KONKURRENCEPROGRAM VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT

Transkript

1 VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT STATENS KUNSTFOND ÅBEN IDÉKONKURRENCE 2010 VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT INDBYDELSE Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg har hermed fornøjelsen af, at invitere til en åben idékonkurrence med titlen: VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT Konkurrencen fokuserer på konsekvenserne ved at vi bor som vi gør i dag. I dag foretrækker de fleste danskere at bo i hver sit store hus, bag hver sin hæk, i homogene og vidtstrakte boligområder, der æder af det åbne landskab og som ligger langt fra bykerne, arbejde og butikker. Selv om denne boligform kan rumme kvaliteter for de mennesker, der bor der, kan man spørge om det er samfundsmæssigt, socialt, infrastrukturelt, energimæssigt eller økonomisk særligt fornuftigt. Konkurrencen har til formål at: udfordre vores kultur, mentalitet og levevis afsøge vores forandringsvillighed sætte vores foretrukne boligform i perspektiv spørge til vores forbrug af ressourcer: energi, natur, tid, økonomi mv. at bidrage med reelle bud på et paradigmeskift i boligidealer Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg ønsker på denne baggrund at igangsætte en bred, arkitektfaglig og samfundspolitisk debat. Debatten skal medvirke til at påvirke de herskende boligidealer, og Arkitekturudvalget indkalder derfor bud på hvordan vi kan indrette vore boliger og byer store som små, fordelt ud over hele landet på en sådan måde, at vi får lyst til og mulighed for at bo, arbejde og leve tættere. Med konkurrencen håber Arkitekturudvalget at fremkalde visioner for bæredygtige måder at bo tæt for flere mennesker. Konkurrencen har film som bærende formidlingsmedie. Det betyder, at konkurrenceprogrammet inkluderer en kort film, der skitserer konkurrencens problematik og indkredser selve konkurrenceopgaven ved hjælp af en række filmede tableauer, som suppleres af nærværende tekst. Det betyder også, at konkurrencebesvarelserne skal udformes som korte filmsekvenser. Håbet er, at det valgte medie afføder nyskabende og formidlingsmæssigt let tilgængelige besvarelser, som viser hvilke arkitektoniske kvaliteter vore fremtidige byer og boliger skal rumme. Konkurrencen er åben for alle, men henvender sig i særlig grad til arkitekter, billedkunstnere, byplanlæggere, landskabsarkitekter, filminstruktører, kommunikationsfolk og andre, som interesserer sig for indretningen af den måde vi bor og lever. I Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg glæder vi os meget til at se og diskutere budene på hvordan vi opnår en mere bæredygtig levevis. God arbejdslyst! Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Anne Beim, formand Mette Tony Henrik Schmidt

2 SIDE 2 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Danmarks Statistik dokumenterer i sin seneste udgave af publikationen Danmark i tal , at de danske boliger vokser i areal. Siden 1980 og frem til 2009 er det gennemsnitlige boligareal pr. person steget fra 42 til knap 52 kvadratmeter. Årsagen er blandt andet, at det gennemsnitlige boligareal i samme periode er steget fra 106 til 111 kvadratmeter og fortsat stiger trods finanskrise og høje energipriser. Samme statistik fortæller også, at der i dag er over 1 million parcelhuse i Danmark og at der hele tiden bliver flere, for enfamiliehuset er et hit blandt danske familier. Syv ud af ti danskere ønsker at flytte ud af byen til eget hus med have i forstaden eller på landet, når de stifter familie. De ønsker at udleve drømmen om at få sit eget. FAKTA Danskerne er det folkefærd i verden som har det største boligareal per indbygger! Den samlede bygningsmasse i Danmark er på godt 600 millioner m 2. Godt huse i Danmark er ikke hulmursisolerede. Kilde: Elmuseet Enfamiliehuset rummer naturligvis også kvaliteter for de 70 % af befolkningen som har valgt at bo der. Friheden til selv at forme sine fysiske omgivelser og indrette sin bolig; at give ungerne en have at boltre sig i; at bo tæt på naturen, lys, luft og at have gode idrætsfaciliteter; at have et sted at vokse op og vende tilbage til og at kunne lukke lågen bag sig er kvaliteter som findes her. Ifølge sociolog Cecilie Juul Jørgensen fra Center for Bolig og Velfærd, der står bag forskningsprojektet To generationer vælger parcelhuset, er forestillingen om parcelhuset som rammen om det gode liv, meget udtalt: Unge par, der lige har stiftet familie eller skal til det, vil utrolig gerne flytte i parcelhus. Og når de er flyttet, bliver de endnu mere positive. De drømmer sig ikke tilbage til dengang, de havde en toværelses på Nørrebro. Heller ikke de ældre ønsker at flytte, selv om deres boligbehov måske har ændret sig. En undersøgelse med titlen Mit liv på pension, som Nordea står bag, viser at otte ud af ti adspurgte ældre ikke ønsker at flytte fra deres nuværende ofte store bolig for at bo i en lejlighed nærmere byens kulturtilbud, sådan som ejendomsmæglere forsøger at sælge ideen. Så hellere bo i kendte omgivelser i eget hus, med for megen plads og en have, som man ikke længere overkommer. Vores adfærd når det gælder boligmønstre er fuld af paradokser vi taler idealistisk, men handler ikke i overensstemmelse med hvad vi siger. Vi ved godt, at det ikke nødvendigvis er samfundsmæssigt, socialt, infrastrukturelt, energimæssigt eller økonomisk fornuftigt, at bo i hvert sit store hus, bag hver sin hæk, i homogene og vidtstrakte boligområder, langt fra bykerne, arbejde og butikker. Det kræver både tid og energi at transportere sig mellem hjem og arbejde; koster på det økonomiske og forsyningsmæssige regnskab, når energikrævende parcelhuse skal varmes op; skaber monokulturelle områder, hvor man oftest møder folk, der ligner en selv, og hvor enhver i værste fald er sig selv nok. Alligevel er de fleste mennesker, ifølge antropolog Sofie Kyllesbech, som har lavet undersøgelsen GREAT LIVING! En undersøgelse om at have god plads,

3 SIDE 3 helt uforstående, når man spørger dem, om de kunne tænke sig at bo mindre: Det er kun noget man gør af nødvendighed, det vil sige af økonomiske årsager eller på grund af alderdom. Vi er glade for vores plads, og den er et gode, vi nødigt opgiver. Ikke desto mindre er det ofte de små rum og hjørner i boligen, der sætter ramme om tilværelsens hyggelige og værdifulde stunder: Et lille spisekøkken, et pulterrum, et hjørne i en stue, et arbejdsværelse. Set i et større perspektiv kræver rummelige, fritliggende boliger som ligger tæt på naturen flere ressourcer i forhold til arealforbrug, materialeforbrug, opvarmning, transport til og fra hjemmet og vedligehold, end mindre optimerede boliger i fortættede bymæssige omgivelser. FAKTA To tredjedele af vores bygningers energiforbrug går til opvarmning af rum og brugsvand. Resten går til el. Derfor er der store besparelser i at nedbringe varmeforbruget. Her er bedre isolering og mere effektiv udnyttelse af varmen afgørende. En bil udleder 1 kg CO 2 for hver gang den kører 5 kilometer. Hvor mange kilometer kører danskere om året? Kilde: Elmuseet På denne baggrund er det oplagt at tænke, at løsningen må være at bo tæt i byer. I byen er der kort afstand til alt; man bor tæt og kan cykle rundt, ligesom der er let adgang til offentlig transport. Byens lyde, stemmer fra gaden, og ansigter bag vinduet giver liv, og de offentlige rum og grønne parker skaber desuden et socialt rum, hvor man dagligt kan møde mange forskellige typer mennesker og kan indgå i byens fællesskab efter behov. Selv om byens relative tæthed kan være afsæt for at skabe både urban, arkitektonisk, social, og miljømæssig bæredygtighed, er det ikke hele sandheden om boliglivet i byen. Sådan som vi har indrettet byerne i dag, medfører det at bo i byen nemlig også en tilværelse med trængsel, forurening og støj, i utætte og energimæssigt dårligt fungerende boliger, der også kræver meget energi til opvarmning. At bo i byen kan også betyde at bo i boligområder med dårligt omdømme, i en bolig som man ikke kan forandre i takt med livets forskellige faser og ved siden af naboer, man ikke selv har valgt, og hvis levevis man bare må forholde sig til. Endelig er det en myte, at tættere byer automatisk skaber mere bæredygtige byer, fordi der er mindre transportbehov, let adgang til offentlige transportmidler samt bedre udnyttelse af boligopvarmningen. En undersøgelse som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet sammen med DTU og Københavns Kommune har foretaget, viser nemlig at bæredygtighed ikke kun afhænger af bystruktur, men i lige så høj grad af beboernes livsmønster og adfærd. I tætte dele af byen har boligmarkedet flere steder udviklet sig sådan, at de færreste har råd til at købe en bolig og hele boligområder omdannes til rigmandsreservater, til Gated Communities af kæmpe boliger med sikrede parkeringskældre, hvor beboerne har en adfærd, der hverken er socialt eller miljømæssigt bæredygtig.

4 SIDE 4 KONKURRENCEOPGAVEN Opgaven er: at udfordre vores kultur, mentalitet, levevis og forandringsvillighed. at skabe visioner til hvordan vi kan indrette vore boliger og byer store som små, fordelt ud over hele landet på en måde, der øger vores livskvalitet og giver os lyst til at bo, arbejde og leve tæt. at komme med nyskabende ideer og reelle bud på, hvordan man kan skabe et paradigmeskift i boligidealer, så den danske drøm om parcelhuset udfordres af lysten til en anden og tættere boligform. Besvarelsen skal analysere vores forbrug af ressourcer som energi, natur, tid, økonomi og belyse den samfundsmæssige pris ved at bo for stort og for spredt. Samtidig skal besvarelsen give løsninger til hvordan mennesker kan bo, uden at gå på kompromis med en almenmenneskelig drøm om at få sit eget og formidle hvordan og hvorfor det kan være en menneskelig, social, økonomisk og miljømæssig fordel at bo tæt. Deltagerne skal udarbejde deres besvarelse som en kort film af maksimalt tre minutters varighed. Alle optage formater er tilladte, ligesom der ikke er nogen genremæssige restriktioner. Dokumentar, animation, fiktion etc. kan desuden frit blandes. Der bliver dog lagt vægt på at der er sammenhæng mellem form og indhold. Filmen skal rumme kommunikative kvaliteter og være formidlingsmæssigt let tilgængelig. Det er målet at de præmierede film skal fungere som en accelerator for en samfundspolitisk og arkitektfaglig debat om hvordan vi skal bo i fremtiden. KONKURRENCEBETINGELSER 1. Konkurrenceudskriver, -form og sprog Konkurrencen er udskrevet af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg med Akademisk Arkitektforening som konkurrencerådgiver som en åben idékonkurrence. Konkurrencens sprog er dansk. Forslag kan afleveres på engelsk. 2. Deltagelse Konkurrencen er åben for alle. Følgende er udelukket fra at deltage i konkurrencen: Alle personer eller virksomheder, som har været med til at tilrettelægge konkurrencen eller har ydet væsentlige bidrag til formulering af konkurrenceopgaven. Repræsentanter for konkurrenceudskriveren eller ansatte hos denne. Ansatte hos, kompagnoner til eller arbejdsgivere for noget medlem af juryen eller dennes rådgivere. Personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af juryen eller dennes rådgivere. Virksomheder, som er helt eller delvist ejet af personer, der er i nær familie med eller har et nært familielignende forhold til noget medlem af juryen eller dennes rådgivere.

5 SIDE 5 Uanset på hvilken måde man medvirker ved udarbejdelsen af et konkurrenceforslag, har man pligt til at gøre sig bekendt med ovenstående. I tvivlstilfælde bør man kontakte konkurrencens sekretær. 3. Konkurrencens sekretær Konkurrencerådgiver, arkitekt MAA Bettina Mylin Arkitektforeningen, Konkurrenceafdelingen Strandgade 27 A, DK 1401 København K botaet@aa-dk.dk 4. Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af en programfilm, et skriftligt konkurrenceprogram, et dokument vedr. en kortfattet projektbeskrivelse, deltagerkontrakt, en medvirkendeerklæring, en musikerklæring, eventuelle justeringer, spørgsmål og svar og andre meddelelser til de konkurrerende. Der er ingen bilag. Det er Deltagerens eget ansvar at holde sig opdateret om eventuelle meddelelser og justeringer, der offentliggøres på hjemmesiden. Tilmelding til konkurrencen er ikke påkrævet. 5. Forespørgsler Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun stilles skriftligt (gerne pr. ) til konkurrencens sekretær. Spørgsmålene, der skal være forfattet på dansk, forelægges i anonym udgave for konkurrenceudskriverne. Spørgsmålene skal være Arkitektforeningen i hænde senest den 16.september Spørgsmål og svar vil blive lagt på konkurrencens hjemmeside senest to uger efter spørgefristens udløb. Det anbefales generelt at læse FAQ Ofte stillede spørgsmål på Arkitektforeningens hjemmeside. 6. Afleveringsmateriale Konkurrenceforslagene indholder to hovedelementer: et USB-stik eller dvd og en ugennemsigtig, forseglet kuvert til deltagerdokumenterne. Alle dele forsynet med det femcifrede kendingstal og filmens titel. Da konkurrencen er anonym, vil deltagerens personlige oplysninger, navn, adresse mv. kun findes i den lukkede kuvert med deltagerdokumenter.

6 SIDE 6 Afleveres på USB-stik eller dvd Følgende materiale samles på et USB-stik eller dvd en: Film Filmen skal indeholde en titel samt det femcifrede kendingstal i filmens slutning og afleveres i følgende to filformater: Videoformat 1: FLV - H.264 Størrelse: Max Bredde x 360 pixels Lyd: ACC Maxfilstørrelse: 67 Mb Videoformat 2: AVI eller Quicktime fil Originalfilm i fuld opløsning Maxfilstørrelse: 2 Gb Screendump fra filmen Der skal afleveres et screendump fra filmen med henblik på gengivelse på hjemmesiden. Screendump bedes afleveret i ikke-låst pdf-, psd-, eps-, eller jpg-filformat. Størrelse: Max Bredde x 360 pixels. 3 Stillbilleder Der skal afleveres 3 stillbilleder af processen med at lave filmen med henblik på gengivelse. Overordnet projektbeskrivelse Kortfattet overordnet beskrivelse af projektet (maks. 1 side). Skema på hjemmesiden skal benyttes. Afleveres i kuvert Følgende materiale samles i en ugennemsigtig, forseglet kuvert med teksten Deltagerdokumenter, det femcifrede kendingstal samt filmens titel skrevet tydeligt udenpå: Deltagerkontrakt Et udprint af deltagerkontrakt udfyldt og underskrevet. Medvirkendeerklæring Når du skal optage din film til denne konkurrence, skal du lave en aftale med dine medmedvirkende. Aftalen kan downloades fra hjemmesiden, hvorefter den udfyldes og underskrives. Musikerklæring Når du har lavet din film færdig, skal du udfylde en musikerklæring til os. Den viser at du har rettighederne til den musik du bruger i filmen også hvis du selv har lavet musikken. Filmen behøver ikke at indeholde musik. Aftalen kan downloades fra hjemmesiden, hvorefter den udfyldes og underskrives.

7 SIDE 7 Det understreges at andet forslagsmateriale ud over ovennævnte ikke vil blive optaget til bedømmelse. 7. Indlevering Forslagene skal senest den 8. oktober 2010 være indleveret til et postkontor eller et kurerfirma og skal adresseres til: Akademisk Arkitektforening Arkitekternes Hus Strandgade 27A DK 1401 København K Emballagen skal tydeligt være mærket: Bo tæt. Forslag kan ikke afleveres personligt. Umiddelbart efter indlevering til postvæsenet eller til et kurerfirma, skal en scanning eller en fotokopi af den datostemplede indleveringskvittering fremsendes enten pr. til botaet@ aa-dk.dk eller til postadressen nævnt under pkt. 3, Konkurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valgte, 5-cifrede kendingstal og filmtitel samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske såfremt der f.eks. mangler kuvert med Deltagerdokumenter i forsendelsen. Telefonnummeret vælges således at anonymiteten ikke brydes. Forslag, der fremsendes via postvæsen eller et kurerfirma senest den 8. oktober 2010, skal være fremme på ovennævnte adresse senest den 12. oktober 2010 for at kunne blive optaget til bedømmelse. 8. Jury Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en jury bestående af: Christian Hanak, arkitekt MAA, formand for juryen Thomas Nørgaard, arkitekt MAA Kasper Leick, filmklipper Ida Auken, formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Frederik Preisler, direktør i Mensch For Kunstfondens Arkitekturudvalg: Anne Beim, arkitekt MAA, formand for Arkitekturudvalget Henrik Schmidt, arkitekt MAA Mette Tony, arkitekt MAA Juryen har ret til at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i juryen er enighed herom. Juryens betænkning vil ikke indeholde separat kritik af alle film.

8 SIDE 8 9. Bedømmelseskriterier Filmene vil blive bedømt ud fra følgende kriterier: At de evner at sættes vores foretrukne boligform i perspektiv og derigennem udfordrer og påvirker vores kultur, levevis og forandringsvillighed i forhold til boligidealer. At de diskuterer konsekvenser af at bo for stort og spredt, og beskriver hvordan og hvorfor det kan være en menneskelig, social, økonomisk og miljømæssig fordel at bo tæt. At de rummer kommunikative og debatskabende kvaliteter, samt er formidlingsmæssigt let tilgængelige. På baggrund af ovennævnte vil film, der evner at komme med nyskabende ideer og reelle bud på hvordan man kan skabe et paradigmeskift i boligidealer, blive prioriteret højt. 10. Præmiering Juryen råder over DKK Der vil under alle omstændigheder blive udbetalt DKK i præmie/indkøb. De resterende DKK vil blive udbetalt under hensyntagen til antallet af indsendte forslag og kvaliteten i disse. En 1. præmie vil være på mindst DKK Eventuelle indkøb vil være på mindst DKK pr. forslag. Samtlige præmierede og indkøbte forslag vil umiddelbart efter konkurrenceresultatets offentliggørelse blive udstillet i Arkitekternes Hus. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. 11. Regler Deltageren forpligter sig til at følge nedenstående regler for Vis os, hvordan vi skal bo tæt konkurrencen: 1. Deltagerens alder er minimum 16 år. 2. Deltageren sørger selv for udstyr til brug under konkurrencen. 3. Deltageren skal så vidt muligt undgå at optage musik som andet end tilfældig baggrundsmusik. Fokuseres der i filmen på en fremførelse af et beskyttet musikværk, er det Deltagerens ansvar at sikre sig tilladelse fra de medvirkende musikere ved at udfylde en musikerklæring, der kan downloades på Arrangøren har ret til at fjerne musikken fra filmen, hvis der opstår problemer med rettighederne. 4. Deltageren skal så vidt muligt undgå at optage beskyttede kunstværker (fx skulpturer), medmindre kunstværket alene optræder som en tilfældig baggrund og ikke kan karakteriseres som hovedmotiv. Arrangøren har ret til at fjerne klip fra filmen med sådanne kunstværker, hvis der alligevel skulle opstå rettighedsmæssige problemer. 5. Deltageren skal overholde de tidsfrister for konkurrencen og følge konkurrencebetingelserne som findes på konkurrencens hjemmeside 6. Deltageren skal sikre sig skriftlige tilsagn fra alle medvirkende om deltagelse ved brug af den

9 SIDE 9 medvirkendeerklæring, som kan downloades på 7. Deltageren er selv ansvarlig for at afholde alle udgifter af enhver art, der kan opstå i forbindelse med VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT konkurrencen. 8. Arrangøren er ikke ansvarlig for betaling af erstatningskrav og andre udgifter, der kan komme fra tredjemand i forbindelse med Deltagerens optagelser. 9. Den færdige films varighed skal være maks. 3 minutter. 10. Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Bryder Deltageren ovennævnte regler, kan det efter Arrangørens beslutning medføre diskvalifikation fra konkurrencen med øjeblikkelig virkning. 12. Rettigheder Arrangøren og Deltageren er enige om følgende: 1. Deltageren har alle ophavsrettigheder i henhold til ophavsretslovens 1 til den film, han eller hun optager og klipper som led i VIS OS HVORDAN VI SKAL BO TÆT konkurrencen 2. Deltageren overdrager alle rettigheder til den færdige film til Arrangøren uden tidsbegrænsning. Overdragelsen er eksklusiv og gælder for hele verden og inkluderer ret til at kopiere. Denne overdragelse indebærer, at Arrangøren kan lade Deltagerens film vise på tv og internet og på anden måde benytte filmen til offentlig fremførelse, herunder i form af uddrag, uden vederlag til Deltageren og uden yderligere samtykke fra Deltageren. Arrangøren kan videreoverdrage rettighederne til tredjemand. 3. Uanset de i pkt. 2 og 3 nævnte overdragelser bevarer Deltageren sin droit moral (ideelle rettigheder) i henhold til ophavsretslovens 3. Det betyder bl.a., at Arrangøren ikke må ændre i den af Deltageren færdigklippede film. Arrangøren har dog ret til at fraklippe visse beskyttede værker fra filmen, jf. pkt. 4 og Deltageren skal være indstillet på at deltage i og holde oplæg på efterfølgende debatarrangementer. Arrangøren har herudover pligt til at lave en synlig kreditering af Deltageren alle de steder, hvor filmen bliver vist. Alle tvister mellem Arrangøren og Deltageren skal afgøres i henhold til dansk ret og af de danske domstole. 13. OFFENTLIGGØRELSE AF RESULTATET Bedømmelsen forventes afsluttet medio november og offentliggørelsen af konkurrencens resultat er planlagt til at finde sted den 3. december 2010 om eftermiddagen i Arkitekternes Hus, Strandgade 27A, 1401 København K. Resultatet vil desuden blive offentliggjort gennem en pressemeddelelse, på og på Arkitektforeningens hjemmeside Forslagsstillere der har fået tildelt præmie eller indkøb, vil dog blive underrettet personligt.

10 SIDE 10 Samtlige præmierede og indkøbte film vil umiddelbart efter konkurrenceresultatets offentliggørelse blive vist i Arkitekternes Hus. De konkurrerende vil skriftligt modtage nærmere meddelelse herom. 15. Returnering De indsendte konkurrenceforslag returneres ikke. 16. Programmets godkendelse Nærværende konkurrenceprogram er godkendt af Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg og dommerkomiteens medlemmer, og konkurrencen gennemføres i henhold til Arkitektforeningens konkurrenceregler af den 1. juni KONKURRENCEPROGRAMMET Konkurrenceprogrammet er udarbejdet i samarbejde mellem Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg Arkitekt MAA Birgitte Kleis og Arkitektforeningen, Konkurrenceafdelingen Grafik: Jens V. Nielsen Udgivelsesdato: 16. august 2010