Statusrapport for projekt. Rummelig idræt for anbragte børn og unge

Transkript

1 Statusrapport for projekt Rummelig idræt for anbragte børn og unge Projektansvarlig: Idrætschef Peer Stockholm Pædagogisk projektleder: Heidi Aasborg Administrativ projektleder: Jimmy Hornbøll Dato: April

2 1. Generel del Projektets relevans... 3 Rekruttering... 3 Kommunale beslutningstagere Organisation... 5 Projektledelsens opbyggelse og struktur... 5 Styregruppens fordele og ulemper... 6 Samarbejde med andre aktører Opnåede resultater... 6 Resultater i forhold til de oprindeligt opstillende mål... 6 Mål og delmål skitseret i forhold til projektets tidsplan... 7 Væsentligste barrierer for projektet, og kan der gøres noget for at imødegå disse Proces Ressourcer... 9 Forslag til ændringer i projektbeskrivelsen Plan for det kommende år Beskrivelse Bilag 2, oprindeligt målhierarki

3 1. Generel del Rummelig idræt for anbragte børn og unge vil i det følgende blive forkortet til RIFABU, som det hedder i daglig tale. 1.1 Projektets relevans Rekruttering Vores primære målgruppe er anbragte børn og unge samt foreninger og institutionspersonale der omgås de anbragte. Ved projektets start har projektleder været rundt på forskellige institutioner og tale med leder, personale og børn om, hvad RIFABU er. Det første halve år, fik vi børnene til at udfylde et skema (Se bilag 1) om deres tidligere idrætsvaner og nuværende idrætsønsker. Ud fra det, arbejdede vi med at finde egnede aktiviteter til børnene. Vi oplevede, at det var svært for institutionerne, at få sedlerne udfyldt og vi skulle rykke for dem mange gange. Vi ændrede derfor taktik og lavede samarbejdsaftaler med nogle forskellige idrætter i projektkommunerne, og sendte det ud til institutionerne som invitationer. Institutionerne kunne bedre forholde børnene til, om de ville gå til en bestemt ting, på et bestemt tidspunkt og på et bestemt sted. Det var så konkret, at de unge kunne svare ja eller nej og så begyndte tilmeldingerne at strømme ind. Nu arbejder vi med en kombination af de to ting. Dels ønsker fra de anbragte og dels noget vi mener, kunne være spændende for dem. I skrivende stund har der været ca. 250 deltagere på 33 igangværende aktiviteter. Af de 250 deltagere, kan nogle af dem godt være gengangere. Dvs. nogle børn det 1. år er registreret på en aktivitet og næste år er registreret på en anden aktivitet og derfor tæller som 2 deltagere. Desuden har DGI-huset i Vejle doneret 1000 klip, som frit kan bruges i svømmehallen samt til fitness- og holdtræning. Der har været et betydeligt fald af antallet af anbragte børn i projektområdet. Dels er der institutioner, der ikke har fuld belægning og dels er der institutioner der er lukkede. Da det samlede antal børn i området, har været varierende, er det svært at lave statistik over det procentmæssige antal, vi har haft i projektet. Vi har erfaret, at der i 2 af kommunerne er flere opholdssteder og dermed betydeligt større antal anbragte end i resten af kommunerne, hvorfor disse to har fået en øget opmærksomhed. Alle opholdstederne har fået de samme nyhedsbreve og aktivitetstilbud og vi har kunnet mærke, at især institutionerne i Vejle Kommune, har været villige til at benytte dem og komme med forslag til nye aktiviteter, hvorfor der er flere aktivitetstilbud der. Vi har i en periode arbejdet på, at få flere institutioner fra nogle af de ikke-repræsenterede kommuner involveret i projektet, hvilket til dels er lykkedes. Vi har oplevet, at det især handler om oplysning om projektet og lederens holdning til idræt. De institutioner, der ikke ønsker at deltage, har ofte ledere med forudindtaget holdning om anbragte børn og unge samt idræt. 3

4 Citater fra forstandere på institutioner i Kolding og Fredericia: Forstander på døgninstitutionen Tinghøj i Kolding med plads til 22 børn og unge: vores målgruppe gider ikke dyrke idræt, så det vil vist være spild af tid, at du kommer forbi. Forstander på Herkules i Fredericia med plads til 14 børn: Du må gerne sende mere materiale, men vores børn er for dårlige til at indgå i de sammenhænge Da kontakten fra nyhedsbreve, telefonopringninger og tilsendt materiale altid er sendt til lederen er disse institutioner afskærpet fra deltagelse, allerede inden budskabet er kommet frem til medarbejderne og de anbragte børn og unge. Omvendt har vi også oplevet det modsatte, at ledere har været yderst positive og velvillige til samarbejde. Et eksempel herpå er Kilden i Børkop for multihandicappede børn. Her synes lederen, at det var et spændende projekt, og at vi skulle finde noget bevægelse og stimulering, der kunne passe til de børn, der var anbragt der. Personalet synes, det var morsomt, at børn der ikke havde sprog eller bevægelighed, skulle til at dyrke idræt og begreberne: rummelighed og inklusion var til megen debat. Løsningen blev, at omkring 30 personaler blev uddannet indenfor motorik og sanser, da det var den bevægelsesform, der kunne tilbydes denne målgruppe. Erfaringer fra et af børnenes hverdag: En multihandicappet drengs lugtesans bliver stimuleret med en citron. Efter han er begyndt på dette, har han færre epileptiske anfald og skal derfor ikke have så meget medicin længere. Personalet mener, at der er en klar sammenhæng i træningen og de epileptiske anfald, men det er ikke forskningsbaseret be- eller afkræftet. Kommunale beslutningstagere Vi har kontaktet relevante personer/afdelinger i kommunerne. De er meget positive overfor projektet, men da anbringelserne ofte sker udenfor kommunerne (dvs. at det kan være børn fra Åbenrå, Holstebro, Fredericia og Vejle, der bor på en institution i Vejle.) har der i fx familieafdelingerne, ikke været synderlig vilje eller ønske om et formelt samarbejde med projekt RIFABU. Da RIFABU samarbejder med institutioner der repræsenterer kommunerne, har projektet dog en kommunal berøringsflade. RIFABU og en kommune har drøftet samarbejde om en forebyggende indsats. Efter ønske fra Kommunen skulle indsatsen være målrettet børn og unge fra udsatte boligområder, og have til formål at reducere antallet af tvangsfjernelser. Det blev imidlertid vurderet, at denne målsætning falder udenfor indsatsområderne i RIFABU. Projektet er dog kendt i kommunerne og fx nævnt i Horsens kommunes nye sundhedsvision sundhedsprofil under 1. målsætning: Sundhed for alle Anbringende myndighed dvs. sagsbehandlerne laver en handleplan for børnene og institutionen laver derefter en behandlingsplan for, hvordan de vil arbejde med at nå handleplansmålene. Det vil være relevant at øge sagsbehandlernes opmærksomhed på, at børnene skal have et aktivt fritidsliv og det er institutionernes opgave at sørge for at forudsætningerne til dette er der. Fx at de er motorisk klar til at starte, at de har det nødvendige idrætsudstyr osv. De institutioner vi har talt med angående handleplansmål, har et aktivt fritidsliv ikke været nævnt, hvorfor det ikke er noget der arbejdes med, som et mål for anbringelsen. 4

5 1.2 Organisation Projektledelsens opbyggelse og struktur RIFABU er en del af en større organisation, hvor øverst ansvarlige er DGI Sydøstjyllands folkevalgte bestyrelse. Bestyrelsen har bl.a. godkendt og underskrevet ansøgningen til Sundhedsstyrelsen og RIFABUS juridisk ansvarlige personer er bestyrelsesformanden og idrætschefen. Disse skal bl.a. også godkende budget og regnskab. RIFABU er ledet af en styregruppe, hvor der er 2 repræsentanter fra idrætterne, 2 fra institutionerne, 1 fra DGI Sydøstjyllands bestyrelse samt de to projektledere. At styregruppen består af repræsentanter fra begge berøringsflader samt DGI s bestyrelse, er utroligt givtigt. Institutionsledere bidrager med relevant information, bl.a. om målgruppens generelle kunnen samt kommunale opdateringer og foreningsrepræsentanterne holder RIFABU opdateret omkring idrætsverdenen. Styregruppen er god til at lytte til projektlederne samt at give konstruktiv kritik, feedback og komme med nye input. Omdrejningspunkterne for styregruppen har fx været: hvordan vi bedst tilrettelægger idrætsstævnet. Øge PR-niveauet. Få en protektor og komme med forslag til, hvem det kunne være. Gøre bedre opmærksom på, at foredrag og aktiviteter er gratis eller billige. Uddannelse på et bestemt område osv. Større diskussioner såsom evaluering bliver taget på styregruppemøderne og konkrete spørgsmål, vi skal have en hurtig afklaring på, bliver drøftet ad hoc via mail. Den pædagogiske projektleder har arbejdet metodisk efter AgiLean Thinking principperne. Projektdeltagerne har stor betydning for projektets udvikling og det er relevant, at projektlederen er i stand til at træffe vigtige beslutninger i nuet. Fx ved kontakt med projektdeltagerne, hvis de pludseligt udtrykker ændrede behov. 5

6 Styregruppens fordele og ulemper Styregruppens repræsentanter sidder i styregruppen pga. deres erhverv eller en bestyrelsespost. Vi har oplevet styregruppemedlemmer, der ikke er blevet genvalgt til en bestyrelsespost (Repræsentanten fra DGI Sydøstjylland) Et medlem har skiftet job (Institutionsleder) Et medlem har ønsket at udtræde (Idrætsverdenen) På den bekostning har vi gennem det sidste år skiftet halvdelen af styregruppen ud. Det tager tid og ressourcer at sætte nye ind i projektet og der er nogle erfaringer og oplysninger, der går tabt, hvilket ikke er optimalt. På den anden side har sammensætningen af repræsentanter været god og vi mener derfor, at det er den rigtige måde at gøre det på. Samarbejde med andre aktører Børnehjælpsdagen (BHD), en NGO for anbragte børn og unge. BHD har et projekt der hedder: Anbragte børn i bevægelse De har 2 fastansatte medarbejdere, der tager rundt på opholdssteder og laver idrætsaktiviteter. I samarbejde med Børnehjælpsdagen, har vi lavet kursusaktivitet bl.a. kurset: rummelig idræt for anbragte børn og unge med 28 tilmeldte deltagere fra foreningslivet og institutionerne. DGI Midtjylland har for øjeblikket projektet idrætsforening for alle, der også har anbragte børn som omdrejningspunkt. Vi har ca. 2 gange om året holdt et ERFA-møde, hvor vi har fortalt hvilke tanker og erfaringer, vi har gjort os det sidste halve år. Projektlederen i idrætsforening for alle, har været observant på RIFABU-kurset rummelig idræt for anbragte børn og unge og er deraf blevet inspireret til at oprette et kursus i Motorik og sanser 1.3. Opnåede resultater Resultater i forhold til de oprindeligt opstillende mål Projektet har 3 projektmål (Se bilag 2) Et af målene i RIFABU, har været at lave kursus i rummelig idræt for foreningsfolk for derigennem at øge deres viden om idræt og anbragte børn Kurset med en varighed på 2 x 2-dages internat, er blevet afholdt med 28 tilmeldte personer. Der var i projektets opstart lagt op til, at kurset kun skulle afholdes for idrætsinstitutionerne, men det gav god mening både at invitere foreningsfolk og pædagoger, da vi så kunne undervise tværfagligt og samtid undersøge, hvilke forventninger pædagoger og foreningsfolk har til hinanden og til de anbragte. Deltagerne lavede bl.a. workshops, hvor de kunne kommunikerer forventninger til hinanden. Feedbacken fra deltagerne er, at det har været et godt og udbytterigt kursus, som har rykket holdninger og givet en større forståelse for, hvorfor idræt for anbragte er godt og hvordan det kan tilrettelægges. Et andet mål har været at iværksætte idrætstilbud så rummelige, at anbragte børn kan deltage i dem. Igennem projektet er vi blevet opmærksomme på at børnenes fysiske forudsætninger 6

7 for at opstarte på en idrætsaktivitet, har været en overset faktor. Mange af børnene på institutionerne er motorisk understimuleret. Det er noget, vi fra starten ikke har lagt en stor betydning i, men efterhånden har beskæftiget os en hel del med. Eks. Dreng på 16 år vil gerne starte til motocross. Pædagogisk projektleder er med på crossbanen, første gang han skal køre og kan hurtigt se, hans motoriske kunnen ikke er alderssvarende og velfungerende. Hver gang han skal skifte gear og kigge ned på foden, kører han i grøften, han ikke kan holde balancen på maskinen og bliver svimmel. Drengen indgår herefter i et kort forløb, hvor han får trænet vestibulær- og kinæsthsi-sans. Herefter prøver han igen at kører cross, og det går meget bedre. Pædagogerne fortæller ligeledes, at han er begyndt at spille fodbold i skolen med de andre børn og har tabt sig. Han generelle sundhedstilstand og selvværd er derfor betydeligt øget. Faktisk øget så meget at han har fået sin første kæreste, som han også kan vise overskud. Hvis projektlederen ikke havde spottet drenges dårlige motorik, kunne man forestille sig, at han syntes, motocross ikke var noget for ham, og derfor ikke ville gå til det. Der er blevet iværksat idrætsaktiviteter på flere plan: 1. Idræt på opholdsstedet: 4 opholdssteder har fået lov til at opstarte idræt for anbragte på stedet. Stederne der er blevet godkendt til dette, har haft børn der har været så begrænsede at de ikke har kunne deltage i idræt i de eksisterende klub-tilbud. 2. Idræt kun for anbragte i klubberne: Der er lavet 4 tilbud i idrætsklubberne med hold kun for anbragte børn og unge 3. Idræt på eksisterende hold i idrætsklubberne Et tredje mål har været at opstarte netværksgrupper for institutionspersonalet med afholdelse hver 2. måned i driftsfasen. Der har ikke været tilmeldte deltagere nok til netværksmøderne, hvorfor de er blevet afløst af en række foredrag og arrangementer med anbragte børn og idræt som omdrejningspunkt. Det har der været stor tilslutning til og den tiltænkte erfaringsudveksling er foregået ved disse seancer i stedet for et netværksmøde. Ulempen ved denne form for netværk er, at det er forskellige folk, der tilmelder sig efter interesse, så der bliver ikke en løbende dialog opfølgning fra gang til gang i en lille lukket kreds. Mål og delmål skitseret i forhold til projektets tidsplan Mål Delmål Tidsplan At anbragte børn og unge får en tilpasset mulighed for at dyrke idræt Iværksætte 35 rummelige idrætstilbud Der er pt. iværksat 33 tilbud, og der er arbejdes på, at få de sidste i gang inden driftsfasen slutter i august 2011 At anbragte børn og unge får større kendskab til foreningskulturen og oplever glæde, socialt fællesskab i forbindelse med idrætsaktiviteter Iværksætte idrætsstævner Der er planlagt 3 idrætsstævner i sommeren 2011 med forskellig varighed 7

8 At idrætsforeninger opretter rummelige idrætshold At det pædagogiske personale får kendskab til lokale idrætstilbud samt at de opnår forståelse for vigtigheden i, at de anbragte og unge dyrker idræt Iværksætte en uddannelse i rummelig idræt Iværksætte netværksgrupper Der er afholdt 1 kursus (2 x 2 dages internat) med 28 deltagere Netværksgrupperne er ændret til samlinger med foredrag og dialog samt spotkurser, hvor der også kan udveksles erfaringer. Væsentligste barrierer for projektet, og kan der gøres noget for at imødegå disse. Projektets har mødt utrolig stor velvillighed både fra de anbragte børn og unge, institutionerne og foreningerne. Kun få gange er vi stødt på barrierer, hvor det er været svært at finde en løsning. Børnenes motorik har i nogle tilfælde været så dårlig, at forudsætningerne for at starte på en ønsket aktivitet er urealistisk. Den pædagogiske projektleder har derfor gennemgået en motorikvejlederuddannelse, så hun er bedre rustet til, at sende børnene til de rigtige aktiviteter eller instruere personalet i, at træne dem op, inden de skal af sted. Fordomme blandt foreninger og institutionspersonale som har frygtet børnenes opførsel i de normale idrætstilbud. Vi er i projektet ikke bekendte med nogle trælse episoder, tvært imod hører vi roser om børnenes opførsel fra instruktører og trænere. Projektleder har fundet aktiviteter udfra børnenes ønsker. Fordi de er blevet hørt, har deres motivation har været i top fra start. Det er enkelte gange knebet med at fastholde børnene til aktiviteterne og projektleder har dels talt med personale og børn om, vigtigheden i at deltage, når man er tilmeldt noget. Projektleder har også erfaret at en institution, har afholdt et barn fra at komme af sted til idræt, fordi han ikke lavede sine huslige pligter. Det har været en stor fordel at pædagogisk projektleder har arbejdet på et opholdssted og været foreningsaktiv, så hun kender nogle af de normer og arbejdsgange, der kan være blandt projektdeltagerne. Pga. den øgede forståelse er der måske nogle barrierer, der på forhånd er blevet afklaret, så de ikke er blevet til problemer Proces Beskriv processen som projektet indtil nu har gennemløbet? Er projektet forløbet som forventet? Hvorfor? Hvorfor ikke? Projektet fik som tidligere beskrevet en uønsket start, hvor der ikke var så meget kommunikation med institutionerne som ønsket. RIFABU ændrede derfor arbejdsmetode, og tog kontakt til idrætsforeningerne først. Det hjalp og der kom tilmeldinger til aktiviteterne. Der har nu været cirka 250 børn igennem forskellige idrætsforløb, hvilket er over det forventede antal og succeskriterierne. 8

9 Har projektet været i stand til at tilpasse sig forandringer i omgivelserne på en fleksibel måde? Projektet har arbejdet dynamisk og indrettet sig efter omgivelsernes krav uden at ændre på projektmålene. Fx kan nævnes at der i nogle kommuner er flere opholdssteder end i andre. Vi har derfor valgt at ændre succeskriteriet, at der skal være 7 aktiviteter i 5 kommuner, til at der i alt skal være 35 aktiviteter fordelt over hele projektområdet. Trods det faldende samlede antal anbragte børn og unge i projektet geografiske område, har RIFABU formået at indfri succeskriteriet om antal deltagende børn i projektet som lød på 150. Hvordan er de forudsete - og uforudsete - barrierer undervejs håndteret? En uforudset barriere er, at mange af børnenes motoriske forudsætninger ikke er alderssvarende og velfungerende. Den pædagogiske projektleder har derfor taget en efteruddannelse i motorik, så hun har kunnet teste og træne børnenes forudsætninger for at starte til en idrætsaktivitet. Fodbold er ikke godt hvis øje-fod koordinationen ikke fungerer. Gymnastik er ikke godt, hvis man bliver svimmel af at slå en kolbøtte. En anden barriere som også er dukket op er institutionsledernes holdning til anbragte børn og idræt. Det er i nogle tilfælde lykkedes RIFABU at overbevise institutionslederne om vigtigheden i dette, men det er desværre ikke alle, vi har kunnet trænge igennem til Ressourcer Er der lagt et realistisk budget for aktiviteterne og er det aktuelle budget overholdt? RIFABU har holdt sig indenfor de fremlagte budgetrammer. På en række områder er der blevet overbudgetteret. Disse områder er 1) Møder i foreninger 2) Møder i opholdssteder 3) Tilskud, foreninger Den samlede bevilling lyder på 3 mio. kr. Der var d. 31. marts 2011 blevet afholdt udgifter for ca. 1,65 mio. kr., og i tiden frem til d. 31. december forventes der at være udgifter for omkring kr. Dermed forventes en samlet overbudgettering på ca. kr Afholdte udgifter, 31 marts 2011 fordelt på konti/aktiviteter: Kontonr Projektledelse/- deltagelse Uddannelse, workshops, kurser o. lign. Bevilling Løn til pædagogisk projektleder løn til administrativ projektleder Afholdt 583,

10 Møder i foreninger Uddannelse af instruktører Møder i opholdssteder Kommunikation, formidling, materialer Evalueringsrapport Opstartsfoldere ,88 Rejser og transport inkl. Opholdsudgifter Kørselsgodtgørelse , Deltagelse i idrætsstævner ,64 Serviceydelser Tilskud, Foreninger ,14 Administration, revision Ekstern revision Kontoradministration , Beskriv de vigtigste afvigelser i forhold til det planlagte ressourceforbrug? Vi har afsat en del midler til afholdelse af møder i institutioner og foreninger. Foreningerne og institutionerne har ikke været så interesseret i, at projektlederne er kommet på besøg, fx på bestyrelses- eller personalemøder. De fortæller, at de i forvejen har mange ting på møderne og derfor vil foretrække at lave aftaler via mail eller telefon. Da det ikke har været et problem at få foreninger til at indgå i aftalerne, har vi accepteret dette ønske, om end det måske ikke er alle i en foreningsbestyrelse, der får det samme indgående kendskab til projektet, som den ansvarshavende. Tilskud, foreninger: Der er blevet afholdt udgifter i foreningsregi, som endnu ikke er blevet ført til regnskab. Dette som følge af manglende indlevering af bilag til DGI Sydøstjylland. Endvidere er der nystartede aktiviteter, hvor der endnu ikke er blevet afholdt udgifter. Der forventes merudgifter på Posten Tilskud, foreninger på ca kr. Der har været foreninger som gerne har villet involvere sig i projektet, men som ikke har haft behov for tilskud. Forslag til ændringer i projektbeskrivelsen Eneste ændring indtil videre er, at 7 idrætter i 5 kommuner, nu er 35 idrætter i alt i projektets geografiske område. 10

11 2. Plan for det kommende år 2.1 Beskrivelse Projektet er pt. i slutningen af driftsfasen og der er ud over idrætsaktiviteterne planlagt følgende aktiviteter for sidste del af fasen: marts Få testet din motorik kl april Prøv at spille fodbold med den berømte Stig Tøfting 14. april Få målt din BodyAge 11. maj Foredrag for personale: motorik og hjerner. af hjerneforsker Ann Elisabeth Knudsen i DGI- Huset Vejle kl maj Speedtennis turnering På Børne- ungecenteret, solvej 62, 7120 Vejle maj Kursus for personale: havkajak 1, Snaptun havkajakklub juni Dykkertur for dem, der har taget PADI open-water bevis 26.juni-1. juli Idrætsstævne for anbragte RIFABU s planlagte afslutning er d. 31. december Vi forventer et bundresultat på kr ,- i ubrugte midler. Det er vores intention at ansøge sundhedsstyrelsen om projektforlængelse, hvorfor det endnu er uvist, hvorvidt den sidste del af året 2011 skal gå med af - eller udvikling. Ønsket om at forlænge projektperioden vil blive begrundet med: 1) at der har været stigende/fortsat interesse fra institutionerne for projekts idrætsaktiviteter 2) projektets ambition om at skabe bedst mulig forankring Projektets medarbejdere og styregruppe vil snarligt formulere ansøgningen om forlængelse. 11

12 Bilag 1, Idrætsplan Erfaring En vej til at få afklaret : Hvilk Hvor e år lang tid s ønsker og muligheder i fritiden +/- Vurdering Drømme og ønsker, Barn/ung: Drømme og ønsker, Voksen: Individuelle hensyn Fakta Vurdering Fysiske hensyn Andre Hensyn (hold/individuel/kamp) Behov for følgesvend Transport Tøj og sportsrekvisitter Nødvendig information til træner/klub: - kontakt navn/nr. - Hvad kan understøtte den gode oplevelse? - Skal der ringes fra IF hvis den unge ikke kommer? -? Mulighed (Tænke lokalt) Fakta Vurdering (den succesrige løsning) Forberedelse af den unge (regler, omklædning, hvem bestemmer, hvad hvis For hvor lang tid, osv.) Er der udarbejdet aftale/kontrakt om prøvetid noget for noget med den unge? JA/NEJ Returneres til Heidi Aasborg heidi.aasborg@dgi.dk 12

13 Bilag 2, oprindeligt målhierarki 13