PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom"

Transkript

1 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006

2 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006

3 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto: Geir Haukursson Tryk: Schultz Grafisk Tak til Sundhedsstyrelsens KOLarbejdsgruppe for kommentarer til pjecen. Vejledningen er en del af Sundhedsstyrelsens projekt om KOL. Vi har i pjecen benyttet erfaringer fra KOLpatienter. Disse råd er ikke alle evidensbaserede. Pjecen kan rekvireres hos: Sundhedsstyrelsens publikationer c/o J. H. Schultz Information A/S Tlf: Pris: 0,- kr, dog betales porto og ekspeditionsgebyr ISBN Patientvejledning om KOL

4 KOL Patientvejledning Livet med KOL 5 Hvad er KOL? 7 Tegn på KOL 8 Hvordan føles det at have KOL? 10 Hvordan udvikler sygdommen sig? 12 Hvorfor får man KOL? 14 Kan andre se, du har KOL? 15 Kan man dø af KOL? 15 Kan man blive rask igen? 15 Hvilken hjælp kan du få? 17 Lægen kan hjælpe dig 18 Hjælp til at leve med KOL - rehabilitering 20 Medicin er vigtig 21 Når du pludselig får det værre 23 Hvad kan du gøre? 25 Det hjælper at holde op med at ryge 26 Det hjælper at bevæge sig 30 Det hjælper at spise sundt 32 Det hjælper at lytte til sin krop 35 Det hjælper at have en hobby og at mødes med andre 38 Hvor kan du også få hjælp? 41 Patientvejledning om KOL 3

5

6 Livet med KOL Bliver du nemt forpustet? Har du svært ved at trække vejret? Er det blevet hårdt at klare hverdagens små opgaver? Hoster du om morgenen? Har du KOL? Du er ikke alene. Mange danskere lider af KOL, og selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan du få hjælp til at leve med den. I denne vejledning kan du læse om din sygdom og om de tilbud, der findes til dig, der har fået konstateret KOL. Vejledningen giver også anbefalinger til, hvordan du bedst håndterer sygdommen og så får du gode råd fra andre med KOL.

7 Bliver du nemt forpustet? Har du svært ved at trække vejret? Er det blevet hårdt at klare hverdagens små opgaver? Har du KOL? Du er ikke alene. Mange danskere lider af KOL, og selvom sygdommen ikke kan helbredes, kan du få hjælp til at leve med den. I denne vejledning kan du læse om dine muligheder og om de tilbud, der findes til dig, der har fået konstateret KOL. Vejledningen giver også anbefalinger til, hvordan du bedst håndterer sygdommen og så får du gode råd fra andre med KOL. Vejledningen bygger på Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvad man kan gøre, når man får KOL.

8 Hvad er KOL? KOL er en forkortelse for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom og bliver også kaldt for kronisk bronkitis. Nogle kalder den også for rygerlunger.

9 Tegn på KOL De vigtigste tegn på KOL er: Åndenød Lungerne virker dårligt, når man har KOL. Derfor er det svært at trække vejret. I starten kan man blive forpustet, hvis man anstrenger sig, men hvis man har mere alvorlig KOL, kan man få åndenød af helt små gøremål for eksempel at tage tøj på, rejse sig fra en stol eller løfte en liter letmælk. Hoste Fordi luftvejene er irriterede, er det almindeligt, at man hoster meget, hvis man har KOL. Hosten kan være til stede hele dagen, men er som regel værst om morgenen. Opspyt Når man har KOL, kan man få slim i lungerne, og det kan være meget svært at hoste slimet op. Slimet eller opspyttet er normalt klart eller gråligt, men hvis man får en infektion, kommer der mere slim, og det skifter farve til mere gult eller grønt. Tendens til lungebetændelse Man får nemt lungebetændelse, når man har KOL og har sværere ved at komme sig igen. Tab af kropsvægt Hvis man har KOL, bruger man meget energi på at trække vejret og kan risikere at tabe sig, fordi musklerne langsomt svinder ind. Det betyder, at man får færre kræfter, og dermed også mere åndenød, bliver mere træt og har endnu sværere ved at klare sig. Jo tidligere du finder ud af, om du har KOL, jo flere muligheder er der for at gribe ind over for sygdommen. VIDSTE DU AT: Flere end danskere har KOL. Langt de fleste kan undgå KOL, hvis de ikke ryger. 8 Patientvejledning om KOL

10 EN HELT ALMINDELIG HVERDAG Jeg fik konstateret KOL i september 2003, men lever godt i dag. Jeg tager min medicin og har været til rehabilitering og lært vejrtrækningsteknikkerne af fysioterapeuterne. Og så har jeg min pep-fløjte, som jeg bruger. Vi har en rimeligt stor græsplæne, som jeg kan slå med en selvkørende maskine. Hvis jeg bliver stakåndet, holder jeg en pause og tager en meget dyb indånding med mellemgulvet. Jeg kan også stadig være spejderleder. Der er mange med KOL, som er ved at falde ned af taburetten, når de hører det. Det er vigtigt for mig at være sammen med andre. At grine og synge og have det godt. Mit råd til andre er: Se at få lært vejrtrækningsteknikkerne i en fart. Så kan man have en helt almindelig hverdag. Det er også en god idé at sørge for at lufte ordentligt ud derhjemme. Jeg har lettere ved at trække vejret, når der ikke er indelukket. Hans Jørgen, 78 år

11 Hvordan føles det at have KOL? Der er forskellige grader af KOL. Har man mild KOL, behøver det ikke at påvirke dagligdagen særlig meget, men man bliver langsomt mere syg, hvis man lader stå til. Det kan være svært at se ændringerne i dagligdagen, fordi man vænner sig til, at man ikke længere kan klare så meget. Hvis man har meget svær KOL, kan man have svært ved at gøre helt almindelige ting som at stå ud af sengen, gå en tur eller løfte et telefonrør. Nogle er endda så svage, at de ikke kan trække vejret uden at få ekstra ilt gennem en slange i næsen. Inden det når så vidt, har man dog gode muligheder for selv at gøre noget for at bremse sygdommen. Vejret spiller ind Nogle dage har man det bedre end andre dage, når man har KOL, og nogle gange om året kan man få det virkelig slemt. Det er også almindeligt, at vejret spiller en rolle. Hvis det er lunt og klart vejr, har man det som regel bedre, end hvis det er tåget og fugtigt vejr. Behov for hjælp Har man svær KOL, kan det være ubehageligt og ændre dagligdagen markant. Man kan ikke længere klare de samme ting, og man er mere afhængig af hjælp fra andre. Aktiviteter, som man tidligere har været glad for at deltage i, virker uoverkommelige, og man kommer let til at isolere sig fra andre mennesker. 10 Patientvejledning om KOL

12 Anfald af åndenød Ved KOL kan man have svært ved at trække vejret normalt, og man kan indimellem føle, at man bliver kvalt. Hvis man ikke kan få luft, går man let i panik og gisper efter vejret eller trækker vejret hurtigt. Så er det endnu sværere at få luft. Motion og samvær holder modet oppe Man kan selv gøre meget for ikke at miste modet. Især hvis man er opmærksom på det. Flere med KOL fortæller, at daglig motion og godt selskab medvirker til, at de kan bevare det gode humør. Heldigvis kan man lære at trække vejret på en god måde, så man kan slappe af og få vejret igen. Angst for at dø Mange mennesker med KOL fortæller, at de indimellem er bange for at dø, og den angst bliver værre, når de får et anfald af åndenød. Livet kan virke trist og deprimerende, hvis man lader stå til og ikke gør noget for at forbedre sin situation. Patientvejledning om KOL 11

13 Hvordan udvikler sygdommen sig? KOL er en lumsk sygdom, fordi den kommer snigende gennem mange år, og man ofte først opdager den, når man er temmelig syg. Mange har mistet halvdelen af deres lungefunktion, før de finder ud af, at de har KOL. Det gælder derfor om at få målt sin lungefunktion, så tidligt som muligt. Det er bare lidt tobakshoste De fleste mennesker ignorerer de første tegn på KOL, og det er almindeligt at sige til sig selv eller andre, at det er bare lidt tobakshoste, eller jeg er bare forpustet, fordi jeg har dårlig kondi. Men jo længere man venter med at blive undersøgt, jo mere ødelægger man sine lunger. Lungerne ødelægges, men KOL kan bremses Mange KOL-patienter er nede på 50 % af en rask persons lungekapacitet, før sygdommen bliver konstateret. Man kan ikke gøre sine lunger normale igen, når først de er ødelagt, men man kan bremse KOL, så man ikke får ødelagt sine lunger endnu mere. Hvis man opdager sin sygdom i god tid og gør noget ved den, kan man leve et næsten normalt liv og klare de fleste ting selv. Det, der har størst effekt, er, hvis man holder op med at ryge. 12 Patientvejledning om KOL

14 ILTEN GIVER MIG RO Jeg er uddannet sygeplejerske og arbejdede i mange år på psykiatrisk hospital og som hjemmesygeplejerske. Jeg fik konstateret KOL i 1994, da jeg var indlagt med lungebetændelse. Jeg fik at vide, at jeg skulle holde op med at ryge, men det gjorde jeg ikke. Det var for svært, og jeg havde det faktisk ganske godt. I 1997 blev jeg indlagt igen, og det er gået ned ad bakke siden. I dag er ilt det eneste, der rigtigt kan give mig ro. Man bliver bange, når man ikke kan få vejret. Man føler, man bliver kvalt, og så går man i panik og hyperventilerer. Og så er det endnu sværere at få kontrol med vejrtrækningen. Mit råd til andre er: Hold op med at ryge. Og jeg ved alt om, hvor svært det er, men man skal stoppe, inden man bliver for syg. Jeg skulle have stoppet i Else, 72 år

15 Hvorfor får man KOL? Den mest almindelige årsag til KOL er rygning, og derfor er der også nogen, der kalder KOL for rygerlunger. Det bedste, man kan gøre for at undgå KOL, er aldrig at begynde at ryge eller at holde op, hvis man er begyndt. Røg, støv og damp Hvis man arbejder et sted med meget støv, røg eller dampe, har man større risiko for at få KOL. Det kan for eksempel være svejse-, skorstensfejer- eller asfaltarbejde eller arbejde på en støvende byggeplads, i en svinestald eller hvis man arbejder med opløsningsmidler. Kan KOL være arveligt? Nogle familier har større tendens til at udvikle KOL end andre. Det betyder, at man kan være arveligt belastet og derfor have risiko for at udvikle KOL. Hvis man så også ryger, kan man gøre denne risiko meget høj. VIDSTE DU AT: % af alle KOL-tilfælde skyldes rygning. Cirka 20 % af alle rygere får KOL. Hvis man ryger mere end 15 cigaretter om dagen, er der gange større risiko for at få KOL, end hvis man ikke ryger. Cirka 50 % af alle rygere, der er over 50 år, får KOL. 14 Patientvejledning om KOL

16 VIDSTE DU AT: Man kan få KOL, selvom man aldrig har røget. Det er sjældent, men det sker og det kan føles uretfærdigt. Som regel har man været udsat for meget røg, støv eller damp, eller der kan være tendens til KOL i familien. KAN ANDRE SE, DU HAR KOL? De fleste mennesker med KOL har det fint, når de sidder stille og ikke anstrenger sig. Derfor kan det være svært for andre at forstå, at man er syg. Fortæl dine omgivelser, at du er syg Man bliver nødt til at fortælle sine omgivelser, at man ikke længere kan klare de samme ting som tidligere. Når man først fortæller det, vil de fleste være hjælpsomme og tålmodige. Vis din familie denne vejledning Det er en god idé, at ens nærmeste sætter sig ind i, hvad KOL er, og hvordan KOL påvirker hverdagen. Giv for eksempel din ægtefælle eller børn denne vejledning. KAN MAN DØ AF KOL? Cirka danskere dør af KOL hvert år, og danske kvinder har den ubehagelige rekord at have verdens højeste dødelighed som følge af KOL. På verdensplan er der flere og flere, der dør af KOL. Verdenssundhedsorganisationen WHO regner med, at KOL vil være den tredje mest almindelige dødsårsag i år KAN MAN BLIVE RASK IGEN? Man har KOL i resten af sit liv. Ordet Kronisk i navnet Kronisk Obstruktiv Lungesygdom betyder for altid, og man kan ikke få sin tabte lungefunktion tilbage. Men man kan bremse sin sygdom. Først og fremmest ved at holde op med at ryge. Patientvejledning om KOL 15

17

18 Hvilken hjælp kan du få? Er du ryger, over 35 år og har du hoste, opspyt eller åndenød, bør du få undersøgt dine lunger. Du kan få lavet undersøgelsen hos din egen læge eller på en lungeklinik. Husk at få dine lunger undersøgt regelmæssigt.

19 Lægen kan hjælpe dig Hos din læge kan du få undersøgt, hvor godt dine lunger fungerer. Det foregår ved, at du puster i et såkaldt spirometer. Spirometret måler, hvor meget luft du kan puste ud i løbet af et sekund, og resultatet kaldes dit lungefunktionstal. Få målt din lungefunktion Raske personer har et lungefunktionstal på 3 til 5 liter afhængigt af køn, alder, højde og race. Hvis du har KOL, er dine luftveje forsnævrede, og dit lungefunktionstal er nedsat. Nedsættelsen angiver man også i procent af den forventede normale værdi. Lungefunktionstallet anses som normalt, hvis det er over 80 % af den forventede værdi. Selvom dit lungetal er over 80 %, kan du godt have en mild grad af KOL. Det kræver ikke nogen form for medicinsk behandling, men ryger du, er det en advarsel om, at det er nu, du skal holde op. De fleste patienter med KOL kommer ikke til læge, før lungefunktionstallet er under halvdelen af den forventede værdi (dvs. under 50 %). Lægen vurderer din risiko Lægen sammenligner din lungefunktion med den normale lungefunktion for en rask ikke-ryger, af samme køn, alder og race som dig. Hvis du har fået målt din lungefunktion før, sammenligner lægen også med dine tidligere tal for at se, om din KOL har udviklet sig. FÅ EN INFLUENZAVACCINATION Når du har KOL, har du lettere ved at få andre sygdomme. Så du skal passe på dig selv - tag for eksempel imod tilbuddet om en influenzavaccination. Hvis du mener, at du er ved at få en anden sygdom, så sørg for at fortælle din læge om det. 18 Patientvejledning om KOL

20 Selv hvis din lungefunktion skulle være normal, er det stadig vigtigt at få den målt med jævne mellemrum gerne hvert andet år, hvis du stadig ryger og har symptomer på KOL Desuden kan din læge lave en række andre undersøgelser af dine lunger og dit hjerte, fordi hoste og åndenød kan være tegn på mange forskellige lunge- og hjertesygdomme. På baggrund af undersøgelserne kan din læge fortælle dig, om du har KOL. I skal blive ved med at holde øje Hvis du ikke har KOL, skal du og din læge blive ved med at holde øje med, om du har hoste, opspyt og åndenød. Det skal til for at sikre, at der kan gribes ind i tide, hvis du skulle gå hen og udvikle KOL. Hvis du og din læge finder ud af, at du har KOL, vil din læge vurdere, hvor slemt det står til og finde ud af, hvilken behandling der er brug for. I kan sammen lave en plan for, hvordan I følger sygdommen. Din læge vil også fortælle dig om, hvilke andre forholdsregler du kan tage og finde ud af, om du skal have medicin. VIDSTE DU AT: Måling af lungefunktionstal med et spirometer kaldes spirometri. Spirometrien kan fortælle, om du har KOL, eller om du har risiko for at få det. Patientvejledning om KOL 19

21 Hjælp til at leve med KOL - rehabilitering Hvis du har svært ved at klare din dagligdag, fordi du har KOL, er der forskellige muligheder for hjælp. Snak med din læge om muligheden for rehabilitering. KOL-rehabilitering består af følgende grundelementer: Rygeafvænning Fysisk træning Medicin Rigtig kost Viden om KOL Der findes for eksempel særlige rehabiliteringskurser på 8 til 12 ugers varighed, hvor du kan få hjælp til at leve med KOL. Din læge kan rådgive dig om de forskellige tilbud. De fleste oplever, at de får det bedre på grund af de ting, de lærer på kurset. Derfor er det vigtigt at holde fast i de ændringer, du lærer, når du kommer hjem igen. På den måde får du mulighed for at leve bedst muligt med sygdommen. VIDSTE DU AT: Rehabilitering er hjælp til at leve med KOL. Du vil normalt få tilbud om rehabilitering via din læge. Du kan få rehabilitering flere steder for eksempel via hospitaler og kommuner. Patientforeningerne holder også kurser om KOL. 20 Patientvejledning om KOL

22 Medicin er vigtig Nogle oplever, at medicin kan hjælpe på deres KOL, og andre får det ikke bedre af at bruge medicin. Sammen med din læge bør du finde ud af, om du kan have glæde af medicin. KOL-medicin kan inhaleres gennem munden eller synkes i pilleform. Medicinen virker bedst, hvis man kan inhalere den, men det kræver, at man gør det rigtigt, for ellers kommer medicinen ikke ned i lungerne, hvor den skal virke. Lær at inhalere Din læge, personalet på sygehuset eller personalet på apoteket vil vise dig, hvordan du inhalerer din medicin. Det er også en god idé at vise din læge, hvordan du bruger medicinen, hver gang du er til kontrol. På den måde sikrer I, at du inhalerer din medicin rigtigt. Hvis du har meget slim i lungerne kan du få særligt slimløsende medicin. Den findes som brusetabletter, piller og mikstur eller saft. Men det er langt fra alle, der oplever, at det hjælper på slimet. Pep-fløjte De fleste KOL-patienter har god nytte af en pep-fløjte. En pepfløjte er et lille rør med indbygget modstand. Når man puster i pepfløjten, skabes der et lille overtryk, så slimen løsnes. Behandling med ilt Hvis din KOL er meget alvorlig, kan der komme for lidt ilt i dit blod. På sygehuset kan man måle, om du mangler ilt, og hvis du gør, kan du blive tilbudt behandling med ilt. Det kræver, at du ikke ryger, fordi ilt er brandfarligt. Man får ilten gennem en tynd plastikslange, som sættes op i næsen. Mange oplever, at ilten giver flere kræfter til at bevæge sig rundt, og at trætheden aftager. For nogle er iltbehandling derfor en lettelse i hverdagen, men andre føler at det er trist, at ens sygdom bliver så synlig både for en selv og for omgivelserne. Patientvejledning om KOL 21

23

24 Når du pludselig får det værre Du kan opleve, at du nogle gange om året får det særlig dårligt. Det kaldes en pludselig forværring af KOL. I fagsprog kaldes det en eksacerbation. Hvis du oplever sådan en forværring, vil du ofte få mere hoste og åndenød. Dit opspyt kan også få en anden farve, som oftest gulliggrønt. Din vejrtrækning kan blive hvæsende, og du får måske feber. Det kan være lungebetændelse. Det er vigtigt, at du informerer din læge, når det sker, så han eller hun kan tage stilling til, om der kan gøres noget. Hvis det er rigtig slemt, kan du være nødt til at blive indlagt på hospital. Der går som regel en uge eller to, før forværringen er ovre. Patientvejledning om KOL 23

25

26 Hvad kan du gøre? KOL kan ikke helbredes, men du kan gøre meget for at bremse sygdommen og på den måde leve godt med KOL.

27 Det hjælper at holde op med at ryge SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER: Det er altid bedst for dig at holde op med at ryge, uanset hvornår du holder op. Det kan være svært at holde op med at ryge, men du kan altid få hjælp. Rygning er skyld i langt de fleste tilfælde af KOL. Og det er lige så skadeligt at ryge cigarer, cerutter, cigarillos eller pibe, som at ryge cigaretter. Rygningen bliver ved med at ødelægge dine lunger, indtil du holder op med at ryge. Det lykkes for flere tusinde hvert år Det er svært at holde op med at ryge, men alligevel lykkes det for flere tusinde danskere hvert år. Så du skal ikke fortvivle, hvis det ikke lykkes første gang. En af grundene til, at det er svært at holde op er, at de fleste er afhængige af det hyggelige ved at ryge og af den nikotin, som tobak indeholder. Din egen beslutning Derfor er der kun én person i hele verden, der kan beslutte, at du holder op med at ryge: Dig selv. Din læge, din ægtefælle eller andre synes måske, at du skal lade være med at ryge, men det er svært at holde op med at ryge for andres skyld. Det er først, når du selv ønsker det, at du kan holde op. Der er hjælp at hente Når du har taget beslutningen om at holde op, kan du få støtte og hjælp for eksempel fra din læge, fra din familie, fra en rygestopinstruktør eller på et rygestopkursus. 26 Patientvejledning om KOL

28 Rygestop bremser KOL Den største fordel ved at lægge tobakken på hylden er, at du bremser din KOL, fordi du så ikke længere ødelægger dine lunger aktivt. Derefter vil dine lunger kun langsomt blive svagere i takt med din alder; ganske som raske menneskers lunger bliver svagere med alderen. En anden fordel er, at du allerede efter nogle uger uden rygning hoster sjældnere og har mindre slim i lungerne. Du vil også opleve, at din lugtesans og dine smagsløg langsomt bliver bedre, og dine omgivelser vil finde ud af, at du ikke lugter af røg længere. FEM TIPS TIL AT HOLDE OP MED AT RYGE 1. Der findes ikke én måde at kvitte tobakken, der virker for alle. Derfor må du prøve dig frem, og for eksempel tale med din læge om, hvad der virker for dig. 2. Du kan få vejledning og nikotinerstatning, der kan gøre det lettere at holde op. 3. Fortæl dine omgivelser ægtefælle, venner, børn og andre at du gerne vil holde op. Så kan de tage hensyn til dig. 4. Undgå situationer, hvor andre ryger, indtil du føler dig klar til at modstå fristelsen til at ryge selv. 5. Lad være med at give op. Langt de fleste rygere prøver flere gange, før det lykkes at holde op. Patientvejledning om KOL 27

29 FORAN COMPUTEREN HAR JEG DET GODT Jeg havde et trykkeri sammen med min kone, men jeg trak mig tilbage i 2004, fordi jeg blev syg. Jeg var indlagt med lungebetændelse, da jeg fik at vide, at det var KOL. Jeg havde godt hørt om KOL, men jeg håbede jo, at det ikke ramte mig. Sådan tænker de fleste nok. Før røg jeg smøger om dagen. Nu ryger jeg én eller to, for jeg har ikke kunnet stoppe helt endnu. Jeg bruger fløjten til at øve mig på at trække vejret fornuftigt. Det hjælper også på at holde smøgerne nede. Jeg fløjter lidt i pep-fløjten i stedet for. Min hobby er fotografi, og så fifler jeg med lyd og billeder på min computer. Og jeg surfer meget på internettet. En sen aftentime ved computeren i min gode stol og med et godt glas rødvin: Så har jeg det godt! Et godt råd til andre med KOL er, at man skal have noget, man interesserer sig for, så det ikke er KOL mig her og KOL mig der. Hvis man har en hobby, kan man godt glemme lidt, at man er syg. Bent, 60 år

30 Mindre modtagelig for lungebetændelse og influenza KOL-patienter, som er holdt op med at ryge, bliver også mindre modtagelige for influenza og har mindre risiko for at få en pludselig forværring af sygdommen og måske skulle indlægges på hospitalet. Her kan du få hjælp Din læge er altid parat til at hjælpe dig, hvis du vil holde op med at ryge. Din læge kan sammen med dig lægge en plan for, hvordan du kan blive røgfri, eller henvise dig til andre rygestoptilbud. STOP-linien (Sundhedsstyrelsens gratis rådgivning om rygestop) Tlf Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf Du kan også spørge dit amt eller lokale apotek om deres tilbud til hjælp med rygestop. Patientvejledning om KOL 29

31 Det hjælper at bevæge sig SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER: Jo mere du bevæger dig, jo flere kræfter får du til at modstå din sygdom. Det er ikke farligt at bevæge sig, selvom du bliver forpustet i starten. Du kan blive henvist til fysisk træning af din læge. Mange KOL-patienter undgår at bevæge sig, fordi de tror, at det er farligt at få åndenød. Men alle mennesker har brug for fysisk aktivitet, og hvis du har KOL, har du særligt brug for at bevæge dig. Når du bevæger dig ofte, styrker du dine muskler, så din udholdenhed bliver bedre. Du vil også blive mindre forpustet. En god gåtur er godt for kroppen Du behøver ikke dyrke work-out eller hård løbetræning. Du skal afpasse dine aktiviteter til dine kræfter, og en god gåtur er godt for kroppen og kræver ikke særlig træning. Start med at gå en kort tur hver dag, så du kan mærke, at du har bevæget dig, og gradvist kan du gå længere ture. Typisk kan man efter en eller to måneder gå dobbelt så langt uden hvil, og samtidig har man det bedre i hverdagen. Find nogle at motionere sammen med Du kan også gå stavgang, cykle, svømme, danse, dyrke aerobic, gøre gymnastik eller være fysisk aktiv på andre måder. Find ud af, hvad du har mest lyst til, og prøv at finde nogle andre, som også har lyst til at røre sig. Det er tit sjovere at dyrke motion, hvis man gør det sammen med andre. 30 Patientvejledning om KOL

32 Her kan du få hjælp Din læge kan hjælpe dig med at finde på fysiske aktiviteter, som passer til dig og dine behov. Hvis du tager imod et tilbud om rehabilitering, vil det ofte indebære, at du deltager i træningsprogrammer, hvor man træner udholdenhed typisk gang eller cykling med en intensitet, der er tilpasset hver deltager. På nogle aftenskoler og i nogle kommuner findes der særlige træningshold for kronisk lungesyge. TIPS TIL GÅTURE Start med gåture på 3 til 5 minutter. Gå indtil du føler dig forpustet. Husk, at det ikke er farligt at blive forpustet af motion. Prøv at gå lidt længere eller i lidt længere tid hver gang. Lad være med at gå lige efter et stort måltid. Lad være med at gå, hvis du har det særlig dårligt. Du skal ikke presse dig så meget, at du er ved at falde, får sortnen for øjnene eller bliver så træt, at du skal hvile resten af dagen. Tag altid medicin med dig på gåturen. Hvis du er i tvivl om, hvilken medicin der kan hjælpe dig, så spørg din læge. Udholdenhed er vigtigere end fart, og husk, at det er i orden at holde pauser på gåturen. Patientvejledning om KOL 31

33 Det hjælper at spise sundt SUNDHEDSSTYRELSEN ANBEFALER: Sund mad giver dig kræfter til at leve med din sygdom. Du og din læge skal løbende holde øje med din vægt, så du hverken bliver for tynd eller for tyk. Har du problemer med at holde vægten, kan en diætist hjælpe dig med gode råd om sund mad, og med at kontrollere at kroppen kommer i balance. Når du bevæger dig ofte, holder du kroppens muskler ved lige. Men du har også brug for sund og nærende mad, så kroppen får energi. Det er farligt at være for tynd Når du har KOL, er det især farligt for dig at være for tynd. Så har du nemlig endnu sværere ved at klare din åndenød og hoste, og du har mindre modstandskraft over for sygdomme som forkølelse og influenza. Spis små mellemmåltider Det er en god idé at spise små mellemmåltider i løbet af dagen i stedet for store hovedmåltider. På den måde får du hele tiden noget at spise, og din krop bliver ikke belastet af at skulle fordøje en ordentlig portion mad på én gang. Planlæg din dag Sørg for at planlægge din dag, så du får spist. Det kan for eksempel være så anstrengende at gå i bad, at du ikke orker at spise morgenmad bagefter. Så er det bedre at spise morgenmad først og samle kræfter til badet senere. 32 Patientvejledning om KOL

34 Spis nem mad Nogle mennesker med KOL oplever, at deres appetit bliver mindre og mindre, og hvis man har svær KOL, kan man endda blive forpustet bare af at tygge sin mad. Hvis du har det så slemt, kan det være en løsning at finde på mad, som er nem at spise for eksempel brød uden skorper, farsretter, suppe, is eller frugtgrød med fløde. Her kan du få hjælp Din læge kan fortælle dig om, hvad du kan spise. Du kan også tale med en diætist, som kan hjælpe dig med at sammensætte en madplan og give dig idéer til mad, som passer til din smag og dine behov. Her kan du få idéer til sund mad: Danmarks Lungeforening Herlufsholmsvej Vanløse Tlf Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf Hjerteforeningen Hauser Plads København K Tlf Hvis du er i rehabilitering, vil du også få undervisning i sund mad. Patientvejledning om KOL 33

35 JEG ER BEGYNDT AT GÅ TIL DANS IGEN Jeg fik dårlige lunger for 40 år siden. Jeg hostede altid, men ingen snakkede om rygning dengang. Nu er jeg holdt op med at ryge og begyndt at dyrke motion. Jeg var på et fantastisk kursus på Hvidovre Hospital, hvor vi arbejdede med konditræning. Siden da har jeg tabt mig 10 kilo, og min lungekapacitet er gået 10 % op. Nu går jeg ture hver eneste dag bare sådan ned i byen for at handle og gå lidt rundt. Og for nogle måneder siden begyndte jeg også at gå til dans igen. Det har jeg ellers ikke kunnet i to år. Mit gode råd til andre er: Hold op med at ryge omgående. Tab dig, og gå nogle ture. Man bliver meget forpustet, men man må gøre det alligevel. Sætter man sig i en stol i en krog bliver det bare dårligere og dårligere. Osvald, 84 år

36 Det hjælper at lytte til sin krop De fleste KOL-patienter har prøvet at miste kontrollen med deres vejrtrækning, og det er voldsomt ubehageligt. Men jo bedre du kender din krop, jo bedre kan du styre dit vejr. Når du er vant til at bevæge dig, ved du for eksempel, hvornår du godt kan blive ved lidt længere, selvom du er forpustet, og hvornår det er tid til at stoppe og hvile. Fortæl andre om sygdommen Det er også vigtigt, at du fortæller andre mennesker om, hvad du kan og om, hvad du gerne vil have hjælp til. De fleste mennesker er forstående og vil gerne vise hensyn, hvis man åbent fortæller om de begrænsninger, sygdommen sætter. Sats på overkommelige aktiviteter Mange med svær KOL har stadig et godt liv, blandt andet fordi de satser på aktiviteter, som de fortsat kan klare, og ikke fortvivler over det, de ikke kan. Vær opmærksom på, at det kan svinge fra dag til dag, hvad du kan klare og indret din dag efter det. Planlæg din hverdag, så du ikke kører dig selv træt. Alting tager længere tid, når du har KOL, og det kan være svært at vænne sig til, hvis man er vant til at kunne klare det hele. Sæt en stol ud på badeværelset Tænk over, hvordan du kan gøre din hverdag lettere. For eksempel er de fleste ting lettere at gøre, når man sidder ned. Sæt en stol ud på badeværelset, så du kan sidde ned, når du vasker dig i ansigtet, børster tænder eller barberer dig. Og sæt dig ved et bord, når du skræller kartofler eller smører mad. VIDSTE DU AT: KOL er en sygdom, som du selv kan gøre meget for at styre. Hvis du kender dine reaktioner, kan du bedre blive ved med at leve et godt liv. Patientvejledning om KOL 35

37 Tal med din partner om sex Det er sundt at dyrke sex, men det kan i perioder være svært at opretholde sit sædvanlige samliv. Tal med din partner om, hvad du kan klare og har lyst til. Uanset sygdommens alvor er det fortsat muligt at give og modtage ømhed og kærtegn. Her kan du få hjælp Din læge kan fortælle dig meget om din sygdom, og du kan stille spørgsmål om det, du er i tvivl om. Du kan også få undervisning om KOL flere steder. Det kan være en rigtig god idé for din samlever eller familie at blive klogere på KOL, så dine omgivelser forstår din sygdom. Hvis du har brug for hjælpemidler til at klare hverdagen med eller trænger til en snak om, hvordan du kan klare dit arbejde eller din hverdag generelt, kan du spørge din læge eller din kommune om, hvilken hjælp du har mulighed for at få. Det kan for eksempel være, at du har brug for at snakke med en socialrådgiver eller en psykolog. Du kan også have brug for hjemmehjælp. GODE RÅD, DER KAN HJÆLPE DIG, NÅR DU BADER Brug en håndbruser i stedet for at stå op under brusebadet. Brug flere små, bløde frottéhåndklæder i stedet for et stort, tungt håndklæde. Brug eventuelt en badestol til at sidde på. Sørg for, at alt er klart på forhånd. Vær den første i badeværelset, eller vent til der er luftet godt ud, så du slipper for, at der er for meget damp i badeværelset. Vent med bad og hårvask til op ad dagen, hvor du er mest frisk, eller del badningen op i flere etaper. 36 Patientvejledning om KOL

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING

RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D

At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød O n k o l o g i s k A f d e l i n g D Hvis du har åndenød, kan du og

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. Bækkenbunden Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk Bækkenbunden 2 www.krop-fysik.dk Svært ved at holde tæt? Næsten hver 10. dansker (op mod 450.000) er inkontinent, dvs. kan i større eller mindre grad ikke holde

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

guide Sådan passer du på dine LUNGER Forebyg lungekræft: sider Guide, gode råd, oversigt over symptomer, hjælp til rygestop samt meget andet

guide Sådan passer du på dine LUNGER Forebyg lungekræft: sider Guide, gode råd, oversigt over symptomer, hjælp til rygestop samt meget andet Foto: Iris guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Forebyg lungekræft: Sådan passer du på dine LUNGER 22 sider Guide, gode råd, oversigt over symptomer, hjælp til rygestop samt meget

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM)

KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) KOST TIL PATIENTER MED KOL (KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM) Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Diætkontoret Med sygdommen KOL vil din livskvalitet afhænge meget af din ernæringstilstand og

Læs mere

Fra iltapparat til fitnesscenter

Fra iltapparat til fitnesscenter Fra iltapparat til fitnesscenter - En personlig træningshistorie af Lars Jakobsen. Lars Jakobsen er XX år og bor i Århus. I 2002 fik jeg konstateret en betydelig nedsat lungekapacitet. Kronisk lungesarkoidose

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere