FORSIDE - BILLEDE MANGLER. Nina Sørensen Det Informationsvidenskabelige Akademi v. Københavns Universitet, foråret 2013 Vejleder: Trine Schreiber

Transkript

1 FORSIDE - BILLEDE MANGLER Nina Sørensen Det Informationsvidenskabelige Akademi v. Københavns Universitet, foråret 2013 Vejleder: Trine Schreiber

2 Abstract Focusing on the media and their development I want to se how the self- narrative is used for constructing and developing the identity. Using Anne Scott Sørensens definition of the performative narrative, I have analysed two cases, where the self- narrative is unfolded on a personal blog and the associated Instagram- profile. To obtain a successful self- narrative it has to be recognized by the user. The recognition is typically done when the sender/blogger writes about easy related items, appear trustworthy, and use aesthetic pictures. That way the sender will achieve a sense of community, which is essential for the construction of identity for both user and sender. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Tilgang og afgrænsning Metode Valg af videnskabsteoretisk ståsted En konstruktion Valg af teori Valg af empiri En observation Empiriske overvejelser Teori Medier Sociale medier Offentlig vs. privat Identitet Selvfortælling Genkendelse Fællesskab Virkemidler Empiri Blogs Instagram Aktører Analyse Thefoodclub.dk - ditsen Tekstuel og visuel præsentation af Ditte Det gør Ditte emilysalomon.dk emilysalomon Tekstuel og visuel præsentation af Emily Det gør Emily Relationer Aktører og modtagere Aktørerne imellem Medierne imellem Forskellig tilgang forskellig genre? Konklusion Perspektivering Fodnoter og kilder Billeder og kilder Litteratur Bilag

4 Being yourself is the only way to stand out in today s crowded market. So what s YOUR story? 1 1 Web 1 - Citat, Magnetic Silvia, CEO Magnetic Look 4

5 Indledning I et samfund hvor medialiseringen til stadighed ændrer de traditionelle strukturer, har vi som individer fået betydelig større frihed og langt flere muligheder, ligesom digitaliseringen har fået afgørende betydning for hvordan vi kommunikerer. Interaktionen der i dag præges af dialog og dynamik har medført et mere fragmenteret mediebillede samt fremkomsten af sociale medier. Herpå har alle fået en stemme, ligesom identitetsskabelsen synes at være påvirket af denne nye virtuelle færden - hvad der førhen fortrinsvist foregik gennem social og fysisk interaktion, har fået ganske nye kår. Men hvilke faktorer gør sig gældende for identitetskonstruktionen i dagens Danmark og hvilken indflydelse har medierne herpå? Og hvordan er det for det enkelte individ muligt gennem medierne at skabe og iscenesætte sit eget liv? Dette felt synes bredt, og umiddelbart indeholdende adskillige tilgange og vinkler, hvorfor jeg fremadrettet ønsker at arbejde ud fra følgende problemformulering; Problemformulering Med udgangspunkt i udvalgte sociale platforme, ønsker jeg at se nærmere på hvordan selvfortællinger kan danne udgangspunkt for en diskussion af identitetsudvikling og - konstruktion samt hvilke virkemidler der i den sammenhæng gøres brug af. 5

6 Tilgang og afgrænsning For at besvare denne problemstilling vil jeg gøre brug af to cases, i form af personlige blogs, samt deres dertil mere eller mindre tilknyttede Instagram- profil og som jeg senere vil komme ind på, er disse valgt med den begrundelse, at de begge interesserer sig for mad. Foruden at være genstand for deres - og min egen, interesse, synes mad og hele universet herom, at vinde frem som et emne for individet og samfundet. Som en reaktion på det stigende brug af halvfabrikata, samt fødevarerelaterede sygdomme som kogalskab, salmonella og sidenhen svineinfluenza, synes der at være opstået et stadigt stigende fokus på sundhed og fødevarernes beskaffenhed, og maden har om konsekvens heraf udviklet sig fra at være et privat anliggende, til genstand for en offentlig diskurs. I kraft af dette øgede fokus er maden pludselig et kultur- og erhvervsmæssigt anliggende, samt intellektuelt projekt, som genstand for forskning indenfor bl.a. sundhedsvidenskab, sociologi og innovation. (Søndergaard, 2012) Nationalt som internationalt opstår muligheden for promovering af det landbrugsland, Danmark nu engang er og interessen synes at være nået hjem i køkkenerne. Fra udelukkende at betragtes som ernæring, er maden nu blevet en offentlig diskurs, der skaber fællesskab og kommunikeres. Og alle kanaler bliver taget i brug, herunder også sociale medier, som vil være mit grundlag for denne opgave. Hertil er Facebook fravalgt, hvilket bl.a. skyldes de mange analyser der allerede findes herom, ligesom muligheden for at sætte et personligt præg herpå, umiddelbart er begrænset til meget få virkemidler. Bloggen synes også i høj grad at fungere som grundlag for mange videnskabelige undersøgelser, men har i kraft af sin form, langt større mulighed for individualisering af indhold og udseende, og er derfor, sammen med Instagram valgt som analysegrundlag for denne opgave. Instagram er valgt som pendant til bloggen, trods en profil herpå synes underlagt nogenlunde samme begrænsninger som på Facebook. Kun via billeder, evt. tilføjet tekst eller (hash)tags, skabes og tilgås profiler herpå. Men til trods for at det er et forholdsvist 6

7 nyt medie, ses det hyppigt anvendt i blogverdenen, hvorfor det synes aktuelt at drage paralleller og sammenligne med bloggen, for herpå at se hvilke selvfortællinger der her foregår, og om disse differentieres afhængigt af mediet. Der findes selvfølgelig adskillige andre sociale medier, men for denne opgave er disse valgt. 7

8 Metode Som nævnt vil en diskussion om identitet selvsagt kunne anskues fra flere vinkler, ligesom inddragelsen af medier blot tillægger yderligere perspektiver, men ud fra følgende vil jeg tilgå teori og empiri. Valg af videnskabsteoretisk ståsted Ifølge Giddens teori var menneskesynet i det traditionelle samfund især præget af en grundlæggende tro på, at identiteten eksisterer som en fast kerne i individet. Med kun lille mobilitet mellem samfundslagene, måtte man overtage eller på anden måde udfylde den identitet, man fødes til i kraft af sit køn og stand. På forhånd var en given plads i samfundet altså tildelt, og muligheden for selv at skabe sin identitet i det traditionelle og forholdsvis statiske samfund var forsvindende lille. I det moderne og efterfølgende senmoderne samfund sker der dog en frisættelse af mennesket, hvor slægt og stand ikke nødvendigvis er toneangivende for hvordan identiteten bestemmes, men samfundet derimod præges af en større mobilitet og det i højere grad bliver individets egen opgave at opsætte og udfylde rammerne for tilværelsen. Overgangen fra det moderne til senmoderne samfund synliggøres sidenhen af hastigheden hvormed disse samfundsmæssige ændringer sker, samt de stadigt flere retninger udviklingen går i. Særligt kvindernes indtog på arbejdsmarkedet der bevirker en udlejring af sociale relationer samt mediernes udbredelse der muliggør en adskillelse af tid og rum fremhæves af Giddens som to karakteristika ved det senmoderne samfund (Reimick, Madsen, Hansen & Frank, 2013). Ydermere fremhæves af Giddens også refleksiviteten som værende et udbredt træk ved senmoderniteten, hvor alt er til diskussion. Intet er absolut, selvfølgeligt og helt entydigt. Alt er tilfældigt og relativt i den forstand, at det kunne have været anderledes. (Reimick et al. 2013: 147) Netop denne refleksivitet synes afgørende for det menneskesyn hvormed jeg vil tilgå denne opgave. Med fokus på individet i samspil med netop det senmoderne samfund, vil 8

9 jeg med denne udvikling in mente betragte identiteten som en konstruktion der snarere er afhængig af den diskursive sammenhæng, end blot en fast, medfødt kerne. En konstruktion Et sådant perspektiv lægger sig op af socialkonstruktivismen, der kan modstilles realismen, der hævder, at virkeligheden udgør en objektiv realitet, der eksisterer uafhængigt af vores erkendelse af den. (Rasborg, 2009: 349) Dermed ikke sagt, at der for socialkonstruktivister ikke findes en virkelighed, det er blot forståelsen heraf og kommunikationen herom der er socialt konstrueret. Socialkonstruktivismen der kan være mangeartet, og et begreb der ofte anvendes i flæng, kendetegnes ved det særlige fokus, at samfundsmæssige fænomener ikke er uforanderlige, men tilblevet via historiske og sociale processer. Virkeligheden præges og formes i henhold til vores erkendelse heraf, og såfremt samfundsmæssige fænomener er skabt af menneskelige handlinger, kan de også forandres af selvsamme menneskers handlinger. Sociale fænomener og processer regnes altså som et produkt af den menneskelige praksis og social interaktion. (Rasborg, 2009) Med denne tilgang bliver det aktuelt at tilgå de sociale medier, og diskutere et spørgsmål som fx identitet. Her er intet fastlagt, men gennem en social proces interagerer aktøren med modtager, hvorfor det også bliver aktuelt at se på modtagerens rolle i identitetskonstruktion og udvikling. 9

10 Valg af teori Med et fortsat fokus på Giddens teori vil jeg se nærmere på identitet, hvorunder også begrebet selvfortælling vil blive beskrevet. Giddens gør i sin identitetsbeskrivelse brug af begreberne selvidentitet og selvbiografi, hvilke Anne Scott Sørensen (2006) arbejder videre med - dog under termen selvfortælling, hvilken hun indsætter i digital kontekst. I det følgende vil jeg gøre brug af begge teoretikere, men for at opnå et naturligt flow, og imødekomme de indbyrdes på- og følgevirkninger, vil jeg dog indledningsvis starte med en kort introduktion til medier og herunder sociale medier. Med Stig Hjarvards (2008) definition af medialisering, samt Goffmans og Meyrowitz teatermetaforer stages, vil jeg se nærmere på, hvordan en medieret kommunikation har ændret vilkårene for hvordan social interaktion foregår, ligesom Lützhøft & Saeeds (2010) beskrivelse af sociale medier og egenskaberne herved, også synes relevante at inddrage. Et efterfølgende afsnit vil som nævnt indeholde en beskrivelse af Giddens identitetsteori, ligesom jeg, grundet mit afsæt i den personlige blog og Instagram, her vil gøre brug af Sørensens (2006/2012) undersøgelser af selvfremstilling på sociale medier hvortil jeg bl.a. vil gøre brug af hendes definition af performativitet. Ydermere vil, særligt modtagerens rolle i identitetskonstruktion og udvikling, kort beskrives, i henhold til Jan Blommaerts (2005) teori om at identiteter konstrueres, forhandles og tilskrives. Slutteligt vil jeg med Sørensens inddragelse af Judith Butler, samt Ronald Barthes og Jens Kjeldsens (2006) forståelser af billeder, se på hvordan henholdsvis sproget og billeder kan anvendes som virkemidler i udarbejdelsen af identitet. Det ville selvsagt være muligt at inddrage flere og andre teoretikere, men grundet opgavens omgang og det valgte fokus på identitet som en konstruktion, har jeg valgt at tage mit afsæt i ovennævnte. 10

11 Valg af empiri Som grundlag for min analyse vil jeg med anvendte teori se nærmere på indsamlede empiri. Jeg har som nævnt hertil foretaget observation af to personlige blogs og deres dertil mere eller mindre tilknyttede Instagram- profil. Det drejer sig om bloggen The Food Club 2 der drives af Ditte Lykke Ingemann Thuesen og hendes Instagram- profil med det mere mundrette navn ditsen, samt bloggen Emily Salomon 3 og Instagram- profilen af samme navn, der drives af netop Emily Salomon. Disse blogs og dertilhørende Instagram- profiler har jeg af egen interesse fulgt sporadisk i gennem en periode på henholdsvis cirka et halvt år og et helt år, og er valgt grundet deres forskelligt rettede tilgang og fokus på bloggen, men dog fælles interesse for mad. I et senere afsnit vil de to aktører blive præsenteret yderligere. En observation Med valgte fokus på hvordan selvfortællingen foregår på og i sammenspil med medierne, har jeg valgt at gøre brug af observation og fortolkning. Denne kvalitative tilgang er valgt ud fra en formodning og teori om, at mennesker ofte siger en ting, men gør noget andet (Fremforsk, u.å.). Den faktiske adfærd er altså her vigtigere, end hvad aktørerne gør sig af tanker om egen selvfremstilling. Observationerne vil fortages på udvalgte blogs, samt Instagram- profiler og fortolkes ud fra anvendte teori. Med inddragelse af interviews ville man kunne have undersøgt om der er overensstemmelse mellem den konstruerede og tilsigtede selvfortælling. Hertil ville det være relevant også at inddrage modtageren, hvilket jeg også senere vil komme ind på. Dette er dog for denne opgave fravalgt igen af hensyn til omfanget heraf

12 Empiriske overvejelser Det skal her bemærkes, at siden jeg ikke har interviewet eller på anden måde har haft kontakt til indehaverne af de observerede blogs og deres Instagram- profiler, har jeg blot valgt at betegne dem aktører. Læsere eller såkaldte Instagram- følgere vil også umiddelbart kunne indgå under denne dækkende term, men er for læsevenligheden af analysen betegnet under én fælles og anden term, modtagere. Grundet det længerevarende, men dog udelukkende digitale kendskab til netop disse aktører, kan der forekomme henvisninger til tidligere indlæg eller oplevede tendenser i den måde hvorpå aktørerne agerer og gør brug af selvfortællingen. Dog vil udvalgte eksempler primært begrænse sig til blogindlæg fra Indlæggene vil som udgangspunkt have det fælles fokus mad, for derpå at se hvordan aktørerne fremstiller sig selv via maden og bloggen. Efterfølgende vil jeg se på, om selvfortællingen udspilles på samme vis på Instagram. Da Emily Salomons blog dog indeholder meget mere end blot mad, vil enkelte observationer også bære præg heraf. 12

13 Teori Medier Som udgangspunkt for denne opgave vil jeg gøre brug af Hjarvards (2008) definition af medier, som værende teknologier der forlænger og udvider menneskets kommunikation i tid og rum, hvilket både kan omfatte massemedier, interpersonelle medier og en blanding heraf. Ud fra et medievidenskabeligt perspektiv udelukkes herved det mundtlige sprog, og medier regnes her udelukkende som kommunikationsteknologier. Med begrebet medialisering undersøger Hjarvard hvorledes netop disse mediers stadig større tilstedeværelse har (haft) indflydelse på vores kultur og samfund og grundet en, ifølge ham, tvetydig og uklar tidligere anvendelse af begrebet, fastslår han medialiseringen, som værende den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. (Hjarvard, 2008, s. 28). Denne proces kendetegnes ved en dobbelthed, hvor medierne henholdsvis integreres i stadigt flere samfundsinstitutioner, men samtidigt selvstændiggøres som en institution i sig selv. Som en konsekvens heraf kommer social interaktion til at forgå gennem medierne, og påvirker ikke udelukkende kommunikationens form mediernes logik udøver indflydelse på de sociale relationers karakter og funktion og kommunikationens afsendere, indhold og modtagere. (Hjarvard, 2008: 28). Som forbindelsesled mellem samfund og dets aktører, griber medierne altså ind i og påvirker institution og interaktion, og får afgørende betydning for måden hvorpå vi kommunikerer med og til hinanden. Kommunikationen kommer i højere grad til at bære præg af en dialogisk og dynamisk karakter, og med et skift fra en- til- mange relation til mange- til- mange, sker der en demokratiseringsproces, hvor de sociale medier finder deres eksistensgrundlag. 13

14 Sociale medier Opfindelsen af internettet og den samfundsmæssige udvikling, der er sket i kølvandet herpå, betegnes i dag som Web 2.0, og karakteriseres ved netop åbenhed, dynamik og interaktion og der rykkes her ved den traditionelle magtbalance mellem afsender og modtager. Modtagerne er ikke længere blot en passiv enhed i kommunikationsprocessen, men får nu mulighed for at indgå som både medskabere, brugere og modtagere og af denne udvikling opstår sociale medier (Lützhøft & Saeed, 2010). Sociale medier muliggør en social interaktion, altså et socialt sammenspil online. Som kommunikation mellem medie og brugere, muliggør den skabelsen og udvekslingen af brugergenereret indhold. På demokratisk vis går kommunikationen altså begge veje. (Wikipedia) Og netop demokratiseringen synes at være et gennemgående træk ved de fem egenskaber Lützhøft og Saeed fremhæver ved platforme, der betegnes sociale medier: Deltagelse det er muligt for brugerne selv at bidrage med indhold, ligesom der også åbnes for muligheden for at videreudvikle platforme og teknologier. Samtale muligheden for dialog opstår, og aktører opleves som ligeværdige heri. Fællesskab en fælles social følelse opstår, og en stærk følelse af identitet omkring dette fællesskab opnås. Forbundethed en oplevelse af at være forbundet, på tværs af tid og rum. Åbenhed karakteriseres af muligheden for at deltage, og friheden til selv at vælge hvordan, og med hvad man vil bidrage. I kølvandet af denne udvikling præges hele mediebilledet i stigende grad af, at alle får mulighed for at komme til orde og tilkendegive sin mening. Derpå opstår et øget fokus på det enkelte individ og dennes behov, og kernen i de sociale platforme bliver, jf. Lützhøft og Saeed, muligheden for at vise hvem man er. Med deres fokus på sociale medier og særdeleshed bloggen, fremhæver de denne som værende perfekt platform for selviscenesættelse, da man her har mulighed for at 14

15 præsentere sig selv præcis, som man ønsker, gennem de ord og billeder, man vælger at offentliggøre. (Lützhøft & Saeed, 2010: 6) Offentlig vs. privat Tilbage i 1959 analyserede den amerikanske sociolog Erving Goffman hverdagslivets dramaturgi i værket The Presentation of Self in Everyday Life, hvori han arbejdede med skellet mellem netop offentligt og privat, og udråbte allerede da det senmoderne samfund, som værende et skuespillersamfund. Med den stadige teatermetafor stages beskrev han, hvorledes man forsøger at konstruere og opretholde sit face - et bestemt billede af os selv overfor omverdenen (Rasborg, 2009). Backstage blev af Goffman betragtet, som værende det der foregik bag scenen. Det private der ikke umiddelbart er tilgængeligt for involverede aktører - overfor frontstage, det offentlige og tilgængelige. (Hjarvard, 2008) Hertil gør Goffman ydermere gør brug af begreberne kulisse og facade de artefakter der for det senmoderne menneske fungerer som livsstilsmarkører i selviscenesættelsen, det værende bil, tøjstil, indretning mv. (Rasborg, 2009) Med kommunikationsudviklingens stadigt større fokus på individet og dennes selviscenesættelse, synes denne teori mere aktuel end nogensinde før. Den må dog se sig udfordret af de elektroniske mediers fremkomst, der jf. Joshua Meyrowitz tilfører en ekstra dimension. Meyrowitz opgraderer derpå termerne til deep backstage, middle region og fore-frontstage (Gripsrud, 2010). Goffmans backstage og frontstage synes derpå stadigt at eksistere i en modificeret grad, som yderpunkterne deep backstage og fore- frontstage i Meyrowitz udvikling heraf, men med tilføjelsen af middle region imødegår Meyrowitz samfundsudviklingen og det skel der mellem privat og offentlig, som vi senere skal se. 15

16 Identitet Den føromtalte refleksivitet der synes værende karakteristisk for det senmoderne samfund og dets institutioner, må jf. Giddens også være gennemtrængende for selvets kerne, hvorfor selvidentiteten ifølge ham også skal forstås som et refleksivt projekt. Hvad der af traditionel opfattelse var givet fra fødselen, er individet nu selv ansvarlig for. Vi er, hvad vi gør os selv til og tilværelsen bliver derfor et spørgsmål om at vælge og træffe beslutninger, således vi fortsat kan opretholde en selvfortælling. (Kaspersen, 2007: ). Som konsekvens heraf bliver livet fyldt af valg, tvivl og usikkerhed, hvilket medfører en forstørret evne til selvfleksion, som bliver en definerende egenskab ved den senmoderne identitetskonstruktion - der ikke blot foregår individuelt, men gennem sociale relationer og strukturer dannes og udvikles. Som et socialt projekt skabes og genskabes selvidentiteten (Den store danske, u.å.). En sådan opfattelse synes i tråd med Goffmans identitetsopfattelse og relevant i forbindelse med identitetskonstruktion og - udvikling, men dog også umiddelbart blottet for hvilken indflydelse medierne har herpå. Derfor vil jeg med inddragelse af Anne Scott Sørensen (2006/2012) og hendes tekster om identitet på sociale medier, arbejde videre med identitetskonstruktion via medierne, hvilket hun for bloggens vedkommende vælger at kalde performativ selvfortælling. (2006) Selvfortælling Liv er først noget, vi får, når vi gennem selvfortællingen kan godtgøre det for os selv og andre. Og rigtige liv er først noget vi får, når vi kan fortælle det liv, der anses for værd at leve. Sørensen, 2006: 190 Ud fra ovenstående citat må Sørensen siges at arbejde videre med samme refleksive tilgang til individet, ligesom computermedieret kommunikation som afsæt for identitets- og fællesskabsdannelse er genstand for hendes interesse (ibid.: 194). 16

17 Så til trods for hendes fokus på specifikke platforme som den personlige blog (2006) og Facebook (2012) anvendes hendes teori her, også i Instagram- sammenhæng. Den digitale selvfortælling der forgår på bloggen og Instagram, kendetegnes ved at der både produceres og reciperes serielt, og ligesom teksten optræder hypertekstuelt og multimedialt, er forholdet mellem afsender og modtager af interaktiv karakter, hvorfor fortælleteknikken på disse medier synes at modsvare den senmoderne identitetsopfattelse. (Sørensen, 2006) Det er med inspiration fra Langellier og Peterson, at Sørensen arbejder med selvfortællingen - en fortælling der synes afhængig af hvilken kontekst man agerer indenfor, men ifølge Langellier og Peterson med den gennemgående betragtning at disse fortællinger er performative, hvilket forklares som fortællinger, der skaber det, de fortæller om, idet de fortælles (Sørensen, 2006: 195) Hvorvidt fortællingen lykkedes afhænger af publikums oplevelse heraf - får de en fornemmelse af at være i selskab med fortælleren? Fortællingen må gøres interessant og vedkommende, og ved hjælp af et konversationelt modus skabe indtryk af nærhed, ærlighed og virkelighed. Med fokus på Facebooks statusopdatering henviser Sørensen sågar til at der opstår sofistikerede krav til kontinuitet, konsistens og variation, for ikke at fremstå hektisk og overfladisk (Sørensen, 2012). I disse kriterier ligger, at fortælleren må mestre et narrativt ritual og dets konventioner, men også kunne afstemme det i situationen og over for det aktuelle publikum og ikke mindst kunne give det et personligt aftryk. Sørensen, 2006: 196 Som fortæller er man altså nødt til at forholde sig til et medie hvis netværk, grænser og modtager, man ikke reelt kender. Dette kommer jf. Sørensen paradoksalt nok til at betyde, at fortælleren til en vis grad må fremstå uærlig i sine midler, og fx tilføje nye og overraskende pointer til historier, der bryder med traditionen og henviser til den 17

18 aktuelle situation som muligheds- og handlingsrum, for på den måde at skille sig ud og opnå læsere/følgere. Med henblik på modtagerne understreger Sørensen i den forbindelse Walter Benjamins pointe om, at oplevelsen af tilstedeværelse ikke er et spørgsmål om transmitteret/medieret eller ej, men et spørgsmål om transmissionens karakter af information (Sørensen, 2006: 199). Selvfortællingens form og forløb synes altså vigtigere end en direkte rapportering. Med endnu en henvisning til Langellier og Peterson og deres diskussion om tab og vinding ved digitale medier, fremhæver Sørensen (2006) i forlængelse heraf, særligt én af deres pointer omkring privathed. I kraft af den nye interaktionsform der opstår på sociale platforme, ændres skellet mellem privat og offentlig kommunikation, og hvad der tidligere regnes som privat eller personligt, gøres som konsekvens af interaktionens form i højere grad offentligt. Med paralleller til Goffman og Meyrowitz kan man tale om at backstage er blevet middle region. I overgangen fra analog til digital, betyder det også at interaktionen i højere grad lagres og at der ikke skelnes mellem original og kopi, men i stedet etableres et åbent kredsløb af samproduktion. Også selvom relationen synes at være mellem venlige fremmede eller mærkelige venner en relation mellem fremmede, der i højere grad synes som forholdet mellem bekendte; De digitale medier byder på en særlig virtuel oplevelsesmodus af et fraværende tilstedevær, idet alt synes at være det samme, men ikke er det. (ibid.: 200) Funktionaliteten og tilgængeligheden opstilles som krav til, i dette tilfælde bloggen, ligesom kontinuitet, konsistens og variation også tidligere har været nævnt. Dette gøres for at opnå følelsen af nærhed, ærlighed og virkelighed og tilsat et æstetisk interface synes brugernes, såvel som bloggernes krav til fortællingen at være opfyldt. 18

19 Genkendelse Med Jan Blommaerts (2005) identitetsteori vil jeg udvikle Sørensens (2006/2012) teori om selvfortælling, ved også at se på modtagerens rolle i identitetsudviklingen. Nok inddrager Blommaert ikke i særlig grad mediernes rolle, men siger at hvem eller hvad man er afhænger af dynamiske faktorer som kontekst, situation og formål. Identitet er semiotisk og i tråd med Giddens, altså ikke en essentiel størrelse, men noget man konstruerer, forhandler - og tilskriver. For foruden konstruktionen af egen identitet mener Blommaert i lige så høj grad at den tilskrives for at den kan konstrueres, må den nemlig genkendes af andre. (Blommaert, 2005) Den sociale kontekst, såvel som tidligere erfaringer, eller hvad Blommaert betegner repertoire, vil være afgørende for denne tilskrivning for nok vil jeg ikke betegne mig selv som løgner, men såfremt andre har fået den opfattelse, vil dette være med til at definere min identitet i deres øjne. En sådan tilskrivning kan foregå udenfor identitetsprocessen, i den forstand at selv inden eller uden interaktion, kan man tilskrive andre identitet. Hvorfor den lagdelte identitet jf. Blommaert i sidste ende altid vil afhænge af den sociale kontekst hvori den/man indgår. Fællesskab I genkendelsen ligger også et aspekt af fællesskab. Ikke ensbetydende med at når identitet genkendes, indgår man automatisk i et fællesskab, men genkendelse er nødvendigt for at opnå fællesskabet. Og det er netop heri, at den sociale interaktion foregår og identitet udvikles, jf. Lützhøft & Saeed. Den dobbeltrettethed der ligger i denne interaktion, illustreres af Sørensens sigende citat; blogs create audience, but audience also create blogs (Sørensen, 2009: 69) Som tidligere nævnt lægger en sådan teori op til at man empirisk kunne inddrage en eller flere modtagere, i en undersøgelse af hvorvidt der opleves overensstemmelse mellem aktørernes og modtagernes opfattelse af den/de konstruerede identiteter. Men 19

20 grundet omfanget vil denne opgave være udarbejdet på grundlag af egen analyse og fortolkning. 20

21 Virkemidler Med henvisning til ovennævnte identitetsteorier synes alle aspekter af selvfortællingen at være indflydelsesrige og/eller afgørende virkemidler for konstruktionen af identiteten, og maden vil jf. Goffman anses som en kulisse hertil. Et synspunkt der deles af Lützhøft og Saeed; Mad bliver en måde at iscenesætte din identitet på, ikke kun i indkøbskurven eller overfor de mennesker, man vælger at lukke ind i sin privatsfære, men også når man fortæller om sine holdninger og oplevelser til eller med den mad, man indtager og ikke mindst den mad, man selv kreerer. Lützhøft og Saeed, 2010: 6 Hertil kan selvfølgelig inddrages adskillige andre kulisser, men grundet omfanget vil jeg her kort berøre få, men dog meget væsentlige virkemidler i anvendelse af bloggen og Instagram som platform for selvfortællingen. Sørensen (2006) henviser, som mange andre der beskæftiger sig med den performative selvfortællingen, til sproghandlingsteorien og trækker særligt på retorikeren Judith Butlers videreudvikling af bl.a. John Austins teori om performative sproghandlinger. Heri regnes ord og handlinger som ét. Afstemt nu et, er det netop det der skal være med til at gøre oplevelsen troværdig og nærværende. Med ordvalget vil det selvsagt være muligt variere retorikken, hvilket synes vigtig for selvfortællingen, og anvendelsen heraf må derfor afstemmes så det henvender sig til - og inddrager modtagerne. Ligesom også gør sig gældende for komposition/forløb. Med et nærmest formelagtigt forløb opbygges selvfortællingen på både bloggen og Facebook (2006/2012), og som vi tidligere har set, må fortælleren beherske et såkaldt narrativt ritual, og dets konventioner for derpå at fremstå troværdig. Dog kan det jf. Sørensen (2006) til tider være nødvendigt at pynte lidt på historien, for samtidigt at fremstå nærværende, ligesom der kan forekomme small talk eller kommunikation af fatisk karakter, der blot har til formål at vedligeholde kontakten. Hvorfor hyppigheden 21

22 hvoraf der postes, samt Benjamins citat om vægtningen af fortælling contra rapportering, synes relevant og underbygget. Med Instagrams opbygning omkring billeder, og den personlige blogs hyppige anvendelse heraf, synes billeder også at være et uundgåeligt virkemiddel, og ligesom Sørensen (2006) vil jeg med Ronald Barthes tilgang, betragte billeder som værende af referentiel karakter; De dokumenterer den tætte sammenhæng mellem fortæller og hovedperson, idet de formidler en særlig oplevelseskvalitet, og de bekræfter dermed bloggens autentiske karakter. Sørensen, 2006: Hertil kommer også nogle overvejelser om billeders æstetiske virkemiddel, hvilket Jens Kjeldsen (2006) beskæftiger sig med i hans tekst om billeders retorik. Kjeldsen opfatter billeder som både naturlige afbildninger, der forstås umiddelbart, og som et sprog, der må afkodes. Med billedet overfor det talte ord, beskriver han dets (i al fald) fire retoriske kvaliteter: nærvær, realisme og dokumentation, umiddelbarhed og endelig fortætning - alle synes, som vi har set af ovenstående, relevante i forbindelse med den performative selvfortælling. Men med æstetikken for øje, vil jeg kort fremhæve umiddelbarheden og endelig fortætning, hvortil han skriver, at billeder kan gøre deres virkning, før vi er bevidste om deres nærvær, fordi de appellerer mere til den intuitive opfattelse af følelser end den bevidste tanke. (Kjeldsen, 2006: 167) Ligesom han også er af den opfattelse, at gode billeder indeholder æstetiske udtryk, der fungerer som koncentrerede emotionelle appeller. 22