RESULTATKONTRAKT. Designskolen Kolding

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RESULTATKONTRAKT. Designskolen Kolding 2003-2006"

Transkript

1 M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Designskolen Kolding Indledning Denne kontrakt er en rammeaftale mellem Kulturministeriet og Designskolen Kolding om væsentlige målsætninger og resultatkrav i perioden Resultatkontrakten fastlægger bl.a. hvordan Designskolen Kolding bidrager til at realisere den politiske flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser (bilag 1), som er et led i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser. Kontrakten omfatter endvidere skolens indsatsområder i forhold til en række øvrige aktuelle udfordringer. 2. Mission Desigskolen Kolding (herefter DK) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag, samt bidrage til at udbrede kendskab til metode og resultater inden for fagområdet. Formålet med uddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer herunder kunsthåndværker. Uddannelsen skal på et kunstnerisk grundlag udvikle den studerendes evner for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver. Forskningsbaseret undervisning kan indgå i uddannelsen.

2 -2-3. Vision Designskolen Koldings vision er: At udvikle Designskolen Kolding til et designuniversitet på højt internationalt niveau. 4. Strategi i hovedtræk 4.1. indførelse af 3+2 struktur DK har indledt en udviklingsproces, der skal ændre skolen fra erhvervsskole til et designuniversitet. Skolen forventer i 2010 at opnå en positiv forskningsevaluering og efterfølgende anerkendelse som en forskningsbaseret designuddannelse på bachelor- og kandidatniveau. Målet er at bringe undervisningen på højeste internationale niveau. Det er endvidere skolens målsætning, - at uddanne fagligt højt kompetente, internationalt orienterede designere, som med baggrund i sociologiske, filosofiske og antropologiske indsigter og en demokratisk forståelse, er i stand til at løse komplekse designopgaver selvstændigt, i tværfaglige teams og i samarbejde med virksomheder og institutioner. - at uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling. - at uddanne designere, der forholder sig kreativt, innovativt og ansvarligt til designarbejdet og til en foranderlig verdensorden. DK's uddannelser struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse. I overensstemmelse med bekendtgørelsen pointsættes uddannelsen efter ECTS-systemet for at sikre merit og sammenhæng med vidergående uddannelser herhjemme og i udlandet. Designuddannelsen har tradition for en særlig håndværksbaseret faglig viden og kunnen. Denne tradition skal i den nye designuddannelse kobles sammen med metodiske og analytiske discipliner og forskning.

3 -3- DK vil uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling Internationalisering: Den unikke danske tradition for enkelt, æstetisk og funktionelt design udviklet i demokratisk ånd kan med tilførelse af tværfaglig viden inden for det sociologiske, antropologiske og markedsøkonomiske område sikre sig en international position i fremtiden. DK vil etablere et internationalt orienteret studiemiljø med gæstestuderende fra Norden, EU og den øvrige verden, med et antal internationalt højt kvalificerede gæsteforelæsere samt udenlandske gæstelærere. DK's studerende skal have tilsvarende mulighed for at tage ophold i udlandet på et designuniversitet eller i virksomhedspraktik. DK vil styrke uddannelsens merit og fleksibilitet og hermed de studerendes mulighed for at videreføre deres uddannelse på et designuniversitet i udlandet. Som et første skridt har DK oprettet et internationalt sekretariat, og er blevet medlem af Cirrus, et nordisk netværk og Cumulus et europæisk netværk af designuniversiteter under henholdsvis Nordplus og Erasmus aftaler. DK var i 2000 vært for et Cumulusmøde med en række workshops samt faglig - og uddannelsespolitisk debat. Med projektet Kina 02, er der etableret et samarbejde med designuniversiteter i Beijing. Disse netværks hovedformål er udveksling af studerende og lærere samt dialog om designuddannelse og forskning gennem netværksmøder, seminarer, workshops og udstillinger mv Designforskning Det overordnede mål med forskning og kunstnerisk udvikling på skolen er at skabe ny erkendelse inden for designområdet. Med udvikling af analyser, teorier og metoder inden for designforskning, samles og systematiseres viden og erfaring, der kan skabe et styrket grundlag for undervisning og for udvikling af designområdet og dermed en styrkelse af Dansk Design, nationalt som internationalt.

4 -4- Skolen skal være med til at definere en særlig metode for forskning inden for design, praktisk såvel som teoretisk, og at opbygge en selvstændig forskning og et forskningsmiljø i direkte tilknytning til de faglige laboratorier, i samarbejde med virksomheder og det fælles forskningscenter. I samarbejde med arkitekstskolerne og Danmarks Designskole etableres et fælles designforskningscenter med det formål at koordinere designforskningen (jf. bilag 3). Forskningstemaer for designområdet kan have metodisk, teknisk, æstetisk og social karakter, men kan også være af designteoretisk og - historisk karakter. Forskning inden for design vil også kunne foregå på et traditionelt videnskabeligt grundlag, og kunne bestå af problemstillinger inden for såvel et humanistisk, samfundsvidenskabeligt som et naturvidenskabeligt felt i samarbejde med en videnskabelig forskningsinstitution Geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer På baggrund af flerårsaftalens målsætning om geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer, afvikler DK over en periode på 4 år fagområdet glas og keramik ved fra studiestart 2003 ikke at optage nye studerende på fagområdet. Dette sker med henblik på at styrke de øvrige fagområder og dermed skærpe DK s faglige profil. DK optager fremover 80 studerende i stedet for som tidligere 90 pr. årgang. De studerende på DK kan tage afgang inden for følgende uddannelsesretninger: Industrielt design, Interaktive Medier, Grafisk Design, Illustration, Mode og Tekstil. Ændringer i samfundets behov og udviklingen inden for designfaget kan medføre, at der bliver behov for ændringer i udbuddet af uddannelsesretninger. Skolens udbud af uddannelsesretninger skal godkendes af Kulturministeriet. 4.. Fleksibilitet og tværfaglighed Fremtidens designer skal med sin faglige kompetence kunne indgå i tværfaglige teams med f.eks. sociologer, antropologer, ingeniører, arkitekter, økono-

5 -- mer og virksomheder i udviklingen af designprodukter - og strategier og beslægtede processer. For at kunne udvikle desiguddannelsen i overensstemmelse med den tekniske og samfundsmæssige udvikling, vil skolen etablere et strategisk samarbejde mellem undervisning, forskning og udviklingsprojekter formuleret i et samarbejde med de humanistiske og tekniske universiteter, handelshøjskoler og arkitektskoler samt med erhvervslivet. Derfor er det tværfaglige miljø med indsigten i fagområdernes forskellige designfelter på DK et centralt udgangspunkt for tværfaglige samarbejder med andre uddannelses-institutioner og virksomheder - nationalt og internationalt. DK vil forbedre de studerendes muligheder for merit i uddannelsen med henblik på at øge fleksibiliteten i uddannelsen og tilføre uddannelsen supplerende faglige kompetencer Øget fokus på beskæftigelsesmulighederne Det er et mål for DK, at de studerende gennem samarbejde med virksomheder møder de krav, der stilles til den professionelle designer. Det er ligeledes et mål at skabe en dialog og gensidig forståelse mellem skole og erhvervsliv for det kreative og innovative potentiale, der ligger i et samarbejde mellem designer og virksomhed. Det er desuden et mål at samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter. Meritgivende praktik vil derfor blive centralt i uddannelsen fremover. For yderligere at styrke de studerendes erhvervskompetencer vil DK opbygge et studiepensum i designmanegement og entrepreneurship. Hensigten med undervisningen i designmanagement og entrepreneurship er at gøre de studerende fortrolige med deres erhvervsmuligheder og vilkår som professionelle designere. Undervisningen omfatter projektstyring, markedsføring, økonomi og jura samt etablering af egen virksomhed Styrket IT-niveau

6 -6- Den digitale teknologi har gennem de seneste 10-1 år fået en stadig større betydning i designprocessen og i den interne og eksterne kommunikation i skolens laboratorier og administration. Professionelt IT-udstyr og -viden er vigtigt for designuddannelsen. Designskolen vil sikre, at de studerende er fortrolige med den digitale teknologi og de professionelle digitale værktøjer, og at designuddannelsen er på niveau med uddannelsen ved de førende internationale designuniversiteter. DK følger en IT-strategi med intra- og internetopkopling for medarbejdere og studerende, samt nettilslutning for studerendes private computere som et af flere mål. DK sikrer løbende en IT-kompetenceudvikling hos medarbejdere i undervisning og i administration.. Strategiske indsatsområder og resultatmål.1. Indførelse af 3+2 struktur, faglig specialisering og internationalisering Målsætningen er, at designuddannelsen ved DK struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse med et ECTS pointsat pensum. Med henblik på at styrke de faglige miljøer organiseres skolen i en ny institutstruktur med Institut for Kommunikation, Institut for Industrielt Design og Interaktive Medier og Institut for Tekstil og Mode samt et tværgående Institut for Teori og Form. DK etablerer et internationalt orienteret studiemiljø og meritaftaler med designuddannelser og beslægtet højere uddannelse nationalt og internationalt. Indførelse af 3+2 struktur, faglig specialisering og internationalisering År Resultatmål Årligt fra 2003 DK ansætter hvert år min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere og længere perioder. DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks. seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point. Ny institutstruktur.

7 200 Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige desinguddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ECTS-guide. Skolen indgår aftaler om merit med 3 førende europæiske designuniversiteter. DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen af skolens studerende tager årligt på meritgivende internationalt studieophold. -7-

8 Designforskning Målsætningen er, at DK skal bidrage til udviklingen af dansk designforskning. Forskning skal generere ny viden og formalisere den eksisterende viden på skolen. Det skal udvikle den eksisterende uddannelse til en forskningsbaseret designuddannelse med merit og sammennhæng i forhold til højere uddannelser i Danmark og i udlandet. Designforskningen og den forskningsbaserede designuddannelse skal endvidere sikre og højne kvaliteten i dansk design. Der sigtes mod en evaluering af skolens faglige aktiviteter i år 2010 som grundlag for formel status som højere uddannelsesinstitution. Forpligtende forskningssamarbejde med Kulturministeriets øvrige design- og arkitektskoler etableres i regi af Center for Designforskning i Centeret, som skal udgøre rammen om skolens forskningsaktiviteter, skal overordnet sikre forskningsmæssig kvalitet og relevans, og dermed bidrage til at sikre Designskole Kolding en positiv forskningsevaluering i DKs forpligtigelser og andel i designforksningscenterets aktiviteter fremgår af bilag 3. Skolen skal sikre, at ny viden som genereres af Center for Designforskning, integreres i designuddannelsen. DKs forskning skal være på et niveau og af en kvalitet, der gør det muligt for skolen at tiltrække ekstern finansiering. Skolen skal tiltrække tilstrækkelige midler til at sikre, at forskning reelt kan fungere som vækstlag for skolens faglige aktiviteter. Til at bistå skolen med denne udvikling etablerer DK et forskningsråd med eksperter fra andre forskningsmiljøer. Rådet bistår skolen med udviklingen af skolens forsknings- og udviklingsplan og -praksis samt med en midtvejsevaluering og en endelig forskningsevaluering.

9 -9- Designforskning År Resultatmål Årligt fra 2003 Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier. Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centret fastlagte mål (bilag 3). Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum 1/4 af skolens samlede budget til formålet Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd. Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler fra I 200 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteterne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution..3. Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Målsætningen er, at de studerende gennem meritgivende praktik og et øget samarbejde med virksomheder skal have mulighed for at møde de krav, der stilles til den professionelle designer. DK skal endvidere samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter, etablere en faglig dialog med det professionelle designmiljø og integrere designmanagement og entrepreneurship i undervisningen. Skolens laboratorier stilles til rådighed for professionelle designere ved løsning af større opgaver med henblik på, at de studerende får lejlighed til at drage nytte af projektet. Meritgivende praktikordninger etableres i samarbejde med de øvrige designuddannelser 1. Praktikken skal give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med designfagets praksis efter de vilkår, der også gælder for universitetsuddannelserne og bringe designuddannelserne og erhvervet ind i en tættere dialog. DK skal sikre, at uddannelsesudbuddet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for designfagets fagområder, og skal i tilknytning hertil årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. 1 Med DDC som operatør etableres en fælles praktikordning for designstuderende.

10 -10- Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet År Resultatmål Årligt fra 2003 I grunduddannelsens 2. og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatoriskt virksomhedsprojekt. DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede. Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr. år DK opbygger et pensum i entrepreneurship og designmanagement som et element i skolens designuddannelse. Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang. Årligt fra 2004 Årligt fra 200 Professionelle designere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. 1. januar 200 indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelser som helhed på grundlag af et fælles oplæg og indsendes via KUR Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 0% af en årgang. DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreuddannelsen..4. Styrket IT-niveau Det er skolens målsætning at gennemføre et generelt løft af uddannelsens ITniveau med opdatering af eksisterende IT-udstyr og kompetence samt en ekstra styrkelse og opdatering af IT-faciliteter og software for udvalgte fagområder og laboratorier. Endvidere skal skolen styrke det tværfaglige samarbejde med eksterne faglige kompetencer fra andre institutioner vedr. anvendelsen af avanceret IT. Alle afgængere fra DK skal have generelle IT-kompetencer på niveau med relevante aftagervirksomheder. Styrket IT-niveau År Resultatmål 2003 De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basiskurser i fagligt relevante programmer. 200 Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT redskaber Krav om digital dokumentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse. 6. Bevillingsforhold Som et led i udmøntningen af flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser er optaget på DK blevet reduceret fra 90 til 80. Bevillingen er blevet reduceret i overensstemmelse hermed. Samtidig tilføres DK midler fra Budgetregulering og Uddannelsespulje. Disse midler er, bortset fra kontraktbevillingen, der falder bort ved kontraktens ophør, indar-

11 -11- bejdet i DK s grundbevilling under forudsætning af, dels at DK gennemfører de generelle omstillinger og lever op til de konkrete mål, der er indgået resultatkontrakt om, dels at DK lever op til de aktivitetsforudsætninger, der er lagt til grund i Kulturministeriets budgetmodel. Kontraktens bevillingsmæssige grundlag fremgår af nedenstående tabeller: Tabel 1. Budget driftsbevilling Hovedkonto Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Indtægter: Nettoudgiftsbevilling 34, 3,4 3,4 3,4 3,4 34,4 Driftsindtægter 2,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Andre indtægter (tilskud m.v.) 0, 0,6 0,7 0,0 0,0 0,0 Bevilling og indtægter i alt 37,2 36,9 36,9 36,3 36,3 3,3 Videreførselssaldo primo 0,0 0,0 0,4 0,8 1,2 1,6 Til disposition i alt 37,2 36,9 37,4 37,1 37, 36,9 Udgifter i alt 37,1 36, 36, 3,9 3,9 3,9 Videreførselssaldo ultimo 0,0 0,4 0,8 1,2 1,6 1,0 Tabel 2. Budget - udgifter fordelt på hovedformål Regnskab Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Uddannelse 24,1 21,8 21,3 20, 20, Forskning og Udvikling 1,1 1,8 2,3 2, 2,4 Generel ledelse og administration 3,6 4,0 4,0 4,0 4,0 Hjælpefunktioner 8,4 9,0 9,0 9,0 9,0 Udgifter i alt 37,1 36, 36, 3,9 3,9 Tabel 3. Budget for anvendelse af kontraktmidler til drift Udgifter (brutto) Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Forskning og Udvikling 0, 0,7 0,9 1,0 I alt 0, 0,7 0,9 1,0 7. Rapportering af resultater

12 -12- DK rapporterer årligt om opfyldelsen af resultatmålene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinier herfor. Ved kontraktperiodens afslutning skal institutionen aflægge en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden. 8. Kontraktens status Denne resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed. Større ændringer af institutionens opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændringer i institutionens bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til en genforhandling af resultatkontrakten. Resultatkontrakten er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.

13 -13- Den 23. juni 2003 Kulturministeriet Designskolen Kolding Brian Mikkelsen Kulturminister Rektor Birte Sandorff og Bestyrelseformand Kim Meyer Bilag til kontrakten: 1. Flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser 2. Balanceret handlingsplan 3. Vedtægter og baggrundsnotat om Center for Designforskning

14 Oversigt over balancerede resultatmål Institution: Designskolen Kolding Kontraktperiode: M I N I S T E R I E T Nøgleområde /hovedformål Strategisk indsatsområde Indsatsområde fra flerårsaftalen Kulturpolitisk fokusområde Resultatmål i 1. kontraktår Resultatmål i 2. kontraktår Resultatmål i 3. kontraktår Resultatmål i 4. kontraktår Målemetode Vægt Uddannelse 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Er der opfølgning på beskæftigelsessituationen Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference Rrapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturmini- Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter internationel Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point Ny institutstruktur I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference DK opbygger et pensum i Entrepeneurship og design management som et element i skolens designuddannelse DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige designuddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ECTSguide Skolen indgår aftaler om merit med tre førende europæiske designuniversiteter DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference I januar 200 udsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets be- DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. 0 af skolens studerende tager årligt på internationalt studieophold I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Optælling af udenlandske gæstelærere Har aktiviteten fundet sted Er implementering sket og aftaler indgået. ECTS-guide foreligger. Optælling af studerende på udvekslingsophold Er ny institutstruktur gennemført og er der indgået aftaler om merit Optælling af studerende Har der været virksomhedsprojekter på de nævnte studieår Optælling af gæster pr laboratorium Er invitationer udsendt Er pensum for entrepeneurship opbygget og er rapport udfærdiget 8 Styrings- og Controllerenheden

15 Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Fokus på beskæftigelsesmuligheder Kultur og Erhverv Styrket IT-niveau Styrket IT-niveau Kvalitet efter international De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basis kurser i fagligt relevante programmer Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 33% af undervisningstimerne Studieadministrationen udvides med ansættelse af en TAPér Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 44% af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale hov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT-redskaber Den faste lærerstab øges, så den dækker min. % af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale steriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 0% af en årgang Krav om digital dokumentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 66% af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale M I N I S T E R I E T Optælling og %- udregning for studerende i meritgivende praktik Gives der relevante basiskurser Optælling af Undervisningstimer dækket af faste og gæstelærere Er ansættelse sket Er kompetenceudvikling foregået Efteruddannelse Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Fokus på beskæftigelsesmuligheder FOKU Designforskning Styrket designforskning Designforskning Designforskning Designforsknig Styrket designforskning Styrket designforskning Styrket designforskning Kultur og Erhverv Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter internationel Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet I 200 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteter- DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreuddannelser Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Er DK med i efteruddannelsesudbud Er forskningsmiljøer opbygget Er skolen aktiv partner Opgørelse af ekstern finansiering Er forskningsplan udarbejdet og evaluering gennemført 7 Styrings- og Controllerenheden

16 GLA Hjælpeomkostninger Designforsknig Designforsknig Styrket designforskning Styrket designforskning Kvalitet efter internationel Kvalitet efter internationel Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Søge midler til færdiggørelse af hovedhusets facade Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Fysisk samling af institutternes lokaler påbegyndes ne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Start af facade byggeri Fysisk samling af institutternes lokaler afsluttes 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling M I N I S T E R I E T Er forskningsråd oprettet Er forskningsbaseret undervisning tilgængelig Optælling af kunstneriske udviklingsprokjekter Sker der kompetence- af TAP-gruppen udvikling Facedebyggeri afsluttes Er midler fundet og facaden bygget Er samling sket Styrings- og Controllerenheden

17 Vejledning M I N I S T E R I E T Skemaet anvendes i forhandlingsforløbet til at skabe overblik over institutionens resultatmål. Oversigten skal bl.a. anvendes til at illustrere at styringen er balanceret. Når kontrakten er færdig indsættes målene i et andet skema med henblik på beregning af målopfyldelse. Nøgleområde/hovedformål Her angives hvilket nøgle- eller fokusområde fra den anvendte model til balanceret styring de enkelte resultatmål vedrører. De forskellige modeller som Balanced Scorecard, EFQM (kvalitetsmodellen, excellencemodellen) samt CAF (Common Assessment Framework) anvender forskellige betegnelser herfor. Institutioner som ikke anvender en model for balanceret styring kan angive hvilket hovedformål de enkelte mål vedrører. Strategisk indsatsområde For mål som indgår i resultatkontrakten angives hvilket strategisk indsatsområde målet vedrører. På denne måde fremgår det også af oversigten hvilke mål der indgår i kontrakten og hvilke der alene indgår i handlingsplanen. Hvis et mål i kontrakten ikke har sammenhæng med et indsatsområde, angives det blot at målet indgår i kontrakten. Indsatsområde fra flerårsaftalen Her skal anføres, hvilket indsatsområde fra flerårsaftalen resultatmålet har relation til. Kulturpolitisk fokusområde Her skal anføres, hvilket af de fire kulturpolitiske fokusområder resultatmålet har relation til. Resultatmål Her anføres resultatmålet i det eller de år hvor det gælder. Hvis der i stedet for resultatmål anvendes målsætninger og indikatorer anføres disse. Målemetode Her angives hvorledes det kan konstateres om målet er opfyldt og evt. målopfyldelsesgraden. Vægt Hvis resultatmålene er vægtet angives vægten her. Vægten kan angives på forskellig måde. Der kan f.eks. fordeles 100 point ud på alle mål. Dette vil også muliggøre beregning af vægtet målopfyldelse af kontraktmål alene og af de samlede resultatmål. Der er også mulighed for at vægte de strategiske indsatsområder i forhold til hinanden. Størrelse på skemaet Skemaet findes også i A4 format, hvis man ikke har en printer til A3-papir. Styrings- og Controllerenheden

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen: Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed

Læs mere

RESULTATKONTRAKT. Kunststyrelsen 2005-2008

RESULTATKONTRAKT. Kunststyrelsen 2005-2008 M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Kunststyrelsen 2005-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Kunststyrelsen på den anden side fastlægger de ønskede

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006

DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006 DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006

Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 Beretning til statsrevisorerne om Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 Januar 2006 RB A401/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater...

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014

Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed Datamatiker-uddannelsen ved Roskilde Handelsskole Maj 2010 Manual til praktikophold / Datamatiker 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Spot Festivalen 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. Spot Festivalen er en

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

VISION & STRATEGI 2013-2015

VISION & STRATEGI 2013-2015 Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.

I. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,

Læs mere

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole

Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007. VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det

De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det De unge er storforbrugere af it, derfor skal erhvervsskolerne også være det Tal om de 16-19 årige 99% har mobiltelefoner 92% bruger nettet hver eller næsten hver dag 87% bruger sociale netværkssites 83%

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Resultatkontrakt. marts 2007. Dansk Sprognævn 2007-2010

Resultatkontrakt. marts 2007. Dansk Sprognævn 2007-2010 Resultatkontrakt marts 2007 Dansk Sprognævn 2007-2010 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Dansk Sprognævn på den anden side fastlægger de ønskede resultater

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Studieordning for kandidatuddannelsen i design ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Gældende fra 1. september 2014. Indhold Indledning Kapitel 1 Kapitel

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Rammeaftale imellem Det Københavnske Teatersamarbejde og Kulturministeriet for perioden 1. januar 2012 til den 31 december 2015

Rammeaftale imellem Det Københavnske Teatersamarbejde og Kulturministeriet for perioden 1. januar 2012 til den 31 december 2015 Rammeaftale imellem Det Københavnske Teatersamarbejde og Kulturministeriet for perioden 1. januar 2012 til den 31 december 2015 mission Indhoidsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen 3 2.

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Årsrapport 2003. for. Danmarks Designskole

Årsrapport 2003. for. Danmarks Designskole Årsrapport 2003 for Danmarks Designskole Indholdsfortegnelse 1. Beretning 1.1. Mission 1.2. Vision 1.3. Hovedopgaver 1.4. Overordnede resultater 1.5. Kommende udfordringer 1.6. Hovedkonti omfattet af årsrapporten

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra

Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010. D. 26. februar 2008/lra Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling. 2008-2010 D. 26. februar 2008/lra Kunststyrelsen Den rullende handlingsplan er et dokument under samarbejdsaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord

Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen kandidatuddannelse i idrætsteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt

Læs mere

dels ved at indsamle, bevare og registrere viden om den vestlige verdens arkitektur, billedkunst og kunsthistorie fra senantikken til i dag,

dels ved at indsamle, bevare og registrere viden om den vestlige verdens arkitektur, billedkunst og kunsthistorie fra senantikken til i dag, M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Danmarks Kunstbibliotek 2005-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK

TEKNIKIMIK ILINNIARFIK TEKNIKIMIK ILINNIARFIK 1. UDKAST TIL RESULTATKONTRAKT For perioden 2015-2018 Indledende bemærkninger fra bestyrelsen Bestyrelsen for Teknikimik Ilinniarfik ønsker indledningsvis at fremhæve sin højeste

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER

STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere