Borgernes informationssikkerhed 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes informationssikkerhed 2014"

Transkript

1 Borgernes informationssikkerhed 2014 Januar 2015

2 1. Indledning Formålet med denne rapport er at afdække to sider af danskernes forhold til informationssikkerhed. Den ene side handler om, hvilke sikkerhedshændelser borgerne bliver udsat for. Den anden side er deres viden om informationssikkerhed og evne til at beskytte sig mod udbredte trusler. Rapporten er primært baseret på resultaterne fra en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT i efteråret Undersøgelsen stillede en række spørgsmål til et repræsentativt udvalg af den voksne danske befolkning om deres erfaringer med informationssikkerhed. Undersøgelsen bygger på svar fra personer i alderen år. Nogle af resultaterne er sat i perspektiv ved hjælp af data fra publikationen It-anvendelse i befolkningen, som Danmarks Statistik udsendte i slutningen af oktober De sikkerhedsrelevante data fra denne publikation belyses i afsnit 3: Øvrige data. Danmarks Statistik udførte en lignende undersøgelse for DKCERT i efteråret Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i denne rapport under de punkter, hvor det er muligt at foretage en sammenligning. Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT, DeIC Redaktion: Shehzad Ahmad og Torben B. Sørensen Design: Kiberg & Gormsen DKCERT, DeIC DTU, Asmussens Allé, Bygning Kgs. Lyngby 2015 DeIC-journalnummer: DeIC JS

3 2. Danskernes informationssikkerhed Danskerne har taget digital teknologi til sig i stort omfang. Ifølge It-anvendelse i befolkningen har 93 procent af alle familier adgang til internet i hjemmet. 73 procent af alle husstande har en eller flere smartphones. 45 procent har en tablet. Alle disse teknologier indebærer risici: Borgerne kan miste data, hvis udstyret går i stykker. Deres personlige oplysninger kan blive misbrugt, hvis uvedkommende får adgang til dem. Og udstyret kan blive ramt af virus, der viser uønskede reklamer eller spærrer for adgangen til systemet. I det følgende belyser Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT den aktuelle status for danskernes informationssikkerhed ud fra svarene i undersøgelsen Oplevede trusler DKCERT har spurgt danskerne, om de har oplevet tre specifikke trusler mod deres informationssikkerhed: Virus, misbrug af personlige data og økonomisk tab som følge af en sikkerhedshændelse. Svarene fra 2014 er på niveau med dem fra 2013: Knap en tredjedel har været udsat for virusangreb, som dermed er langt den hyppigste trussel. Kun to procent har oplevet misbrug af data eller økonomisk tab. Begge er en smule mindre end året før. Tallene viser kun, hvilke sikkerhedstrusler borgerne har opdaget. Det er derfor muligt, at flere kan have været udsat for fx virusinfektioner eller misbrug af fortrolige data, uden at de har opdaget det Konsekvenser som følge af truslerne De borgere der havde oplevet en af de tre sikkerhedstrusler, blev spurgt, hvilke konsekvenser det havde for deres adfærd. Den hyppigste reaktion på en trussel var at installere sikkerhedssoftware. Det gjorde 72 procent af deltagerne, hvilket er lidt færre end de 81 procent i To ud af tre blev mere forsigtige med at dele personlige data på sociale netværk efter hændelsen. Og godt halvdelen undlod at besøge bestemte websteder som følge af deres oplevelse. Kun otte procent afholdt sig fra at bruge offentlige selvbetjeningsløsninger, efter at de var ude for en sikkerhedstrussel. Det er lidt færre end i 2013, hvor tallet var 11 procent. En mulig forklaring kan være, at borgerne ikke ser nogen sammenhæng mellem et virusangreb og sikkerheden på en offentlig webside. Endelig har borgerne også stor tillid til det offentliges behandling af data. Det fremgår af afsnit 2.3. Det er stadig under 10 procent, der anmelder en hændelse til politiet eller andre offentlige myndigheder. Virus er altså den trussel, de fleste har været udsat for. På den baggrund er det naturligt, at de ramte reagerer ved at installere sikkerhedssoftware, sandsynligvis i form af antivirusprogrammer. Figur 1 Borgernes oplevede sikkerhedstrusler Figur 2 Handlinger som reaktion på sikkerhedshændelser 35% 25% 2 15% 1 5% Installeret sikkerhedssoftware Undladt at dele data på sociale netværk Undladt at besøge websteder Undladt offentlig selvbetjening Anmeldt til politi eller andre myndigheder Virus Misbrug af data Økonomisk tab

4 2.3. Kommunikation med det offentlige Hver fjerde borger har sendt cpr-numre eller andre fortrolige oplysninger i til det offentlige. Det er på niveau med andelen i I år har DKCERT endvidere spurgt, om de pågældende borgere har krypteret en med de fortrolige oplysninger. Her svarer 24 procent ja. 55 procent svarer nej, mens resten ikke ved, hvad krypteret er. Tallene viser, at borgerne savner viden om, hvad det er sikkert at sende i en . Som udgangspunkt bør cpr-numre og andre personfølsomme oplysninger altid sendes krypteret. Ellers er der risiko for, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne ved fx at aflytte et trådløst netværk. Figur 3 Har du sendt med cpr-nummer eller anden fortrolig information til offentlige myndigheder? Ved ikke 1% Ja 24% Nej 75% Det er overraskende, at så mange svarer, at de har sendt krypteret . For at sende en krypteret skal man fremskaffe modtagerens offentlige nøgle og anvende den til kryptering i programmet. Det er vanskeligt for borgere uden særlig teknisk ekspertise. DKCERT vurderer derfor, at den reelle andel af krypteret sandsynligvis er langt mindre. En mulig forklaring kan være, at nogle borgere har anvendt andre metoder til krypteret information, fx ved at indsende data via websteder, der anvender kryptering. En anden mulighed er, at brugere af webmail har bemærket, at forbindelsen til webserveren er krypteret, og at de derfor fejlagtigt tror, at deres kommunikation også er krypteret. Figur 4 Borgere, der har sendt fortrolige data til myndighederne som krypteret Ved ikke/ubesvaret 1% De borgere, der anvender digitale selvbetjeningsløsninger såsom indberetning til SKAT, flytteløsning eller opskrivning til børnepasning, har tillid til, at det offentlige håndterer deres data med den nødvendige fortrolighed og sikkerhed. De der ikke bruger tjenesterne, har lidt mindre tillid. Således er det kun 13 procent af tjenesternes brugere, der udtrykker lille eller meget lille tillid til behandlingen af data. Blandt ikkebrugerne er det 23 procent. Ved ikke hvad krypteret mail er 21% Ja 24% Nej 55% 84 procent af borgerne har fra nogen til meget stor tillid til, at det offentlige behandler deres personlige data fortroligt og sikkert. Den generelt positive holdning til det offentlige afspejles også i, at danskerne er flittige til at bruge websteder fra det offentlige. Ifølge It-anvendelse i befolkningen har 81 procent af danskerne besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Gennemsnittet for de 28 EU-lande er 37 procent. Figur 5 Tillid til behandling af data hos brugere og ikke-brugere af digitale selvbetjeningsløsninger Meget stor tillid Stor tillid Nogen tillid Lille tillid Meget lille tillid Bruger Bruger ikke Ved ikke/ubesvaret 5% 1 15% 2 25% 35% 4 45% 4

5 2.4. Privatlivsbeskyttelse på sociale medier 72 procent af deltagerne i undersøgelsen har en profil på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn. Dem har DKCERT spurgt om deres kendskab til mediets beskyttelse af personlige oplysninger. 30 procent har læst privatlivspolitikken for det sociale medie, de anvender. 75 procent har manuelt ændret på privatlivsindstillingerne. Og 58 procent mener at vide, hvem der har rettighederne til de billeder, de lægger op på tjenesten. Det er positivt, at så mange brugere aktivt ændrer på privatlivsindstillingerne. Tallene viser dog ikke, om de har åbnet for øget adgang eller begrænset adgangen til deres personlige data. Men en anden undersøgelse tyder på det sidste: It-anvendelse i befolkningen oplyser, at 38 procent af internetbrugerne har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. Borgerne er altså bevidste om de konsekvenser for privatlivsbeskyttelsen, det kan have at bruge sociale netværk. Årsagen er sandsynligvis, at emnet jævnligt debatteres. Når Facebook ændrer på netværkets betingelser for brugen, afføder det ofte en stribe kommentarer og bud på formuleringer, der har til formål at afbøde skadevirkningerne Cookies 78 procent af deltagerne svarer, at de ved, hvad en cookie er. Ud af dem mener 82 procent, at de er opmærksomme på betydningen af at acceptere en cookie, når de besøger en webside. 60 procent af dem sletter jævnligt cookies og historik i browseren. Her har EU s såkaldte cookiedirektiv sandsynligvis været med til at øge opmærksomheden. Reglerne medfører, at borgerne jævnligt møder en besked om, at et websted bruger cookies til at spore deres færden. Dermed bliver de cookies, der tidligere var usynlige, gjort synlige. Når hele 60 procent jævnligt sletter cookies og historik, kan det ses som et tegn på øget bevidsthed om informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Om det så også giver borgerne en reel fordel, er mere tvivlsomt. Cookies er kun en af flere metoder til at følge brugernes adfærd. Andre teknikker som skjulte billedfiler, registrering af IP-adresser og fysisk placering bliver anvendt som supplement til eller i stedet for cookies. Figur 6 Brugere af sociale netværk og deres kendskab til privatlivsbeskyttelsen Figur 7 Borgere der kender begrebet cookie Har læst privatlivspolitik Har manuelt ændret privatlivsindstillingerne Ved hvem der har rettigheder til billeder Ved hvad cookies er Er opmærksom på betydning af cookies Sletter jævnligt cookies 5

6 Figur 8 Hvordan beskytter du din private computer og data på den? Ved ikke 2% Det gør jeg ikke 7% Med sikkerhedsprogrammer jeg selv har købt Jeg har ikke privat computer 7% Med sikkerhedsprogrammerne der fulgte med, da jeg købte computeren 21% Med gratis sikkerhedsprogrammer 33% Figur 9 Hvordan beskytter du din smartphone eller tablet? Ved ikke 1% Med sikkerhedsprogrammer jeg selv har købt 6% Med sikkerhedsprogrammer der fulgte med, da jeg købte tablet/ smartphone 26% Med gratis sikkerhedsprogrammer 13% Det gør jeg ikke 34% Jeg har ikke privat tablet eller smartphone 2 Figur 10 Har du prøvet at downloade en app eller andet indhold til din smartphone eller tablet, som viste sig at være skadeligt? Nej 96% Ja 4% 2.6. Beskyttelse mod skadelig software 84 procent af borgerne har en eller flere computere, som de beskytter med sikkerhedssoftware. Nogenlunde lige mange anvender gratis sikkerhedsprogrammer og kommercielle produkter. Tallene har stort set ikke ændret sig fra undersøgelsen i Mens kun syv procent ikke beskytter deres computer, er det 34 procent, der ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware. Den mest almindelige måde at beskytte enheden på er ved hjælp af software, der fulgte med ved købet. Den lille interesse for antivirus til smartphones og tablets kan hænge sammen med, at brugerne ikke opfatter skadelig software som en reel trussel. Den opfattelse understøtter tallene: Kun fire procent har prøvet at downloade en app eller andet indhold til smartphone eller tablet, der viste sig at være skadeligt. Dog er det muligt, at nogle borgere ikke har opdaget et angreb, netop fordi der ikke kører antivirus på enheden. Men tal fra internationale undersøgelser tyder også på, at smartphones og tablets sjældent bliver inficeret. Det fremgår blandt andet af artiklen The Core of the Matter: Analyzing Malicious Traffic in Cellular Carriers, som et forskerhold fra Georgia Tech udgav i Forskerne analyserede data fra et stort mobilnetværk for at finde ud af, hvor ofte smartphones og andre enheder på netværket kommunikerede med servere, der bruges til at fjernstyre inficerede enheder. Det viste sig, at under 0,0009 procent af enhederne gjorde det og dermed måtte antages at være inficerede. Så skønt andre statistikker påpeger en voldsom vækst i mængden af skadelig software rettet mod smartphones, ser det ud til, at bagmændene har meget begrænset succes med at få installeret de skadelige programmer hos brugerne. 6

7 2.7. Opdatering af software 88 procent af deltagerne svarer ja til, at de holder programmerne på deres computer opdateret. Ud af dem har 76 procent slået automatisk opdatering til. 55 procent svarer, at de opdaterer programmer manuelt. Og 79 procent sørger for at opdatere Java og Flash manuelt. Tallene er positive, da en opdateret computer udgør en langt mindre sikkerhedsrisiko end en med gamle softwareversioner. Det er også positivt, at over halvdelen opdaterer software manuelt, selvom nogle af dem også har slået automatisk opdatering til. Den automatiske opdateringsfunktion opdaterer nemlig ikke alle programmer. Figur 11 Brugere der holder programmerne på deres pc opdateret Automatisk opdatering Opdaterer manuelt Opdaterer Java og Flash manuelt 7

8 2.8. Sikkerhed på trådløse netværk Et trådløst netværk kan benyttes af enhver, der er inden for rækkevidde af dets radiosignaler, medmindre det er beskyttet med adgangskode og kryptering. 24 procent oplyser, at de har et trådløst netværk uden adgangskode i deres hjem. Det er en lille stigning i forhold til de 20 procent fra En mulig forklaring kan være udbredelsen af smartphones og tablets. Det giver lidt ekstra besvær at skulle indtaste en adgangskode, når netværket skal bruges første gang. Besværet er større, når koden skal indtastes på en enhed uden tastatur. Når gæster i hjemmet gerne vil låne netværket til deres egne enheder, er det også nemmere at give dem adgang uden en adgangskode. Der er også 24 procent, som bruger trådløse netværk uden adgangskode uden for hjemmet for eksempel på cafeer, i lufthavne, på hoteller og lignende. Ofte vil et netværk med adgangskode være mere sikkert. Det gælder, hvis det anvender kryptering. Men nogle netværk på hoteller og cafeer kræver en adgangskode, men krypterer ikke kommunikationen. Så en adgangskode er ikke i sig selv bevis for, at kommunikationen er beskyttet. Denne distinktion er borgerne ikke nødvendigvis klar over, medmindre de bemærker, at netværket er markeret som ubeskyttet, når de kobler sig på det på pc en eller telefonen. DKCERT har også spurgt borgerne, hvordan koden til deres trådløse netværk er sat op. Her svarer kun fire procent, at det ikke har nogen kode. DKCERT kan ikke forklare uoverensstemmelsen mellem dette tal og de 24 procent, der oplyser, at de ikke bruger adgangskode. Halvdelen af brugerne har selv indtastet en kode, mens 40 procent bruger den kode, udstyret blev leveret med. Det kan være et sikkerhedsproblem at bruge den kode, som udstyret leveres med. Hvis koden er indstillet af producenten af den trådløse router, vil den ofte være den samme for alle eksemplarer af apparatet. Dermed er den let at gætte. Mange routere leveres dog af internetudbydere og teleselskaber. De udstyrer dem ofte med koder, der er unikke for hver kunde og dermed sværere at gætte. Figur procent har usikre trådløse netværk Figur 13 Lidt flere anvender usikre trådløse netværk Har ikke trådløst net i hjemmet 5% Har trådløst net uden adgangskode 24% 25% % 1 5% Har trådløst net med adgangskode 71% I hjemmet Uden for hjemmet Figur procent bruger usikre trådløse netværk uden for hjemmet Figur 15 Hvordan er adgangskoden til dit trådløse netværk i hjemmet sat op? Ved ikke/ubesvaret 1% Anvender ikke trådløst netværk udenfor hjemmet 14% Anvender ikke trådløst netværk hjemme 3% Ved ikke/ubesvaret 1% Jeg har ingen kode 4% Nej 61% Ja 24% Netværket var beskyttet med en kode fra start 4 Jeg har selv lavet en kode 52% 8

9 Figur 16 Borgere der anvender samme password til flere onlinetjenester 6 Figur 17 Genbrug af passwords på tværs af tjenester fordelt efter alder Under 19 år år år Over 65 år 2.9. Sikkerhed på onlinetjenester Det giver øget sikkerhed, hvis brugerne anvender forskellige passwords til de forskellige onlinetjenester, de anvender. På den måde får et brud på sikkerheden på én tjeneste ikke konsekvenser for de øvrige tjenester. Hvis brugeren har anvendt samme password til mange tjenester, skal blot en af dem være udsat for en lækage, før angribere kan afprøve passwordet på brugerens øvrige tjenester. Yngre borgere er mest tilbøjelige til at genbruge passwords på tværs af tjenester. Det gør 56 procent af borgerne under 20 år. Hos de ældste i undersøgelsen er det kun 30 procent. En forklaring kan være, at de ældre borgere bruger færre tjenester og derfor har mindre udfordringer med at huske, hvilke koder de har brugt til hvilke tjenester. Det er danskerne blevet mere opmærksomme på. I 2013 svarede 52 procent, at de brugte samme kode til flere tjenester. Den andel faldt i 2014 til 41 procent. 9

10 2.10. Sikkerhedskopiering 39 procent af borgerne tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. Tallet er uændret i forhold til procent tager sikkerhedskopi af deres smartphone eller tablet. Når det gælder metoderne til backup, er der derimod sket nogle ændringer. I 2014 tager 24 procent backup på nettet via cloud-løsninger. I 2013 var det 19 procent. Tilsvarende er der færre, som kopierer til en ekstern harddisk eller USBnøgle: 62 procent mod 70 procent året før. Figur 18 Metoder til sikkerhedskopiering af computer Ved ikke 1% Andet 6% Backup på nettet (cloud) 24% En årsag til bevægelsen mod cloud er sandsynligvis, at det er mindre krævende. En cloud-backup kan foregå automatisk i baggrunden, mens brugeren selv aktivt skal slutte sin eksterne harddisk til og starte backupproceduren ved den anden metode. Kopi til ekstern harddisk/usb-nøgle 62% Brænder på cd/ dvd 5% Kopi til en anden computer 2% Kun 27 procent tager sikkerhedskopi af data på deres smartphone eller tablet. Det er lidt færre end i 2013, hvor 29 procent gjorde det. Årsagen kan være, at flere har anskaffet en smartphone eller tablet, og at de endnu ikke har oplevet problemer med tab af data fra dem. Figur 19 Metoder til sikkerhedskopiering af smartphone/tablet De der sikkerhedskopierer deres smartphone eller tablet, gør det primært via cloud-backup. 13 procent kopierer data over til en computer. Det er næsten en halvering i forhold til 2013, hvor 24 procent brugte den metode. Kopiering til ekstern harddisk eller USB-nøgle er også faldet lidt. Kopi til ekstern harddisk/usb-nøgle 17% Andet 4% Evne til at beskytte sig Flere borgere føler sig i stand til at beskytte sig mod virus og andre skadelige programmer. I 2013 svarede 70 procent, at de mente, de kunne beskytte sig mod den form for trusler. I 2014 sagde 85 procent ja til samme spørgsmål. Kopi til (anden) computer 13% Backup på nettet (cloud) 66% Tallet svarer fint til, at It-anvendelse i befolkningen oplyser, at 86 procent af internetbrugerne anvender sikkerhedsprogrammer såsom antivirus. Der er også mindre stigninger i mængden af borgere, der ser sig i stand til at beskytte sig mod phishing og s med vedhæftede filer eller links. Der er dog stadig 57 procent, som ikke ved, hvad phishing er. Det kan undre, da der de senere år har været en del medieomtale af phishing og advarsler mod det. Figur 20 Borgere der kan beskytte sig mod bestemte trusler Virus/skadelige programmer Phishing Mail med links 10

11 2.12. Angreb med ransomware Verden over er der det seneste par år set en stigning i angreb med såkaldt ransomware. Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til en computer. Nogle varianter krypterer data på harddisken med en hemmelig nøgle. Bagmændene kræver løsepenge for at udlevere nøglen, så offeret kan få adgang til sine data igen. Otte procent af deltagerne i undersøgelsen havde været udsat for ransomware. Over halvdelen af dem slap imidlertid for at betale løsesummen: De brugte et sikkerhedsprogram til at få adgang til data igen og fjerne ransomwareprogrammet. Kun to procent af ofrene betalte løsesummen. 18 procent fik aldrig deres data tilbage. Figur 21 Metoder til at få data tilbage efter angreb med ransomware Ved ikke/ubesvaret 2% Betalte løbesum og fik data 2% Fik data tilbage på anden vis 22% Fjernede spærringen med et sikkerhedsprogram 56% Fik ikke data tilbage 18% 11

12 3. Øvrige data It-anvendelse i befolkningen har spurgt internetbrugere mellem 16 og 89 år, om bekymringer for sikkerheden har afholdt dem fra at udføre bestemte handlinger. Ni procent har undladt at kommunikere med det offentlige, mens hele 38 procent har undladt at afgive personoplysninger til sociale netværk. Figur 22 Andel af internetbrugere, der har undladt at udføre disse handlinger på grund af bekymringer om sikkerheden Kilde: It-anvendelse i befolkningen 4 35% 25% 2 15% 1 5% Kommunikere med det offentlige Bruge mobilt internet Bruge netbank Handle på nettet Downloade software, musik, spil Afgive personoplysninger 12

13 4. Konklusioner 4.1. Sikkerhed på pc en Undersøgelsen viser, at danskerne har godt styr på informationssikkerheden, når det gælder deres private computere. Over 80 procent beskytter således deres computer med antivirusprogrammer og andre typer sikkerhedsprogrammer. 88 procent sørger for at holde programmerne på deres computer opdateret. Sikkerhedsprogrammer og softwareopdateringer er to af de vigtigste midler mod infektion med skadelige programmer eller angreb udefra. Når det gælder tab af data, er danskerne derimod dårlige til at beskytte sig. Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. Tallet er stort set uændret i forhold til Der kan dog være en positiv udvikling på vej: Flere tager sikkerhedskopi via tjenester på internettet (cloud-backup) i stedet for at gøre det manuelt med en ekstern harddisk. Det har den fordel, at det er mere sandsynligt, at sikkerhedskopien er opdateret. Cloud-systemerne tager typisk kopier løbende, så man højst risikerer at miste filer fra de seneste timer. Med en ekstern harddisk skal brugeren huske at slutte den til for at starte sikkerhedskopieringen. Derfor går der ofte dage eller uger imellem, at det sker. Der er stor aldersmæssig spredning, når det gælder sikkerhedskopiering. Aldersgruppen år er bedst til at tage sikkerhedskopi, mens både de yngste og de ældste i undersøgelsen ligger meget lavt Sikkerhed på trådløse netværk Hver fjerde dansker bruger usikre trådløse netværk. Det udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko. Et netværk uden adgangskode er ikke beskyttet med kryptering. Det betyder, at enhver der er inden for rækkevidde af radiosignalerne, kan opsnappe informationer sendt af andre på samme netværk. Trådløse netværk uden adgangskode udgør en ekstra risiko på smartphones og andet mobilt udstyr. Når enheden én gang har været tilsluttet et bestemt netværk, husker den det og kobler sig automatisk på det, næste gang det er i nærheden. Det kan angribere udnytte. Enheden udsender nemlig jævnligt signaler, hvor den spørger, om et af de kendte netværk er i nærheden. Angriberens udstyr kan svare med netværkets navn. Derefter kobler enheden sig til angriberens udstyr. Nu kan angriberen udføre et man-in-the-middle-angreb, der opsnapper alle data mellem offerets enhed og de servere, den kommunikerer med. Det kan man beskytte sig imod ved at sætte enheden til at glemme netværket, når man er færdig med at bruge det Sikkerhed på smartphones Smartphones og tablets er en nyere teknologi end pc er. Det medfører, at borgerne er mindre opmærksomme på sikkerhedskravene de har ikke opbygget de samme gode vaner med sikkerhedsprogrammer, som de har på pc-siden. Det fremgår af, at kun 45 procent beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware. Behovet ser dog heller ikke ud til at være så stort: Kun fire procent har prøvet at downloade en app eller andet indhold, der var skadeligt. Figur 23 Sikkerhedskopiering fordelt på aldersgrupper Computer Smartphone/tablet Under 19 år år år Over 65 år 13

14 4.4. Ransomware Otte procent af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for ransomware. Det er ganske mange i betragtning af, hvor udbredt sikkerhedssoftware er. Årsagen kan enten være, at ransomware-programmet er sluppet forbi et antivirusprogram, eller at pc en ikke var beskyttet med antivirus. Ud af de ramte er det kun to procent, der har valgt at betale løsesummen og få data tilbage. 18 procent fik ikke deres data tilbage. Tallene viser, at truslen fra ransomware bør tages alvorligt. Den er ikke katastrofalt stor, men den er til at få øje på. Halvdelen af de ramte fjernede ransomware med sikkerhedsprogrammer. Den andel venter DKCERT vil falde i de kommende år, efterhånden som bagmændene udvikler mere effektive ransomware-programmer med stærkere kryptering Privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed 41 procent bruger samme adgangskode til flere onlinetjenester. Det indebærer en øget risiko for deres informationssikkerhed. Til gengæld kan man glæde sig over, at andelen er faldet fra 52 procent i Stadig flere tjenester på nettet tilbyder to-faktor-autentifikation. Det betyder, at brugeren foruden brugernavn og adgangskode for eksempel også skal oplyse en engangskode, når vedkommende bruger en ny enhed til at koble sig på tjenesten. Engangskoden kan ofte have form af en sms-besked eller en talkode, der genereres af en app. Den kan også have form som det nøglekort, de fleste NemID-brugere anvender. DKCERT mener, at to-faktor-autentifikation mindsker risikoen for misbrug af personlige data væsentligt. Kun 24 procent har sendt fortrolige data såsom cpr-numre til det offentlige via . Ud af dem oplyser en fjerdedel, at de har anvendt krypteret . De øvrige har dermed sendt data ukrypteret. Det udgør især en risiko, hvis mailen er sendt over et usikkert trådløst netværk, så uvedkommende kunne opsnappe den. 21 procent af dem, der har sendt fortrolige oplysninger til det offentlige, ved ikke, hvad krypteret er. Dermed tyder tallene på, at en stor del af borgerne ikke er klar over de risici, som det medfører at sende s ukrypteret. Borgerne har generelt høj tillid til, at det offentlige behandler deres data korrekt, både når det gælder sikkerhed og fortrolighed. Tilliden er lavest hos dem, der ikke anvender offentlige selvbetjeningsløsninger Opsamling Borgerne har god informationssikkerhed på deres pc er, når det gælder sikkerhedssoftware og opdateringer. De savner at få styr på sikkerhedskopiering på både pc er og andre enheder. På smartphones og tablets bruger hver tredje ikke antivirus. Da virus ikke er udbredte på platformene, er det ikke nødvendigvis et alvorligt problem. Hver fjerde borger bruger trådløse netværk på en usikker måde. 57 procent ved ikke, hvad phishing er. Det er dog muligt, at de blot ikke kender betegnelsen, men ved, hvad den dækker over (websteder der prøver at lokke fortrolige oplysninger fra ofrene ved at give sig ud for at være nogen, de har tillid til). Flertallet har god forståelse for de konsekvenser for privatlivsbeskyttelsen, som det kan have at bruge sociale netværk. Et stort flertal har tillid til, at det offentlige behandler deres data sikkert og fortroligt. 14

15 5. Anbefalinger til borgerne Ud fra resultaterne af undersøgelsen har Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT disse anbefalinger til borgerne. Formålet er at øge deres informationssikkerhed. 1. Brug sikkerhedssoftware som antivirus og firewall. 2. Hold programmer opdateret. 3. Tag sikkerhedskopi af dine data. 4. Undlad at klikke på links i s, du får tilsendt uopfordret. 5. Undersøg adressen på et websted, før du udfylder formularer med fortrolige oplysninger. Oplys generelt kun fortrolige oplysninger på netsteder, du har tillid til. 6. Beskyt dit trådløse netværk med adgangskode. 7. Undgå at sende følsomme data over åbne trådløse netværk (netværk uden kryptering). 8. Brug VPN (virtuelt privat netværk), når du bruger åbne trådløse netværk. 9. Kontroller at det trådløse netværk, du kommunikerer med, ikke er en efterligning. 10. Hvis du har brugt et åbent trådløst netværk, så sæt din telefon/computer til at glemme det. 11. Brug forskellige passwords til alle tjenester. Du kan evt. holde styr på dine passwords med et password manager-program. 12. Slå to-faktor-autentifikation til på web-tjenester. 13. Indstil privatlivsindstillingerne på sociale netværk, så de passer til dine krav. 14. Oplys ikke fortrolige og personlige oplysninger på sociale netsteder, debatsider og chatrum. 6. Kilder It-anvendelse i befolkningen, Danmarks Statistik, 2014: The Core of the Matter: Analyzing Malicious Traffic in Cellular Carriers, Georgia Tech, 2013: 15

16

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

Kære medarbejder og leder

Kære medarbejder og leder Kære medarbejder og leder Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen. Hvis vi ikke har adgang

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

guide til it-sikkerhed

guide til it-sikkerhed Codans guide til it-sikkerhed Hvad du som virksomhed bør vide om it-kriminalitet og hvordan du kan forebygge det Indhold Side 3...Forord Side 4...Virksomhedernes tanker om it-kriminalitet Side 5...Sådan

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

O Guide til it-sikkerhed

O Guide til it-sikkerhed It-kriminalitet O Guide til it-sikkerhed Hvad din virksomhed bør vide om it-kriminalitet, og hvordan du kan forebygge det codan.dk 2 Forord 3 o Er I ordentligt sikret mod it-kriminalitet? Mange virksomheder

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it sikkerhed Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Forord................................................... 3 Resumé.................................................

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Sådan beskytter du din computer mod angreb Sådan beskytter du din computer mod angreb It-kriminelle har fundet et hul i sikkerheden, så de lige nu kan stjæle din net-identitet. Her bliver du klogere på, hvordan du garderer dig. Af Kenan Seeberg

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikker brug af internettet... 2 Sikkerhedsløsninger i Online Banking...

Læs mere

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt.

Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Sagde du virus? Ofte benyttes betegnelsen virus om alle former for skadelig kode, men det er ikke helt korrekt. Af Erik Jon Sloth 21/02-2003 (http://sikkerhed.tdconline.dk) Det kan være fristende bare

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Guide - Sådan opretter du en backup

Guide - Sådan opretter du en backup Guide - Varighed: ca. 10 min Denne guide gennemgår hvordan en backup oprettes i Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen og vil undervejs introducere de grundlæggende indstillingsmuligheder.

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

Trådløst LAN hvordan sikrer man sig?

Trådløst LAN hvordan sikrer man sig? Trådløst LAN hvordan sikrer man sig? Trådløse acces points er blevet så billige, at enhver der har brug for en nettilsluttet computer et andet sted end ADSL modemmet står, vil vælge denne løsning. Det

Læs mere

Gode råd til en sikker it-adfærd

Gode råd til en sikker it-adfærd Gode råd til en sikker it-adfærd It-sikkerhed starter og slutter med dig! Hvis du benytter dig af denne folders 18 gode råd, er både du som personlig bruger og bruger af Aarhus Universitets it-udstyr på

Læs mere

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION I denne vejledning gennemgås installation af Stofa OnlineDisk samt opsætning, brugerflade og OnlineDisk Webportalen. Trin 1 Information om Stofa OnlineDisk Stofa

Læs mere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere

IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT. - gældende for undervisere IT-retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg Kommunes Skole IT - gældende for undervisere August 2009 IT retningslinier og sikkerhedspolitik for Viborg kommunes Skole IT - gældende for undervisere

Læs mere

Sådan opretter du en backup

Sådan opretter du en backup Excovery Guide Varighed: ca. 15 min Denne guide gennemgår hvordan du opretter en backup med Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen, og undervejs introducere dig for de grundlæggende indstillingsmulighed.

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen...3 Sikkerhedsvejledningen...3 Sikker brug af internettet...3 Sikkerhedsløsninger i...3 Hvad er sikkerhed i?...4

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen Sikkerhedsanbefaling It-sikkerhed på rejsen Juni 2015 2 It-sikkerhed på rejsen En sikkerhedsanbefaling fra Center for Cybersikkerhed 3 4 Om sikkerhedsanbefalingen Denne sikkerhedsanbefaling fra Center

Læs mere

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen

Sikkerhedsanbefaling. It-sikkerhed på rejsen Sikkerhedsanbefaling It-sikkerhed på rejsen Juni 2015 It-sikkerhed på rejsen En sikkerhedsanbefaling fra Center for Cybersikkerhed 2 Om sikkerhedsanbefalingen Denne sikkerhedsanbefaling fra Center for

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER.

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. HARDDISKEN Harddisken er den enhed der bruges til at lagre operativsystemet (Windows), programmer og egne filer i din computer. Egne filer kan være dokumenter,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

Lidt om Virus og Spyware

Lidt om Virus og Spyware Lidt om Virus og Spyware INDHOLD Malware... 2 Hvordan virker det... 2 Hvad skal man gøre... 2 Spam... 3 Hvordan virker det... 3 Hvad skal man gøre... 3 Phishing... 4 Hvordan virker det... 4 Sårbarheder...

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN

Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Windows 10 DEMONSTRATION AF LARS LAURSEN Lidt om Windows 10 (1) Microsoft har sprunget tallet 9 over og er gået direkte til 10 Windows 10. Det kan skyldes, at Apple har et styresystem Mac OS X, hvor X

Læs mere

Retningslinjer om brugeransvar

Retningslinjer om brugeransvar Retningslinjer om brugeransvar April 2015 Movia Design/Mette Malling 04.15. Fotos: Movia Indhold Pas på vores Movia 5 Movias målsætninger 6 Hvem har ansvaret? 8 Fortrolighed 9 Movias omdømme 11 Pas på

Læs mere

Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station

Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station LÆSES INDEN DU GÅR I GANG!! Inden du afleverer din gamle bærbare pc eller får udleveret ny maskine, skal du være opmærksom på flg.: Da alle data fra

Læs mere

hackere guide Sådan beskytter du dig mod sider Så galt kan det gå Kendt dj: Ikke megen hjælp at hente

hackere guide Sådan beskytter du dig mod sider Så galt kan det gå Kendt dj: Ikke megen hjælp at hente Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Sådan beskytter du dig mod hackere Så galt kan det gå Kendt dj: Ikke megen hjælp at hente CPR-tyveri INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

Instrukser for brug af dataudstyr ved OUH

Instrukser for brug af dataudstyr ved OUH Skal Kan Må ikke Instrukser for brug af dataudstyr ved OUH Afdelingen for Driftsoptimering og IT Vi er til for borgerne, og bruger dataudstyr for at sikre effektivitet og kvalitet. Vi skal have en høj

Læs mere

Stor guide. December 2014. undgå hackere. beskyt din mobil. Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Stor guide. December 2014. undgå hackere. beskyt din mobil. Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 Stor guide undgå hackere beskyt din mobil Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 Undgå hackere - beskyt din mobil INDHOLD SIDE 3 En hacker kan så let som ingenting få fat i alt,

Læs mere

It-sikkerhed i Dansk Supermarked

It-sikkerhed i Dansk Supermarked It-sikkerhed i Dansk en kort introduktion It-sikkerhed i Dansk 1 Velkommen som it-bruger i Dansk Kære medarbejder Brug af it er for mange i Dansk en naturlig del af arbejdsdagen. Hvis vi skal sikre vores

Læs mere

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark

Kort og godt om NemID. En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Kort og godt om NemID En ny og sikker adgang til det digitale Danmark Hvad er NemID? NemID er en ny og mere sikker løsning, når du skal logge på offentlige hjemmesider, dit pengeinstitut og private virksomheders

Læs mere

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport Befolkningens adfærd på nettet Samlet rapport Marts 15 Indledning Data er den digitale verdens valuta. Mange virksomheder oplever begyndelsen af en ny guldalder med big data, og der er kæmpe vækstpotentiale

Læs mere

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR

IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR IT-SIKKERHEDSVEJLEDNING IT-SIKKERHED ER OGSÅ DIT ANSVAR 1 HUSK n Adgangskoder må ikke videregives til andre. n Andre må ikke anvende din personlige bruger-id. n Ved mistanke om, at andre har fået kendskab

Læs mere

Om sikkerhed og vedligeholdelse af din hjemme-pc

Om sikkerhed og vedligeholdelse af din hjemme-pc Om sikkerhed og vedligeholdelse af din hjemme-pc Dette materiale er downloadet fra http://materialeplatform.emu.dk Selandia-CEU er ikke ansvarlig for indholdet Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport

Befolkningens adfærd på nettet. Samlet rapport Befolkningens adfærd på nettet Samlet rapport Marts 15 Indledning Data er den digitale verdens valuta. Mange virksomheder oplever begyndelsen af en ny guldalder med big data, og der er kæmpe vækstpotentiale

Læs mere

Tænk når du taster. kom nærmere

Tænk når du taster. kom nærmere Tænk når du taster kom nærmere Regler for medarbejdernes brug af TDC s pc-arbejdspladser Nedenfor kan du læse om de regler, TDC s Direktion har vedtaget for brugen af koncernens*) pc-arbejdspladser Reglerne

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen.

Personalehåndbog. Personalehåndbogens målsætning. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen. Personalehåndbog Personalehåndbogens målsætning Strategi og mål m.m. 1. Vores historie. 2. Mission 3. Vision 4. Værdigrundlag 5. Organisationen Bestyrelse 1 Organisationsdiagram 6. Vores målsætning Politikker

Læs mere

tjek beskyt bevar din guide til at blive netsikker

tjek beskyt bevar din guide til at blive netsikker tjek beskyt bevar din guide til at blive netsikker Du låser vel også døren, når du går hjemmefra? - tjek, at du ikke inviterer ubudne gæster ind på din pc I dagligdagen omgås vi hjemmevant mange potentielt

Læs mere

Velkommen til 6. omgang

Velkommen til 6. omgang Velkommen til 6. omgang I dag Internet Hjemmeopgave 5 Mapper og filer Internet Vi så på faner sidst. og hurtigt på favoritter som ikke må forveksles med faner Favoritter Kan med fordel bruges til internetsider

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Freeware for PC security

Freeware for PC security Freeware for PC security Indledning: For en privat person kan det være svært at finde ud af, hvad der er godt for at kunne beskytte sin computer. Denne rapport vil prøve at dække nogle af de programmer,

Læs mere

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router:

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router: Velkommen til Foreningen Kollegienet Odense (FKO). Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten bagerst i denne folder har du mulighed for at benytte internet og internt netværk med FKO som din professionelle

Læs mere

1. trin: Aktivering af brugerkontostyring

1. trin: Aktivering af brugerkontostyring Indhold: 1. trin: Aktivering af brugerkontostyring 2. trin: Aktivering af firewall 3. trin: Anvendelse af virusscanner 4. trin: Aktivering af automatiske opdateringer 5. trin: Oprettelse af sikkerhedskopier

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning

DK CERT Sårbarhedsdatabase. Brugervejledning DK CERT Sårbarhedsdatabase Brugervejledning Februar 2003 Indhold Velkommen til DK CERTs sårbarhedsdatabase...3 Kom hurtigt i gang...4 Gode råd om masker...7 Mangler jeres applikation?...8 Generel vejledning...9

Læs mere

ESET NOD32 ANTIVIRUS 7

ESET NOD32 ANTIVIRUS 7 ESET NOD32 ANTIVIRUS 7 Microsoft Windows 8.1 / 8 / 7 / Vista / XP / Home Server 2003 / Home Server 2011 Startvejledning Klik her for at overføre den seneste version af dette dokument ESET NOD32 Antivirus

Læs mere

Hvad du bør vide om computervirus. Hvad du bør vide om computervirus

Hvad du bør vide om computervirus. Hvad du bør vide om computervirus er en pjece for dig, der vil vide, hvordan du undgår virus. Du finder også information om, hvad du skal gøre, når skaden er sket. Du skal sikre dig mod virus, fordi: du risikerer at miste dine data du

Læs mere

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID

En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID En trin-for-trin forklaring af bestilling og aktivering af NemID Generelt om anskaffelse af NemID Foregår i to trin: Bestilling og aktivering på nemid.nu Du skal have gyldigt kørekort eller pas Efter bestilling

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

1. Direkte (Til) - hovedmodtagere af e-mailen. Husk at tydeliggøre, hvis der forventes en reaktion eller et svar.

1. Direkte (Til) - hovedmodtagere af e-mailen. Husk at tydeliggøre, hvis der forventes en reaktion eller et svar. Tips og tricks Til gode mailvaner HVAD: De fleste af os bruger computeren rigtig meget til at sende og modtage mails. Mails er hoveddøren til din computer, og derfor interessant for dem, der sender spam-mails.

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

DE 22 VIGTIGSTE SIKKERHEDSTIPS:

DE 22 VIGTIGSTE SIKKERHEDSTIPS: DE VIGTIGSTE SIKKERHEDSTIPS: Gør altid 48 Du skal altid Huske at opdatere Bruge antivirus Slå din firewall til Tage sikkerhedskopier Gemme din sikkerhedskopi et godt sted Låse det trådløse netværk Ændre

Læs mere

3. Menuen Start -> Programs -> OpenVPN åbnes, og "My Certificate Wizard" vælges:

3. Menuen Start -> Programs -> OpenVPN åbnes, og My Certificate Wizard vælges: Opsætning af VPN forbindelse til DRC En VPN forbindelse gør det muligt for en hjemmecomputer, eller en bærbar computer, at få adgang til DRCs interne lokalnet fra en vilkårlig internetforbindelse. Forudsætninger

Læs mere

Google Cloud Print vejledning

Google Cloud Print vejledning Google Cloud Print vejledning Version A DAN Definitioner af bemærkninger Vi bruger følgende stil til bemærkninger gennem hele brugsanvisningen: Bemærkninger fortæller, hvordan du skal reagere i en given

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:10 x 25. februar 2004. Befolkningens brug af internet 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:10 x 25. februar 2004 Befolkningens brug af internet 2003 I 2003 har 79 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Fire ud af ti har adgang til internettet

Læs mere

TWITTER OG #KVÆGKONGRES

TWITTER OG #KVÆGKONGRES SEGES 17-02-2015 Dorte Marcussen Projekt Videnformidling og dialog via nye kanaler TWITTER OG #KVÆGKONGRES Skriv #kvægkongres i tweets på Kvægkongressen Er klar til på #kvægkongres at se på de muligheder

Læs mere

Henkel Norden AB ("Henkel") er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel.

Henkel Norden AB (Henkel) er en del af Henkel Corporation, og i henhold til DPA, er Jörg Heine, den dataansvarlige: schwarzkopf.dk@henkel. HENKEL FORTROLIGHEDSPOLITIK Vi, hos Henkel, tager vores forpligtelser i henhold til dansk lov om databeskyttelse (persondataloven) alvorligt og er forpligtet til at beskytte dit privatliv. Denne fortrolighedserklæring

Læs mere

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer

JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer JENS KOLDBÆK Borger på nettet for seniorer INDHOLDSFORTEGNELSE Bliv en del af det digitale Danmark... 7 Jesper Bove-Nielsen, forlagsdirektør KAPITEL ET... 9 Godt i gang som digital borger NemID...11 Bestil

Læs mere

Carry it Easy Brugermanual

Carry it Easy Brugermanual Carry it Easy Brugermanual Brugermanual Version 2.0 2004-2006 CoSoSys SRL Carry it Easy Brugermanual Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...I 1. Introduktion...1 2. Systemkrav...2 3. Installation...2

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Godt i gang med Android tablet... Indledning. KAPITEL ET... De første trin med din Android-enhed. KAPITEL TO...

INDHOLDSFORTEGNELSE. Godt i gang med Android tablet... Indledning. KAPITEL ET... De første trin med din Android-enhed. KAPITEL TO... INDHOLDSFORTEGNELSE Godt i gang med Android tablet... Indledning KAPITEL ET... De første trin med din Android-enhed Første gang... 8 Tilknyt Google-konto... 9 Sikkerhedskopiering... 10 Hjemmeskærmen...

Læs mere

IT vejledning for Studerende

IT vejledning for Studerende IT vejledning for Studerende Computere På skolen anbefales det, at du kun bruger computere med Windows installeret. Apple/Mac eller computere med Linux installeret vil have problemer med at bruge nogen

Læs mere

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk

DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk DK-CERT Orienteringsmøde 8. marts 2010 Eigtveds Pakhus. Shehzad Ahmad, DK-CERT Email: shehzad.ahmad@uni-c.dk Agenda DK-CERT Hvem er DK-CERT, Formål med DK-CERT Hvad laver DK-CERT (og nogle tal) DK-CERT

Læs mere

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION

STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION STOFA VEJLEDNING SAFESURF INSTALLATION Denne vejledning gennemgår installationsproceduren af SafeSurf, og herefter de tilpasningsmuligheder man kan benytte sig af. Trin 1 Installationen starter med at

Læs mere

VEJLEDNING SKOLENS IT. Intro til it på Randers HF & VUC - kursister

VEJLEDNING SKOLENS IT. Intro til it på Randers HF & VUC - kursister VEJLEDNING SKOLENS IT Intro til it på Randers HF & VUC - kursister Randers HF & VUC 2014 Brug af skolens netværk Som kursist er du blevet oprettet på skolens netværk og har fået tildelt et brugernavn og

Læs mere

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik?

Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier. 1. Hvad dækker denne politik? Politik vedrørende cookies og andre lignende teknologier 1. Hvad dækker denne politik? Denne politik dækker dine handlinger relateret til Tikkurilas digitale serviceydelser. Denne politik dækker ikke,

Læs mere

Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015

Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015 Kom godt i gang DRG 716/717 Fiberboks Trådløst netværk Januar 2015 02 03 Indhold Fibernet fra Fibia 3 Hvordan vil du på fibernet? 4 Din sikkerhed på internettet 5 Opret trådløs forbindelse 6 Sådan får

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2004:27 26. maj 2004. Befolkningens brug af internet 2004. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2004:27 26. maj 2004 Befolkningens brug af internet 2004 I 2004 har 83 pct. af befolkningen adgang til internet fra hjem og/eller arbejde. Næsten hver anden har adgang til internettet via

Læs mere

Manual til dropbox på ipad

Manual til dropbox på ipad Manual til dropbox på ipad Af Randi Majgård Høgh VIFIN Indholdsfortegnelse Forord 3 Oprettelse af dropbox på IPad 5 Download video til din IPad 16 Download billeder til din IPad. 20 Link et billeder, en

Læs mere

Kom godt i gang med Trådløst internet

Kom godt i gang med Trådløst internet VI GI R DIG Kom godt i gang med Trådløst internet FIBERBREDBÅND TRÅ DLØ ST N ETVÆ RK Læs, hvordan du kommer på trådløst netværk. 02 03 Indhold Fibernet fra Fibia 3 Hvordan vil du på fibernet? 4 Din sikkerhed

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST6

It-sikkerhedstekst ST6 It-sikkerhedstekst ST6 Registrering af en fysisk person med henblik på udstedelse af faktorer til et personligt login Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST6 Version

Læs mere

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester

Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015. Cookiepolitik. 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester Sag 61828-mho Udkast 06.05.2015 Cookiepolitik 1. Politik for brug af HC Containers onlinetjenester På denne side oplyses om de nærmere vilkår for brugen af www.hccontainer.dk og eventuelle andre hjemmesider,

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015

Biblioteket. Kurser for voksne Forår 2015 Kurser for voksne Forår 2015 1 Velkommen til bibliotekets kurser Sønderborg tilbyder en række kurser, der alle er relevante i forhold til bibliotekets digitale tilbud. Vi tilbyder også Drop In, hvor bibliotekets

Læs mere

It-sikkerhedstekst ST7

It-sikkerhedstekst ST7 It-sikkerhedstekst ST7 Overdragelse af faktorer ved udstedelse af et personligt login til en identificeret fysisk Denne tekst må kopieres i sin helhed med kildeangivelse. Dokumentnavn: ST7 Version 1 Februar

Læs mere

Toshiba EasyGuard i brug:

Toshiba EasyGuard i brug: Toshiba EasyGuard i brug Toshiba EasyGuard i brug: tecra a5 Få mobil produktivitet i helt nye dimensioner. Toshiba EasyGuard indeholder en række funktioner, der hjælper mobile erhvervskunder med at opfylde

Læs mere

1 Hvad skal man gøre, når man er blevet hacket - eller har mistanke om, at man er hacket?

1 Hvad skal man gøre, når man er blevet hacket - eller har mistanke om, at man er hacket? 1 Hvad skal man gøre, når man er blevet hacket - eller har mistanke om, at man er hacket? En forudsætning i denne situation er, at der eksisterer kapacitet til at erkende og dokumentere, hvorvidt man er

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB

Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB Opsætning af eduroam Det trådløse netværk på ASB Indhold 03 Det trådløse netværk på ASB: eduroam 03 AAAAntivirus software 04 eduroam med Windows Vista 08 eduroam med Windows XP 09 Trådløst netværk (eduroam)

Læs mere

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode

og hurtigt klikke dig frem til de helt rette hjemmesider eller de instanser, du leder efter. Herunder viser vi en håndfuld gode Modul 0 Internet Sådan bruger du Borger.dk Borger.dk er din internetportal, som giver let adgang til tusindvis af offentlige hjemmesider og servicer. Her viser vi, hvordan du bruger Borger.dk og fx kommunikerer

Læs mere

Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug

Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug Retningslinier for brug af it i Aalborg Kommune, tilrettet til lærerbrug Udviklingen på området gør, at disse retningslinier vil blive revideret løbende Indhold: Indledning...3 Adgang til skolens net...3

Læs mere

WORDPRESS OG SIKKERHED

WORDPRESS OG SIKKERHED WORDPRESS OG SIKKERHED 1 WordCamp - WordPress og Sikkerhed - 24 May 2014 CONNIE QUIST Supporttekniker hos webhostingudbyderen Surftown Fokus på kundernes og systemernes sikkerhed og stabilitet Arbejder

Læs mere

Netbank Erhverv Kom godt i gang med Netbank Erhverv - NemID April 2014

Netbank Erhverv Kom godt i gang med Netbank Erhverv - NemID April 2014 Netbank Erhverv Kom godt i gang med Netbank Erhverv - NemID April 2014 Indhold Log på... Adgang til flere aftaler. Eksempel på forsiden i Netbank... Få mere ud af Netbank... Skræddersy din Netbank... Gode

Læs mere

INSTALLATIONSVEJLEDNING

INSTALLATIONSVEJLEDNING INSTALLATIONSVEJLEDNING Bemærk! At under installeringen, vil der, hvis du benytter Norton Antivirus, komme en meddelelse om en script-virus. Hertil skal du blot accepterer denne meddelelse, for at kunne

Læs mere

Hjemmearbejdspladser

Hjemmearbejdspladser Hjemmearbejdspladser Vejledning om it-sikkerhed på pc-hjemmearbejdspladser September 2007 ITEK og Dansk Industri Udgivet af: ITEK og Dansk Industri Redaktion: Henning Mortensen og Rasmus Aasted ISBN: 87-7353-662-8

Læs mere

Brugervejledning til Merkurs Netbank

Brugervejledning til Merkurs Netbank Brugervejledning til Merkurs Netbank 1. GENERELT OM MERKURS NETBANK... 2 2. ÅBNINGSTIDER... 2 3. BROWSERE... 2 4. ADGANG... 2 5. OPBYGNING AF NETBANK... 4 6. ANVENDELSE AF MERKURS NETBANK FRA FLERE COMPUTERE...

Læs mere