg har naturligvis en kommerciel interesse i at sælge systemet. Men vores dokumentation for tocifrede millionbeløb i sparede medicinudgifter vejer hos andre indkøbere ikke nær så meget i beslutningsgrundlaget som de få ekstra millioner kr., systemet koster at drive. Claus Rehfeld vurderer, at en af grundene til udfordringerne ligger i, at der i indkøbsprocessen ikke umiddelbart er indarbejdet et gevinstpotentiale ud over en lavere omkostning. Indkøberne forventer at have købt en kasse, som umiddelbart har en værdi, når den tages i brug. Med ledelsesinformationssystemer er vejen til at opnå den optimale værdi mere indirekte og afhængig af andres evne og vilje til at udnytte mulighederne. Vores udfordring er derfor at gøre indkøberne begribeligt, hvorfor de køber den og den funktionalitet for at øge værdien af løsningen. Store projekter bør splittes op Som projektleverandør har Claus Rehfeld gjort sig sine tanker om, hvordan man undgår at løbe ind i vanskeligheder, som det er sket med visse store offentlige IT-projekter: Hvis projekter løber over længere tid, har man det med at miste overblikket. Værdien bliver faldende, fordi løsningen ikke nødvendigvis passer til den ændrede omverden. Derfor bør store projekter splittes op i mindre projekter, der hver især ikke må vare mere end 3-6 måneder. Så kan man nøjes med at købe ind i mindre enheder og løbende være i stand til at korrigere projekterne, når der bliver behov for det, slutter Claus Rehfeld. Claus Rehfeld, CEO, Rehfeld Partners A/S.

14 DANSK ERHVERV juni 2014 S 14 VELKOMMEN PÅ BØRSEN Lad Børsens smukke lokaler være rammen om dit næste arrangement Ingen har som Christian IV sat sit præg på Københavns arkitektur. Børsbygningen fra 1624 er en af de mest kendte bygninger i hjertet af København og du har muligheden for at leje (med) de smukke, historiske lokaler til alt fra møder og konferencer, bryllupper, release af nye produkter eller som location for din næste film. Vores Banquet er samarbejdspartner, når I som virksomhed, forening eller i privat regi vælger at holde jeres arrangement på Børsen. Kontaktoplysninger: Søren Elley Calundann Telefon: banquet@danskerhverv.dk Børsbroen Kontakt vores banquet og få et uforpligtende tilbud. Dansk Erhvervs medlemmer får 30 procent rabat på leje af lokaler. Børsgade Børsen Indgang Børsgade Chr. IV s Bro Slotholmsgade Knippelsbro 02

15 DANSK ERHVERV medlemsrabatter juni 2014 S 15 TJEN PENGE PÅ DIT MEDLEMSKAB Få kontante fordele med dit Dansk Erhverv medlemskab - gør som andre virksomheder - tilmeld dig en af vores fordelsaftaler allerede i dag. DANSK ERHVERV PENSION Få pension med lave omkostninger og fleksibilitet. Svømmerne i Krüger Stafetten og Christiansborg Rundt passerer Dansk Erhvervs hovedsæde, Børsen, på den to kilometer lange rute. (Foto: Michael Vienø). Svøm rundt om politikerne TELENOR Få fordelagtige rabatter på pakkeløsninger og almindelige abonnementer. Dansk Svømmeunion gennemfører igen i år Krüger Stafetten den sidste lørdag i august, hvor der svømmes på samme rute som Christiansborg Rundt. I hvilken anden europæisk hovedstad er vandet i havnen omkring regeringsbygningen så rent, at man kan holde svømmekonkurrencer deri? Det er vandet i Frederiksholms Kanal, der løber rundt om Slotsholmen med Christiansborg og Dansk Erhvervs hovedsædet, Børsen, i København. Alle kan være med og få en stor og sjov oplevelse med hjem. Krüger Stafetten er for firmahold, familiehold, klubhold mv. bestående af fire svømmere, der hver skal svømme cirka 500 meter. Som medlem af Dansk Erhverv opnår du 20 procent rabat på Krüger Stafetten. Såfremt du ønsker at opnå denne rabat, skal tilmelding foregå via Dansk Erhvervs hjemmeside: find: Kurser-ogEvents/Krüger Stafetten 2014 (Christiansborg Rundt) UDBUDSVAGTEN Få 10 % i rabat på modtagelse af offentlige udbud og licitationer. BISNODE Få minimeret dine tab, og find lønsomme kunder til medlemspris. SVEA FINANS Få rabat på fakturakøb, factoring, fakturaservice og inkasso. Krüger Stafetten 2014 (Christiansborg Rundt) Lørdag den 30. august 2014, kl Sted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København. Tilmeldingsfrist: Mandag den 25. august Pris Kr. 356,- + moms for medlemmer af Dansk Erhverv. Kr. 445,- + moms for ikke-medlemmer. STATOIL Få attraktive rabatter på brændstof til virksomheder og private. CARNET OG CERTIFIKAT Få 50 % rabat på legalisering af eksportdokumenter. Ny kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv Den 1. august 2014 tiltræder Morten Bjørn Hansen som ny kommunikationsdirektør i Dansk Erhverv. Af Johannes Bøggild Morten Bjørn Hansen, der får ansvaret for erhvervsorganisationens samlede kommunikationsaktiviteter, er 42 år og uddannet økonom. Han kommer fra en stilling som mediechef i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han har arbejdet de seneste 9 år, blandt andet med ansvar for nyhedsbrevet Agenda. Tidligere var Morten Bjørn Hansen 6 år på Berlingske Business-redaktionen som arbejdsmarkedsjournalist. I Dansk Erhverv afløser han John Veje, som er tiltrådt en stilling i Danske Bank. Morten Bjørn Hansen. EUROCARD Få glæde af Eurocard firma- og privatkort til en favorabel pris. DONG ENERGY Få en attraktiv aftale med rabat på naturgas og naturgasservice. Dansk Erhverv modtager et formidlingshonorar for salget af produkterne, der primært går til dækning af markedsføringsomkostninger. Læs mere om medlemsfordelene på: KONTAKT Hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få del i fordelsaftalerne, så kontakt Dansk Erhvervs konsulenter på: Telefon: medlemsrabatter@danskerhverv.dk

16 DANSK ERHVERV brancheforening juni 2014 Stærkt erhvervsnetværk får endnu flere kræfter Den danske del af foreningen International Advertising Association - IAA, der repræsenterer godt tre hundrede personer fra kreative og rådgivende virksomheder, er blevet medlem af Dansk Erhverv. brancheforening Af Emilie Husted og Kristian Kongensgaard Asger H. Nielsen, formand, IAA Denmark Chapter. tidige samarbejde, siger markedsdirektør Søren Friis Larsen, Dansk Erhverv. Formanden for IAA Denmark Chapter, Asger H. Nielsen, deler begejstringen for det nye samarbejde: IAA vil bringe ekstra kræfter til det i forvejen stærke erhvervsnetværk, som Dansk Erhverv repræsenterer. Sammen med de andre kreative brancheforeninger vil IAA være en katalysator for den videnspredning, som er en af de vigtigste forudsætninger for at kunne drive virksomhed i Danmark, siger han. Uddannelse er højt prioriteret Samarbejdet vil først og fremmest betyde en styrket stemme udadtil for de kreative og rådgivende brancher. Hos Dansk Erhverv og IAA mener man, at det vil have positiv indvirkning på branchernes rammevilkår. Samarbejdet vil være med til at styrke fokusset på værdien af rådgivning og viden, både i det offentlige og private. En af styrkerne ved samarbejdet er Dansk Erhvervs arbejde for at sikre de bedste vilkår inden for udbudsret og skabe de rammebetingelser, der skal til for at drive god Bestyrelsen for IAA Denmark Chapter Asger H. Nielsen, president MEGAFON Anders Kokholm Christiansen Berlingske Media Birgitte Mabeck Røde Kors Erich Karsholt Brand Movers Jens Hansen AROS Kommunikation Julie Bidstrup Public Communications Line Maria Kristoffersen Byline Mette Abild Bossen ASE Mikkel Christian Larsen Data Intelligence Niels Christian Skjøth BNP Tomas Gorrissen Responsive Donald Nekman, associeret til bestyrelsen DNCC. IAA s sekretariat ledes af konsulent Rikke Sander Matjeka. Hjemmeside: De kreative og rådgivende brancher er i rivende udvikling. En ny konjunkturanalyse indikerer, at brancherne står over for en positiv udvikling i både antal beskæftigede og forbrug. I Dansk Erhverv, der samler de kreative og rådgivende virksomheder, glæder man sig derfor over at indgå samarbejde med medlemsforeningen International Advertising Association - IAA. Den danske del, IAA Denmark Chapter, har eksisteret siden 1967, og tæller nu cirka 300 medlemmer. Vi glæder os enormt meget over at kunne byde IAA velkommen som ny forening i Dansk Erhverv. Med den positive udvikling, som branchen står overfor, kan vi roligt tillade os at have store forventninger til det fremkommunikation og markedsføring i Danmark, påpeger Asger H. Nielsen. En meget væsentlig aktivitet i IAA er uddannelse. Foruden at være engageret i de officielle uddannelser tilbyder foreningen fire videreuddannelser inden for kommunikation, markedsføring og ledelse. De er kompetencegivende og anerkendt i 50 lande verden over. Magasinpost MMP ID-nr Alle kan blive PR-tiger Alle kan være med i kampen om Public Relations Branchens PR- Tiger - så længe, der har været et PR-bureau involveret i opgaveløsningen! Der kan indsendes kampagner i følgende tre kategorier: PR Strategi-prisen. PR Eksekverings-prisen. PR Nytænknings-prisen. Deadline for indstilling af kampagner er mandag den 1. september kl Priserne uddeles torsdag den 20. november 2014 ved en fest på Børsen hos Dansk Erhverv, Slotsholmsgade, København K. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig. Send en mail med antal deltagere til: rsm@danskerhverv.dk Det er gratis at deltage. Ved PR-Tiger-festen i 2013 var Jens Otto Kjær Hansen, rektor for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, blandt gæstetalerne. DANSK ERHVERV. BØRSEN KØBENHAVN K.