Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ"

Transkript

1 Hvad er en leder gjort af? Af 'DQLHO*ROHPDQ

2 Af: 'DQLHO*ROHPDQ +YDGHUHQ/HGHUJMRUWDI" Intelligens og faglig viden er vigtige kvaliteter, men emotionel intelligens er alfa og omega indenfor ledelse. Enhver forretningsmand m/k kender en historie om en yderst intelligent, fagligt dygtig person i en høj stilling, som blev forfremmet til en lederstilling og derefter mislykkedes. De kender også en historie om en person med solide men ikke ekstraordinær intellektuelle og faglige færdigheder, som blev forfremmet til en lignende stilling og der opnåede succes. Sådanne anekdoter understøtter den udbredte opfattelse af, at kunne udpege personer der indeholder the right stuff til at lede, nærmere er en kunstart end en videnskab. Når det kommer til stykket, varierer den personlige stil hos fortrinlige ledere; nogle ledere er stilfærdige og analytiske, andre skriger deres manifest ud fra bjergtoppen. Og ligeså vigtigt er det at forskellige situationer kræver forskellige typer ledere. Når virksomheder skal fusionere, kræves der en følsom forhandler ved roret, hvorimod virksomheder der skal vendes på ret køl forudsætter en mere kraftfuld autoritet. Jeg har dog erfaret at de mest effektive ledere ligner hinanden på én afgørende måde: de besidder alle en høj grad af hvad der kaldes emotionel intelligens. Det skal ikke forstås på den måde at intelligens og faglige viden er irrelevant. Det er af stor betydning, men hovedsagelig som dørstoppere, hvilket vil sige at de udgør adgangskravene for at kunne besætte en høj stilling. Min research viser tydeligt, sammen med andre nylige undersøgelser, at emotionel intelligens er altafgørende indenfor ledelse. Uden den kan en person have den bedste uddannelse i verden, være skarpsindig, analytisk og bidrage med en uendelig strøm af gode ideer, men han vil stadig ikke blive en fremragende leder. I løbet af det sidste år har mine kolleger og jeg fokuseret på hvorledes emotionel intelligens opererer i praksis. Vi har undersøgt forholdet mellem emotionel intelligens og en effektiv præstation, i særdeleshed hos ledere. Vi har observeret hvordan emotionel intelligens kommer til udtryk på arbejdspladsen. Hvordan kan man for eksempel udpege personer der besidder en høj grad af emotionel intelligens og hvordan opdager du det hos dig selv? På de følgende sider vil vi gå i dybden med disse spørgsmål ved at gennemgå hver bestanddel af emotionel intelligens selvindsigt, impulskontrol, selvrealisering, empati og sociale færdigheder, i denne rækkefølge. 2

3 $W9XUGHUH(PRWLRQHO,QWHOOLJHQV De fleste store virksomheder har i dag ansat uddannede psykologer til at udvikle hvad er kendt som kompetence-modeller. Disse skal hjæ lpe virksomheden til at udpege, uddanne og forfremme mulige stjerner indenfor ledelsespotentialet. Psykologerne har også udviklet lignende modeller for stillinger på mellemniveau. I de senere år har jeg analyseret kompetence-modeller fra 188 virksomheder, hvoraf størstedelen er store, globale virksomheder og inkluderer Lucent Technologies, British Airways og Credit Suisse. Under udførelsen af dette arbejde var mit mål at fastslå hvilke personlige kvaliteter der baner vejen for fremragende præ stationer i disse virksomheder, og i hvilken grad de gør det. Jeg grupperede kvaliteterne i tre kategorier; rent tekniske evner, som for eksempel regnskabsføring og forretningsplanlæ gning, kognitive kompetencer som analytisk ræ sonnering, og evner der udviser emotionel intelligens som evnen til at samarbejde og kunne lede en virksomhed i forandring. Til udarbejdelsen af nogle af kompetencemodellerne, spurgte psykologerne de øverste ledere i virksomhederne at pege på kvaliteter der var fæ llesnæ vnere for organisationens dygtigste ledere. Til udarbejdelsen af andre modeller benyttede psykologerne sig af objektive kriterier som for eksempel en afdelings rentabilitet for at kunne adskille de fremragende ledere fra de middelmådige. Disse personer blev derefter grundigt testet og deres fæ rdigheder blev sammenlignet. Denne proces resulterede i udarbejdelsen af lister over hvad effektive ledere indeholder. Listerne varierede i læ ngde fra 7 til 15 punkter og indeholdt kvaliteter som initiativtagen og strategiske evner. Analyseresultaterne af dette materiale var overraskende. Kognitive fæ rdigheder, såsom evnen til at kunne tæ nke i store linier og fremtidsvisioner var sæ rlig vigtige. Men da jeg udregnede vigtighedsgraden af henholdsvis faglige fæ rdigheder, intelligens og emotionel intelligens, viste det sig at emotionel intelligens var dobbelt så vigtig som de andre, i jobs på alle niveauer. Derudover viste min analyse at betydningen af emotionel intelligens stiger i takt med du bevæ ger dig op i en virksomheds hierarki, hvor variationen i medarbejdernes faglige kvalifikationer er ubetydelige. Sagt på en anden måde; jo højere en dygtig leder rangerer, desto mere viste emotionel intelligens sig at væ re grunden til denne persons effektivitet. Da jeg sammenlignede dygtige leder på højeste ledelsesniveau med middelmådige ledere på samme niveau, viste det sig at 90% af forskellene i deres profiler skyldtes faktorer forbundet med emotionel intelligens, snarere end kognitive fæ rdigheder. Andre forskere bekræ fter at emotionel intelligens ikke kun kendetegner fremragende ledere, men at den også forbindes med store præ stationer. Afdøde David McClellands væ rker, han var en berømt forsker indenfor menneskelig og organisatorisk adfæ rd, er et godt eksempel. I en undersøgelse fra 1996 af en global føde- og drikkevare virksomhed, opdagede McClelland, at når en leder besad en høj grad af emotionel intelligens, overgik deres afdeling det årlige indtjeningsmål med 20%. Samtidig lå afdelinger med en leder uden disse evner 20% under det årlige indtjeningsmål. McClellands konklusioner viste sig interessant nok at gøre sig lige så gæ ldende i virksomhedens afdelinger i USA som i afdelingerne i Asien og Europa. Kort sagt fortæ ller undersøgelser overbevisende sammenhæ ngen mellem en virksomheds 3

4 succes og dens lederes emotionelle intelligens. Lige så vigtigt er det, at undersøgelser også viser at det er muligt at udvikle sin emotionelle intelligens hvis man griber det rigtigt an. 6HOYLQGVLJW(Selvbevidsthed) Selvindsigt er den første bestanddel af emotionel intelligens hvilket er logisk når man tæ nker på at Oraklet i Delphi gav rådet Kend dig selv for tusindvis af år siden. Selvindsigt betyder at have en dyb forståelse af sine følelser, styrker, svagheder, behov og motivation. Mennesker med en dyb selvindsigt er hverken overkritiske eller urealistisk håbefulde. I stedet er de æ rlige - overfor dem selv og andre. Mennesker med en dyb selvindsigt anerkender hvordan deres følelser påvirker dem selv, andre mennesker, og deres arbejdspræ station. Derfor vil en person med selvindsigt der er klar over at stramme deadlines bringer det væ rste frem i ham, planlæ gge sin tid omhyggeligt og få sit arbejde gjort i god tid. En anden person med selvindsigt vil væ re i stand til at arbejde med en kræ vende kunde. Hun vil have forståelse for kundens indflydelse på hendes humør og de underliggende grunde for hendes frustrationer. Hun vil måske sige; deres trivielle krav flytter fokus fra det egentlige arbejde der skal udføres. Og hun vil tage det et skridt videre og vende sin vrede til noget konstruktivt. Selvindsigt ræ kker så langt som en persons forståelse for hans eller hendes væ rdier og mål. En person med dyb selvindsigt ved hvor han eller hun er på vej hen og hvorfor. For eksempel vil han derfor væ re bestemt når han afslår et jobtilbud der er økonomisk fristende, men som ikke stemmer overens med hans principper eller langsigtede mål. En person der ikke besidder selvindsigt er tilbøjelig til at tage beslutninger der medfører indre oprør, da de strider imod ubevidste væ rdier. Pengene var gode, så jeg skrev under, ville en person måske sige efter to år på en arbejdsplads, men arbejdet betyder så lidt for mig, at jeg keder mig hele tiden. Mennesker med god selvindsigt træ ffer beslutninger der stemmer overens med deres væ rdier og de finder derfor energi i deres arbejde. Hvordan kan man udpege selvindsigt? Først og fremmest viser det sig som oprigtighed og en evne til at vurdere sig selv realistisk. Mennesker med selvindsigt er i stand til at ytre sig præ cist og åbent dog ikke nødvendigvis overstrømmende eller alt afslørende - omkring deres følelser og den indflydelse deres følelser har på deres job. For eksempel var en manager jeg kender, skeptisk overfor en ny personlig indkøber-service, hendes virksomhed, der var en stor indkøbscenterkæ de, skulle til at introducere. Uden tilskyndelse fra hendes afdeling eller hendes chef, tilbød hun dem en forklaring: det er svæ rt for mig at støtte udførelsen for dette projekt, indrømmede hun, fordi jeg ville virkelig gerne have ledet projektet, men jeg blev ikke valgt. Jeg håber I vil bæ re over med mig mens jeg bearbejder det. Hendes overordnede respekterede hendes følelser, og en uge senere bakkede hun fuldt op om projektet. Sådant et selvkendskab kommer ofte til udtryk under ansæ ttelsesprocessen. Bed en ansøger om at beskrive et øjeblik i hans liv hvor han var i følelsernes vold og gjorde noget han senere fortrød. Jobansøgere med god selvindsigt, er æ rlige omkring at indrømme deres fejl og de vil ofte fortæ lle deres historie med et smil på læ ben. Et af kendetegnene ved selvindsigt er en selvironisk sans for humor. 4

5 Selvindsigt kan også komme til udtryk under evalueringer af præ stationer. Personer med god selvindsigt ved og er veltilpasse med at tale om - deres begræ nsninger og styrker, og de udviser ofte et behov for konstruktiv kritik. I modsæ tning er mennesker med en lav selvindsigt, tilbøjelige til at fortolke budskabet om at de skal forbedre sig som en trussel eller et tegn på nederlag. Mennesker med god selvindsigt kan også genkendes på deres selvtillid. De har en stæ rk bevidsthed om deres evner og de er mindre tilbøjelige til at bevæ ge sig ud i situationer hvor de kan mislykkes, ved for eksempel at overbebyrde sig på en arbejdsopgave. De er også klar over hvornår de skal bede om hjæ lp. De vil ikke påtage sig en udfordring de ved de ikke kan klare alene. De spiller på deres styrker. Forstil dig en ansat i midten af en virksomheds hierarki, som blev inviteret til at overvæ re et strategimøde med topledelsen. Selvom hun var den der rangerede lavest i virksomhedens hierarki under mødet, sad hun ikke bare lyttede tavst i æ refrygt. Hun vidste at hun havde en logisk tankegang og evnen til at præ sentere sine ideer overbevisende. Samtidig stoppede hendes selvindsigt hende fra at bevæ ge sig ind på områder hvor hun vidste hun var svag. På trods af væ rdien i at have mennesker med god selvindsigt på en arbejdsplads, tyder min research på, at topledere sjæ ldent tillæ gger selvindsigt den betydning den fortjener, når de søger potentielle ledere. Mange ledere forveksler æ rlighed omkring deres følelser for at væ re et tegn på svaghed og de viser ikke medarbejdere der er bevidste om deres mangler den fortjente respekt. Sådanne mennesker bliver for hurtigt affæ rdigede som ikke stæ rke nok til at lede andre. I virkeligheden forholder det sig stik modsat. For det første beundrer og respekterer mennesker generelt æ rlighed. For det andet befinder ledere sig ofte i situationer, hvor de er tvunget til at oprigtigt at vurdere evner deres egne og andres. Har vi ledelsesekspertisen til at opkøbe en konkurrent? Kan vi lancere et nyt produkt på seks måneder? Mennesker som vurderer dem selv æ rligt hvilket vil sige mennesker med selvindsigt er godt udstyret til at gøre det samme for deres virksomhed.,psxovnrqwuro(selvkontrol) Biologiske impulser styrer vores følelser. Vi kan ikke ignorere dem eller blive af med dem, men vi kan gøre meget for at håndtere og styre dem. Impulskontrol, der er ligesom en vedvarende indre dialog, er den bestanddel af emotionel intelligens der frigør os fra at væ re fanger af vores følelser. Mennesker i en sådan indre dialog føler dårlige sindsstemninger og emotionelle impulser som alle andre, men de finder måder at kontrollere dem på og formår endda at kanalisere dem til noget nyttefuldt. Forestil dig en leder der netop har set sine medarbejdere fremlæ gge mangelfuld analyse for virksomhedens bestyrelse. I den tristhed der følger, vil lederen måske føle sig fristet til slå på bordet i vrede eller sparke til en stol. Han kunne fare op og råbe ad medarbejderne. Eller han vil måske gå rundt, trykkende tavs og stirre olmt på de ansatte før han stormer ud. Men hvis han besad impulskontrol, ville han væ lge en anden tilgang. Han ville veje sine ord nøje og anerkende medarbejdernes præ station uden at drage hurtige konklusioner. Han ville derefter træ kke sig tilbage for at overveje grundene til fiaskoen. Er det af personlige grunde eller måske en mangel på 5

6 indsats? Hvilken rolle spillede han i miseren? Efter en nøje overvejelse af disse spørgsmål, ville han kalde medarbejderne sammen, fremlæ gge konsekvenserne af hæ ndelsen og dele sine følelser omkring det. Han ville derefter præ sentere sin analyse af problemet og en velovervejet løsning på det. Hvorfor er impulskontrol så vigtig en kvalitet for ledere at besidde? For det første er mennesker der kan kontrollere deres følelser og impulser det vil sige mennesker der optræ der med fornuft i stand til at skabe et miljø der er kendetegnet ved tillid og retfæ rdighed. I sådant et miljø er politik og indbydes kampe kraftig reduceret og produktiviteten er i top. Talentfulde mennesker stimler til virksomheden og de føler sig ikke fristet til at forlade den igen. Impulskontrol har også en tendens til at forplante sig nedefter i systemet. Ingen vil væ re kendt for at have et hidsigt temperament hvis chefen er kendt for sin rolige tilgang. Mindre dårligt humør på ledelsesniveau medfører mindre dårligt humør i hele organisationen. For det andet er impulskontrol vigtig af konkurrencemæ ssige årsager. Alle ved at forretningslivet i dag er kendetegnet ved flertydighed og forandring. Virksomheder fusionerer og går konkurs regelmæ ssigt. Teknologien forandrer arbejdet i en svimlende hastighed. Mennesker der har kontrol over deres følelser, har evnen til at følge med forandringer. Når et nyt udviklingsprogram introduceres, går de ikke i panik, men de er i stedet i stand til ikke at dømme på forhånd, søge informationer og lytte til chefen forklare om det nye program. Som initiativet rykker fremad er de i stand til at rykke med det. Sommetider er det endda dem der baner vejen frem. Dette var tilfæ ldet for en manager i en stor fabriksvirksomhed. Som hendes kolleger har hun de sidste fem år benyttet et bestemt softwareprogram. Programmet styrede hvordan hun indsamlede og rapporterede data og hvordan hendes indstilling var til virksomhedens strategi. En dag meddelte en af toplederne, at et nyt program skulle installeres, der i høj grad ville æ ndre den proces hvorved information blev indsamlet og vurderet i virksomheden. Der hvor mange medarbejdere i organisationen bitterligt beklagede sig over hvor forstyrrende og besvæ rlig, æ ndringen ville blive, overvejede manageren derimod grundene til installeringen af det nye program og hun blev overbevist om dets potentiale for at forbedre virksomhedens præ station. Hun deltog aktivt og interesseret i undervisningen i dette program nogle af hendes kolleger næ gtede at deltage og blev til sidst forfremmet til at lede flere afdelinger, til dels på grund af hendes effektive udnyttelse af den nye teknologi. Jeg vil understrege betydningen og vigtigheden af impulskontrol endnu mere og påstå at det forhøjer integriteten, hvilket ikke kun er en personlig dyd men også en organisatorisk styrke. Mange af de dårlige hæ ndelser i virksomheder er en følge af impulsiv opførsel. Mennesker planlæ gger sjæ ldent at overdrive indtjeningen, dæ kke over omkostningskontoen, tage fra kassen eller misbruge magt til personlig vinding. I stedet viser en mulighed sig og mennesker med en lav impulskontrol siger bare ja. Forestil dig som kontrast en top leder i en stor fødevarevirksomheds opførsel. Lederen var yderst æ rlig i hans forhandlinger med lokale distributører. Han fremlagde jæ vnligt sine omkostninger ned til mindste detalje, og gav dermed distributørerne en realistisk forståelse for virksomhedens prisfastsæ ttelse. Denne fremgangsmåde medførte at lederen ikke altid kunne køre hårde forhandlinger. Til tider følte han behov for at højne indtjeningen ved at tilbageholde informationer om virksomhedens udgifter. Men han overvandt denne impuls han indså at det på læ ngere sigt var mere 6

7 meningsfuldt at bekæ mpe den. Hans emotionelle impulskontrol gav bonus i form af stæ rke vedvarende forbindelser til distributører, der gavnede virksomheden mere end en hvilken som helst kortvarig indtjening kunne have gjort. Indikatorerne på at en person besidder impulskontrol er derfor svæ re at overse; en tilbøjelighed til at reflektere og handle med omtanke og en evne til at føle sig tilpas med flertydighed og forandring. Mennesker der kan kontrollere deres følelser bliver til tider anset for at væ re kolde, deres velovervejede tilbagemeldinger misfortolkes som mangel på indlevelse. Personer med iltre temperamenter anses for at væ re klassiske ledere deres udbrud anses for at væ re kendetegnet for deres karisma og styrke. Men når sådanne mennesker når helt til tops arbejder deres impulsivitet ofte imod dem. Min research viser at ekstreme udbrud af negative følelser aldrig har vist sig som faktorer medvirkende til god ledelse. 6HOYUHDOLVHULQJ(Motivation) Hvis der er ét karaktertræ k som praktisk talt alle effektive ledere har, er det evnen til at realiserer sig selv. De går målrettet efter at præ stere udover de forventninger der stilles til dem af dem selv og andre. Kodeordet i denne forbindelse er at præ stere. Mange menneskers motiveres af eksterne faktorer som for eksempel en høj løn, den status der følger med at have en imponerende titel eller væ re en del af en prestigefyldt virksomhed. Mennesker med lederpotentiale motiveres derimod af et dybtliggende ønske om at præ stere for præ stationens skyld. Hvis man er på udkig efter ledere, hvordan kan man så genkende mennesker som motiveres af et ønske om at præ stere snarere end eksterne belønninger? Det første tegn en passion for selve arbejdet. Sådanne mennesker søger kreative udfordringer, elsker at læ re og sæ tter en æ re i et veludført stykke arbejde. De udviser også en utræ ttelig energi i forsøget på at forbedre tingene. Mennesker med en sådan energi synes ofte rastløse med status quo. De er vedholdende i deres spørgsmål om hvorfor tingene gøres på den ene måde og ikke den anden og de er ivrige efter at søge nye indfaldsvinkler til deres arbejde. En manager i en kosmetikvirksomhed, for eksempel, var frustreret over at skulle vente to uger på at modtage omsæ tningsresultaterne fra hans medarbejdere i marken. Det lykkedes ham til sidst at finde frem til et automatiseret telefonsystem der ville bippe en besked ind til hans medarbejdere hver dag klokken fem. En automatisk besked tilskyndede dem derefter til at sende en besked tilbage med deres tal hvor mange opkald og hvor mange salg de havde haft den dag. Systemet forkortede tiden på feedback om omsæ tning fra uger til timer. Denne historie illustrer to andre karaktertræ k hos mennesker der er drevet af at præ stere. De højner igen og igen præ stationsniveauet og de kan lide at holde regnskab med det. Hvis vi tager præ stationsniveauet først. Under evalueringer af præ stationer, beder mennesker med en høj grad af selvrealisering måske deres overordnede om at få udvidet deres arbejdsområde og ansvar. Naturligvis vil en medarbejder der kan kombinere selvindsigt med selvrealisering væ re i stand til at kunne se sine begræ nsninger men hun vil ikke stille sig tilfreds med at skulle nå en målsæ tning der synes for nem at opfylde. Som en naturlig konsekvens for mennesker der drives af at højne deres præ stationer er, at de samtidig ønsker en metode til at holde regnskab 7

8 med deres fremskridt deres egne, deres afdelings og deres virksomheds. Hvor mennesker hvis selvrealisering ikke er drevet af præ stationer, ofte er uklare omkring deres resultater, holder mennesker der drevet af at præ stere derimod ofte regnskab ved at væ re ajourført med kontante indikatorer af deres præ stationer, som for eksempel indtjeningsevne og markedsandele. Jeg kender en økonomichef som begynder og slutter sin dag på nettet, hvor han sammenligner sin aktiekapitals præ stationer imod fire standarder sat af den industrielle sektor. Det er interessant at mennesker der er kendetegnet ved høj selvrealisering, forbliver optimistiske selv når alle odds er imod dem. Under sådanne omstæ ndigheder forbindes impulskontrol med præ stations-motivation for at overvinde den frustration og depression der følger i kølvandet på et tilbageslag eller en fiasko. Tag eksemplet med en anden økonom ved en investeringsvirksomhed. Efter adskillige succesrige år mindskedes hendes kapital tre kvartaler i træ k hvilket medførte at tre store institutionelle klienter valgte at tage deres forretninger et andet sted hen. Nogle ledere ville have lagt skylden for det bratte fald i indtjeningen på eksterne omstæ ndigheder uden for deres kontrol, andre ville måske have anset tilbageslaget som en personlig fiasko. Denne økonom øjnede imidlertid en mulighed for at bevise at hun evnede at lede virksomheden tilbage på rette kurs. To år senere, da hun blev forfremmet til en meget høj lederstilling i virksomheden, beskrev hun hæ ndelsen som det bedste der nogensinde er sket for mig, jeg læ rte så mange ting af denne oplevelse. Ledere der forsøger at udpege medarbejdere med en stæ rk selvrealisering kan søge efter et sidste bevis; dybt engagement i organisationen. Når mennesker elsker deres job for arbejdet i sig selv, føler de ofte et stæ rkt engagement i virksomheden der gør dette arbejde muligt. Engagerede medarbejdere er tilbøjelige til at blive i en virksomhed, selv når de bliver opsøgt af headhuntere der tilbyder store penge. Det er ikke vanskeligt at forstå hvordan en høj grad af præ stationsrealisering udmønter sig i stæ rk ledelse. Hvis du sæ tter præ stationsniveauet højt for dig selv, vil du gøre det samme for din virksomhed hvis står i en situation hvor det er muligt for dig. Ligeledes er et drive til overgå målsæ tningen og en interesse i at holde regnskab med præ stationer smitsom. Ledere med disse karaktertræ k er ofte i stand til at opbygge et team omkring dem med de samme karaktertræ k. Og selvfølgelig er optimisme og organisatorisk engagement grundlæ ggende for ledelse prøv bare at forestil dig at lede en virksomhed uden dem. (PSDWL Af alle dimensioner af emotionel intelligens, er empati den kvalitet der er nemmest at genkende. Vi har alle oplevet en følsom læ rers eller vens empati og vi er alle blevet ramt af dens fravæ r hos en ufølsom træ ner eller chef. Men når det kommer til forretningslivet hører man sjæ ldent mennesker blive rost, for slet ikke at næ vne belønnet, for deres empati. Ordet i sig selv virker ikke sæ rlig forretningsmæ ssigt, og virker malplaceret i forretningslivets hårde realiteter. Men empati betyder ikke en jeg er okay du er okay rørstrømskhed. For en leder betyder det ikke at pådrage sig andre menneskers følelser som sine egne og forsøge at tilfredsstille alle. Det ville væ re et mareridt og det ville umuliggøre handling. I 8

9 stedet betyder empati at respektere medarbejderes følelser med omtanke sammen med andre faktorer i processen at tage intelligente beslutninger. Som et eksempel på hvordan empati fungerer i praksis, overvej hvad der skete med to gigantiske kurtage virksomheder da de fusionerede og denne fusion medførte at mange medarbejdere skulle afskediges. En afdelingsleder kaldte sine medarbejdere sammen og gav en dyster tale der understregede det store antal af medarbejdere der snart skulle afskediges. Lederen af en anden afdeling gav sine medarbejdere en anden slags tale. Han var æ rlig omkring sine egne bekymringer og sin forvirring, og han lovede at holde medarbejderne informerede og at behandle alle retfæ rdigt. Forskellen mellem disse to chefer var empati. Den første leder var for bekymret omkring sin egen skæ bne til at tage hensyn til sine kollegers nervøsitet og angst. Den anden vidste instinktivt hvad hans medarbejdere følte og anerkendte deres frygt med sine ord. Er det nogen overraskelse at den første ledere så sin afdeling gå ned i takt med at mange demoraliserede mennesker, specielt de mest talentfulde, tog deres afsked.? I modsæ tning til den første, fortsatte den anden leder med at væ re en stæ rk leder, hans bedste folk blev og hans afdeling var produktiv som aldrig før. Empati er specielt vigtigt i dag som en bestanddel af ledelse af mindst tre grunde; den stigende benyttelse af teams, hastigheden af globaliseringen og det voksende behov for at fastholde talenter. Forestil dig udfordringen i at lede et team. Som enhver der har væ ret en del af et team kan bevidne, er det en kedel af kogende følelser. Det bliver ofte stillet overfor at skulle nå til enighed hvilket kan væ re svæ rt nok med to personer og tiltagende svæ rt i takt med at antallet forøges. Selv i grupper på så få som fire eller fem medlemmer, formes der alliancer og modstridende dagsordner. Et teams leder skal væ re i stand til at fornemme og forstå alle medlemmernes synspunkter. Dette er nøjagtig hvad en marketing manager i en stor IT-virksomhed var i stand til, da han blev udpeget som leder for et vanskeligt team. Gruppen var i oprør, overbebyrdet med arbejde og kunne ikke overholde deadlines. Spæ ndingerne mellem medlemmerne var store. At lave æ ndringer i procedurerne var ikke tilstræ kkeligt til at bringe gruppen sammen og gøre den til en effektiv del af virksomheden. Så manageren lavede flere forskellige æ ndringer. Under en ræ kke møder med hver enkelt medarbejder, tog hun sig tid til at lytte til alle medlemmer af gruppen. Hun fandt ud af hvad der frustrerede dem, hvordan de vurderede og rangerede deres gruppemedlemmer, og hvorvidt de havde følt at de blev overhørt. Og derefter instruerede hun teamet på en måde der fik dem bragt sammen igen. Hun opfordrede medlemmerne til at fortæ lle åbent om deres frustrationer og hun hjalp dem med at komme med konstruktiv kritik under møder. Kort sagt tillod hendes empati hende at forstå teamets følelsesmæ ssige sammensæ tning. Resultatet var ikke kun øget samarbejde mellem medlemmerne, men det gavnede også forretningen, idet en bredere vifte af interne kunder benyttede teamet til at assistere dem. Globaliseringen er en anden grund til at empati bliver en stadig vigtigere kvalitet for ledere i erhvervslivet. Tvæ rkulturelle dialoger kan nemt lede til fejlagtige antagelser og misforståelser. Empati er midlet mod dette. Mennesker der besidder det er opmæ rksomme på diskrete tegn i menneskers kropssprog, de hører det budskab der ligger bag ordene. Derudover har de en dyb forståelse af vigtigheden og eksistensen af kulturelle og etniske forskelle. 9

10 En amerikansk konsulents team havde netop givet et bud på et projekt for en potentiel japansk kunde. Under deres forhandlinger med amerikanske kunder var teamet vant til at blive bombarderet med spørgsmål efter at have givet sådant et tilbud, men denne gang blev det modtaget med lang tavshed. Nogle medlemmer af teamet fortolkede tavsheden som misbilligelse og de var parat til at pakke deres ting og gå. Konsulenten der ledede teamet gav tegn til dem at de skulle blive. Selvom han ikke var sæ rligt bekendt med japansk kultur, læ ste han kundens ansigtsudtryk og kropsholdning og fornemmede ikke afvisning men interesse endda dyb overvejelse. Han havde ret. Da kunden omsider talte, var det for at give jobbet til konsulentvirksomheden. Endelig spiller empati en central rolle i bibeholdelsen af talent, specielt i vores informationssamfund. Ledere har altid benyttet sig af empati for at udvikle og fastholde dygtig arbejdskraft, men i dag er indsatserne højere. Når dygtige medarbejdere forlader en virksomhed tager de virksomhedens viden med sig. Det er her coaching og vejledning kommer ind i billedet. Det er gentagne gange blevet bevist at coaching og vejledning betaler sig. Ikke kun i form af bedre præ stationer men også i en forøget jobtilfredshed og mindsket udskiftning i medarbejderstaben. Men det der gør coaching og vejledning mest effektivt er relationens udformning. Dygtige coaches og vejledere kommer ind under huden på de mennesker de hjæ lper. De fornemmer hvordan de skal give effektive tilbagemeldinger. De ved på hvilke tidspunkter de skal skubbe på for bedre præ stationer og hvornår de skal holde tilbage. De demonstrerer hvordan empati fungerer i praksis når de coacher deres protegéer. Som sagt får empati ikke meget respekt i erhvervslivet. Folk undrer sig over hvordan ledere kan tage svæ re beslutninger hvis de føler med alle de mennesker der påvirkes af deres beslutning. Men ledere med empati gør mere end at sympatisere med mennesker omkring dem, de bruger deres viden til at forbedre deres virksomheder på diskrete, men vigtige måder. 6RFLDOHI UGLJKHGHU(Relations-evne, Social Ansvarlighed) De tre første komponenter af emotionel intelligens er alle fæ rdigheder der omhandler evnen til selvadministration. De to sidste, empati og sociale fæ rdigheder, omhandler en persons evne til at håndtere relationer til andre. Som en bestanddel af emotionel intelligens er sociale fæ rdigheder ikke så enkelt som det lyder. Det er ikke bare et spørgsmål om venlighed, selvom mennesker med stor social intelligens sjæ ldent er usympatiske. Sociale kompetencer er næ rmere evnen til at væ re venlig med et formål, det vil sige at udvikle mennesker i den retning du ønsker, hvad enten det er enighed omkring ny marketingstrategi eller entusiasme omkring et nyt produkt. Socialt intelligente mennesker har en tendens til at have en stor omgangskreds. De har en evne til at finde noget tilfæ lles med alle slags mennesker en evne til at opbygge forhold. Dette betyder ikke at de konstant socialiserer, det betyder at de arbejder efter filosofien at intet vigtigt kan gøres alene. Sådanne mennesker kan stole på deres netvæ rk når det bliver tid til action. 10

11 Sociale fæ rdigheder er kulminationen af de øvrige dimensioner af emotionel intelligens. Mennesker har en tendens til at væ re sæ rdeles effektive til forvalte relationer når de kan forstå og administrere deres egne følelser og kan sympatisere med andre menneskers følelser. Selv selvrealisering bidrager til social intelligens. Husk på, at mennesker der er drevet af at præ stere har en tendens til at væ re optimistiske, selv under omstæ ndigheder hvor de oplever tilbageslag eller fiasko. Når mennesker er optimistiske, præ ger deres varme og glød, deres samtaler med andre og deres fremtræ den i andre sociale sammenhæ nge. De er populæ re og af god grund. Da social intelligens er resultatet af de øvrige dimensioner af emotionel intelligens, vil dens kendetegn sikkert lyde bekendte på nuvæ rende tidspunkt. Mennesker der er socialt intelligente er mestre i at lede teams det er den måde hvorpå deres empati fungerer. De er samtidig eksperter i overtalelsens kunst hvilket er en manifestation af selvindsigt, impulskontrol og empati kombineret. Hvis en person råder over disse fæ rdigheder, vil han væ re i stand til at vide hvornår han skal benytte følelsesmæ ssig argumentation og hvornår en argumentation der appellerer til fornuft vil fungere bedst. Motivation, når den er synlig, medfører at sådanne mennesker er fortræ ffelige til at samarbejde, idet deres passion for deres arbejde breder sig til andre og de er fokuseret på at finde løsninger. Men til tider kommer social intelligens til udtryk på måder, de andre komponenter af emotionel intelligens ikke gør. For eksempel vil socialt intelligente mennesker ofte give det indtryk at de ikke arbejder når de er på job. De ser ud til fordriver tiden med hyggesnak de småsnakker med kollegerne på gangene eller joker med medarbejdere der ikke engang arbejder med deres område. Socialt intelligente mennesker er dog ikke af den opfattelse at det er logisk at sæ tte begræ nsninger på deres relationer. De knytter bånd til mange mennesker fordi de ved, at i disse omskiftelige tider har de måske på et tidspunkt behov for hjæ lp fra en de netop i dag er ved at læ re at kende. Overvej for eksempel situationen for en leder af strategiafdelingen i en global virksomhed indenfor computerhardware. I 1993 var han overbevist om at virksomhedens fremtid lå indenfor IT. I løbet af det næ ste år, skabte han alliancer med andre der delte hans opfattelse. Han benyttede sig af sine sociale kompetencer til at sæ tte et virtuelt samfund i væ rk der opererede på tvæ rs af niveauer, afdelinger og nationer. Han benyttede derefter dette de facto team til at udforme en hjemmeside for virksomheden. Virksomheden var blandt de første store organisationer, der havde en hjemmeside. På eget initiativ, uden budgetmæ ssige beføjelser og uden virksomhedens vidende, tilmeldte han virksomheden til at deltage i en årlig kongres for IT industrien. Han bad sine allierede om hjæ lp og overtalte forskellige afdelinger til at donere penge. Han rekrutterede mere end halvtreds mennesker fra forskellige afdelinger til at repræ sentere virksomheden ved kongressen. Ledelsen bemæ rkede hans anstrengelser. Indenfor et år efter kongressen, dannede lederens team basis for virksomhedens første internetafdeling og lederen blev officielt udpeget til at lede afdelingen. For at nå så langt havde lederen ignoreret de konventionelle græ nser, skabt og plejet forbindelser med mennesker i alle afkroge af organisationen. Bliver social intelligens opfattet som en afgørende kvalitet indenfor ledelse? Svaret er ja. Specielt når man sammenligner med de andre bestanddele af emotionel intelligens. Det lader til, at mennesker instinktivt er klar over at en leder skal væ re i stand til 11

12 skabe og bibeholde vellykkede relationer ingen leder kan klare sig alene. Når alt kommer til alt er det en leders job at få udført et stykke arbejde gennem andre mennesker, og social intelligens muliggør dette. En leder der ikke er i stand til at give udtryk for sin empati kan ligeså vel væ re foruden denne evne. Og en leders motivation er nytteløs hvis han ikke kan kommunikere sin passion videre til sine medarbejdere. Social intelligens gør ledere i stand til bruge deres emotionelle intelligens på arbejdspladsen. Det ville væ re tåbeligt at hæ vde at god gammeldags intelligens og faglige viden ikke er vigtige ingredienser i stæ rk ledelse. Men opskriften ville ikke væ re fuldendt uden emotionel intelligens. Opfattelsen var engang at emotionel intelligens var godt at have for ledere i erhvervslivet. Nu ved vi, med henblik på præ stationer i erhvervslivet, at det er ingredienser der er nødvendigt at have. Det er derfor heldigt at emotionel intelligens kan læ res. Processen er ikke nem. Den tager tid og, mest af alt, engagement. Men goderne der følger med at have en veludviklet emotionel intelligens, både for individet og organisationen, gør det umagen væ rd. 12

13 *ROHPDQCV)HP.RPSRQHQWHUIRU(PRWLRQHOOHLQWHOOLJHQV 6HOYLQGVLJW,PSXOVNRQWURO 6HOYUHDOLVHULQJ (PSDWL 'HILQLWLRQ Evnen til at anerkende og forstå dine sindsstemninger, følelser og drives, såvel som deres effekt på andre Evnen til at kontrollere eller kanalisere impulser og sindsstemninger. En tilbøjelighed til at undgå at dømme for hurtigt at tæ nke før man handler En passion for arbejdet der går ud over penge eller status En tilbøjelighed til at søge opnåelse af mål med energi og vedholdenhed Evnen til at forstå menneskers følelsesmæ ssige sammensæ tning Evne til at behandle mennesker i overensstemmelse med deres følelsesmæ ssige reaktioner.hqghwhjq selvtillid realistisk selvbedømmelse selvironisk form for humor tillidsfuldhed og integritet veltilpashed med flertydighed åben for forandring stæ rkt ønske om at præ stere optimisme, selv når de står overfor nederlag engagement i virksomheden ekspertise i at udvikle og fastholde talent tvæ rkulturel forståelse servicemindet overfor klienter og kunder 6RFLDOH I UGLJKHGHU Dygtighed i at administrere og opbygge netvæ rker En evne til at finde fæ lles interesser skabe et fundament for relationer effektive i at skabe forandring en evne til at overtale ekspertise i at opbygge og lede teams 13

14 .DQPDQO UHHPRWLRQHOLQWHOOLJHQV" Mennesker har i umindelige tider debatteret hvorvidt evnen til at lede er medfødt eller tillæ rt. På samme måde debatteres emotionel intelligens. Bliver mennesker født med bestemte grader af for eksempel empati eller tilegner man sig empati gennem livserfaringer?. Svaret er begge dele. Videnskabelige undersøgelser tyder stæ rkt på at genetikken spiller ind på emotionel intelligens. Psykologisk og udviklingsmæ ssig research indikerer at opdragelse også spiller en rolle. Hvad der spiller den største rolle vil måske aldrig blive fastlagt, men research og praksis viser tydeligt at emotionel intelligens kan tillæ res. En ting ligger fast og det er at emotionel intelligens tiltager med alderen. Der findes et godt gammeldags ord for fæ nomenet: modenhed. Men selv med modenhed har visse mennesker behov for træ ning for at højne deres emotionelle intelligens. Desvæ rre er alt for mange uddannelsesprogrammer der har til hensigt at opbygge ledelseskompetencer, deriblandt emotionel intelligens spild af tid og penge. Problemet er simpelt: der fokuseres på den forkerte del af hjernen. Emotionel intelligens dannes i neurotransmitterne i hjernens limbiske system der styrer følelser, impulser og handlekraft. Research viser at det limbiske system læ rer bedst gennem motivation, øvelse og feedback. Sammenlign dette med den læ ring der foregår i neocortex, der styrer analytiske og tekniske evner. Neocortex råder over abstrakt tankegang og logik. Det er den del af hjernen der forstår hvordan man bruger en computer eller hvordan man foretager et salgsopkald ved at læ se en bog. Ikke overraskende men fejlagtigt er det den del af hjernen der rettes fokus på ved de fleste uddannelsesprogrammer der har til hensigt at højne emotionel intelligens. Når sådanne programmer benytter en neocortikal fremgangsmåde viser min research ved Konsortiet for Forskning i Emotionel Intelligens i Organisationer, at de endda kan have en negativ effekt på menneskers arbejdspræ stationer. For at højne emotionel intelligens, skal virksomheder æ ndre deres fokus til også at omfatte det limbiske system. De må hjæ lpe deres medarbejdere til at bryde med gamle handlingsvaner og etablere nye. Dette tager ikke blot langt mere tid end de konventionelle uddannelsesprogrammer, det kræ ver også en tilgang der tager hensyn til individet. Forestil dig en leder der anses af hendes kolleger for ikke at besidde empati. En del af denne mangel viser sig i manglen på evnen til at lytte, hun afbryder folk og er ikke opmæ rksom på hvad medarbejderne siger. For at rette op på problemet skal lederen motiveres til at ønske forandring, og hun har behov for øvelse og feedback fra andre i virksomheden. En kollega eller coach kunne blive benyttet til at fortæ lle lederen når hun ikke lytter. Hun vil derefter væ re nødt til at gennemgå hæ ndelsen igen og give en bedre respons, det vil sige demonstrere hendes evne til at tage ind hvad andre siger. Lederen kunne også blive bedt om at observere andre ledere der er dygtige til at lytte og derefter efterligne deres opførsel. Med vedholdenhed og øvelse kan en sådan proces medføre vedvarende resultater. Jeg kender en direktør på Wall Street der ønskede at forbedre sin empati specielt hans evne til at læ se menneskers reaktioner og se tingene fra deres synsvinkel. Før han påbegyndte sin mission, var direktørens medarbejdere skræ mt fra vid og sans af at 14

15 arbejde sammen med ham. Folk gik endda så langt som til at skjule dårlige nyheder for ham. Naturligvis var han chokeret da han blev konfronteret med dette. Han tog hjem og fortalte det til sin familie og de understøttede hvad han havde erfaret på arbejde. Når deres holdninger på ethvert givet emne ikke stemte overens med hans, var også de bange for ham. Med hjæ lp fra en coach tog direktøren på arbejde for at højne sin empati gennem øvelse og feedback. Hans første skridt var at tage en ferie til et fremmed land hvor han ikke talte sproget. Under hans ophold var han opmæ rksom på sine reaktioner overfor det ukendte og hans åbenhed overfor mennesker der var anderledes end ham selv. Da han vendte hjem, ydmyg over sin uge i udlandet, bad direktøren sin coach om at følge ham tavst dele af dagen, adskillige gange om ugen for at kunne give kritik på hvordan han behandlede mennesker med nye eller andre perspektiver. Samtidig benyttede han interaktioner på arbejde som muligheder for at øve sig i at lytte til ideer der adskilte sig fra hans. Til sidst videooptog han sig selv under møder og bad dem der arbejdede for og med ham om at give kritik på hans evne til at anerkende og forstå andre menneskers følelser. Det tog adskillige måneder, men direktørens emotionelle intelligens blev i sidste ende højnet. Forbedringen afspejledes i hans overordnede arbejdspræ station. Det er vigtigt at understrege at en højnelse af emotionel intelligens ikke kan ske og ikke vil ske uden en et æ rligt ønske om forandring og en helhjertet indsats. Et kortvarigt kursus vil ikke hjæ lpe og man kan heller ikke købe en instruktionsmanual. Det er meget svæ rere at læ re hvordan man empatiserer hvordan empatien bliver en del af ens reaktionsmønster som en naturlig respons på mennesker end det er at blive dygtig til regressionsanalyse. Men det kan lade sig gøre. Store bedrifter er aldrig opnået uden entusiasme skrev Ralph Waldo Emerson. Hvis dit mål er at blive en æ gte leder kan disse ord fungere som dit vejskilt i dine anstrengelser for at udvikle en høj grad af emotionel intelligens. 15

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08

Jobanalyserapport. for. Salgskonsulent (demo) 14-10-2008. Sidst ændret: 14-10-08 Jobanalyserapport for Salgskonsulent (demo) 14-10-2008 Sidst ændret: 14-10-08 Profiles International Denmark Fossgårdsvej 32 2720 Vanløse +45 23740000 Copyright 1999-2003 Profiles International, Inc. 1

Læs mere

Skub din leder ned fra ølkassen

Skub din leder ned fra ølkassen Skub din leder ned fra ølkassen K- rådgiverne bør skubbe lederne ned fra ølkassen, så de kan tale mere med deres medarbejdere. Det er den nære, regelmæssige og personlige kommunikation, der skaber de engagerede

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Forord... 2. Indledning... 4. Undersøgelsens design og metode... 4. Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 4 Undersøgelsens design og metode... 4 Danske virksomheders arbejde med APV... 5 Danske virksomheders ressourceforbrug ved APV... 8 Danske virksomhedernes

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT

SAMMENLIGNINGS- RAPPORT SAMMENLIGNINGS- RAPPORT PROFIL TIL HANDLING Til Hansen, som samarbejder med Jensen 16.02.2017 Denne rapport er udleveret af: Your Company 123 Main Street Smithtown, MN 54321 www.yourcompany.com VELKOMMEN

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND

TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND SÆT DIT TALENT I SPIL SÅ FALDER BRIKKERNE NEMMERE PÅ PLADS IRIS ENGELUND TALENT BESKRIVELSER SÆT DIT TALENT I SPIL V. IRIS ENGELUND T A L E N T B E S K R I V E L S E HVORDAN OPFØRER TALENTET SIG? 1. Strategisk Du har strategisk overblik, kan forudse forhindringer og finder

Læs mere

Sådan får du booket. flere møder!

Sådan får du booket. flere møder! Sådan får du booket flere møder! Mødebooking er en svær disciplin, som kræver øvelse at mestre. Det handler grundlæggende om at forstå menneskets psykologi og forskellige sindstilstande. Disse spiller

Læs mere

Det brændende spørgsmål

Det brændende spørgsmål Det brændende spørgsmål Hvordan har vi trænet personalet på Kolding Sygehus, P3 i en dyb, rummelig og nærværende kommunikation med patienter, pårørende og kollegaer? Med det formål, at patienten, de pårørende

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter

Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Bilag 7. Styrkekort til brug for elever og studerende fra ca. 13 år og opefter Videbegær Du elsker at lære nye ting. Du holder af at gå i skole. Du elsker at læse. Du elsker at gå på museer. Du søger tit

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Job / Person sammenligning

Job / Person sammenligning Job / Person sammenligning Privat & fortroligt 04/08/2014 Sales Director/ Hr. Thomas Sample PPA Job D 7 5 2 5 I 4 3 1 8 S 8 6 2-9 C 4 8-4 -4 Jobbeskrivelse JOb KRAv ANALYSE Resultatet af den udarbejdede

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner

RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED. Fokus i livet v/ Tanja Staal Wegner RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED RETFÆRDIGHED RETFÆRDIGHED, FAIRNESS OG LIGHED Et grundlæggende princip for dig er, at alle fortjener en chance. Du trives bedst i rummelige miljøer og grupper, hvor etik

Læs mere

Hvad er ekstraordinær god ledelse?

Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvad er ekstraordinær god ledelse? Hvorfor er det vigtigt med god ledelse? Fordi alt andet ikke skaber den livskvalitet, som jeg mener vi fortjener og har mulighed for at have. God ledelse handler til

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hvad er læringsstile?

Hvad er læringsstile? Hvad er læringsstile? En kort indføring i Building Excellence efter Dunns og Dunns læringsstilsmodel Ole Lauridsen WWW.LEARNINGSTYLES.NET - her tages BE-profileringen. Indholdsfortegnelse: Vi lærer konstant

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 16. april 2013 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Auditorers udfordringer? Hvad oplever du som dine største udfordringer ved at være intern

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Sam Poole ID: HC560419 Dato: 23 Februar 2017 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n

Læs mere

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc.

EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Hogan Assessment Systems Inc. EQ EVNEN EMOTIONEL INTELLIGENS TIL AT IDENTIFICERE OG HÅNDTERE EGNE OG ANDRES FØLELSER Rapport for John Doe ID UH555936 Dato 06 Juli 2016 2013 Hogan Assessment Systems Inc. Introduktion Hogan EQ vurderer

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012

I N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Hogan Personality Inventory (HPI) måler personlighed ud fra syv primære skalaer, der beskriver John

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2015

Trivselsundersøgelse 2015 Trivselsundersøgelse 2015 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 56 Inviterede 67 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6 Din arbejdsplads'

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut

fordi 45 sekunder = 3/4 minut = 0,750 minut +YDGHU*36" GPS = Global Position System. Det består af 24 satellitter som cirkulerer ca. 20.000 km. over jorden. Disse sender kontinuerligt et tidssignal, og det er det signals forsinkelse som gør at positionen

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog Side 1 af 6 Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog )RUPnO %DJJUXQG +YRUIRUHUXGSHJQLQJHQYLJWLJ.RQVHNYHQVHU 'HWYLGHUHIRUO

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Combo Crunch. fitnessfaq.info

Combo Crunch. fitnessfaq.info Combo Crunch fitnessfaq.info Kombinationsboksen stykket læ gges væ gt på både den øvre og nedre region af maven. Selvom den fulde læ ngde af musklen er indgåelse af kontrakter, skal den øvelse skal udføres

Læs mere

Kunsten at formulere udfordringer

Kunsten at formulere udfordringer Kunsten at formulere udfordringer Sådan formulerer du udfordringer, så de motiverer og frister til nytænkning! Af Lise Damkjær og Lene Bornemann Innovationsstrategi Her får du vores bud på Danmarks nye

Læs mere

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse

Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Ledelsesudvikling; situationsbestemt ledelse Comentor Lounge April 2015 1 Comentor A/S Fakta Stiftet i 2002 og dermed Nordjyllands ældste og mest toneangivende konsulenthus 17 medarbejdere i hjertet af

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 DKBS Trivselsundersøgelse 2012 Resultater for: Rapportspecifikationer Gennemførte 59 Inviterede 74 Svarprocent 80% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-3 6

Læs mere

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

Guide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ

(UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (UKYHUYV NRQRPL)RUnU &KU+MRUWK$QGHUVHQ (QQRWHRPOLQH USURJUDPPHULQJ Lineær programmering, eller LP-modeller, som de ofte kaldes, var en metode, der blev udviklet i 50'erne og 60'erne. I Danmark var især

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren t a Har du først fundet de helt rigtige medarbejdere, melder der sig et nyt spørgsmål: hvordan får du dem til at blive? Det er ikke nogen let opgave og det er dyrt, når dygtige medarbejdere forlader butikken.

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Lønsamtalen et ledelsesværktøj Lønsamtalen et ledelsesværktøj Indholdsfortegnelse 1.Introduktion 2 2. Generelt om lønsamtalen. 2 3. Løntilfredshed..2 4. Samtalens 3 faser 3 4.1 Forberedelse..3 4.1.1 Medarbejdervurdering 3 4.2 Gennemførsel.4

Læs mere

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER

Velkommen Kære læser LEDELSE GØR EN FORSKEL ORIENTERING. om ledelse I DETTE NUMMER ORIENTERING om ledelse I DETTE NUMMER - Ledelse gør en forskel 1 - Følelsesmæssig intelligens karakteriserer den idelle leder - Chefpotentiale, hvem har det? 5 - Specialister og mellemledere - dem headhunter

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Få mere selvværd i livet

Få mere selvværd i livet En hurtig guide til mere selvværd i livet Af Lennart Lundstrøm Indhold Introduktion... 3 Hvor kommer vores selvværd fra?... 5 Hvad er selvværd... 8 Har jeg for lavt selvværd?... 12 Den indre stemme...

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath

Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber

Læs mere

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015)

Værdiudforskning. Fra bogen Hjernesmart pædagogik af Anette Prehn (Dafolo 2015) Værdiudforskning Kend dine værdier Det er nyttigt at kende sine kerneværdier, men ikke altid let at identificere dem. Derfor får du hjælp her. Nedenfor finder du i alt syv øvelser, som vil hjælpe dig til

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH .LUNHPLQLVWHULHW Frederiksholms Kanal 21, Postboks 2123, DK 1015 København K Tlf.: 33 92 33 90 Fax: 33 92 39 13 e-post: km@km.dk 6WUDWHJLIRU HIIHNWLYRSJDYHYDUHWDJHOVH Sn.LUNHPLQLVWHULHWVPLQLVWHURPUnGH

Læs mere

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider )

Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) Udtalelser om ledelse og samarbejde: (fra undersøgelsen Moderne Tider ) For mange og for uerfarne chefer, der mere eller mindre bare "løber med" uden at have TV-indsigt. Som om de er ansat til at løbe

Læs mere