RESULTATKONTRAKT. Designskolen Kolding
|
|
- Peter Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Designskolen Kolding Indledning Denne kontrakt er en rammeaftale mellem Kulturministeriet og Designskolen Kolding om væsentlige målsætninger og resultatkrav i perioden Resultatkontrakten fastlægger bl.a. hvordan Designskolen Kolding bidrager til at realisere den politiske flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser (bilag 1), som er et led i regeringens handlingsplan Bedre uddannelser. Kontrakten omfatter endvidere skolens indsatsområder i forhold til en række øvrige aktuelle udfordringer. 2. Mission Desigskolen Kolding (herefter DK) har i henhold til lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 21. september 2000, til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag, samt bidrage til at udbrede kendskab til metode og resultater inden for fagområdet. Formålet med uddannelsen er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence i designfagets discipliner med henblik på beskæftigelse som designer herunder kunsthåndværker. Uddannelsen skal på et kunstnerisk grundlag udvikle den studerendes evner for æstetik, innovativ formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange, så den studerende kvalificeres til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver. Forskningsbaseret undervisning kan indgå i uddannelsen.
2 -2-3. Vision Designskolen Koldings vision er: At udvikle Designskolen Kolding til et designuniversitet på højt internationalt niveau. 4. Strategi i hovedtræk 4.1. indførelse af 3+2 struktur DK har indledt en udviklingsproces, der skal ændre skolen fra erhvervsskole til et designuniversitet. Skolen forventer i 2010 at opnå en positiv forskningsevaluering og efterfølgende anerkendelse som en forskningsbaseret designuddannelse på bachelor- og kandidatniveau. Målet er at bringe undervisningen på højeste internationale niveau. Det er endvidere skolens målsætning, - at uddanne fagligt højt kompetente, internationalt orienterede designere, som med baggrund i sociologiske, filosofiske og antropologiske indsigter og en demokratisk forståelse, er i stand til at løse komplekse designopgaver selvstændigt, i tværfaglige teams og i samarbejde med virksomheder og institutioner. - at uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling. - at uddanne designere, der forholder sig kreativt, innovativt og ansvarligt til designarbejdet og til en foranderlig verdensorden. DK's uddannelser struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse. I overensstemmelse med bekendtgørelsen pointsættes uddannelsen efter ECTS-systemet for at sikre merit og sammenhæng med vidergående uddannelser herhjemme og i udlandet. Designuddannelsen har tradition for en særlig håndværksbaseret faglig viden og kunnen. Denne tradition skal i den nye designuddannelse kobles sammen med metodiske og analytiske discipliner og forskning.
3 -3- DK vil uddanne designere, der er kvalificerede til at arbejde inden for fagets praksis, undervisning og formidling, forskning og udvikling Internationalisering: Den unikke danske tradition for enkelt, æstetisk og funktionelt design udviklet i demokratisk ånd kan med tilførelse af tværfaglig viden inden for det sociologiske, antropologiske og markedsøkonomiske område sikre sig en international position i fremtiden. DK vil etablere et internationalt orienteret studiemiljø med gæstestuderende fra Norden, EU og den øvrige verden, med et antal internationalt højt kvalificerede gæsteforelæsere samt udenlandske gæstelærere. DK's studerende skal have tilsvarende mulighed for at tage ophold i udlandet på et designuniversitet eller i virksomhedspraktik. DK vil styrke uddannelsens merit og fleksibilitet og hermed de studerendes mulighed for at videreføre deres uddannelse på et designuniversitet i udlandet. Som et første skridt har DK oprettet et internationalt sekretariat, og er blevet medlem af Cirrus, et nordisk netværk og Cumulus et europæisk netværk af designuniversiteter under henholdsvis Nordplus og Erasmus aftaler. DK var i 2000 vært for et Cumulusmøde med en række workshops samt faglig - og uddannelsespolitisk debat. Med projektet Kina 02, er der etableret et samarbejde med designuniversiteter i Beijing. Disse netværks hovedformål er udveksling af studerende og lærere samt dialog om designuddannelse og forskning gennem netværksmøder, seminarer, workshops og udstillinger mv Designforskning Det overordnede mål med forskning og kunstnerisk udvikling på skolen er at skabe ny erkendelse inden for designområdet. Med udvikling af analyser, teorier og metoder inden for designforskning, samles og systematiseres viden og erfaring, der kan skabe et styrket grundlag for undervisning og for udvikling af designområdet og dermed en styrkelse af Dansk Design, nationalt som internationalt.
4 -4- Skolen skal være med til at definere en særlig metode for forskning inden for design, praktisk såvel som teoretisk, og at opbygge en selvstændig forskning og et forskningsmiljø i direkte tilknytning til de faglige laboratorier, i samarbejde med virksomheder og det fælles forskningscenter. I samarbejde med arkitekstskolerne og Danmarks Designskole etableres et fælles designforskningscenter med det formål at koordinere designforskningen (jf. bilag 3). Forskningstemaer for designområdet kan have metodisk, teknisk, æstetisk og social karakter, men kan også være af designteoretisk og - historisk karakter. Forskning inden for design vil også kunne foregå på et traditionelt videnskabeligt grundlag, og kunne bestå af problemstillinger inden for såvel et humanistisk, samfundsvidenskabeligt som et naturvidenskabeligt felt i samarbejde med en videnskabelig forskningsinstitution Geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer På baggrund af flerårsaftalens målsætning om geografisk spredning og mere specialiserede faglige miljøer, afvikler DK over en periode på 4 år fagområdet glas og keramik ved fra studiestart 2003 ikke at optage nye studerende på fagområdet. Dette sker med henblik på at styrke de øvrige fagområder og dermed skærpe DK s faglige profil. DK optager fremover 80 studerende i stedet for som tidligere 90 pr. årgang. De studerende på DK kan tage afgang inden for følgende uddannelsesretninger: Industrielt design, Interaktive Medier, Grafisk Design, Illustration, Mode og Tekstil. Ændringer i samfundets behov og udviklingen inden for designfaget kan medføre, at der bliver behov for ændringer i udbuddet af uddannelsesretninger. Skolens udbud af uddannelsesretninger skal godkendes af Kulturministeriet. 4.. Fleksibilitet og tværfaglighed Fremtidens designer skal med sin faglige kompetence kunne indgå i tværfaglige teams med f.eks. sociologer, antropologer, ingeniører, arkitekter, økono-
5 -- mer og virksomheder i udviklingen af designprodukter - og strategier og beslægtede processer. For at kunne udvikle desiguddannelsen i overensstemmelse med den tekniske og samfundsmæssige udvikling, vil skolen etablere et strategisk samarbejde mellem undervisning, forskning og udviklingsprojekter formuleret i et samarbejde med de humanistiske og tekniske universiteter, handelshøjskoler og arkitektskoler samt med erhvervslivet. Derfor er det tværfaglige miljø med indsigten i fagområdernes forskellige designfelter på DK et centralt udgangspunkt for tværfaglige samarbejder med andre uddannelses-institutioner og virksomheder - nationalt og internationalt. DK vil forbedre de studerendes muligheder for merit i uddannelsen med henblik på at øge fleksibiliteten i uddannelsen og tilføre uddannelsen supplerende faglige kompetencer Øget fokus på beskæftigelsesmulighederne Det er et mål for DK, at de studerende gennem samarbejde med virksomheder møder de krav, der stilles til den professionelle designer. Det er ligeledes et mål at skabe en dialog og gensidig forståelse mellem skole og erhvervsliv for det kreative og innovative potentiale, der ligger i et samarbejde mellem designer og virksomhed. Det er desuden et mål at samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter. Meritgivende praktik vil derfor blive centralt i uddannelsen fremover. For yderligere at styrke de studerendes erhvervskompetencer vil DK opbygge et studiepensum i designmanegement og entrepreneurship. Hensigten med undervisningen i designmanagement og entrepreneurship er at gøre de studerende fortrolige med deres erhvervsmuligheder og vilkår som professionelle designere. Undervisningen omfatter projektstyring, markedsføring, økonomi og jura samt etablering af egen virksomhed Styrket IT-niveau
6 -6- Den digitale teknologi har gennem de seneste 10-1 år fået en stadig større betydning i designprocessen og i den interne og eksterne kommunikation i skolens laboratorier og administration. Professionelt IT-udstyr og -viden er vigtigt for designuddannelsen. Designskolen vil sikre, at de studerende er fortrolige med den digitale teknologi og de professionelle digitale værktøjer, og at designuddannelsen er på niveau med uddannelsen ved de førende internationale designuniversiteter. DK følger en IT-strategi med intra- og internetopkopling for medarbejdere og studerende, samt nettilslutning for studerendes private computere som et af flere mål. DK sikrer løbende en IT-kompetenceudvikling hos medarbejdere i undervisning og i administration.. Strategiske indsatsområder og resultatmål.1. Indførelse af 3+2 struktur, faglig specialisering og internationalisering Målsætningen er, at designuddannelsen ved DK struktureres og organiseres efter Bologna-deklarationens anvisninger med en treårig grunduddannelse og en toårig overbygningsuddannelse med et ECTS pointsat pensum. Med henblik på at styrke de faglige miljøer organiseres skolen i en ny institutstruktur med Institut for Kommunikation, Institut for Industrielt Design og Interaktive Medier og Institut for Tekstil og Mode samt et tværgående Institut for Teori og Form. DK etablerer et internationalt orienteret studiemiljø og meritaftaler med designuddannelser og beslægtet højere uddannelse nationalt og internationalt. Indførelse af 3+2 struktur, faglig specialisering og internationalisering År Resultatmål Årligt fra 2003 DK ansætter hvert år min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere og længere perioder. DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks. seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point. Ny institutstruktur.
7 200 Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige desinguddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ECTS-guide. Skolen indgår aftaler om merit med 3 førende europæiske designuniversiteter. DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen af skolens studerende tager årligt på meritgivende internationalt studieophold. -7-
8 Designforskning Målsætningen er, at DK skal bidrage til udviklingen af dansk designforskning. Forskning skal generere ny viden og formalisere den eksisterende viden på skolen. Det skal udvikle den eksisterende uddannelse til en forskningsbaseret designuddannelse med merit og sammennhæng i forhold til højere uddannelser i Danmark og i udlandet. Designforskningen og den forskningsbaserede designuddannelse skal endvidere sikre og højne kvaliteten i dansk design. Der sigtes mod en evaluering af skolens faglige aktiviteter i år 2010 som grundlag for formel status som højere uddannelsesinstitution. Forpligtende forskningssamarbejde med Kulturministeriets øvrige design- og arkitektskoler etableres i regi af Center for Designforskning i Centeret, som skal udgøre rammen om skolens forskningsaktiviteter, skal overordnet sikre forskningsmæssig kvalitet og relevans, og dermed bidrage til at sikre Designskole Kolding en positiv forskningsevaluering i DKs forpligtigelser og andel i designforksningscenterets aktiviteter fremgår af bilag 3. Skolen skal sikre, at ny viden som genereres af Center for Designforskning, integreres i designuddannelsen. DKs forskning skal være på et niveau og af en kvalitet, der gør det muligt for skolen at tiltrække ekstern finansiering. Skolen skal tiltrække tilstrækkelige midler til at sikre, at forskning reelt kan fungere som vækstlag for skolens faglige aktiviteter. Til at bistå skolen med denne udvikling etablerer DK et forskningsråd med eksperter fra andre forskningsmiljøer. Rådet bistår skolen med udviklingen af skolens forsknings- og udviklingsplan og -praksis samt med en midtvejsevaluering og en endelig forskningsevaluering.
9 -9- Designforskning År Resultatmål Årligt fra 2003 Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier. Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centret fastlagte mål (bilag 3). Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum 1/4 af skolens samlede budget til formålet Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd. Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler fra I 200 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteterne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution..3. Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Målsætningen er, at de studerende gennem meritgivende praktik og et øget samarbejde med virksomheder skal have mulighed for at møde de krav, der stilles til den professionelle designer. DK skal endvidere samarbejde med virksomheder om udviklings- og forskningsprojekter, etablere en faglig dialog med det professionelle designmiljø og integrere designmanagement og entrepreneurship i undervisningen. Skolens laboratorier stilles til rådighed for professionelle designere ved løsning af større opgaver med henblik på, at de studerende får lejlighed til at drage nytte af projektet. Meritgivende praktikordninger etableres i samarbejde med de øvrige designuddannelser 1. Praktikken skal give den studerende mulighed for at stifte bekendtskab med designfagets praksis efter de vilkår, der også gælder for universitetsuddannelserne og bringe designuddannelserne og erhvervet ind i en tættere dialog. DK skal sikre, at uddannelsesudbuddet er i overensstemmelse med samfundets behov for uddannelse inden for designfagets fagområder, og skal i tilknytning hertil årligt foretage en kvalificeret vurdering af antallet af færdiguddannede og deres kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedets behov. 1 Med DDC som operatør etableres en fælles praktikordning for designstuderende.
10 -10- Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet År Resultatmål Årligt fra 2003 I grunduddannelsens 2. og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatoriskt virksomhedsprojekt. DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede. Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr. år DK opbygger et pensum i entrepreneurship og designmanagement som et element i skolens designuddannelse. Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang. Årligt fra 2004 Årligt fra 200 Professionelle designere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. 1. januar 200 indsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbudet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelser som helhed på grundlag af et fælles oplæg og indsendes via KUR Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 0% af en årgang. DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreuddannelsen..4. Styrket IT-niveau Det er skolens målsætning at gennemføre et generelt løft af uddannelsens ITniveau med opdatering af eksisterende IT-udstyr og kompetence samt en ekstra styrkelse og opdatering af IT-faciliteter og software for udvalgte fagområder og laboratorier. Endvidere skal skolen styrke det tværfaglige samarbejde med eksterne faglige kompetencer fra andre institutioner vedr. anvendelsen af avanceret IT. Alle afgængere fra DK skal have generelle IT-kompetencer på niveau med relevante aftagervirksomheder. Styrket IT-niveau År Resultatmål 2003 De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basiskurser i fagligt relevante programmer. 200 Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT redskaber Krav om digital dokumentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse. 6. Bevillingsforhold Som et led i udmøntningen af flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser er optaget på DK blevet reduceret fra 90 til 80. Bevillingen er blevet reduceret i overensstemmelse hermed. Samtidig tilføres DK midler fra Budgetregulering og Uddannelsespulje. Disse midler er, bortset fra kontraktbevillingen, der falder bort ved kontraktens ophør, indar-
11 -11- bejdet i DK s grundbevilling under forudsætning af, dels at DK gennemfører de generelle omstillinger og lever op til de konkrete mål, der er indgået resultatkontrakt om, dels at DK lever op til de aktivitetsforudsætninger, der er lagt til grund i Kulturministeriets budgetmodel. Kontraktens bevillingsmæssige grundlag fremgår af nedenstående tabeller: Tabel 1. Budget driftsbevilling Hovedkonto Regnskab Budget Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Indtægter: Nettoudgiftsbevilling 34, 3,4 3,4 3,4 3,4 34,4 Driftsindtægter 2,2 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Andre indtægter (tilskud m.v.) 0, 0,6 0,7 0,0 0,0 0,0 Bevilling og indtægter i alt 37,2 36,9 36,9 36,3 36,3 3,3 Videreførselssaldo primo 0,0 0,0 0,4 0,8 1,2 1,6 Til disposition i alt 37,2 36,9 37,4 37,1 37, 36,9 Udgifter i alt 37,1 36, 36, 3,9 3,9 3,9 Videreførselssaldo ultimo 0,0 0,4 0,8 1,2 1,6 1,0 Tabel 2. Budget - udgifter fordelt på hovedformål Regnskab Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Uddannelse 24,1 21,8 21,3 20, 20, Forskning og Udvikling 1,1 1,8 2,3 2, 2,4 Generel ledelse og administration 3,6 4,0 4,0 4,0 4,0 Hjælpefunktioner 8,4 9,0 9,0 9,0 9,0 Udgifter i alt 37,1 36, 36, 3,9 3,9 Tabel 3. Budget for anvendelse af kontraktmidler til drift Udgifter (brutto) Budget Budget Budget Budget Mio. kr., 2003-prisniveau* Forskning og Udvikling 0, 0,7 0,9 1,0 I alt 0, 0,7 0,9 1,0 7. Rapportering af resultater
12 -12- DK rapporterer årligt om opfyldelsen af resultatmålene efter de til enhver tid gældende regler og retningslinier herfor. Ved kontraktperiodens afslutning skal institutionen aflægge en samlet rapportering om resultatopnåelsen i hele kontraktperioden. 8. Kontraktens status Denne resultatkontrakt er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Der ændres ikke ved ministeransvaret og de almindelige instruktionsbeføjelser i forholdet mellem departement og institutionen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster mv. skal følges, med mindre der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Departementet kan tilbagekalde eller ændre kontrakten eller dele heraf i kraft af de almindelige instruktionsbeføjelser. Som udgangspunkt skal mindre ændringer af ansvarsområde eller af aftalte målsætninger håndteres inden for de aftalte bevillingsmæssige rammer. Det samme gælder for mindre bevillingsmæssige ændringer, som i udgangspunktet ikke giver anledning til en ændret opgavesammensætning eller ændringer i de krav, der stilles i forbindelse hermed. Større ændringer af institutionens opgaver og aktiviteter eller af aftalte målsætninger vil altid give anledning til en genforhandling af institutionens bevillingsmæssige grundlag. Omfattende ændringer i institutionens bevillingsmæssige grundlag vil kunne give anledning til en genforhandling af resultatkontrakten. Resultatkontrakten er ikke til hinder for, at der sker tilførsel eller bortfald af bevillinger i forbindelse med ressortændringer.
13 -13- Den 23. juni 2003 Kulturministeriet Designskolen Kolding Brian Mikkelsen Kulturminister Rektor Birte Sandorff og Bestyrelseformand Kim Meyer Bilag til kontrakten: 1. Flerårsaftale for Kulturministeriets uddannelser 2. Balanceret handlingsplan 3. Vedtægter og baggrundsnotat om Center for Designforskning
14 Oversigt over balancerede resultatmål Institution: Designskolen Kolding Kontraktperiode: M I N I S T E R I E T Nøgleområde /hovedformål Strategisk indsatsområde Indsatsområde fra flerårsaftalen Kulturpolitisk fokusområde Resultatmål i 1. kontraktår Resultatmål i 2. kontraktår Resultatmål i 3. kontraktår Resultatmål i 4. kontraktår Målemetode Vægt Uddannelse 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisering/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering 3+2 struktur/faglig specialisring/ internationalisering Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Er der opfølgning på beskæftigelsessituationen Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference Rrapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Rapport udarbejdes for Kulturmini- Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Indføre 3+2 struktur/styrket internationalisering Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Fokus på beskæftigelsesmuligheder Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter internationel Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv Kultur og Erhverv DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. Implementering af 3+2 studiestruktur og ECTS-point Ny institutstruktur I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference DK opbygger et pensum i Entrepeneurship og design management som et element i skolens designuddannelse DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. Skolen indgår aftaler om merit med de øvrige designuddannelser under Center for Designforskning og udarbejder fælles ECTSguide Skolen indgår aftaler om merit med tre førende europæiske designuniversiteter DK har balance i udveksling af studerende til og fra skolen I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Professionelle designerere inviteres til at deltage i skolens årlige seminar, masterclass eller konference I januar 200 udsendes en første årlig rapport om sammenhængen mellem uddannelsestilbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets be- DK ansætter min. 4 udenlandske gæstelærere for kortere eller længere perioder DK er hvert år vært for en international designbegivenhed f.eks seminar, masterclass eller konference. Aktiviteten finansieres overvejende som indtægtsdækket virksomhed. 0 af skolens studerende tager årligt på internationalt studieophold I grunduddannelsens 2, og 3. år og på overbygningens 1. år indgår et obligatorisk virksomhedsprojekt DK følger beskæftigelsessituationen for skolens færdiguddannede Hvert laboratorium har en udøvende designer som gæst pr år Optælling af udenlandske gæstelærere Har aktiviteten fundet sted Er implementering sket og aftaler indgået. ECTS-guide foreligger. Optælling af studerende på udvekslingsophold Er ny institutstruktur gennemført og er der indgået aftaler om merit Optælling af studerende Har der været virksomhedsprojekter på de nævnte studieår Optælling af gæster pr laboratorium Er invitationer udsendt Er pensum for entrepeneurship opbygget og er rapport udfærdiget 8 Styrings- og Controllerenheden
15 Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Fokus på beskæftigelsesmuligheder Kultur og Erhverv Styrket IT-niveau Styrket IT-niveau Kvalitet efter international De studerende sikres IT-kompetencer på højt professionelt niveau, der modsvarer erhvervslivets behov, gennem basis kurser i fagligt relevante programmer Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 33% af undervisningstimerne Studieadministrationen udvides med ansættelse af en TAPér Kompetenceudvikling af pædagogisk personale Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 30% af en årgang Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 44% af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale hov. Rapport udarbejdes for Kulturministeriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR Mindst 20% af opgaverne i løbet af studiet løses ved hjælp af IT-redskaber Den faste lærerstab øges, så den dækker min. % af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale steriets uddannelse som helhed på grundlag sf et fælles oplæg og indsendes via KUR Antallet af designstuderende på meritgivende praktik udgør 0% af en årgang Krav om digital dokumentation af arbejder/opgaver gælder alle studerende på skolens nye grunduddannelse Den faste lærerstab øges, så den dækker min. 66% af undervisningstimerne Kompetenceudvikling af pædagogisk personale M I N I S T E R I E T Optælling og %- udregning for studerende i meritgivende praktik Gives der relevante basiskurser Optælling af Undervisningstimer dækket af faste og gæstelærere Er ansættelse sket Er kompetenceudvikling foregået Efteruddannelse Beskæftigelsesmuligheder og kontakt til designerhvervet Fokus på beskæftigelsesmuligheder FOKU Designforskning Styrket designforskning Designforskning Designforskning Designforsknig Styrket designforskning Styrket designforskning Styrket designforskning Kultur og Erhverv Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter international Kvalitet efter internationel Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Udarbejdelse af en forskningsplan samt plan for kunstnerisk udviklingsvirksomhed Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet I 200 gennemføres en evaluering af Center for Designforsknings aktiviteter, herunder en midtvejsevaluering af aktiviteter- DK indgår om muligt i arkitektskolernes koordinerede udbud af efter- og videreuddannelser Skolen opbygger forskning og forskningsmiljøer i direkte tilknytning til de faglige laboratorier Skolen indgår som aktiv partner i et fælles center for designforskning med de for centeret fastlagte mål Skolens eksterne finansiering af forskning og kunstnerisk virksomhed svarer til minimum ¼ af skolens samlede budget til formålet Er DK med i efteruddannelsesudbud Er forskningsmiljøer opbygget Er skolen aktiv partner Opgørelse af ekstern finansiering Er forskningsplan udarbejdet og evaluering gennemført 7 Styrings- og Controllerenheden
16 GLA Hjælpeomkostninger Designforsknig Designforsknig Styrket designforskning Styrket designforskning Kvalitet efter internationel Kvalitet efter internationel Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Søge midler til færdiggørelse af hovedhusets facade Oprettelse af et forskningskyndigt eksternt forskningsråd Forskningsbaseret undervisning, der tilrettelægges og udføres af centerets forskere, skal være tilgængelig for studerende fra alle de i centeret deltagende skoler 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Fysisk samling af institutternes lokaler påbegyndes ne rettet mod at sikre DK status som højere uddannelsesinstitution 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling af TAP-gruppen Start af facade byggeri Fysisk samling af institutternes lokaler afsluttes 4 igangværende kunstneriske udviklingsprojekter Kompetenceudvikling M I N I S T E R I E T Er forskningsråd oprettet Er forskningsbaseret undervisning tilgængelig Optælling af kunstneriske udviklingsprokjekter Sker der kompetence- af TAP-gruppen udvikling Facedebyggeri afsluttes Er midler fundet og facaden bygget Er samling sket Styrings- og Controllerenheden
17 Vejledning M I N I S T E R I E T Skemaet anvendes i forhandlingsforløbet til at skabe overblik over institutionens resultatmål. Oversigten skal bl.a. anvendes til at illustrere at styringen er balanceret. Når kontrakten er færdig indsættes målene i et andet skema med henblik på beregning af målopfyldelse. Nøgleområde/hovedformål Her angives hvilket nøgle- eller fokusområde fra den anvendte model til balanceret styring de enkelte resultatmål vedrører. De forskellige modeller som Balanced Scorecard, EFQM (kvalitetsmodellen, excellencemodellen) samt CAF (Common Assessment Framework) anvender forskellige betegnelser herfor. Institutioner som ikke anvender en model for balanceret styring kan angive hvilket hovedformål de enkelte mål vedrører. Strategisk indsatsområde For mål som indgår i resultatkontrakten angives hvilket strategisk indsatsområde målet vedrører. På denne måde fremgår det også af oversigten hvilke mål der indgår i kontrakten og hvilke der alene indgår i handlingsplanen. Hvis et mål i kontrakten ikke har sammenhæng med et indsatsområde, angives det blot at målet indgår i kontrakten. Indsatsområde fra flerårsaftalen Her skal anføres, hvilket indsatsområde fra flerårsaftalen resultatmålet har relation til. Kulturpolitisk fokusområde Her skal anføres, hvilket af de fire kulturpolitiske fokusområder resultatmålet har relation til. Resultatmål Her anføres resultatmålet i det eller de år hvor det gælder. Hvis der i stedet for resultatmål anvendes målsætninger og indikatorer anføres disse. Målemetode Her angives hvorledes det kan konstateres om målet er opfyldt og evt. målopfyldelsesgraden. Vægt Hvis resultatmålene er vægtet angives vægten her. Vægten kan angives på forskellig måde. Der kan f.eks. fordeles 100 point ud på alle mål. Dette vil også muliggøre beregning af vægtet målopfyldelse af kontraktmål alene og af de samlede resultatmål. Der er også mulighed for at vægte de strategiske indsatsområder i forhold til hinanden. Størrelse på skemaet Skemaet findes også i A4 format, hvis man ikke har en printer til A3-papir. Styrings- og Controllerenheden
Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016
Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger
Læs mereMarts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012
Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereRammeaftale. September Den Hirschsprungske Samling
Rammeaftale September 2010 Den Hirschsprungske Samling 2010-2013 Rammeaftalen mellem kulturministeriet og departementet på den ene side og Den Hirschsprungske Samling på den anden side fastlægger mål for
Læs mereDer er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:
Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets
Læs mereRIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning
Læs mereRammeaftale. December Slots- og Kulturstyrelsen
Rammeaftale December 2016 Slots- og Kulturstyrelsen 2017-2020 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS) på den anden side fastlægger mål
Læs mere1. Økonomisk ramme Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for biblioteket:
RAMMEAFTALE Statsbiblioteket 2011-14 15. november 2010 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Statsbiblioteket på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed
Læs mereDer er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Kulturstyrelsen:
Rammeaftale Juli 2013 Kulturstyrelsen 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Kulturstyrelsen på den anden side fastlægger mål for Kulturstyrelsens virksomhed
Læs mereRESULTATKONTRAKT. Kunststyrelsen 2005-2008
M I N I S T E R I E T RESULTATKONTRAKT Kunststyrelsen 2005-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Kunststyrelsen på den anden side fastlægger de ønskede
Læs mereDenne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.
Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,
Læs mereAftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014
Aftale for de videregående uddannelser under Kulturministeriet 2011-2014 27. oktober 2010 Kulturministeriets videregående uddannelser har med afsæt i de to seneste politiske fireårige aftaler dækkende
Læs mereResultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005
Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereResultatkontrakt 2014
esultatkontrakt 2014 esultatkontrakt for EVA 2014 1. Indledning esultatkontrakten indgås mellem Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og Undervisningsministeriet (UVM). 2. Præsentation af EVA Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereVæsentlige ændringer i aftalens forudsætninger, herunder dens økonomiske grundlag, kan give anledning til en genforhandling af aftalen.
RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Randers Kammerorkester 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Randers Kammerorkester er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Randers
Læs mereFlerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006
Beretning til statsrevisorerne om Flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 Januar 2006 RB A401/06 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Undersøgelsens resultater...
Læs mere1. Indledning Denne udviklingskontrakt har til formål dels at fastlægge Nordjysk Musikkonservatoriums
M I N I S T E R I E T UDVIKLINGSKON TRAKT Nordjysk Musikkonservatorium 2003 1. Indledning Denne udviklingskontrakt har til formål dels at fastlægge Nordjysk Musikkonservatoriums bidrag til realisering
Læs mereResultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005
1 Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2005 1. Indledning Resultatkontrakten er en flerårig aftale mellem Socialministeriet og Center for Selvmordsforskning om mål og resultatkrav for centrets
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereResultatkontrakt 2009
Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling
Læs mereResultatkontrakt
Resultatkontrakt 2010-2011 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling
Læs mereCand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I
Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret
Læs mereRAMMEAFTALE. Rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble. 1. Aftalens formål og grundlag
RAMMEAFTALE Rammeaftale 2014-2017 for Storstrøms Kammerensemble 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale for Storstrøms Kammerensemble er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg, Guldborgsund
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereRammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden
RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Det Musiske Hus for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereRammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden
RAMMEAFTALE Rammeaftale for det regionale spillested Spillestedet Thy for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereRammeaftale for DDB-samarbejdet
August 2018 DDB Sekretariatet Rammeaftale for DDB-samarbejdet 2018-2019 NOTAT Indledning Rammeaftalen for DDB-samarbejdet fastlægger mål og prioriteringer for DDB-sekretariats virksomhed i aftaleperioden
Læs mereDenne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..
RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mere26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereResultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2004
1 Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2004 1. Indledning Resultatkontrakten er en flerårig aftale mellem Socialministeriet og Center for Selvmordsforskning om mål og resultatkrav for centrets
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereMål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets
Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen
Læs mereRammeaftale. Januar Lokale & Anlægsfonden
Rammeaftale Januar 2015 Lokale & Anlægsfonden 2015-2018 Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereVedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Den 19. december 2016 Ref.: BGR Sagsnr.: 1611-0045 Dansk Sygeplejeråd Vedr. Høring over udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereMuseum Lolland-Falster
Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar 2006. Århus Kommune
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. januar 2006 Etablering af et forskningsbaseret produktionsnetværk inden for digital kunst og it-baserede oplevelser - med tilskud
Læs mereStrategi for Institut for Kulturvidenskaber november november 2017
Strategi for Institut for Kulturvidenskaber november 2014 - november 2017 IKV s strategi forholder sig til SDU s overordnede ambitioner i universitetets Strategi- og ledelsesgrundlag. Den indeholder fem
Læs mereOpfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010
Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:
Læs mereJuridisk Institut Strategi
Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereDeIC strategi 2012-2016
DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereStrategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet
Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar
Læs mereAftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)
Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...
Læs mereVISION & STRATEGI 2013-2015
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Philip de Langes Allé 10 1435 København Danmark +45 4170 1500 info@kadk.dk www.kadk.dk KADK KADK I TAL PR. 1.10.2012 ARKITEKTUR
Læs mereSamarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet
September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 26 Folketinget 2009-10 Fremsat den 7. oktober 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag til Lov om ændring af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereRedegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Markedsføringsøkonom (AK)
STUDIEORDNING for Markedsføringsøkonom (AK) Ikrafttrædelse: 20.08.2019 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 6 nationale fagelementer... 4 2.1. Forretningsforståelse...
Læs mereIndstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus
Læs mereDenne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen.
RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Spot Festivalen 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Spot Festivalen. Spot Festivalen er en
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereNOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande
NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mereResultatkontrakt. for. Center for Selvmordsforskning 2009
Resultatkontrakt for Center for Selvmordsforskning 2009 Søndergade 17 5000 Odense C Tlf: 66 13 88 11 Fax: 65 90 81 74 email: info@cfsmail.dk 2 Indhold 1. Indledning 2. Præsentation af Center for Selvmordsforskning
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade 43 1260 København K Udviklingskontrakt
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereRAMMEAFTALE. 26. oktober Rammeaftale for Odense Symfoniorkester i Aftalens formål og grundlag
RAMMEAFTALE Slots- og Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk 26. oktober 2017 Rammeaftale for Odense Symfoniorkester i 2017 1. Aftalens
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret den 19/9
Læs mereKandidatundersøgelsen 2015
Kandidatundersøgelsen 2015 Kandidatundersøgelsen er fra i november/december 2015. Undersøgelsen er udelukkende udført blandt kandidater, der er dimitteret fra Designskolen Kolding juni 2015. Undersøgelsen
Læs mere