Danmarks Optikerforening Juli 2010 Nr. 4

Transkript

1 Danmarks Optikerforening Juli 2010 Nr. 4

2 Peter Jensen og Kaj Trane, Partnere i Ballerup, Ballerup Stationscenter 60. LOUIS NIELSEN SÆTTER PARTNEREN I FOKUS Opstarten af vores butik var en kæmpe, spændende udfordring. Der var virkeligt tryk på, og det var fantastisk at opleve at der var tænkt på alt - helt ned til den mindste detalje. Vi skulle egentlig bare hænge stel op, sætte varer på plads, og så var vi klar til at møde kunderne. Var der udfordringer, vi ikke uden videre kunne løse, var der altid hjælp at hente på hovedkontoret eller hos vores kollegaer i de andre Louis Nielsen butikker. Dette gælder i øvrigt stadig. Alle hjælper alle, og vi kan altid få svar på vores spørgsmål. Denne support og hjælpsomhed kendetegner virkelig alle i Louis Nielsen, og det er en helt unik styrke for virksomheden. Det er samtidig en fantastisk støtte at have, når man står som ny partner og skal åbne en butik fra bunden. Vi er utroligt glade for at være i Louis Nielsen, et firma med en super kommunikation mellem hovedkontoret, ledelsen og medarbejderne i butikkerne. Det er første gang, vi oplever et hovedkontor, hvor der er forståelse for, hvor vigtigt det er at hjælpe butikkerne, og at det er i butikkerne, pengene tjenes. Der er ikke den der følelse af, at det er dem og os. Tværtimod føler man virkelig, at alle er en del af det samme team. Og så er hele Louis Nielsen konceptet jo åbent og ærligt, service og kvalitet er i top, mens priserne er i bund, og som partner er det en fornøjelse at arbejde med de betingelser. For yderligere information, læs på eller kontakt HR chef Trine Uhrenholdt, tlf.: , tru@louisnielsen.dk

3 LEDEREN 3 Kontrol af kontaktlinser - ude af kontrol? Den svenske Rigsdag har netop vedtaget en lovændring, der tillader alle at sælge kontaktlinser. Det samme er sket i British Colombia, og i begge lande er det sket ud fra et konkurrencemæssigt synspunkt. Nu er det snart 15 år siden, at de første internetfirmaer lancerede salg af kontaktlinser. Dengang som nu gav det anledning til bekymring hos både øjenlæger og optikere. Dengang forsøgte faget at få salget forbudt, og selv om det ikke lykkedes, fik det Sundhedsmyndighederne til at udarbejde retningslinjer, som skulle overholdes, for at salget var lovligt. Men siden er internetsalget eksploderet, og forbrugeren bliver bombarderet med tilbud fra ikke kun danske men især udenlandske internetfirmaer, som de danske myndigheder ikke kan opsætte regler for. Men det er ikke kun frit internetsalg af kontaktlinser, der kan true linsebrugerens øjensundhed, det er også de stadigt større europæiske krav til fri konkurrence. Ved aktiv lobbyisme er det netop lykkedes at få Rigsdagen i vores naboland Sverige til at vedtage en lovændring så alle, både internetfirmaer og den lokale købmand, kan sælge kontaktlinser uden nogen form for dokumenteret kontrol af øjnene ud fra et argument om fri konkurrence. Og nøjagtigt det samme er sket i British Colombia i Canada. I USA har det længe været muligt at købe kontaktlinser uden nogen form for kontrol, men flere stater ændrer nu langsomt i lovgivningen, så der stilles krav om en gyldig recept for at kunne købe kontaktlinser. Ændringerne sker netop, fordi flere forbrugere har fået infektioner i øjnene efter at have købt kontaktlinser uden nogen form for kontrol. Principielt er det ikke problematisk, at forbrugeren køber linser over nettet eller andre steder, så længe linserne er af nøjagtigt samme fabrikat og med de samme parametre, som foreskrevet af optikeren, og hvis kunden ikke fristes til at købe et andet produkt på grund af prisen. Problemet er, hvis branchen ikke er dygtige nok til at lære forbrugeren, at det er absolut nødvendigt at få foretaget regelmæssige kontroleftersyn. Hvis forbrugeren kun besøger optikeren, når det de har problemer med øjnene eller trænger til ny styrke, så varer det ikke længe, før vi oplever de første tilfælde af karindvækst, alvorlige øjenbetændelse og synsnedsættelse. Vores mission er derfor at få forbrugeren til at forstå, at man ikke skal spille hasard med sine øjnes sundhed. Og selv om man vælger at købe kontaktlinser et andet sted end hos optikeren, er det af afgørende betydning at lade optikeren passe på øjnene. Per Michael Larsen Formand for Danmarks Optikerforening

4 Kompenserer nu også for bygningsfejl LACREON TM -teknologi for fugtighed, der varer ved % Kumulativt bevaret internt fugtmiddel (ug/linse) Intet tab af fugtbevarende middel under anvendelse Tid (timer) Ændringer i linsens egenskaber pga. anvendelse bidrager væsentligt til ubehag sidst på dagen. Med LACREON - teknologien indbygges et fugtbevarende middel i linsematerialet og det forbliver i linsen under hele bæretiden 1. Det fugtbevarende middel simulerer mucinlagets naturlige fugtighedsgivende fordele. Det opbruges ikke ved anvendelse og hjælper med at bevare tårefilmsstabiliteten og de hydrofile egenskaber ved linsen, så komforten sidst på dagen forbedres markant. Komfort, der varer fra morgen til sen aften 1. Sheraton H et al. Chemical Characterisation of 1 ACUVUE MOIST and 1 ACUVUE Contact Lenses. UV-absorberende kontaktlinser er ingen erstatning for beskyttende, UV-absorberende solbriller, fordi de ikke dækker øjet og dets omgivelser fuldstændigt. ACUVUE, 1 ACUVUE MOIST, 1 ACUVUE MOIST for ASTIGMATISM og LACREON er varemærker, der tilhører Johnson & Johnson Vision Care. JJVC 2010.

5 6 INDHOLD 5 Optometrist Steen Aalberg leverede det danske bidrag ved European Academy Hele vinderholdet og bagest Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark Prisen ved optikerbranchens uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli European Academy 2010 skabte grobund for nyt samarbejde Presbyopi Lindberg Et design, der kan tale for sig selv Optimus Prisen 2009 Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret Der er forskel på brilleglas Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem von Graefe-metoden og den subjektive covertest En mulig forklaring på, hvordan hornhinden har fået sin anatomiske form Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien Er OEP fortid? Klumme: Hvor er optikeren placeret? Nyt fra uddannelsesudvalget Produktnyt Branchenyt Kurser/Kalender Forsiden Model J % UV-beskyttelse er lovkrav i alle solbriller, men blændingen (det reflekterende lys) fjernes kun med polariserende solbeskyttelse. Alle Polaroid Eyewears solbriller er polarisende, hvilket giver skarpere kontraster og blændingsfrit syn. Polaroid Eyewear Ved at faget har tilkendegivet, hvad man som minimum bør undersøge, har man også indirekte tilkendegivet, hvad man ikke finder acceptabelt. 20 Et anderledes forretningskoncept og en unik sans for detaljen er hemmeligheden bag Danmarks største brillesucces, LIND- BERG. Vinder af 1. prisen i årewts Optimus pris Ulrik Fredsø, Anders Sinding Kristiansen og Peter Donslund Thomsen Johanna Tukler-Henriksson,B. Sc. Optom fortæller om hvordan hornhinden har fået sin anatomiske form.

6 6 FAGLIGT European Academy 2010 skabte grobund for nyt samarbejde Netværk og samarbejde var i fokus i weekenden d maj, da professionelle og studerende fra hele Europa var samlet i København for at diskutere og udbrede den seneste forskning inden for optometri og optik. TEKST OG FOTO AF MALENE ØSTERBY O ptikere, optometrister, studerende, professorer og andre med interesse for den optiske branche havde mulighed for at møde ligesindede fra hele Europa, da København slog dørene op for European Academy Tyrkiet, Slovenien, England, Tyskland og Spanien var blandt de repræsenterede lande på konferencen, og det gav anledning til gode diskussioner og nye bekendtskaber på tværs af landegrænserne.»konferencen er en god mulighed for at møde nye venner og skabe spændende forskningskontakter«lød det blandt andet fra Dr. Frank Eperjesi, der arbejder som forsker ved Aston University i Birmingham, England. Den samme holdning var at finde hos lektor på optometristuddannelsen ved Optikerhøjskolen i Randers, Ole Ravn.»Det er dejligt at møde andre mennesker fra andre lande, der interesserer sig for optometri faktisk er konferencen jo meget eksotisk,«sagde han og understregede, at det er vigtig at støtte op omkring et arrangement som dette. Spot på forskning og uddannelse Det var EAOO (The European Academy of Optometry and Optics), der, i samarbejde med Danmarks Optikerforening, stod bag arrangementet. EAOO arbejder som organisation for at udbrede og udvikle forskningen inden for optometri og optik i Europa. I år satte konferencen bl.a. spot på uddannelse og forskning gennem diverse workshops og oplæg, og formålet var at fremme samarbejdet blandt europæiske optikere og optometrister. Det sociale overgik det faglige Networking, og dermed grobund for fremtidigt samarbejde, var der masser af på messen.»jeg har i høj grad brugt konferencen til at netværke. Det er enormt vigtigt for mig at være sammen med mennesker, der beskæftiger sig med kontaktlinser, så jeg kan beholde den gule førertrøje inden for mit felt. Jeg fik bl.a. en ny tysk kontakt,«fortalte optiker og medindehaver af Kontaktlinse Instituttet i Århus, Bo Lauenborg. Og han var ikke den eneste. Pauserne mellem oplæggene blev udnyttet til at sludre med folk fra andre lande og udveksle erfaringer og visitkort. En udstilling af forskningsprojekter trak stor opmærksomhed, og folkene bag tog sig god tid til at uddybe projekterne. Men desværre nåede konferencen ikke de højder, som flere af deltagerne havde håbet på rent fagligt.»jeg fik mest ud af konferencen på det personlige plan, det var smadder hyggeligt. Men jeg er lidt skuffet over paper-præsentationerne (red. Præsentation af forskningsprojekter). Det var meget tyndt, og der kunne godt være noget mere kød på,«vurderede praktiserende optiker hos Buus Optik i Roskilde, Annette Slyngborg. Den samme opfattelse havde lektor ved Optikerhøjskolen i Randers, Amond Adsersen.»Jeg havde forventet et større program, når det er så stor en europæisk konference,«lød det fra ham. Et skridt på vejen Deltagerne havde dog forståelse for, at European Academy stadig er i opstartsfasen, og at det tager tid at finde et passende fagligt niveau. For det kan være svært, når franskmændene ikke må tage synsprøver, englænderne må anvende øjen dråber og vi har en helt tredje praksis herhjemme. Og så spiller det også en faktor, at forskning inden for optometri stadig er et nyt fænomen i Europa, mener Annette Slyngborg.»Det er stadig meget nyt, at der forskes i optometri i Europa i modsætning til UK og USA som har haft universitetsniveau i flere årtier,«sagde hun og tilføjede, at konferencen netop er et skridt i den rigtige retning til at får hævet standarden:»det er enormt vigtigt med disse konferencer, da de åbner en mulighed for at mødes og følge med i, hvad der sker i de forskellige lande og udveksle erfaringer med henblik på at komme videre og få et højere akademisk niveau.«andre bekymrede sig i mellemtiden ikke kun om det faglige aspekt men havde også tid til at nyde lidt dansk kultur.»vi har opdaget, at Carlsberg laver en rigtig god lagerøl,«sagde to herrer fra England med store smil på læberne og fortalte, at de ville tage eftermiddagen fri til at se sig lidt omkring i København.

7 7 Optometrist Steen Aalberg leverede det danske bidrag på talerstolen foran en fyldt sal. Omkring 200 mennesker med interesse for den optiske branche deltog i European Academy I pauserne blev der netværket på tværs af landegrænserne både socialt og i et mere fagligt øjemed. Der var stor interesse for de mange spændende forskningsprojekter, der blev vist frem på store plancher. Med sin centrale beliggenhed ved Københavns Kanal dannede Ingeniørhuset en smukke ramme om konferencen.

8 8 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Presbyopi Lille årsag stor virkning: Øjets linse består af protein, vand og få celler og vejer ca. 0,25 gr.; i forhold til et voksent menneskes vægt er det ubetydeligt lidt. Forandringer i denne lille del af menneskekroppen vil dog hos os alle være at spore som alderssynsnedsættelse og katarakt. Næppe nogen anden alders forandring i kroppen er så vedholdende og gennemgribende som presbyopi. Dens begyndelse i fyrrerne ligger mange år før den egentlige alderdom, der, ifølge gerontologien, starter i 65-årsalderen. AF AMOND ADSERSEN M.SC.(OPTOM) P resbyopien rammer mennesket midt i livet, når man er på toppen af sin skaberkraft. Når man tænker på, at mængden af tilbageværende leveår statistisk set ligger et sted mellem 35 og 40 år, må betegnelsen»gammelmands-syn«, som for 100 år siden var en meget træffende betegnelse, siges at være usaglig. Den ramte årige opfatter dette første tegn på alder, med alle dens begrænsninger i det daglige liv og virke, som en betragtelig indskrænkning af livskvalitet. De grundlæggende aldersforandringer af akkommodationsmekanismen, fra linse til ciliarlegeme, er på sin vis i vid udstrækning bekendt, men de fører ikke til en entydig teori om årsagen til presbyopi. 1. Betydning af akkommodation og presbyopi Presbyopi repræsenterer et totalt tab af en kropsfunktion; sammenligner man det med tab af andre organers funktioner, ville det i mange tilfælde være livstruende. Det giver os et fingerpeg om, at akkommodationsevnen nok er praktisk og vigtig, men dog ikke livsnødvendig. Et blik på dyreriget viser, at et decideret nærsyn med undtagelse af primater og fugle ikke er særligt udbredt. Fugle er i stand til at akkommodere op til 50 dioptrier; som mere eller mindre værgeløse flugtdyr er de afhængige af et optimalt syn under alle forhold. Den menneskelige akkommodations evne på højst 15 dioptrier er temmelig beskeden i forhold til fuglenes, den er dog langt bedre end nærsynet hos vore husog nyttedyr. Hunden råder over ca. 2 dioptriers akkommodation, heste og kvæg kan akkommodere omkring 1 dioptri og svin er overhovedet ikke i stand til at akkommodere. For disse dyr var et skarpt afstandssyn vigtigere end nærsyn for artens overlevelse. At se er en afstandssans, på nært hold dominerer andre sanser såsom følesansen. Derfor er menneskets akkommodationsformåen på højst 15 dioptrier heller ikke tvingende nødvendig. Den relativt gode akkommodationsevne hos mennesket må ses som en funktionsreserve, der gør, at vi har et tilstrækkeligt nærsyn indtil afslutningen af vores forplantnings fase. Aldersforandringerne af akkommodationsevnen starter allerede i de yngre år. I gennemsnit mister mennesket allerede fra 30 års alderen ca. 0,25 dioptris akkommodation pr. leveår. Først i det femte leveårti er funktionsreserverne brugt så meget op, at aldersforandringerne manifesteres som presbyopi. Da presbyopi i fortiden først optrådte efter reproduktionsfasen, opstod der ikke et evolutionspres som et øje uden presbyopi ville have kunnet frembringe. Man må tage hensyn til dyrenes ringe akkommodationsevne, når der foretages eksperimentelle studier vedrørende behandling af aldersforandringerne på dyr med henblik på at overføre teknikkerne til mennesker. Eksperimenter med laserbehandling for at øge smidigheden af linsen udføres ofte på svine- eller kvægøjne. Disse dyrearters linser er slet ikke lavet til akkommodation. Også Ronald Schachars teori om presbyopi er baseret på dyreeksperimenter foretaget på hovdyr, der ikke er i stand til at akkommodere. En tilfredsstillende akkommodationsteori kan kun fremkomme på baggrund af eksperimentelle studier foretaget på mennesker eller menneskeaber. Fugle er ikke velegnede som forsøgsdyr til videre forskning af akkommodationen, da de benytter en anden akkommodationsmekanisme end mennesker. De benytter sig bl.a. af en ekstra muskel, den cramptonske muskel, der ved kontrahering kan ændre hornhindens krumning og derved også dens brydning. At hornhinden skulle have noget med akkommodationen at gøre hos mennesket, kan udelukkes.

9 >> 9 2. Grundlaget for akkommodation Det optiske apparats indstilling til forskellige objektafstande er et sammenspil mellem mange forskellige anatomiske strukturer i øjet. Her i blandt er ciliarlegemet med zonulatråde, øjets linse og årehinden. Akkommodationen bliver udløst som refleks af et uskarpt nethindebillede. Akkommodationen er sammenkoblet med tappenes funktionsevne. Sygdomme i den centrale nethinde kan forhindre akkommodation. På samme måde er der i mørke, hvor kun tappene er aktive, ingen aktiv akkommodation. Heller ikke perifert liggende nethindebilleder kan udløse akkommodation. 2.1 Zonulatråde og ciliarlegemet Zonulatrådene overfører kraften fra ciliarlegemet til øjets linse. Denne kraftudveksling foregår dog udelukkende ved fjernakkommodation. Nærakkommodationen er ikke afhængig af udefra kommende kraft for at påvirke linsen. Kræfterne, der overføres via zonulatrådene til linsen ved fjernakkommodation, sørger for, at linsekapslen og dens indre afflader. Et ungt menneskes linse ville uden påvirkning fra linsekapslen have et stærkt kugleformet udseende. Ved nærakkommodation forskydes ciliarlegemet i øjet samtidigt fremad og ind mod linsen. Ved denne fremad forskydning af ciliarlegemet vil også choriodea, som består af talrige elastiske fibre, blive strakt. Den nu oplagrede elastiske energi bruges til at bevæge ciliarlegemet tilbage til udgangspositionen igen ved fjernakkommodation. Dét at choriodea medvirker ved akkommodation er nødvendigt, da ciliarmusklen ikke har nogen anden muskel som antagonist (modspiller), som kan ophæve dens virkning. Idet ciliarlegemet forskydes indefter mod linsen, slappes zonulatrådene, så der ikke mere kan overføres kraft fra ciliarlegemet til linsekapslen. Som følge af dette vil linsen hos ikke-presbyope mennesker indtage en naturligt mere krum geometri. Linsens brydningsværdi øges herved, hvilket gør, at der kan stilles skarpt på nære objekter. 2.2 Øjets linse Når ciliarlegemets trækkraft i zonulatrådene aftager, og linsekapslen ikke påvirkes af fjernakkommodation, vil det medføre forskellige ændringer i selve linsen. Linsekernen fortykkes, hvilket medfører, at den forreste del af cortex forskydes fremad. Den bagerste del af cortex, og dermed også bagerste linsepol, forandrer sig stort set ikke ved nærakkommodation. Når forreste linsepol forskydes fremad mod cornea, betyder det en lille affladning af forkammeret i øjet. Man antager at for hver dioptris akkommodation afflades forkammeret med 0,037 mm (Koretz et al. 1997). Fortykningen af linsen medfører, at forfladen bliver krummere, hvilket er årsagen til,at brydningsværdien øges ved nærakkommodation. 3. Aldersforandringer af akkommodationsmekanismen Forskningen omkring aldringen af øjet har afdækket en mængde af 10 mm Linseelasticitet I forhold til alder. Man ser, at den kraft, der skal til for at ændre linsens form, øges efterhånden som alderen tiltager. forandringer af akkommodationsapparatet, som har mulig forbindelse med presbyopi. Ciliarlegemet og linsen er berørt på forskellig vis af disse aldersforandringer, medens linsen med alderen bliver uarbejdsdygtig, er ciliarlegemet stadigt aktivt. 3.1 Aldersforandringer af linsen Øjets linse har en del særegne egenskaber, der på den ene side giver den relativt høje brydningsværdi på ca. 20 dioptrier, på den anden side også er årsagen til de uundgåelige aldersforandringer som presbyopi og linseuklarheder. Proteinindholdet i linsen er betydeligt større end 30%; det ligger dermed langt højere end proteinandelen i andre væv og organer i organismen. Det store proteinindhold er en forudsætning for at linsen har sin høje brydningsværdi. Kammervandet og glaslegemet har brydningsindex, der nærmer sig vands (1,333). Det høje proteinindhold gør, at linsen i højere grad er udsat for forandringer. Proteiner kan let forandre sig eller blive beskadigede. Disse pro-

10 10 FRA OPTIKERHØJSKOLEN teinforandringer optræder spontant, men kan optræde hurtigere og forstærkes ved lyspåvirkning. Linseproteinerne hører til krystalinerne. Det drejer sig her om proteiner med en molekylevægt på ca. 50 kda. Byggestenene for dette krystalin er nedarvede. Gennem spontane reaktioner eller fremskyndet gennem påvirkning af lys vil flere og flere små krystalinmolekyler sætte sig sammen til større protein komplekser. Jo ældre øjet er, des flere af disse store protein komplekser vil der være sammenføjet. Følgen af disse biokemiske forandringer i linsen er, at der vil være færre opløselige proteiner tilstede. Dette medfører videre, at brydningsindekset aftager, da det er afhængigt af antallet af opløselige proteiner. Når brydningsindekset i linsen falder, vil brydningsstyrken også falde. For hver dioptri linsen taber i brydningsværdi, vil øjet sammenlagt miste ca. 0,9 dioptri. Dette fænomen kendes også som aldershyperopi. Mange lav-myoper vil nyde godt af denne aldersforandring af linsen. Når linsens brydningsværdi har neutraliseret myopien, vil de være i stand til at fokusere på afstand uden brug af optisk korrektion. Dette fald i linsens brydningsværdi kan hos yngre mennesker kompenseres med en krummere forflade på øjets linse. Da en del af faconændringen på linsen allerede bruges til fokusering på afstand, vil den mangle ved fokusering på nær. Dannelsen af større proteinkomplekser kan også anses for at være en af hovedårsagerne til dannelsen af uklarheder, og evt. senere katarakt, i linsen. Disse proteinkomplekser danner diffusionsområder, hvor indfaldende lys bliver spredt og derved giver et nethindebillede med nedsat kontrast. De oprindelige krystaliner er for små til at kunne fremkalde en spredning af lyset. Forandringer i linseproteinet medfører også forandringer i linsens elastiske egenskaber. Når linsekapslen er fjernet vil en ældre linse ikke mere ændre facon. Eksperimentelle undersøgelser viser, at linsen med alderen bliver hårdere. Linsens modstandskraft over for ændringer af formen tredobles. Hærdningen af linsesubstans (linsesklerose) udgør den afgørende faktor i udviklingen af presbyopi (Glasser og Campbell, 1999). Dette tab af linseelasticitet skyldes forandringer af linseproteinerne eller en stærkere adhæsion proteinerne imellem. Et videre kendetegn ved øjets linse er dets appositionelle vækst. Den for akkommodationen overordentligt vigtige linsekerne omfatter den del af øjets linse, der var ved fødslen. Livet igennem lagres igen og igen nye linsefibre oven på de allerede eksisterende, så linsen både bliver tykkere og tungere. Ved fødslen er linsen ca. 3,6 mm tyk. Indtil det 70 leveår tiltager den i tykkelse med ca. en tredjedel, til 4,5 5,0 mm. Også dens vægt øges; fra ca. 200 mg ved fødslen til 300 mg i alderdommen. Forøgelsen i vægt er tilnærmelsesvis lineær. Den appositionelle vækst af linsen påvirker også dybden af forkammeret. I takt med forøgelsen af tykkelsen flader forkammeret ud. Fortykkelsen af øjets linse sker næsten udelukkende på forsiden af linsen. Linsekernen og bagsiden af linsen udviser ingen aldersafhængig tykkelsesændring. Ved hjælp af Gullstrands formel omkring hovedplaner kan man hurtigt udlede, at en affladning af forkammeret på 0,01 mm vil føre til en stigning i det samlede øjes brydning på 0,06 D. En affladning af forkammeret på 0,4 mm, som der foregår fra fødslen til 50 års alderen, ville altså kunne øge øjets samlede styrke med ca. 0,25 D. En videre følge af den appositionelle vækst er, at zonulatrådene forskubbes. De sidder som udgangspunkt langs ækvator på linsen, men vil med tiden forskubbes fremefter til linseforfladen. Dette vil med tiden gøre det svært at slappe zonulatrådene, når ciliarmuskulaturen spændes ved nærakkommodation. En 20-årigs linsekapsel er ca. 10 μm tyk. Ved oplagring af proteiner fortykkes kapslen. En 60 årigs linsekapsel er op til tre gange så tyk som en 20-årigs. Når linsekapslen bliver tykkere, sker der samtidig også en ændring af dens mekaniske egenskaber. Elasticitetsmodulus for en ældre linsekapsel er mindre end modulus for en yngre linsekapsel med en faktor på 3. Dette medfører at de mekaniske kræfter, der skal overføres fra linsekapsel til linse, bliver mindre. Fra det 20. til det 60. leveår kan man regne med en halvering af den overførte kraft fra linsekapsel til linse. 3.2 Aldersforandringer i ciliarlegemet I takt med at øjets linse gennemgår forandringer, gennemgår ciliarlegemet også forskellige forandringer med alderen. Indtil 40-års alderen dannes nye muskelfibre i ciliarlegemet, så dennes volumen øges. Dannelsen af nye muskelfibre sker ikke for at øge muskelkraften ved nærakkommodation, men for at kompensere for linsens appositionelle vækst. Zonulatrådenes anlægssteder forskubbes mere og mere fremefter, fra linsekapslens ækvator til dennes forside. Det fører med tiden til, at zonula trådene, der til stadighed har samme længde, får sværere ved at slappes under fjernakkommodation. Da ciliarlegemet, på grund af sin tiltagende størrelse, rykkes længere frem mod linsen, vil zonula trådene dog stadig kunne slækkes. Dermed kan øjets linse også ændre facon, for så vidt der stadig er elasticitet tilbage, så nærakkommodation stadigt er muligt for en tid. Først når linsefibrene er forhærdede så meget, at linsen ikke mere kan ændre facon, stopper ciliarlegemet med at vokse. Muskelfibrene ændres allerede tidligt i livet til bindevæv. I trediverne lagres kollagen og hyalin mellem fibrene. Bindevævet mellem muskelfibrene fortættes, da der opbygges et netværk af kollagene fibre mellem dem. Ciliarlegemet mister en del af sin bevægelighed. I 60-årsalderen begynder der også at lagres lipofuscin i ciliarlegemet. På trods af disse forandringer af ciliarmuskulaturen er specielt de langsgående muskelfibre i ciliarlegemet stadigt aktive, også hos presbyope. I modsætning til linsen, hvis diameter og tykkelse gør, at man senest i 50-årsalderen ikke mere kan foku-

11 >> 11 Akk. formåen (dpt) sere på nær, ændrer diameteren på ciliarmusklen sig signifikant også i de ældre år. Sammentrækningen af muskelfibrene gør, at, også hos ældre mennesker, kan kammervandet flyde frit, da porerne i trabekelværket udvides ved kontraktion af musklen. Det at ciliarlegemet stadigt er aktivt, også hos ældre mennesker, udnyttes i udviklingen af såkaldte akkommoderbare intraokulære linser. Bevægeligheden af ciliarlegemet kan overføres til den intraokulære linse, så denne ændrer position i øjet. Denne forandring i afstand mellem linse og nethinde giver så en ændring i billedafstanden, og dermed en måde at kunne akkommodere på, i lighed med visse dyrearter. 4. Presbyopiteorier Som netop beskrevet kender vi i dag en mængde af de aldersforandringer, der sker i øjets akkommodations mekanisme; det er dog stadig ikke lykkedes at udvikle en enstemming teori om presbyopi, der kan beskrive alle aspekter om dette ud fra hvad vi ved med sikkerhed. Det kan derfor ikke undre at der er flere, ofte modstridende teorier omkring presbyopi, der diskuteres. De vigtigste teorier er : Den lentikulære teori Den geometriske teori Desakkommodations teorien Scharchars teori Den multifaktorielle teori Fugle Mennesket Katte Hunde Heste Kvæg Svine De vigtigste udsagn fra de forskellige teorier bliver fremlagt i det følgende. 4.1 Den lentikulære teori om akkommodation Teorien med størst forklaringspotentiale for presbyopiens opståen er den lentikulære teori. Aldersforandringer i øjets linse menes at være den førende årsag til presbyopi. En tiltagende hårdhed af linsekernen fører til, at når trækkraften fra ciliarlegemet aftager ved nærakkommodation, kan den ikke mere ændre facon. Tykkelsen af linsen vil tiltage hos en person, der fokuserer på nær, hvis vedkommende stadig er i stand til at akkommodere. Hårdheden af linsekernen umuliggør dette hos den presbyope. Linsen er fikseret i en form, der gør, at en emmetrop vil kunne se skarpt på afstand. Den lentikulære teori forklarer, at brydningsværdien af linsen ikke mere kan ændres på grund af linsens ubevægelighed, den formår dog ikke at forklare, hvorfor linsen er indstillet til afstand i stedet for nær. En linse indstillet til nærfokusering ville være lige så sandsynlig. Det er ligeledes uklart, hvordan de elastiske forandringer i linsen med alderen påvirker brydningsværdien. Affladningen af linsen ved afstandsfokusering sker som følge af en mekanisk kraftpåvirkning fra linsekapslen på dens indhold. Når denne påvirkning aftager med en faktor Akkommodationsevnen hos mennesket i sammenligning med diverse dyr og fugle. 2 i forhold til yngre mennesker, så burde afstandssynet jo også være forringet. 4.2 Den geometriske teori om presbyopi Den geometriske teori om presbyopi bygger hovedsageligt på linsens appositionelle vækst. Når linsen bliver tykkere, forrykkes zonula trådene fremefter fra deres oprindelige position omkring ækvator. Dette påvirker akkommodationen på to måder. Den større afstand mellem hæftningsstederne på linsekapslen og hæftningsstederne på ciliarlegemet gør, at når ciliarlegemet forrykkes indad kan zonulatrådene ikke mere slækkes. Linsen er altså fikseret i fjernakkommodations tilstand. På den anden side er påvirkningen fra ciliarlegemet over zonulatrådene til linsekapslen hovedsageligt tangentiel, hvilket betyder at det kun er ubetydelige kræfter, der kan overføres til linsekapslen. Dermed burde linsen være i en tilstand af konstant nærakkommodation. Den geometriske teori er altså i sig selv selvmodsigende. 4.3 Desakkommodationsteorien Baggrunden for desakkommodationsteorien er Browns paradoks. Brown målte krumningen på linsens forflade ved nær akkommodation med et Scheimpflugkamera. Ved samme objektafstand vil der ses en væsentlig stejlere krumning ved nærakkommodation hos en 35-årig end hos en 17-årig. Desakkommodationsteorien siger så, at presbyopi ikke opstår pga., at linsen er ude af stand til at indstille til nære afstande, men pga. at den er ude af stand til at forblive i uakkommoderet tilstand. Den krummere linseforflade bliver kompenseret gennem en aftagen af brydningsindeks i linsen. Muligvis bliver der i denne teori byttet rundt på den rækkefølge forandringerne sker i. Det er mere sandsynligt, at brydningsindekset først ændres pga. proteinforandringerne, og linseforfladen dernæst krummes op som kompensation herfor. Teoriens rækkefølge har den

12 12 FRA OPTIKERHØJSKOLEN Relativ modstand Alder i år Øjets linse har en gennemsnitsdiameter på 9 10 mm som er stort set uafhængig af levealder. Vægten på linsen kan variere afhængigt af alder fra ca 0,2 0,3 gram. af linsen er en væsentlig faktor, men også forskydningen af zonulatrådenes vedhæftninger på linsekapslen spiller ind ved presbyopi. Derudover råder øjet, som eksemplet med Browns paradoks viser, over andre muligheder. Aldersforandringer af en del af akkommodationssystemet bliver i det mindste for en tid kompenseret gennem andre forandringer af andre dele af systemet. Linsens aftagende brydningsindeks kan kompenseres gennem en krummere linseforflade. Forskydningen af zonulatrådene kan neutraliseres gennem en tiltagende volumen af ciliarlegemet. Artiklen er udarbejdet i samarbejde med: fordel, at man kan forklare linsens aftagende brydningsindeks som en spontan molekylær reaktion, altså en biokemisk forandring af linseproteinerne. Men hvorfor skulle linseproteinerne forandre sig så målrettet, som desakkommodations teorien angiver? 4.4 Scharchars teori En besynderlig teori omkring presbyopi er Scharchars teori (Atchinson, 2000). Denne teori går ud fra undersøgelser foretaget af Tscherning, som udførte undersøgelser foretaget på linser fra hovdyr (heste, kvæg osv.). Tscherning fandt ud af, at linsen ved nærakkommodation afflader i den centrale del, mens linseperiferien bliver krummere. Ved sine undersøgelser af linsen fra heste og køer fandt han ud af, at trykkræfter ved linseækvator gav en affladning, og trækkræfter ved linseækvator gav en krumning af linseforfladen. Denne betragtning blev overført til det menneskelige øjes akkommodation i Scharchars teori. Denne overførsel af egenskaber fra dyr til mennesker er ikke mulig, da heste og køers linser overhovedet ikke er i stand til akkommodation fra naturens side. Scharchars teori går ud fra, at trækkræfter fra ciliar legemet bliver overført til linsen ved nærakkommodation, og dette skulle så medføre en krummere linseforflade. Derfor burde afstanden mellem ciliarlegeme og linse øges ved nærakkommodation. I virkeligheden viser talrige undersøgelser med billeddokumentation, at præcis det modsatte sker: afstanden mellem ciliarlegeme og linse mindskes. Scharchars teori forudsætter at zonulatrådene opfører sig forskelligt ved nærakkommodation. Ifølge teorien burde zonulatrådene, der har fæste på linsens for- og bagflade, slappes ved kontraktion af ciliarmusklen ifb med nærakkommodation, mens zonulatrådene der har fæste ved ækvator, samtidigt burde spændes. En sådan selektiv aktivitet af zonulatrådene har ikke kunnet påvises. Presbyopi ifølge Scarchar sker som følge af linsens appositionelle vækst. Som følge af den kontinuerlige vækst skulle linsens diameter ved ækvator øges, hvorved zonulatrådene er konstant spændte og derfor ikke kan udøve nogen formforandrende kraft på linsen, som det er nødvendigt ved nærakkommodation. I virkeligheden fører den appositionelle vækst af linsen dog ikke til en forøgelse af linsens diameter men af dens tykkelse. 4.5 Den multifaktorielle teori De multifaktorielle teorier tager hensyn til, at akkommodationssystemet er underlagt aldersforandringer flere forskellige steder. Ikke blot øjets linse, men også ciliarlegemet og zonulatrådene ældes. Stivheden Litteratur: Atchinson DA, Smith G: Optics of the Human Eye, Oxford, 2000 Glasser A, Campbell MCW: Biometric, optical and physical changes in the isolated human crystalline lens with age in relation to presbyopia, Vision Research, 1999; 39: Koretz JF, Cook CA, Kaufman PL: Accommodation and Presbyopia in the Human Eye, Invest. Ophthalmol. Vis. Res., 1997; 38: Artiklen er oprindeligt skrevet af Dr. Andreas Berke og udgivet i»optometrie«nr. 4, 2009.

13 model: skaga 2372 design: carina mollsjö

14 14 TRENDS Hvad er mere fascinerende end at gå bag om virksomheden, der gjorde det legalt at bære briller? Bag om den banebrydende brilleproducent, der producerer eksklusive luksusbriller til de mest kritiske forbrugere, og som har vundet intet mindre end 47 internationale design-awards. Optikeren besøgte LINDBERG i et roligt beliggende villakvarter lidt uden for Århus. Å byhøj Der bliver skåret, poleret og samlet. Det foregår med håndkraft og stor koncentration. En brille er ved at blive skabt i hjertet af den danske brilleproducent, LINDBERG. Brillefirmaet LINDBERG er historien om en virksomhed, der gjorde brillen moderne og med en helt unik sans for detaljen skabte Danmarks største brillesucces. Sans for detaljen Allerede i 1983, da Poul-Jørn Lindberg i samarbejde med arkitekt, Hans Dissing, udviklede den karismatiske AIR Titanium-brille, stod det klart, at han havde øje for detaljen. Sammen skabte de en brille helt unik for sin tid en ultra let brille uden skruer eller lodninger med en næsten usynlig konstruktion, der kunne justeres efter den enkelte person. Og den pionerånd har hængt ved LINDBERG i generationer, fortæller salgs- og marketing manager hos LINDBERG, Birgitte Bøjvad, og leder tankerne hen på nuværende direktør og søn af Poul- Jørn, Henrik Lindberg.»Henriks søgen efter det innovative er noget, vi hele tiden mærker her i huset. Han er med i designgruppen, og de undersøger og tester konstant muligheder i materialer og teknologi. Et design kan være længe under udvikling, før den helt rigtige finish på en overflade er godkendt.«

15 >> 15 Og fordi LINDBERG hele tiden bevæger sig på kanten for, hvad der kan lade sig gøre rent teknisk og stræber efter at forny sig selv, oplever de ofte at være forud for deres tid på design og innovative løsninger.»da vi lavede AIR-brillen, var vi så anderledes, at mange oplevede det som en provokation,«fortæller Henrik Lindberg med et skævt smil på læben. Samme skepsis var også at spore, da LINDBERG lancerede den såkaldte plade-brille.»folk synes, den var grim, da den kom frem, men i dag anvender mange andre brilleproducenter også plader i stængerne,«forklarer Birgitte Bøjvad. Fra handicap til moderigtig accessory Lige så vel som flere var teknologiforskrækkede over LINDBERGs banebrydende design, var modebranchen heller ikke parat til at acceptere brillen som en trendy accessory. Det oplevede Birgitte Bøjvad i årene , da hun gjorde en ihærdig indsats for at besøge de store modemagasiner som ELLE og Vogue.»Det at gå med briller blev betragtet som et handicap dengang, men nu skriver de hele sektioner alene om brillemode. Pludselig er det blevet interessant at sætte fokus LINDBERG, med Henrik Lindberg i spidsen, har produceret briller til en stribe af berømtheder, heriblandt rockstjernen David Bowie, popdronningen Kylie Minoque, skuespiller Tommy Lee Jones og kronprinsesse Mary. på ægte håndværk med fashionkant og innovativt design,«siger hun. Og i dag behøver den danske designperle da heller ikke at bekymre sig om spalteplads. Med de kræsne italienere som det tredje største marked og to af støvlelandets største modeskabere, Roberto Cavalli og Giorgio Armani, på kundelisten, har LINDBERG ikke alene slået sig fast som et stykke unikt håndværk men også som et fashionabelt brand på den internationale modescene. Alt under et tag Den århusianske brilleproducents kompromisløse perfektionisme er ikke alene kendetegnende for deres design men skinner også igennem i den måde, de har opbygget virksomheden. For at sikre at de selv er med hele vejen ud til slutbrugerne og at produkterne bliver et hundred procent, som de gerne vil have dem, håndterer LINDBERG alle aktiviteter selv lige fra design og teknologiløsninger over udvikling af egne maskiner og produktion til promotion og direkte kontakt til optikere i 90 lande. LINDBERGs eget in-house reklamebureau opstod blandt andet på baggrund af en misforstået brillereklame.»vi forsøgte engang at lade et reklamebureau om at producere et reklamefoto for os. Men det kunne LINDBERGs design og håndværk er skræddersyet efter den enkelte persons ønske ift. farver, form, materialer og størrelse. Derfor gennemgår hver brille en lang række processer og passerer intet mindre end 50 forskellige hænder, inden den er færdig.

16 16 TRENDS Det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren. Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores briller, så bliver man ekstra glad. Henrik Lindberg LINDBERG Sun spænder fra eksklusiv elegance og understatet luksus til det rå og ekstremt funktionelle. De forhandles kun af autoriserede og specialtrænede LINDBERG-forhandlere, der er udvalgt blandt de førende optikere i verden. lige så godt ha været en reklame for den puddelhund eller det tæppe, som også var på billedet. Siden da har vi klaret tingene selv, og det har været en succes,«fortæller Henrik Lindberg og tilføjer, at de nu også har fået eget studie og fotograf. Men selv om LINDBERGs forretningsmodel er helt sin egen og ikke følger tidens effektiviserings-teorier, så har den århusianske brilleproducent ingen interesse i at ændre konceptet med at have alt under et tag, forklarer Birgitte Bøjvad.»Vores kunder køber også den kultur, vi har. Med vores in-sourcing har vi bevaret den lille virksomheds fleksibilitet, og ofte laver vi individuelle løsninger både inden for brilledesign og grafik. Derfor ønsker vi ikke at skære processer fra, som en virksomhedsanalytiker måske ville foreslå,«siger hun. Men ingen forretning uden dygtige medarbejdere. Og også på det punkt har LINDBERG haft stor succes med at holde folk i huset.»hele vejen rundt i LINDBERG har folk været her i mange år. Og det er en know-how, man ikke kan købe for penge,«siger Birgitte Bøjvad, der selv har arbejdet hos LINDBERG i ti år. Følger konceptet til dørs For at slutbrugerne får fuld valuta for pengene sørger LINDBERG for at klæde deres forhandlere godt på til at sælge deres produkter.»vi laver seminarer, hvor vi underviser optikerne i at udstille vores

17 17 Kun 500 nøje udvalgte forhandlere verden over har retten til at forhandle LINDBERG Precious. De største markeder er Sydøstasien, Sydtyskland, Italien, Schweiz og Harrods i London. produkter rigtigt og sælge dem på en inspirerende måde ved hjælp af storytelling,«siger Peter Warrer, der er salgs- og marketingsdirektør hos LINDBERG. For LINDBERG handler det nemlig om at give kunderne en totaloplevelse fra de studerer butiksvinduet og bestemmer sig for at gå ind i butikken og kigge nærmere på udstillingen til de snakker med optikeren. Og for at det kan gå op i en højere enhed, er det vigtig, at optikerne også leverer sit ypperste. Med så stor en verdensomspændende succes som LINDBERG har opnået, kan man ikke lade være med at spekulere over, hvornår vi mon får den første danske konceptstore side om side med Armani, Fendi og Hermés på den fashionable Via Sant Andrea i Milano. Men de spekulationer fejer Henrik Lindberg hurtigt af banen.»vi har super dygtige kunder, der giver os meget plads. Vi vil hellere fokusere på vores kerneydelse og bruge energien på nye sjove design frem for at kaste os ud i konkurrence med vores egne forhandlere,«lyder meldingen klart. det i årtier ar været muligt med smykker, ure, sko og tasker.»der er et high-end segment inden for brilleverdenen, som aldrig er blevet udnyttet. Og det ville vi være de første til at erobre«, siger Peter Warrer og fortæller en sjov historie, som netop understreger, at LIND- BERG har fat i den lange ende. Historien forlyder, at LINDBERG blev kontaktet af en forhandler i Hong Kong, der efterspurgte mere ekstravagance og eksklusivitet, da han havde en kunde, som gerne ville spendere euro på en brille.»problemet var simpelthen, at vores briller ikke var dyre nok. Så er vi i en verden, der er langt fra Hansen Optik, men hvor vi nærmer os de dyre juvelérforretninger i Italien,«siger Peter Warrer. Selv om der er langt fra den første AIR Titanium-brille, forsikrer Henrik Lindberg dog, at der fortsat er kontinuitet i brandet.»vi følger i høj grad tråden til dørs. Vi overfører hele designteknologien fra den ene kollektion til den anden kollektion, og selve byggesystemet er det samme.«og det er netop det karakteristiske minimalistiske letvægtsdesign, der gør, at selv en brille i 18 karat guld ikke føles tung. Alt imens den eksklusive Precious-brille bliver poleret færdig, tager direktøren sine berømte klienter Pave Benedict XVI, Kylie Minoque, Dronning Margrethe II, Lars Von Trier, Bill Gates, David Bowie mfl. med sindsro.»det er jo ikke sådan, at vi har rendt Vatikanet på døren. Faktisk har vi ingenting gjort. Men vi er da glade og stolte hver dag, og når man kan se på tv, at nogle bærer vores briller, så bliver man ekstra glad. Men faktisk nyder vi, at vi er lidt anonyme og kan leve lidt vores eget liv,«lyder det ydmygt fra Henrik Lindberg. Om det er den lette, diskrete AIR Titanium-brille eller den ekstravagante Precious-brille i 18 karat guld med indfattede, brillantslebne diamanter, så har LINDBERGs design det til fælles, at de taler deres helt eget sprog. Eksklusive butiksudstillinger er en vigtig del af LINDBERGs koncept. Her ses udstillingsvinduet i LINDBERGs butik i Shanghai, Kina. LINDBERG på juvelérkurs Brillen, der er ved at blive lavet, er snart færdig. Overfladerne bliver poleret en sidste gang, så de får det rette matte look. Med sit stel af 18 karat guld er brillen seneste skud på stammen. Den er en del af LINDBERGs Precious kollektion, som også byder på en million år gammel mammuttand fra Sibirien, grønlandsk guld, platin, vandbøffelhorn og diamanter fra en lille mine i Australien Med den løfter LINDBERG den optiske industri til et helt nyt niveau, som tidligere kun er set hos urmagere og juvelerer. Ud over at se verden gennem perfekte briller kan den kræsne forbruger nu også udtrykke sig via brillen på samme måde som

18 18 OPTIMUSPRISEN 2009 Randers sætter sig på priserne Eleverne fra Optikerhøjskolen i Randers sætter sig på alle 3 priser. Fælles for besvarelserne er en stram, ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling. E AF BJARNE HANSEN FOTO: KIM AGERSTEN 2Fra venstre: Vinderne af 2. prisen Pernille Nedenskov Nyby, Marie Louise Arp og Christina Frederikke Baastrup Kjær. t af de sikre forårstegn i optikerbranchen er uddeling af årets Optimus Pris i Tivoli. Vejret i år ledte ikke tanken hen på forår, men at der er forår på vej i branchen fremgår tydeligt med årets specialer. Henrik Bense-Petersen, direktør i Essilor Danmark roste i sin velkomsttale prisvinderne for deres engagement og faglighed. Henrik Bense-Petersen lagde i sin korte tale til prisvinderne stor vægt på, at fremtiden tilhører den faglige optiker, der sætter kvalitet i højsædet. Essilor er stolte over interessen for prisen og lovede fortsat at motivere fremtidige elever til at fokusere på udvikling af faget. Dommerpanelet havde i år overladt det til optiker Martin Yde Poulsen, der er produktkoordinator i Profil Optik, at motivere de enkelte priser.»det er åbenlyst, at vi i dommerpanelet er forskellige og har forskellige tilgange til de projekter, vi har læst», sagde Martin og forsatte:»vi er allesammen optikere, men har meget forskellige hverdage i faget. Ikke desto mindre er det et fuldstændig enigt dommerpanel, der kan præsentere 1., 2. og 3. prisen. Fælles for de tre opgaver er et emnevalg, som er yderst relevante for danske optikere. Alle tre opgaver er praksisnære og giver ny indsigt, der lader sig overføre til praksis. Alle 3 opgaver er meget fine eksempler på en stram, ydmyg og systematisk tilgang til en problemstilling. Når man mikser disse elementer er der ganske stor sandsynlighed for, at produktet bliver relevant, lærerigt og kommunikativt. I har vist, at I besidder en kritisk systematisk tilgang, der er et vigtigt redskab i jeres virke som optikere. Det gælder både i forhold til leverandører i jeres produktvalg og i dagligdagen i valg af målinger, metoder, analyser og så videre i jeres undersøgelser af kunderne». Martin Yde Poulsen omtalte de enkelte afgangsprojekter og hvert enkelt fik nogle ord med på vejen. 3. Prisen gik til Mette Skøttegaard Simonsen, Rebecca Saksager, Anne Dissing Pedersen og Tilde Glad for specialet: Afstandskorrektionens indvirkning på nærforien. Martin roste holdet og sagde:»det er spændende undersøgelse af adaptation og ændrede forimålinger efter en periode med prismepåvirkning ved syn på nær fra en simpel afstandskorrektion. I sætter fokus på, at der jo er prismevirkninger i alle briller. Det er et faktum, der bestemt kan give stof til eftertanke og afføde masser af yderligere spørgsmål. Det er et område, der til stadighed er genstand for mange fordomme, teorier og undersøgelser. Og I er kommet med et absolut relevant bidrag til viden på dette område.» 2. Prisen gik til Pernille Nedenskov Nyby, Marie Louise Arp og Christina Frederikke Baastrup Kjær for specialet: Interbedømmertest af reproducerbarheden mellem von Graefe-metoden og den subjektive covertest.»i sætter covertesten op overfor von Graefe-metoden», sagde Martin og fortsatte:»i diskuterer på bag-

19 19 grund af relevant litteratur og en spændende undersøgelse. I konkluderer klart og praktisk relevant på jeres undersøgelse, og det er interessant læsning. I bringer den vigtige diskussion omkring reproducerbarhed op, og I gør på en meget overskuelig og forståelig måde rede for dybden og problemstillingerne i de to tests. Man kan ikke overvurdere vigtigheden af en stadig kritisk tilgang til de målinger, vi benytter i vores praksis. Jeres opgave viser på meget flot vis, hvordan en seriøs kritisk tilgang er mulig. Det er eksemplarisk.» Fra venstre: Vinderne af 1. prisen: Ulrik Fredsø, Peter Donslund Thomsen og Anders Sinding Kristiansen. I sin ros til vinderholdet Ulrik Fredsø, Peter Donslund Thomsen og Anders Sinding Kristiansen fremhævede dommeren, at der havde været enighed om, at netop det projekt skilte sig ud og fortjente 1. prisen i årets Optimus Pris.»I har med opgaven: Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret, været det første hold, der har valgt lige netop at behandle den problemstilling. I tager fat på i et utilgængeligt emne, hvis vigtighed ofte undervurderes. Vigtigheden af indsigt og viden om autorisationen samt de rettigheder og forpligtelser, der følger med, er indiskutabel. Lovstof, bekendtgørelser og tolkninger af disse tekster er ikke nogen nem opgave. I formår at gøre området tilgængeligt, og I formår desuden at forholde jer sagligt til nogle af de allervigtigste punkter på området. Samtidig 3 formår I at diskutere punkterne på en meget kommunikativ måde. Eksempelvis er det rigtig godt tænkt også at interviewe et medlem af klagenævnet. I dommerpanelet er vi helt sikre på, at langt størstedelen af danske optikere vil få vigtig ny indsigt og brugbar viden omkring autorisationsgrundlaget og herunder journalføring ved læsning jeres opgave. Det er altså en flot, sober og veludført opgave i har præsteret. Opgaven er meget læsevenlig, og sammen med sin relevans gør det den til en opgave, som bør læses af alle danske optikere. Stort tillykke med 1. prisen.» Sluttelig var der ros fra Martin Yde Poulsen til Essilor for med Optimus Prisen at holde fokus på et højt niveau af seriøsitet og faglighed. Vores prisvindere har dokumenteret, at det er med til at motivere til at yde nogle flotte præstationer. Dommerpanelet fra venstre: Anette Ristorp Ohlsen, Martin Yde Poulsen, Ivan Nisted og Torben Helstrup. I forgrunden er Alex Ruus, der opfandt Optimus Prisen og bagest Henrik Bense- Petersen, direktør i Essilor Danmark Prisen. Fra Venstre: Mette Skøttegaard Simonsen, Rebecca Saksager, Anne Dissing Pedersen og Tilde Glad.

20 20 VINDER AF 1. PRISEN I ÅRETS OPTIMUS PRIS AF ULRIK FREDSØ, ANDERS SINDING KRISTIANSEN OG PETER DONSLUND THOMSEN Optikeres retsstilling i forhold til professionsansvaret D er har hidtil været megen forvirring omkring, hvilke krav man som optiker skal leve op til for at kunne opfylde sit professionsansvar, der er en følge af, at optikerne er blevet autoriserede sundhedspersoner og dermed underlagt den retlige regulering, der følger af lovbekendtgørelse om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, populært kaldet autorisationsloven. 1 Autorisationsloven Reglerne for sundhedspersoners ansvar findes i autorisationsloven. Formålet med loven, og dermed indførelsen af autorisationsordningen, er at styrke patientsikkerheden og højne kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Som optiker er man en sundhedsperson jf. autorisationslovens 67, stk. 1, hvorfor optikeres retsstilling, i forbindelse med udøvelsen af hvervet, er reguleret i denne lov. Autorisation som optiker meddeles af Sundhedsstyrelsen jf. autorisationslovens 2, stk. 1 og er således dokumentation for, at den pågældende sundhedsperson opfylder nærmere bestemte uddannelsesmæssige krav, som er nødvendige for at kunne benytte den beskyttede titel optiker jf. autorisationslovens 1, stk. 2, ligesom der opnås eneret på at udøve en bestemt sundhedsfaglig virksomhed, i dette tilfælde erhvervet som optiker, jf. autorisationslovens 1, stk. 3. Dette må betegnes som autorisationsbegrebets to vigtigste funktioner. 2 Professionsansvaret Autorisationsloven indeholder en nærmere beskrivelse af de generelle pligter og rettigheder, der påhviler alle sundhedspersoner, herunder også optikere. Det fremgår af 17, at alle autoriserede sundhedspersoner har en pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, hvilket betyder, at den enkelte sundhedsperson har et selvstændigt personligt ansvar for, at den sundhedsfaglige virksomhed der udøves, er i overensstemmelse med de gældende normer for god klinisk praksis. 3 Der er ingen regler i autorisationsloven, som nærmere definerer, hvad der anses for værende omhyggelig og samvittighedsfuld sundhedsfaglig virksomhed. Det er mere en standard, som langsomt defineres og udfyldes af retspraksis og de til enhver tid gældende normer for god klinisk praksis indenfor de enkelte professioner. Disse normer, for udøvelse af god sundhedsfaglig virksomhed, afhænger i høj grad også af niveauet af den teknologiske udvikling, den medicinske viden og samfundsudviklingen generelt. 4 Normen vil altså aldrig være statisk, men derimod i et vist omfang dynamisk, og normerne er heller ikke ens for de forskellige faggrupper, idet den anerkendte faglig standard afhænger af uddannelsesniveauet og den enkelte profession. Af autorisationsloven kan der altså ikke udledes noget om, hvad der defineres som værende manglende omhu og samvittighedsfuldhed, og det er ikke muligt at liste mulige handlinger eller forsømmelser op, som betyder, at sundhedspersonen har forbrudt sig mod 17. Vurderingen af om sundhedspersonen har levet op til den faglige standard eller norm, beror på en konkret vurdering i hver enkelt sag, og disse afgørelser er med til at kodificere ansvarsbestemmelserne i autorisationsloven. Indholdet af 17 bliver altså langsomt defineret af de afgørelser, der bliver truffet af Patientklagenævnet og domstolene. 5 Man skal dog have in mente, at præjudikatet 6 af de enkelte afgørelser kan have svingende værdi, idet Patientklagenævnet og domstolene træffer deres afgørelser i konkrete sager, hvor der kan have været individuelle forhold som gør, at sagerne ikke direkte kan sammenlignes, selvom mere generelle principper dog stadig kan udledes. Overordnet er det dog således, at de 21 afgørelser, som er truffet af Patientklagenævnet siden 1998, er med til at opstille en mindstenorm for almindelig anerkendt faglig standard, som netop er en mindstenorm, forstået således, at Patientklagenævnet ikke tager stilling til, om en patient har fået den optimale behandling.