Ydelser efter integrationsloven

Transkript

1 Ydelser efter integrationsloven Juni 2004 Ydelser efter integrationsloven Vejledning Juni 2004

2 Vejledning om ydelser efter integrationsloven MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUNI 2004

3 Vejledning om ydelser efter integrationsloven Udgiver: Integrationsministeriet Holbergsgade København K Tlf.: Fax: inm@inm.dk Tryk: Schultz Grafisk A/S Forsidedesign: b:graphic Forsideillustration: Gettyimages ISBN: Oplag: stk. Publikationen er tilgængelig på internettet på Elektronisk ISBN: Pris: 125,00 kr. inkl. moms Publikationen kan købes ved henvendelse til: danmark.dk Netboghandel Holsteinsgade København Ø Tlf.: E-post: sp@itst.dk Redaktionen er afsluttet i maj 2004.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Indledning Vejledningens opbygning Ændringer af reglerne om introduktionsydelse... 8 Kapitel 2. Introduktionsydelsen Betingelser for at få udbetalt introduktionsydelse Personkredsen og varighed Forsørgelsesansvar Forsørgelseskrav Betydningen af formue Formue Kapitalpensioner m.v Udlændinge, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte eller social pension Udlændinge, der er berettiget til social pension Ydelse til uddannelsessøgende Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Undtagelser fra rådighedskravet Rådighedsvurdering og pligt til tilmelding af AF Ophold i udlandet Kapitel 3. Ydelsesniveauet Opholdskrav Overgangsbestemmelse Satserne for introduktionsydelse Forsørgertillæg Beskæftigelsestillæg Ægtefæller og samlevende Kombinationsægtepar Hjemmearbejdende ægtefælle Udlændinge, der ikke er berettiget til social pension

5 3.2.5 Udlændinge, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus Særlig støtte til udlændinge, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde Ansøgning om hjælp, herunder den særlige introduktionsydelse (bagudbetaling) Øvre grænse loft for den samlede hjælp, jf. integrationslovens 27, stk. 2 og 25B til 25E i lov om aktiv socialpolitik Kapitel 4. Indtægtsfradrag m.v Indtægter Arbejdsindtægter Feriegodtgørelse og andre indtægter Kapitel 5. Nedsættelse og ophør af introduktionsydelsen Nedsættelse ved udeblivelse fra introduktionsprogrammet Ophør af hjælpen ved at afvise tilbud Flytteregler Kapitel 6. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli Satserne Nedsættelse af ydelser til unge under 25 år Nedsættelse af hjælpen til ægtepar Kapitel 7. Hjælp i særlige tilfælde Hjælp ved forsørgelsessvigt Kommunalbestyrelsens pligt til at pålægge referencen at yde betaling for hjælpen Hjælp til udgifter ved deltagelse i introduktionsprogrammer Hvilke former for udgifter kan der ydes hjælp til? Udlændinge, der deltager i virksomhedspraktik efter 23 b Hjælp til enkeltudgifter INDHOLDSFORTEGNELSE

6 7.3.1 Eksempler på enkeltudgifter Hjælp til sygebehandling m.v Særlig hjælp vedrørende børn Hjælp til kontakt med bortførte børn Hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn Hjælp til flytning Kapitel 8. Økonomisk hjælp efter anden lovgivning Udlændinge omfattet af integrationsloven Udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven (asylansøgere) Stikordsregister Bilag 1 Lovbekendtgørelse nr af 21. november 2003 af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Bilag 2 Bekendtgørelsen nr. 625 af 21. august 1998 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp Bilag 3 Bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v. Bilag 4 Bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004 om uddannelsessøgende udlændinges ret til en særlig ydelse Bilag 5 Bekendtgørelse nr af 12. december 2003 om rådighed og om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen 5

7 Bilag 6 Bekendtgørelsen nr. 559 af 21. juni 2000 om kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus Bilag 7 Bekendtgørelse nr. 606 af 30. juni 2003 om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bilag 8 Bekendtgørelse nr. 908 af 14. november 2003 om nedsættelse og efterregulering af den samlede hjælp efter 25 b i lov om aktiv socialpolitik 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

8 Kapitel 1. Indledning 1.1. Vejledningens opbygning Denne vejledning indeholder en nærmere beskrivelse af reglerne i integrationsloven vedrørende ydelser og hjælp i særlige tilfælde til udlændinge omfattet af loven. Vejledning rummer otte hovedafsnit: Et indledende afsnit, der gennemgår reglerne for, hvornår en udlænding er omfattet af integrationsloven og dermed kan være berettiget til introduktionsydelse. Et afsnit, der opregner betingelserne for at modtage introduktionsydelse. Et afsnit, der beskriver satserne og beregningen af introduktionsydelse. Et afsnit, der beskriver reglerne om indtægtsfradrag. Et afsnit, der beskriver sanktionsreglerne. Et afsnit, der beskriver reglerne for udlændinge, som en kommunalbestyrelse har fået ansvaret for før den 1. juli 2002, og som derfor ikke modtager introduktionsydelse på niveau med starthjælp. Et afsnit, der beskriver reglerne for, hvornår en udlænding kan modtage hjælp i særlige tilfælde. Et afsnit, der beskriver muligheden for at modtage ydelser efter anden lovgivning. Hvert afsnit indeholder en beskrivelse af de regler, der gælder pr. 1. januar I det omfang integrationsloven henviser til lov om aktiv socialpolitik, er disse bestemmelser optrykt i vejledningen. Ændringer af integrationsloven vedtaget til og med 31. december 2003 er medtaget i vejledningen i det omfang, ændringerne har betydning for ydelserne. De beløb, der er angivet i vejledningen, er satserne pr. 1. januar 2004, medmindre andet er oplyst. 7

9 Vejledningen er tilgængelig på Integrationsministeriet hjemmeside samt på Retsinformation Ændringer af reglerne om introduktionsydelse Siden Folketinget den 26. juni 1998 vedtog lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er lovens bestemmelser om introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde ændret adskillige gange. De vigtigste ændringer, som er gældende, er: Indførelsen af et opholdskrav som forudsætning for at modtage (fuld) kontanthjælp. Opholdskravet, der blev indført pr. 1. juli 2002, betyder, at en ansøger skal have opholdt sig i Danmark i sammenlagt mindst 7 ud af de sidste 8 år forud for ansøgningen for at få (fuld) kontanthjælp. Hvis en person ikke opfylder opholdskravet, udbetales nedsat ydelse, dvs. starthjælp. Som konsekvens heraf er reglerne om introduktionsydelse ændret, således at satserne for introduktionsydelse følger satserne for starthjælp i lov om aktiv socialpolitik. Ydelsesniveauet og reglerne om starthjælp m.v. behandles nærmere i kapitel 3. Indførelsen af regler om bagudbetaling af introduktionsydelse med virkning fra 1. januar Udbetaling af introduktionsydelse følger således andre former for udbetalinger af underhold, herunder de fleste lønformer, arbejdsløshedsdagpenge m.v. Med ændringen kan kommunerne umiddelbart trække i hjælpen, hvis en udlænding ikke har stået til rådighed i den periode, udbetalingen skal dække. Indførelsen af en økonomisk trangsvurdering i forhold til hjælp efter integrationslovens 34 om udgifter i forbindelse med introduktionsprogrammet. Ændringen omfatter ansøgninger om hjælp indgivet efter den 1. juli Løbende udgifter, f.eks. udgifter til månedskort til transport, må i forbindelse med fornyelse eller lignende anses for en ny ansøgning, der skal behandles efter integrationslovens 34, som den er affattet efter den 1. juli Dette betyder, at udlændingens eller dennes ægtefælles mulighed for selv at afholde den pågældende udgift skal inddrages i vurderingen. 8 KAPITEL 1. INDLEDNING

10 Oversigt over ændringer af reglerne om introduktionsydelse m.v. i perioden Lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v. (indførelse af starthjælp). Lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder bl.a. regler om bagudbetaling af kontanthjælp m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v. Lov nr af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven indeholder regler om nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager. Lov nr. 417 af 10. juni 2003 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationsloven indeholder regler om loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v. Lov nr. 425 af 10. juni 2003 om ændring af integrationsloven og udlændingeloven indeholder bl.a. regler om ændring af reglerne om rådighedsforpligtelsen og sanktioner. 9

11

12 Kapitel 2. Introduktionsydelsen Reglerne om ydelser efter integrationsloven svarer som hovedregel til de regler, der gælder for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder betingelserne for at modtage hjælp, betydning af formue, beregning af hjælpen m.m Betingelser for at få udbetalt introduktionsydelse De nærmere betingelser, for at en udlænding omfattet af loven kan få udbetalt introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens 25. Integrationsloven 25. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, jf. 16, er efter reglerne i dette kapitel berettiget til introduktionsydelse i op til tre år fra det tidspunkt, hvor ansvaret overgår til kommunalbestyrelsen, og udlændingen har ansøgt om introduktionsydelse. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse efter reglerne i dette kapitel.... Stk og 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af 14, stk. 4, og 15 i lov om aktiv socialpolitik. 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. Stk. 9. Påhviler det en person, der bor i Danmark, at forsørge udlændingen, og er opholdstilladelsen betinget af, at den pågældende har godtgjort at være i stand hertil, jf. udlændingelovens 9, stk. 2 og 3, og 9 c, stk. 1, 2. pkt., er udlændingen ikke berettiget til at få introduktionsydelse. Stk. 10. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 11 og 23 a, stk. 6. Stk.11. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under uddannelse. 11

13 Personkredsen og varighed De nærmere regler om, hvilke personer der som udgangspunkt kan være berettiget til introduktionsydelse, fremgår af integrationslovens 25. Det fremgår af 25, stk. 1, at udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram efter lovens 16, er berettiget til introduktionsydelse. De nærmere regler om, hvilke udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, fremgår af vejledning om introduktionsprogrammet m.v. efter integrationsloven. Det er uden betydning for spørgsmålet om retten til introduktionsydelse, om kommunalbestyrelsen helt eller delvist har undladt at tilbyde en udlænding deltagelse i et introduktionsprogram, jf. lovens 21, stk. 3, og 23, stk. 4. Det er kommunalbestyrelsen, der efter reglerne i integrationslovens kapitel 5 træffer afgørelse om udbetaling af introduktionsydelse til udlændinge omfattet af loven. Varighed Introduktionsydelsen kan ydes i op til tre år regnet fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende udlænding. Kan udlændingen efter udløbet af den treårige periode ikke forsørge sig selv, vil den pågældende være berettiget til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Udbetalingen af introduktionsydelse forlænges ikke, selvom udlændingen i en periode har været forhindret i at deltage i introduktionsprogrammet, f.eks. på grund af sygdom eller barsel. Hvis en udlænding repatrierer og efterfølgende benytter sin fortrydelsesret efter udlændingeloven og vender tilbage til Danmark, vil den pågældende dog blive stillet, som om repatrieringen ikke havde fundet sted. Det betyder, at introduktionsprogrammet forlænges med den periode, som den pågældende har repatrieret, (se også afsnit ). Kommunalbestyrelsen er i den treårige periode forpligtet til at påse, om udlændinge, der modtager introduktionsydelse, fortsat er berettiget til at modtage introduktionsydelse. Indtræffer der således undervejs i introduktionsperioden ændringer i en udlændings indtægts- eller formueforhold, vil udbetalingen eventuelt skulle 12 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

14 reguleres i overensstemmelse hermed, jf. afsnit om betydningen af formue og kapitel 4 om indtægtsfradrag. Er en udlænding f.eks. allerede på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret selvforsørgende, eller bliver den pågældende selvforsørgende på et tidspunkt i det treårige introduktionsforløb, er vedkommende ikke berettiget til introduktionsydelse. Mister den pågældende på et senere tidspunkt i den treårige periode sit forsørgelsesgrundlag, vil den pågældende på ny være berettiget til at modtage introduktionsydelse, medmindre den pågældende har opnået ret til forsørgelse på et andet grundlag, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge Forsørgelsesansvar Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 2 i lov om aktiv socialpolitik, for så vidt angår forsørgelsesansvaret. 2 i lov om aktiv socialpolitik om den enkeltes ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år finder derfor anvendelse for udlændinge omfattet af integrationsloven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan yde hjælp til en person, som kan forsørge sig selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre. Det betyder desuden, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn til begge ægtefællers økonomiske forhold. Ansvaret for at forsørge sin ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge sin ægtefælle eller barn. Kommunalbestyrelsen kan herudover yde hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten Forsørgelseskrav Opholdstilladelse til ægtefæller og faste samlevende samt visse andre grupper af udlændinge efter reglerne om familiesammenføring, jf. udlændingelovens 9, er som udgangspunkt betinget af, at den person, der bor i Danmark, godtgør at være i stand til at forsørge udlændingen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 til faste samlevere vil endvidere være betinget af, at den herboende påtager sig at forsørge udlændingen. 13

15 Såfremt den herboende person har skullet godtgøre at være i stand til at forsørge udlændingen, kan der ikke udbetales introduktionsydelse til den pågældende udlænding. Integrationslovens 25, stk. 9, indeholder ikke en dispensationsadgang til kravet om forsørgelse. Der kan derfor i intet tilfælde udbetales introduktionsydelse til en udlænding omfattet af bestemmelsen. Kommunalbestyrelsen kan derimod i medfør af integrationslovens 33 yde hjælp til rimeligt begrundede udgifter til forsørgelse, hvis den person, der har påtaget sig forsørgelsesansvaret, ikke opfylder sin forsørgelsespligt. Der kan henvises til afsnit 7.1. Efter udlændingelovens 9, stk. 13, skal kommunalbestyrelsen pålægge den herboende person, som har påtaget sig at forsørge udlændingen og har skullet godtgøre at være i stand hertil, at yde betaling for hjælpen, såfremt der ydes udlændingen (faste samlevende) hjælp til forsørgelse efter integrationsloven eller lov om aktiv socialpolitik Betydningen af formue Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 14 og 15 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at bestemmelserne om formue og kapitalpensioner m.v. og de regler, beskæftigelsesministeren fastsætter herom i henhold til lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven. 14 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

16 Formue Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 14 i lov om aktiv socialpolitik. Lov om aktiv socialpolitik 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til kr., for ægtefæller kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar eller 3) lov om forsikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Stk. 5. Kommunen ser endvidere bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr. 22. Kommunalbestyrelsen kan ikke yde hjælp, hvis udlændingen og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunalbestyrelsen ser dog bort fra beløb på op til kr., for ægtefæller kr. Kommunalbestyrelsen skal således se bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne der ejer formuen. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. 15

17 Erstatninger m.v. Der kan endvidere ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade, jf. bekendtgørelse nr. 625 af 21. august 1998 om tilfælde, hvor udbetalte erstatninger for tab af erhvervsevne ikke har indflydelse på retten til hjælp. Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 2. Endelig ses der bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikke-økonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens 7, nr. 22. Kommunalbestyrelsen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/familien bor der. Hvis der er en betydelig friværdi i boligen, kan kommunalbestyrelsen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at den pågældende vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet. Kommunalbestyrelsen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der udover minimumsbeløbet på op til kr. er grundlag for at se bort fra en sådan formålsbestemt formue, herunder hvor meget der er grundlag for at se bort fra Kapitalpensioner m.v. Integrationslovens 25, stk. 8, henviser til 15 i lov om aktiv socialpolitik. Lov om aktiv socialpolitik 15. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Reglerne om, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., er fastsat i bekendtgørelse nr. 55 af 27. januar 1998 om kapitalpensioner m.v., der finder tilsvarende anvendelse i forhold til modtagere af introduktionsydelse. 16 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

18 Bekendtgørelsen er optrykt som bilag 3. Efter disse regler gælder der dels en karensperiode på seks måneder, dels en bagatelgrænse på kr. pr. person. Reglerne omfatter kun de kapitalpensioner m.v., som indehaveren kan råde over. Pensionsordninger uden tilbagekøbsret er således ikke omfattet af reglerne. Karensperiode Kommunalbestyrelsen skal i en sammenhængende periode af seks måneder se bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen i seks måneder kan udbetale hjælp, selvom udlændingen har formue i form af kapitalpension m.v. Den sammenhængende periode på seks måneder (karensperioden) regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren henvender sig til kommunalbestyrelsen om hjælp. Karensperioden afbrydes, hvis ansøgeren ikke får hjælp i en måned, og kommunalbestyrelsen herefter genoptager udbetalingen af kontanthjælpen som følge af, at der foreligger en ny ændring af ansøgerens forhold. Der skal være tale om kapitalpensioner, opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. Bestemmelsen dækker med andre ord opsparing med henblik på pensionering, som ansøgeren kan råde over. Det vil for hovedpartens vedkommende være ordninger, som er omfattet af pensionsbeskatningsloven (PBL), dvs. ordninger, hvor der gælder særlige skattebegunstigelser. Bagatelgrænse Kommunalbestyrelsen skal se bort fra formue i form af kapitalpensioner m.v., som ikke overstiger kr. pr. person. For ægtefæller skal kommunalbestyrelsen se bort fra det dobbelte beløb. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal se bort fra kr., uanset hvem af ægtefællerne der har opsparingen. 17

19 Bagatelgrænsen omfatter alene bruttobeløbet, dvs. det opsparede beløb før afgifter efter pensionsbeskatningsloven, gebyrer m.v. Bagatelgrænsen på kr. gælder alene for kapitalpensioner m.v. Har ansøgeren formue af anden art, skal kommunalbestyrelsen efter de almindelige regler om formue se bort fra et beløb på kr. pr. person, for ægtefæller det dobbelte Udlændinge, der er berettiget til statens uddannelsesstøtte eller social pension Af integrationslovens 25, stk. 6, fremgår, at en udlænding, der er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension, ikke er berettiget til introduktionsydelse. Den pågældende vil i stedet kunne modtage statens uddannelsesstøtte henholdsvis social pension. I bekendtgørelse nr. 469 af 3. juni 2003 om statens uddannelsesstøtte er der fastsat nærmere regler om, hvornår udlændinge er berettiget til at modtage statens uddannelsesstøtte. Udlændinge kan dog i særlige tilfælde modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse som led i introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens 23 a, stk. 6. Der kan henvises til kapitel 10 i vejledningen om introduktionsprogrammet m.m. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 er der fastsat regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at udlændinge er berettiget til at modtage social pension. Social pension kan være folkepension eller førtidspension Udlændinge, der er berettiget til social pension Retten til pension er som udgangspunkt betinget af dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark. Herudover optjenes ret til pension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl i Danmark. Der gælder dog særlige regler for flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter 7 eller 8 i udlændingeloven (konventionsflygtninge, de facto-flygtninge, flygtninge med beskyttelsesstatus og kvoteflygtninge). For disse udlændinge sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. 18 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

20 Det samme gælder andre lande, hvor den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i 7 i udlændingeloven. Nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. ved familiesammenføring eller på grundlag af en humanitær opholdstilladelse, kan som udgangspunkt ikke få social pension. Disse udlændinge vil i stedet kunne være berettiget til introduktionsydelse, jf. afsnit Da der efter 16, stk. 2, kun skal gives beskæftigelsesfremmende tilbud til udlændinge, der er berettiget til introduktionsydelse, vil udlændinge, der er omfattet af bestemmelsen, ikke skulle modtage tilbud bortset fra danskuddannelse. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, kan dog modtage tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, jf. 16, stk. 2, 3. pkt. De nærmere regler herom er beskrevet i vejledningen om introduktionsprogrammet m.m. Det fremgår af 17 i lovbekendtgørelse nr. 697 om social pension af 21. august 2002, at kommunalbestyrelsen skal behandle alle henvendelser om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning. Tilkendelse af førtidspension forudsætter således, at alle muligheder for at få forbedret udlændingens arbejdsevne skal være udtømt. Det betyder som hovedregel, at alle aktiviteter, der kan forbedre udlændingens arbejdsevne skal være afprøvet, før der kan tilkendes førtidspension. Kun i de tilfælde, hvor det er dokumenteret eller helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, kan kommunalbestyrelsen undlade at afprøve den pågældendes arbejdsevne. En udlænding, der ansøger om førtidspension i integrationsperioden, vil således skulle tilbydes aktiviteter efter integrationsloven, der kan afklare den pågældendes (rest)arbejdsevne Ydelse til uddannelsessøgende Efter integrationslovens 25, stk. 11, fastsætter integrationsministeren nærmere regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes en særlig ydelse til udlændinge under 19

21 uddannelse. Disse regler findes i bekendtgørelse nr. 504 af 10. juni 2004, der er optrykt som bilag 4. Den særlige ydelse til uddannelsessøgende kan udbetales til en udlænding, der på grund af sygdom eller ophør af samlivet med en ægtefælle er afskåret fra at skaffe det fornødne til sit eget eller familiens underhold, hvis behovet ikke kan dækkes af andre ydelser, herunder uddannelsesstøtte. Der kan endvidere udbetales særlig ydelse til en uddannelsessøgende udlænding, som før arbejdsledighed har haft fuldtidsbeskæftigelse i Danmark og har uddannet sig i sin fritid. En uddannelsessøgende udlænding, der har orlov fra uddannelsesinstitutionen, kan kun få udbetalt særlig ydelse, hvis den pågældende godtgør, at vedkommende ikke har uudnyttede muligheder for yderligere støtte efter lov om statens uddannelsesstøtte. Den særlige ydelse svarer til det beløb, som den pågældende ville kunne modtage efter lovens 27, stk. 2 og Krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet Det er efter integrationsloven en grundlæggende betingelse for at kunne modtage introduktionsydelse, at udlændingen opfylder sin pligt til at forsørge sig selv og sin familie. Efter lovens rådighedsregler er det derfor et krav, at den, der modtager introduktionsydelse, i tilstrækkelig grad har udnyttet sine arbejdsmuligheder. Det vil sige står til rådighed for arbejdsmarkedet. 20 KAPITEL 2. INTRODUKTIONSYDELSEN

22 Integrationsloven 25.- Stk. 3. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For en udlænding, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende. Stk. 4. Der kan dog ikke stilles krav om, at udlændingen eller ægtefællen tager imod arbejde eller søger arbejde efter stk. 3, hvis 1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold, 2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i 12, stk. 1 og 2, 13, stk. 1, 2 og 7, 14, stk. 1-3 og 8, og 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 8) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Stk. 5. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Stk. 6. Reglen i stk. 3 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse. Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om en udlændings pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov. Stk