Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet
|
|
- Per Christiansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig skolestruktur. Scenarierne tager afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier for den fremtidige skolestruktur. I notatet gennemgås forskningen på området og de tre scenarier sammenholdes med visionen for folkeskolen. Efterfølgende opsummeres konsekvenserne ved hver af de tre scenarier. Beregningerne er baseret på: Budgettildeling efter elevtal - rygsæksmodellen, undervisningsministeriets vejledende timetal og Skoleprognosen Visionen Folkeskolen - Din bro til en global fremtid I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden. Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet Visionstema 2: Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer Visionstema 3: Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet Arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier for fremtidig skolestruktur: Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse.. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud til elever med særlige behov skal indtænkes i alle modeller. Løsningen skal være langtidsholdbar, dvs. økonomisk bæredygtig i forhold til fremtidige udsving i elevprognoser m.v. Alle skoler skal være fagligt, økonomisk og pædagogisk bæredygtige Det faglige niveau skal højnes. Hvad siger forskningen? Dansk forskning i skolestruktur er sparsom, men internationale studier kan vanskeligt overføres til en dansk kontekst, da der er store forskelle i uddannelsessystemer fx i struktur, finansiering, læreruddannelser mv.
2 I det følgende afsnit henviser administrationen henviser til: KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut): Konsekvenser af en ændret skolestruktur august 20. En gennemgang af eksisterende forskning om de effekter en ændring af den danske skolestruktur kan have. Notatet er baseret på undersøgelser af skoleområdet i Danmark suppleret med skandinaviske undersøgelser. Formålet med notatet er at skabe overblik over forskningen på området og kvalificere de kommunalpolitiske beslutninger om skolestruktur. Jill Mehlbye: Den højtpræsterende skole oktober 20 Eneste danske undersøgelse på området, udkommet efter KREVIs notat. Beskriver hvad der særligt karakteriserer stabilt højt præsterende skoler, herunder skoler der i særlig grad formår at løfte elever med svag social baggrund. Skolens rejsehold: Fremtidens folkeskole en af verdens bedste. Anbefalinger juni 20 Er omfattet af KREVIs notat, men uddyber anbefalingerne. I forskningen er der både argumenter for og imod større skoler set i forhold til den faglige kvalitet. 5 ud af 7 undersøgelser konkluderer forsigtigt, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte og de faglige forhold for lærerne. Men undersøgelserne viser også, at skolestørrelsens betydning for fagligheden er begrænset i forhold til andre faktorer. Dog inddrager undersøgelser af afgangsprøvekarakterer og PISAresultater ikke de skoler, der kun går til 6. klasse eller derunder, og hvor smådriftsulemperne for fagligheden kan tænkes at være størst. (KREVI) Stabilt højt præsterende skoler er blandt andet kendetegnet ved, at de ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele indskolingselever i Klasse mere undervisning end minimumstimetallet. Derudover har de højt præsterende skoler en udbredt praksis for holddeling og høj grad af linjefagsdækning. Ligeledes prioriterer skolerne den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning (Mehlbye). De økonomiske stordriftsfordele er tydelige, men mest markante for de mindste skoler. Forskningen peger på at stordriftsfordelene især gælder skoler på cirka 200 elever eller derunder. (KREVI s 14) Skolens Rejsehold anbefaler, at en skole har mindst 3 spor på hver årgang. Det sikrer mulighed for at have de nødvendige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, og for at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. (Rejseholdet s 32). For at udnytte eksisterende skolebygninger optimalt, anbefaler skolens rejsehold, at man deler elevmassen på tværs fx i indskolings, mellemtrins og udskolingsskoler. Herved kan der etableres flere spor på hver årgang end ved en deling på langs (Rejseholdet s. 32). Folkeskolens Rejsehold anbefaler desuden, at der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer, for at motivere eleverne i 7.,8. og 9. klassetrin og herved undgå, at de bliver skoletrætte. Rejseholdet påpeger, at hver skole Side 2 /
3 Side 3 / kun kan have et vist antal linjer, men at kommunen kan sikre et varieret udbud af linjer på tværs af skoler. Det anbefales, at eleverne kan vælge blandt alle linjer i kommunen. (Rejseholdet s. 30f). Forskning viser, at en skolelukning ikke forårsager tilbagegang i lokalsamfundet. Derimod ser det ud til at man vælger at lukke skoler i områder, der allerede er præget af en negativ udvikling i indbygger og elevtal. I områder, hvor der ikke er et alternativt skoletilbud i nærheden, påvirker en skolelukning udviklingen i antallet af børnefamilier negativt i de første to år, og huspriserne dykker umiddelbart efter lukningen. Begge dele aftager dog over tid. Og i områder, hvor der er en anden skole i nærheden, har en skolelukning ingen effekt på udviklingen i befolkningstallet generelt. Ligeledes ændrer tilflytningen af børnefamilier til områder, hvor der er lukket skoler, sig stort set ikke. Forskning viser desuden, at fortsat adgang til en lukket skoles lokaler kan medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. En undersøgelse viser, at foreningslivet efter en skolelukning videreføres i cirka samme omfang som før, hvis der fortsat er adgang til de nødvendige faciliteter.(krevi s 32 f) Ved skolelukninger er der mulighed for, at der oprettes nye privatskoler eller at elever fra de lukkede skoler flytter til eksisterende privatskoler. Det vil betyde et fald i elevtal på de nye kommunale skoler. Forskning peger dog på, at åbning af privatskoler på den ene side spænder ben for realisering af økonomiske gevinster, men at den manglende gevinst i større eller mindre grad opvejes som følge af finansieringsreglerne - afhængigt af om kommunens udgifter er over eller under landsgennemsnittet. (KREVI s 18) Der er ikke nogen dansk forskning, der undersøger sammenhængen mellem skolestørrelse og trivsel for almenelever. Trivsel og motivation hænger da også primært sammen med den enkelte skoles indre struktur altså undervisningsmiljøerne, medarbejdernes kompetencer/ressourcer, aktiviteter mv. Mulighederne for at skabe en varierende og fleksibel indre struktur hænger nøje sammen med skolens økonomi. Det betyder, at store skoler med flere spor har bedre vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære. Modsat vil nogle elever givetvis opleve større enheder som utrygge, hvilket kan medføre dårligere trivsel.
4 Scenarie A: Store skoler med fuldt forløb 0-9 kl. Alle funktioner på skolen Side 4 / Karakteristika: Alle skoler har fuldt forløb fra 0.- til og med 9. klasse elever på én skole Faglige vejledere i alle fag på min. halv tid. Grundantagelser: Det er godt med ét sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse. Herved undgås skoleskift. Det fulde forløb fra klasse giver desuden optimale muligheder for progression og sammenhæng i strategi, målsætning, undervisningsmetoder mm. Herunder at sikre fælles fokus på folkeskolens slutmål: at eleverne er uddannelsesparate. Større enheder kan bidrage til større professionalisme i ledelsesteamet (pædagogisk og administrativt) og i personalegruppen (fagdidaktisk og pædagogisk) Færre enheder letter etablering af et tæt og forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dette er et godt grundlag for at få alle elever videre i ungdomsuddannelse. SFO-delen styrkes, idet SFOtilbuddene samles på færre skoler. Fordeling af lærernes arbejdstid i 2012/2013: Scenarie A /13 Udmøntning af 15,5 18,2,6 16, ,9 14,6 14,9 11,9 87% - optimal fordeling ,5 81,8 89,4 83, ,1 85,4 85,1 88, Andre opgaver
5 Side 5 / Scenarie A understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere: Idet der bliver mange elever med stor aldersspredning på alle skoler. Det kan være stimulerende for de yngste elever at have ældre rollemodeller at se op til og god læring for de ældste elever at kunne hjælpe og guide yngre elever. I forhold til etnicitet fordeler de danske og tosprogede elever sig nogenlunde jævnt mellem skolerne. Der er bæredygtighed og høj faglighed på de 9 foreslåede skoler: Alle skoler er fuldt bæredygtige og der vil være et større fleksibelt råderum de kommende 4 år. Det øgede antal spor på skolerne giver højt serviceniveau, herunder vejledende timetal til alle elever samt god tid til andre opgaver, holddannelse, efteruddannelse mv. Desuden vil mulighederne i det faglige samarbejde mellem lærerne blive forøget, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene. Økonomisk bæredygtighed er betinget af det konkrete elevtal på den enkelte årgang. Således kan skolestørrelser op til ca. 900 elever stadig have lave klassekvotienter på de enkelte årgange, der medfører dårlig økonomisk bæredygtighed. Først ved 900 elever eller derover har skoler med fuldt forløb en sådan volumen, at der er fleksibilitet til at rumme klasser med lave klassekvotienter uden at det går ud over serviceniveauet. Den nedre grænse på 500 elever er altså ikke i sig selv nok til at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på skoler med fuldt forløb. Der er vilkår tilstede for at skabe trivsel og lyst til at lære: Skoler med et forøget antal spor giver større fleksibilitet og dermed bedre mulighed for at tilbyde faglige udfordringer målrettet den enkelte elev - både fagligt stærke og dem, der er i særlige faglige og sociale udfordringer. Dette kan bidrage til at fastholde elevernes trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen. Konsekvenser: Valg af scenarium A vil medføre: at de nuværende skoledistrikter skal ændres, med deraf følgende flytning af cirka 2160 elever, nye klassedannelser samt mulighed for frafald til privatskoler eller andre skoler mv. skoler skal lukkes, hvormed der forsvinder skoler i lokalområdet, og der vil blive skolebygninger, som skal sælges/ findes anden anvendelse for. Én ø-skole skal sammenlægges med en anden skole Øgede udgifter til transport Udgifter til udbygning og etablering af faglokaler ca. 60 mio. kr. Færre driftsomkostninger fokus på liggeomkostninger Evt. indtægt ved frasalg af bygninger Harmonisering af skolestrukturen og dermed manglende mulighed for at vælge for eksempel en lille folkeskole. Implementeringsfase over to år i forhold til anlæg og flytning af elever
6 Scenarie B: Opdelt forløb 2.deling af forløbet Side 6 / Karakteristika: Opdeling af skolerne i fødeskoler (0.-6. klasse) og overbygningsskoler (7.-9. klasse). Skolestørrelser og antal kan varieres. Mulighed for at bevare fødeskoler i lokalområder og etablere få centralt beliggende overbygningsskoler. Grundantagelser: Det er godt at samle de små elever og de store elever på adskilte skoler. Ved at koncentrere arbejdet omkring et mindre antal klassetrin kan man etablere et specialiseret miljø for elever og lærere. Små elever skal gå i skole i nærmiljøet med kort transporttid. Store elever kan transportere sig selv længere. Mange elever har godt af et skoleskift omkring 5. eller 6. klasse. Etablering af få overbygningsskoler kan sikre et tæt og forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dette er et godt grundlag for at få alle elever videre i ungdomsuddannelse. SFO-delen styrkes, idet SFOtilbuddene samles på færre skoler. Man kan undgå at vedligeholde/opdatere alle typer faglokaler på alle skoler, da en skole kun har behov for de faglokaler som fagrækken for hhv. de små eller store elever foreskriver. Større enheder kan bidrage til større professionalisme i ledelsesteamet (pædagogisk og administrativt) og i personalegruppen (fagdidaktisk og pædagogisk) Hvad viser tallene? Fordeling af lærernes arbejdstid på undervisning og andre opgaver i 2012/2013:
7 Scenarium B understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere: Mange elever i samme aldersgruppe samles på færre skoler, hvormed de får flere muligheder for sociale kontakter med jævnaldrene. Samling af de ældste elever på få overbygningsskoler ud fra deres eget valg af linje vil formentlig bidrage til en jævn fordeling af danske og tosprogede elever. Der er bæredygtighed og høj faglighed på 11 skoler ud af 13: Det øgede antal spor giver meget højt serviceniveau med det vejledende timetal til alle elever samt rigtig god tid til andre opgaver, holddannelse, efteruddannelse mv. På fødeskoler vil det være muligt at arbejde mere målrettet med læseindsatsen, når der er mulighed for at danne flere forskellige hold, og når den faglige ekspertise er bredere. Ligeledes vil mulighederne i det faglige samarbejde ml. lærerne blive forøget, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag og fordi disse læreres arbejde er koncentreret om et mindre antal klassetrin med den mulighed for specialisering som dette giver. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene. Økonomisk bæredygtighed og høj faglighed er betinget af skolernes konkrete elevtal på hver enkelt årgang, så længe det samlede elevtal på en skole er under cirka 600 på fødeskoler og cirka 275 på overbygningsskoler. Først ved disse elevtal har henholdsvis føde- og overbygningsskolerne en sådan volumen, at der er fleksibilitet til at rumme klasser med lave klassekvotienter uden at det går ud over serviceniveauet. Side 7 / Der er vilkår tilstede for at skabe trivsel og lyst til at lære: Etablering af forskellige linjer og et ungdomsmiljø i udskolingen kan medvirke til at styrke motivation og forebygge skoletræthed blandt de ældste elever. Ligeledes vil skoler med et forøget antal spor have større fleksibilitet og dermed bedre kunne tilbyde faglige udfordringer til både fagligt stærke og svage elever. Det kan bidrage til at fastholde alle elevers trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen. Konsekvenser: Valg af scenarium B vil medføre: de nuværende skoledistrikter skal ændres, med deraf følgende flytning af cirka 2990 elever, nye klassedannelser, frafald til privatskoler eller andre skoler mv. 5 skoler skal lukkes, hvormed der forsvinder skoler i lokalområdet, og der vil blive skolebygninger, som skal sælges/ findes anden anvendelse for Èn ø-skole skal sammenlægges med en anden skole. Færre drifts- og leasingomkostninger Indtægt ved frasalg af bygninger Udgifter til udbygning på én skole samt opdatering/udbygning af fag- og SFO-lokaler øgede udgifter til transport Harmonisering af skolestrukturen Implementeringsfase i forhold til anlæg og flytning af elever
8 Scenarie C: Mangfoldighed i skolestrukturen Side 8 / Karakteristika / bærende principper: Kommunen har det hele: Store skoler, små skoler, landskoler, skole på fuld tid, fødeskoler, skoler med fuldt forløb Ressourcetildelingsmodellen udfordrer nogle skoler mere end andre Varierende tilbud Hvad siger tallene? En opgørelse i starten af skoleåret 2011/2012 viste, at serviceniveauet med den nye budgettildelingsmodel i den nuværende struktur er som følger: På 14 skoler er holddeling(tolærerordning) reduceret eller helt ophørt. 8 skoler har reduceret tiden til andre kerneopgaver end undervisning. F.eks. forældresamarbejde, tilsynsopgaver, mødeaktivitet, lektiecafé, bibliotek og vejledningsopgaver. På 5 skoler er fordelingen af elevtallet på årgangen en udfordring med den elevtalsbaserede budgetfordeling, idet de har årgange med elever - For mange elever til klassesammenlægning og får få elever til at kunne opretholde vejledende timetal. På 3 skoler har budgettildelingsmodellen væsentlige konsekvenser for specialklasser: 2 har sammenlagt specialklasser og 1 skole har tilført ressourcer fra normalundervisningen for at bevare klassestørrelsen. På 2 af de små skoler er der blevet mindre tid til ledelse, bl.a. fordi lederen må påtage sig flere vikar- og undervisningsopgaver. 4 skoler anvender inklusionspuljen (møntet på ressourcecenter, vejledningsopgaver, holddeling/gruppeordninger mv til fremme af inklusion) til den almindelige undervisning for at undgå for høj grad af samlæsning. For 71,7 procent af samtlige klasser i kommunen er planlagt et timetal, der svarer til det vejledende timetal eller derover. For 28,3 procent er planlagt et timetal under det vejledende. I 20/201 modtog 12,9 procent under det vejledende timetal. Der er 24 færre almenklasser og 7 færre specialklasser i dette skoleår i forhold til 20/2011. Reduktionen af klasser er sket ved klassesammenlægninger, idet Slagelse Kommune har sat rammen for klassedannelse op til 28 elever. (ifølge Folkeskoleloven kan der gives dispensation til op til 30 elever i en klasse). På 12 skoler samlæses klasser på årgange med lave klassekvotienter på et sted mellem til 90 procent af undervisningen. På Boeslunde Skole og Vestermose Skole samlæses klasser på tværs af årgange i alle timer. Den gennemsnitlige klassekvotient er steget på 19 ud af 20 skoler fra 20,03 til 21,45.
9 Fordeling af lærernes arbejdstid i 2012/2013: Side 9 / Scenarium C understøtter kun delvist visionen: Der er forskellighed i skoletilbuddene: Der er mange forskellige typer af skoler at vælge imellem afhængig af, hvor mobil man er. På de skoler, hvor der er mange elever i samme aldersgruppe samles har eleverne desuden mange muligheder for sociale relationer. 13 skoler har få elever på årgangene der er færre muligheder for sociale relationer med jævnaldrene. Danske og tosprogede elever fordeler sig ikke jævnt. Der er ikke bæredygtighed og høj faglighed på 14 ud af 21 skoler: De er hårdt udfordret på økonomi, hvilket går ud over serviceniveauet, herunder timetal, holddeling, tolærerordninger, antal ressourcepersoner mv. Desuden er der på skoler med få lærere små faglige miljøer. Det er svært at skabe vilkår for trivsel og lyst til at lære:
10 Side / Da de store skoler, som er økonomisk og faglig bæredygtige og dermed har bedre muligheder for at etablere fleksible læringsmiljøer mm., har bedre vilkår for at udfordre og motivere eleverne end de mindre skoler. Konsekvenser: Behov for forpligtende samarbejde mellem store og små skoler for at fremme pædagogisk bæredygtighed Behov for høj grad af samlæsning, flere årgange i samme klasse, reduceret holddeling mm. Nogle skoler kan kun tilbyde minimumstimetallet Ikke ekstra udgifter til anlæg eller transport Ingen flytning af elever
Fælles udgangspunkt for scenarierne
Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud
Læs mereFakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning
Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 24. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereOplæg til ny skolestruktur
Oplæg til ny skolestruktur Center for Skole Trine Rose tsros@slagelse.dk 30. november 2010 Indledning Oplægget tager udgangspunkt i: At der i gennemsnit skal være 22 elever pr. klasse Princippet: pengene
Læs mereAlternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 1 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 5 skoler lukkes: Vestermose Skole lukkes elever overføres til Nymarksskolen Boeslunde Skole lukkes
Læs mereModeller for ændret skolestruktur
Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig
Læs mereDragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1
Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4
Læs mereAlternativ 4. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 4 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 4 skoler lukkes: Flakkebjerg Skole lukkes eleverne overføres til Dalmose Centralskole Vestermose
Læs mere1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?
1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm
Læs mereVelkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016
Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mereSkolefællesskaber og økonomi
Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.
Læs mereUdvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen
Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2016-2020 1 Indhold Resume... 3 Introduktion til Helhedsplan 2016 2020... 3 Udfordringer... 3 Struktur... 4 Ressourcer... 4 Helhedsplan struktur og
Læs mereNOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281
NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store
Læs mereMulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn
Økonomisekretari atet Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2010/01430 Dato: 10-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Mulighedskatalog - Udvalget for Familie og Børn Thomas Christian Rafn Leder af Økonomi
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereVarde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020
Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Anbefalingernes afsæt Modellerne for en styrket skolestruktur tager afsæt i det kommissorie som Kommunalbestyrelsen godkendte den 21. okt. 2018. Kommissoriet
Læs mereDebat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?
Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereNotat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen
Notat vedrørende kapacitet for og Bavnebakkeskolen Forudsætninger for beregning af forventet elevtal Dette notat omhandler udelukkende og Bavnebakkeskolen. Antal elever i skoleåret 16/17 er faktiske elever
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereStrukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess
Strukturanalyse II Indhold og grundlag II Scenarier II Rapportindhold II Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj 2014 Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk DAGSORDEN II 1. Kort om analyseindhold
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStyrkelse af udskolingen i Horsens Kommune
Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereNOTAT: Udvikling af Vindinge Skole
Skole og Klub Sagsnr. 282192 Brevid. 2504634 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole 21. marts 2017 Resume Skole- og Børneudvalget besluttede 6. december 2016,
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mere17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019
17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR Møde nr. 4, den 10. januar 2019 Orienteringspunkter I. Faktaark: De er i produktion, og skal bruges på næste møde. I dag fokuseres på strukturmodeller og
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereTema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020
Oversigt over justering af folkeskolereformen Dagtilbud og Undervisning d. 10. maj 2019 Tema: Gældende før lovændring: Gældende nu: Hvad og/eller hvordan? Beslutningskompetence 2019/2020 Fastsættelse af
Læs mereHøringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2
Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereFORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013
FORÆLDREMØDE 11. marts 2013 12. marts 2013 13. marts 2013 BAGGRUND FOR STRUKTURÆNDRINGEN Økonomi nu og her- og fremadrettet Lave klassekvotienter, elevtal, mulighed for klassesammenlægninger nu og her
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereNOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019
Skole og Børn Sekretariatet Sagsnr. 318587 Brevid. 3136344 NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019 10. april 2019 På baggrund af den seneste befolkningsprognose for Roskilde Kommune fra foråret
Læs mereRAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER
RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring
Læs mereUDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse
Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe
Læs mereEksempler på sammenlægning af skoler
Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereDragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling
Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereVarde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012
Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært
Læs mereOversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene
Oversigt over svarene i høringen vedr. det alternative forslag til placering af specialtilbuddene Dato: 13. november 2014 Skole Kommentar Kommentar fra Center for Skoler og Institutioner Egebjergskolen
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereNotat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet
Læs mereAlternativ 2. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 2 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 3 skoler lukkes: Nørrevangsskolen lukkes specialklasseelever overføres til Søndermarksskolen, øvrige
Læs mereIndstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede
Læs mereLæringssamtale med X Skole
Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,
Læs mereFra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?
Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og
Læs mereBeskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018
Sag 17/7099 dok nr. 154076-17 Beskrivelse af tildelingsmodel for skoleområdet gældende fra 1. august 2018 Skolerne tildeles ressourcer efter nærværende ressourcetildelingsmodel. Skolen tildeles overordnet
Læs mereSådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018
Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning
Læs merePRINCIPPER STILLING SKOLE
PRINCIPPER STILLING SKOLE 1. Undervisningens organisering Vedtaget den 08.12.2017 Jævnfør Folkeskolens 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for undervisningens organisering og herunder
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereSkolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune.
Fjerritslev Skole SKOLEBESTYRELSEN Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole har i to møder 17/8 og 8/9 2010 grundigt behandlet spørgsmålet
Læs mereTalentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Læs mereNOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret
Læs mere- Reduktion af åbningstiden i Skolefritidsordninger (SFO og SFO-klubtilbud)
Notat Sagsnr.: 2013/0007982 Dato: 25. februar 2014 Titel: Skolereform - Overordnet økonomi Sagsbehandler: Søren Holst Rasmussen Økonomi- og Analysekonsulent 1. Baggrund Folkeskolereformen, der indfases
Læs mereEmne: Bilag 1- Skolernes ramme
Notatark Emne: Bilag 1- Skolernes ramme 25. september 2018 - Sagsnr. 18/13609 - Løbenr. 238334/18 1.1 Retningslinjer for frit skolevalg 1 I henhold til folkeskolelovens 36 er der frit skolevalg således,
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereSådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning
Sådan planlægges undervisningstimer for specialundervisning i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven fastsætter, hvor lang tid eleverne skal være i skole i løbet af et skoleår, og hvor mange timer eleverne
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereOpsamling på hovedtræk i strukturforslag
Opsamling på hovedtræk i strukturforslag BILAG TIL TEMADRØFTELSEN 27/9 2016 Arbejdsgruppernes opgave Strukturarbejdsgrupperne har haft til opgave, at foreslå et strukturscenarium der skaber besparelse
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mereSlagelse Kommune. Turnusanalyse på skoleområdet
Capacent Indhold Summary 1 1. Overordnede antagelser og hovedkonklusioner 4 1.1 Indledning og læsevejledning 4 1.2 Udgangspunkt 5 1.3 Budgetfordelingsmodel 7 1.4 Større skoledistrikter og højere klassekvotienter
Læs merePåpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard
Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereNOTAT. Afdeling for Dagtilbud og Skoler. Demografiregulering på skoleområdet
NOTAT 6. maj 2019 Demografiregulering på skoleområdet Afdeling for Dagtilbud og Skoler Dette notat indeholder en beskrivelse af, 1. Udmøntningsudfordringer på skoleområdet ved den nuværende demografireguleringsmodel.
Læs mereSTRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE
STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret
Læs mereRoskilde Kommune Side 2 af 6 Analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet
Roskilde Kommune Sammenfatning af analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet 27. juni 2018 Roskilde Kommune Side 2 af 6 1 Indledning Roskilde Kommune har iværksat to temaanalyser i forbindelse med budgetlægningen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs merePlanlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017
Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der
Læs mereForslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole
Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole S. 1/10 Indhold Indledning... 3 Model 1 Oprindelig tildeling...4 Model 2 30 ugentlige timer til undervisning/behandling SFO i Krudthuset...5
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 20 FORORD Denne kvalitetsrapport er udarbejdet under stort tidspres, da fristerne for aflevering har været meget kort. Bl.a. af denne årsag er kvalitetsrapporten forlagt
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen
Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen
Læs mereForliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for
Hjørring Kommune 23-11-2010 Side 1. Forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune Der er indgået forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune. Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt
Læs mere