Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling 1988-1998"

Transkript

1 Side 1 af 6 Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling ORIGINAL MEDDELELSE Kim P. David, Maybritt R.S. O'Hare & Peter Skinhøj Originale meddelelser 18. september 2000 nr. 38 Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling Resumé Introduktion: Denguefeber er en af de hyppigste årsager til feber i troperne, og vi beskriver klinisk billede og biokemi hos danske patienter indlagt på epidemiafdelingen fra 1988 til Metode: Retrospektivt er alle journaler på patienter med denguefeber undersøgt på Rigshospitalets epidemiklinik udtaget. Patienterne er derefter opdelt i en population, der er blev undersøgt ambulant, efter at feberepisoden var overstået (18 patienter), og en population, der blev indlagt med akut denguefeber (26 patienter). Biokemiske og kliniske fund er beskrevet ud fra patienter undersøgt i den akutte periode. Resultater: Patienter klagede over hudkløe, hovedpine og et karakteristisk universelt erytem; denguefeberen varede typisk 4-5 dage. Biokemisk fandtes trombocytopeni, leukopeni, ALAT-forhøjelse og manglende CRP-stigning. En patient havde hæmoragisk denguefeber, og to patienter udviklede i tilslutning til infektionen komplikationer. Hos den ene sås en langvarig, svær leukopeni med Escherichia coli-sepsis, hos den anden progredierende pareser af underekstremiteterne. Over den 11-årige periode sås en markant øgning i antal tilfælde i de seneste to år. Patienterne var hyppigst hjemvendt fra Thailand, Indonesien eller Indien. Diskussion: Der er observeret en stigning af antallet denguefeber-tilfælde internationalt svarende til det øgede antal importerede tilfælde beskrevet. Med den stadig stigende rejseaktivitet og mange korttidsrejsende må det forventes, at et øget antal patienter vil blive set i de kommende år. Denguefeber vurderes ofte som en hyppig, men uskadelig febersygdom i troperne, men vi har set to tilfælde med alvorlige komplikationer, og man kan frygte, at den øgede incidens følges af en øgning i morbiditeten. Denguevirusinfektion estimeres til globalt at være ansvarlig for 100 millioner febertilfælde med dødsfald årligt (1). En stor del af febertilfældene er meget kortvarige, og der menes derudover at være en del subkliniske infektioner. Der eksisterer i øjeblikket ingen antiviral terapi mod denguefeber, og der er endnu ikke færdigudviklet vacciner mod dengueinfektion. Denguevirus findes i fire antigent relaterede, men distinkte subtyper benævnt denguevirus 1-4. Der kan ikke klinisk skelnes mellem de fire subtyper, men infektion med én subtype giver livslang immunitet mod denne og beskytter i gennemsnit fem måneder mod infektion med de andre subtyper på grund af krydsbeskyttelse (2). Efter den initiale periode med beskyttende virkning findes fortsat antistoffer, men i en ikke-beskyttende koncentration. Det menes, at tilstedeværelsen af antistoffer i ikke-neutraliserende mængde fremmer

2 Side 2 af 6 virus' optagelse i celler af makrofagtypen og dermed medfører risiko for hæmoragisk denguefeber ved en efterfølgende infektion via en»antistoffremmende«mekanisme (3). Samme øgede risiko synes at gælde børn født af dengue-eksponerede mødre, når børnenes koncentration af transplacentart overførte antistoffer falder til under et beskyttende niveau (4). Der mangler dog stadig viden om risikofaktorerne for hæmoragisk denguefeber, og i et nyligt studie fandt man ikke den forventede øgede morbiditet hos individer, der var blevet reinficeret med en ny subtype (5). Denguevirus overføres af myg af Aedes-familien der er udbredt i en stor del af verdens tropiske og subtropiske områder. Mange faktorer har indflydelse på risikoen for erhvervelse af infektionen (6, 7); eksempelvis menes El Niño-fænomenet at have forårsaget en eksplosion i antallet af dengue-febertilfælde observeret over de sidste 1-2 år (8). Inkubationsperioden for denguefeber efter et inficeret moskitostik er 3-9 dage. Transmissionsområderne for malaria og denguevirus overlapper i høj grad hinanden, hvorfor den vigtigste differentialdiagnose til feber erhvervet på rejser til tropiske områder ofte vil være malaria. Videre kan en skelnen mellem de to infektioner besværliggøres af, at nogle biokemiske karakteristika ved malaria ligner fundene ved denguefeber; det gælder trombocytopeni, manglende leukocytose samt en del tilfælde af marginal eller manglende forhøjelse af C-reaktivt protein trods høj feber (9). Dette vil ofte gøre diagnosen denguefeber til en eksklusionsdiagnose, især da metoder til påvisning af denguefeber i den daglige klinik afhænger af tilstedeværelsen af antistoffer mod virus, og disse vil oftest først kunne påvises, når de kliniske symptomer er overstået (10). PCR-teknikker (polymerase-kæde-reaktion) er udviklet til påvisning af infektion i den initiale viræmifase, men har endnu ikke fundet en plads i klinikken (11). Imidlertid vil diagnosen ofte lettes af en række kliniske karakteristika, og vi har retrospektivt gennemgået journaler på patienter med denguefeber undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling i perioden Metoder I perioden blev alle journaler fra Rigshospitalets epidemiafdeling med udskrivningsdiagnosekoden denguefeber, denguehæmorragisk feber eller dengue shock-syndrom udtaget. De patienter, der indgår i undersøgelsen, fik alle verificeret diagnosen på prøver indsendt til Statens Serum Institut, der benyttede hæmagglutinationinhibitions-test (HI) i hele perioden Inden for de sidste to år er man begyndt at tage IgM- og IgG-ELISA-test i anvendelse, men disse test er ikke færdigevalueret. HI-test påviser specifikke IgM- og IgGantistoffer, men der eksisterer en vis krydsreaktivitet over for andre flavivirus-antistoffer, specielt japansk B-encephalitis og gul feber (12). Patienter skulle for at få stillet diagnosen have en firefold titerstigning i HI-titer eller i en enkelt prøve have en HI-titer 1:80 med et klinisk billede, der passede med denguefeber. I alt 48 patienter med diagnosen denguefeber samt én patient med diagnosen dengue-hæmoragisk feber blev fundet ud fra diagnosekoderne. Fem patienter blev ekskluderet fra undersøgelsen grundet mangel på opfølgende serologi. Resultater Vi fandt 26 mænd og 18 kvinder i alderen år (gennemsnit 32 år) med denguefeber. Fordelingen af patienter over perioden ses af Fig. 1 (se UFL 162/38, p. 5075, 18. september 2000). Retrospektive, indsamlede oplysninger alene forelå om 18 patienter, men for 26 patienters vedkommende var der biokemiske og kliniske observationer fra den febrile periode.

3 Side 3 af 6 I Tabel 1 (se UFL 162/38, p. 5075, 18. september 2000) er samlet de kliniske og biokemiske karakteristika for de 26 patienter indlagt med akut denguefeber. Alle patienter havde feber og de fleste et universelt, karakteristisk erytem, der i nogle tilfælde var ledsaget af svær hudkløe. De fleste patienter udviklede desuden leukocytopeni med nadir i gennemsnit på femte dag og trombocytopeni med nadir på sjette dag. Ti af 22 patienter med flere Hb-målinger havde en Hb-stigning på over 10% (hos tre patienter var Hb-ændring >20%; den ene af disse havde dengue-hæmoragisk feber). Der fandtes en signifikant korrelation mellem sværhedsgraden af leukopeni og trombocytopeni (Spearmans rank test, p 0,05). Ved opdeling af patientpopulationen i to grupper efter febervarighed havde patienterne med længst febervarighed det laveste leukocyttal og trombocytal samt den højeste ALAT-forhøjelse. Imidlertid var de observerede værdier ikke statistisk signifikant forskellige i de to grupper. ALAT-værdien blev hos et flertal fundet maksimal på udskrivningstidpunktet. Hos de patienter, der blev tilset ved en ambulant opfølgning konstateredes i flere tilfælde persisterende ALAT-forhøjelse (2-3 normalværdien) i måneder, efter at denguefeberen var overstået. Fire patienter, to tilset i det akutte forløb og to tilset ambulant efter rejsehjemkomst, bemærkede et markant hårtab i månederne efter infektionen. Den ældste patient, hvor serologien viste positiv denguetiter, blev indlagt med febrilia og viste sig at have en svær og persisterende leukopeni (syv dage med leukopeni <0, /µl), og tilstanden blev kompliceret af en episode med E.coli-bakteriæmi. Dette krævede længerevarende indlæggelse og antibiotisk behandling; patienten blev videre henvist til hæmatologisk afdeling til videre udredning, da man ikke initialt mistænkte dengueinfektion som årsag til patientens leukopeni. En patient blev inficeret med denguevirus under en rejse i Asien og udviklede i tilslutning hertil progredierende pareser af begge underekstremiteter. Tilstanden krævede langvarig indlæggelse og genoptræning, og patienten har fortsat signifikante sequelae med parese af den ene underekstremitet ni måneder efter det akutte sygdomsforløb. En af 44 patienter udviklede hæmoragisk denguefeber med petekkier, let epistaxis og markant hæmoglobinændring under indlæggelsen. Imidlertid blev denne patient først hospitaliseret sent i sygdomsforløbet, og hæmatokritændringen blev først bemærket, da patienten havde et markant hæmoglobinfald i restitutionsfasen uden blødning eller tegn på hæmolyse, men svarende til ophør af den kapillære lækage. Hos 42 af de 44 patienter var der oplysninger om rejsemål. Disse patienter havde for en væsentlig del pådraget sig infektionen i Asien: 27% i Thailand, 21% i Indonesien, 7% på Filippinerne, 7% i Vietnam og 14% i Indien eller på Sri Lanka. I alt 11% havde tilbagebragt infektionen fra Mellemamerika, 2% fra Afrika. De resterende 11% havde været på rejse med flere destinationer, og der var ikke eksakte oplysninger om sidste lokalisation før denguefeber udbruddet. Diskussion De 44 patienter undersøgt i løbet af 11 år på Rigshospitalets epidemiafdeling er næppe repræsentative for alle de danske rejsende, der udsættes for denguevirusinfektion. Disse 44 patienters sygdomsforløb var alvorligt nok til at føre til hospitalisering eller ambulant opfølgning på grund af komplikationer. Mange rejsende vil have gennemgået den febrile episode under rejsen eller have et subklinisk eller let forløb af infektionen og dermed ikke komme i kontakt med sundhedsvæsenet. Da alle oplysninger bygger på journalnotater og dermed ikke repræsenterer en systematiseret gennemgang af symptomer, vil vor

4 Side 4 af 6 symptomopgørelse repræsentere minimumstal. Der er dog god korrelation mellem de fundne kliniske og biokemiske karakteristika hos vore patienter og resultater fra andre undersøgelser (1, 13, 14). Imidlertid var det ikke mange af vore patienter, der klagede over typisk break-bone fever med svære knogle- og ledsmerter, som anses for karakteristisk for denguefeber. Kun én af af vore 30 patienter klagede over retrobulbære smerter, et klassisk klinisk karakteristikum. En meget høj procentdel havde svær hudkløe og afstødte i dagene herefter skællet tør hud især fra håndflader og fodsåler. Afdelingens behandling af patienter mistænkt for denguefeber var symptomatisk med ikke-febernedsættende analgetika, og hudkløen blev forsøgt behandlet med antihistaminer, men med ringe eller ingen effekt. Desuden var nogle få patienter så plaget af kvalme og opkastninger, at det fandtes nødvendigt at rehydrere dem. De mest kendte komplikationer i form af dengue-hæmoragisk feber eller dengue shock-syndrom blev kun set hos én patient. Udenlandske erfaringer viser, at mortaliteten ved disse komplikationer kan reduceres markant ved adækvat observation af patienterne og start af intensiv væsketerapi i den periode, hvor patienterne har BT-fald på grund af kapillær lækage. Observationen skal bestå i en tæt monitorering af hæmoglobin samt hyppige BT-målinger med sigte på at registrere en hæmokoncentrering og en faldende systolisk/diastolisk difference som indikator for truende dengue shock syndrom. Ved mistanke om truende shock-syndrom skal der institueres intensiv i.v. væsketerapi med NaCl og evt. kolloidosmotika. En denguevirusinfektion kan oftest ses an uden behov for terapi, men det er bemærkelsesværdigt, at vi i vor lille patientpopulation havde to patienter med længerevarende sygdom og et kompliceret samt diagnostisk uigennemskueligt sygdomsforløb. Komplikationer svarende til de nævnte er dog tidligere observeret (15, 16). Den endelige diagnose afhænger ofte af en positiv denguevirus-igmog/eller -IgG-denguetiter. P.t. testes alle prøver på et udenlandsk laboratorium, og dette kan give diagnoseforsinkelser på 2-3 uger. En så dårlig adgang til diagnostik vil ikke fortsat være en acceptabel løsning, især ikke på baggrund af det høje antal importerede tilfælde, vi har set herhjemme inden for de sidste år (17). På bl.a. Statens Serum Institut foregår i øjeblikket en validering af en ELISA-test, der vil kunne medføre en noget hurtigere diagnostik. Der er en diagnostisk selvforstærkende effekt ved at se mange patienter med denguefeber, men på trods af dette anser vi stigningen i antal tilfælde noteret over de sidste år for reel, da dette er foreneligt med rapporter fra andre dele af verden (18). Som sammenligning med de 17 denguepatienter med positiv serologi undersøgt alene på vor afdeling i 1998 kan nævnes, at der kun blev diagnosticeret serologisk verificerede tilfælde af denguefeber årligt i hele USA i perioden (19). Det forventes, at et øget antal danskere i de kommende år vil rejse til områder med denguevirustransmission på grund af øget rejseaktivitet. Der er tillige observeret større udbredelse af områder med endemisk denguefeber og en stigning i antal tilfælde globalt, og der er dermed grund til at forvente, at der fremover vil blive hjembragt flere tilfælde. Endvidere vil den øgede rejseaktivitet med flere tilfælde medføre, at en del rejsende mennesker har været inficeret med en serotype med den efterfølgende øgede risiko for hæmoragiske komplikationer, såfremt de smittes med en anden serotype (20). En patient, der har haft denguefeber, bør informeres om muligheden for et alvorligere forløb af næste infektion. Imidlertid mener vi ikke, at risikoen for tiden er af en sådan størrelse, at patienter efter overstået infektion skal frarådes nye rejser til områder med endemisk denguefeber. Rejsende til områder med denguetransmission bør oplyses om risikoen for erhvervelse af denne infektion. Rådgivningen bør inkludere anvendelse af midler til beskyttelse mod myggestik, især i dagtiden, hvor Aedes-myg er aktive.

5 Side 5 af 6 Summary Kim P. David, Maybritt R.S. O'Hare & Peter Skinhøj: Dengue fever in 44 Danish travellers between Ugeskr Læger 2000; 162: Dengue fever is a major cause of febrile illness in the tropics, and we describe 44 patiens with dengue fever seen at Rigshospitalet, Copenhagen from A worldwide increase in transmission of dengue fever was reflected in the number of patients seen in All patients had fever and headache, and were biochemically characterised by thrombocytopenia, leucopenia, increased levels of alanine aminotransferase and a rise in haematocrit. One patient had dengue haemorrhagic fever, and two patients exhibited unusual reactions to the infection, one in the form of extended febrile neutropenia complicated by an episode of of E. coli septicaemia, and one patient developed progressive paralysis of both legs, and remains partially paretic. Reprints: Kim P. David, Sankt Nikolaj Vej 11, DK-1953 Frederiksberg C. Litteratur 1. Rodier GR, Gubler DJ, Cope SE, Cropp CB, Soliman AK, Polycarpe D, et al. Epidemic dengue 2 in the city of Djibouti Trans R Soc Trop Med Hyg 1996; 90: Monath TP. Early indicators in acute dengue infection. Lancet 1997; 350: Halstead SB. Pathogenesis of dengue: challenges to molecular biology. Science 1988; 239: Chastel C. Reflection on 2 current viral diseases: yellow fever and dengue. Ann Biol Clin (Paris) 1997; 55: Watts DM, Porter KR, Putvatana P, Vasquez B, Calampa C, Hayes CG et al. Failure of secondary infection with American genotype dengue 2 to cause dengue heamorrhagic fever. Lancet 1999; 354: Lifson AR. Mosquitoes, models, and dengue. Lancet 1996; 347: Focks DA, Daniels E, Haile DG, Keesling JE. A simulation model of the epidemiology of urban dengue fever: literature analysis, model development, preliminary validation, and samples of simulation results. Am J Trop Med Hyg 1995; 53: Hales S, Weinstein P, Woodward A. Dengue fever epidemics in the South Pacific: driven by El Nino Southern Oscillation? Lancet 1996; 348: La Russa VF, Innis BL. Mechanisms of dengue virus-induced bone marrow suppression. Baillieres Clin Haematol 1995; 8: Churdboonchart V, Bhamarapravati N, Peampramprecha S, Sirinavin S. Antibodies against dengue viral proteins in primary and secondary dengue hemorrhagic fever. Am J Trop Med Hyg 1991; 44: Brown JL, Wilkinson R, Davidson RN, Wall R, Lloyd G, Howells J et al. Rapid diagnosis and determination of duration of viraemia in dengue fever using a reverse transcriptase polymerase chain reaction. Trans R Soc Trop Med Hyg 1996; 90: Gubler DJ. Dengue and dengue hemorrhagic fever. Clin Microbiol Rev 1998; 11: Gubler DJ. Arboviruses as imported disease agents: the need for increased awareness. Arch Virol Suppl 1996; 11: Bakker RC, Veenstra J, Dingemans-Dumas AM, Wetsteyn JCFM, Kager PA. Imported Dengue in the Netherlands. J Travel Medi 1996; 3: Acevedo J, Casanova MF, Antonini AC, Morales H. Acute polyneuritis associated with dengue. Lancet 1982; 1: Sumarmo, Wulur H, Jahja E, Gubler DJ, Sutomenggolo TS, Saroso JS. Encephalopathy associated with dengue infection. Lancet 1978; 1: Petersen E, Mordhorst CH. Denguefeber. EPI-Nyt 1998; MMMM. 18. Dove A. Dengue fever on the increase. Nat Med 1998; 4: Rigau-Pérez JG, Gubler DJ, Vance Vorndam A, Clark CG. Dengue: a literature review and case study of travelers from the United States, J Travel Med 1997; 4: Bielefeldt Ohmann H. Pathogenesis of dengue virus diseases: missing pieces in the jigsaw.

6 Side 6 af 6 Trends Microbiol 1997; 5: Antaget den 22.marts H:S Rigshospitalet, Finsencentret, epidemiafdeling M.

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016

Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer

Læs mere

http://www.laeger.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2038/v_p/...

http://www.laeger.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2038/v_p/... Side 1 af 7 Denguefeber og dengue hæmorragisk feber OVERSIGTSARTIKEL Lise Fonsmark, Anja Poulsen & Erik Deichmann Heegaard Resumé Oversigtsartikler 18. september 2000 nr. 38 Risikofaktorer for progression

Læs mere

Arbovirus og fugleinfluenza

Arbovirus og fugleinfluenza Arbovirus og fugleinfluenza Hans Jørn Kolmos Professor, overlæge dr. med. Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk Dansk Selskab for Maritim

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN

DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får

Læs mere

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark

TBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet

Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,

Læs mere

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller

HOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose

Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen

Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940

Læs mere

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014

Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014 Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

Cyskliske opkastninger

Cyskliske opkastninger Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

Myter øger risiko for hiv

Myter øger risiko for hiv Myter øger risiko for hiv Hiv nyheder Hivzonen den 5. februar 2012 Magasinet Sundhed, som bliver distribueret i et større antal til apotekere, sygehuse, lægeventeværelser, tandlægeklinikker og enkelte

Læs mere

Familiær middelhavsfeber

Familiær middelhavsfeber www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

KPLL-nyt 2010-4 (jul - nytår)

KPLL-nyt 2010-4 (jul - nytår) 2010-4 (jul - nytår) Indhold i dette nummer Årets sidste klumme..............................................................................................1 Forhøjede PTH resultater........................................................................................2

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 1. HVAD ER GIGTFEBER 1.1 Hvad er det? Gigtfeber er en sygdom forårsaget af bakterien Streptokokker

Læs mere

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014

Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé

Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise

Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin

Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledning for intern medicin: infektionsmedicin Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg

Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Udvikling og validering af ELISA test til bestemmelse af Newcastle Disease antistoffer i serum og æg Rapport over forsøg finansieret af Fjerkræafgiftsfonden i projektåret 2007/2008 Forfattere: Lis Olesen,

Læs mere

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter

Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Analyser/metoder til undersøgelse af immundefekter Læge J. Magnus Bernth Jensen Klinisk Immunologisk afdeling Hvilke analyser til hvilke patienter??? Hvilke patienter bør undersøges? Infektioner er almindelige

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Clostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal

Læs mere

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne

Bilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne 1 Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

Introduktion til overlevelsesanalyse

Introduktion til overlevelsesanalyse Faculty of Health Sciences Introduktion til overlevelsesanalyse Kaplan-Meier estimatoren Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...

Læs mere

Udbrud af ebola i Vestafrika

Udbrud af ebola i Vestafrika Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Udbrud af ebola i Vestafrika I slutningen af marts 2014 blev der rapporteret udbrud af ebola-blødningsfeber i det vestafrikanske land Guinea. Siden har sygdommen

Læs mere

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011

Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion hos kat (FIP) Dyrlæge Stig Feldballe Dyreklinikken Skovlunde-Herlev Racekatten 9.11.2011 Coronavirusinfektion Coronavirus giver i meget sjældne tilfælde FIP, som nok er den mest frygtede

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15

Regionsresultaterne i oversigtsform... 4. Bilagstabeller - hospitalsvise... 15 Indhold Regionsresultaterne i oversigtsform... 4 Baggrund... 4 Datamateriale... 4 Triagering... 6 Triagering... 7 Tid fra ankomst til triagering... 7 Ventetid fra triagering til behandling... 8 Tid fra

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014

Anafylaksi. Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Anafylaksi Diagnose og behandling er vi gode nok? Lægedag Syd Tirsdag d. 23. september 2014 Lene Heise Garvey, overlæge, ph.d, Speciallæge i anæstesiologi, fagområdespecialist i allergologi DAAC og Klinik

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen

PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen PoC behovet i udviklingslandene - erfaringer fra malaria forskningen Michael Alifrangis Lektor Center for Medicinsk Parasitologi Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi micali@sund.ku.dk

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken

Patientinformation. Hvad er nældefeber? Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Børne- og ungeklinikken Patientinformation Hvad er nældefeber? Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Nældefeber Hvad er nældefeber? Nældefeber er en almindelig, anfaldsvis optrædende, kløende

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner

Deltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-positive partner Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre

Analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre UFL-10-14-0554.R1/67172/hc 1 Analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre patienter med fokus på alternative løsninger KVALITETSUDVIKLINGSARTIKEL Signe Hermansen 1, Gertrude Elisabeth Ellekilde

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere