Hvor kommer vandet fra - og hvor bliver det af?

Transkript

1 Hvor kommer vandet fra - og hvor bliver det af? Information om Gladsaxes vand- og kloakforsyning

2 Indhold indhold Forord 1 Fra boring til vandhane 2 Gode råd om drikkevand 3 Spørgsmål og svar om vand 6 Målerskift og aflæsning af vandforbrug 8 Sådan sikrer vi drikkevandskvaliteten 9 Hvad viser kontrollen? 10 Vandforbruget 12 Fra afløb til renseanlæg 13 Gladsaxe Kommunes kloaksystem 14 Ledningsrenovering 15 Gode råd om kloaksystemet 16 Oversvømmelser 16 Kloakken indendørs 17 Kloakken udendørs 17 Spørgsmål og svar om kloak 18 Vand- og spildevandsbetaling 20 Sket i vand 21 Initiativer vand 22 Sket i spildevand 23 Initiativer spildevand 24 Bilag 25 Hvor kommer vandet fra - og hvor bliver det af? - er udarbejdet af Gladsaxe Kommune Vand- og afløbskontoret Rosenkæret Søborg 1.udgave, juni 2003 Grafisk produktion: sylvester-hvid & partners Fotos: Kaj Bonne Mortensen Trykt på 100%genbrugspapir.

3 Kære Gladsaxe-borger Det ligger Byrådet meget på sinde at give en god information om de opgaver indenfor vand og spildevand, som kommunen varetager. Det er desuden blevet lovpligtigt for vandforsyninger årligt at informere borgerne om drikkevandets kvalitet. Derfor er der udarbejdet denne pjece, som giver et indblik i, hvordan vandforsyningen og spildevandssystemet fungerer, samt hvordan kvaliteten af vores drikkevand er. Desuden giver pjecen nogle gode råd og svar på typiske spørgsmål om vandforsyningen og spildvandssystemet. Byrådet benytter samtidig lejligheden til at opfordre alle til at undlade at anvende kemiske sprøjtemidler og til at spare på vandet. Gem pjecen og brug den som opslagsværk, når du har brug for råd og vejledning. Har du spørgsmål om vand eller spildevand, er du velkommen til at kontakte vand- og afløbskontoret i teknik- og miljøforvaltningen. Venlig hilsen Karin Søjberg Holst Borgmester

4 Fra boring til vandhane Gladsaxe Kommune ejer og driver Gladsaxe Vandforsyning, som består af to vandværker, ét i Søborg fra 1910 og ét i Bagsværd fra 1921, samt fire vandtårne. Vandtårnene opretholder et konstant forsyningstryk. De to vandværker producerer tilsammen cirka en tredjedel af kommunens vandforbrug. De resterende to tredjedele køber Gladsaxe Vandforsyning fra Københavns Energi. Vandet fra Københavns Energi s Tinghøjbeholder pumpes via pumpestationer, under vandtårnene, til det kommunale hovedledningsnet. I sidste halvdel af 2002 var både Bagsværd og Søborg Vandværker ude af drift. I denne periode blev Gladsaxe Kommune udelukkende forsynet med vand fra Københavns Energi. Driftstoppet skyldtes registrering af nogle få coliforme bakterier på Bagsværd Vandværk og renoveringsarbejder på Søborg Vandværk. Gladsaxe Vandforsyning indvinder grundvand fra to kildepladser. En ved hvert vandværk. På Bagsværd Vandværks kildeplads er der tre indvindingsboringer, hvoraf den ene pt. er sat ud af drift, da der er fundet klorede opløs- 2 ningsmidler i koncentrationer, der overstiger vandkvalitetskravene. Der er fire indvindingsboringer på Søborg Vandværks kildeplads. Grundvandet fra Gladsaxe Vandforsynings kildepladser er af god kvalitet og kræver kun simpel vandbehandling, hvilket vil sige iltning og filtrering. Herved bliver uhensigtsmæssige stoffer som bl.a. jern, mangan, ammonium og metan fjernet. Forbrugerne forsynes med drikkevand via et ringforbundet hovedledningsnet med en udstrækning på cirka 230 km. Derudover er der cirka 150 km stikledninger, i alt cirka 380 km vandledning. Yderligere oplysninger kan findes på og i Gladsaxe Kommunes vandforsyningsplan.

5 300E forsyning Vandforsyning Vandforsyningsanlæg og hovedledningsnet Nybrovej S 150E Bagsværd Vandværk S Bagsværdvej Ring 4 Bagsværd Hovedgade Hillerødmotorvejen 350S 200S S 300E 300E Buddingevej 300E 300E Vandværker Indvindingsboringer Gladsaxe Vandforsynings hovedvandledninger (alle ledninger med dimension > = 200 mm er vist) Københavns Energis transportledninger 0 0,5 1,0 1,5 2,0 km 400E 400E 400E Motorringvejen 350E 350E 225E 200PE 225E 200PE Buddinge Hovedgade Ring 3 200S 200S 300E S Københavns Vands Tinghøjbeholder 350E 350E 350E 300E Vandtårne 200PE 350E 200PE HøjeGladsaxe Vej 350E SøborgHovedgade 200S 315PE i350e S 300E Gladsaxevej 200S 150S Søborg Vandværk 3

6 Gode råd om drikkevand Vær opmærksom på, at vandkvaliteten kan være forringet, hvis vandet har stået stille i rørinstallationerne natten over. Brug derfor det første vand fra vandhanen til vask, skylning eller lignende og drik først vandet, når det er blevet koldt. Undgå vandspild lad ikke blot hanen løbe uden at bruge vandet! Det er en god vane altid at have frisk vand i køleskabet. Det er den lave temperatur, som giver fornemmelsen af frisk vand. Fyld dagligt en kande med vand og stil den i køleskabet. Så har du altid koldt vand at drikke uden at skulle lade vandhanen løbe for at vente på koldt vand. 4

7 Mange aktiviteter fra industri, landbrug og private bebyggelser kan true grundvandet. Det er derfor vigtigt, at alle er med til at værne om grundvandet, så der også i fremtiden kan indvindes rent grundvand. grund. I disse tilfælde vil der være en deklaration, hvoraf det fremgår, hvem der har vedligeholdelsespligten. Gladsaxe Kommune opfordrer derfor alle til at undgå brugen af pesticider og til at undgå spild af olie, kemikalier m.m. på jorden. For at spare på vandet er det en rigtig god ide at aflæse vandmåleren jævnligt og holde øje med forbruget - gerne en gang om måneden eller oftere. Jo oftere måleren aflæses, jo hurtigere opdages en eventuel utæthed. Er du i tvivl, om du har en utæt installation, så luk for alt, hvad der kan bruge vand. Se på måleren: Det lille sølvfarvede tandhjul skal stå helt stille. Bevæger det sig bare en anelse, bør en en autoriseret VVS mester kontaktes. Du skal selv sørge for at vedligeholde stikledningen fra skel og ind til bygningen også kaldet jordledningen. Ved nogle rækkehusbebyggelser ligger hovedledningen dog inde på privat 5

8 spørgsmål om Spørgsmål og svar om vand Hvor hårdt er mit vand? Vandet i Gladsaxe Kommune er 20 dh, hvilket svarer til hårdt vand. Hvorfor bliver mit vand rødbrunt? Hvis dit kolde vand bliver uklart, misfarvet eller rødbrunt, kan det skyldes reparationsarbejder i forsyningsledningen i gaden eller inde i ejendommen. Det er et forbigående fænomen. Vandet er ikke sundhedsskadeligt. Misfarvningen skyldes medrivning af aflejret kalk og/eller jern fra ledningernes inderside. For at få rent vand skal du gennemskylle dit ledningssystem ved at lade alle vandhaner løbe, indtil vandet bliver klart. Dette vil normalt vare et par minutter. Hvad gør jeg hvis mit vasketøj er blevet rustfarvet? Skulle der ske skade på vasketøjet som følge af rust i vandet, kan man følge dette råd: Tøjet lægges i vand tilsat 1 dl citronsyre pr. 10 l vand. Efter 1/2 time vrides tøjet og vaskes igen i en varm sodaopløsning med 3 dl soda til 10 l vand. Tøjet skylles og færdigbehandles som efter normal vask. Hvorfor er mit vand hvidt? Hvis vandet ved tapning er hvidt, skyldes det normalt luft i vandet. Prøv at fylde et glas med det hvide vand. Hvis der er luft i vandet, vil vandet blive klart nedefra og op, idet luften bruser af. Luft i vandet er et forbigående fænomen, der er uskadeligt. Det kan forekomme, hvis der indesluttes luft i forbindelse med reparationsarbejder på ledningssystemet. Hvorfor får jeg blågrønne aflejringer? I kobberinstallationer vil der kunne opløses kobber i vandet. Kobber kan sætte sig som blågrønne aflejringer i elkedler, toiletter, håndvaske o.l. Indholdet af kobber vil være størst efter stilstand i installationen. Skyl derfor altid vandhanen igennem, således at vandet er koldt, inden du drikker det. Hvorfor lugter mit vand af rådne æg? Lugten af "rådne æg" (svovlbrinte) kommer normalt fra det varme vand. Lugten opstår enten på grund af manglende vedligeholdelse af varmtvandsanlægget eller fordi anlægget er overdimensioneret. 6

9 vand? Tilsættes der kemikalier til vandet? Nej, der tilsættes ikke kemikalier til vandet. Grundvandet behandles ved simpel iltning og filtrering, inden det ledes ud til forbrugerne. Hvorfor er vandet i koldtvandshanen varmt? Hvis vandet i koldtvandshanen er varmt, hænger det ofte sammen med, at varmt- og koldtvandsrørene i husets installation ligger for tæt. Derved afgiver det varme vand i varmtvandsrørene varme til det kolde vand. For at bibeholde den gode vandkvalitet i eget ledningssystem kan du isolere rørene. har et ønske om, at der skal være brus i vandet, eller det skal have smag af citron, lime eller lignende, så kan man med med sindsro drikke vandet fra vandhanen. Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vand- og afløbskontoret på tlf. nr Er det rigtigt, at det danske grundvand indeholder pesticider? Nogle steder i landet er der fundet pesticider i grundvandet. Konsekvensen af disse fund har været, at boringerne, hvorfra dette grundvand har været hentet, er blevet lukket. Er det bedre at drikke vand fra flasker end vand fra vandhanen? Vandet fra vandhanen er underlagt løbende kontrol, således at man altid kan være sikker på, at drikkevandet lever op til de høje kvalitetskrav, vi stiller i Danmark. Så med mindre man 7

10 forbrug Målerskift og aflæsning af vandforbrug Beboere i et- og tofamilieshuse samt mindre ejerforeninger skal selv aflæse vandmålerne omkring 30. april. Forbruget bliver opkrævet via ejendomsskattebilletten. Gladsaxe Kommune foretager ikke flytteafregning. Dette ordner købers advokat over refusionsopgørelsen. For at sikre, at vandmålerne måler nøjagtigt, afprøver Gladsaxe Kommune vandmålerne ved en stikprøvekontrol i henhold til gældende lovgivning. Som udgangspunkt må man regne med, at måleren skal udskiftes i gennemsnit hvert 8. år. Ejendomme, hvor vandmåleren skal skiftes, modtager skriftlig meddelelse herom. Udskiftningen varer ca. 30 minutter. Ejeren har ansvaret for, at vandinstallationerne kan tåle målerudskiftning. Kontakt vandforsyningen på telefon , hvis du har spørgsmål herom. Målerne er vandforsyningens ejendom. Man må ikke foretage indgreb i måleren, bryde plomben eller på nogen måde påvirke målerens korrekte funktion. Der skal altid være afspærringsventiler før og efter måleren til lukning for vandet ved målerskift. Du er forpligtet til at vedligeholde disse ventiler. Det er en god ide at afprøve ventilerne en gang imellem. Vær opmærksom på, at måleren er vandfyldt. Der kan derfor eventuelt ses en luftboble under glasset. 8

11 kvaliteten Sådan sikrer vi drikkevandskvaliteten De grundlæggende krav, vi i Danmark stiller til drikkevandet, kan sammenfattes i tre ting: Vandet skal være klart, friskt og rent. Vi kan være trygge ved at drikke vandet,fordi der løbende holdes nøje kontrol med drikkevandets kvalitet. Den offentlige kvalitetskontrol planlægges og udføres efter retningslinier fra Miljøstyrelsen. Der udføres seks kontroller: Boringskontrol, normal kontrol, udvidet kontrol, kontrol med organiske mikroforureninger, begrænset kontrol og kontrol med uorganiske sporstoffer. For hver kontroltype har Miljøstyrelsen angivet hvilke stoffer, der skal analyseres for. Det er hovedsageligt stoffer, som findes naturligt i grundvandet, og som i større eller mindre grad bliver fjernet på vandværket. Derudover analyseres for et eventuelt indhold af bakterier og andet, som kan indikere, om vandet en forurening. Gladsaxe Kommune analyserer i boringer, på vandværker og hos forbrugerne for i alt 85 forskellige stoffer i vandet. 46 af disse er miljøfremmede stoffer, som kan optræde i grundvandet, hvis der er sket en forurening. Et godkendt laboratorium udtager og analyserer alle vandprøver. Resultatet af kvalitetskontrollen indberettes til Københavns Amt og Embedslægen. Omfanget af kvalitetskontrollen kan du se i tabelform på Af tabellen på hjemmesiden fremgår, hvor prøverne til kontrollerne udtages, de enkelte kontrollers formål samt hyppigheden af kontrollerne. 9

12 Hvad viser kontrollen? kontrol I henhold til gældende lovgivning skal vandforsyningen mindst en gang om året oplyse om vandkvaliteten samt om eventuelle overskridelser af de maksimalt tilladelige forureningsværdier. Generelt viser resultaterne fra kvalitetskontrollen, at vandet i Gladsaxe Kommune er af god kvalitet. Nedenstående tabel viser vandets indhold af udvalgte parametre fra kvalitetskontrollen hos forbrugeren i På Gladsaxe Kommunes hjemmeside kan du desuden se de seneste resultater af den normale kontrol på vandværkerne og den begrænsede kontrol hos forbrugerne. Parameter Enhed Målt værdi ved indgang til ejendom gennemsnit 2002 Tilladelig værdi ved indgang til ejendom Bemærkninger Kimtal 22 C pr. ml Ved indhold over grænseværdien tyder det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst på vandværket eller i ledningsnet. Kimtal 37 C pr. ml 1 20 Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Høje kimtal kan være tegn på sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, men ses også ved forurening af drikkevand på vandværket og i ledningsnettet. Coliforme bakterier pr. 100 ml <1 ikke målelig Bakterier, der kan findes i andre miljøer end menneskers og dyrs tarmkanal. De kan være tilstede i jord eller vand. Forekomsten af coliforme bakterier i vand kan tyde på forurening med overfladevand, plantedele og/eller jord. E. coli pr. 100 ml <1 ikke målelig E. coli findes udelukkende i menneskers og dyrs tarmkanal. Påvisning af E. coli i drikkevand er normalt et tegn på frisk fækal forurening og dermed en risiko for tilstedeværelse af mulige sygdomsfremkaldende bakterier. Hårdhed, total dh 20 Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Hårdheden bør ligge mellem 5 og 30 dh. Lav hårdhed kan forårsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Jern Mg Fe/l 0,059 0,2 Jern er ikke sundhedsskadeligt; men jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Mangan Mg Mn/l <0,005 0,05 Mangan forekommer sammen med jern og giver stort set samme ulemper. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Nikkel µg Ni/l 0, ) 1) Den tilladelige værdi nedsættes til 20 mg Ni/l den For nikkelallergikere kan drikkevandets indhold af nikkel fremkalde allergi. Nikkel kan forekomme fra udvaskning af visse jordmineraler og som afsmitning fra armaturer. 10

13 med kvaliteten Alle overskridelser af vandkvalitetskravene (de tilladelige værdier) i 2002 kan ses i bilaget. Overskridelserne er kommenteret med en beskrivelse af sagsforløbet samt en mulig årsag til overskridelsen. I begge forureningstilfælde var værdierne så lave, at det i samråd med embedslægen blev vurderet, at det ikke var nødvendigt at informere borgerne eller udstede "kogepåbud". Når der ses bort fra overskridelser, der formodes at være analysefejl, prøvetagningsfejl eller en intern forurening hos forbrugeren, har der været to forureningstilfælde i 2002: 1. En forurening med coliforme bakterier på Bagsværd Vandværk, som skyldtes utætheder i rentvandsbeholderen. Efter akut renovering, rengøring og kloring af rentvandsbeholderen, er der ikke konstateret coliforme bakterier på hverken vandværk eller hos forbrugerne. 2. Et forhøjet kimtal på Søborg Vandværk efter renovering, rengøring og kloring af rentvandsbeholderen. Efter kloring ser man ofte et forøget kimtal. Søborg Vandværk blev i samråd med embedslægen sat i drift på trods af kimtal over den tilladelige værdi. Efter idriftsætning faldt kimtallet hurtigt til under den tilladelige værdi. 11

14 hvor meget? Vandforbruget Vandforbruget, dvs. vand der blev leveret gennem vandmålere, var i 2002 på i alt 3.8 mio. m 3. Vandforbruget fordeler sig med cirka 77 % til husholdninger, 16 % til erhverv og 7 % til institutioner. Vandforbruget i Gladsaxe Kommune har været faldende og udgjorde i liter pr. person pr. døgn (ca. 47 m 3 / pers./år). Landsgennemsnittet var i 2001 på 128 liter pr. person pr. døgn. Målsætningen i Gladsaxe Kommune er at komme ned på 123 liter pr. person pr. døgn (ca. 45 m 3 /pers./år). 150 Udvikling i vandforbrug i liter pr. prs. pr. døgn Vandforbruget i en husholdning fordeler sig som vist i følgende figur. Det fremgår af figuren, at det er ved at spare på vandet i badeværelset, at du kan opnå de bedste resultater. Landsgennemsnit Mål Du kan f.eks. tage korte brusebade frem for karbad, og/eller installere vandbesparende brusehoved og toilet med lille skyllemængde. Bad og personlig hygiejne 36% Der var i 2002 et samlet umålt forbrug i systemet på ca. 0,4 mio. m 3. Det umålte forbrug stammer primært fra lækagetab. I 2002 var lækagetabet 9,5 %. Lækagetabet kan skyldes ledningsbrud eller gennemskylning af ledninger. Der arbejdes intensivt på at nedbringe lækagetabet yderligere. Målsætningen er at nedbringe lækagetabet til 8 %. På landsbasis var lækagetabet på 6,7 % i Udvikling i lækagetab i procent Fordeling af vandforbrug pr. prs. pr. døgn Toilet 27% Øvrigt 7% Mad og drikke 7% Landsgennemsnit Opvask og rengøring 10% Tøjvask 13% Mål

15 Fra afløb til renseanlæg Kloaksystemet i Gladsaxe Kommune er anlagt fra omkring 1900 og frem til 1970 erne. Gladsaxe Kommune er drifts- og vedligeholdsansvarlig for den del af kloaksystemet, der ligger uden for grundgrænsen. Gladsaxe Kommunes kloaksystem består af cirka 250 km hovedledning. Derudover er der cirka 150 km kloakstikledninger, i alt cirka 400 km kloakledning. Hovedparten af kloaksystemet i Gladsaxe Kommune er et fællessystem, hvor regn- og spildevand transporteres i samme ledning. I blandt andet Bagsværd og Mørkhøj Erhvervskvarter er der separatkloakeret, dvs. regn- og spildevand ledes i hver sit ledningssystem. For at regulere vandmængden i kloaksystemet under kraftig regn er der på kloaksystemet etableret bassiner til opmagasinering af det opblandede regn- og spildevand, indtil der igen er kapacitet i kloakledningerne. Der er etableret en række overløbsbygværker, hvorfra der ved meget kraftige regnskyl sker overløb af opblandet regn- og spildevand til åer og søer. Fra separate regnvandssystemer ledes alt regnvand til åer og søer. Der er ingen renseanlæg i Gladsaxe Kommune. Spildevandet fra den nordlige del af kommunen ledes til rensning på Lundtofte Renseanlæg i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra den sydlige del af kommunen ledes til henholdsvis Renseanlæg Lynetten og Damhusåens Renseanlæg, som begge ligger i Københavns Kommune. Renseanlæggene drives som fælleskommunale anlæg, og Gladsaxe Kommune er repræsenteret i renseanlæggenes bestyrelser. 13

16 Gladsaxe Kommunes kloaksystem TIL VÆ RL BAGSVÆ B7 SIGNATURFORKLARING: Oplandsgrænse Fælleskloakeret areal Separatkloakeret areal Hovedledning U U Overløb fra fællessystem Regnudløb fra separatsystem B Forsinkelsesbassiner KAGSÅENS OPLAND ENTOFTE TIL KØBENHAV 14

17 renovering Ledningsrenovering Cirka 80 procent af hovedkloaksystemet er undersøgt ved TV-inspektion. Herved er der opnået et kendskab til den fysiske tilstand af kommunens kloaksystem. Endvidere råder kommunen over en række modeller for kloaknettet, som gør det muligt at foretage beregninger af belastningen af kloaksystemet, f.eks. ved kraftige regnskyl. Den fysiske tilstand af kloaksystemet samt modelberegningerne sammenholdes med driftserfaringer. Dette er grundlaget for prioriteringen af renovering af Gladsaxe Kommunes kloaksystem. Der renoveres p.t. årligt ca. 3-4 km offentlig kloakledning i kommunen. Hvis der er kapacitetsmæssige problemer, omlægges kloakkerne til større ledninger. Hvis der ikke er kapacitetsmæssige problemer, foretrækkes det at bruge renoveringsmetoder, hvor opgravning af ledningerne undgås. 15

18 kloaksytemet Gode råd om kloaksystemet Oversvømmelser Det fælleskloakerede hovedkloaksystem i Gladsaxe Kommune er ikke bygget til lange og kraftige regnskyl. Der vil derfor ved lange og kraftige regnskyl være en risiko for, at opblandet regn- og spildevand ikke kan afledes hurtigt nok i kloaksystemet. Der vil derfor være risiko for, at dette vand presses tilbage i stikledningerne. Hvis der i boligen er tilsluttet en afløbsinstallation (som f.eks. gulvafløb) under det niveau, som vandet presses op til, vil det medføre, at der løber opblandet regn- og spildevand ud af denne installation og ind i boligen med oversvømmelse til følge. Oversvømmelsesproblemer er mest almindelige i kældre med afløbsinstallationer. For at forhindre oversvømmelser kan afløbet i kælderen forsynes med et godkendt højvandslukke. Er dine afløbsinstallationer allerede forsynet med højvandslukker, skal du jævnligt undersøge, om installationerne virker. Din autoriserede kloakmester kan installere og give gode råd om vedligeholdelse af højvandslukker. Hvis der sker en tilstopning et sted i kloaksystemet, kan der også være risiko for oversvømmelser, uden at det behøver at regne kraftigt. I tilfælde af oversvømmelse med opblandet regn- og spildevand er det vigtigt at undersøge, hvor vandet kommer fra. Dette gør du nemmest ved at løfte dækslet på din skelbrønd og registrere, hvor langt vandet stuver op i denne, inden du ringer til kommunes vagttelefon. 16

19 kloakken Kloakken inde og ude Kloakken indendørs For at undgå forstoppelser i kloaksystemet bør du ikke skylle fedt, madrester og kaffegrums ud i vasken. I toilettet bør du ikke smide hygiejnebind, bleer, vatpinde, kattegrus, papirhåndklæder og lignende. Brug skraldespanden til disse typer af affald. Hæld aldrig miljøfarligt affald som f.eks. opløsningsmidler, malerrester, medicinrester eller olie i kloakken. Miljøfarligt affald i kloakken kan skade miljøet samt ødelægge kloakledningerne. Hvis der lugter af kloak inde i huset, så er det formentlig en vandlås, som er tørret ud. Kontroller alle gulvafløb, toiletter og afløb. Hvis der lugter af kloak, så hæld vand i. Kloakken udendørs For at undgå at nedløbsbrønde og kloakken stopper til bør du jævnligt rense tagrender for blade mv. For at kloaksystemet kan inspiceres og renses, er der sat brønde på hensigtsmæssige steder i kloaksystemet. For at opretholde disse muligheder skal du undgå at dække dine dæksler til med jord, asfalt, fliser mv. For at undgå ulykker skal du med jævne mellemrum kontrollere, at dækslerne til brønden sidder forsvarligt. Derved kan du forhindre, at børn og dyr falder ned i brøndene. Plant ikke træer eller andre planter med et kraftigt rodnet ovenpå eller lige ved siden af kloakken. Rødderne kan i deres søgen efter vand ødelægge kloakken og medføre tilstopninger. Gladsaxe Kommune opfordrer i almindelighed til at bruge regnvand, f.eks. ved at lede tagvand til en regnvandsbeholder og derefter anvende det til havevanding. Når du fejer, bør du ikke feje grus og andet ned i vejbrøndene. Dette kan med tiden give tilstopninger. 17

20 spørgsmål om k Spørgsmål og svar om kloak Hvad gør jeg, hvis jeg observerer rotter/rottehuller? Du har pligt til at meddele kommunen, hvis du ser rotter eller blot har mistanke om rotters tilstedeværelse. Kommunen sørger herefter for bekæmpelse af rotterne. Kontakt: Gladsaxe Kommune Teknik- og miljøforvaltningen Receptionen Rosenkæret Søborg Telefon: Fax: E-post:byggesag@gladsaxe.dk Hvad gør jeg, hvis min kloak er stoppet? Undersøg om der står vand op i din skelbrønd, og om naboer har tilsvarende problemer. Kontakt: Gladsaxe Kommune Driftsafdelingen, Vand- og kloaksektionen Såfremt der ikke er opstuvning af kloakvand i skelbrønden, og dine naboer ikke har problemer, skyldes problemet sandsynligvis en forstoppelse i dine egne kloakledninger. Som ejer har du pligt til selv at sørge for renholdelsen af stikledningerne helt frem til hovedkloakken. Du kan evt. kontakte et slamsugerfirma, der kan spule din kloak. 18

21 loak? Hvor kan jeg få oplysninger om kloakken på min grund? Normalt ligger oplysninger om din kloak og dine afløbsinstallationer i ejendommens byggesag. Kontakt: Gladsaxe Kommune Byggesagskontoret Rosenkæret Søborg Telefon: Fax: E-post: byggesag@gladsaxe.dk Hvad gør jeg, hvis veje er oversvømmet og rendestensbrønden er stoppet? Kontakt: Gladsaxe Kommune Driftsafdelingen, Vej- og parksektionen Turbinevej Herlev Vagttelefon: Fax: E-post: drift@gladsaxe.dk 19

22 hvad koster det? Vand- og spildevandsbetaling Vand og spildevand betales efter målt vandforbrug. For hver forbrugt kubikmeter vand betales der henholdsvis en vandafgift, en grøn afgift og en vandafledningsafgift. Vandafgiften dækker Gladsaxe Kommunes udgift til at producere vandet og lede det frem til husstanden. Den grønne afgift på vand er en afgift til staten, og vandafledningsafgiften dækker Gladsaxe Kommunes udgift til at aflede og rense spildevandet. Gennemsnitsprisen for perioden til var 29,59 kr./m 3 inkl. moms. Prisudviklingen kan ses af nedestående figur. Den gennemsnitlige vandpris på landsbasis var i 2001 på 33,83 kr./m 3 inkl. moms Udvikling i vandpris pr. m 3 I 2003 er den samlede vandpris 30,94 kr./m 3 inkl. moms. Priserne fordeler sig sådan: kr./m 3 inkl. moms Vandafgift 13,13 Grøn afgift på vand 6,25 Vandafledningsafgift 11,56 I alt 30,94 Da afregningsperioden ikke følger kalenderåret udregnes en gennemsnitspris for afregningsperioden Med en vandpris på 30,94 kr./m 3 kan man udregne, hvor meget vandspild for en dryppende vandhane eller et løbende toilet koster. I nedenstående figur kan du se eksempler på, hvad vandspild koster m 3 /år Vandspild kr./år Landsgennemsnit Let dryppende vandhane Kraftigt dryppende vandhane Dryppende toilet Løbende toilet Løbende vandhane Kraftigt løbende toilet 20

23 Sket i vand vandafgift Anlæg og drift af vandværker, vandledninger, pumper m.v. finansieres af vandafgiften. Der er ansat 15,5 medarbejdere til at tage sig af vedligeholdelse og drift af vandforsyningsanlæggene samt målerudskiftning. De samlede udgifter til køb af vand, drift, nyanskaffelser, anlægsaktiviteter m. v. var i 2002 på 37,4 mio. kr. Udgifterne fordeler sig således: Vedligeholdelser, anskaffelser og drift af teknik og materiel 20% Analyser 1% Sanering af vandforsyningsanlæg 3% Renovering af vandledninger 11% Grundvandsbeskyttelse 4% Lønninger 8% Administration 9% I 2002 blev vandledninger i Septembervej og Augustvej samt rentvandsbeholderne på Søborg og Bagsværd Vandværker renoveret. Der er udarbejdet projektmateriale til renovering af vandtårnene og pumpestationerne, udbygning af styrings-, regulerings-, og overvågningsanlæg (SRO anlæg) og renovering af Søborg Vandværk. Der har været fokus på indsats mod lækager, og der er udskiftet en del områdeventiler, således at vandforbruget i de forskellige områder kan følges nøjere. I forbindelse med "Projekt grundvandsbeskyttelse i Køb af vand 44% Bagsværd" er der udført historisk kortlægning, supplerende forureningsundersøgelser og inddatering af data i en grundvandsmodel til vurdering af forureningstruslerne i området. Driftsudgifterne er forholdsvis ensartede år efter år. Dog blev der i 2002 købt mere vand fra Københavns Energi end sædvanligt, da både Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk var ude af drift i en periode. 21

24 initiativer Initiativer vand I 2003 er det planlagt at renovere vandledninger i dele af Rybjerg Allé, Julivej, Augustvej, Oktobervej samt Hermelinvænget/Klausdalsbrovej. Vandtårnene vil blive delvis renoveret, og der påbegyndes ombygning af én af pumpestationerne i vandtårnene, så forsyningsstrukturen omlægges fra vandtårnsdrift til udpumpning ved trykstyring. Dette vil hjælpe på problemer med lavt forsyningstryk i området ved vandtårnene. Søborg Vandværk bliver renoveret og SRO-anlægget udbygges. Indsatsen mod lækager fortsættes. Der udføres nye dybe boringer ved Søborg Vandværk for at kunne opretholde den tilladte årlige indvindingsmængde. I "Projekt grundvandsbeskyttelse i Bagsværd" fortsættes arbejdet med grundvandsmodellen. Der vil blive udarbejdet skitseprojekt med forslag til afværgeforanstaltninger. 22

25 sket i 2002 Sket i 2002 spildevand Anlæg og drift af kloakker, bassiner, pumpestationer og renseanlæg finansieres af vandafledningsafgiften. Der er ansat 8,5 medarbejdere til at tage sig af vedligeholdelsen og drift af kloakanlæggene. Der er indkøbt en ny combivogn til spuling af forstoppede kloakledninger og til rensning af vejbrønde. Der er udført diverse anlægsarbejder på renseanlæggene. De samlede udgifter til drift, nyanskaffelser, anlægsaktiviteter, mv. var i ,5 mio. kr. Udgifterne fordeler sig som følger: Combivogn 5 % Anlægsarbejder på renseanlæg 4 % Lønninger 7% Administration 11% Kloakrenovering 22% Vedligeholdelser, anskaffelser og drift af teknik og materiel 7% Spildevandsanalyser 1% Egne anlæg med driftsbidrag fra andre kommuner 1% Driftsbidrag til anlæg i andre kommuner 42% I 2002 er der igangsat etablering af SRO-anlæg. Der er udført renovering af kloakanlæg i Søborg, supplerende kloakledning i Stengårds Allé/Gedvad, kloakrenovering i Haspegårdskvarteret og udskiftning af kloakdæksler. 23

26 initiativer Initiativer spildevand I 2003 er det planlagt at udbygge SRO-anlægget og opdatere EDB-modeller for Gladsaxe Kommunes kloaksystem (MOUSE). Der udføres renovering af ca. 4 km kloakledning, og der moderniseres nogle pumpestationer. Endelig udarbejdes en ny spildevandsplan til erstatning af den eksisterende spildevandsplan fra

27 Bilag bilag Overskridelser af vandkvalitetskravene (de tilladelige værdier) i 2002: Ammonium: Målested Parameter Måledato Enhed Målt værdi Tilladelig værdi Vandtårn, pumpestation Ammonium mg NH4/l 0,67 0,05 Samme dato blev der taget fire andre prøver på ledningsnettet. Der var ingen overskridelser af ammonium i disse prøver. Desuden blev Københavns Energi kontaktet, da de leverer vandet, der pumpes til vores vandtårne. I alle deres prøver fra de vandværker, der leverer vand til Gladsaxe Kommune, var der ingen overskridelser for ammonium. Overskridelsen antages derfor at skyldes en analysefejl. 25