Borgernes informationssikkerhed 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgernes informationssikkerhed 2014"

Transkript

1 Borgernes informationssikkerhed 2014 Januar 2015

2 1. Indledning Formålet med denne rapport er at afdække to sider af danskernes forhold til informationssikkerhed. Den ene side handler om, hvilke sikkerhedshændelser borgerne bliver udsat for. Den anden side er deres viden om informationssikkerhed og evne til at beskytte sig mod udbredte trusler. Rapporten er primært baseret på resultaterne fra en undersøgelse, som Danmarks Statistik foretog for Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT i efteråret Undersøgelsen stillede en række spørgsmål til et repræsentativt udvalg af den voksne danske befolkning om deres erfaringer med informationssikkerhed. Undersøgelsen bygger på svar fra personer i alderen år. Nogle af resultaterne er sat i perspektiv ved hjælp af data fra publikationen It-anvendelse i befolkningen, som Danmarks Statistik udsendte i slutningen af oktober De sikkerhedsrelevante data fra denne publikation belyses i afsnit 3: Øvrige data. Danmarks Statistik udførte en lignende undersøgelse for DKCERT i efteråret Resultaterne fra denne undersøgelse indgår i denne rapport under de punkter, hvor det er muligt at foretage en sammenligning. Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT, DeIC Redaktion: Shehzad Ahmad og Torben B. Sørensen Design: Kiberg & Gormsen DKCERT, DeIC DTU, Asmussens Allé, Bygning Kgs. Lyngby 2015 DeIC-journalnummer: DeIC JS

3 2. Danskernes informationssikkerhed Danskerne har taget digital teknologi til sig i stort omfang. Ifølge It-anvendelse i befolkningen har 93 procent af alle familier adgang til internet i hjemmet. 73 procent af alle husstande har en eller flere smartphones. 45 procent har en tablet. Alle disse teknologier indebærer risici: Borgerne kan miste data, hvis udstyret går i stykker. Deres personlige oplysninger kan blive misbrugt, hvis uvedkommende får adgang til dem. Og udstyret kan blive ramt af virus, der viser uønskede reklamer eller spærrer for adgangen til systemet. I det følgende belyser Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT den aktuelle status for danskernes informationssikkerhed ud fra svarene i undersøgelsen Oplevede trusler DKCERT har spurgt danskerne, om de har oplevet tre specifikke trusler mod deres informationssikkerhed: Virus, misbrug af personlige data og økonomisk tab som følge af en sikkerhedshændelse. Svarene fra 2014 er på niveau med dem fra 2013: Knap en tredjedel har været udsat for virusangreb, som dermed er langt den hyppigste trussel. Kun to procent har oplevet misbrug af data eller økonomisk tab. Begge er en smule mindre end året før. Tallene viser kun, hvilke sikkerhedstrusler borgerne har opdaget. Det er derfor muligt, at flere kan have været udsat for fx virusinfektioner eller misbrug af fortrolige data, uden at de har opdaget det Konsekvenser som følge af truslerne De borgere der havde oplevet en af de tre sikkerhedstrusler, blev spurgt, hvilke konsekvenser det havde for deres adfærd. Den hyppigste reaktion på en trussel var at installere sikkerhedssoftware. Det gjorde 72 procent af deltagerne, hvilket er lidt færre end de 81 procent i To ud af tre blev mere forsigtige med at dele personlige data på sociale netværk efter hændelsen. Og godt halvdelen undlod at besøge bestemte websteder som følge af deres oplevelse. Kun otte procent afholdt sig fra at bruge offentlige selvbetjeningsløsninger, efter at de var ude for en sikkerhedstrussel. Det er lidt færre end i 2013, hvor tallet var 11 procent. En mulig forklaring kan være, at borgerne ikke ser nogen sammenhæng mellem et virusangreb og sikkerheden på en offentlig webside. Endelig har borgerne også stor tillid til det offentliges behandling af data. Det fremgår af afsnit 2.3. Det er stadig under 10 procent, der anmelder en hændelse til politiet eller andre offentlige myndigheder. Virus er altså den trussel, de fleste har været udsat for. På den baggrund er det naturligt, at de ramte reagerer ved at installere sikkerhedssoftware, sandsynligvis i form af antivirusprogrammer. Figur 1 Borgernes oplevede sikkerhedstrusler Figur 2 Handlinger som reaktion på sikkerhedshændelser 35% 25% 2 15% 1 5% Installeret sikkerhedssoftware Undladt at dele data på sociale netværk Undladt at besøge websteder Undladt offentlig selvbetjening Anmeldt til politi eller andre myndigheder Virus Misbrug af data Økonomisk tab

4 2.3. Kommunikation med det offentlige Hver fjerde borger har sendt cpr-numre eller andre fortrolige oplysninger i til det offentlige. Det er på niveau med andelen i I år har DKCERT endvidere spurgt, om de pågældende borgere har krypteret en med de fortrolige oplysninger. Her svarer 24 procent ja. 55 procent svarer nej, mens resten ikke ved, hvad krypteret er. Tallene viser, at borgerne savner viden om, hvad det er sikkert at sende i en . Som udgangspunkt bør cpr-numre og andre personfølsomme oplysninger altid sendes krypteret. Ellers er der risiko for, at uvedkommende kan få adgang til oplysningerne ved fx at aflytte et trådløst netværk. Figur 3 Har du sendt med cpr-nummer eller anden fortrolig information til offentlige myndigheder? Ved ikke 1% Ja 24% Nej 75% Det er overraskende, at så mange svarer, at de har sendt krypteret . For at sende en krypteret skal man fremskaffe modtagerens offentlige nøgle og anvende den til kryptering i programmet. Det er vanskeligt for borgere uden særlig teknisk ekspertise. DKCERT vurderer derfor, at den reelle andel af krypteret sandsynligvis er langt mindre. En mulig forklaring kan være, at nogle borgere har anvendt andre metoder til krypteret information, fx ved at indsende data via websteder, der anvender kryptering. En anden mulighed er, at brugere af webmail har bemærket, at forbindelsen til webserveren er krypteret, og at de derfor fejlagtigt tror, at deres kommunikation også er krypteret. Figur 4 Borgere, der har sendt fortrolige data til myndighederne som krypteret Ved ikke/ubesvaret 1% De borgere, der anvender digitale selvbetjeningsløsninger såsom indberetning til SKAT, flytteløsning eller opskrivning til børnepasning, har tillid til, at det offentlige håndterer deres data med den nødvendige fortrolighed og sikkerhed. De der ikke bruger tjenesterne, har lidt mindre tillid. Således er det kun 13 procent af tjenesternes brugere, der udtrykker lille eller meget lille tillid til behandlingen af data. Blandt ikkebrugerne er det 23 procent. Ved ikke hvad krypteret mail er 21% Ja 24% Nej 55% 84 procent af borgerne har fra nogen til meget stor tillid til, at det offentlige behandler deres personlige data fortroligt og sikkert. Den generelt positive holdning til det offentlige afspejles også i, at danskerne er flittige til at bruge websteder fra det offentlige. Ifølge It-anvendelse i befolkningen har 81 procent af danskerne besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Gennemsnittet for de 28 EU-lande er 37 procent. Figur 5 Tillid til behandling af data hos brugere og ikke-brugere af digitale selvbetjeningsløsninger Meget stor tillid Stor tillid Nogen tillid Lille tillid Meget lille tillid Bruger Bruger ikke Ved ikke/ubesvaret 5% 1 15% 2 25% 35% 4 45% 4

5 2.4. Privatlivsbeskyttelse på sociale medier 72 procent af deltagerne i undersøgelsen har en profil på sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram eller LinkedIn. Dem har DKCERT spurgt om deres kendskab til mediets beskyttelse af personlige oplysninger. 30 procent har læst privatlivspolitikken for det sociale medie, de anvender. 75 procent har manuelt ændret på privatlivsindstillingerne. Og 58 procent mener at vide, hvem der har rettighederne til de billeder, de lægger op på tjenesten. Det er positivt, at så mange brugere aktivt ændrer på privatlivsindstillingerne. Tallene viser dog ikke, om de har åbnet for øget adgang eller begrænset adgangen til deres personlige data. Men en anden undersøgelse tyder på det sidste: It-anvendelse i befolkningen oplyser, at 38 procent af internetbrugerne har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. Borgerne er altså bevidste om de konsekvenser for privatlivsbeskyttelsen, det kan have at bruge sociale netværk. Årsagen er sandsynligvis, at emnet jævnligt debatteres. Når Facebook ændrer på netværkets betingelser for brugen, afføder det ofte en stribe kommentarer og bud på formuleringer, der har til formål at afbøde skadevirkningerne Cookies 78 procent af deltagerne svarer, at de ved, hvad en cookie er. Ud af dem mener 82 procent, at de er opmærksomme på betydningen af at acceptere en cookie, når de besøger en webside. 60 procent af dem sletter jævnligt cookies og historik i browseren. Her har EU s såkaldte cookiedirektiv sandsynligvis været med til at øge opmærksomheden. Reglerne medfører, at borgerne jævnligt møder en besked om, at et websted bruger cookies til at spore deres færden. Dermed bliver de cookies, der tidligere var usynlige, gjort synlige. Når hele 60 procent jævnligt sletter cookies og historik, kan det ses som et tegn på øget bevidsthed om informationssikkerhed og privatlivsbeskyttelse. Om det så også giver borgerne en reel fordel, er mere tvivlsomt. Cookies er kun en af flere metoder til at følge brugernes adfærd. Andre teknikker som skjulte billedfiler, registrering af IP-adresser og fysisk placering bliver anvendt som supplement til eller i stedet for cookies. Figur 6 Brugere af sociale netværk og deres kendskab til privatlivsbeskyttelsen Figur 7 Borgere der kender begrebet cookie Har læst privatlivspolitik Har manuelt ændret privatlivsindstillingerne Ved hvem der har rettigheder til billeder Ved hvad cookies er Er opmærksom på betydning af cookies Sletter jævnligt cookies 5

6 Figur 8 Hvordan beskytter du din private computer og data på den? Ved ikke 2% Det gør jeg ikke 7% Med sikkerhedsprogrammer jeg selv har købt Jeg har ikke privat computer 7% Med sikkerhedsprogrammerne der fulgte med, da jeg købte computeren 21% Med gratis sikkerhedsprogrammer 33% Figur 9 Hvordan beskytter du din smartphone eller tablet? Ved ikke 1% Med sikkerhedsprogrammer jeg selv har købt 6% Med sikkerhedsprogrammer der fulgte med, da jeg købte tablet/ smartphone 26% Med gratis sikkerhedsprogrammer 13% Det gør jeg ikke 34% Jeg har ikke privat tablet eller smartphone 2 Figur 10 Har du prøvet at downloade en app eller andet indhold til din smartphone eller tablet, som viste sig at være skadeligt? Nej 96% Ja 4% 2.6. Beskyttelse mod skadelig software 84 procent af borgerne har en eller flere computere, som de beskytter med sikkerhedssoftware. Nogenlunde lige mange anvender gratis sikkerhedsprogrammer og kommercielle produkter. Tallene har stort set ikke ændret sig fra undersøgelsen i Mens kun syv procent ikke beskytter deres computer, er det 34 procent, der ikke beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware. Den mest almindelige måde at beskytte enheden på er ved hjælp af software, der fulgte med ved købet. Den lille interesse for antivirus til smartphones og tablets kan hænge sammen med, at brugerne ikke opfatter skadelig software som en reel trussel. Den opfattelse understøtter tallene: Kun fire procent har prøvet at downloade en app eller andet indhold til smartphone eller tablet, der viste sig at være skadeligt. Dog er det muligt, at nogle borgere ikke har opdaget et angreb, netop fordi der ikke kører antivirus på enheden. Men tal fra internationale undersøgelser tyder også på, at smartphones og tablets sjældent bliver inficeret. Det fremgår blandt andet af artiklen The Core of the Matter: Analyzing Malicious Traffic in Cellular Carriers, som et forskerhold fra Georgia Tech udgav i Forskerne analyserede data fra et stort mobilnetværk for at finde ud af, hvor ofte smartphones og andre enheder på netværket kommunikerede med servere, der bruges til at fjernstyre inficerede enheder. Det viste sig, at under 0,0009 procent af enhederne gjorde det og dermed måtte antages at være inficerede. Så skønt andre statistikker påpeger en voldsom vækst i mængden af skadelig software rettet mod smartphones, ser det ud til, at bagmændene har meget begrænset succes med at få installeret de skadelige programmer hos brugerne. 6

7 2.7. Opdatering af software 88 procent af deltagerne svarer ja til, at de holder programmerne på deres computer opdateret. Ud af dem har 76 procent slået automatisk opdatering til. 55 procent svarer, at de opdaterer programmer manuelt. Og 79 procent sørger for at opdatere Java og Flash manuelt. Tallene er positive, da en opdateret computer udgør en langt mindre sikkerhedsrisiko end en med gamle softwareversioner. Det er også positivt, at over halvdelen opdaterer software manuelt, selvom nogle af dem også har slået automatisk opdatering til. Den automatiske opdateringsfunktion opdaterer nemlig ikke alle programmer. Figur 11 Brugere der holder programmerne på deres pc opdateret Automatisk opdatering Opdaterer manuelt Opdaterer Java og Flash manuelt 7

8 2.8. Sikkerhed på trådløse netværk Et trådløst netværk kan benyttes af enhver, der er inden for rækkevidde af dets radiosignaler, medmindre det er beskyttet med adgangskode og kryptering. 24 procent oplyser, at de har et trådløst netværk uden adgangskode i deres hjem. Det er en lille stigning i forhold til de 20 procent fra En mulig forklaring kan være udbredelsen af smartphones og tablets. Det giver lidt ekstra besvær at skulle indtaste en adgangskode, når netværket skal bruges første gang. Besværet er større, når koden skal indtastes på en enhed uden tastatur. Når gæster i hjemmet gerne vil låne netværket til deres egne enheder, er det også nemmere at give dem adgang uden en adgangskode. Der er også 24 procent, som bruger trådløse netværk uden adgangskode uden for hjemmet for eksempel på cafeer, i lufthavne, på hoteller og lignende. Ofte vil et netværk med adgangskode være mere sikkert. Det gælder, hvis det anvender kryptering. Men nogle netværk på hoteller og cafeer kræver en adgangskode, men krypterer ikke kommunikationen. Så en adgangskode er ikke i sig selv bevis for, at kommunikationen er beskyttet. Denne distinktion er borgerne ikke nødvendigvis klar over, medmindre de bemærker, at netværket er markeret som ubeskyttet, når de kobler sig på det på pc en eller telefonen. DKCERT har også spurgt borgerne, hvordan koden til deres trådløse netværk er sat op. Her svarer kun fire procent, at det ikke har nogen kode. DKCERT kan ikke forklare uoverensstemmelsen mellem dette tal og de 24 procent, der oplyser, at de ikke bruger adgangskode. Halvdelen af brugerne har selv indtastet en kode, mens 40 procent bruger den kode, udstyret blev leveret med. Det kan være et sikkerhedsproblem at bruge den kode, som udstyret leveres med. Hvis koden er indstillet af producenten af den trådløse router, vil den ofte være den samme for alle eksemplarer af apparatet. Dermed er den let at gætte. Mange routere leveres dog af internetudbydere og teleselskaber. De udstyrer dem ofte med koder, der er unikke for hver kunde og dermed sværere at gætte. Figur procent har usikre trådløse netværk Figur 13 Lidt flere anvender usikre trådløse netværk Har ikke trådløst net i hjemmet 5% Har trådløst net uden adgangskode 24% 25% % 1 5% Har trådløst net med adgangskode 71% I hjemmet Uden for hjemmet Figur procent bruger usikre trådløse netværk uden for hjemmet Figur 15 Hvordan er adgangskoden til dit trådløse netværk i hjemmet sat op? Ved ikke/ubesvaret 1% Anvender ikke trådløst netværk udenfor hjemmet 14% Anvender ikke trådløst netværk hjemme 3% Ved ikke/ubesvaret 1% Jeg har ingen kode 4% Nej 61% Ja 24% Netværket var beskyttet med en kode fra start 4 Jeg har selv lavet en kode 52% 8

9 Figur 16 Borgere der anvender samme password til flere onlinetjenester 6 Figur 17 Genbrug af passwords på tværs af tjenester fordelt efter alder Under 19 år år år Over 65 år 2.9. Sikkerhed på onlinetjenester Det giver øget sikkerhed, hvis brugerne anvender forskellige passwords til de forskellige onlinetjenester, de anvender. På den måde får et brud på sikkerheden på én tjeneste ikke konsekvenser for de øvrige tjenester. Hvis brugeren har anvendt samme password til mange tjenester, skal blot en af dem være udsat for en lækage, før angribere kan afprøve passwordet på brugerens øvrige tjenester. Yngre borgere er mest tilbøjelige til at genbruge passwords på tværs af tjenester. Det gør 56 procent af borgerne under 20 år. Hos de ældste i undersøgelsen er det kun 30 procent. En forklaring kan være, at de ældre borgere bruger færre tjenester og derfor har mindre udfordringer med at huske, hvilke koder de har brugt til hvilke tjenester. Det er danskerne blevet mere opmærksomme på. I 2013 svarede 52 procent, at de brugte samme kode til flere tjenester. Den andel faldt i 2014 til 41 procent. 9

10 2.10. Sikkerhedskopiering 39 procent af borgerne tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. Tallet er uændret i forhold til procent tager sikkerhedskopi af deres smartphone eller tablet. Når det gælder metoderne til backup, er der derimod sket nogle ændringer. I 2014 tager 24 procent backup på nettet via cloud-løsninger. I 2013 var det 19 procent. Tilsvarende er der færre, som kopierer til en ekstern harddisk eller USBnøgle: 62 procent mod 70 procent året før. Figur 18 Metoder til sikkerhedskopiering af computer Ved ikke 1% Andet 6% Backup på nettet (cloud) 24% En årsag til bevægelsen mod cloud er sandsynligvis, at det er mindre krævende. En cloud-backup kan foregå automatisk i baggrunden, mens brugeren selv aktivt skal slutte sin eksterne harddisk til og starte backupproceduren ved den anden metode. Kopi til ekstern harddisk/usb-nøgle 62% Brænder på cd/ dvd 5% Kopi til en anden computer 2% Kun 27 procent tager sikkerhedskopi af data på deres smartphone eller tablet. Det er lidt færre end i 2013, hvor 29 procent gjorde det. Årsagen kan være, at flere har anskaffet en smartphone eller tablet, og at de endnu ikke har oplevet problemer med tab af data fra dem. Figur 19 Metoder til sikkerhedskopiering af smartphone/tablet De der sikkerhedskopierer deres smartphone eller tablet, gør det primært via cloud-backup. 13 procent kopierer data over til en computer. Det er næsten en halvering i forhold til 2013, hvor 24 procent brugte den metode. Kopiering til ekstern harddisk eller USB-nøgle er også faldet lidt. Kopi til ekstern harddisk/usb-nøgle 17% Andet 4% Evne til at beskytte sig Flere borgere føler sig i stand til at beskytte sig mod virus og andre skadelige programmer. I 2013 svarede 70 procent, at de mente, de kunne beskytte sig mod den form for trusler. I 2014 sagde 85 procent ja til samme spørgsmål. Kopi til (anden) computer 13% Backup på nettet (cloud) 66% Tallet svarer fint til, at It-anvendelse i befolkningen oplyser, at 86 procent af internetbrugerne anvender sikkerhedsprogrammer såsom antivirus. Der er også mindre stigninger i mængden af borgere, der ser sig i stand til at beskytte sig mod phishing og s med vedhæftede filer eller links. Der er dog stadig 57 procent, som ikke ved, hvad phishing er. Det kan undre, da der de senere år har været en del medieomtale af phishing og advarsler mod det. Figur 20 Borgere der kan beskytte sig mod bestemte trusler Virus/skadelige programmer Phishing Mail med links 10

11 2.12. Angreb med ransomware Verden over er der det seneste par år set en stigning i angreb med såkaldt ransomware. Det er skadelig software, der spærrer for adgangen til en computer. Nogle varianter krypterer data på harddisken med en hemmelig nøgle. Bagmændene kræver løsepenge for at udlevere nøglen, så offeret kan få adgang til sine data igen. Otte procent af deltagerne i undersøgelsen havde været udsat for ransomware. Over halvdelen af dem slap imidlertid for at betale løsesummen: De brugte et sikkerhedsprogram til at få adgang til data igen og fjerne ransomwareprogrammet. Kun to procent af ofrene betalte løsesummen. 18 procent fik aldrig deres data tilbage. Figur 21 Metoder til at få data tilbage efter angreb med ransomware Ved ikke/ubesvaret 2% Betalte løbesum og fik data 2% Fik data tilbage på anden vis 22% Fjernede spærringen med et sikkerhedsprogram 56% Fik ikke data tilbage 18% 11

12 3. Øvrige data It-anvendelse i befolkningen har spurgt internetbrugere mellem 16 og 89 år, om bekymringer for sikkerheden har afholdt dem fra at udføre bestemte handlinger. Ni procent har undladt at kommunikere med det offentlige, mens hele 38 procent har undladt at afgive personoplysninger til sociale netværk. Figur 22 Andel af internetbrugere, der har undladt at udføre disse handlinger på grund af bekymringer om sikkerheden Kilde: It-anvendelse i befolkningen 4 35% 25% 2 15% 1 5% Kommunikere med det offentlige Bruge mobilt internet Bruge netbank Handle på nettet Downloade software, musik, spil Afgive personoplysninger 12

13 4. Konklusioner 4.1. Sikkerhed på pc en Undersøgelsen viser, at danskerne har godt styr på informationssikkerheden, når det gælder deres private computere. Over 80 procent beskytter således deres computer med antivirusprogrammer og andre typer sikkerhedsprogrammer. 88 procent sørger for at holde programmerne på deres computer opdateret. Sikkerhedsprogrammer og softwareopdateringer er to af de vigtigste midler mod infektion med skadelige programmer eller angreb udefra. Når det gælder tab af data, er danskerne derimod dårlige til at beskytte sig. Kun 39 procent tager jævnligt sikkerhedskopi af data på deres computer. Tallet er stort set uændret i forhold til Der kan dog være en positiv udvikling på vej: Flere tager sikkerhedskopi via tjenester på internettet (cloud-backup) i stedet for at gøre det manuelt med en ekstern harddisk. Det har den fordel, at det er mere sandsynligt, at sikkerhedskopien er opdateret. Cloud-systemerne tager typisk kopier løbende, så man højst risikerer at miste filer fra de seneste timer. Med en ekstern harddisk skal brugeren huske at slutte den til for at starte sikkerhedskopieringen. Derfor går der ofte dage eller uger imellem, at det sker. Der er stor aldersmæssig spredning, når det gælder sikkerhedskopiering. Aldersgruppen år er bedst til at tage sikkerhedskopi, mens både de yngste og de ældste i undersøgelsen ligger meget lavt Sikkerhed på trådløse netværk Hver fjerde dansker bruger usikre trådløse netværk. Det udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko. Et netværk uden adgangskode er ikke beskyttet med kryptering. Det betyder, at enhver der er inden for rækkevidde af radiosignalerne, kan opsnappe informationer sendt af andre på samme netværk. Trådløse netværk uden adgangskode udgør en ekstra risiko på smartphones og andet mobilt udstyr. Når enheden én gang har været tilsluttet et bestemt netværk, husker den det og kobler sig automatisk på det, næste gang det er i nærheden. Det kan angribere udnytte. Enheden udsender nemlig jævnligt signaler, hvor den spørger, om et af de kendte netværk er i nærheden. Angriberens udstyr kan svare med netværkets navn. Derefter kobler enheden sig til angriberens udstyr. Nu kan angriberen udføre et man-in-the-middle-angreb, der opsnapper alle data mellem offerets enhed og de servere, den kommunikerer med. Det kan man beskytte sig imod ved at sætte enheden til at glemme netværket, når man er færdig med at bruge det Sikkerhed på smartphones Smartphones og tablets er en nyere teknologi end pc er. Det medfører, at borgerne er mindre opmærksomme på sikkerhedskravene de har ikke opbygget de samme gode vaner med sikkerhedsprogrammer, som de har på pc-siden. Det fremgår af, at kun 45 procent beskytter deres smartphone eller tablet med sikkerhedssoftware. Behovet ser dog heller ikke ud til at være så stort: Kun fire procent har prøvet at downloade en app eller andet indhold, der var skadeligt. Figur 23 Sikkerhedskopiering fordelt på aldersgrupper Computer Smartphone/tablet Under 19 år år år Over 65 år 13

14 4.4. Ransomware Otte procent af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for ransomware. Det er ganske mange i betragtning af, hvor udbredt sikkerhedssoftware er. Årsagen kan enten være, at ransomware-programmet er sluppet forbi et antivirusprogram, eller at pc en ikke var beskyttet med antivirus. Ud af de ramte er det kun to procent, der har valgt at betale løsesummen og få data tilbage. 18 procent fik ikke deres data tilbage. Tallene viser, at truslen fra ransomware bør tages alvorligt. Den er ikke katastrofalt stor, men den er til at få øje på. Halvdelen af de ramte fjernede ransomware med sikkerhedsprogrammer. Den andel venter DKCERT vil falde i de kommende år, efterhånden som bagmændene udvikler mere effektive ransomware-programmer med stærkere kryptering Privatlivsbeskyttelse og datasikkerhed 41 procent bruger samme adgangskode til flere onlinetjenester. Det indebærer en øget risiko for deres informationssikkerhed. Til gengæld kan man glæde sig over, at andelen er faldet fra 52 procent i Stadig flere tjenester på nettet tilbyder to-faktor-autentifikation. Det betyder, at brugeren foruden brugernavn og adgangskode for eksempel også skal oplyse en engangskode, når vedkommende bruger en ny enhed til at koble sig på tjenesten. Engangskoden kan ofte have form af en sms-besked eller en talkode, der genereres af en app. Den kan også have form som det nøglekort, de fleste NemID-brugere anvender. DKCERT mener, at to-faktor-autentifikation mindsker risikoen for misbrug af personlige data væsentligt. Kun 24 procent har sendt fortrolige data såsom cpr-numre til det offentlige via . Ud af dem oplyser en fjerdedel, at de har anvendt krypteret . De øvrige har dermed sendt data ukrypteret. Det udgør især en risiko, hvis mailen er sendt over et usikkert trådløst netværk, så uvedkommende kunne opsnappe den. 21 procent af dem, der har sendt fortrolige oplysninger til det offentlige, ved ikke, hvad krypteret er. Dermed tyder tallene på, at en stor del af borgerne ikke er klar over de risici, som det medfører at sende s ukrypteret. Borgerne har generelt høj tillid til, at det offentlige behandler deres data korrekt, både når det gælder sikkerhed og fortrolighed. Tilliden er lavest hos dem, der ikke anvender offentlige selvbetjeningsløsninger Opsamling Borgerne har god informationssikkerhed på deres pc er, når det gælder sikkerhedssoftware og opdateringer. De savner at få styr på sikkerhedskopiering på både pc er og andre enheder. På smartphones og tablets bruger hver tredje ikke antivirus. Da virus ikke er udbredte på platformene, er det ikke nødvendigvis et alvorligt problem. Hver fjerde borger bruger trådløse netværk på en usikker måde. 57 procent ved ikke, hvad phishing er. Det er dog muligt, at de blot ikke kender betegnelsen, men ved, hvad den dækker over (websteder der prøver at lokke fortrolige oplysninger fra ofrene ved at give sig ud for at være nogen, de har tillid til). Flertallet har god forståelse for de konsekvenser for privatlivsbeskyttelsen, som det kan have at bruge sociale netværk. Et stort flertal har tillid til, at det offentlige behandler deres data sikkert og fortroligt. 14

15 5. Anbefalinger til borgerne Ud fra resultaterne af undersøgelsen har Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT disse anbefalinger til borgerne. Formålet er at øge deres informationssikkerhed. 1. Brug sikkerhedssoftware som antivirus og firewall. 2. Hold programmer opdateret. 3. Tag sikkerhedskopi af dine data. 4. Undlad at klikke på links i s, du får tilsendt uopfordret. 5. Undersøg adressen på et websted, før du udfylder formularer med fortrolige oplysninger. Oplys generelt kun fortrolige oplysninger på netsteder, du har tillid til. 6. Beskyt dit trådløse netværk med adgangskode. 7. Undgå at sende følsomme data over åbne trådløse netværk (netværk uden kryptering). 8. Brug VPN (virtuelt privat netværk), når du bruger åbne trådløse netværk. 9. Kontroller at det trådløse netværk, du kommunikerer med, ikke er en efterligning. 10. Hvis du har brugt et åbent trådløst netværk, så sæt din telefon/computer til at glemme det. 11. Brug forskellige passwords til alle tjenester. Du kan evt. holde styr på dine passwords med et password manager-program. 12. Slå to-faktor-autentifikation til på web-tjenester. 13. Indstil privatlivsindstillingerne på sociale netværk, så de passer til dine krav. 14. Oplys ikke fortrolige og personlige oplysninger på sociale netsteder, debatsider og chatrum. 6. Kilder It-anvendelse i befolkningen, Danmarks Statistik, 2014: The Core of the Matter: Analyzing Malicious Traffic in Cellular Carriers, Georgia Tech, 2013: 15

16

Borgernes informationssikkerhed 2015

Borgernes informationssikkerhed 2015 Borgernes informationssikkerhed 2015 Januar 2016 1. Indledning Denne rapport belyser danskernes informationssikkerhed ud fra to perspektiver: Den afdækker, hvilke sikkerhedshændelser borgerne bliver udsat

Læs mere

> DKCERT og Danskernes informationssikkerhed

> DKCERT og Danskernes informationssikkerhed > DKCERT og Danskernes informationssikkerhed Fujitsu Security Event, 29. januar 2019 Henrik Larsen 28 January, 2019 S 1 > Hvem er DKCERT? > Grundlagt 1991 efter en af de første store hackersager i Danmark

Læs mere

Digitaliseringstyrelsen DKCERT DelC Danskernes informationssikkerhed

Digitaliseringstyrelsen DKCERT DelC Danskernes informationssikkerhed Digitaliseringstyrelsen DKCERT DelC Danskernes informationssikkerhed Marts 2017 Digitaliseringsstyrelsen og DKCERT, DelC Redaktion: Henrik Larsen og Torben B. Sørensen Design: Kiberg & Gormsen DKCERT,

Læs mere

Danskernes informationssikkerhed

Danskernes informationssikkerhed Digitaliseringstyrelsen KL Danske Regioner DKCERT DelC Danskernes informationssikkerhed December 2018 Danskernes informationssikkerhed Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner og DKCERT, DeiC Redaktion:

Læs mere

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet

Sikker på nettet. Tryg selvbetjening. Din kontakt med det offentlige starter på nettet Sikker på nettet Tryg selvbetjening Din kontakt med det offentlige starter på nettet Det offentlige bliver mere digitalt Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer af selvangivelsen,

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank

Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Gode råd til netbankbrugere - sikring af en typisk hjemme-pc med adgang til netbank Af BEC og FortConsult, januar 2005. Hvad kan du konkret gøre for at beskytte din pc? Målgruppe Denne vejledning er skrevet

Læs mere

KÆRE MEDARBEJDER OG LEDER

KÆRE MEDARBEJDER OG LEDER Region Hovedstaden 1 KÆRE MEDARBEJDER OG LEDER Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen.

Læs mere

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING

SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING SIKKER PÅ NETTET - TRYG SELVBETJENING Din kontakt med det offentlige starter på nettet www.borger.dk DET OFFENTLIGE BLIVER MERE DIGITALT Oplysninger om folkepension og andre offentlige ydelser, ændringer

Læs mere

Informationssikkerhed regler og råd

Informationssikkerhed regler og råd Informationssikkerhed regler og råd TAP-området Kære kollegaer Formålet med denne folder er at oplyse dig om RMCs regler og råd inden for informationssikkerhed. Folderen skal være med til at sikre, at

Læs mere

Informationssikkerhed i det offentlige

Informationssikkerhed i det offentlige Informationssikkerhed i det offentlige KMD Analyse Briefing April 2015 HALVDELEN AF DE OFFENTLIGT ANSATTE KENDER TIL BRUD PÅ INFORMATIONSSIKKERHEDEN PÅ DERES ARBEJDSPLADS DANSKERNE USIKRE PÅ AT UDLEVERE

Læs mere

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus

Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Mini-guide: Sådan sikrer du din computer mod virus Efter Java-hullet: Væn dig til det din computer bliver aldrig 100 % sikker. Men derfor kan vi jo godt prøve at beskytte den så vidt mulig alligevel. Vi

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

O Guide til it-sikkerhed

O Guide til it-sikkerhed It-kriminalitet O Guide til it-sikkerhed Hvad din virksomhed bør vide om it-kriminalitet, og hvordan du kan forebygge det codan.dk 2 Forord 3 o Er I ordentligt sikret mod it-kriminalitet? Mange virksomheder

Læs mere

guide til it-sikkerhed

guide til it-sikkerhed Codans guide til it-sikkerhed Hvad du som virksomhed bør vide om it-kriminalitet og hvordan du kan forebygge det Indhold Side 3...Forord Side 4...Virksomhedernes tanker om it-kriminalitet Side 5...Sådan

Læs mere

Kære medarbejder og leder

Kære medarbejder og leder Kære medarbejder og leder Adgang til informationer i it-systemer og elektronisk kommunikation er for de fleste medarbejdere i Region Hovedstaden en selvfølgelig del af arbejdsdagen. Hvis vi ikke har adgang

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

IT-sikkerhed i Køge Kommune. IT med omtanke

IT-sikkerhed i Køge Kommune. IT med omtanke IT-sikkerhed i Køge Kommune Indhold Din pc 4 Adgangskode 5 Virus 6 Sikkerhedskopiering 7 Medarbejder signatur 7 E-mail og sikkerhed 8 Internettet 9 Dine bærbare enheder 10 Mere om følsomme data 11 Denne

Læs mere

Panda Antivirus + Firewall 2007 NYT Titanium Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af

Læs mere

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted).

Hvad du søgte efter Identiteten på det websted, du besøgte umiddelbart før vores websted (henvisende websted). Brugervilkår og andre gode ting, som du bør vide for at være sikker online. Sikkerhed er alles ansvar En del af IKEA ånden er "jeg gør min del, du gør din del, og sammen gør vi en masse." Dette gælder

Læs mere

Du kan trygt bruge it i din hverdag

Du kan trygt bruge it i din hverdag Du kan trygt bruge it i din hverdag 6 gode råd til en it-sikker hverdag 1 Brug et langt kodeord, og log ind i to trin Dit brugernavn eller din e-mailadresse og dit kodeord fungerer tilsammen som nøglen

Læs mere

Sikkerhed i trådløse netværk

Sikkerhed i trådløse netværk Beskyt dit trådløse netværk IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 Kbh. Ø Telefon 3545 0000 Telefax 3545 0010 E-post: itst@itst.dk www.itst.dk Rådet for it-sikkerhed www.raadetforitsikkerhed.dk Der

Læs mere

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015

En introduktion til. IT-sikkerhed 16-12-2015 En introduktion til 16-12-2015 1 En rettesnor for din brug af IT I Dansk Supermarked Group forventer vi, at du er orienteret om, hvordan du skal bruge IT, når du er ansat hos os. I denne guide kan du læse

Læs mere

Modul 3: Digital Sikkerhed

Modul 3: Digital Sikkerhed Modul 3: Digital Sikkerhed Internetsikkerhed Vær sikker online Visse ting, som folk der er vokset op med teknologi ikke engang tænker over, kan være store forhindringer for modne brugere af internettet.

Læs mere

4. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt.

4. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 2. kvt. 1. kvt. It-sikkerhed 53 5. It-sikkerhed Figur 5. Udstedte certifikater til digital signatur.. 8. 6.. Akkumuleret antal 47 3 4 5 6 7 Anm.: Antallet af udstedte digitale signaturer i figuren består af det akkumulerede

Læs mere

NYT Panda Antivirus 2007 Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din PC. Afinstaller

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it sikkerhed Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Forord................................................... 3 Resumé.................................................

Læs mere

Sikkerhed på smartphones og tablets

Sikkerhed på smartphones og tablets Sikkerhed på smartphones og tablets Foredrag og materiale: Allan Greve, AGR Consult Ældre Sagens IT-Temadag, distrikt 5 1 www.0055.dk Indhold Foredraget giver IT-kyndige et overblik over Principper for

Læs mere

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION

STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION STOFA VEJLEDNING ONLINEDISK INSTALLATION I denne vejledning gennemgås installation af Stofa OnlineDisk samt opsætning, brugerflade og OnlineDisk Webportalen. Trin 1 Information om Stofa OnlineDisk Stofa

Læs mere

OBS! Der kan være forskellige fremgangsmåder for de forskellige Androidmodeller.

OBS! Der kan være forskellige fremgangsmåder for de forskellige Androidmodeller. Sikkerhed på Android OBS! Der kan være forskellige fremgangsmåder for de forskellige Androidmodeller. Opdatering af telefonen Det er vigtigt at holde telefonen opdateret med den nyeste software, da eventuelle

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata

Persondata og IT-sikkerhed. Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata Persondata og IT-sikkerhed Vejledning i sikker anvendelse og opbevaring af persondata December 2015 Indledning Denne vejledning har til formål, at hjælpe ansatte på IT-Center Fyns partnerskoler med at

Læs mere

Nej. Ikke RUC koden, men nogle koder bliver delt. Kæresten kender koden til Netflix. Nej.

Nej. Ikke RUC koden, men nogle koder bliver delt. Kæresten kender koden til Netflix. Nej. Bilag 3: Interviewguide med svaroverblik Rød tekst: Interviewperson A Grøn tekst: Interviewperson B Blå tekst: Interviewperson C 1. Hvad er en sikker adgangskode? Noget med numre og forskellige tegn. Det

Læs mere

VEJLEDNING TIL BEBOERREPRÆSENTANTER - BESKYTTELSE AF PERSONDATA

VEJLEDNING TIL BEBOERREPRÆSENTANTER - BESKYTTELSE AF PERSONDATA VEJLEDNING TIL BEBOERREPRÆSENTANTER - BESKYTTELSE AF PERSONDATA HVILKE PERSONOPLYSNINGER LIGGER I INDE MED? Side 1 af 10 Oktober 2018 BESKYTTELSE AF PERSONDATA - DET ER OGSÅ JERES ANSVAR Som beboerrepræsentanter

Læs mere

Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed

Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed Almindelig sund fornuft med IT Gode råd og regler om IT sikkerhed Langeland Kommune Sikkerhed i Langeland Kommune Sikkerhed er noget vi alle skal tænke over. Vi behandler følsomme informationer om vores

Læs mere

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru

Afinstaller alle andre programmer Vigtigt! Fjern alle andre antivirus programmer før du installerer Panda Internet Security Mere end et antiviru Panda Internet Security 2007 NYT Platinum Kom godt i gang Vigtigt! Læs venligst grundigt afsnittet i denne guide om online registrering. Her findes nødvendige oplysninger for maksimal beskyttelse af din

Læs mere

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld

Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Studér denne folder for vores sikkerheds skyld Pas på vores værdifulde viden Vi fremskaffer og formidler viden. Elektronisk, skriftligt og mundtligt. Det er Københavns Universitets væsentligste aktivitet

Læs mere

Sikkerhedsrisici ved mobilbetaling Borgernes informationssikkerhed

Sikkerhedsrisici ved mobilbetaling Borgernes informationssikkerhed Sikkerhedsrisici ved mobilbetaling Borgernes informationssikkerhed Rapport til Digitaliseringsstyrelsen 2013 Sikkerhedsrisici ved mobilbetaling Borgernes informationssikkerhed Redaktion: Shehzad Ahmad

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING SEPTEMBER 2018

NEMID IMAGEMÅLING SEPTEMBER 2018 NEMID IMAGEMÅLING SEPTEMBER 2018 01 Metode 02 Resultater 03 Konklusion 01 Metode 02 Resultater 03 Konklusion METODE DATAINDSAMLING & MÅLGRUPPE Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer i alderen

Læs mere

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING!

Gode råd til brugerne: Bekæmp PHISHING! Baggrund Senest i perioden juli og august 2009 har UC Lillebælt været udsat for forskellige forsøg på at udnytte vores it-systemer til at indsamle personlige data og kommunikere ulovligt reklamemateriale.

Læs mere

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER.

VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. VEDLIGEHOLDELSE OG SIKKERHED PÅ DIN COMPUTER. HARDDISKEN Harddisken er den enhed der bruges til at lagre operativsystemet (Windows), programmer og egne filer i din computer. Egne filer kan være dokumenter,

Læs mere

INFORMATIONSSIKKERHED I KØGE KOMMUNE

INFORMATIONSSIKKERHED I KØGE KOMMUNE I N F O R M A T I O N M E D O M T A N K E INFORMATIONSSIKKERHED I KØGE KOMMUNE INFORMATION MED OMTANKE INDHOLD Information med omtanke 3 Din pc 4 Adgangskode 5 Virus 6 E-mail og sikkerhed 7 Medarbejdersignatur

Læs mere

Trådløst LAN hvordan sikrer man sig?

Trådløst LAN hvordan sikrer man sig? Trådløst LAN hvordan sikrer man sig? Trådløse acces points er blevet så billige, at enhver der har brug for en nettilsluttet computer et andet sted end ADSL modemmet står, vil vælge denne løsning. Det

Læs mere

Kære kollega. De 10 Bud er vores fælles leveregler, når det gælder it-sikkerhed.

Kære kollega. De 10 Bud er vores fælles leveregler, når det gælder it-sikkerhed. Kære kollega I Odense Kommune prioriterer vi it-sikkerheden højt. Det er vores fælles opgave at sikre, at vi håndterer borgernes og virksomhedernes fortrolige informationer på sikker vis. De 10 Bud er

Læs mere

Sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver. Version 1.0 Marts 2017 Horne Vandværk

Sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver. Version 1.0 Marts 2017 Horne Vandværk Sikker behandling af personoplysninger og informationsaktiver Version 1.0 Marts 2017 Horne Vandværk Kære kollega Som medarbejdere i vandværket bærer vi et fælles ansvar for, at informationer bliver håndteret

Læs mere

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang

DIGI-TRYG. Fag og mål. Omfang DIGI-TRYG Gør eleverne i stand til at færdes trygt på nettet. Fag og mål Dansk, indskoling (0.-3. klasse). Kommunikation It og kommunikation. Omfang Forløbet strækker sig over 6 lektioner á 45 minutter.

Læs mere

Viden om phishing. Den tid det tager at fuldføre: 3 5 minutter (cirka) Information Security and Risk Management (ISRM) McKesson Europe AG

Viden om phishing. Den tid det tager at fuldføre: 3 5 minutter (cirka) Information Security and Risk Management (ISRM) McKesson Europe AG Viden om phishing Den tid det tager at fuldføre: 3 5 minutter (cirka) Information Security and Risk Management (ISRM) McKesson Europe AG Hvad er phishing? Phishing er, når folk forsøger at få dig til at

Læs mere

Sådan beskytter du din computer mod angreb

Sådan beskytter du din computer mod angreb Sådan beskytter du din computer mod angreb It-kriminelle har fundet et hul i sikkerheden, så de lige nu kan stjæle din net-identitet. Her bliver du klogere på, hvordan du garderer dig. Af Kenan Seeberg

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet Ældres anvendelse af internet Størstedelen af den voksne befolkning anvender internettet enten dagligt eller flere gange om ugen. Anvendelsen af internet er også udbredt blandt de 65+årige om end i mindre

Læs mere

FOKUS PÅ IT-SIKKERHED! GODE RÅDE OM RANSOMWARE OG FOREBYGGELSER

FOKUS PÅ IT-SIKKERHED! GODE RÅDE OM RANSOMWARE OG FOREBYGGELSER FOKUS PÅ IT-SIKKERHED! GODE RÅDE OM RANSOMWARE OG FOREBYGGELSER 2017 Den 12. maj 2017 blev den vestlige verden ramt af det største cyberangreb i internettets historie. Værst gik ransomware angrebet WannaCry

Læs mere

ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT

ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT 1 CODEX INTERNETTETS HISTORIE Internettet er i dag en helt almindelig del af langt de fleste danske børn og unges hverdag. Internettet består af flere hundrede millioner

Læs mere

Keepit Classic. Keepit Classic Relaterede Problemer

Keepit Classic. Keepit Classic Relaterede Problemer Keepit Classic Relaterede Problemer Ændre email-adresse til login Er du Keepit erhverv kunde (PRO / Server konto) kan du selv ændre din e-mail adresse i kontrolpanelet Gå i kontrolpanel på cp.keepit.com/login

Læs mere

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23

Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Kommunikationssikkerhed til brugere bibliotek.dk projekt 2006-23 Formål Formålet med dette notat er at beskrive forskellige løsninger for kommunikationssikkerhed til brugerne af bibliotek.dk, med henblik

Læs mere

Sådan opretter du en backup

Sådan opretter du en backup Excovery Guide Varighed: ca. 15 min Denne guide gennemgår hvordan du opretter en backup med Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen, og undervejs introducere dig for de grundlæggende indstillingsmulighed.

Læs mere

ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT

ELEVFOLDER CODEX CODE OF CONDUCT ELEVFOLDER CODE OF CONDUCT 1 INTERNETTETS HISTORIE Internettet er i dag en helt almindelig del af langt de fleste danske børn og unges hverdag. Internettet består af flere hundrede millioner små og store

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

[Click here and insert picture from image library] SIKKERHEDS GUIDE

[Click here and insert picture from image library] SIKKERHEDS GUIDE [Click here and insert picture from image library] SIKKERHEDS GUIDE INDHOLDSFORTEGNELSE Phishing 3 Hvad er Phishing? 3 Sådan skal du gøre, hvis du modtager et mistænkeligt opkald eller en telefonsvarerbesked

Læs mere

WWW.CERT.DK Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab

WWW.CERT.DK Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab Forskningsnettets deltagelse i det danske operationelle ISP-beredskab Preben Andersen, chefkonsulent Forskningsnet CERT 1 Kodeks: Tiltrædelse ISP-Sikkerhedsforum Håndtering af trusler mod infrastrukturen

Læs mere

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER

8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 8 PRINCIPPER FOR GOD NET-ADFÆRD FOR PRIVATPERSONER 1 BESKYT DIN COMPUTER OG ANDRE ENHEDER 2 BESKYT DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER 3 BESKYT DINE ELEKTRONISKE

Læs mere

Sikker forretning i en digitaliseret tid!

Sikker forretning i en digitaliseret tid! Sikker forretning i en digitaliseret tid! St ar t Justin Det kan være svært at følge med udviklingen, der sker inden for sikkerhedsområdet, hvis man er en mindre virksomhed. Ikke mindst nu, hvor digitaliseringens

Læs mere

Sikker IT-Brug. En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål. sanistaal.com

Sikker IT-Brug. En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål. sanistaal.com Sikker IT-Brug En kort introduktion til et sikkert online arbejdsmiljø og gode IT-vaner i Sanistål sanistaal.com Indhold 2 Kære kollega 4 Kom godt i gang 5 Logning 6 Kodeord 7 Mobile enheder 9 Dataopbevaring

Læs mere

Selvom du har installeret NemID nøgleapp på din smartphone eller tablet, kan du stadig frit skifte mellem at bruge din nøgleapp eller nøglekort.

Selvom du har installeret NemID nøgleapp på din smartphone eller tablet, kan du stadig frit skifte mellem at bruge din nøgleapp eller nøglekort. NemID nøgleapp NemID nøgleapp er et digitalt supplement til dit nøglekort. Med NemID nøgleapp kan du bruge dit NemID direkte fra din smartphone eller tablet - uden at have dit nøglekort ved hånden. Når

Læs mere

Kapitel 1: Introduktion...3

Kapitel 1: Introduktion...3 F-Secure Anti-Virus for Mac 2014 Indhold 2 Indhold Kapitel 1: Introduktion...3 1.1 Hvad du skal gøre efter installationen...4 1.1.1 Administrer abonnement...4 1.1.2 Åbne produktet...4 1.2 Hvordan sikrer

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version

Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Online Banking Sikkerhedsvejledning Internet-version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikkerhedsvejledningen... 2 Sikker brug af internettet... 2 Sikkerhedsløsninger i Online Banking...

Læs mere

Sikkerhed på Android. Der kan være forskelle i fremgangsmåden på de forskellige Android modeller.

Sikkerhed på Android. Der kan være forskelle i fremgangsmåden på de forskellige Android modeller. Sikkerhed på Android Der kan være forskelle i fremgangsmåden på de forskellige Android modeller. Opdatering af telefonen Det er vigtigt at holde telefonen opdateret med den nyeste software, da eventuelle

Læs mere

Guide - Sådan opretter du en backup

Guide - Sådan opretter du en backup Guide - Varighed: ca. 10 min Denne guide gennemgår hvordan en backup oprettes i Excovery. Guiden vil trinvist lede dig igennem processen og vil undervejs introducere de grundlæggende indstillingsmuligheder.

Læs mere

RICHO PARTNER SIDEN 1980 OPLÆG VEDRØRENDE PERSONDATA, SIKKER DOKUMENTHÅNDTERING & IT SIKKERHED COPYTEC

RICHO PARTNER SIDEN 1980 OPLÆG VEDRØRENDE PERSONDATA, SIKKER DOKUMENTHÅNDTERING & IT SIKKERHED COPYTEC RICHO PARTNER SIDEN 1980 OPLÆG VEDRØRENDE PERSONDATA, SIKKER DOKUMENTHÅNDTERING & IT SIKKERHED COPYTEC AGENDA HVILKE FARE FINDES DER HVAD KAN MAN GØRE VED DET DOKUMENTSIKKERHED HVAD MAN KAN GØRE CLOUD-LØSNINGER

Læs mere

POLITIK FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

POLITIK FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER POLITIK FOR BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER Ikrafttrædelsesdato: 1/1/2013 Nærværende Politik for beskyttelse af personlige oplysninger forklarer, hvordan vi håndterer de personlige oplysninger, som

Læs mere

Hackingens 5 faser. Kim Elgaard, Solution Engineer, Dubex A/S. 21. marts 2017

Hackingens 5 faser. Kim Elgaard, Solution Engineer, Dubex A/S. 21. marts 2017 Hackingens 5 faser Kim Elgaard, Solution Engineer, Dubex A/S 21. marts 2017 Agenda Angrebs vectorer Hackingens faser, samt beskyttelsen Hverdagseksempler Hvad kan vi gøre Praktiske anbefalinger Live demo

Læs mere

Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen)

Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen) Sådan bør Løsningscenter se ud ingen advarsler alt er slået til. (klik på flaget nederst til højre på skærmen) De væsentligste sikkerhedstiltag: Windows Update skal være slået til (hvis det ikke er advarer

Læs mere

IT-Sikkerhed - en klods om benet eller sund fornuft? Lars Ole Pedersen OZ5VO Et dialog foredrag

IT-Sikkerhed - en klods om benet eller sund fornuft? Lars Ole Pedersen OZ5VO Et dialog foredrag IT-Sikkerhed - en klods om benet eller sund fornuft? Lars Ole Pedersen OZ5VO Et dialog foredrag Oversigt Introduktion Trusselsvurdering Center for Cybersikerhed Password sikkerhed og beskyttelse Virus/Malware

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION

INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION JUNI 2018 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER HOVEDRESULTATER OG KONKLUSION FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X INTERNETBRUG OG ENHEDER Introduktion Kapitlet om

Læs mere

Videregående pc-vejledning

Videregående pc-vejledning 60+Bornholm Videregående pc-vejledning Modul Sik: Sikkerhed Lidt om antivirusprogrammer mm. Vejen til et websted Forbindelse til din leverandør Din pc Din leverandør TDC el.lign. Forbindelse gennem internettet

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik Folder om Informationssikkerhedspolitik ansatte og byrådsmedlemmer 25-11-2013 Indledning Faxe Kommune har en overordnet Informationssikkerhedspolitik. Denne folder er et uddrag, der kort fortæller hvad

Læs mere

Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik

Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik Samtykke, Cookie- og privatlivspolitik Samtykke til at Webministeriet Webbureau, Aarhus må sende mig meddelelser Webministeriet Webbureau, Aarhus må sende mig tilbud på anfordring, samt emails, nyhedsbreve,

Læs mere

INFORMATIONSSIKKERHED I

INFORMATIONSSIKKERHED I INFORMATIONSSIKKERHED I DET OFFENTLIGE TRUSLER, SIKKERHEDSHÆNDELSER & FORSVAR ANALYSE: OFFENTLIGT ANSATTE SLÅR FORTROLIGE OPLYSNINGER OP AF NYSGERRIGHED KMD Analyse Briefing Juni 2016 OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

SÅDAN BESKYTER DU DIG BEDST PÅ NETTET

SÅDAN BESKYTER DU DIG BEDST PÅ NETTET SÅDAN BESKYTER DU DIG BEDST PÅ NETTET Nettet er IKKE sikkert! Fakta er at 7 ud 10 virksomheder har været ramt af hackerangreb og antallet kun stiger og stiger. På trods af dette sløser mange alligevel

Læs mere

IT-sikkerhed MED CODING PIRATES

IT-sikkerhed MED CODING PIRATES IT-sikkerhed MED CODING PIRATES Hvad er truslerne? Hygiejne er ikke god nok, patching, backup, kodeord og oprydning efter stoppede medarbejdere. Det er for let, at finde sårbare systemer. Brugere med for

Læs mere

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion

6. It-sikkerhed. 6.1. Introduktion It-sikkerhed 95 6. It-sikkerhed 6.1. Introduktion It-sikkerhedens betydning Kapitlets indhold Digitale signaturer It-sikkerhed i virksomheder Problemer med sikkerheden i netværk og computersystemer er

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER 1 CODEX KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici,

Læs mere

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router:

Adgang til internettet Manuel login: http://login.kollegienet.dk Automatisk login: http://login.kollegienet.dk/jws Benyttelse af router: Velkommen til Foreningen Kollegienet Odense (FKO). Ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten bagerst i denne folder har du mulighed for at benytte internet og internt netværk med FKO som din professionelle

Læs mere

Version 8.0. BullGuard. Backup

Version 8.0. BullGuard. Backup Version 8.0 BullGuard Backup 0GB 1 2 INSTALLATIONSVEJLEDNING WINDOWS VISTA, XP & 2000 (BULLGUARD 8.0) 1 Luk alle åbne programmer, bortset fra Windows. 2 3 Følg instrukserne på skærmen for at installere

Læs mere

Vejledning til indberetning af sikkerhedshændelse efter databeskyttelsesforordningen, retshåndhævelsesloven eller særregler for telesektoren

Vejledning til indberetning af sikkerhedshændelse efter databeskyttelsesforordningen, retshåndhævelsesloven eller særregler for telesektoren 1 / 8 Vejledning til indberetning af sikkerhedshændelse efter databeskyttelsesforordningen, retshåndhævelsesloven eller særregler for telesektoren Velkommen til den fælles indberetningsløsning for indberetning

Læs mere

METODE Dataindsamling & Målgruppe

METODE Dataindsamling & Målgruppe METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews 1500 interviews i målingen. Dataindsamling Dataindsamlingerne

Læs mere

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017 METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Undersøgelsen er gennemført for personer i alderen 18 år+. Målgruppen svarer til ca. 4,5 millioner danskere. Interviews Der

Læs mere

GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL. Kom godt i gang

GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL. Kom godt i gang GB-HD9604T-PL / GB-HD9716T-PL Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD netværksoptager. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer

Læs mere

Instrukser for brug af it

Instrukser for brug af it it IT-Afdelingen sikkerhed Instrukser i brug af IT Instrukser for brug af it Må Skal ikke Kan Januar 2010 Version 1.0 Indhold Indhold Forord.............................. 3...................... 3 Resumé

Læs mere

Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station

Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station Vejledning til Windows 7 P-net bærbar/docking station LÆSES INDEN DU GÅR I GANG!! Inden du afleverer din gamle bærbare pc eller får udleveret ny maskine, skal du være opmærksom på flg.: Da alle data fra

Læs mere

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER NOTAT OM INFORMATIONSSIKKERHED OG DIGITALISERING 2014 2008 2014 Notatet er udarbejdet for: Oktober 2014 INDLEDNING Digitaliseringen i

Læs mere

Vejledning til brug af Y s Men s klubintranet administrator guide

Vejledning til brug af Y s Men s klubintranet administrator guide Vejledning til brug af Y s Men s klubintranet administrator guide Systemet tilbyder klubberne i Y s Men Danmark at have et sted hvor de kan dele filer f.eks. Word, pdf, billeder mv. mellem de medlemmer

Læs mere

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER

FORÆLDREFOLDER CODEX FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER FORÆLDREFOLDER 1 KÆRE FORÆLDRE Børn og unges liv bliver mere og mere digitalt, både i skolen og i hjemmet. Det digitale liv bringer mange fordele, men også sikkerhedsrisici, som er helt

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2003:66 25. november 2003. Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2003:66 25. november 2003 Befolkningens brug af internet 2. halvår 2003 Stadigt flere har adgang til internet. I 2. halvår 2003 er der 81 pct. af befolkningen som har adgang til internettet

Læs mere

BLIV KLÆDT PÅ TIL BIBLIOTEKSUNDERVISNING I IT-SIKKERHED

BLIV KLÆDT PÅ TIL BIBLIOTEKSUNDERVISNING I IT-SIKKERHED BLIV KLÆDT PÅ TIL BIBLIOTEKSUNDERVISNING I IT-SIKKERHED DAGENS PROGRAM 9.00-9.30: Introduktion 9.30-10.15: Undervisning: Falske beskeder 10.15-11.00: Debrief af forløb og niveau 11-12.00: Gennemgang af

Læs mere

F-Secure Mobile Security for S60

F-Secure Mobile Security for S60 F-Secure Mobile Security for S60 1. Installation og aktivering Tidligere version Installation Du behøver ikke at fjerne den forrige version af F-Secure Mobile Anti-Virus. Kontroller indstillingerne for

Læs mere

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version

Online Banking Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Sikkerhedsvejledning PC-baseret version Indhold Introduktion til Sikkerhedsvejledningen...3 Sikkerhedsvejledningen...3 Sikker brug af internettet...3 Sikkerhedsløsninger i...3 Hvad er sikkerhed i?...4

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere