Kommunal benchmarking

Transkript

1 Kommunal benchmarking Erhvervs- og Selskabsstyrelsens benchmarkingundersøgelse af den kommunale administration af erhvervsaffaldsområdet. September 2001 DOKUMENTATIONSRAPPORT Epinion - Sønderhøj Viby J Telefon Fax post@epinion.dk CVR

2 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Undersøgelsens baggrund og mål Organisatorisk opbygning Hvordan blev undersøgelsen foretaget Undersøgelsens resultater Introduktion til undersøgelsen og rapporten Rapporten i det samlede projekt Undersøgelsens baggrund og formål Benchmarking-undersøgelsens område og målgruppe De lovgivningsmæssige rammer for kommunernes administration Læsevejledning Metode og forskningsdesign Begrebsdefinition Begrebsmodel for kommunernes indvirkning på virksomhedernes opgaver og byrder Udvælgelseskriterier for de deltagende kommuner og virksomheder Dataindsamling Metoden bag resultatbenchmarking - Data Envelopment Analysis (DEA) Målinger af sammenhænge Metoden bag dybde- og caseanalyserne Kvalitetssikringstiltag Belysning af administrationen af erhvervsaffaldsområdet gennem kommuneundersøgelsen Kommunernes organisering af erhvervsaffaldsområdet Årsværk og affaldsgebyrer Kommunernes miljøprofil Kommunernes informations- og rådgivningsindsats Kommunal hensyntagen til virksomhedernes administrative byrder Virksomhedsundersøgelsens resultater Virksomhedskarakteristika Virksomhederne og affaldskonsulentordningen Virksomhedernes forhold til miljøet Virksomhedernes konkrete affaldshåndtering Virksomhedernes forhold til kommunen Oplevet besvær ved og tidsforbrug på affaldshåndteringen Analyse af virksomhedernes samlede opgaver, administrative byrder og oplevede besvær Kommunale karakteristika Organiseringen af erhvervsaffaldsområdet Kommunerne og miljøet Kommunal hensyn og tiltag overfor virksomhederne Delkonklusion

3 7 Hvordan mindskes virksomhedernes byrder? God praksis kommuner Forhold som ligger udenfor rapportens anbefalinger Forhold som kommunerne kan ændre Potentiale for forbedringer Tiltag til kommunal understøttelse af virksomhedernes opgaver Vurderingerne af tiltagene Bedre information til virksomhederne Tilsyn og rådgivning: Dialog med virksomhederne Lettelse af sortering og opbevaring Transport og behandling Tværgående kommunale tiltag Opsummering Konklusion Vurdering af den valgte metode Undersøgelsens resultater Potentiale for forbedringer Identificerede konkrete tiltag Det endelige succeskriterium: implementering af tiltagene

4 Figuroversigt Figur 1: Illustration af rapportens overordnede begreber Figur 2: Den kommunale administrations indvirkning...23 Figur 3: Optimering i traditionelle DEA-analyser...36 Figur 4: Optimering i nærværende DEA-analyse...37 Figur 5: Virksomheders opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen...46 Figur 6: Kommunernes indsatsområder i forhold til virksomhedernes opgaver...47 Figur 7: Kommunernes tilhørsforhold til affaldsselskab...49 Figur 8: Antal regulativer med relevans for erhvervsaffald...50 Figur 9: Affaldskonsulentens ansættelsessted...52 Figur 10: Gennemsnitlig frekvens for fokusområde...58 Figur 11: Antal oplysninger på kommunens hjemmeside...61 Figur 12: Indhold på hjemmesiden...62 Figur 13: Grad af kommunal inddragelse af virksomhedernes administrative byrder...63 Figur 14: Virksomhedernes generelle miljøindstilling...68 Figur 15: Antallet af affaldsfraktioner...69 Figur 16: Antal affaldstransportører...70 Figur 17: Prioritering af vigtige aspekter...73 Figur 18: Hyppighed for modtagelse af information...74 Figur 19: Kommunalt hensyn til virksomhedernes byrder...75 Figur 20: Nem eller besværlig kontakt med kommunen...76 Figur 21: Virksomhedernes oplevede besvær ved affaldsrelaterede opgaver...78 Figur 22: Timeforbrug på de otte opgaver...79 Figur 23: Branchernes gennemsnitlige timeforbrug pr. ansat...81 Figur 24: Branchernes gennemsnitlige oplevede besvær...82 Figur 25: Timeforbrug og virksomhedsstørrelsen...84 Figur 26: Det gennemsnitlige oplevede besvær og virksomhedsstørrelse...84 Figur 27: Organisationsform og oplevet besvær...89 Figur 28: Organisation og timeforbruget...89 Figur 29: Affaldskonsulent og timeforbruget...91 Figur 30: Miljøprofilen og timeforbrug på de adm. byrder og samlede opgaver...92 Figur 31: Særlige tiltag og virksomhedernes timeforbrug...94 Figur 32: Tiltag eller initiativer og det oplevede besvær...95 Figur 33: Genbrugsstationer og timeforbrug...95 Figur 34: Illustration af forbedringspotentialet

5 Tabeloversigt Tabel 1: Antal virksomhederne indenfor hvert segment...30 Tabel 2: Anvendte betegnelse for korrelationsstyrke...44 Tabel 3: Materiale til belysning af hvilke kommuner der er i selskab...50 Tabel 4: Spredningen af antallet af fraktioner og ordninger på kvartiler...51 Tabel 5: Vigtighed af forhold ved affaldskonsulentordninger...53 Tabel 6: Affaldsgebyrer...56 Tabel 7: Hvad informeres virksomhederne om...59 Tabel 8: Måden og hyppigheden for informering af virksomhederne om nye eller ændrede regler 60 Tabel 9: Netadgang og antal ansatte...66 Tabel 10: Adgang til affaldskonsulent...66 Tabel 11: Initiativtager til konsulentbesøget...67 Tabel 12: Udbyttet af affaldskonsulent...68 Tabel 13: Miljøkravenes nødvendighed og klarhed...69 Tabel 14: Virksomhedsstørrelse og anvendelse af alternative transportører/ behandlingsanlæg...71 Tabel 15: Årsager bag valg af alternativ transportør/ behandler...71 Tabel 16: Besværet ved fritagelse...72 Tabel 17: Branchernes gennemsnitlige omkostninger ved affaldshåndtering...73 Tabel 18: Grad af tilfredshed med kommunens administration...74 Tabel 19: Virksomhedernes vurdering af kommunens informationsindsats...76 Tabel 20: Årligt timeforbrug på de otte opgaver i forhold til samlet tidsforbrug...80 Tabel 21: Timeforbrug pr. ansat på de otte opgaver sammenlignet på tværs af brancher...81 Tabel 22: Årligt timeforbrug på de otte opgaver pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse...82 Tabel 23: Årligt timeforbrug på de otte opgaver pr. ansat fordelt på virksomhedsstørrelse...83 Tabel 24: Timeforbruget i de fire landsdele...88 Tabel 25: Kommunale karakteristika...97 Tabel 26: Organisering i forhold affaldsselskab...97 Tabel 27: Organisering...97 Tabel 28: Miljøprofil...98 Tabel 29: Hensyn, tiltag og information...98 Tabel 30: Potentialer fordelt på modeller og kommunestørrelser Tabel 31: Potentialer fordelt på modeller og kommunestørrelser Tabel 32: Potentialer fordelt på modeller og organisering

6 1 Sammenfatning.dk Undersøgelsens baggrund og mål Regeringen har i Regeringens erhvervsstrategi.dk21 opstillet en række konkrete initiativer, der skal gøre den offentlige administration mere fleksibel og effektiv. Kommunal Benchmarking er et af disse initiativer. Som første undersøgelsesområde blev den kommunale administration af erhvervsaffaldsområdet udvalgt. Nærværende rapport fremlægger undersøgelsens metode og resultater. Inspiration og erfaringsudveksling Projektet Kommunal Benchmarking skal udover at udvikle et generelt redskab til sammenligning og analyse af virksomhedernes administrative byrder på forskellige reguleringsområder give inspiration til og muliggøre erfaringsudveksling mellem kommunerne i dette tilfælde på erhvervsaffaldsområdet. Erhvervsaffaldsområdet blev bl.a. udvalgt på grund af kommunal forskellighed i indretningen af administrationen heraf, som betyder, at der kan være store lettelser at hente ved at anvende erfaringerne fra de kommuner, som virksomhederne vurderer gør det godt. Denne vurdering blev støttet af repræsentanter fra erhvervslivet. Det er projektets formål at finde frem til god praksis eller en hensigtsmæssig administrationen af erhvervsaffaldsområdet, så virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen lettes mest muligt. Målgruppen for undersøgelsen er både virksomheder og kommuner i landet. Styregruppe og følgegruppe 1.2 Organisatorisk opbygning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen har udbudt projektet Kommunal Benchmarking, og Kommunernes Landsforening har fra projektets start deltaget aktivt i projektets styregruppe. Konsulentfirmaet Epinion blev i et EU-udbud udvalgt til forestå opgaven. For at sikre den nødvendige ekspertise har der været tilknyttet en følgegruppe til projektet med repræsentanter fra erhvervslivet og affaldsområdet, nemlig Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Håndværksrådet, Miljøstyrelsen og Reno-Sam. Følgegruppen har løbende fulgt og deltaget i projektets forskellige faser. I projektet er der lagt vægt på, at undersøgelserne skulle understøtte læring og erfaringsudveksling frem for at være en simpel evaluering af de enkelte kommuner. Derfor er der lagt vægt på at finde de gode tiltag, der kan lette virksomhedernes byrder. 5

7 1.3 Hvordan blev undersøgelsen foretaget Forundersøgelse Administrative byrder og samlede opgaver Efter en grundig forundersøgelse baseret på indsamling af eksisterende viden, interview med repræsentanter fra kommuner, virksomheder og et affaldsselskab blev det klart, at den traditionelt anvendte definition af administrative byrder, som er tæt knyttet til 'papir-relaterede' opgaver, ikke er særligt velegnet til erhvervsaffaldsområdet. Mange af virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen falder simpelthen udenfor definitionens område (f.eks. sorterings- og opbevaringsopgaverne). Det blev derfor besluttet, at udvide projektets fokus til ikke kun at omfatte de snævre papir-relaterede administrative byrder. Virksomhederne bruger megen tid på tilknyttede opgaver, som falder udenfor den snævre definition af administrative byrder. Derfor opereres der i dette projekt både med en opgørelse af virksomhedernes timeforbrug på de administrative byrder 1, som primært udgøres af papirrelaterede opgaver, og af virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver 2 i forbindelse med affaldshåndteringen, som udgøres af de administrative byrder og opgaver som sortering og opbevaringen af affaldet. Det var ligeledes følgegruppens ønske, at undersøgelsen skulle behandle området under ét og tage udgangspunkt i virksomhedernes situation. Udover timeforbruget på de samlede opgaver og de administrative byrder er virksomhedernes oplevede besvær 3 ved opgaverne i forbindelse med affaldshåndteringen blevet målt og analyseret Dataindsamling 40 kommuner Undersøgelsen bygger på en omfattende dataindsamling blandt 40 udvalgte kommuner. Kommunerne er udvalgt til undersøgelsen på baggrund af deres befolkningstal, erhvervsstruktur og tilhørsforhold til affaldsselskab samt hvorvidt virksomhederne i kommunen har adgang til en erhvervsaffaldskonsulent. Endelig har en geografisk spredning af kommunerne været ønsket. Dataindsamlingen foregik ved hjælp af strukturerede telefoninterview suppleret med diverse skriftli- 1 De administrative byrder udgøres af virksomhedernes årlige timeforbrug på opgaver, som er direkte krav fra det offentlige, nemlig registrering og indberetning af affaldet, sætte sig ind i nye eller ændrede regler, samt tilsyn med affaldshåndteringen. De administrative byrder er en delmængde af de samlede opgaver. 2 De samlede opgaver udgøres af de administrative byrder og af det årlige timeforbrug på opgaver som virksomhederne i visse situationer alligevel ville have udført, selvom der ikke havde været offentlige krav herom, nemlig sortering, opbevaring, bortskaffelse af affald samt uddannelse af personale. 3 Det oplevede besvær er virksomhedernes gennemsnitlige subjektive vurdering af besværet ved de otte opgaver: registrering, indberetning, nye regler, tilsyn, sortering, opbevaring, bortskaffelse af affaldet og uddannelse af personalet. 6

8 ge materialer fra kommunerne og eksisterende data primært fra databaser virksomheder I hver af de 40 kommuner blev der udvalgt 30 virksomheder stratificeret efter branchetilhørsforhold og størrelse. Dataindsamlingen foregik ligeledes gennem strukturerede telefoninterview suppleret med eksisterende data om virksomhedernes nøgletal Kvantitative analyser De indsamlede data blev herefter beskrevet og analyseret. Efter indekseringer og gennemsnitsberegninger af virksomhedsbesvarelserne på kommuneniveau kunne der på baggrund af regressionsanalyser konstateres en række sammenhænge mellem forskellige kommunale forhold og virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder samt deres oplevede besvær i forbindelse med affaldshåndteringen. Benchmarking ved hjælp af DEA-metode Sideløbende med de statistiske analyser blev der foretaget en resultatbenchmarking af kommunerne, hvor den såkaldte Data Envelopment Analysis (DEA) metode blev anvendt. DEA-metoden er grundlæggende en produktivitetsanalyse, der udmærker sig ved at kunne håndtere flerdimensionale undersøgelsesområder som eksempelvis erhvervsaffaldsområdet. I analysen indgik fire dimensioner, nemlig kommunernes miljøprofil, virksomhedernes vurdering af kommunernes informationsindsats, pris samt virksomheders tidsforbrug på de samlede opgaver. DEA-metoden identificerede, hvilke kommuner, der udmærkede sig på de enkelte dimensioner. Den endelige identifikation af de otte god praksis kommuner skete på baggrund af en trianguleringsanalyse, hvor følgende forhold lå til grund: 1. DEA-analysens resultater 2. Kommunernes egne oplysninger om iværksatte tiltag 3. Virksomhedernes kvalitative vurdering af deres hjemkommunernes administration af erhvervsaffaldsområdet Kvalitative analyser Dybdeinterview af god praksis kommuner Efter identificeringen af de otte god praksis kommuner blev der forberedt dybdeanalyser af de otte kommuner. Mens DEA-analysen kun identificerede hvilke kommuner, der administrerer erhvervsaffaldsområdet på en hensigtsmæssig må- 4 Virksomhedsdatabase fra Købmandsstandens Oplysningsbureau og Miljøstyrelsens ISAG-database. 7

9 de i forhold til virksomhedernes samlede opgaver, kan de kvalitative interview afdække årsagerne bag de enkelte kommuners gode praksis placering. I de kvalitative interview deltog i visse kommuner også repræsentanter fra affaldsselskabet. Interviewene tog udgangspunkt i regressionsanalysernes resultater og fokuserede på netop den eller de dimensioner, som den enkelte kommune havde udmærket sig på i DEA-analysen Interessante tiltag De kvalitative interview identificerede en række interessante tiltag, som ser ud til at kunne lette virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. Herudover kortlagde de kvalitative interview med kommunerne de krævede ressourcer og tidshorisonten for implementeringen af tiltagene. I denne rapport beskrives tiltagene kun kort, idet der i øvrigt henvises til folderen, som sendes til alle landets kommuner, og til den uddybende rapport om tiltagene, som findes på KL s hjemmeside ( Eftersom projektets fokus har været at lette virksomhedernes byrder i forbindelse med affaldshåndteringen, er tiltagene præsenteret i forhold til fire overordnede indsatsområder, hvor kommunerne kan lette virksomhedernes affaldsrelaterede byrder. De fire indsatsområder er: 1. Information 2. Tilsyn og rådgivning 3. Sortering og opbevaring 4. Transport og behandling Undersøgelsens resultater Kommuner Organisering, ressourceforbrug, information og rådgivning, samt hensyn og miljøprofil Undersøgelsen af de 40 kommuners administration af erhvervsaffaldsområdet viste som forventet store forskelle mellem kommunerne. Der er store forskelle i det administrative set-up (tilhørsforholdet til affaldsselskabet, antallet af regulativer og ordninger, antallet af indsamlede fraktioner, samt adgang til en affaldskonsulent og genbrugspladser). Der er store forskelle mellem kommunerne mht. antal årsværk anvendt på erhvervsaffaldsområdet. Der er stor variation i kommunernes informations- og rådgivningsindsats 5 Transport og behandling dækker over alle former for erhvervsaffaldsbehandling (genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling) og alle former for transport af affaldet fra virksomheder (indsamling af affaldet hos virksomheder og virksomhedernes egen aflevering af affaldet på genbrugsstationen eller behandlingsanlægget). 8

10 på erhvervsaffaldsområdet. Der er ligeledes stor forskel på hvordan kommunerne bruger internettet til at informere. Der er forskelle mellem kommunernes hensyntagen til virksomhedernes byrder. Der er en række forskelle i kommunernes miljøprofil. Potentiale Alene den beskrevne variation indikerer, at kommunerne vil kunne høste gevinster ved i endnu højere grad at drage nytte af hinandens erfaringer. Området er med andre ord velegnet til benchmarking. DEA-analyserne viser, at der er potentiale for, at kommunerne kan nedbringe virksomhedernes timeforbrug på de administrative byrder og samlede opgaver. Potentialet ligger gennemsnitligt på omkring 15 procent besparelse på såvel de administrative byrder som det samlede timeforbrug. Der ser ud til at være et potentiale på omtrent 20% i de mindre kommuner, mens potentialet i de større kommuner er omtrent 11%. Endelig tyder det på, at kommunerne, som er interessent i et eller leverandører til et affaldsselskab, har et lidt større potentiale end kommunerne, som selv står for håndteringen af affaldsområdet Virksomheder Undersøgelsen af virksomhederne i kommunerne afslørede visse forskelle mellem virksomhederne: Forhold til kommunen, konsulenten og miljøet Der kan ikke ses nogen entydig sammenhæng mellem virksomhedernes forhold til kommunen, både når det gælder virksomhedernes vurdering af kommunens administration, hensyn til virksomhedernes byrder og den kommunale informationsindsats samt antallet af kontakter med kommunen. Der er generelt et stort ukendskab blandt virksomhederne til affaldskonsulentordningen, mens de virksomheder, der har haft besøg af en konsulent, har haft stort udbytte af det. Virksomhederne har en generel positiv indstilling til miljøkrav 6 Den hyppigste organiseringsform for erhvervsaffaldsområdet er, at kommunerne helt eller delvist overlader opgaverne til et fælleskommunalt affaldsselskab (interessentkommuner). Den næsthyppigste organisationsform er, at kommunerne selv forestår hele administrationen af erhvervsaffaldsområdet (kommuner udenfor affaldsselskab). Endeligt har et mindre antal kommuner valgt at indgå leverandøraftaler med (typisk) affaldsselskaber om at bruge deres behandlingsanlæg, uden at de dog er interessent i affaldsselskabet (leverandørkommuner). 9

11 Den konkrete affaldshåndtering og byrderne Der er stor forskel mellem virksomhederne, når det gælder den konkrete håndtering af affaldet, herunder antallet af fraktioner, transportører 7, årlige omkostninger og anvendte informationskanaler Der er visse forskelle i virksomhedernes oplevede besvær og timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder ved affaldshåndteringen. Således opleves nye regler som mest besværlige, mens sorteringsarbejdet tager mest tid. Der er ligeledes forskelle på brancherne, idet bygge- og anlægsvirksomheder anvender flest timer, mens handels- og kontorvirksomheder anvender færrest timer på de samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen Når det gælder timeforbruget på de administrative byrder, er det størst blandt fremstillingsvirksomheder med farligt affald og mindst blandt handels-, kontor- og servicevirksomheder Ikke overraskende opleves affaldshåndteringen en anelse mere besværligt, jo højere timeforbruget på de samlede opgaver er Virksomhedernes byrder på kommuneniveau Kommunale karakteristika Det kommunale hensyn På kommuneniveau viste de udførte analyser en række sammenhænge mellem kommunale forhold og virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder og oplevede besvær ved affaldshåndteringen. For det første er kommunekarakteristika af betydning. Således er timeforbruget både på de samlede opgaver og på de administrative byrder mindre i det vestlige Danmark, mens virksomhedernes oplevede besvær ved affaldshåndteringen er større i byerne. For det andet påvirker det kommunale hensyn til byrderne virksomhedernes timeforbrug og oplevede besvær, selvom virksomhederne og kommunerne ikke er enige om niveauet for hensynet. Virksomhederne oplever mere besvær i kommuner, som mener, at de tager hensyn til virksomhedernes byrder. Til gengæld mindsker de tiltag, virksomhederne har værdsat, virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og de administrative byrder. Virksomhedernes adgang til en genbrugsplads øger timeforbruget på de samlede opgaver og de administrative byrder, mens den mindsker deres oplevede besvær. Endelig mindsker en overskuelig informationsindsats virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og de administrative byrder og virksomhedernes oplevede besvær. 7 Transportører er virksomheder, der erhvervsmæssigt indsamler og transporterer affald. Ifølge affaldsbekendtgørelsens 12 skal de lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen i den kommuner, hvor de ønsker at indsamle og transportere affald. 10

12 Den kommunale organisering af erhvervsaffaldsområdet For det tredje har den kommunale organisering af erhvervsaffaldsområdet betydning for virksomhedernes timeforbrug og oplevede besvær. Den sondres i indeværende rapport mellem organisationsformerne: interessent i affaldsselskab, leverandørkommune og kommune udenfor affaldsselskab. Det oplevede besvær er størst i kommuner uden for et affaldsselskab og mindst i kommuner, der er leverandører af affald til et behandlingsanlæg. Timeforbruget på de samlede opgaver og de administrative byrder er mindst i kommuner uden for et affaldsselskab og størst i medejer-kommuner. Jo flere virksomheder, der indgår i affaldsselskabets eller kommunens dækningsområde, desto mindre er virksomhedernes timeforbrug på de administrative byrder. En affaldskonsulent er et meget værdsat tiltag og virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og de administrative byrder er da også markant mindre i kommuner med adgang til en affaldskonsulent. Jo flere årsværk kommunen anvender på erhvervsaffaldsområdet, desto større er det oplevede besvær. Miljødimensionen Endelig for det fjerde påvirker miljødimensionen som forventet virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og de administrative byrder og virksomhedernes oplevede besvær. Jo hyppigere kommunen fører tilsyn med virksomhedernes affaldshåndtering, desto større er det oplevede besvær og timeforbruget på de samlede opgaver og de administrative byrder. En øget miljøprofil målt på genanvendelses- og deponiprocenterne 8 giver et højere timeforbrug på de samlede opgaver, mens timeforbruget på de administrative byrder overraskende nok er mindre Tiltagene De kvantitative og de kvalitative undersøgelser identificerede en række tiltag, som letter virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. Tiltagene relaterer sig til en af de fire overordnede indsatsområder, hvor kommunerne kan medvirke til at lette virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen nemlig Information Tilsyn og rådgivning Sortering og opbevaring Transport og behandling. 8 Genanvendelsesprocenten og deponiprocenten er henholdsvis den andel af erhvervsaffaldet, som er genanvendt og deponeret. 11

13 Information Således medvirker en informationsstrategi til at målrette informationsindsatsen. Det er vigtigt, at kommunerne undgår at skrive informationsmaterialet i et akademisk og indforstået sprog. Den målrettede trykte information kan enten være af den type, som virksomhederne kan plukke af, eller som udsendes målrettet til de berørte virksomheder. Endelig er internettet med de gode muligheder for selvbetjeningsfunktioner et velegnet redskab til at informere virksomhederne og tilbyde dem serviceydelser døgnet rundt. Tilsyn og rådgivning Et miljøtilsyn, som generelt indeholder mere rådgivning end en løftet pegefinger kan medvirke til et forbedret samarbejde mellem kommunen og virksomhederne. Herudover kan miljøtilsynet bygge på evt. miljøcertificeringer, så tilsynet gennemføres hurtigere uden at miljøkrav tilsidesættes. Dialog og involvering af virksomhederne øger den fælles forståelse mellem virksomheder og kommunen samtidig med, at kommunen kan tilpasse administrationen af erhvervsaffaldsområdet til virksomhedernes hverdag. Endelig medvirker en affaldskonsulent med en individuelt tilpasset rådgivning til at informere virksomhederne og til at lette opgaverne i forbindelse med affaldshåndteringen. Sortering og opbevaring Piktogramsystemer 9 gør sorteringsarbejdet mere overskueligt, mens bagatelgrænser for benyttelse af kommunale affaldsordninger mindsker virksomhedernes opbevaringsproblemer, når de i stedet kan køre mindre mængder affald på genbrugspladsen. I det omfang kommunen modtager blandet eller kun grovsorteret affald mod betaling, mindskes virksomhedernes sorteringsopgaver. Kommunen kan også tilbyde konkret hjælp ved fejlsorteringer, som opdages ved modtageanlæggene. Transport og behandling Virksomhederne er meget glade for genbrugspladserne, også selvom de skal bruge mere tid på at aflevere affaldet der. Kommunerne skal dog være opmærksomme på brugervenligheden og finansieringen, som kan volde problemer. En bred vifte af anvisnings- og indsamlingsordninger samt særlige løsninger for farligt affald og storskrald kan sammen med kædeløsninger og fleksible fritagelsesmuligheder samt offentlige og nemt tilgængelige transportørlister imødekomme virksomhedernes ønske om større fleksibilitet. Tværgående kommunale tiltag Green Network i Vejle Amt og Middelfart Kommune er et vellykket eksempel på et tværkommunalt dialogforum, hvor virksomheder og myndigheder indgår i et uformelt og alligevel forpligtende samarbejde til glæde for virksomheder og miljøet. Et ensartet erhvervsaffaldsregulativ på tværs af kommunegrænser, f.eks. i et affaldsselskabs område, vil hjælpe især bygge- og anlægsbranchen i det daglige 9 Billedmæssig illustration af de forskellige affaldsfraktioner. 12

14 arbejde. Endelig vil en affaldsbørs kunne hjælpe virksomheder med at finde aftagere til deres genanvendelige affald, som ellers ville havne på forbrændingsanlægget eller blive deponeret. En affaldsbørs bør dog kun oprettes i større målestok, f.eks. på nationalt niveau. De fem særligt værdifulde tiltag Selvom det er vanskeligt at fremhæve enkelte tiltag i forhold til andre, netop fordi tiltagene er så forskellige med hensyn til fordele og ulemper, kan der peges på fem særligt værdifulde tiltag: Affaldskonsulentordning IT-løsninger med selvbetjeningsmuligheder involvering af virksomheder og organisationer letforståeligt informationsmateriale målrettede løsninger i forbindelse med transporten og behandlingen af affaldet samt informationsindsatsen Disse tiltag kombinerer i høj grad hensynet til virksomhedernes byrder, dialog, forståelse og valgfrihed, og burde på den måde kunne medvirke til at mindske virksomhedernes byrder yderligere. 13

15 2 Introduktion til undersøgelsen og rapporten Rapporten er kun en del af formidlingen 2.1 Rapporten i det samlede projekt Denne rapport er kun en del af formidlingen af projektets resultater. Rapporten lægger vægt på metodeudvikling, og der er derfor også lagt stor vægt på metodeafsnittet. Beskrivelserne af de enkelte tiltag i indeværende rapport er forholdsvis kortfattet, da der er udarbejdet en særskilt og mere omfattende rapport, der beskriver de enkelte tiltag nærmere. Rapporten findes på KL s hjemmeside ( Herudover er der udarbejdet en kortfattet folder, som sendes til alle landets kommuner og ligeledes kan findes på KLs hjemmeside ( 2.2 Undersøgelsens baggrund og formål Baggrunden for undersøgelsen er Regeringens erhvervsstrategi.dk21. Udgangspunktet for erhvervsstrategien er, at både det private erhvervsliv og den offentlige sektor står over for en række udfordringer, som de kun kan løse effektivt gennem et nyt partnerskab. Det vigtigste mål for det nye partnerskab er at skabe et holdbart samfund, der forener høj konkurrencekraft med høj sammenhængskraft. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv skal være med til at skabe det økonomiske grundlag for et holdbart samfund med livslang uddannelse til alle, arbejde til alle, et godt sundhedsvæsen, social retfærdighed og et godt miljø. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv forudsætter bl.a. gunstige erhvervsvilkår. Derfor ønsker regeringen at skabe betingelser for erhvervslivet, som kan give erhvervslivet et forspring i forhold til udenlandske konkurrenter. Kvalitet i reguleringen Erhvervsstrategien har seks fokusområder, hvoraf Kvalitet i reguleringen er det ene. Under Kvalitet i reguleringen har regeringen opstillet en række konkrete initiativer, der skal gøre den offentlige administration mere fleksibel og effektiv 10. Kommunal Benchmarking er et af disse initiativer Regeringens arbejde med at sikre kvalitet i reguleringen falder indenfor to områder. For det første tilstræbes en høj kvalitet i reguleringen ved grundigt at analysere konsekvenserne af nye love og regler for erhvervslivet. Samtidig undersøges om der findes alternativer til traditionel regulering. Det andet indsatsområde er administrative lettelser, hvor utidssvarende regler skal fjernes eller forenkles. Herudover skal nye regler udformes, så de er lettest muligt at administrere for virksomhederne. Se kapitel 5 i Regeringens erhvervsstrategi.dk De konkrete initiativer er nærmere beskrevet i den tværministerielle arbejdsrapport Kvalitet i erhvervsreguleringen (2000). 14

16 Traditionelt fokus på statslig regulering Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har hidtil overvejende fokuseret på den statslige regulering af virksomhederne. Erhvervslivet bliver dog ikke alene reguleret af statslige myndigheder men også af amter og kommuner. Virksomhederne forventer en effektiv og fleksibel regulering, uanset hvor ansvaret for administrationen er placeret. Hvis en eller flere myndigheder administrerer et regelsæt mere hensigtsmæssigt over for virksomhederne end andre, skal alle relevante myndigheder have mulighed for at drage nytte af erfaringerne. Derfor er det også vigtigt at se nærmere på kommunerne og amternes administration, når målet er at lette virksomhedernes administrative byrder. Første benchmarking-område: kommunernes erhvervsregulering Den kommunale erhvervsregulering er blevet udvalgt som det første område, der skal benchmarkes. Derfor har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udbudt projektet Kommunal Benchmarking, hvor Kommunernes Landsforening fra projektets start har deltaget aktivt i projektets styregruppe. Metodeudvikling og understøttelse af erfaringsudveksling Det overordnede mål med initiativet Kommunal Benchmarking har været at udvikle et værktøj, der kan afdække forskelle i de administrative byrder, som myndighederne gennem deres regeladministration pålægger virksomhederne. Herudover har hensigten været at understøtte erfaringsudveksling og læring på tværs af myndigheder og hermed forbedre deres mulighed for at yde en god service for virksomhederne. Konkret skal projektet således give kommunerne inspiration til, hvorledes de kan gøre administrationen smidigere og lettere for virksomhederne. Konsulentfirmaet Epinion blev i et EU-udbud udvalgt til at løse denne opgave. Erhvervsaffald 2.3 Benchmarking-undersøgelsens område og målgruppe Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Kommunernes Landsforening har sammen med repræsentanter fra erhvervslivet diskuteret, hvilket kommunalt reguleringsområde det kunne være relevant at lave en benchmarking på. Kommunernes erhvervsaffaldsadministration blev af flere årsager anset for et velegnet område for benchmarking-undersøgelsen. For det første administreres erhvervsaffaldsområdet meget forskelligt fra kommune til kommune, hvilket bl.a. illustreres af en meget varierende rådgivningsindsats overfor virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne kan opleve opgaverne meget forskelligt, og at der kan være store administrative lettelser at hente ved at anvende erfaringerne fra de kommuner, som gør det godt. For det andet er det et område, som i et eller andet omfang berører mange brancher og virksomheder dagligt. 15

17 Følgegruppe For at sikre den relevante ekspertise har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra både erhvervslivet og affaldsområdet. Følgegruppen er sammensat af repræsentanter fra Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Håndværksrådet, Miljøstyrelsen og Reno-Sam. Følgegruppen har løbende fulgt og deltaget i projektets forskellige faser. Målgrupperne er virksomheder og kommuner Den ene centrale målgruppe for undersøgelsen er landets virksomheder, da målet er mere tilfredse og mindre bebyrdede virksomheder. Den anden centrale målgruppe for undersøgelsen er kommunerne, som kan lade sig inspirere af projektets resultater og anbefalinger om god praksis og dermed medvirke til at lette de lokale virksomheders opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. 2.4 De lovgivningsmæssige rammer for kommunernes administration Miljø- og Energiministeriet har med bekendtgørelse om affald nr. 299 af 30. april 1997 udstukket de overordnede rammer for kommunernes administration af erhvervsaffaldsområdet 12. Bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for selv at fastsætte deres målsætninger på affaldsområdet ud fra de overordnede landspolitiske rammer, som er udstukket i bl.a. Erhvervsaffaldsstrategien 13 og Affald Centrale rammer udfyldes i kommunerne Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelsen indebærer bl.a., at kommunerne: skal udarbejde 12-årige affaldsplaner hvert fjerde år skal registrere transportører af affald i regulativer kan opstille krav om regler for affaldets sortering, emballering, mærkning og deklarering samt kontrol heraf skal udarbejde regulativer for indsamlingen af farligt affald skal indberette afgørelser i forbindelse med klassificeringer af farligt affald til Miljøstyrelsen 12 Den beskrevne bekendtgørelse er afløst af bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000, men bekendtgørelsen var endnu ikke implementeret i de fleste kommuner ved undersøgelsens gennemførelse, hvorfor det stadig overvejende var bekendtgørelse nr. 299 af 30.april 1997, som reelt lå til grund for kommunernes administration af erhvervsaffaldsområdet. Den nye bekendtgørelse har primært strammet kravene til virksomhedernes indberetninger og registreringer af affald og til kommunerne om indsamlingen og anvisningen af affald. 13 Erhvervsaffald og udvalgte affaldsstrømme. Et debatoplæg, Miljøstyrelsen, Redegørelse om affald Affald 21. Miljø- og Energiministeriet, 29. januar

18 skal anvise affald 15, der ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning. Anvisning skal ske med prioriteringen 1. genanvendelse, 2. forbrænding med energiudnyttelse, 3. deponering. Det overordnede mål er at maksimere genanvendelsen og minimere deponeringen. skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf samt genanvendeligt plastemballageaffald og ståltromler til genanvendelse skal anvise forbrændingsegnet affald til forbrænding med energiudnyttelse modtager anmeldelse om affald fra virksomheder, der frembringer farligt affald De pålagte opgaver er med få undtagelser fælles for alle kommuner. Derfor kan ovenstående forhold betragtes som konstante, når kommunerne skal sammenlignes. Flere aktører Kommunerne er ikke eneansvarlig i forbindelse med tilsynet og reguleringen af affaldsproducerende virksomheder, idet amterne ifølge miljøbeskyttelsesloven skal godkende og kontrollere de mest miljø- og sundhedsbelastende virksomheder. Denne undersøgelse inddrager dog kun kommunerne, da det af hensynet til klare konklusioner er vurderet hensigtsmæssigt ikke at blande flere myndigheders roller sammen. Miljø- og Energiministeriet har gennem affaldsbekendtgørelsen fastsat de overordnede rammer for kommunernes administration af erhvervsaffaldsområdet, idet affaldsbekendtgørelsen angiver kommunernes forpligtigelser og hjemler. Endeligt overvåger Miljøstyrelsen kommunernes administration af miljølovgivningen. Metode og forskningsdesign 2.5 Læsevejledning I kapitel 3 præsenteres den metode og det forskningsdesign, der er anvendt til at undersøge erhvervsaffaldsområdet. Først gennemgås begrebsdefinitionerne og -modellen, kriterierne for udvælgelsen af kommuner og virksomheder, samt metoden bag dataindsamlingen. Herefter præsenteres konstruktionen af målene for virksomhedernes samlede opgaver, administrative byrde og oplevede besvær. Endeligt gennemgås metoden bag resultatbenchmarkingen (DEAanalysen), de anvendte korrelationsmål og metoderne bag dybde- og caseanalyserne. 15 Det vil sige, at kommunen skal meddele affaldsproducenten hvilket modtageanlæg, der skal benyttes ved behandlingen af affaldet. 17

19 Kommunernes administration I kapitel 4 præsenteres et øjebliksbillede af den kommunale administration af erhvervsaffaldsområdet i dag. Kapitlet er baseret på en større dataindsamling gennem telefoninterview hos 40 udvalgte kommuner. I kapitlet belyses kommunernes organisering af erhvervsaffaldsområdet, ressourceforbrug, informationsog rådgivningsindsats, hensyntagen til virksomhedernes administrative byrder samt miljøprofil. Virksomhedernes håndtering Kapitel 5 kortlægger virksomhedernes håndtering af opgaverne forbundet med erhvervsaffald. Kapitlet er bygget op omkring en omfattende dataindsamling hos en række virksomheder fordelt på de 40 kommuner. I kapitlet belyses virksomhedernes grundlæggende karakteristika, forholdet til kommunen, affaldskonsulenten og til miljøet. Endelig gennemgås virksomhedernes konkrete affaldshåndtering og deres oplevede besvær samt timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder. Virksomheds- og kommuneniveau I kapitel 6 analyseres virksomhedernes oplevede besvær og timeforbrug på de samlede opgaver og på de administrative byrder på kommuneniveau. Her undersøges sammenhænge mellem kommunale forhold og gennemsnittene af virksomhedernes besvarelser på kommuneniveau. I den forbindelse vil der bl.a. blive fokuseret på kommunernes karakteristika, deres hensyn til og tiltag overfor virksomhederne, organiseringen af erhvervsaffaldsområdet og kommunernes miljøprofil. De anbefalede tiltag Kapitel 7 kobler den kvantitative analyse sammen med anbefalingerne af de tiltag, som fremkom under den kvalitative analyse i de 8 god praksis kommuner. Tiltagene præsenteres i kapitel 8 i forhold til de fire kommunale indsatsområder i forbindelse med affaldshåndteringen. Konklusion Endeligt fremlægges konklusionen på analysen af virksomhedernes byrder i forbindelse med affaldshåndteringen i kapitel 9. 18

20 Undersøgelsen fokuserer på virksomhedernes samlede opgaver og administrative byrder 3 Metode og forskningsdesign På baggrund af en grundig forundersøgelse baseret på indsamling af eksisterende viden fra diverse databaser og rådgivningscentre samt interview med kommuner, et affaldsselskab og virksomheder blev det klart, at den traditionelt anvendte definition af administrative byrder, som er tæt knyttet til 'papirrelaterede' opgaver, ikke er særligt velegnet til erhvervsaffaldsområdet. Mange af virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen falder simpelthen udenfor definitionens område (f.eks. sorterings- og opbevaringsopgaverne). Også følgegruppen ønskede en inddragelse af samtlige opgaver i undersøgelsen. Det blev derfor besluttet, at undersøgelsen udover de administrative byrder ligeledes skulle dække de samlede opgaver i forbindelse med virksomhedernes affaldshåndtering. Virksomhedernes administrative byrder anskues således i nærværende rapport som en delmængde af virksomhedernes samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen jf. begrebsdefinitionen i afsnit 3.1. Undersøgelsens har vist, at de administrative byrder udgør knap 10% af de samlede opgaver. Mål: reduktion af virksomhedernes samlede opgaver I det omfang kommunerne kan begrænse virksomhedernes samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen, er man således nået længere, end hvis blot virksomhedernes administrative byrder mindskes. Den kommunale benchmarking-undersøgelse identificerer derfor kommuner, hvor virksomhedernes samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen er relativt lave. Regressionsanalyser, resultatbenchmarking og kvalitative interview På baggrund af de indsamlede kvantitative data hos kommuner og virksomheder er der gennemført en resultatbenchmarking i form af en DEA-analyse (Data Envelopment Analysis) og regressionsanalyser. DEA-analysen er i dette tilfælde vurderet til at være den bedste metode til identifikationen af god praksis, bl.a. fordi den kan håndtere flerdimensionale problemstillinger jf. afsnit 3.5. side 34. Resultatbenchmarkingen fortæller dog ikke noget om årsagerne til kommunernes præstation, hvorfor resultatbenchmarkingen efterfølgende er suppleret med kvantitative analyser og kvalitative interview hos god praksis kommunerne. I de nedenstående afsnit er de enkelte metodiske elementer mere udførligt gennemgået. 19

21 3.1 Begrebsdefinition I forbindelse med forundersøgelsen, blev der identificeret otte opgaver, som virksomheder typisk skal varetage i forbindelse med affaldshåndtering. Nedenstående figur 1 illustrerer disse otte opgaver. Figur 1: Illustration af rapportens overordnede begreber. Illustration af rapportens overordnede begreber: Virksomhedernes samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen opdelt på administrativt bebyrdende opgaver og øvrige opgaver. Registrering Indberetning Nye/ændrede regler Administrativt bebyrdende opgaver Tilsyn Sortering Opbevaring Bortskaffelse Øvrige opgaver Uddannelse af medarbejdere Samlede opgaver defineres som summen af virksomhedernes årlige tidsforbrug anvendt på sortering, opbevaring, bortskaffelse 16, uddannelse af medarbejdere, registrering, indberetning, at sætte sig ind i nye eller ændrede regler og tilsyn. Virksomhedernes samlede opgaver kan opdeles i to selvstændige opga- 16 Opgaven bortskaffelse skal her forstås som den tid, som virksomhederne anvender på at få affaldet fjernet fra virksomheden - enten ved at virksomheden selv transporterer affaldet væk eller får etableret en afhentning af affaldet på virksomheden. 20

22 vetyper den administrative byrde og øvrige opgaver. Administrativt bebyrdende opgaver (fremover administrativ byrde) defineres normalt som de administrative opgaver, der er krav fra det offentlige. De administrative aktiviteter, der knytter sig til håndteringen af de administrative byrder, kan have karakter af tilpasninger til ny eller ændret lovgivning, opgørelser, registreringer, oplysningspligt, kontrol og indberetninger. De administrative byrder er i dette projekt identificeret som summen af virksomhedernes årlige tidsforbrug anvendt på opgaverne registrering, indberetning, at sætte sig ind i nye eller ændrede regler og tilsyn. Øvrige opgaver er opgaver, som falder uden for den almindelige byrdedefinition, men er alligevel opgaver, som virksomhederne bruger meget tid på i forbindelse med affaldshåndteringen. Opgaverne er i dette projekt identificeret som summen af virksomhedernes årlige tidsforbrug anvendt på sortering, opbevaring, bortskaffelse af affaldet og uddannelse af medarbejdere. En del af opgaverne under øvrige opgaver ville virksomhederne have foretaget, uansat om der fandtes en offentlig regulering af området eller ej. Det offentligt forårsagede tidsforbrug på de øvrige opgaver indgår dog ikke i undersøgelsens byrdebegreb, da det er opgaver, der falder udenfor den almindelige definition af administrative byrder. En sammenlignelig opgørelse af timeforbruget For at kunne sammenligne virksomhedernes årlige timeforbrug på de samlede opgaver og den administrative byrde er det opgjort i forhold til virksomhedsstørrelsen. Dette kan eksempelvis gøres ved at relatere timeangivelserne til antallet af ansatte i virksomheden eller virksomhedens omsætning. Da der er konstateret en høj samkorrelation mellem de enkelte opgørelser, når der relateres til antallet af ansatte i virksomheden og virksomhedens omsætning, er der i nærværende rapport kun anvendt opgørelser, hvor timeforbruget relateres til antallet af ansatte i virksomheden. Kommunalt gennemsnit beregnet På baggrund af de enkelte virksomheders timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder i forbindelse med affaldshåndteringen er der udregnet et samlet kommunalt gennemsnit for virksomhederne i hver af de 40 kommuner. Da udvælgelsen af virksomheder til benchmarking-undersøgelsen er ens i alle 40 kommuner dvs. den samme andel af store og små virksomheder samt den samme andel af fremstillingsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomheder osv. er det muligt at sammenligne virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver og administrative byrder på tværs af kommunerne. 21

23 Oplevet besvær er defineret som virksomhedernes subjektive vurdering af besværet ved de otte affaldsopgaver. Virksomhederne har vurderet besværet på en firepunktsskala gående fra slet ikke besværligt til meget besværligt. Ud fra virksomhedernes subjektive vurdering af besværet ved de otte opgaver er der udregnet et gennemsnit for hver virksomhed. Gennemsnittet beskriver således virksomhedens oplevede besvær ved håndteringen af erhvervsaffald generelt. På baggrund af de enkelte virksomheders generelle oplevelse af besværet ved affaldshåndteringen er der beregnet et samlet kommunalt gennemsnit for virksomhederne i hver af de 40 kommuner. Selvstændig opgørelse på sin plads Det har vist sig, at en selvstændig opgørelse af virksomhedernes oplevede besvær er på sin plads, fordi der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem det oplevede besvær og timeforbruget og på de samlede opgaver eller de administrative byrder. Virksomhederne kan således anvende mange timer på nogle opgaver, uden at det opleves specielt bebyrdende, mens et beskedent timeforbrug på andre opgaver kan vække irritation hos virksomhederne. Begrænsning af indikatorer 3.2 Begrebsmodel for kommunernes indvirkning på virksomhedernes opgaver og byrder Den kommunale indretning af administrationen af erhvervsaffaldsområdet har indvirkning på virksomhedernes timeforbrug på de samlede opgaver, administrative byrder og det oplevede besvær på mange forskellige måder. Men i en resultatbenchmarking er det centralt at begrænse antallet af indikatorer, som inddrages i analysen, fordi en meget detaljeret dataindsamling er både ressourcekrævende og belastende for de organisationer, som deltager i undersøgelsen. Det er med andre ord ikke muligt at måle alle relevante forhold i den kommunale administration eller endsige måle alle forhold perfekt. Miljøkrav, information og pris Nærværende benchmarking-undersøgelse fokuserer på betydningen af følgende tre overordnede parametre ved den kommunale erhvervsaffaldsadministration for virksomhedernes oplevede besvær samt timeforbruget på de samlede opgaver og på de administrative byrder: Miljøkrav Information Pris 22

24 Nedenstående figur 2 illustrerer, at miljøkrav, information og pris har betydning for virksomhedernes oplevede besvær samt timeforbrug på de samlede opgaver og på de administrative byrder. Figur 2: Den kommunale administrations indvirkning Den kommunale erhvervsaffaldsadministrations indvirkning på virksomhedernes samlede opgaver, administrative byrder og oplevede besvær. Pris Kommunal administration Miljøkrav/kvalitet Information Virksomhedernes samlede opgaver, administrative byrder og oplevede besvær Miljømæssig kvalitet Miljøkrav. Denne dimension beskriver den miljømæssige målsætning for kommuners administration af erhvervsaffaldsområdet. Nogle kommuner kan af miljøhensyn have valgt at stille større krav til virksomhedernes affaldshåndtering, end lovgivningen som minimum foreskriver. Det vil alt andet lige øge virksomhedernes oplevede besvær og timeforbrug på de samlede opgaver og på de administrative byrder ved affaldshåndteringen. Høje miljøkrav påvirker virksomhederne Det er vigtigt at se på kommunernes miljøkrav til virksomhederne, fordi høje miljøkrav alt andet lige vil øge det oplevede besvær og timeforbruget på de samlede opgaver og på de administrative byrder. Disse øgede krav er en lokal prioritering, som kommunerne ifølge lovgivningen kan stille, da lovgivningen kun opstiller nogle minimumsstandarder for kommunerne. Uden at inddrage en kvalitativ miljødimension i benchmarkingen vil de kommuner, som går videre end minimumskravene, sandsynligvis klare sig dårligere end de øvrige kommuner. En sådan konklusion vil naturligvis være et uholdbart resultat af en benchmarking-undersøgelse, eftersom det netop er lovgivningens intention at tillade forskellige kommunale prioriteringer, så længe minimumskravene overholdes. 23

25 Vanskeligt at måle miljøkrav Konkret kan det være vanskeligt at måle de miljøkrav, som den enkelte kommune evt. sammen med andre kommuner i et fælleskommunalt affaldsselskab har besluttet at stille til virksomhederne. Det skyldes primært, at miljøkravenes udformning kan være meget forskellige fra kommune til kommune, f.eks. kan krav til graden af kildesortering og dokumentation for korrekt håndtering af affaldet være meget forskellige. Derfor er den miljømæssige kvalitet målt ved hjælp af kommunernes genanvendelses- og deponiprocenter. Ikke fuldt ud dækkende operationalisering men dog den bedst egnede Genanvendelses- og deponiprocenterne er vigtige indikatorer for miljømæssige kvalitet, fordi det er statens målsætning at øge genanvendelsen af affald og mindske deponeringen. Anvendelsen af kommunernes genanvendelses- og deponiprocenter som indikatorer for den miljømæssige kvalitet giver en velegnet - men dog ikke en fuldt ud dækkende - operationalisering af variablen miljøkrav. Eksempelvis kan kommunerne have valgt at fokusere miljøindsatsen på særligt behandlingskrævende affald, hvilket umiddelbart ikke vil kunne aflæses af kommunernes genanvendelses- og deponiprocenter. Naturligvis har andre operationaliseringer af variablen miljøkrav været overvejet, men i sidste instans blev kommunernes genanvendelses- og deponiprocenter vurderet som den bedst mulige operationalisering. Genanvendelses- og deponiprocenterne er efterfølgende blevet sammenholdt med oplysninger fra kommunernes affaldsplaner og fra kommunernes svar i første dataindsamlingsrunde. Informationsindsats Information. Kommunernes informationsindsats kan have betydning for virksomhedernes oplevede besvær og timeforbrug på de administrative byrder og på de samlede opgaver. Alt andet lige vil en god information lette virksomhedernes opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. Derfor indgår virksomhedernes vurdering af kommunernes informationsindsats i analysen. Pris Pris. Det er nødvendigt at inddrage prisdimensionen, da det ikke er ligegyldigt for virksomhederne, hvad det koster at komme af med affaldet. Hvis kommunerne vælger at bruge betydelige ressourcer på erhvervsaffaldsområdet f.eks. ved at ansætte erhvervsaffaldskonsulenter og gennemføre massive informationskampagner, vil disse tiltag umiddelbart mindske virksomhedernes oplevede besvær og timeforbrug på de administrative byrder og på de samlede opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. Denne lettelse kan dog være dyrt købt for virksomhederne, eftersom udgifterne ved disse tiltag på grund af hvile i sig 24