PRO. Honeck & Beethovens 9.

Transkript

1 Torsdag 8. september kl Fredag 9. september kl Lørdag 10. september kl Honeck & Beethovens 9. DR SymfoniOrkestret DR KoncertKoret Dirigent: Manfred Honeck Solister: Colin Currie, slagtøj Simona Šaturová, sopran Elisabeth Jansson, mezzosopran Maximillian Schmitt, tenor Liang Li, bas PRO

2 Torsdagskoncert Honeck & Beethovens 9. Introduktion Program DR Koncerthuset 2016/ /09 2 Torsdag 8. sep. kl Fredag 9. sep. kl Lørdag 10. sep. kl DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret James MacMillan (f. 1959) Veni, veni, Emmanuel (1992) Varighed: ca. 26 DR KoncertKoret Dirigent: Manfred Honeck Korindstudering: Bart Van Reyn, korsyngemester Ludwig van Beethoven ( ) Symfoni nr. 9, d-mol, op. 125 (1824) Solister: Colin Currie, slagtøj Simona Šaturová, sopran Elisabeth Jansson, mezzosopran Maximillian Schmitt, tenor Liang Li, bas I II III IV Allegro ma non troppo, un poco maestoso Scherzo: Molto vivace Adagio molto e cantabile Finale Koncertmester: Johannes Søe Hansen Varighed: ca. 65 Koncerten sendes i P2 Koncerten søndag 11. september kl Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl torsdag og fredag og lørdag i foyeren med P2-værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil solisterne signere cd'er i foyern, og der vil være specialsalg af deres materiale. Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Repertoirechef: Tatjana Kandel Producent: Henrik Overgaard Kristensen Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Produktionsleder: Adam Stadnicki Redaktion/layout: Ragnhild Bjørk Evensen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph

3 Værker DR Koncerthuset 2016/17 3 Det er et af 1990 ernes mest succesfulde klassiske værker: Veni, veni, Emmanuel. En slagstøjskoncert skrevet af den skotske komponist James MacMillan. I aften spilles den for første gang af DR SymfoniOrkestret. James MacMillan: Veni, veni, Emmanuel Af Jens Cornelius Veni, veni, Emanuel er musik til adventstiden, og det skal forstås helt konkret. Stykket handler om Kristus og varslet om hans komme. Musikken kan høres som ét langt, ekstatisk jubeludbrud over det forløsende budskab. James MacMillan, som er stærkt troende katolik, begyndte at skrive sit værk 1. søndag i advent Han blev han færdig påskedag året efter, hvilket er helt i pagt med musikken det kommer vi tilbage til om lidt. Ud over den teologiske betydning af advent bygger musikken også på en middelalderlig adventshymne, der begynder med ordene Veni, veni, Emmanuel (Kom, kom, Emmanuel). Navnet Emmanuel er et af de mange synonymer for Jesus. Den gamle hymne er værkets røde tråd. I 2010 opførte James MacMillan sin egen Johannespassion her i DR Koncerthuset. Komponisten vil afspejle den frelse, som Bibelens adventstekster fortæller om. James MacMillan fremhæver især Lukasevangeliet kap. 21, hvor Jesu genkomst beskrives sådan: Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig. Veni, veni, Emanuel varer ca. en halv time og er i én stor sats. Men der er afsnit undervejs, man kan orientere sig efter. Nogle af dem har fået titler af komponisten: 1. Introitus. Et balstyrisk udbrud, den første reaktion på det himmelske budskab om Jesu komme. 2. Hjerteslag. Fordi Kristus vil vise sig som et menneske af kød og blod. 3. Dans. Et afsnit præget af funky, hikkende hoquetus -rytmer fra middelalderen.

4 Værker DR Koncerthuset 2016/ Et mellemspil med solokadence, hvor solisten spiller marimba. 5. Gaude, gaude (Fryd jer, fryd jer). Den centrale sats i værket, hvor solisten mediterer over menneskets nye situation, mens orkestret ganske sagte gentager fire akkorder fra adventshymnen. 6. Et mellemspil, hvor solisten høres på vibrafon. 7. Dans. Værkets dynamiske klimaks, hvor adventshymnen høres komplet, mens solisten udfolder alle sine kræfter. 8. Et efterspil med titlen Påske. Kristi genopstandelse fuldender menneskets frelse. Det pulserende hjerteslag vender tilbage. og alle klokker ringer mod sky med en særlig teatralsk effekt som ikke skal afsløres på forhånd. I hele værket er solisten og orkestret i dialog og lader sig rive med af den åbenbaring, de har fået. Slagtøjsspilleren opererer med et stort udvalg af instrumenter, lige fra den melodiske vibrafon og marimba til gong er og larmende tam-tam er. Det er en virtuos opgave for solisten og denne livskraftige, fysiske side af musikken har sin egen teologiske pointe. Veni, veni, Emmanuel blev bestilt af shippingfirmaet Christian Salvesen (et særdeles passende navn til et værk om kristelig frelse!) og uropført af Det skotske Kammerorkester ved The Proms i Solisten var Evelyn Glennie, og den efterfølgende cd-indspilning blev et stort gennembrud for både hende og James MacMillan. Ludwig van Beethoven: Symfoni nr. 9 Beethovens hymne Ode an die Freude er kendt over hele jorden. Melodien bliver spillet af skolebørn på blokfløjter, sunget ved sportskonkurrencer og er annekteret af EU som officiel Europa-hymne. FN har udnævnt originalmanuskriptet til Verdensarv. Og melodien står også i Højskolesangbogen. Hymnen stammer fra Beethovens Symfoni nr. 9, og dens udbredelse ville have frydet ham, for symfonien handler om drømmen om en fælles fremtid for alle mennesker. Det er hans sidste ord som symfoniker, selve klimakset i hans sidste symfoni. Et genialt værk i allerstørste format. Faktisk er der næppe noget stykke i musikkens historie, der har sat så kraftigt et skel op som Beethovens 9. Symfoni.

5 Værker DR Koncerthuset 2016/17 5 Beethovens eftertid anså den simpelthen som enden på al musik nu var alting sagt, og nye musikværker ville ikke kunne blive andet end overflødig snak. I de følgende generationer kunne symfonien få selv den største komponist til at ryste på hånden. Havde det overhovedet nogen nytte at skrive mere musik efter dette? Da cd-pladen blev opfundet, var målestokken for dens kapacitet, at den skulle kunne rumme hele Beethovens 9. Symfoni. Symfonien er en milepæl af flere grunde. I varighed, omfang og antal af medvirkende er den større end nogen symfoni, man endnu havde hørt. Og den er proppet med nytænkning. Alene det at bruge sang i en symfoni var noget aldeles nyt dengang i Beethoven gør menneskets stemme til klimaks i en genre, der er ren og abstrakt, fordi symfonier ellers er forbeholdt ordløse instrumenter. Med andre ord gør mennesket her sin indmarch i musikkens mest ophøjede form. Ved at forene instrumenter og sangstemmer viser Beethoven, at uanede højder kan nås, hvis vi er fælles. Samtidig var det nyt, at symfonien sætter komponistens personlige livssyn i centrum. Den er et etisk og kunstnerisk testamente fra en aldrende og endda stokdøv komponist. Teksten til hymnen i den store finale, der varer næsten en halv time, havde Beethoven haft i tankerne i over 30 år. Ordene er Friedrich Schillers digt Ode an die Freude (Ode til glæden), der er fra Beethoven arbejdede med digtet allerede i 1793, hvor han brugte det i en sang, der desværre er bortkommet. Men Schillers humanistiske ord om en fredelig fremtid glemte Beethoven aldrig. Drømmen om frihed, fred og broderskab var et berusende budskab i en tid præget af krig og revolutioner. Førstesatsen beskriver en verden i sin urtilstand. En gryende begyndelse med et gevaldigt potentiale. Den hurtige andensats symboliserer en søgen efter lykke i kortvarige, hastige fornøjelser. Tredjesatsen vender sig fromt mod troen. Sammenhængen mellem satserne udgør en uundgåelig, fremaddrivende bevægelse. I finalen samler trådene sig, hvorefter Beethoven afbryder musikken og løfter den op på et højere plan. Den store finale begynder i voldsom, dissonerende buldren. Intensiteten, der har hobet sig op, er nu ved sit klimaks. Basser og celloer tager ordet, og taler ordløst til hele forsamlingen af musikere og publikum. Det foregår i en slags musikalsk Powerpoint-show, hvor

6 Værker DR Koncerthuset 2016/17 6 temaer fra de tre første satser bringes i erindring ét for ét. Efter at man har hørt citatet fra den langsomme 3. sats, hører man for første gang Freude-temaet i en spæd version, spillet af træblæserne. Og så kommer det i sine fulde form, præsenteret fra dybet af kontrabasserne: Det er et stort budskab, der er på vej, og det kommer helt indefra. Temaet udvikler sig, men det kaos, man hørte i begyndelsen af satsen, vender tilbage. Denne gang bliver det afbrudt af en stemme, bassolisten, der ene mand udbryder: Venner, ikke disse toner! Lad os i stedet istemme noget mere behageligt og frydefuldt. De ord tilføjede Beethovens selv som sit personlige oplæg til Schillers digt. I resten af symfonien udfoldes glædestemaet og dets budskab på helt mageløs vis. Man får temaet at høre i flere forskellige variationer for kor, sangsolister og orkester, inden teksten når til ordene om, at alle skabninger, lige fra ormen til keruben, favnes af Guds kærlighed. Her bliver musikken stoppet på sit højdepunkt ved ordet Gud. Alle holder vejret, og igen overrasker Beethoven ved at fortsætte på en uventet måde. I stedet for en sidste larmende apoteose følger en festmarch i tyrkisk militærstil, der får digtets omtalte helte til at myldre frem i en fuga. Med en klanglig eksplosion bryder koret derefter ud i de afsluttende linier, Seid umschlungen, Millionen, den endelige forbrødring af menneskeheden. En uafrystelig prædiken om menneskets lyksalige fremtid, der venter forude, hvis bare vi vil gribe glæden, den guddommelige gnist Freude, schöner Götterfunken. Det er tit blevet fortalt, hvordan den døve Beethoven dirigerede uropførelsen uden at opdage, at salen brød ud i et voldsomt bifald til slut. Sandheden er knap så patetisk: Orkestrets kapelmester vidste udmærket, at den døve Beethoven aldrig ville kunne dirigere det lange og komplekse værk, så man aftalte, at Beethoven skulle slå tempoet an til hver sats, og at kapelmesteren derefter ville holde sammen på tropperne. Der var altså to dirigenter på scenen, og det bekymrede ikke nogen. I Wien var man for længst vant til, at Beethoven levede i sin egen verden, selv når han optrådte. Han blev derfor stående

7 Værker DR Koncerthuset 2016/17 7 på scenen gennem hele opførelsen og dirigerede det, han hørte for sit indre øre. Beethoven var ikke selv nået til slutningen, da orkestret var færdig med at spille symfonien, og han ville gerne have de sidste sider af noderne med, så han dirigerede videre. Et ryk i frakkeærmet fra altsangerinden fik ham dog til at stoppe, så publikum kunne overbringe ham deres jubel. Jubelen gjaldt ikke alene symfonien, men også at ingen havde set Beethoven på en scene i tolv år. Øjenvidner fortæller, at der var hele fem fremkaldelser. Normalt brugte man ellers højst tre, og det antal var forbeholdt den kejserlige families fremtrædener. Beethoven var dybt rørt over jubelen men noget skuffet over aftenens billetindtægter, da kassen var blevet talt op.

8 Dirigent DR Koncerthuset 2016/17 8 Dirigent Manfred Honeck Wien er en musikby med sine helt egne traditioner. Haydn, Mozart, Beethoven, Schubert, Bruckner og Mahler har gået i byens gader. En af de wienere, der bærer deres fakkel videre, er dirigenten Manfred Honeck. Han er skolet i den wienerklassiske arv og kender den bogstaveligt talt som sit modersmål. Han er født i 1958 og begyndte sin musikerkarriere som bratschist hos Wiener Filharmonikerne. Efter 10 år som orkestermusiker skiftede han gradvis til dirigentfaget. Han arbejdede som assistent for Claudio Abbado og fik i 1991 sin første stilling som kapelmester ved Operaen i Zürich. Født i Østrig 1958 Var i 10 år bratschist i det berømte orkester Wiener Filharmonikerne Siden 2008 chefdirigent for Pittsburgh Symfoniorkester i USA Siden har han været chefdirigent for Sveriges Radios Symfoniorkester og for Operaen i Stuttgart. Som gæstedirigent har Manfred Honeck dirigeret verdens førende orkestre, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Dresdens Statskapel, Chicago Symfonikerne og ikke at forglemme sit eget gamle orkester, Wiener Filharmonikerne. I 2008 blev Manfred Honeck chefdirigent for Pittsburgh Symfoniorkester i USA. Samarbejdet er en enorm succes. Honeck har løftet orkestret op i den absolutte verdenselite, og hans kontrakt er forståeligt nok blevet forlænget to gange allerede. Med orkestret har han lavet en række højt roste indspilninger med musik af blandt andre Bruckner, Mahler og Richard Strauss. Seneste udgivelse er med Beethovens 5. og 7. Symfoni, et album, som de internationale anmeldere har udråbt til en af de bedste indspilninger nogensinde. I flere end 20 år har Manfred Honeck været en regelmæssig gæst hos DR SymfoniOrkestret og Torsdagskoncerterne, og i 2005 dirigerede han Verdis Aida ved den gallaforestilling, som indviede Operaen i København. Han er udnævnt til æresdoktor ved flere amerikanske universiteter og til titulær professor af den østrigske præsident. På trods af al virakken bor Manfred Honeck stadig i en lille, østrigsk by, tæt på grænsen til Schweiz.

9 Solister DR Koncerthuset 2016/17 9 Slagtøj Colin Currie Sopran Simona Šaturová Den skotske slagtøjsspiller Colin Currie har et meget tæt forhold til det værk, han spiller i aften: Veni, veni, Emmanuel. Han har spillet værket under komponisten James MacMillans ledelse mange gange, og de har også indspillet det sammen på cd. I 2014 uropførte han MacMillans nye Slagtøjskoncert nr. 2. Colin Currie er uddannet i Glasgow og London og blev derefter medlem af EU s Ungdomsorkester som paukist. Da havde han dog allerede gang i en solistkarriere, som i dag er hans levevej. Anmelderne har ligefrem kaldt ham verdens bedste og modigste slagtøjsspiller. Det er i sagens natur mest ny musik, Colin Currie spiller, og han har uropført utallige værker. I 2010 vandt han en Grammy for sin indspilning af Jennifer Higdons Slagtøjskoncert, og i 2015 fik han Royal Philharmonic Societys pris som årets bedste instrumentalist. Han har også dannet The Colin Currie Group, der specialiserer sig i musik af Steve Reich. Sopranen Simona Šaturová er fra Slovakiet, født og uddannet i Bratislava. I 1990 erne var Simona Šaturová solist på Prags Kammeropera og Prags Statsopera. Siden 1999 har hun optrådt freelance på de internationale operascener, især på La Monnaie Operaen i Bruxelles. Simona Šaturová synger mest roller af Mozart og af belcanto-komponister som Rossini. Blandt hendes vigtigste roller har været titelpartiet i Donizettis Lucia di Lammermoor og Gilda i Verdis opera Rigoletto. Som koncertsangerinde har Simona Šaturová sunget ved Salzburg Festspillene og i Carnegie Hall. Beethovens 9. Symfoni har hun medvirket under ledelse af aftenens dirigent, Manfred Honeck, og senest ved en nytårskoncert i Leipzig, dirigeret af Herbert Blomstedt. En af de mere særlige opgaver havde hun i 2009, da hun var solist i sit yndlingsværk, Mozarts C-mol-messe, ved en koncert for pave Benedikt XVI i Det Sixtinske Kapel.

10 Solister DR Koncerthuset 2016/17 10 Mezzosopran Elisabeth Jansson Mezzosopranen Elisabeth Jansson er fra Stockholm, uddannet i München, London og på Operaakademiet i København. Siden 2005 har hun været ansat som solist ved Det Kgl. Teater. Her har hun sunget nogle af de vigtigste hovedroller for hendes stemmetype, bl.a. Carmen. Hendes præstation i rollen som den unge dronning Caroline Mathilde i Bo Holtens opera Livlægens besøg er udgivet på dvd. Hun har også sunget flere af mezzosopranfagets bukseroller, hvor en kvinde skal forestille en ung mand, bl.a. Octavian i Rosenkavaleren og Cherubino i Figaros bryllup. I 2017 kan man opleve hende i Rossinis opera Rejsen til Reims og i Hoffmanns eventyr af Offenbach. I juni hørte et stort publikum Elisabeth Jansson synge ved Klassisk Top 50 Opera her i DR Koncerthuset, der også blev sendt på P2 og på tv. Til jul skal Elisabeth Jansson være solist på La Scala Operaen i en opførelse af Mozarts Requiem, dirigeret af Christoph von Dohnányi. Tenor Maximilian Schmitt Den tyske tenor Maximilian Schmitt begyndte sin karriere i et drengekor, nemlig i det berømte bayerske kirkekor Regensburger Domspatzen. Som voksen blev han uddannet i Berlin, og fra 2008 til 2012 var han solist ved Operaen i Mannheim. Siden har han arbejdet freelance, især på de tyske og østrigske scener. Han er en ægte tysk Mozart-tenor, der synger lyriske Mozart-tenorroller som prins Tamino i Tryllefløjten, Ferrando i Cosi fan tutte og Don Ottavio i Don Juan (som han i foråret sang på Wiens Statsopera). Til næste år skal han for første gang synge på La Scala i Milano, dirigeret af Zubin Mehta. Oratorier og kirkemusik, som Maximilian Schmitt voksede op med i drengekoret, er en vigtig del af hans repertoire. Denne sommer var han solist i Mozarts C-mol-messe ved Salzburg Festspillene, og han sang evangelistens parti i en opførelse af Bachs Matthæuspassion, dirigeret af den store Bach-fortolker Helmuth Rilling.

11 Solist DR Koncerthuset 2016/17 11 Bas Liang Li Der er ikke mange kinesiske bassangere med en international operakarriere. Men Liang Li har med stor succes sunget på de førende europæiske scener, siden han fik sit gennembrud for snart 20 år siden som kæmpen Fasolt i Wagners opera Rhinguldet. Liang Li er uddannet i Tianjin og Beijing. I 1990 erne vandt han en række sangkonkurrencer i Tyskland og fik derefter engagementer i Europa. Siden 2006 har han været ansat som solist ved Operaen i Stuttgart. Ved siden af sit faste arbejde er han en flittig freelancer, der alene sidste sæson optrådte på fine scener som Bastille Operaen i Paris, Deutsche Opera i Berlin og Semper Operaen i Dresden. Han har også stadig forbindelse til Kina, hvor han ofte er solist ved Beijing Operafestival og bl.a. har optrådt der sammen med Placido Domingo. Som koncertsanger har Liang Li flere gange optrådt i USA sammen med aftenens dirigent, Manfred Honeck.

12 Adresse: Ørestads Boulevard Kbh S Tlf.: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: Vi har fået nyt parkeringssystem, der er forudbetalt. Det vil sige, at man køber en P-billet i billetautomaten til et bestemt tidsrum og placerer den synligt i forruden på bilen. Det er ikke længere muligt at forudbetale sin parkering inde i DR Koncerthuset. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden