Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling
|
|
- Tilde Paulsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 6 Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling ORIGINAL MEDDELELSE Kim P. David, Maybritt R.S. O'Hare & Peter Skinhøj Originale meddelelser 18. september 2000 nr. 38 Denguefeber hos 44 danske rejsende undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling Resumé Introduktion: Denguefeber er en af de hyppigste årsager til feber i troperne, og vi beskriver klinisk billede og biokemi hos danske patienter indlagt på epidemiafdelingen fra 1988 til Metode: Retrospektivt er alle journaler på patienter med denguefeber undersøgt på Rigshospitalets epidemiklinik udtaget. Patienterne er derefter opdelt i en population, der er blev undersøgt ambulant, efter at feberepisoden var overstået (18 patienter), og en population, der blev indlagt med akut denguefeber (26 patienter). Biokemiske og kliniske fund er beskrevet ud fra patienter undersøgt i den akutte periode. Resultater: Patienter klagede over hudkløe, hovedpine og et karakteristisk universelt erytem; denguefeberen varede typisk 4-5 dage. Biokemisk fandtes trombocytopeni, leukopeni, ALAT-forhøjelse og manglende CRP-stigning. En patient havde hæmoragisk denguefeber, og to patienter udviklede i tilslutning til infektionen komplikationer. Hos den ene sås en langvarig, svær leukopeni med Escherichia coli-sepsis, hos den anden progredierende pareser af underekstremiteterne. Over den 11-årige periode sås en markant øgning i antal tilfælde i de seneste to år. Patienterne var hyppigst hjemvendt fra Thailand, Indonesien eller Indien. Diskussion: Der er observeret en stigning af antallet denguefeber-tilfælde internationalt svarende til det øgede antal importerede tilfælde beskrevet. Med den stadig stigende rejseaktivitet og mange korttidsrejsende må det forventes, at et øget antal patienter vil blive set i de kommende år. Denguefeber vurderes ofte som en hyppig, men uskadelig febersygdom i troperne, men vi har set to tilfælde med alvorlige komplikationer, og man kan frygte, at den øgede incidens følges af en øgning i morbiditeten. Denguevirusinfektion estimeres til globalt at være ansvarlig for 100 millioner febertilfælde med dødsfald årligt (1). En stor del af febertilfældene er meget kortvarige, og der menes derudover at være en del subkliniske infektioner. Der eksisterer i øjeblikket ingen antiviral terapi mod denguefeber, og der er endnu ikke færdigudviklet vacciner mod dengueinfektion. Denguevirus findes i fire antigent relaterede, men distinkte subtyper benævnt denguevirus 1-4. Der kan ikke klinisk skelnes mellem de fire subtyper, men infektion med én subtype giver livslang immunitet mod denne og beskytter i gennemsnit fem måneder mod infektion med de andre subtyper på grund af krydsbeskyttelse (2). Efter den initiale periode med beskyttende virkning findes fortsat antistoffer, men i en ikke-beskyttende koncentration. Det menes, at tilstedeværelsen af antistoffer i ikke-neutraliserende mængde fremmer
2 Side 2 af 6 virus' optagelse i celler af makrofagtypen og dermed medfører risiko for hæmoragisk denguefeber ved en efterfølgende infektion via en»antistoffremmende«mekanisme (3). Samme øgede risiko synes at gælde børn født af dengue-eksponerede mødre, når børnenes koncentration af transplacentart overførte antistoffer falder til under et beskyttende niveau (4). Der mangler dog stadig viden om risikofaktorerne for hæmoragisk denguefeber, og i et nyligt studie fandt man ikke den forventede øgede morbiditet hos individer, der var blevet reinficeret med en ny subtype (5). Denguevirus overføres af myg af Aedes-familien der er udbredt i en stor del af verdens tropiske og subtropiske områder. Mange faktorer har indflydelse på risikoen for erhvervelse af infektionen (6, 7); eksempelvis menes El Niño-fænomenet at have forårsaget en eksplosion i antallet af dengue-febertilfælde observeret over de sidste 1-2 år (8). Inkubationsperioden for denguefeber efter et inficeret moskitostik er 3-9 dage. Transmissionsområderne for malaria og denguevirus overlapper i høj grad hinanden, hvorfor den vigtigste differentialdiagnose til feber erhvervet på rejser til tropiske områder ofte vil være malaria. Videre kan en skelnen mellem de to infektioner besværliggøres af, at nogle biokemiske karakteristika ved malaria ligner fundene ved denguefeber; det gælder trombocytopeni, manglende leukocytose samt en del tilfælde af marginal eller manglende forhøjelse af C-reaktivt protein trods høj feber (9). Dette vil ofte gøre diagnosen denguefeber til en eksklusionsdiagnose, især da metoder til påvisning af denguefeber i den daglige klinik afhænger af tilstedeværelsen af antistoffer mod virus, og disse vil oftest først kunne påvises, når de kliniske symptomer er overstået (10). PCR-teknikker (polymerase-kæde-reaktion) er udviklet til påvisning af infektion i den initiale viræmifase, men har endnu ikke fundet en plads i klinikken (11). Imidlertid vil diagnosen ofte lettes af en række kliniske karakteristika, og vi har retrospektivt gennemgået journaler på patienter med denguefeber undersøgt på Rigshospitalets epidemiafdeling i perioden Metoder I perioden blev alle journaler fra Rigshospitalets epidemiafdeling med udskrivningsdiagnosekoden denguefeber, denguehæmorragisk feber eller dengue shock-syndrom udtaget. De patienter, der indgår i undersøgelsen, fik alle verificeret diagnosen på prøver indsendt til Statens Serum Institut, der benyttede hæmagglutinationinhibitions-test (HI) i hele perioden Inden for de sidste to år er man begyndt at tage IgM- og IgG-ELISA-test i anvendelse, men disse test er ikke færdigevalueret. HI-test påviser specifikke IgM- og IgGantistoffer, men der eksisterer en vis krydsreaktivitet over for andre flavivirus-antistoffer, specielt japansk B-encephalitis og gul feber (12). Patienter skulle for at få stillet diagnosen have en firefold titerstigning i HI-titer eller i en enkelt prøve have en HI-titer 1:80 med et klinisk billede, der passede med denguefeber. I alt 48 patienter med diagnosen denguefeber samt én patient med diagnosen dengue-hæmoragisk feber blev fundet ud fra diagnosekoderne. Fem patienter blev ekskluderet fra undersøgelsen grundet mangel på opfølgende serologi. Resultater Vi fandt 26 mænd og 18 kvinder i alderen år (gennemsnit 32 år) med denguefeber. Fordelingen af patienter over perioden ses af Fig. 1 (se UFL 162/38, p. 5075, 18. september 2000). Retrospektive, indsamlede oplysninger alene forelå om 18 patienter, men for 26 patienters vedkommende var der biokemiske og kliniske observationer fra den febrile periode.
3 Side 3 af 6 I Tabel 1 (se UFL 162/38, p. 5075, 18. september 2000) er samlet de kliniske og biokemiske karakteristika for de 26 patienter indlagt med akut denguefeber. Alle patienter havde feber og de fleste et universelt, karakteristisk erytem, der i nogle tilfælde var ledsaget af svær hudkløe. De fleste patienter udviklede desuden leukocytopeni med nadir i gennemsnit på femte dag og trombocytopeni med nadir på sjette dag. Ti af 22 patienter med flere Hb-målinger havde en Hb-stigning på over 10% (hos tre patienter var Hb-ændring >20%; den ene af disse havde dengue-hæmoragisk feber). Der fandtes en signifikant korrelation mellem sværhedsgraden af leukopeni og trombocytopeni (Spearmans rank test, p 0,05). Ved opdeling af patientpopulationen i to grupper efter febervarighed havde patienterne med længst febervarighed det laveste leukocyttal og trombocytal samt den højeste ALAT-forhøjelse. Imidlertid var de observerede værdier ikke statistisk signifikant forskellige i de to grupper. ALAT-værdien blev hos et flertal fundet maksimal på udskrivningstidpunktet. Hos de patienter, der blev tilset ved en ambulant opfølgning konstateredes i flere tilfælde persisterende ALAT-forhøjelse (2-3 normalværdien) i måneder, efter at denguefeberen var overstået. Fire patienter, to tilset i det akutte forløb og to tilset ambulant efter rejsehjemkomst, bemærkede et markant hårtab i månederne efter infektionen. Den ældste patient, hvor serologien viste positiv denguetiter, blev indlagt med febrilia og viste sig at have en svær og persisterende leukopeni (syv dage med leukopeni <0, /µl), og tilstanden blev kompliceret af en episode med E.coli-bakteriæmi. Dette krævede længerevarende indlæggelse og antibiotisk behandling; patienten blev videre henvist til hæmatologisk afdeling til videre udredning, da man ikke initialt mistænkte dengueinfektion som årsag til patientens leukopeni. En patient blev inficeret med denguevirus under en rejse i Asien og udviklede i tilslutning hertil progredierende pareser af begge underekstremiteter. Tilstanden krævede langvarig indlæggelse og genoptræning, og patienten har fortsat signifikante sequelae med parese af den ene underekstremitet ni måneder efter det akutte sygdomsforløb. En af 44 patienter udviklede hæmoragisk denguefeber med petekkier, let epistaxis og markant hæmoglobinændring under indlæggelsen. Imidlertid blev denne patient først hospitaliseret sent i sygdomsforløbet, og hæmatokritændringen blev først bemærket, da patienten havde et markant hæmoglobinfald i restitutionsfasen uden blødning eller tegn på hæmolyse, men svarende til ophør af den kapillære lækage. Hos 42 af de 44 patienter var der oplysninger om rejsemål. Disse patienter havde for en væsentlig del pådraget sig infektionen i Asien: 27% i Thailand, 21% i Indonesien, 7% på Filippinerne, 7% i Vietnam og 14% i Indien eller på Sri Lanka. I alt 11% havde tilbagebragt infektionen fra Mellemamerika, 2% fra Afrika. De resterende 11% havde været på rejse med flere destinationer, og der var ikke eksakte oplysninger om sidste lokalisation før denguefeber udbruddet. Diskussion De 44 patienter undersøgt i løbet af 11 år på Rigshospitalets epidemiafdeling er næppe repræsentative for alle de danske rejsende, der udsættes for denguevirusinfektion. Disse 44 patienters sygdomsforløb var alvorligt nok til at føre til hospitalisering eller ambulant opfølgning på grund af komplikationer. Mange rejsende vil have gennemgået den febrile episode under rejsen eller have et subklinisk eller let forløb af infektionen og dermed ikke komme i kontakt med sundhedsvæsenet. Da alle oplysninger bygger på journalnotater og dermed ikke repræsenterer en systematiseret gennemgang af symptomer, vil vor
4 Side 4 af 6 symptomopgørelse repræsentere minimumstal. Der er dog god korrelation mellem de fundne kliniske og biokemiske karakteristika hos vore patienter og resultater fra andre undersøgelser (1, 13, 14). Imidlertid var det ikke mange af vore patienter, der klagede over typisk break-bone fever med svære knogle- og ledsmerter, som anses for karakteristisk for denguefeber. Kun én af af vore 30 patienter klagede over retrobulbære smerter, et klassisk klinisk karakteristikum. En meget høj procentdel havde svær hudkløe og afstødte i dagene herefter skællet tør hud især fra håndflader og fodsåler. Afdelingens behandling af patienter mistænkt for denguefeber var symptomatisk med ikke-febernedsættende analgetika, og hudkløen blev forsøgt behandlet med antihistaminer, men med ringe eller ingen effekt. Desuden var nogle få patienter så plaget af kvalme og opkastninger, at det fandtes nødvendigt at rehydrere dem. De mest kendte komplikationer i form af dengue-hæmoragisk feber eller dengue shock-syndrom blev kun set hos én patient. Udenlandske erfaringer viser, at mortaliteten ved disse komplikationer kan reduceres markant ved adækvat observation af patienterne og start af intensiv væsketerapi i den periode, hvor patienterne har BT-fald på grund af kapillær lækage. Observationen skal bestå i en tæt monitorering af hæmoglobin samt hyppige BT-målinger med sigte på at registrere en hæmokoncentrering og en faldende systolisk/diastolisk difference som indikator for truende dengue shock syndrom. Ved mistanke om truende shock-syndrom skal der institueres intensiv i.v. væsketerapi med NaCl og evt. kolloidosmotika. En denguevirusinfektion kan oftest ses an uden behov for terapi, men det er bemærkelsesværdigt, at vi i vor lille patientpopulation havde to patienter med længerevarende sygdom og et kompliceret samt diagnostisk uigennemskueligt sygdomsforløb. Komplikationer svarende til de nævnte er dog tidligere observeret (15, 16). Den endelige diagnose afhænger ofte af en positiv denguevirus-igmog/eller -IgG-denguetiter. P.t. testes alle prøver på et udenlandsk laboratorium, og dette kan give diagnoseforsinkelser på 2-3 uger. En så dårlig adgang til diagnostik vil ikke fortsat være en acceptabel løsning, især ikke på baggrund af det høje antal importerede tilfælde, vi har set herhjemme inden for de sidste år (17). På bl.a. Statens Serum Institut foregår i øjeblikket en validering af en ELISA-test, der vil kunne medføre en noget hurtigere diagnostik. Der er en diagnostisk selvforstærkende effekt ved at se mange patienter med denguefeber, men på trods af dette anser vi stigningen i antal tilfælde noteret over de sidste år for reel, da dette er foreneligt med rapporter fra andre dele af verden (18). Som sammenligning med de 17 denguepatienter med positiv serologi undersøgt alene på vor afdeling i 1998 kan nævnes, at der kun blev diagnosticeret serologisk verificerede tilfælde af denguefeber årligt i hele USA i perioden (19). Det forventes, at et øget antal danskere i de kommende år vil rejse til områder med denguevirustransmission på grund af øget rejseaktivitet. Der er tillige observeret større udbredelse af områder med endemisk denguefeber og en stigning i antal tilfælde globalt, og der er dermed grund til at forvente, at der fremover vil blive hjembragt flere tilfælde. Endvidere vil den øgede rejseaktivitet med flere tilfælde medføre, at en del rejsende mennesker har været inficeret med en serotype med den efterfølgende øgede risiko for hæmoragiske komplikationer, såfremt de smittes med en anden serotype (20). En patient, der har haft denguefeber, bør informeres om muligheden for et alvorligere forløb af næste infektion. Imidlertid mener vi ikke, at risikoen for tiden er af en sådan størrelse, at patienter efter overstået infektion skal frarådes nye rejser til områder med endemisk denguefeber. Rejsende til områder med denguetransmission bør oplyses om risikoen for erhvervelse af denne infektion. Rådgivningen bør inkludere anvendelse af midler til beskyttelse mod myggestik, især i dagtiden, hvor Aedes-myg er aktive.
5 Side 5 af 6 Summary Kim P. David, Maybritt R.S. O'Hare & Peter Skinhøj: Dengue fever in 44 Danish travellers between Ugeskr Læger 2000; 162: Dengue fever is a major cause of febrile illness in the tropics, and we describe 44 patiens with dengue fever seen at Rigshospitalet, Copenhagen from A worldwide increase in transmission of dengue fever was reflected in the number of patients seen in All patients had fever and headache, and were biochemically characterised by thrombocytopenia, leucopenia, increased levels of alanine aminotransferase and a rise in haematocrit. One patient had dengue haemorrhagic fever, and two patients exhibited unusual reactions to the infection, one in the form of extended febrile neutropenia complicated by an episode of of E. coli septicaemia, and one patient developed progressive paralysis of both legs, and remains partially paretic. Reprints: Kim P. David, Sankt Nikolaj Vej 11, DK-1953 Frederiksberg C. Litteratur 1. Rodier GR, Gubler DJ, Cope SE, Cropp CB, Soliman AK, Polycarpe D, et al. Epidemic dengue 2 in the city of Djibouti Trans R Soc Trop Med Hyg 1996; 90: Monath TP. Early indicators in acute dengue infection. Lancet 1997; 350: Halstead SB. Pathogenesis of dengue: challenges to molecular biology. Science 1988; 239: Chastel C. Reflection on 2 current viral diseases: yellow fever and dengue. Ann Biol Clin (Paris) 1997; 55: Watts DM, Porter KR, Putvatana P, Vasquez B, Calampa C, Hayes CG et al. Failure of secondary infection with American genotype dengue 2 to cause dengue heamorrhagic fever. Lancet 1999; 354: Lifson AR. Mosquitoes, models, and dengue. Lancet 1996; 347: Focks DA, Daniels E, Haile DG, Keesling JE. A simulation model of the epidemiology of urban dengue fever: literature analysis, model development, preliminary validation, and samples of simulation results. Am J Trop Med Hyg 1995; 53: Hales S, Weinstein P, Woodward A. Dengue fever epidemics in the South Pacific: driven by El Nino Southern Oscillation? Lancet 1996; 348: La Russa VF, Innis BL. Mechanisms of dengue virus-induced bone marrow suppression. Baillieres Clin Haematol 1995; 8: Churdboonchart V, Bhamarapravati N, Peampramprecha S, Sirinavin S. Antibodies against dengue viral proteins in primary and secondary dengue hemorrhagic fever. Am J Trop Med Hyg 1991; 44: Brown JL, Wilkinson R, Davidson RN, Wall R, Lloyd G, Howells J et al. Rapid diagnosis and determination of duration of viraemia in dengue fever using a reverse transcriptase polymerase chain reaction. Trans R Soc Trop Med Hyg 1996; 90: Gubler DJ. Dengue and dengue hemorrhagic fever. Clin Microbiol Rev 1998; 11: Gubler DJ. Arboviruses as imported disease agents: the need for increased awareness. Arch Virol Suppl 1996; 11: Bakker RC, Veenstra J, Dingemans-Dumas AM, Wetsteyn JCFM, Kager PA. Imported Dengue in the Netherlands. J Travel Medi 1996; 3: Acevedo J, Casanova MF, Antonini AC, Morales H. Acute polyneuritis associated with dengue. Lancet 1982; 1: Sumarmo, Wulur H, Jahja E, Gubler DJ, Sutomenggolo TS, Saroso JS. Encephalopathy associated with dengue infection. Lancet 1978; 1: Petersen E, Mordhorst CH. Denguefeber. EPI-Nyt 1998; MMMM. 18. Dove A. Dengue fever on the increase. Nat Med 1998; 4: Rigau-Pérez JG, Gubler DJ, Vance Vorndam A, Clark CG. Dengue: a literature review and case study of travelers from the United States, J Travel Med 1997; 4: Bielefeldt Ohmann H. Pathogenesis of dengue virus diseases: missing pieces in the jigsaw.
6 Side 6 af 6 Trends Microbiol 1997; 5: Antaget den 22.marts H:S Rigshospitalet, Finsencentret, epidemiafdeling M.
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereRejsevejledning og udenlandsvaccination
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination
Læs merehttp://www.laeger.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2038/v_p/...
Side 1 af 7 Denguefeber og dengue hæmorragisk feber OVERSIGTSARTIKEL Lise Fonsmark, Anja Poulsen & Erik Deichmann Heegaard Resumé Oversigtsartikler 18. september 2000 nr. 38 Risikofaktorer for progression
Læs mereArbovirus og fugleinfluenza
Arbovirus og fugleinfluenza Hans Jørn Kolmos Professor, overlæge dr. med. Klinisk mikrobiologisk afdeling Odense Universitetshospital hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk Dansk Selskab for Maritim
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merePED situationen i Europa
PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereTitle Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.
Læs mereNervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine
Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine Meningitis En alvorlig infektion i centralnervesystemet En betændelsestilstand i hjernehinderne og i det subaraknoidale rum Fig. 10.16 1 Årsag til meningitis
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereDIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME
DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion
Læs mereTBE-fund i Danmark. Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark
TBE-fund i Danmark Claus Bohn Christiansen Klinisk mikrobiologisk afd. Rigshospitalet, København, Danmark Første tilfælde af TBE i DK 1953 Ugeskrift for læger 125:32:1098-1104 (1963) Baggrund for Freundts
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereHvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?
Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereFri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet
Fri for laktose - Ernæringstrends Onsdag 4. marts 2015, kl. 19.00 21.30 Levnedsmiddelselskabet Jeg tåler ikke mælk men er det proteinerne eller mælkesukkeret, der er skurken? Betina Hjorth, Rådgivningschef,
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereCyskliske opkastninger
Patientinformation Cyskliske opkastninger hos børn og unge Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Børne- og ungeklinikken Diagnosen 'Cyclic vomiting syndrom' - på dansk 'Cykliske opkastninger
Læs mereSVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning
O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj
Læs mereGeografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)
Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS) Til alle patienter som har deltaget i IGOS studiet og andre som interesserer sig for Guillain Barre Syndrom (GBS). Jeg kan med glæde meddele, at de første
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereColon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.
Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital
Læs mereHOHA er defineret som en positiv mikrobiologisk resultat for Clostridium difficile (PCR eller
Notat om fejl i tal for Clostridium difficile d. 19. november 2015 Sammenfatning I september 2015 blev der fundet en fejl i kodningen af HAIBA s case definition, idet enkelte infektioner blev talt dobbelt.
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs merePåvisning af PCV2 Notat nr 1807
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 20, 2019 Påvisning af PCV2 Notat nr 1807 Neumann, Katrine; Buse, Katja Strøm; Hjulsager, Charlotte Kristiane; Nielsen, Gitte Blach; Nielsen, Søren Saxmose; Larsen,
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mereSammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter
Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereHåndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S
Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb
Læs mereSpecialeansøgning. Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin. Dato: 27. maj 2009
Specialeansøgning Region Midtjylland Vedr. speciale: IM: Infektionsmedicin Dato: 27. maj 2009 Specialeansøgning for Region Midtjylland vedr. IM: Infektionsmedicin 1 1 Generelle overvejelser i forhold til
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereAkut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer. Introduktion Juni 2014
Akut Kirurgi Databasen Bredere sygdomsområde & nye indikatorer Introduktion Juni 2014 Baggrund for ændringerne Akut Kirurgidatabasen (tidligere NIP-Kirurgi) er en af de ca. 60 kliniske kvalitetsdatabaser
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereVejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )
Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza
Læs mereFUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering
FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige
Læs mereNeurofibromatose i almen praksis
Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereDYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER
DYNAMIK AF PRRS-VIRUS I 3 FORVENTLIGE PRRS-VIRUS-FRIE SOBESÆTNINGER NOTAT NR. 17XX PRRS-virus blev påvist i alle tre sobesætninger på trods af diverse tiltag for at kontrollere PRRS. Ved nærmere undersøgelse
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereFunktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark
Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 1. HVAD ER JUVENIL SPONDYLARTRIT/ENTHESITIS-RELATERET ARTRIT (GIGT) (SPA-ERA)?
Læs mereAnette Spohr Dyrlæge, ph.d
Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereFamiliær middelhavsfeber
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Familiær middelhavsfeber Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres det? Overordnet set anvendes følgende tilgang: Klinisk mistanke:
Læs mereHIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET
HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.
Læs mereOversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken
Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en
Læs mere% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9
!" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0
Læs mereBørnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014
Børnevaccinationer og indberettede formodede bivirkninger i 2. kvartal 2014 Hvert kvartal bliver indberetninger om formodede bivirkninger ved vacciner i det danske børnevaccinationsprogram gennemgået og
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereJULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende
JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom
Læs mereEuropaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt. Resumé
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 296 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 27. marts 2009 Sags.nr.: 0903269 Sagsbeh.: SUMTSP / Lægemiddelkontoret Dok nr: 23764 Grundnotat til Folketingets
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine
Læs mereBidt af en gal hund. Rabies. Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
Bidt af en gal hund Rabies Matthias Giebner Ledende overlæge Fælles Akutmodtagelse Sygehus Sønderjylland, Aabenraa matthias.giebner@rsyd.dk 1 Hvad har Nessie og rabies til fælles? 2 Rabies Infektionssygdom,
Læs mereTestet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.
11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereBESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!
BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER
Læs mereLaboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI
N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister
Læs mereDemensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem
Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereBilag I. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelsen/-tilladelserne 1 Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC's vurderingsrapport
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereKPLL-nyt 2010-4 (jul - nytår)
2010-4 (jul - nytår) Indhold i dette nummer Årets sidste klumme..............................................................................................1 Forhøjede PTH resultater........................................................................................2
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination
Læs mereVejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme
Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til bekendtgørelse nr. XX af xx/xx-15 om maksimale ventetider
Læs mereDeltager information og informeret samtykke erklæring for den hiv-negative partner
Et studie om hiv-diskordante parforhold med henblik på at undersøge hiv-smitterisikoen og at undersøge faktorer associeret med konsekvent brug af kondom. A study in HIV discordant partnerships to estimate
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereRapport om cystisk fibrose i Danmark
2013 Rapport om cystisk fibrose i Danmark Rapport for CF Centrene i Danmark 2013 CF Center Rigshospitalet: Dansk Børnelunge Center Infektionsmedicinsk Klinik CF Center Skejby (Aarhus Universitetshospital):
Læs mereAnvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.
Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH
Læs mereOvervejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen
Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen Outcome/event/udfald Den sygdomstilstand vi ønsker at undersøge I et kohortestudie:
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg Kommune...
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mere