Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune.

Transkript

1 Fjerritslev Skole SKOLEBESTYRELSEN Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole har i to møder 17/8 og 8/ grundigt behandlet spørgsmålet om en evt. forandret skolestruktur i Jammerbugt Kommune. På baggrund disse drøftelser afgives dette høringssvar. Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole vil gerne med dette svar forholde sig til kvalitetsaspektet i skolevæsenet. Vi mener, at debatten i alt for høj grad og ganske unuanceret har handlet om skolestørrelser. Den italesættes fra flere sider som en kamp mellem store og små skoler! Det er efter vores opfattelse meget vigtigt at Kommunalbestyrelsen i sin beslutning formår at skelne mellem skolepolitik og lokalsamfundspolitik. Børnenes læring og udvikling er båret af mange andre forhold end nærhed til skolen og betydningen af skolebygninger i alle små samfund. Vi skal opfordre kommunalbestyrelsen til at inddrage totalsamfundsperspektivet og ikke kun lokalsamfundsperspektivet. Skolen står lige nu med store udfordringer i form af at sikre, at alle børn og ikke kun 80% - lærer det de skal for at kunne begå sig i fremtidens samfund og på fremtidens arbejdsmarked. Desuden skal de trives og kunne begejstres i forhold til at uddanne sig og til at lære. Der er forventninger til at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette skal ske både af hensyn til samfundet og til den enkelte unge. I forhold til dette perspektiv har Folkeskolen en nøgleopgave også i Jammerbugt Kommune! Skolevæsenet skal kunne måles på om denne opgave lykkes. Jammerbugt Kommunes skolevæsen er et kvalitativt tænkende skolevæsen. Vi står midt i den besluttede perspektivperiode på fire år, der er beskrevet i en flot og ambitiøs skolepolitik. Det er vores forventning, at når Kommunalbestyrelsen træffer beslutning i forhold til skolestrukturen, vil resultatet fremstå som en tydelig understøtning af muligheden for at leve op til de kvalitative forventninger, som skolepolitikken beskriver! Skolebestyrelsen ønsker at påpege at kvalitet i skolen findes når der skabes fleksible muligheder, således at alle børn oplever sig mødt og anerkendt. Dette medfører trivsel og glæde og skaber dermed det bedste afsæt for læring og udvikling!

2 Ovenstående forsøg på en kvalitetsdefinition handler ikke om små eller i store skoler, men den har afsæt i den enkelte skoles muligheder for at skabe fleksible læringsmiljøer, der kan håndtere det enkelte barns lærings- og udviklingsbehov. Vi ser bl.a. kvalitet i nedenstående forhold: Kun børn der trives kan lære. Derfor er relationen til tydelige og nære voksne (lærere / pædagoger) et vigtigt parameter. Læreren er den vigtigste enkeltfaktor i forhold til børnenes læring. Derfor er det vigtigt at kunne skabe faglige udviklende miljøer, hvor lærere kan sparre med hinanden. Dette kræver en relativt stor lærergruppe med gode faglige kompetencer. Det fysiske miljø er betydningsfuldt. Derfor er tidssvarende skolebygninger et must! Gode faglokaler er vigtige. Derfor må skolen have en bæredygtig størrelse, så disse lokaler kan etableres. At håndtere den enkelte elevs læringsbehov og imødekomme den enkeltes behov for personlig eller social støtte er vigtigt! Derfor må skolen kunne levere et fleksibelt og hurtigt agerende beredskab, der fagligt kompetent kan håndtere opståede behov og problematikker. Set i ovenstående lys er et væsentligt kvalitetsparameter derfor en bæredygtig økonomi, der sikrer muligheder for at kunne udvikle og skabe de rigtige læringsmiljøer og for at kunne handle hurtigt og fleksibelt i forhold til det enkelte barn. En stor økonomi giver generelt set et større og mere fleksibelt handlingsrum! Derfor fordrer kvalitet i folkeskolen større og mere bæredygtige enheder. Som situationen er nu begrænses skolerne kvalitative råderum af en alt for snæver økonomi, der bl.a. kan begrundes i det yderst decentralt skolevæsen, med mange (små) skoler. Det er derfor Skolebestyrelsens opfattelse at en decentral struktur kun kan praktiseres, hvis økonomien er tilstrækkelig! Hvis dette ikke er tilfældet vil konsekvensen være at de store enheder med de mange børn og de store klassestørrelse i alt for høj grad må betale for ønsket om at fastholde undervisningstilbuddene i yderste led i meget små enheder og med meget få børn i klasser og fritidstilbud. Skolerne har i dag på den endelige bundlinje vanskeligt ved at kunne læse undervisningsministeriets vejledende timetal, hvilket naturligvis er uholddbart. Skolebestyrelsen ønsker i den forbindelse at påpege, at hvis Kommunalbestyrelsen undlader at træffe de nødvendige beslutninger i forhold til skolestrukturen og dermed ikke fremtidssikrer skolevæsenet, fraskriver man sig muligheden for at kunne sikre kvaliteten. Der vil være meget få handlemuligheder tilbage i værktøjskassen! Skolebestyrelsen anser det som væsentligt at skolerne i Jammerbugt Kommune lærer af hinanden. Det kvalitative, der kan opleves gennem Nærhedsbegrebet i de små skoler, skal de store skoler naturligvis tage til sig og f.eks. skabe Den lille skole i den store.

3 I en erkendelse af at elever er mange, har flere store skoler gennemført en afdelingsopdeling, hvor elevtallet er mere overskueligt. Dette er bl.a. tilfældet på Fjerritslev Skole. Skolebestyrelsen ønsker at påpege behovet for at de skoler, der måtte fremkomme efter strukturbeslutningen 18/11 skal være bæredygtige enheder! Bæredygtighed i vores perspektiv betyder, at skolerne har en størrelse der sikrer: En økonomi der kan håndtere en kvalitativ skoleudvikling jf. skolepolitikken. Klasse / holdstørrelser der giver passende udfordringer for alle børn. Faglige udviklingsmiljøer for lærerne og muligheden for at skabe attraktive stillinger. Ledelsestid i et omfang der kan sikre udvikling og sparring i et fungerende ledelsesteam. Administrative ressourcer der sikrer kompetencer til at kunne håndtere et yderst decentralt skolevæsen. Skolebestyrelsen ønsker således at påpege behovet for at Kommunalbestyrelsen træffer beslutninger, der frigør økonomi, således at kvaliteten af det fremtidige undervisningstilbud bliver endnu bedre. F.eks. gennem mulighed for tolærerordninger, skolemad, ud-af-huset-aktiviteter, bedre og tidssvarende skolebygninger osv. Det er vigtigt at understrege, at skolestrukturelle beslutninger ikke må kunne opleves som rene besparelsestiltag. Det nye skolevæsen båret af en ny struktur må nødvendigvis fremstå bedre og mere tidssvarende! Vi vil tillade os at forvente, at beslutningen om en ny struktur vil medføre vedtagelse af en ny, enkel og gennemskuelig ressourcetildelingsmodel! Skolebestyrelsens overordnede holdning til skolestrukturprocessen måtte fremgå af ovenstående. Vi føler dog herudover behov for at kommentere Kommunalbestyrelsens beslutning fra 24/6 samt enkelte af de scenarier, der er beskrevet i rapporten. Kommunalbestyrelsens vedtagelse 24/6 2010: Skolebestyrelsen ser udspillet om at etablere 7 store skoler med flere undervisningssteder (Distriktsmodellen) som en mulig ramme for overordnet at håndtere udfordringerne i forhold til skolevæsenets økonomi og dermed arbejdet med kvalitet i Folkeskolen. Vi ønsker dog at præcisere nogle centrale forudsætninger: Der må være tale om én skole med et samlet overordnet værdisæt, en fælles udmøntningsstrategi og en fælles økonomi! Der må være tale om én samlet ledelse, der har et samlet ansvar for hele skolen, og dermed også for de enkelte undervisningssteder. Ledelsesopgaverne og disses fordeling må besluttes på skolen. En afdelingsleder på et af undervisningsstederne må forventes at skulle indgå aktivt i løsningen af den samlede ledelsesopgave og bl.a. løse tværgående ledelsesopgaver.

4 Der må være tale om ét personale, der kan disponeres i en samlet vurdering i forhold til opgaveløsningen i hele skolen. Der skal naturligvis sikres den enkelte medarbejder gode arbejdsforhold i den nye skole, men det må ikke kunne forventes, at den enkelte ansatte blot skal løse opgaver i de kendte rammer på et givet undervisningssted. Der må være tale om én bestyrelse, der varetager hele skolens tarv. Det er i den forbindelse skolebestyrelsens opfattelse, at en sådan ordning vil styrke forældreinteressen og dermed den demokratiske proces i skolen! Skolebestyrelsen ønsker at påpege, at en forudsætning, for at en sådan løsning kan give mening er, at Kommunalbestyrelsen følger beslutningen op og tilpasser antallet af undervisningssteder til de økonomiske rammer, der er til rådighed. Fremtidige beslutninger om ændring af antallet af den enkelte skoles undervisningssteder bør fortsat ligge hos Kommunalbestyrelsen. En sådan beslutning vil nemlig kunne skabe skel og brud i den nye fælles skole. I forhold til distriktstænkningen ønsker Skolebestyrelsen at gøre opmærksom på, at uanset hvilken model, man måtte vælge, er det påkrævet at nogle detaljereguleringer i forhold til distriktsgrænserne bliver tilrettet til virkeligheden. jf. Lejrmarksproblematikken mellem Ørebro og Fjerritslev. Flytning af 7.klasse til overbygningsskolerne At skoleskiftet først sker efter 7.klasse er udelukkende et historisk betinget forhold, der er ude af trit med skolens opgaveløsning i dag. Organiseringen er et levn fra en tid, hvor der kun var 7 års undervisningspligt. Hvis elever ønskede yderligere undervisning skiftede de derefter til realskolen! Denne organisering gælder som bekendt ikke længere. Folkeskolens opdeling efter den gældende lovgivning består af en trefaset model: Fase 1: 0-3.klasse Fase 2: 4-6.klasse Fase 3: 7-9.klasse Desuden et yderligere tilbud: 10.klasse Af hensyn til børnenes og de unge menneskers læring er det centralt at anerkende denne faseinddeling og indrette skolevæsenet derefter. Fagudbuddet er opdelt og ændres naturligt efter 6.klasse. tysk, geografi, biologi, fysik/kemi osv. Der kan derfor være problematikker i forhold til lærerkompetencer og gode faglokaler. Det kræver meget af skolerne i de eksisterende distrikter, hvis der skal skabes helhed og fælles afsæt for det videre arbejde i 8.klasse. Denne opgave vil ofte hænge, og elevernes erfaringer med de forskellige fag kan derfor være forskellig, når de mødes i 8.klasse. I respekt for den enkelte elevs læringsbehov, er det derfor vigtigt skabe ét samlet udskolingsforløb. Som forholdene er nu kan en ung være elev på én skole i 7.klasse, på en anden i 8.klasse, på en efterskole i 9.klasse og evt. på et 10.klassecenter i 10.klasse. Et sådant forløb skaber ikke megen helhed!

5 Skolebestyrelsen skal derfor opfordre Kommunalbestyrelsen til at sikre, at uanset hvilken beslutning man i øvrigt måtte træffe i forhold til skolestrukturen, skal 7-9.klasse fremover undervises i et samlet forløb på én skole! 10.klasse 10.klasse er et tilbud om et ekstra skoleår for de elever, der af mange forskellige årsager måtte have behov herfor. 10.klasse skal anses for en trædesten mellem grundskole og ungdomsuddannelse. De elever der kan selv kører bare på, men nogle har behov for hjælp til at bringes godt i vej ind i den nye, fremmede og måske utrygge ungdomsuddannelsesverden. 10.klasse et vigtigt redskab i forhold til at nedbringe frafaldet i ungdomsuddannelserne! Skolebestyrelsen er i den forbindelse enig i, at det er vigtigt at skabe ét 10.klassecenter uden for de eksisterende grundskoler. Centret skal etableres i egne lokaler, med eget personale, med egen ledelse og med fokus på at skabe et attraktivt ungdomsmiljø. 10. Klasse er et tilbud, man aktivt tilvælger, nøjagtig på samme måde som de der er parate vælger en given ungdomsuddannelse, fordi de vil noget bestemt! Skolebestyrelsen ønsker at henlede Kommunalbestyrelsens opmærksomhed på det etablerede tilbud, som nu på andet år fungerer 10.klasse Jammerbugt Vest et samarbejde mellem Brovst og Fjerritslev Skoler. Tilbuddet er en konstruktion, der er tænkt som en eksemplarisk model for et godt 10.klasse-skoleår. Tilbuddet indebærer et omfattende samarbejde med Fjerritslev Gymnasium og med EUC-Nordvest i Thisted. Eleverne undervises disse to steder én dag om ugen for at sikre kendskabet til de forskellige ungdomsuddannelser og dermed mindske frafaldet. Ungdomsuddannelserne er meget positive og aktive medspillere i udviklingen af tilbuddet. De øvrige dage modtages undervisning i den lille selvstyrende afdeling i samarbejde med mange interessenter bl.a. det lokale erhvervsliv. 10.klasse Jammerbugt Vest rummer i dag 60 elever, der trives og lærer. Dette gælder bemærkelsesværdigt nok også de elever, der var stået af i deres grundskoleforløb. Skolebestyrelsen opfordrer til at et 10.klassecenter placeres den vestlige ende af kommunen. Det kan evt. etableres i et nært måske også bygningsmæssigt samarbejde med Fjerritslev Gymnasium. Det er Skolebestyrelsens opfattelse, at på trods af at gymnasiedrift ikke er en kommunal opgave, så har Jammerbugt Kommune en klar interesse i, og dermed en forpligtigelse til at bakke op om kommunens eneste ungdomsuddannelsesinstitution. Dette kunne f.eks. ske ved at skabe nærhed til 10.klassecentret. Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde et tilbud i Aabybro, kunne en model måske være. Én skole med to undervisningssteder!

6 Sluttelig ønsker Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole at præcisere sin samlede holdning til en kommende beslutning vedrørende Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skolebestyrelsen finder det meget vigtigt, at der træffes en hurtig beslutning! At denne beslutning er fremadrettet og bæredygtig, og at den frigør midler til at sikre kvaliteten i forhold til den besluttede skolepolitik! Dette gælder uanset hvilket scenarie der måtte blive foretrukket! 23. september 2010 Anders Henriksen Skolebestyrelsesformand / Elo Nielsen Skoleleder