Integrationspolitikkens Handleplan 2011

Transkript

1 Integrationspolitikkens Handleplan 2011

2 Visionen: Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet den enkelte borger som hovedaktør i sit eget liv. Derfor tager kommunens integrationsindsats udgangspunkt i det enkelte individs ressourcer set i forhold til de muligheder, som samfundet giver. Forskellighed er en styrke, men det er et mål for den enkelte borgers mulighed for at udfolde sig, at alle er fælles om de grundlæggende demokratiske værdier og spilleregler, der gælder i samfundet, og at alle efter bedste evne forsørger sig selv og deltager aktivt i lokalsamfundet, ligesom alle bidrager til at fremme mulighederne for integration. Det er Frederiksberg Kommunes ønske, at alle kommunens borgere, uanset etnisk oprindelse: - Tager aktivt ansvar for eget liv og handlinger - Anerkender og respekterer de grundlæggende demokratiske værdier, herunder ligestilling mellem kønnene - Har mulighed for at deltage aktivt i lokalsamfundet og påtager sig et medansvar for byens udvikling, bl.a. ved at deltage i nærdemokratiet i boligområder, foreninger, skoler eller daginstitutioner - Mødes med rådgivning, støtte og opbakning, når de har behov for det - Uanset religiøse, etniske eller kulturelle forskelle føler sig hjemme og som en integreret del af samfundet Frederiksberg Kommunes integrationspolitik omfatter følgende fem hovedindsatsområder: Unge og Uddannelse, Beskæftigelse, Familier og Boliger, Idræts- og Fritidslivet, samt Evaluering og Dokumentation af indsatsen. Handleplan 2011 udspecificerer de initiativer, som kommunen i det kommende år vil iværksætte som en del af planen for at nå integrationspolitikkens målsætninger over den fireårige periode. Handleplanen evalueres ultimo 2011, hvorefter handleplanen for 2012 introduceres. Selve integrationspolitikken evalueres og revideres efter den fireårige periode. Handleplanens opbygning Handleplanen er bygget op således, at den følger integrationspolitikken. De enkelte mål er fremhævet med grøn baggrund, og de konkrete handlinger tilknyttet fremgår umiddelbart nedenfor i punktform. 2

3 Unge og Uddannelse Forskellen mellem karaktergennemsnit for elever med henholdsvis dansk og udenlandsk baggrund ved folkeskolens afgangsprøve skal mindskes ved at igangsætte initiativer til støtte for de tosprogede børns kompetencer. Undervisningsministeriets Tosprogs Taskforce arbejder specifikt med denne problemstilling på fem Frederiksbergske skoler til og med Herunder foregår en opkvalificering af lærerne i forhold til undervisning i dansk som andetsprog. Det drejer sig om Skolen ved Bülowsvej, Skolen på Duevej, Lindevangskolen, Søndermarkskolen samt Tre Falke Skolen. På sigt er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset etnisk baggrund. I Frederiksberg Kommune skal andelen af de årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, været øget med 10 % point sammenlignet med år 2007 fra 68% til i alt 78%. I samme periode skal andelen af de årige indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, være øget med 10 % point sammenlignet med 2007 fra 44% til 54%. Ungdommens Uddannelsesvejledning opsøger alle unge under 25 år, der ikke er i gang med eller allerede har gennemført en ungdomsuddannelse. Der udarbejdes uddannelsesplan for den enkelte unge, som modtager vejledning om uddannelsessystemet i relation til egne kompetencer. SSP-projektet i Lindevangsparken og på Stjernen påbegyndes 1. september og løber i et år. Projektet forventes delvist at have en positiv effekt på de unges gennemførelse af uddannelse. Projektet evalueres efterår Undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud Ingen specifikke handlinger gennemføres i Styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati blandt forældre med udenlandsk baggrund Tosprogs Taskforce har fokus på den faglige del af skole-hjem samarbejdet og udbreder værktøjskasser til lærerne, som kan hjælpe dem til at kvalificere og styrke samarbejdet med forældrene. På Skolen på Bülowsvej testes nye værktøjskasser om forældredidaktik (forældrenes inddragelse i børnenes læring) m.h.p. udbredelse. 3

4 Tidlig indsats på daginstitutionsområdet i forhold til øget og forbedret forældresamarbejde. Projektet har til formål at udvikle en værktøjskasse til pædagogerne i daginstitutionerne, som skal hjælpe dem til at styrke børnenes sociale og interkulturelle kompetencer gennem en tidlig indsats i daginstitutionerne. Det skal ske ved, at daginstitution og forældre indgår et tæt samarbejde om at stimulere den interkulturelle kommunikation og herigennem de selvværd og identitet hos børn med udenlandsk baggrund. Herved skabes et stærkere fundament for børnenes fremtidige skolegang og læring. Projektet gennemføres i ca. 4 daginstitutioner. Efterfølgende vil værktøjskassen og erfaringerne blive udbredt til andre daginstitutioner i kommunen gennem kurser for pædagoger. Forældrerollemodeller er forældre med såvel udenlandsk som dansk baggrund, der tager rundt i kommunen (skoler, uddannelsesinstitutioner, boligsociale områder, foreninger) og holder oplæg. De fortæller om og reflekterer over deres erfaringer med at være forældre. Med disse fortællinger møder de andre forældre i øjenhøjde. Rollemodellerne fungerer som gode eksempler og inspiration for andre forældre. Med udgangspunkt i deres egne erfaringer tilbyder de en række konkrete redskaber til at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når man eksempelvis er forælder med udenlandsk baggrund i Danmark. At børn og unge med udenlandsk baggrund deltager i SFO og fritidsklubber i samme grad som danske børn og unge For SFO er gælder, at stort set alle børn er tilmeldt: Forholdet er 96% med etsproget baggrund og 94 % tosprogede børn. Der er lavet en rundspørge til alle SFO er, som bekræfter, at de tilmeldte børn også benytter sig af tilbuddet i praksis. For klubbernes vedkommende er de to grupperinger ikke helt på niveau, idet 70% af de tosprogede er tilmeldt en klub, hvorimod 83% af de etsprogede børn er tilmeldt. Kønsfordelingen ser ud som følger: For pigernes vedkommende går 9 ud af 10 piger med ikke-vestlig baggrund i SFO, imens hele 98 % af de pigerne med vestlig baggrund benytter SFO tilbuddet. I klubalderen forstærkes dette billede yderligere, idet kun 3 ud af 5 piger med ikke-vestlig baggrund går i klub, hvorimod andelen af piger med vestlig baggrund er 4 ud af 5. Frafaldet fra SFO til klub er således på 1/3 for piger med ikkevestlig baggrund. For drengenes vedkommende er der ligeledes et frafald fra SFO og til klub fra ca 94 % indmeldte til kun 72 % indmeldte, drenge med ikke-vestlig baggrund har et frafald fra 98 % til 83 %. 4

5 Børne- og Ungeområdets fokusaftale med klubberne indeholder i 2011 et særligt initiativ for med titlen Inklusion og rummelighed. Målgrupperne er børn med særlige behov samt tosprogede, og der måles på følgende indikatorer: At den enkelte klub gennemfører 3 tematiske projekter i At klubben formulerer handlestrategier i forhold til enkelte og grupper af større børn og unge efter behov. At klubmedlemmer i målgruppen oplever, at de er en del af klubben, at de indgår i fællesskabet og danner nye kammeratskaber (tilfredshedsundersøgelse/ observation). Medlemsprofil og fremmødemønster angiver, at klubben reflekterer sammensætningen af større børn og unge i lokalområdet/den aftalte fordeling af skoleklasser (grupperet fremmødeog medlemsstatistik vurderes periodevis). Der foregår endvidere brobygningsaktiviteter imellem de boligsociale medarbejdere og klubberne i Danmarksgården/Filippa, Lindevangskvarteret / Cassiopeia samt Søndermarkskvarteret/Klub Norden. SFO erne følger op på tilmeldingerne til klubberne og opsøger og opfordrer forældrene, som ikke har meldt deres børn ind, til at gøre det. At skoler, SFO er og klubber har særlig fokus på seksualområdet herunder prævention Seksualundervisning er et timeløst fag i folkeskolen, som er lovpligtigt. I SFO erne er børnene generelt for små til et særligt generelt fokus på seksualområdet og prævention. Børnene mødes derfor individuelt af pædagogerne, såfremt de har spørgsmål eller udviser en særlig interesse for diverse temaer under seksualområdet. - Sundhedsplejersken og/eller forældrene kan om nødvendigt inddrages, men det er der ikke praksis for, idet efterspørgslen er forsvindende lille blandt de 6-9 årige. 5

6 Beskæftigelse Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande øges til henholdsvis 68% for mænd og 58% for kvinder inden udgangen af Beskæftigelsesfrekvensen på Frederiksberg er i skrivende stund (august 2010): Indvandrerkvinder: % Efterkommerkvinder: % Indvandrermænd: % Efterkommermænd: % Det fremgår af tallene ovenfor, at efterkommerkvinderne langt overstiger målsætningerne for kvinder, og det er således (ligesom på landsplan) særligt indvandrergrupperne, der er dårligt stillet på arbejdsmarkedet. Samlet set ( både indvandrere og efterkommere) kvinder: 49 % Samlet set (både indvandrere og efterkommere) mænd: 55 % Idet arbejdsstyrken (beskæftigede samt arbejdsløse) for de enkelte grupper fordeler sig således : Indvandrerkvinder: % Efterkommerkvinder: % Indvandrermænd: % Efterkommermænd: % er det hensigten at iværksætte projekter, som henvender sig til selvforsørgende (som står udenfor arbejdsstyrken) kun derved kan beskæftigelsesfrekvensen øges markant. F86 har fået bevilget kr. fra integrationsministeriet og iværksætter projektet Job i Service, der løber i perioden Projektets målgruppe er de indsatsparate samt de familieforsørgede med udenlandsk baggrund. Projektet evalueres efter Integrationsministeriets gældende regler. Integrationsforum (tidl. Erhvervssektionen) har endvidere fået bevilget kr. fra LBR og opretter Jobklub for familieforsørgede udlændinge. Projektet løber fra til , og målgruppen er primært familie- og selvforsørgede under Integrationsloven. Projektets formål er at give målgruppen kendskab til og indsigt i det danske arbejdsmarked samt give konkrete og anvendelige redskaber til hurtigere at få et job. Flere fritidsjob til udsatte unge på Frederiksberg. Et samarbejde imellem Frederiksberg Kommune, virksomheder, Frederiksberg Handels- og Erhvervsforening, Integrationsrådet, 1 Ifølge Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland var beskæftigelsesfrekvensen for ikke vestlige mænd på Frederiksberg i 2008 på 58%. For ikke vestlige kvinder var beskæftigelsesfrekvensen på godt 51%. 6

7 Rotary, boligforeninger (boligsociale medarbejdere) samt foreningslivet om at øge antallet af fritidsjob til udsatte unge på Frederiksberg. At Frederiksberg Kommune som arbejdsplads afspejler befolkningssammensætningen i kommunen som helhed Kommunalbestyrelsen udvider målsætningerne i integrationspolitikken, jævnfør KL s retningslinier: De fem fagområder, der som minimum skal indgå i måltallene foruden måltal for kommunen samlet set, opdeler de kommunalt ansatte i følgende fem fagområder: Administrativt område (kontorpersonale, akademisk personale, socialrådgivere m.fl.) Pædagogisk område (pædagoger, dagplejere m.fl.) Teknisk område samt service (rengøringspersonale, specialarbejdere, håndværkere, beredskabs- og brandpersonale m.fl.) Undervisningsområdet (børnehaveklasseledere, lærere, skolepsykologer m.fl.) Ældre, sundhed og handicap (social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, læger m.fl.) Målopfyldelsen vurderes én gang årligt på baggrund af data om andelen af kommunalt ansatte indvandrere/efterkommere leveret af KL. At der årligt forelægges en redegørelse vedrørende beskæftigelsesfrekvensen sammenlignet med andre relevante kommuner Jobcentret udarbejder årligt en redegørelse vedrørende beskæftigelsesfrekvensen, som forelægges samtidig med evalueringen af denne handleplan. 7

8 Familier og Boliger Modvirke dannelsen af udsatte områder (områder, hvor mere end 50% af beboere ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet) Socialministeriet beregner og offentliggør, hvilke områder, der opfylder betingelserne i 51 b, stk. 3 og stk.4: Stk. 3 Ved områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet forstås fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor 1) der bor mindst beboere i afdelingerne tilsammen og 2) mindst 40 pct. af beboerne i alderen år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet Stk. 4 Ved områder med en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet forstås desuden fysisk sammenhængende almene afdelinger, hvor 1) der bor mindst beboere i afdelingerne tilsammen og 2) mindst 30 pct. af beboerne i alderen år i afdelingerne tilsammen er uden for arbejdsmarkedet. Frederiksberg Kommune har ingen boligområder, der falder ind under kategoriseringen ovenfor. Reducere andelen af beboere, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, i de særlige udsatte områder Der arbejdes dog forebyggende med følgende indgreb: Fleksibel udlejning, hvor kriterierne for udlejning i det enkelte boligområde aftales mellem Kommunalbestyrelsen og boligselskabet. Den kommunale anvisningsret. Projekt: With a little help from my friend. Et nålestiksprojekt støttet af Frederiksberg Kommune samt Landsbyggefonden og lokaliseret i Søndermarkskvarteret. 8

9 Ingen boligområder i kommunen har en beboersammensætning i 2014, hvor mere end 40% er uden tilknytning til arbejdsmarkedet Se ovenfor Modvirke social isolation af familier med udenlandsk baggrund med særlig fokus på kvinder og støtte familierne i deres aktive deltagelse i lokalsamfundet og brug af sociale netværk Ud over den generelle boligsociale indsats, som i det daglige er netværksskabende og forestår social og kulturel integration i boligområderne, har integrationsindsatsen med samarbejdspartnere initieret følgende projekter, som enten fortsætter eller igangsættes i 2011: Fortsættelse af ordningen med den sociale vicevært i Kvarterhuset Bydelsmødre laver netværksskabende aktiviteter i lokalområdet ved Søndermarkskvarteret og i Danmarksgården. Etablering af Kvindecafé med foredrag, undervisning samt ture ud af huset. Kvarterhus Søndermarken, som sideløbende med faste ugentlige tilbud, har ad hoc arrangementer for hele familien. Familiecenter i Danmarksgården tilbyder sundhedsplejerskernes åbent hus, forældreaftener, kvindecafé, bydelsmødre samt cykelkurser. I samarbejde med Dansk Flygtningehjælp har integrationsindsatsen og Integrationsforum (F86) udviklet et venskabsfamilieprogram for familieforsørgede indvandrere. Pilotprojektet løber 2. halvår 2010, og selve projektet starter primo Etablering af tilbud om korsang i et udsat boligområde 9

10 Kultur- og Fritidslivet At borgere med udenlandsk baggrund deltager i kultur- og fritidslivet i samme grad som borgere med dansk baggrund. I den forbindelse vil der være særlig fokus på inaktive piger Pigeklubber: Integrationsindsatsen kører i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp to pigeklubber, som har fokus på inddragelsen af pigerne i det lokale klubliv og også i foreningslivet. De frivillige arrangerer desuden løbende aktiviteter, der kan inspirere pigerne og vise dem nye muligheder, men arbejder samtidig meget bevidst med at skabe rammer, hvor pigerne selv kan tage initiativ til aktiviteter. Det kan fx omfatte diverse hobbyaktiviteter, madlavning, filmaften, udflugter, besøg af rollemodeller og almindelig snak og hygge. Lektiecaféer, som mange piger benytter på Flintholm allé, i Danmarksgården, i Lindebutikken og i Kvarterhuset. Kvindesvømning og uddannelse af kvindelige, frivillige svømmetrænere. At der iværksættes initiativer der skal fremme deltagelse i kultur- og fritidslivet blandt borgere med udenlandsk baggrund Projekt: Flere etniske minoriteter ind i foreningslivet på Frederiksberg, herunder foreningsguider. Integrationskonsulent ansat til at varetage opgaver med integration i foreningslivet. At styrke kulturformidling, dialog og brobygning mellem forskellige befolkningsgrupper igennem bibliotekerne, som kan hjælpe borgere med udenlandsk baggrund til en bedre forståelse af det danske samfund Lektiehjælp på Hovedbiblioteket og Domus Vista bibliotek. Nørklerier: Domus Vista bibliotek etablerer et tilbud om fredagen til piger og bedstemødre : Et stille rum, hvor de kan lave nørklerier som strikning og hækling og mødes på tværs af kulturer og generationer samt lære mere om bibliotekernes tilbud. Skak på Domus Vista bibliotek én gang om ugen. Karrierebiblioteket, hvor unge i alderen år har mulighed for at låne et menneske på biblioteket for at høre mere om job, uddannelse & karriere. At låne et menneske betyder at låneren møder en frivillig ekspert til et personligt møde på biblioteket. Til mødet kan man 10

11 stille spørgsmål og få tips og personlige erfaringer fra én der selv har prøvet uddannelsen og jobbet. Evaluering og Dokumentation Udvikling af en evalueringsmodel til at måle effekten af integrationsprojekter Forvaltningen afklarer muligheder for udvikling samt finansiering af evalueringsmodel Gennemførsel af systematisk evalueringer af de enkelte integrationsprojekter, kommunen iværksætter, samt af den samlede integrationspolitik Alle initiativer i nærværende Handleplan evalueres indenfor egen ramme, og handleplanen evalueres samlet og forelægges Socialudvalget Evalueringerne forelægges til orientering i statusrapporten ultimo året, hvori det beskrives, hvordan det enkelte projekt og dets evaluering spiller sammen med den samlede indsats. 11