Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet"

Transkript

1 NOTAT 3 scenarier for fremtidig skolestruktur OPDATERET Dato: 27. september 2011 Sags nr.: Afdeling: Center for Skole Sagsbehandler: Trine Rose Dette notat beskriver 3 scenarier for fremtidig skolestruktur. Scenarierne tager afsæt i arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier for den fremtidige skolestruktur. I notatet gennemgås forskningen på området og de tre scenarier sammenholdes med visionen for folkeskolen. Efterfølgende opsummeres konsekvenserne ved hver af de tre scenarier. Beregningerne er baseret på: Budgettildeling efter elevtal - rygsæksmodellen, undervisningsministeriets vejledende timetal og Skoleprognosen Visionen Folkeskolen - Din bro til en global fremtid I Slagelse Kommune skal folkeskolen være det rigtige valg, der udvikler dygtige, demokratiske og aktive medborgere, som kan mestre fremtiden i en global verden. Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet Visionstema 2: Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer Visionstema 3: Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet Arbejdsgruppens anbefalinger til kriterier for fremtidig skolestruktur: Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse.. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud til elever med særlige behov skal indtænkes i alle modeller. Løsningen skal være langtidsholdbar, dvs. økonomisk bæredygtig i forhold til fremtidige udsving i elevprognoser m.v. Alle skoler skal være fagligt, økonomisk og pædagogisk bæredygtige Det faglige niveau skal højnes. Hvad siger forskningen? Dansk forskning i skolestruktur er sparsom, men internationale studier kan vanskeligt overføres til en dansk kontekst, da der er store forskelle i uddannelsessystemer fx i struktur, finansiering, læreruddannelser mv.

2 I det følgende afsnit henviser administrationen henviser til: KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut): Konsekvenser af en ændret skolestruktur august 20. En gennemgang af eksisterende forskning om de effekter en ændring af den danske skolestruktur kan have. Notatet er baseret på undersøgelser af skoleområdet i Danmark suppleret med skandinaviske undersøgelser. Formålet med notatet er at skabe overblik over forskningen på området og kvalificere de kommunalpolitiske beslutninger om skolestruktur. Jill Mehlbye: Den højtpræsterende skole oktober 20 Eneste danske undersøgelse på området, udkommet efter KREVIs notat. Beskriver hvad der særligt karakteriserer stabilt højt præsterende skoler, herunder skoler der i særlig grad formår at løfte elever med svag social baggrund. Skolens rejsehold: Fremtidens folkeskole en af verdens bedste. Anbefalinger juni 20 Er omfattet af KREVIs notat, men uddyber anbefalingerne. I forskningen er der både argumenter for og imod større skoler set i forhold til den faglige kvalitet. 5 ud af 7 undersøgelser konkluderer forsigtigt, at store skoler styrker elevernes faglige udbytte og de faglige forhold for lærerne. Men undersøgelserne viser også, at skolestørrelsens betydning for fagligheden er begrænset i forhold til andre faktorer. Dog inddrager undersøgelser af afgangsprøvekarakterer og PISAresultater ikke de skoler, der kun går til 6. klasse eller derunder, og hvor smådriftsulemperne for fagligheden kan tænkes at være størst. (KREVI) Stabilt højt præsterende skoler er blandt andet kendetegnet ved, at de ligger i kommuner, hvor man har prioriteret at tildele indskolingselever i Klasse mere undervisning end minimumstimetallet. Derudover har de højt præsterende skoler en udbredt praksis for holddeling og høj grad af linjefagsdækning. Ligeledes prioriterer skolerne den forebyggende læseindsats og hjælp til elevernes lektielæsning (Mehlbye). De økonomiske stordriftsfordele er tydelige, men mest markante for de mindste skoler. Forskningen peger på at stordriftsfordelene især gælder skoler på cirka 200 elever eller derunder. (KREVI s 14) Skolens Rejsehold anbefaler, at en skole har mindst 3 spor på hver årgang. Det sikrer mulighed for at have de nødvendige kompetencer på skolen, for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse, og for at skolen selv kan arbejde med lærernes kompetenceudvikling. (Rejseholdet s 32). For at udnytte eksisterende skolebygninger optimalt, anbefaler skolens rejsehold, at man deler elevmassen på tværs fx i indskolings, mellemtrins og udskolingsskoler. Herved kan der etableres flere spor på hver årgang end ved en deling på langs (Rejseholdet s. 32). Folkeskolens Rejsehold anbefaler desuden, at der etableres en ny model for udskolingen med valg mellem forskellige linjer, for at motivere eleverne i 7.,8. og 9. klassetrin og herved undgå, at de bliver skoletrætte. Rejseholdet påpeger, at hver skole Side 2 /

3 Side 3 / kun kan have et vist antal linjer, men at kommunen kan sikre et varieret udbud af linjer på tværs af skoler. Det anbefales, at eleverne kan vælge blandt alle linjer i kommunen. (Rejseholdet s. 30f). Forskning viser, at en skolelukning ikke forårsager tilbagegang i lokalsamfundet. Derimod ser det ud til at man vælger at lukke skoler i områder, der allerede er præget af en negativ udvikling i indbygger og elevtal. I områder, hvor der ikke er et alternativt skoletilbud i nærheden, påvirker en skolelukning udviklingen i antallet af børnefamilier negativt i de første to år, og huspriserne dykker umiddelbart efter lukningen. Begge dele aftager dog over tid. Og i områder, hvor der er en anden skole i nærheden, har en skolelukning ingen effekt på udviklingen i befolkningstallet generelt. Ligeledes ændrer tilflytningen af børnefamilier til områder, hvor der er lukket skoler, sig stort set ikke. Forskning viser desuden, at fortsat adgang til en lukket skoles lokaler kan medvirke til at opretholde et aktivt foreningsliv i lokalsamfundet. En undersøgelse viser, at foreningslivet efter en skolelukning videreføres i cirka samme omfang som før, hvis der fortsat er adgang til de nødvendige faciliteter.(krevi s 32 f) Ved skolelukninger er der mulighed for, at der oprettes nye privatskoler eller at elever fra de lukkede skoler flytter til eksisterende privatskoler. Det vil betyde et fald i elevtal på de nye kommunale skoler. Forskning peger dog på, at åbning af privatskoler på den ene side spænder ben for realisering af økonomiske gevinster, men at den manglende gevinst i større eller mindre grad opvejes som følge af finansieringsreglerne - afhængigt af om kommunens udgifter er over eller under landsgennemsnittet. (KREVI s 18) Der er ikke nogen dansk forskning, der undersøger sammenhængen mellem skolestørrelse og trivsel for almenelever. Trivsel og motivation hænger da også primært sammen med den enkelte skoles indre struktur altså undervisningsmiljøerne, medarbejdernes kompetencer/ressourcer, aktiviteter mv. Mulighederne for at skabe en varierende og fleksibel indre struktur hænger nøje sammen med skolens økonomi. Det betyder, at store skoler med flere spor har bedre vilkår for at skabe trivsel og lyst til at lære. Modsat vil nogle elever givetvis opleve større enheder som utrygge, hvilket kan medføre dårligere trivsel.

4 Scenarie A: Store skoler med fuldt forløb 0-9 kl. Alle funktioner på skolen Side 4 / Karakteristika: Alle skoler har fuldt forløb fra 0.- til og med 9. klasse elever på én skole Faglige vejledere i alle fag på min. halv tid. Grundantagelser: Det er godt med ét sammenhængende skoleforløb fra 0. til 9. klasse. Herved undgås skoleskift. Det fulde forløb fra klasse giver desuden optimale muligheder for progression og sammenhæng i strategi, målsætning, undervisningsmetoder mm. Herunder at sikre fælles fokus på folkeskolens slutmål: at eleverne er uddannelsesparate. Større enheder kan bidrage til større professionalisme i ledelsesteamet (pædagogisk og administrativt) og i personalegruppen (fagdidaktisk og pædagogisk) Færre enheder letter etablering af et tæt og forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dette er et godt grundlag for at få alle elever videre i ungdomsuddannelse. SFO-delen styrkes, idet SFOtilbuddene samles på færre skoler. Fordeling af lærernes arbejdstid i 2012/2013: Scenarie A /13 Udmøntning af 15,5 18,2,6 16, ,9 14,6 14,9 11,9 87% - optimal fordeling ,5 81,8 89,4 83, ,1 85,4 85,1 88, Andre opgaver

5 Side 5 / Scenarie A understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere: Idet der bliver mange elever med stor aldersspredning på alle skoler. Det kan være stimulerende for de yngste elever at have ældre rollemodeller at se op til og god læring for de ældste elever at kunne hjælpe og guide yngre elever. I forhold til etnicitet fordeler de danske og tosprogede elever sig nogenlunde jævnt mellem skolerne. Der er bæredygtighed og høj faglighed på de 9 foreslåede skoler: Alle skoler er fuldt bæredygtige og der vil være et større fleksibelt råderum de kommende 4 år. Det øgede antal spor på skolerne giver højt serviceniveau, herunder vejledende timetal til alle elever samt god tid til andre opgaver, holddannelse, efteruddannelse mv. Desuden vil mulighederne i det faglige samarbejde mellem lærerne blive forøget, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene. Økonomisk bæredygtighed er betinget af det konkrete elevtal på den enkelte årgang. Således kan skolestørrelser op til ca. 900 elever stadig have lave klassekvotienter på de enkelte årgange, der medfører dårlig økonomisk bæredygtighed. Først ved 900 elever eller derover har skoler med fuldt forløb en sådan volumen, at der er fleksibilitet til at rumme klasser med lave klassekvotienter uden at det går ud over serviceniveauet. Den nedre grænse på 500 elever er altså ikke i sig selv nok til at sikre økonomisk og faglig bæredygtighed på skoler med fuldt forløb. Der er vilkår tilstede for at skabe trivsel og lyst til at lære: Skoler med et forøget antal spor giver større fleksibilitet og dermed bedre mulighed for at tilbyde faglige udfordringer målrettet den enkelte elev - både fagligt stærke og dem, der er i særlige faglige og sociale udfordringer. Dette kan bidrage til at fastholde elevernes trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen. Konsekvenser: Valg af scenarium A vil medføre: at de nuværende skoledistrikter skal ændres, med deraf følgende flytning af cirka 2160 elever, nye klassedannelser samt mulighed for frafald til privatskoler eller andre skoler mv. skoler skal lukkes, hvormed der forsvinder skoler i lokalområdet, og der vil blive skolebygninger, som skal sælges/ findes anden anvendelse for. Én ø-skole skal sammenlægges med en anden skole Øgede udgifter til transport Udgifter til udbygning og etablering af faglokaler ca. 60 mio. kr. Færre driftsomkostninger fokus på liggeomkostninger Evt. indtægt ved frasalg af bygninger Harmonisering af skolestrukturen og dermed manglende mulighed for at vælge for eksempel en lille folkeskole. Implementeringsfase over to år i forhold til anlæg og flytning af elever

6 Scenarie B: Opdelt forløb 2.deling af forløbet Side 6 / Karakteristika: Opdeling af skolerne i fødeskoler (0.-6. klasse) og overbygningsskoler (7.-9. klasse). Skolestørrelser og antal kan varieres. Mulighed for at bevare fødeskoler i lokalområder og etablere få centralt beliggende overbygningsskoler. Grundantagelser: Det er godt at samle de små elever og de store elever på adskilte skoler. Ved at koncentrere arbejdet omkring et mindre antal klassetrin kan man etablere et specialiseret miljø for elever og lærere. Små elever skal gå i skole i nærmiljøet med kort transporttid. Store elever kan transportere sig selv længere. Mange elever har godt af et skoleskift omkring 5. eller 6. klasse. Etablering af få overbygningsskoler kan sikre et tæt og forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dette er et godt grundlag for at få alle elever videre i ungdomsuddannelse. SFO-delen styrkes, idet SFOtilbuddene samles på færre skoler. Man kan undgå at vedligeholde/opdatere alle typer faglokaler på alle skoler, da en skole kun har behov for de faglokaler som fagrækken for hhv. de små eller store elever foreskriver. Større enheder kan bidrage til større professionalisme i ledelsesteamet (pædagogisk og administrativt) og i personalegruppen (fagdidaktisk og pædagogisk) Hvad viser tallene? Fordeling af lærernes arbejdstid på undervisning og andre opgaver i 2012/2013:

7 Scenarium B understøtter visionen: Der er forskellighed blandt elever og lærere: Mange elever i samme aldersgruppe samles på færre skoler, hvormed de får flere muligheder for sociale kontakter med jævnaldrene. Samling af de ældste elever på få overbygningsskoler ud fra deres eget valg af linje vil formentlig bidrage til en jævn fordeling af danske og tosprogede elever. Der er bæredygtighed og høj faglighed på 11 skoler ud af 13: Det øgede antal spor giver meget højt serviceniveau med det vejledende timetal til alle elever samt rigtig god tid til andre opgaver, holddannelse, efteruddannelse mv. På fødeskoler vil det være muligt at arbejde mere målrettet med læseindsatsen, når der er mulighed for at danne flere forskellige hold, og når den faglige ekspertise er bredere. Ligeledes vil mulighederne i det faglige samarbejde ml. lærerne blive forøget, fordi der er flere lærere, der underviser i samme fag og fordi disse læreres arbejde er koncentreret om et mindre antal klassetrin med den mulighed for specialisering som dette giver. Det styrker også de faglige miljøer omkring linjefagene. Økonomisk bæredygtighed og høj faglighed er betinget af skolernes konkrete elevtal på hver enkelt årgang, så længe det samlede elevtal på en skole er under cirka 600 på fødeskoler og cirka 275 på overbygningsskoler. Først ved disse elevtal har henholdsvis føde- og overbygningsskolerne en sådan volumen, at der er fleksibilitet til at rumme klasser med lave klassekvotienter uden at det går ud over serviceniveauet. Side 7 / Der er vilkår tilstede for at skabe trivsel og lyst til at lære: Etablering af forskellige linjer og et ungdomsmiljø i udskolingen kan medvirke til at styrke motivation og forebygge skoletræthed blandt de ældste elever. Ligeledes vil skoler med et forøget antal spor have større fleksibilitet og dermed bedre kunne tilbyde faglige udfordringer til både fagligt stærke og svage elever. Det kan bidrage til at fastholde alle elevers trivsel, motivation og ønske om at blive i folkeskolen. Konsekvenser: Valg af scenarium B vil medføre: de nuværende skoledistrikter skal ændres, med deraf følgende flytning af cirka 2990 elever, nye klassedannelser, frafald til privatskoler eller andre skoler mv. 5 skoler skal lukkes, hvormed der forsvinder skoler i lokalområdet, og der vil blive skolebygninger, som skal sælges/ findes anden anvendelse for Èn ø-skole skal sammenlægges med en anden skole. Færre drifts- og leasingomkostninger Indtægt ved frasalg af bygninger Udgifter til udbygning på én skole samt opdatering/udbygning af fag- og SFO-lokaler øgede udgifter til transport Harmonisering af skolestrukturen Implementeringsfase i forhold til anlæg og flytning af elever

8 Scenarie C: Mangfoldighed i skolestrukturen Side 8 / Karakteristika / bærende principper: Kommunen har det hele: Store skoler, små skoler, landskoler, skole på fuld tid, fødeskoler, skoler med fuldt forløb Ressourcetildelingsmodellen udfordrer nogle skoler mere end andre Varierende tilbud Hvad siger tallene? En opgørelse i starten af skoleåret 2011/2012 viste, at serviceniveauet med den nye budgettildelingsmodel i den nuværende struktur er som følger: På 14 skoler er holddeling(tolærerordning) reduceret eller helt ophørt. 8 skoler har reduceret tiden til andre kerneopgaver end undervisning. F.eks. forældresamarbejde, tilsynsopgaver, mødeaktivitet, lektiecafé, bibliotek og vejledningsopgaver. På 5 skoler er fordelingen af elevtallet på årgangen en udfordring med den elevtalsbaserede budgetfordeling, idet de har årgange med elever - For mange elever til klassesammenlægning og får få elever til at kunne opretholde vejledende timetal. På 3 skoler har budgettildelingsmodellen væsentlige konsekvenser for specialklasser: 2 har sammenlagt specialklasser og 1 skole har tilført ressourcer fra normalundervisningen for at bevare klassestørrelsen. På 2 af de små skoler er der blevet mindre tid til ledelse, bl.a. fordi lederen må påtage sig flere vikar- og undervisningsopgaver. 4 skoler anvender inklusionspuljen (møntet på ressourcecenter, vejledningsopgaver, holddeling/gruppeordninger mv til fremme af inklusion) til den almindelige undervisning for at undgå for høj grad af samlæsning. For 71,7 procent af samtlige klasser i kommunen er planlagt et timetal, der svarer til det vejledende timetal eller derover. For 28,3 procent er planlagt et timetal under det vejledende. I 20/201 modtog 12,9 procent under det vejledende timetal. Der er 24 færre almenklasser og 7 færre specialklasser i dette skoleår i forhold til 20/2011. Reduktionen af klasser er sket ved klassesammenlægninger, idet Slagelse Kommune har sat rammen for klassedannelse op til 28 elever. (ifølge Folkeskoleloven kan der gives dispensation til op til 30 elever i en klasse). På 12 skoler samlæses klasser på årgange med lave klassekvotienter på et sted mellem til 90 procent af undervisningen. På Boeslunde Skole og Vestermose Skole samlæses klasser på tværs af årgange i alle timer. Den gennemsnitlige klassekvotient er steget på 19 ud af 20 skoler fra 20,03 til 21,45.

9 Fordeling af lærernes arbejdstid i 2012/2013: Side 9 / Scenarium C understøtter kun delvist visionen: Der er forskellighed i skoletilbuddene: Der er mange forskellige typer af skoler at vælge imellem afhængig af, hvor mobil man er. På de skoler, hvor der er mange elever i samme aldersgruppe samles har eleverne desuden mange muligheder for sociale relationer. 13 skoler har få elever på årgangene der er færre muligheder for sociale relationer med jævnaldrene. Danske og tosprogede elever fordeler sig ikke jævnt. Der er ikke bæredygtighed og høj faglighed på 14 ud af 21 skoler: De er hårdt udfordret på økonomi, hvilket går ud over serviceniveauet, herunder timetal, holddeling, tolærerordninger, antal ressourcepersoner mv. Desuden er der på skoler med få lærere små faglige miljøer. Det er svært at skabe vilkår for trivsel og lyst til at lære:

10 Side / Da de store skoler, som er økonomisk og faglig bæredygtige og dermed har bedre muligheder for at etablere fleksible læringsmiljøer mm., har bedre vilkår for at udfordre og motivere eleverne end de mindre skoler. Konsekvenser: Behov for forpligtende samarbejde mellem store og små skoler for at fremme pædagogisk bæredygtighed Behov for høj grad af samlæsning, flere årgange i samme klasse, reduceret holddeling mm. Nogle skoler kan kun tilbyde minimumstimetallet Ikke ekstra udgifter til anlæg eller transport Ingen flytning af elever

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Fælles udgangspunkt for scenarierne Fælles udgangspunkt for scenarierne Der skal være sammenhæng mellem bosætningspolitik og skolepolitik. Én skole, én matrikel, én bestyrelse, én ledelse. 10. klassecenteret skal bestå. Undervisningstilbud

Læs mere

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning

Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning Fakta-ark 12 Hvad siger forskning og analyser om skolestrukturens betydning 1 Fakta-ark 12: Indledende bemærkninger Der er ikke foretaget særlig mange undersøgelser af sammenhængen mellem skolestruktur

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal

Læs mere

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1 Indhold Politisk beslutning...2 Sigtelinjer...2 Udarbejdede modeller...3 Nuværende skolestruktur...3 Model 1B...4 Hvad understøtter modellen?...4 Indskoling...4

Læs mere

Alternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget

Alternativ 1. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Alternativ 1 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 5 skoler lukkes: Vestermose Skole lukkes elever overføres til Nymarksskolen Boeslunde Skole lukkes

Læs mere

Modeller for ændret skolestruktur

Modeller for ændret skolestruktur Modeller for ændret skolestruktur Skolernes rammevilkår (ressourcemæssige og faglige) kan forbedres ved at ændre på skolestrukturen. Hvor mange ressourcer, der kan frigives og omprioriteres er afhængig

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016

Velkommen til borgermøde. 25. og 26. april 2016 Velkommen til borgermøde 25. og 26. april 2016 Styregruppen for folkeskoleanalyse: Præsentation af arbejdet og den videre proces Ved borgmester Jan Petersen Programmet for i aften Styregruppens arbejde

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen 2016-2020 1 Indhold Resume... 3 Introduktion til Helhedsplan 2016 2020... 3 Udfordringer... 3 Struktur... 4 Ressourcer... 4 Helhedsplan struktur og

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 NOTAT Emne: Til: Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Byrådet Dato: 14. april 2011, revideret 4. maj 2011 Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281 Driftsøkonomi ved fire og tre skoledistrikter Store

Læs mere

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE

UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ)

Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning- 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget

Læs mere

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune Uddannelse og Arbejdsmarked Peter Sinding Poulsen Sagsnr. 17.01.04-A00-2-15 Dato:20.5.2015 Indledning Det er en politisk ambition, at flere unge får en ungdomsuddannelse

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på? Stærke faglige miljøer Område- og skolestrukturen skal skabe udvikling i de stærke faglige miljøer i vores dagtilbud og

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Indstilling (udkast) Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Dato for fremsendelse til MBA Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse Byrådet skal træffe

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012

Varde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært

Læs mere

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER Omstillingsgruppernes udgangspunkt Det politiske udgangspunkt Den økonomiske udfordring

Læs mere

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 11. november 205 Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10) Byrådet skal træffe beslutning om driften af det erhvervsrettede

Læs mere

Eksempler på sammenlægning af skoler

Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempler på sammenlægning af skoler Eksempel 1: Ved sammenlægning af to skoler kan det økonomiske råderum for skolerne forbedres (samtidig med at øvrige rammevilkår ligeledes forbedres). I nedenstående

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole

Bevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune.

Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Fjerritslev Skole SKOLEBESTYRELSEN Skolestruktur og kvalitet i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Høringssvar Skolebestyrelsen ved Fjerritslev Skole har i to møder 17/8 og 8/9 2010 grundigt behandlet spørgsmålet

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling

Dragør Kommune Borgmestersekretariat, IT og Udvikling Side nr. 1 Baggrund for notat Dragør Kommunes afdeling for Skole, Kultur og Fritid har udarbejdet dette notat om baggrunden for en ændret skolestruktur. Notatet belyser de politiske målsætninger for skoleområdet

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.

Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Opsamling på hovedtræk i strukturforslag

Opsamling på hovedtræk i strukturforslag Opsamling på hovedtræk i strukturforslag BILAG TIL TEMADRØFTELSEN 27/9 2016 Arbejdsgruppernes opgave Strukturarbejdsgrupperne har haft til opgave, at foreslå et strukturscenarium der skaber besparelse

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2016/2017 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalr, 2016/2017 Dette notat giver overblik over folkeskolernes planlagte undervisningstimetal. Notatet beskriver, hvor mange skoler der

Læs mere

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler

Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Skolebestyrelsen på Marielyst Skole ønsker, at skolen fortsætter som en selvstændig skole. Det er en veldrevet skole,

Læs mere

Slagelse Kommune. Turnusanalyse på skoleområdet

Slagelse Kommune. Turnusanalyse på skoleområdet Capacent Indhold Summary 1 1. Overordnede antagelser og hovedkonklusioner 4 1.1 Indledning og læsevejledning 4 1.2 Udgangspunkt 5 1.3 Budgetfordelingsmodel 7 1.4 Større skoledistrikter og højere klassekvotienter

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard

Påpeger de negative konsekvenser for 4H, hvis Allindelille Skole lukker. Morten Larsen og Stine Veisegaard Bilag 1 Afsender Kort opsummering af høringssvar vedr. Skolestruktur pr. 1. juni 2011 Preben Leonhardt Ønske om opmærksomhed på oplistede punkter. Bl.a. faldende elevtal på Søholmskolen og Asgårdskolen,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige

Læs mere

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for

Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt til høring, de indkomne høringssvar og den indgåede budgetaftale for Hjørring Kommune 23-11-2010 Side 1. Forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune Der er indgået forlig om skolestruktur i Hjørring Kommune. Forliget tager udgangspunkt i det forslag, der har været udsendt

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

1: Resultater Nationale test:

1: Resultater Nationale test: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte

Læs mere

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte

De tre scenarier er nærmere beskrevet i notatet angående ny skolestruktur, jf. vedlagte GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Børne- og Undervisningsudvalgets møde d. 17.05. 2011. Sag nr. 89. NOTAT Dato: 17.05.2011 Ny skolestruktur - tre scenarier Børne- og Undervisningsudvalget

Læs mere

Ressourcetildeling til skoler

Ressourcetildeling til skoler Ressourcetildeling til skoler Model, demografi, skolestruktur Model Den nuværende ressourcetildelingsmodel er elevtalsbaseret. Ressourcer tildeles i forhold til antallet af undervisningstimer på de enkelte

Læs mere

Debatoplæg om kvalitet i folkeskolen i Lolland Kommune, herunder strukturen i folkeskolen

Debatoplæg om kvalitet i folkeskolen i Lolland Kommune, herunder strukturen i folkeskolen Debatoplæg om kvalitet i folkeskolen i herunder strukturen i folkeskolen 21. december 2006 Dok. nr. Direktionen Let revideret efter udvalgets møde 20. december 2006. Indledning Børn- og Skoleudvalget har

Læs mere

Budget : Store forandringer. Ny Skolestruktur i Kerteminde Kommune???

Budget : Store forandringer. Ny Skolestruktur i Kerteminde Kommune??? Budget 2016-19: Store forandringer Ny Skolestruktur i Kerteminde Kommune??? Distriktsændringer? Faglighed? Nærmiljø? Antal klasser? Overbygningsskoler? Færre skoler? 1 Store forandringer på skoleområdet

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE

7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 Bind III 7. ELTANG SKOLE OG BØRNEHAVE Eltangvej 71, 6000 Kolding Skolen er bygget i 1964 og der er gennemført udbygning og opdatering af

Læs mere

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016

Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne

Læs mere

Udvikling i antallet af elever i klasse

Udvikling i antallet af elever i klasse Notat ny skoleprognose I det følgende gennemgås den ny skoleprognose for Hvidovre Kommune, som i lighed med tidligere er udarbejdet af BoelPlan. Prognosen, som er udarbejdet for perioden 2016-2029, gennemgås

Læs mere

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune NY SKOLE- STRUKTUR Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune Østre Skole, Vestre Skole og Thurø Skole ændres til skoler med 0.-6. klasse. Der etableres en ny skole for

Læs mere

Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune

Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Debatoplæg om Skolestrukturen i Frederikssund Kommune Maj 2007 Processen: I forlængelse af kommunesammenlægningen er tanker om fremtidens skolestruktur i Frederikssund Kommune meget aktuelle. En arbejdsgruppe

Læs mere

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialomra det

Forslag til ny organisering af specialomra det Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen...

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

De største udfordringer for grundskolen lige nu

De største udfordringer for grundskolen lige nu Artikel til Uddannelse De største udfordringer for grundskolen lige nu Resume De store udfordringer i grundskolen med at sikre en høj faglighed i en rummelig skole kræver en fælles indsats i de kommunale

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Dragør Kommune Skole Side nr. 1

Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Dragør Kommune Skole Side nr. 1 Indhold Formål med notatet...1 Pædagogiske sigtelinjer...2 Struktur...2 Antal skoler...2 Navne til de to nye skoler...3 Ledelse...3 Sporreduktion...4 Fordeling af elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007

Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune. HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 Forslag til fremtidig skolestruktur i Kalundborg Kommune HØRINGSOPLÆG Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 28. august 2007 INDHOLD Indledning side 3 Beskrivelse af processen vedrørende ny skolestruktur side

Læs mere

ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar

ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar Om mødet ISSØ-SKOLEN NY STRUKTUR Forældremøde 17. november 2011 - opsamling på spørgsmål og svar Skolebestyrelsens og ledelsens mål med mødet var at redegøre for beslutning og proces omkring Issø-skolens

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere