Mentorskab i praksis - en undersøgelse af mentorordninger på storkøbenhavnske virksomheder og institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mentorskab i praksis - en undersøgelse af mentorordninger på storkøbenhavnske virksomheder og institutioner"

Transkript

1 Mentorskab i praksis - en undersøgelse af mentorordninger på storkøbenhavnske virksomheder og institutioner

2 Mentorskab i praksis - en undersøgelse af mentorordninger på storkøbenhavnske virksomheder og institutioner Undersøgelsen er udarbejdet af AOF Analyse v/ Søren Lassen og Stine Skaarup i samarbejde med Fagligt Internationalt Center v/ Lars Gaardhøj og Lene Rosfort på vegne af styregruppen for socialfondsprojektet Mentoruddannelse (www.mentoruddannelse.socialfonden.net). Vi takker alle de mange gode kræfter, som har hjulpet til med at skabe denne analyse. Undersøgelsen er støttet af EU s Socialfond og Aktiveringsudvalget under AF-Storkøbenhavn. Henvendelse vedrørende analysen: Henvendelse vedrørende Projekt Mentoruddannelse: Søren Lassen Lars Gaardhøj Teglværksgade 27 Lygten 18, 1. sal 2100 København Ø 2400 København NV Telefon: Telefon: September

3 Indhold 1. Projektets formål og metode 2. Sammenfatning, resumé 2.1 Rammerne for mentorskab 2.2 Mentors funktioner og opgaver 2.3 Ønsker og forventninger til uddannelse af mentorer 3. Mentorroller og -relationer 3.1 Mentorroller 3.2 Mentorrelationer 4. Rammerne for mentorskab 4.1 Organisering og forberedelse 4.2 Rekruttering af mentorer 5. Mentorskab i praksis 5.1 Mentors målgrupper 5.2 Mentors sociale og pædagogiske funktioner 5.3 Mentors rolle i forhold til arbejdspladsens rummelighed 6. Uddannelse af mentorer 6.1 Krav til mentors kompetencer 6.2 Er der behov for en mentoruddannelse? 6.3 Tilrettelæggelse Bilag a. Oversigt over arbejdsmarkedsrettede mentorkurser/uddannelser b. Oversigt over interviewpersoner c. Spørgeguides, ledere, mentorer og kursusudbydere 3

4 1. Projektets formål og metode Undersøgelsens formål er at afdække storkøbenhavnske virksomheders behov for og erfaringer med mentorordninger og uddannelse. Mere præcist er det formålet at afdække virksomhedernes rekrutteringspraksis, herunder erfaring med mentorordninger eller mentorlignende funktioner med fokus på mentorordningernes funktion i forhold til nyansættelse, herunder ansættelse af personer i støttede jobs samt personer med anden etnisk baggrund end dansk at afdække virksomhedernes, de faglige organisationers og arbejdsgiverorganisationers ønsker og forventninger til mentorers kompetencer at afdække erfaringer fra eksisterende mentoruddannelser og -kurser at skabe overblik over ønsker og forventninger til en mentoruddannelse Undersøgelsens resultater indgår i udviklingen af en ny grundlæggende mentoruddannelse, der forventes etableret indenfor det ordinære uddannelsessystem. Med afsæt i analysens resultater udvikles og gennemføres et pilotforløb for potentielle eller eksisterende mentorer og ressourcepersoner fra de deltagende virksomheder og institutioner. Metode Undersøgelsen er gennemført som en interviewundersøgelse blandt udvalgte virksomheder samt uddannelses- eller kursusinstitutioner. I alt er gennemført 47 interviews med virksomhedsledere, tillidsvalgte, mentorer og medarbejdere samt 4 interviews med ledere af kursusinstitutioner. Interviewene er gennemført i perioden maj - august Forud for undersøgelsen gennemføres litteraturscreening for relevante undersøgelser, projekter og statistik samt for eksisterende mentoruddannelser. Afdækningen er således kvalitativ, idet hensigten primært har været at opsamle erfaringer, holdninger, ønsker og forventninger til mentorskab og mentoruddannelse. Dog er virksomhederne og institutionerne udvalgt, så de dækker såvel offentlige som private virksomheder/institutioner, virksomheder og institutioner i forskellige brancher og virksomheder med forskellig størrelse. Endelig er der i udvælgelsen taget hensyn til, at såvel arbejdspladser, der har erfaring med mentorforløb, som virksomheder uden sådanne erfaringer er omfattet. Mentorroller, -relationer og mentordefinition Som ramme for undersøgelsen er anvendt en model for mentors roller og relationer på arbejdspladsen (jf. afsnit 3.2). Modellen søger at indkredse mentors relationer til de øvrige aktører og funktioner på arbejdspladsen - hhv. leder, mellemleder, tillidsvalgt og kolleger - og definerer med dette udgangspunkt mentor som: en udvalgt kollega, der bruger sin faglighed og arbejdspladserfaring i introduktionen/oplæringen af nyansatte eller nyplacerede kollegaer til virksomhedens faglige, sociale og/eller kulturelle liv. 4

5 I denne undersøgelse er fokus således på formelle mentorordninger, der benytter virksomhedens eller institutionens ansatte som mentorer. Organiseringen af undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført af AOF Analyse i samarbejde med Fagligt Internationalt Center og styregruppen i projekt mentoruddannelse. En styregruppe med repræsentanter fra Amager Erhvervsråd, AOF Danmark, Erhvervsakademiet Nordsjælland, LO Storkøbenhavn, Fagligt Rummeligt Arbejdsmarked (FRA), Arbejdsgiverforeningen HTS-A, Mentor Coaching A/S og FIC har løbende diskuteret undersøgelsens resultater og er kommet med vigtigt input og inspiration i forbindelse med analysearbejdet. Styregruppens medlemmer har endvidere påtaget sig at kontakte relevante virksomheder, institutioner, nøglepersoner m.v. med henblik på interviews. Denne rapport I afsnit 2 sammenfattes undersøgelsens vigtigste resultater, dels i forhold til de funktioner, som mentor udfylder på de interviewede virksomheder og institutioner, dels i forhold til de ønsker og forventninger, som de interviewede ledere, tillidsvalgte, mentorer og medarbejdere har til en mentoruddannelse. I afsnit 3 indkredses og defineres mentorbegrebet, sådan som det bruges i denne undersøgelse. Og der opstilles en model for mentors relationer til øvrige aktører på arbejdspladsen - tillidsvalgte, mellemledere og ledere. Modellen danner afsæt for undersøgelsen af rammerne for mentorskab (afsnit 4) på de interviewede virksomheder/institutioner. I afsnit 5 afdækkes de praktiske erfaringer med mentorordninger, som de interviewede virksomheder/institutioner har indhøstet. Fokus er på faglig oplæring, social indslusning og på mentors/mentorskabets påvirkning af arbejdspladsens rummelighed. Endelig, i afsnit 6, sammenfattes de interviewede lederes, tillidsvalgtes, mentorers og ansattes holdninger til, hvilke kompetencer mentor skal have samt deres ønsker og forventninger til en mentoruddannelse. De valgte citater (i kursiv) tjener til illustration og nuancering af de holdninger, som de interviewede giver udtryk for i interviewene. I bilag a findes en oversigt over arbejdsmarkedsrettede mentorkurser og -uddannelser, afdækket ved en internetsøgning i maj Oversigten omfatter således kun kurser og uddannelser, der har egen hjemmeside eller som hitter på danske hjemmesider ved en traditionel Google-søgning. En samlet oversigt over virksomheder og interviewpersoner findes i bilag b. God læselyst! 5

6 2. Sammenfatning, resumé Undersøgelsen bygger på interviews med i alt 47 virksomhedsledere, tillidsvalgte, mentorer og medarbejdere samt 4 ledere af kursusinstitutioner. Undersøgelsen er kvalitativ og kan altså ikke sige noget om omfanget af mentorordninger eller om udbredelsen af de forskellige metoder til indslusning og oplæring, som undersøgelsen beskæftiger sig med. Undersøgelsen afdækker rammerne for mentorskab på virksomheder - erfaringerne med etablering og organisering af mentorforløb, herunder rekruttering af mentorer mentors funktioner og opgaver, herunder faglig oplæring, social indslusning og påvirkning af arbejdspladsens rummelighed. ønsker og forventninger til uddannelse af mentorer, herunder krav til mentorkompetencer og ønsker om mentoruddannelse 2.1 Rammerne for mentorskab Den praktiske organisation og tilrettelæggelse af mentorordningerne er meget forskellig på de interviewede virksomheder - fra velorganiserede og gennemplanlagte koncepter til mere ad hoc-prægede forløb. Det er karakteristisk, at organisationen er mest udbygget på de større arbejdspladser, mens mindre og helt små virksomheder og institutioner har mere uformelle ordninger. Udpegning eller frivillighed Mentorerne på virksomhederne/institutionerne rekrutteres overvejende efter to modeller: Udpegning, som regel af mellemleder, og frivillighed, hvor de kolleger, der har lyst får mentorjobbet. Frivilligheds-modellen sætter mentorens motivation i højsædet, mens udpegnings-modellen herudover lægger vægt på en række andre kompetencer som kommunikationsevner, åbenhed og loyalitet. Der er ikke tale om skarp afgrænsede rekrutteringsmodeller, men mere om vægtninger af mentors kompetencer. Mentorforløbenes tidsmæssige rammer Der er meget stor forskel på de tidsmæssige rammer for mentorforløb på virksomhederne - fra få dage til 6-8 måneder - og på, hvor stor en del af mentors arbejdstid, der medgår til oplæring og indslusning. Mentoruddannelse Mentoruddannelse tilbydes typisk på de større virksomheder/institutioner og har en varighed på mellem 1 dag og 2 uger. Målgrupper, mentees Målgrupperne for mentorforløbene - mentees - omfatter primært langtidsledige i kommunal aktivering, revalidender samt personer med anden etnisk oprindelse end dansk. Enkelte virksomheder har endvidere erfaringer med mentorordninger for fysisk handicappede og udviklingshæmmede. 6

7 Samarbejde med kommunerne Flere virksomheder oplever, at samarbejdet med kommunerne om formidling og oplæring er problematisk. Ikke mindst visitering og opfølgning kritiseres for at være mangelfuld. Spilleregler og rollefordeling Mange af de interviewede understreger vigtigheden af, at mentorordningen er godt forberedt, og at der aftales et sæt spilleregler mellem alle aktører på virksomheden. Spillereglerne skal frem for alt sikre, at rollefordelingen mellem ledere, mellemledere, mentorer og tillidsvalgte er på plads. 2.2 Mentors funktioner og opgaver Mentors funktioner og opgaver er meget forskellige alt efter om målgruppen er ordinært ansatte, langtidsledige, som mangler motivation og energi til at varetage et almindeligt job, og som ofte mangler elementære arbejdsmarkedskompetencer eller flygtninge og indvandrere med sproglige og kulturelle barrierer. Indslusning eller frasortering Afdækningen viser, at en række virksomheder tager udfordringerne alvorligt, fx ved at tilrettelægge indslusningsforløb og uddannelsesprojekter både for mentorer og mentees, indgå i samarbejde med kommunale jobtræningsprojekter, sprogskoler m.v. Enkelte af de interviewede virksomheder forsøger i stedet at frasortere de mest ressourcesvage ved ansættelsen. Faglig oplæring Mentorforløbet består på alle virksomheder og institutioner af såvel faglig oplæring som social og kulturel indslusning. Men vægtningen er forskellig fra sted til sted, og mentors funktioner følgelig forskellige. Den faglige oplæring er på nogle (større) virksomheder tilrettelagt meget nøje med detaljerede manualer, test m.v. På andre, typisk små og mindre virksomheder, tilrettelægges oplæringen mere klassisk, hvor mentee følger og lærer af den erfarne medarbejder. Mentor kan enten selv have rolle som sidemandsoplærer, eller denne funktion kan være overladt til særlige jobtrænere. Mentor har i disse tilfælde udelukkende sociale og kulturelle mentorfunktioner. Kompetenceafdækning På flere af arbejdspladserne har mentor en særlig rolle i forbindelse med afdækning og afklaring af mentees kompetencer. Mentor evaluerer oplæringen og vurderer eventuelt, om mentee har behov for yderligere oplæring, fx i form af kurser. Afdækningen kan fx resultere i særlige forløb til styrkelse af mentees almene arbejdspladskompetencer, herunder sprogkompetencer. Kulturel og social indslusning Mentorerne spiller en helt afgørende rolle i indslusningen af nyansatte på alle de virksomheder og institutioner i undersøgelsen, der har mentorordninger. Mentors rolle er at introducere de nyansatte for de værdier, som virksomheden står for, at indføre dem i kulturen på arbejdspladsen, at følge, vejlede og rådgive nye kolleger og eventuelt at mægle, hvis der opstår konflikter. 7

8 Flere ledere og tillidsvalgte peger på, at det er vigtigt, at mentor kender sine begrænsninger i forhold til vejledning og rådgivning - mentor skal ikke være psykolog eller socialrådgiver. Barrierer for mentorskab Mentor har også vigtige funktioner i forhold til at skabe plads, accept og tolerance, så nyansatte føler sig som en del af fællesskabet på arbejdspladsen. Mentor møder på flere virksomheder en række barrierer for at udøve sit mentorskab: Dels modstand fra tillidsvalgte og ansatte som følge af misbrug af støtteordninger m.v., dels modstand fra medarbejdere, der er skeptiske overfor at ansætte flygtninge og indvandrere. Mentoren kan her få en vigtig funktion som barrierenedbryder 2.3 Ønsker og forventninger til uddannelse af mentorer e, tillidsvalgte, mentorer og ansatte på de virksomheder, der er omfattet af denne undersøgelse er i store træk enige om, hvilke krav der skal stilles til mentors kompetencer. Det handler først og fremmest om personlige og sociale kompetencer - mentor skal have en række personlige egenskaber, såsom ærlighed, åbenhed, loyalitet m.v. Herudover skal mentor kende sin egen rolle og have et fordomsfrit menneskesyn kommunikative kompetencer - mentor skal kunne formidle viden om arbejdspladsen - også det uformelle - og kunne lære fra sig vejlederkompetencer - mentor skal kunne gennemføre ligeværdige og empatiske samtaler samarbejds- og konfliktløsningskompetencer - mentor skal kunne samarbejde med såvel arbejdsgiver, kolleger, tillidsvalgte og - ikke mindst - mentees. Herudover skal mentor kunne løse konflikter, mægle og forhindre mobning videnskompetencer - mentor skal være faglig stærk og have viden om arbejdspladsens sociale og faglige spilleregler Behov for mentoruddannelse Langt størstedelen af de interviewede ledere, tillidsvalgte, mentorer og ansatte er positive overfor mentoruddannelse - også på arbejdspladser, der (endnu) ikke har etablerede mentorordninger. Flere ledere giver udtryk for, at de ville bruge en sådan uddannelse. Enkelte store virksomheder foretrækker dog at etablere egen mentorordning, mens enkelte helt små virksomheder ikke mener, at de kan gøre brug af en mentoruddannelse. Tilrettelæggelse Blandt de (få) virksomheder, der har en mening om, hvordan en mentoruddannelse skal tilrettelægges, er der ikke enighed. Først og fremmest er der uenighed om, hvor lang uddannelsen bør være: Store virksomheder med etableret mentorordning foretrækker tilsyneladende længere forløb - op til 3-4 uger - end små virksomheder, der foretrækker forløb af 1-3 dages varighed. 8

9 3. Mentorroller og -relationer I dette afsnit forsøges begreberne mentor og mentorskab indkredset. Hensigten er at skabe klarhed over, dels hvordan begreberne bruges og tillægges forskellige betydninger af forskellige aktører, dels at beskrive de forskellige aspekter af mentorfunktionen. Efter denne begrebsafklaring er det muligt at præcisere indholdet i det mentorbegreb, der ligger til grund for denne undersøgelse. Kilderne til begrebsafklaringen er dels det offentligt tilgængelige materiale om mentorer, herunder lovgivningen samt materiale om de eksisterende mentoruddannelser, dels de interviewede arbejdsgivere, tillidsrepræsentanter, mentorer og medarbejdere på de 30 storkøbenhavnske virksomheder og institutioner. Herudover er mentorbegrebet blevet diskuteret i Styregruppen, som har bidraget med erfaringer fra såvel virksomheder/institutioner, faglige organisationer som uddannelsesinstitutioner. Der er altså tale om en afklaring, der i høj grad bygger på de praktiske erfaringer, som virksomheder, medarbejdere og uddannelsesinstitutioner har gjort sig i forbindelse med etablering af og vejledning om mentorordninger, introduktion og vejledning af mentees, tilrettelæggelse af mentoruddannelse mm Mentorroller Der er ikke nogen entydige definitioner på mentor og mentorskab, og de mange forskellige praktiske tilgange gør det vanskeligt præcist at afgrænse begreberne. Mentorordninger kan således være organiseret på forskellig vis, fx være mere eller mindre formelle, benytte eksterne eller interne mentorer, eller mentorordningerne kan være etableret med hhv. (mellem)lederen eller kollegaen som hovedperson. Og mentorordninger kan anvendes med forskellige målsætninger og fokus, fx mod faglig oplæring eller mod personlig udvikling - mod opkvalificering af nyansatte til bestemte arbejdsfunktioner eller mod coaching og personlig sparring af kolleger. Mentordefinitioner Mentor, tutor, brobygger, kontaktperson, vejleder, coach, onkel, fadder på virksomheder og uddannelsesinstitutioner benyttes et væld af betegnelser for personer, der har introducerende, vejledende og/eller oplærende funktioner. I dette projekt betegner mentor en udvalgt kollega, der bruger sin faglighed og arbejdspladserfaring i introduktionen/oplæringen af nyansatte eller nyplacerede kollegaer til virksomhedens faglige, sociale og/eller kulturelle liv. Formelle eller uformelle mentorordninger På en stor del af de arbejdspladser, hvor ledere og medarbejdere er interviewet, er mentorordninger tilrettelagt i faste og mere eller mindre organiserede procedurer. Virksomhederne og institutionerne har fx aftalte tidsrammer for mentorforløb og har indgået aftaler om uddannelse af mentorer, forberedelse m.v. Mentorordningen er formelt etableret og anerkendt af virksomheden, de tillidsvalgte og medarbejderne, og arbejdspladsen udnytter de offentlige støttemuligheder til frikøb og eventuel uddannelse af medarbejdere. 9

10 Langt den mest udbredte model er imidlertid den uformelle mentorordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder aftaler, at en eller flere erfarne kolleger tager sig af introduktion og oplæring af en nyansat. Aftalerne kan indgås fra gang til gang, eller en erfaren medarbejder, der har lyst og overskud, kan stå for den uformelle mentorrolle på arbejdspladsen. Den uformelle mentor har typisk ikke nogen mentoruddannelse, men har måske et særligt talent eller en særlig motivation for at oplære og vejlede nye kolleger. Uformelle mentorordninger er fx udbredte i forbindelse med lærlinges virksomhedspraktik. På flere af de interviewede virksomheder og institutioner er mentorordningerne kun delvist formelle, fx på den måde, at en mentorordning er aftalt i SU, men ikke er implementeret i praksis, eller at uformelle ordninger med tiden har udviklet sig til en fast og anerkendt praksis på arbejdspladsen, uden at ordningen er formelt aftalt. I dette projekt, der bl.a. har til formål at opsamle erfaringer med mentorordninger, er fokus på etableringen af formelle, aftalte mentorordninger. Medarbejdere og ledere på en række virksomheder og institutioner uden egentlige mentorordninger eller med mere eller mindre uformelle ordninger er dog også blevet interviewet, men også her har hensigten været at afdække muligheder og barrierer for etableringen af egentlige - formelle - mentorordninger. Intern eller ekstern mentor En mentor kan være ansat i samme virksomhed/institution som den eller de, der skal oplæres, eller mentor kan hentes ind udefra. Eksterne mentorer har ofte en psykologisk baggrund eller en uddannelse som coach, der giver dem kompetence til at beskæftige sig med personlig udvikling og/eller karriereudvikling. En ekstern mentor behøver dog ikke at have en fagpsykologisk baggrund, men fx være en faglig specialist med erfaring fra en given branche - fx en erfaren leder. Mentorordninger med eksterne mentorer bruges overvejende i forbindelse med personlig udvikling til at styrke karriereforløb og til afklaring og udvikling af kompetencer/potentialer. Det er særligt ledere, eller ansatte med lederpotentiale, der er målgruppen for eksterne mentorer. Interne mentorer rekrutteres blandt virksomhedens ansatte - som oftest blandt ansatte med stor erfaring og med lyst og evner til at introducere og oplære nye kolleger. I dette kollegiale mentorskab er det netop mentorens kendskab til hverdagen på arbejdsstedet, til kollegaerne og selve jobbet, der er det afgørende. Kendskab til virksomheden og kontakt i hverdagen er en forudsætning for, at mentor kan introducere til de forskellige arbejdsfunktioner og til kulturen og virksomhedens sociale liv. Derfor er det er også medarbejdere eller tillidsvalgte, der udfylder rollen som intern mentor. I dette projekt, der sigter på at afdække grundlaget for etableringen af en mentoruddannelse i AMU-regi, benyttes mentorbegrebet om interne mentorer, dvs. kolleger, der påtager sig rollen som vejleder og oplærer på arbejdspladsen. Kun få af de interviewede virksomheder/institutioner benytter sig af eksterne konsulenter i forhold til disse funktioner, og da i forhold til ledere og mellemledere. Virksomhedernes brug af eksterne mentorer ligger således udenfor dette projekts rammer. 10

11 Personlig udvikling, coaching eller faglig og social sparring Mentorer kan have funktioner, der retter sig mod medarbejdernes personlige (karriere-) udvikling eller coaching - og de kan have funktioner rettet mod social, faglig og kulturel introduktion og indslusning af nyansatte. Coaching handler om at stille spørgsmål på en måde, der sætter den coachede i stand til at afklare egne kompetencer og mål - og at nå dem. Teknikken er som oftest rettet mod ledere eller lederaspiranter, men er også brugt af ledere eller mellemledere i forhold til medarbejderne, fx i forbindelse med MUS. Den faglige og sociale sparring (eller mentoring, som det benævnes nogle steder) handler i højere grad om at bruge sig selv og sine egne personlige og faglige erfaringer i formidlingen at faglige og (virksomheds-)sociale forhold. Den faglige og sociale sparring kan være rettet mod nyansatte, men også mod socialt udsatte grupper på arbejdspladsen, fx som led i en politik for fastholdelse, rummelighed eller lignende. Selv om enkelte af de interviewede virksomheder og institutioner benytter sig af mentorer i forbindelse med coaching af ledere og særlige personalegrupper, så er fokus i dette projekt i høj grad på den faglige og sociale sparring. En central udfordring for mentorer på de interviewede virksomheder er således formidlingen af egne faglige og sociale kompetencer til mentees, som kan være ordinært nyansatte, ansatte med fysiske eller psykiske handicaps, ansatte med sproglige eller kulturelle barrierer eller andre udsatte grupper. Social og kulturel eller faglig introduktion Virksomhedernes eller institutionens anvendelse af mentorer kan primært være rettet mod faglig oplæring - sidemandsoplæring - i forhold til bestemte arbejdsfunktioner, - metoder, produktionsflowet o. lign. Eller mentorerne kan have funktioner, der først og fremmest sigter på at introducere nyansatte til arbejdspladsens kultur, sociale miljø o. lign. I praksis er der sjældent tale om et enten-eller. På størstedelen af de virksomheder og institutioner, der indgår i dette projekt fremhæves begge aspekter som vigtige mentorfunktioner, men med større eller mindre betydning. På virksomheder/institutioner, hvor produktionen eller serviceydelserne kræver særlige forudsætninger, fx teknisk indsigt, vægtes den faglige oplæring naturligt nok højere end på andre virksomheder. På virksomheder/institutioner, der prioriterer mentors funktioner i forhold til den sociale og kulturelle introduktion højt, sker det ofte som led i mere generelle politikker om fastholdelse, mangfoldighed, rummelighed m.v., fx i forbindelse med sociale kapitler. I dette projekt er der fokus på såvel det sociale og kulturelle som det faglige aspekt ved mentorfunktionen. For mange virksomheder/institutioner og medarbejdere er det netop sammenhængen og dynamikken imellem de to funktioner, der er mentorordningens styrke. Og det er ofte her, i sammenkædningen af sociale og faglige kompetencer, at de største praktiske og pædagogiske udfordringer ligger. Mentorroller - anvendelse og organisering Som det fremgår af ovenstående spænder mentorbegrebet vidt - fra coach til faglig sparringspartner eller sidemandsoplærer og fra ekstern konsulent til kollega m.v. Helt overordnet kan de forskellige mentorroller bestemmes i forhold til på den ene side mentorernes anvendelse på virksomheden, og på den anden side den grad af organiseringen, som mentorerne indgår i: 11

12 I dette projekt er en mentor defineret som en udvalgt medarbejder, der bruger sin faglighed og arbejdspladserfaring i introduktionen og oplæring af nyansatte eller nyplacerede kollegaer til virksomhedens/institutionens faglige, sociale og/eller kulturelle liv. Elipsen angiver fokusområdet for den mentoruddannelse, som udvikles på baggrund af denne undersøgelse. Mentoruddannelsen sigter således på at etablere og understøtte formelt organiserede mentorordninger, hvor mentor rekrutteres internt blandt medarbejderne. En række erfaringer fra virksomheder, der benytter mere uformelle mentorordninger og fra virksomheder, der har fokus på karriereudvikling inddrages dog også. 3.2 Mentorrelationer Et centralt spørgsmål i afdækningen af mentorordninger på de interviewede virksomheder og institutioner har været mentors rolle i forhold til de øvrige aktører i og udenfor arbejdspladsen - arbejdsgiveren (og personalechefen eller -afdelingen), de tillidsvalgte, kollegerne samt eventuelt offentlige myndigheder, kommuner, AF m.fl. Det fremgår af interviewene med ledere, tillidsvalgte og mentorer, at mentors relationer til omgivelserne er et meget kritisk spørgsmål, når mentorordninger etableres, og at relationerne skal afstemmes løbende i forhold til de enkelte mentorførløb. 12

13 Mentorskabet indebærer nemlig ofte, at mentors arbejdsområde bevæger sig tæt på, og nogle gange ind over, de øvrige aktørers traditionelle arbejdsfelter. Mentor og mentee Mentors primære relation som mentor er relationen til mentee. Af interviewene med mentorer, medarbejdere og tillidsvalgte fremgår, at denne relation generelt opleves som særdeles positiv (jf. afsnit 4). vurderet ud fra interviewene har mentees generelt et stort udbytte at mentorernes vejledning og oplæring, både socialt og fagligt. Men også mentorerne har, ifølge de tillidsvalgte og mentorerne selv, stort udbytte af arbejdet. Mentorjobbet opleves som en betroet og værdsat funktion, der giver nyt og meningsfuldt jobindhold. Mentorjobbet er dog ikke uden problemer. Flere mentorer, tillidsvalgte og medarbejdere beretter om situationer og problemstillinger, som de har svært ved at tackle, fx når mentee er mødeustabil eller helt mangler motivation for jobbet. Blandt de virksomheder, der er omfattet af dette projekt, er målgrupperne for mentorordningerne koncentreret om nyansatte, først og fremmest ufaglærte, i ordinære jobs ufaglærte med lang ledighed bag sig, typisk i løntilskudsordninger indvandrere og flygtninge fysisk handicappede Arbejdsgiver Relationen til arbejdsgiveren eller lederen er helt afgørende, både i forhold til etableringen af mentorordningen og i forhold til den løbende drift af ordningen. Det er i samarbejde med arbejdsgiveren/lederen at de enkelte elementer i mentorordningen skal aftales, ligesom arbejdsgiveren har en vigtig rolle i forhold til at skabe de rette rammer for mentors arbejde, ikke mindst tid og ro. Det fremgår endvidere af interviewene, at lederens anerkendelse og engagement i forhold til mentorordningen er afgørende. Hvis lederen betragter mentorordningen som et personalegode, mere end som en udviklingsaktivitet for virksomheden som sådan, så falder kollegernes engagement tilsvarende. Mentor får et udvendigt og påklistret forhold til virksomhedens eller institutionens personale- og uddannelsespolitik. De fleste ledere på de interviewede virksomheder/institutioner er opmærksomme på disse farer og har på forskellig vis taget initiativer, der modvirker mentorernes isolation på virksomheden (jf. gennemgangen i afsnit 4). Men på enkelte arbejdspladser er der problemer med ledelsesopbakningen og med samarbejdet om mentorordningen. Den faglige ledelse Også relationen til den faglige ledelse - driftsledelse, arbejdsledere, værkfører, gruppeleder m.fl. - er afgørende for mentorerne og for mentorordningerne som sådan. Flere tillidsvalgte og mentorer på de interviewede virksomheder og institutioner peger på, at rollefordelingen mellem mellemleder og mentor skal aftales i detaljer forud for mentorforløb. Mellemlederen vil ofte have nogle klare forventninger til effekten af mentorforløb, først og fremmest i retning af konkrete arbejdsresultater. Og mellemlederens pres på mentor og mentee kan stresse forholdet og skabe nye barrierer for indslusning og oplæring. 13

14 På andre virksomheder/institutioner overlader mellemlederen helt og holdent den faglige oplæring til mentor, hvilket kan skabe uklarhed om rollefordelingen på gulvet. Den faglige leder kan opleve, at oplæringsfunktionen, der tidligere var placeret hos ham eller hende, nu bliver indskrænket. Derved skabes der afstand mellem den faglige leder og mentee, og lederen kan opleve at miste sit overblik over medarbejdernes kompetencer. Under alle omstændigheder viser interviewene, ikke mindst med medarbejdere og tillidsvalgte, at gode relationer mellem mentorer og mellemledere er en vigtig forudsætning for en velfungerende mentorordning. Der er kun gennemført enkelte interviews med mellemledere i forbindelse med dette projekt. I disse tilfælde var mellemlederne direkte involverede i bl.a. rekrutteringen af mentorer og i den praktiske tilrettelæggelse af mentorforløb. De tillidsvalgte På flere af de interviewede arbejdspladser er de tillidsvalgte primus motor i mentorordningerne. Flere steder er mentorordningerne opstået efter forslag fra de tillidsvalgte, og de tillidsvalgte udfylder vigtige funktioner som praktiske organisatorer og indpiskere i forhold til mentorordningerne. På andre arbejdspladser er rollerne mere skarpt tegnet op, så mentoren koncentrerer sin indsats om den del af introduktionen, der knytter sig direkte til arbejdsstedet. Også den tillidsvalgte kan imidlertid opleve, at mentoren bevæger sig ind over hans/hendes felt. Mentoren kan, i kraft af sine tætte relationer til mentees, også spille en rolle i forhold til at skabe rummelighed på arbejdspladsen, fx i forhold til, at indvandrere og flygtninge accepteres på lige fod med andre kolleger, eller at fysisk handicappede arbejder under mindre belastende forhold end deres kolleger. Blandt de interviewede tillidsvalgte er der ikke direkte eksempler på, at disse overlappende opgaver resulterer i konflikter eller lignende. Men flere tillidsvalgte er opmærksomme på faren for, at rolle- og opgavefordelingen ikke er afstemt ordentligt. Mentoropgaver og -relationer Mentors relationer til hhv. personaleledelse, faglig ledelse og til de tillidsvalgte kan afbildes som en trekant: 14

15 Figuren illustrerer, at mentors opgaver indeholder aspekter fra såvel tillidsrepræsentant- som ledelsesfunktioner. Selv om det af flere interviews med både tillidsvalgte og ledere fremgår, at mentorerne ikke skal erstatte hverken ledelses eller tillidsrepræsentantfunktioner, så er det omvendt klart, at rolleafklaring og forventningsafstemning mellem mentorer, tillidsvalgte og ledelse er forudsætningen for velfungerende mentorordninger. Mentors relation til eksterne samarbejdspartnere Endnu en relation har betydning for flere mentorers funktion: Relationen til eksterne samarbejdspartnere, primært offentlige myndigheder (kommunale jobformidlere, AFs jobkonsulenter) og uddannelsesinstitutioner (AMU, VUC m.fl.). Mentor er ofte den mest oplagte kontaktperson for disse samarbejdspartnere, fordi mentor er tæt på og kan følge mentee. Mentor kan fx give tilbagemeldinger på mentees motivation, stabilitet og arbejdsmarkedsparathed. 15

16 Mentorbegrebet i lovgivningen Selv om mentorordninger er formelle tilbud i beskæftigelseslovgivningen, så er der ikke her megen hjælp at hente med hensyn til afklaring af mentorroller eller mentorrelationer. De formelle regler om (tilskud til) mentorer findes dels i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dels i lov om integration af udlændinge i Danmark 1. Bestemmelserne har tydeligvis til formål, at præcisere betingelserne for offentligt tilskud til hhv. frikøb, honorar og/eller uddannelse af mentorer. Indenfor denne ramme beskriver de to lovtekster helt overordnet mentors funktioner. Af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og af Integrationsloven fremgår således, at mentor er en medarbejder i virksomheden eller - på mindre virksomheder og på uddannelsesinstitutioner - en ekstern konsulent med introducerende, vejledende eller oplærende funktioner, og at mentors funktioner ligger ud over det, som man sædvanligvis forstår som arbejdsgiverens hhv. uddannelsesinstitutionens områder. Det fremgår endvidere, at der i samarbejde med arbejdsgiveren skal fastsættes et timetal for mentorfunktionen. Hvad der nærmere skal forstås ved funktioner, som arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage er ikke helt klart - virksomheder og uddannelsesinstitutioner benytter jo vidt forskellige rekrutterings- og introduktionsformer - men formuleringens hensigt kan være, at udelukke støtte til mentorer, der varetager deciderede arbejdsgiverfunktioner eller fx rutineprægede personalefunktioner. I dette projekt er der ikke fokus på de lovgivningsmæssige rammer og støttemuligheder. Virksomhedernes eventuelle brug af støttemulighederne er kun afdækket i den udstrækning, det har betydning for virksomhedens faktiske brug af mentorer. Blandt de interviewede virksomheder har kun få benyttet sig af støttemulighederne i lovgivningen. 1 Hhv. lovbekendtgørelse nr. 685 af 29/06/2005 og nr. 839 af 05/09/2005 med tilhørende bekendtgørelser. Se bilag 1. Også denne relation er imidlertid problemfyldt, dels fordi kommunikationen med myndigheder og andre eksterne samarbejdspartnere kan være krævende og stille mentor i loyalitetsdilemmaer, og dels fordi også denne rolle bevæger sig ind over arbejdsfelter, som sædvanligvis varetages af personaleledelsen, og eventuelt den tillidsvalgte. Også når det handler om denne relation, er det afgørende, at roller og forventninger til mentor på forhånd er afstemt nøje. 16

17 4. Rammerne for mentorskab I dette afsnit afdækkes de interviewede lederes, medarbejderes, tillidsvalgtes og mentorers erfaringer med at skabe og vedligeholde rammerne for mentorforløb på de enkelte arbejdspladser. Gennemgangen har til hensigt at sammenfatte erfaringer med etableringen og den praktiske organisering af mentorordningerne, herunder rekruttering og uddannelse af mentorer. 4.1 Organisering og forberedelse Den praktiske organisation og tilrettelæggelse af mentorordningerne er meget forskellig på de interviewede virksomheder - fra velorganiserede og gennemplanlagte koncepter til mere ad hoc-prægede forløb. Det er karakteristisk, at organisationen er mest udbygget på de større arbejdspladser, mens mindre og helt små virksomheder og institutioner har mere uformelle ordninger. De praktiske rammer for mentorjobbet På flere af de større arbejdspladser er mentorordningerne koblet op på arbejdsorganisationer med teams og selv- eller medstyrende grupper (Radiometer, Panum, Frederiksberg Hospital m.fl.). Mentoren tilrettelægger her introduktion og oplæring i samarbejde med gruppen, eventuelt sådan, at mentee på skift følger de enkelte kolleger i gruppen i en nærmere afgrænset periode. På virksomheder/institutioner, hvor der gennemføres egentlig faglig oplæring i form af kurser eller uddannelse (fx Frederiksberg Forsyning, SAS), træder mentor typisk i funktion ved kursusforløbets afslutning. I forhold til den faglige oplæring er det her mentors funktion at oversætte det lærte til praksis - at demonstrere og øve praktiske arbejdsfunktioner. Der er stor forskel på, hvor lang tid virksomhederne/institutionerne har afsat til mentorforløb - og om tidsrammerne er faste eller variable. På de fleste af de interviewede arbejdspladser er introduktionsperiodens længde fastlagt på forhånd og spænder fra forløb af få dages varighed til et halvt år, afhængig af arbejdets art og målgrupperne for forløbene. Men på enkelte arbejdspladser er introduktionsperiodens længde variabel, for, som en driftsleder udtrykker det: Der er ikke en fast periode, som introduktionen tager det er forskelligt, hvor hurtigt folk kommer ind i stoffet. Det kommer også an på, hvor interesseret personen er, hvor meget vi introducerer. Driftsleder. Og forløbets længde kan bl.a. afhænge af mentors vurdering: Vi har nogen overordnede retningslinjer, men ellers er det mentor som afgør, hvornår mentee er klar. Driftsleder Endelig er der forskel på, hvor stor en del af mentorernes arbejdstid der er afsat til mentorarbejdet. På enkelte store arbejdspladser er mentorerne nærmest fuldt optaget af mentorjobbet, mens det på andre (mindre) arbejdspladser begrænser sig til få dage om året. Til gengæld er der noget der tyder på, at forløbene på de mindre 17

18 arbejdspladser er mere fleksible og kan rettes mere præcist mod mentees behov. Den tætte kontakt mellem medarbejderne gør, at mentor kan sætte ind med støtte, når der er behov for det: Hvornår det slutter? Jamen for nogen slutter det sikkert aldrig forstå mig ret, men det er jo meget op til den enkelte. Der er da folk, der har brug for hele tiden at blive mindet om, hvornår vi møder på arbejdspladsen. Så laver vi en aftale om vækning. Det er meget forskelligt. Mentor Uddannelse af mentorer På flere af de interviewede arbejdspladser gennemgår mentor et kursus eller et kursusforløb. Det er typisk de større virksomheder/institutioner, der tilbyder mentoruddannelse. Kurset eller uddannelsen kan være tilrettelagt som intern uddannelse på arbejdspladsen (fx SAS) eller som eksterne forløb hos en privat kursusudbyder. Endelig har flere af de mindre arbejdspladser (Irma, Tranegårdsskolen m.fl.) udnyttet, at de er en del af en større virksomhed/ kommune, som udbyder mentorforløb. Mentoruddannelserne har typisk en varighed fra 1 dag til 2 x 1 uge. Kursuslængden varierer blandt andet afhængigt af målgruppen for mentorordningen - der, hvor målgruppen omfatter personer med anden etnisk baggrund er forløbene typisk længere, blandt andet fordi der indgår kulturforståelse i forløbene. Men forskellene på forløbenes varighed afspejler også forskellige holdninger blandt lederne til, hvilken rolle mentor skal spille på virksomheden eller institutionen: To dage, det er simpelthen for lidt. Det at oplære og være mentor, det er et stort område, det kræver flere dage Hvis mentor skal have ansvaret for oplæringen, så skal der også satses så skal de også have de rette kvalifikationer. Nu skal man jo ikke gøre det til mere, end det er. Det er jo temmelig enkle ting, det her. Der kan være nogle praktiske ting, som mentor skal lære, men det behøver ikke tage flere dage. Den nye skal sluses ind på virksomheden og behandles ordentlig, men det er jo ikke [kun] mentor, der skal tage godt imod, men os alle sammen. Det er jo sådan en stil. Mentor kan vise det praktiske osv. Tillidsvalgt Målgrupper for mentorordningerne - mentees På flertallet af de interviewede virksomheder og institutioner, der allerede har erfaringer med mentorordninger sigter forløbene på indslusning og oplæring af nyansatte, der kræver en særlig opmærksomhed, som en tillidsvalgt udtrykker det. Det fremgår, at denne gruppe først og fremmest omfatter langtidsledige i kommunal aktivering, revalidender samt andre etniske grupper. Herudover har et par virksomheder erfaringer med mentorforløb for fysisk handicappede og udviklingshæmmede (Oppenheim & Jannson, Frederiksberg Hospital, Coop), og en virksomhed (Radiometer) har kørt mentorforløb for unge, der falder ud af skolesystemet og skal hjælpes i gang igen. 18

19 En lille gruppe blandt de interviewede virksomheder/institutioner (blandt andet Novo, Frederiksberg Hospital, Tranegårdsskolen) benytter mentorordninger overfor alle nyansatte og kolleger, der skifter arbejdsområde. På flere af disse virksomheder er den faglige oplæring - sidemandsoplæringen - det helt centrale. Endelig har flere af de interviewede virksomheder ikke på forhånd lagt sig fast på, hvilke målgrupper mentorordningerne kan omfatte. Først i forbindelse med ansættelsessamtaler med leder og eventuelt med teams og efter en vis introperiode afgøres det, om pågældende har de fornødne ressourcer: Du kan ikke sige på forhånd det du r ikke! Det finder vi ud af ved samtaler. Og vi spørger mentorerne til råds løbende. De er jo tættest på. Vi sorterer ikke på den måde folk kan have mange skjulte talenter, som de bare ikke får lov at vise. Det er det, vi skal bruge introperioden til - at finde ud af, hvor folk har nogle stærke sider. Der er ikke en mentor på ved ganske almindelige ansatte. Der skal vi ikke bruge kræfterne. Tillidsvalgt En række af de interviewede ledere oplever, at samarbejdet med de kommunale myndigheder i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere er yderst problematisk, først og fremmest fordi de får for få - eller forkerte - oplysninger om de ledige. Derved besværliggøres indslusningen: Vi har nogen der har været i fængsel, men det får vi ikke noget at vide om, og det kunne være godt, så havde vi mødt dem på en anden måde. Vi har spurgt, om vi ikke kunne blive rustet lidt mere men det kan vi ikke. Det kan derfor være svært som arbejdsgiver at tackle det. Men også det løbende samarbejde og opfølgning på aftaler halter ifølge flere virksomhedsledere, fx: Opfølgningen fra jobkonsulenternes side er også for dårlig. Når vi først har taget dem, så bekymrer de sig ikke mere om det. Man har følelsen af, at de får point for at sende folk ud på arbejdspladserne. Og hvis der senere opstår problemer, er de ekstrem dårlig til at tage kontakt. Der er kæmpe forskel på de jobkonsulenter, man kan få. Forventningsafstemning og rolleafklaring Adskillige af de interviewede ledere, medarbejdere og mentorer understreger vigtigheden af, at mentorordningen er godt forberedt, og at der aftales et sæt spilleregler mellem alle aktører på virksomheden. Spillereglerne skal frem for alt sikre, at rollefordelingen mellem ledere, mellemledere, mentorer og tillidsvalgte er på plads. 19

20 nes opbakning fremhæves som helt afgørende: Vi gør ingenting før lederne er involveret. ne skal være med til at støtte op om det. Vi stemmer det af med lederne, ellers går det slet ikke. Tillidsvalgt Ledelsen skal blandt andet sikre, at der er tid og plads til indslusning og introduktion. Og lederne spiller en vigtig rolle i forhold til at sikre kollegernes opbakning: At der er en bevidst lederholdning omkring det er vigtigt, for at projektet skal lykkes. Vigtigt, at der ikke pludselig kommer noget nyt dumpende. De områder som mentoren ellers har skal falde bort, så der er tid og rum til at drage omsorg for den nye. Der skal være tid, og der skal være opbakning fra ledelsen ( ) Kollegerne skal have et klart indtryk af, at ledelsen bakker op om mentorerne. Der kan opstå mange misforståelser, hvis forventningerne ikke er stemt af i forhold til de nyansatte. Driftsleder Også mellemlederne skal være klædt på til mentorforløb: Og det er vigtigt at, mellemlederne spiller med det havde vi ikke helt på et tidspunkt. Da vi blev opmærksomme på det, sendte vi også de daglige ledere af sted på kursus. Man skal huske at have hele organisationen med. Mellemledernes opbakning er vigtig, fordi det på mange arbejdspladser er dem, der traditionelt styrer introduktionen af nye medarbejdere og som i det daglige stilles overfor krav til produktion, effektivitet m.v. Mellemlederen kan således føle sig presset, når der skal afsættes tid til mentorforløb: Som leder siger man: Jeg har overhovedet ikke kapacitet til at røre det der. Det jeg bliver målt på er, hvad vi producerer. Så jeg skal ikke stå til skideballe for at have brugt ressourcer på noget, som vi måske ikke kan lykkes med. Driftsleder Kollegernes opbakning er vital for mentorprojekterne. På flere af de interviewede arbejdspladser har ledere og tillidsvalgte oplevet problemer med opbakningen fra kollegerne, enten fordi kollegerne føler, at mentorfunktionerne tager for meget tid, og at de derved skal arbejde mere eller hårdere. Eller også fordi mentees opfattes som besværlige og, nogle gange, privilegerede kolleger. En leder oplever det sådan: Vi gjorde meget mere ud af det [indslusningen], end vi nogensinde har gjort. Og det faldt nogen for brystet. De kunne ikke se, hvorfor de [mentees] skulle have sådan en særbehandling. Det var en periode på et par måneder, hvor vi havde denne diskussion. Så gik det over. Kollegerne kan også have modstand mod mentorerne, fordi de opfattes som ledelsens forlængede arm. Et par af de interviewede virksomheder/institutioner har oplevet 20

Få tilskud til en mentor

Få tilskud til en mentor Få tilskud til en mentor det ender med at blive en god investering Landsorganisationen i Danmark Dansk Arbejdsgiverforening KL Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger

Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921

Indhold. Design: Pernille Kleinert. Tryk: Hellbrandt. Oplag: 5.000 ISBN: 978-87-90991-21-0. Lagernummer: 4410050921 tag godt imod din nye kollega Introduktionshæfte om, hvordan DU er med til at starte mentorordninger for ny(danske) kollegaer Indhold 3 Vi er alle en del af løsningen 4 Hvad er en mentor og en mentee 4

Læs mere

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation?

Hvilke muligheder åbner lovgivningen for jobrotation? Hvilke muligheder åbner lovgivningen for? Eksempler på : Enkeltrotationer: En vikar ansættes som erstatning for en ansat, der deltager i arbejdsgiverbetalt uddannelse. Enkelt vikar/flere ansatte: En vikar

Læs mere

Mentorordning elev til elev

Mentorordning elev til elev Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig

Virksomhedsnær aktivering. En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering En forskel, der betaler sig Virksomhedsnær aktivering - En forskel, der betaler sig Hvorfor: Ved virksomhedsnær aktivering bliver borgeren aktiveret i en virksomhed. Formålet

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne

Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Råd og vink om LØNTILSKUDSJOB til tillidsrepræsentanter i kommunerne Som tillidsrepræsentant spiller du en vigtig rolle, når din arbejdsplads vil ansætte en ledig med løntilskud inden for undervisningsområdet.

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel?

Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Hvordan kan din virksomhed gøre en forskel? Virksomhedscenter Virksomhedspraktik Samarbejdsaftale Løntilskud Mentor Hvad er et virksomhedscenter? Et virksomhedscenter er et samarbejde mellem en virksomhed

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Vækst og ansvarlighed

Vækst og ansvarlighed Vækst og ansvarlighed Guide til de enkelte samarbejdsmuligheder Ordinær rekruttering Jobcenter København kan tilbyde samarbejde om rekruttering af nye medarbejdere til virksomheden på helt almindelige

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014

Status den 25. februar 2015. Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 1 Status den 25. februar 2015 Opfølgningsbesøg i Partnerskabsvirksomhederne i 2014 (252 besvarelser ud af 339 Partnerskabsvirksomheder). At nogle virksomheder ikke har fået opfølgningsbesøg med tilhørende

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN

NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE NYT NETVÆRK OG DIN VIRKSOMHED VIRKSOMHEDSMODELLEN VIRKSOMHEDSMODEL NYT NETVÆRK EN MENTORORDNING FOR LEDIGE NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af veluddannede ledige nydanskere på arbejdsmarkedet via en mentorordning. Projektets formål

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale

Samarbejdsaftale mellem xx og Jobcenter Aabenraa om virksomhedspraktik inkl. mentoraftale Job og Virksomhed Kallemosen 20 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 www.jobcenteraabenraa.dk Dato: 20-05-2014 Sagsnr.: 14/14909 Dok.løbenr.: 139540/14 Kontakt: Nikolaj Lorenz Stage Jensen Direkte tlf.: 73767754

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Mentor i beskæftigelsesindsatsen

Mentor i beskæftigelsesindsatsen Mentor i beskæftigelsesindsatsen FOKUS-NYT nr. 28, November 2004 rum for valitet og dvikling i offentlig ervice FORORD 1. HVORFOR MENTORORDNINGER 2. MENTORS OPGAVER OG ROLLER 2.1 Opgaver 2.2 Grænserne

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

IDA Mentor. 1:1 sparring

IDA Mentor. 1:1 sparring IDA Mentor 1:1 sparring IDA Mentor Større indsigt i og bedre muligheder for udvikling af dig selv Søger du erfaringsudveksling og personlig udvikling i en fortrolig atmosfære, er du på rette vej med en

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse

Ledernes læringsmiljø. en vej til god ledelse Ledernes læringsmiljø en vej til god ledelse Ledernes Hovedorganisation Vermlandsgade 65 2300 København S Telefon 3283 3283 Telefax 3283 3284 e-mail lh@lederne.dk www.lederne.dk Trykt oktober 2003 Centraltrykkeriet

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen

Mentor for socialt udsatte. Tom Thinggaard Pedersen Mentor for socialt udsatte Tom Thinggaard Pedersen Indhold oplæg Kort om mig Mentorordningens historie i Danmark Baggrunden for bogens tilblivelse Bogens indhold Værktøjskassen Kort om mig! Grundfos A/S

Læs mere

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014.

Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer. Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Stærkere fællesskaber gennem øget samarbejde mellem AMIR og TR i strategiske processer Oplæg ved DFLs konference for tillidsvalgte 4. november 2014. Centrale elementer i et styrket samarbejde mellem tillidsvalgte

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE

FORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Arbejdsplads til nye danskere

Arbejdsplads til nye danskere Arbejdsplads til nye danskere Mangfoldighedsprogram 2006-2009 Baggrund for programmet Der skal være plads til flere nydanskere på det danske arbejdsmarked. Det er en vigtig målsætning for regeringen. En

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

SEBI. Sæt gang i mentorordningen. Få overblik over procedurer, paragraffer og blanketter

SEBI. Sæt gang i mentorordningen. Få overblik over procedurer, paragraffer og blanketter Sæt gang i mentorordningen Få overblik over procedurer, paragraffer og blanketter Få konkrete anbefalinger til at gøre mentorordningen til et attraktivt redskab for ledige og virksomheder Følg mentorguiden

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen

Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Mentor Bilag: Overblik over ungeindsatsen og beskrivelse af ungegruppen Målgruppe Tilbud Indsatser 1 Faglærte/med uddannelse: LVU MVU (løntilskud/praktik) Jobværksted Coach til egen jobsøgning KVU Videnpiloter

Læs mere

Politik for kompetenceudvikling

Politik for kompetenceudvikling Politik for kompetenceudvikling Silkeborg Kommunes politik for kompetenceudvikling indgår som en delpolitik under den overordnede personalepolitik. Vi definerer kompetencer som anvendelse af kvalifikationer

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet 1 Vi er til for dig Hver dag bliver HK Kommunal Århus kontaktet af mange medlemmer, der enten ringer, e-mailer eller møder op for at drøfte faglige eller personlige

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder

Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010

Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Handlingsplan for skolepraktikken på ZBC 14.oktober 2010 Aktivitet Ansvarlig mere i SKP, hvilket giver mere viden om afdelinger og tættere opfølgning på uddannelsesmål inkl. rokering mellem afdelinger

Læs mere

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse

Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Det strategiske rum for ledere og TR Perspektiver og udfordringer for MED-skabelse Etf s TR-konference, 4.11.14 Karsten Brask Fischer - Impact Learning karsten@impactlearning.dk Centrale elementer som

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.

Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job!

Jobrotation. Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Jobrotation Medarbejdere på uddannelse ledige vikarer i job! Hvad er jobrotation? Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere lønmodtagere og en arbejdsgiver om deltagelse i uddannelse, hvor

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige INTRODUKTION OG OPBYGNING s. 5 INTRODUKTION OG OPBYGNING PRÆSENTATION

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere