Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget kl. 15:00 Brovst Rådhus, mødelokale 1 Jammerbugt Kommune

2 Beskæftigelsesudvalget Punkter på åbent møde: 54. Beskæftigelsesplan BES Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet Forslag til fordeling af flygtninge Statustal for beskæftigelsesområdet uge Forslag til mødekalender i Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra forvaltningen 13 Punkter på lukket møde: Afbud: Jens Jungersen (V)

3 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesplan / Jesper Brogaard Beslutningstema Beskæftigelsesplan 2013 Genoptagelse af dagsordenpunkt 47, 28. august 2012 Sagsbeskrivelse I forbindelse med høringen af Beskæftigelsesplan 2013 i LBR Jammerbugt, har forvaltningen modtaget bemærkninger fra LO, FTF samt Beskæftigelsesregion Nordjylland. Følgende er en kort oversigt, over de forslag og ønsker der indgår i bemærkningerne Et større fokus på udfaldstruede, herunder fokus på langtidsledighed samt seniorjob. Der ønskes udarbejdet en handlingsplan, hvor tankerne i Beskæftigelsesplanen udfoldes til en mere handlingsorienteret plan. Et større fokus på unge der ikke er uddannelsesegnede. Fokus på, at unge gennemfører en uddannelse, og ikke blot starter på en sådan. Bemærk. Lokalpolitiske servicemål (ungeområdet) s. 16 Afsnit om STU slettes da indsats i forbindelse med STU fremgår af tilbud som specifikt er målrettet enkeltpersoner på side 19 Retsgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats 23 Økonomi og finansiering Beskæftigelsesplan inklusiv endeligt budget offentliggøres 31. januar 2013 Høring/borger- og brugerinvolvering Udkast til plan 2013 har været i høring i LBR Jammerbugt og hos beskæftigelsesregionen i perioden 1. juli til 31. august 2012 Beskæftigelsesudvalget den Drøftet - det blev påpeget, at der i forhold til STU er en særlig udfordring. Punktet kommer til behandling på udvalgets møde ultimo september - høringssvar udsendes særskilt til udvalgets medlemmer

4 Beskæftigelsesudvalget Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget anbefaler hvilke ændringer der skal indarbejdes i Beskæftigelsesplan 2013 og, SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget anbefaler beskæftigelsesplanen med ændringer til godkendelse i Kommunalbestyrelsen Bilag: Beskæftigelsesregionens bemærkninger til plan 2013 Høringssvar LBR - FTF Høringssvar LBR - LO Udkast til beskæftigelsesplan 2013 Beskæftigelsesudvalget, den Beskæftigelsesplanen blev drøftet. Der ønskes indarbejdet tilføjelser jvf. de indkomne høringssvar vedr. de udfaldstruede og indsatsen overfor unge. Der konsekvenstilrettes på førtidspension. Der ønskes ligeledes efterfølgende udarbejdet en handlingsplan. Anbefales godkendt med ovennævnte ændringer. Fraværende: Tilbage til toppen

5 Beskæftigelsesudvalget BES Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet / Henning Josefsen Beslutningstema Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Sagsbeskrivelse Rammeaftalen på specialundervisningsområdet er indført som et centralt planlægnings- og udviklingsværktøj. Rammeaftalen indgås årligt mellem kommunerne i regionen og Region Nordjylland og har som hovedmål at sikre, at der er en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne samt sikre faglig kvalitet. Oplæg til rammeaftalen for 2013 er udarbejdet gennem et samarbejde mellem kommunerne og Regionen med afsæt i de 11 kommuners tilbagemeldinger om det forventede behov for tilbud på specialundervisningsområdet, samt på baggrund af de ændringer, som Region Nordjylland som driftsherre har indmeldt til rammeaftalen for Regionen har efter anmodning fra Kontaktudvalget varetaget koordineringen af rammeaftalen. Rammeaftalen for specialundervisningsområdet har virkning fra den 1. januar 2013 og omfatter Region Nordjyllands tilbud på specialundervisningsområdet, herunder: Center på Døvblindhed og Høretab Institut for Syn og Hørelse Taleinstituttet Som led i de kommunale indmeldinger har kommunerne tilkendegivet forventninger om en uændret efterspørgsel på Center for Døvblindhed og Høretab samt Institut for Syn og Hørelse i For Taleinstituttet forventes fortsat et fald i efterspørgslen. I 2012 er der på den baggrund påbegyndt en afklaringsproces med henblik på indgåelse af en fælles aftale om det fremtidige Taleinstitut, således at instituttet fremadrettet er i stand til at levere de aftalte ydelser på en fagligt og økonomisk bæredygtig måde. I forhold til Taleinstituttet fremadrettet er følgende afsnit skrevet ind i

6 Beskæftigelsesudvalget oplægget (side 15): Afklaringsprocessen i 2013 varetages i fortsættelse af processen i 2012, hvor der blev gennemført en drøftelse af forskellige modeller for den fremtidige opgavevaretagelse på området. Drøftelserne i 2012 medførte ikke en afklaring af hvilken model, der fremadrettet skal sikre den faglige og økonomiske bæredygtighed på området. I den videre afklaringsproces kan nye tilgange i forhold til opgavedelingen og opgaveløsningen, organisering og samarbejdet mellem Taleinstituttet og de enkelte kommuner blive undersøgt og vurderet. Eksempelvis kan det undersøges, hvorvidt en form for netværksorganisering kan være hensigtsmæssig. Parallelt hermed kan samarbejdet mellem kommunerne og Taleinstituttet fortsat udvikles indenfor rammerne af rammeaftalen og aftales gennem de bilaterale aftaler, som kan indgås indenfor kommunikationsinstitutområdet (jfr. bilag 4). Af hensyn til kommunernes ønske om et beredskab på området må nye tilgange som aftales i de bilaterale aftaler ikke medføre en risiko for en underminering af forsyningssikkerheden på området. I det andet halvår af 2012 indgås der en aftale om, hvordan afklaringsprocessen fortsættes i 2013, samt hvilke vilkår der skal være gældende for Taleinstituttet i Aftalen udarbejdes som et tillæg til rammeaftalen for Indtil der er indgået nye aftalevilkår for Taleinstituttet gælder de aftalevilkår, der fremgår af rammeaftalen for specialundervisningsområdet. Retsgrundlag Lov nr. 378 af 28. april 2012 om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne (forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud) Lov om folkeskolen 47 stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 998 af 16.august 2010 Lov om specialundervisning for voksne 6 stk. 3, jævnfør lovbekendtgørelse nr h stk. 3 jævnfør lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011 Lovbekendtgørelse nr. 381 af 28. april 2012 (bekendtgørelse om rammeaftaler på specialundervisningsområdet) Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Udkastet er sendt i høring i Handicaprådet.

7 Beskæftigelsesudvalget Indstilling SSB Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget anbefaler det udarbejdede oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 til Kommunalbestyrelsens godkendelse Bilag: Oplæg til rammeaftale for specialundervisningsområdet 2013 Beskæftigelsesudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

8 Beskæftigelsesudvalget Forslag til fordeling af flygtninge / Jesper Brogaard Beslutningstema Fordeling af flygtninge i 2013 Sagsbeskrivelse Udlændingeservice har for 2013 fastsat den forventede flygtningekvote. Kommunerne i Nordjylland modtager 435 flygtninge til boligplacering i For 2012 var tallet 466. KKR Nordjylland har på sit møde den 14. juni 2012 drøftet fordeling af flygtninge for KKR Nordjylland besluttede sidste år at iværksætte et udredningsarbejde med henblik på at få uddybet kriterierne for fordelingsmodellen samt at analysere de økonomiske konsekvenser ved at modtage flygtninge. KKR Nordjylland besluttede på sit møde den 14. juni - med udgangspunkt i udredningsarbejdet - at fastholde den nuværende frivillige model for fordeling af flygtninge samt at udarbejde et brev til regeringen og KL med henblik på at sikre, at der fremover bliver stillet tilstrækkeligt med ressourcer til rådighed for kommunernes integrationsarbejde.

9 Beskæftigelsesudvalget Den regionale fordeling sker derfor også for 2013 med udgangspunkt i, at der over en årrække så vidt muligt sikres, at alle kommunerne har en ens procentvis andel af flygtninge/indvandrere KKR s anbefaling indebærer, at Jammerbugt Kommune modtager 40 flygtninge i 2013, hvilket fortsat ligger noget over den matematiske fordeling. Af hensyn til, at indmeldingen af forslaget til frivillig fordeling af flygtninge skal ske til Udlændingeservice senest d. 5. september 2012, behandles dagsordenpunktet på Økonomiudvalgets møde d. 22. august og herefter på Beskæftigelsesudvalgets møde d. 28. august Retsgrundlag Integrationsloven Økonomi og finansiering Med de seneste lovændringer pr. januar 2012 med nedsættelse af grundtilskuddet samt afskaffelse af starthjælpen, som erstattes af kontanthjælp er kommunens udgifter til integration af flygtninge øget. Med baggrund i de faktisk forventede omkostninger (inklusiv lovændring m.v.) samt de statslige og mellemkommunale finansieringsmuligheder er den overordnede vurdering, at det ikke anses for realistisk at holde integrationsindsatsen i Jammerbugt Kommune udgiftsneutral. Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget og Beskæftigelsesudvalget tager KKR Nordjyllands anbefaling til efterretning, og oversender dagsordenpunktet til endelig godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Økonomiudvalget den Indstillingen anbefales godkendt. Morten Marinus er imod forslaget. Fraværende: Niels Chr. Hem (V) Afbud Bilag: Fordeling af flygtninge 2013

10 Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

11 Beskæftigelsesudvalget Statustal for beskæftigelsesområdet uge / Jesper Brogaard Beslutningstema Statustal for beskæftigelsesområdet 19. september 2012 Sagsbeskrivelse Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Beskæftigelseschefen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget tager dagsordenpunktet til efterretning. Bilag: Statustal uge Beskæftigelsesudvalget, den Beskrivelse af praksis i forbindelse med mulighed for revalidering ønskes. Statustallene blev drøftet. Der er stor opmærksomhed på unge på offentlig forsørgelse. Der forventes udarbejdet en konkret handleplan i forhold til akutpakken. Der blev på mødet udleveret udtræk vedr. økonomi pr. 31. august prognosen er uændret i forhold til budgetopfølgningen. Fraværende: Tilbage til toppen

12 Beskæftigelsesudvalget Forslag til mødekalender i / Jesper Brogaard Beslutningstema Godkendelse af Beskæftigelsesudvalgets mødeplan for 2013 Sagsbeskrivelse Af bekendtgørelse af Lov om kommunens styrelse fremgår, at udvalgene for hvert enkelt regnskabsår beslutter, hvornår deres møder skal afholdes. Vedhæftet er forslag til mødeplan for To af de foreslåede mødetidspunkter har sammenfald med et strategisk ledelsesuddannelsesforløb, som den samlede direktion deltager i. Det drejer sig om h.h.v. d. 6. februar 2013 og d. 10. april Af samme årsag er der opstået problemer i forbindelse med d. 31. oktober 2012 på indeværende års mødekalender Retsgrundlag Bekendtgørelse af Lov om kommunens styrelse. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Direktøren indstiller, at Beskæftigelsesudvalget drøfter det udarbejdede forslag og evt. mulige ændringer af de foreslåede mødedatoer. Bilag: Forslag til Mødekalender 2013 Beskæftigelsesudvalget, den Der blev foretaget følgende ændringer i forslaget til mødeplan: 6. februar 2013 flyttes til 11. februar april 2013 flyttes til 15. april 2013 I indeværende år flyttes mødet d. 31. oktober 2012 til 24. oktober Mødeplanen herefter godkendt

13 Beskæftigelsesudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

14 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra Beskæftigelsesudvalget Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den Antallet af elever på Ungecentret er nu opp på 30 Fraværende: Tilbage til toppen

15 Beskæftigelsesudvalget Meddelelser fra forvaltningen / Jesper Brogaard Beslutningstema Meddelelser fra forvaltningen Bilag: Beskæftigelsesudvalget, den der blev orienteret om overvejelser i forbindelse med akutpakken - forespørgsel vedr. sprogundervisning - orientering om førtidspensionsreform Fraværende: Tilbage til toppen

16 Beskæftigelsesudvalget Underskrifter Erik Ingerslev (F) Eva Rytter Andersen (A) Lars Jørgen Holt (V) Peter Jensen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Søren Dybdal Møller (A)

17

18

19 x - liss Kontakt: Mogens Selmar Pedersen msp-jobcenter@aalborg.dk Bemærkninger til beskæftigelsesplan 2013, Jammerbugt Planen foretager et skifte fra den overordnede indledning til de efterfølgende kapitler. Der er behov for en udmøntningsplan, så det kan ses, hvordan forventningerne omsættes i praksis. Der er ingen vinkler på indsatsen for de unge (ny)uddannede. LBR bør fast følge den virksomhedsrettede indsats både i virksomhedspraktik og løntilskud, herunder effekten af indsatsen. Jobrotation bør have en større plads i indsatsen, og det bør fremgå, hvordan man vil samarbejde med omliggende jobcentre om indsatsen for mindre faggrupper. LBR bør løbende følge udviklingen i langtidsledigheden, herunder indsatsen og effekten heraf. _ Jobcentret skal roses for at de medtager supplerende lokale mål, og ligeledes for at sikre samspillet mellem Beskæftigelsesudvalget og LBR. FTF er desuden glad for at notere sig, at holdningen til mødet med de ledige og syge skal gennemsyres af respekt for det enkelte menneske. At arbejde med mål på 12 års sigt, er måske lovlig meget fremtidsmusik til at indgå i en beskæftigelsesplan, hvilket understreges af, at tilbagetrækningsreformen, allerede nu, har givet nye vilkår, men det er konstruktivt at indarbejde et fireårigt perspektiv. Det understreger nødvendigheden af at arbejde investerings orienteret bl.a. i forhold til anvendelsen af uddannelsesrevalidering i forhold til ministerens mål 2. Såvel FTF som Aalborg jobcenter har gennemført analyser, der påpeger, at uddannelsesrevalidering rigtigt anvendt for det meste er en investering, der betaler sig på sigt. Men også jobrettet opkvalificering af de ledige, gerne i samspil med de relevante arbejdsgivere, giver bedre effekt på den længere bane, end bevidstløs brug af (offentlige) løntilskud og virksomhedspraktik. Vedrørende Mål 1: Det er givet, at ministerens mål omhandler de unge uden uddannelse. Samtidig var det forventeligt, at jobcentret på dette væsentlige område fremlagde lokale mål, så også den andel af de unge under 30, som har erhvervet sig en uddannelse, får en målrettet indsats. Et kig på jobindsats.dk viser, at godt 120 personer i aldersgruppen fra uddannelses kasser har været ledige i Jammerbugt i løbet af En betragtelig del af disse må antages at være Notat Side 1

20 nyuddannede, men uanset om uddannelsen er helt nyerhvervet eller af lidt ældre dato, er det dog et faktum, dels at disse unge har behov for en ganske anderledes indsats for at komme godt videre i deres arbejdsliv, end unge uden uddannelse, dels er det de uddannede, der på den længere bane skal bære det fremtidige arbejdsmarked. Det er derfor væsentligt, at de får den bedst tænkelige start på deres karriere. Vedrørende Mål 2: Det anføres, at a-kassen afholder samtale indenfor de første 4 uger for de ledige sygemeldte og videregiver informationer til jobcentret. Dette er ikke længere tilfældet, og bør derfor udgå af beskæftigelsesplanen. Målgruppen for en revalideringsindsats er efter FTF s mening alt for snæver. Udgangspunktet må være, om en indsats kan bringe den enkelte tilbage til en fast og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden bør der være mere fokus på anvendelsen af uddannelsesrevalidering, og overvejelser om, hvordan redskabet kan anvendes optimalt. FTF finder det til gengæld konstruktivt, at jobcentret har besluttet, at både fagforeninger og a- kasser inddrages tidligt i forløbene. Vedrørende Mål 3: FTF hilser det velkommen, at jobcenter Jammerbugt fokuserer på jobrotation i indsatsen mod langtidsledighed. Samtidig skal FTF fastholde, at jobrotation er gavnligt for de fleste målgrupper, her under også for de unge nyuddannede. FTF finder det væsentligt, at der gøres en aktiv indsats for at begrænse andelen af langtidsledige, som falder ud af dagpengesystemet. FTF er af den holdning, at en individuel håndholdt indsats er nødvendig for at opnå gode resultater. Det er positivt, at der peges på fordelen ved samarbejde med den enkeltes faglige organisation og a-kasse. FTF finder det desuden væsentligt, at de langtidsledige, der er faldet ud af dagpengesystemet IKKE indgår i målopfyldelsen om en reduktion på 5 pct. i langtidsledigheden. Samtidig bør LBR følge udviklingen. Det foreslås derfor, at indsatsen og resultaterne ift. de langtidsledige er et fast punkt på LBR s dagsorden. Vedrørende Mål 4: Den virksomhedsrettede indsats må aldrig begrænses til kun at omfatte placering af ledige i løntilskud og virksomhedspraktik. Der bør samtidig være en aktiv indsats for at bruge virksomhedskontakten til at indhente viden om hvilke kvalifikationer virksomhederne forventer at ville efterspørge på kort såvel som mellemlangt sigt, således at denne viden kan Notat Side 2

21 integreres i beskæftigelsesindsatsen. Der er tilløb til en sådan beskrivelse i planen, men den kan med fordel foldes mere ud. Planen rummer ikke en nærmere angivelse af, hvilke overvejelser der gøres i forhold til anvendelse af redskabet løntilskud, ud over et ønske om at øge andelen af såvel offentlige som private løntilskudsjob i Det er i den forbindelse nødvendigt at fastslå, at nyere forskningsresultater peger på, at offentlige løntilskud kan virke fastholdende i ledighed. Det er derfor meget væsentligt, at offentlige løntilskud understøttes med relevant opkvalificering, så den enkeltes muligheder for efterfølgende ordinær beskæftigelse øges. Det er ligeledes væsentligt, at der i tilknytning til den enkelte løntilskudsstilling i det offentlige er klare beskrivelse af arbejdsindhold og formål. Endelig skal det for den enkelte ledige kraftigt pointeres, at de løbende skal søge ordinært arbejde, mens de er i offentligt løntilskud. Med en toårig dagpengeperiode er det væsentligt, at den enkelte bruger aktiveringstilbuddene så konstruktivt som muligt. Det bør indgå som faste punkter på LBR s dagsorden, at man følger udviklingen i brugen af virksomhedsrettet aktivering, herunder resultaterne af samme. Udmøntningsplan Beskæftigelsesplan 2013 rummer en del vinkler på indsatsen, men der er temmelig stor forskel på indledningen til planen, hvor man hæver sig op i helikopterniveau og de efterfølgende afsnit. Der er således meget, der ikke umiddelbart er beskrevet i planen, hvorfor en udmøntningsplan er påkrævet. FTF forventer at en udmøntningsplan præsenteres for LBR, ligesom det vil være en styrkelse af samarbejdet, at andre interessenter har et klart billede af rammer og retningslinjer på jobcentret Notat Side 3

22

23

24 Jobcenter Jammerbugt Beskæftigelsesplan UDKAST JUNI 2012

25 2

26 * Årshjul for 2013 er endnu ikke offentliggjort. Det forventes dog, at proceduren for 2013 følger viste tidsplan. 3

27 4

28 Indholdsfortegnelse 1 Indledning til beskæftigelsesplan Den overordnede udfordring Beskæftigelsesministerens mål for Lokalpolitiske visioner og mål Vision (12 års sigt) Mål/delmål (4 års sigt) Befolkningen i Jammerbugt Kommune Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i Udfordringen i forhold til ministerens mål Udfordringen Indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Udfordring og målgruppe Indsats for dagpengemodtagere Indsats for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Yderligere indsats Udfordringen i forhold til ministerens mål Oversigt over private aktører i indsatsen Budget for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret Tillæg nr. 1 til beskæftigelsesplanen 2013 Samlet oversigt over målene i beskæftigelsesplanen for Tillæg nr. 2 til beskæftigelsesplanen 2013 Det lokale Beskæftigelsesråd plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Tillæg nr. 3 til beskæftigelsesplan 2012 Bevilling til ekstra virksomhedsrettede jobkonsulenter til at hjælp langtidsledige og personer i risiko for langtidsledighed i job og virksomhedsrettede tilbud

29 1 Indledning til beskæftigelsesplan 2013 De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan for det kommende år. I beskæftigelsesplanen skal de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret opstille mål og strategier for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcenteret står overfor i Beskæftigelsesplanen skal sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer og de politiske mål og prioriteringer for indsatsen. Indsatsen tilrettelægges inden for de rammer, som følger af lovgivningen, beskæftigelsesministerens udmeldte mål samt af de budget- og ressourcemæssige rammer, som udmeldes via det kommunale budget. Endvidere vil Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Jammerbugt tage udgangspunkt i Beskæftigelsesplanen for 2012, Resultatrevisionen for 2011 samt Det regionale Beskæftigelsesråds Analyserapport Beskæftigelsesministerens mål er de eneste landsdækkede mål, der bliver udmeldt, hvilket giver rum for, at Jobcenter Jammerbugt kan indsætte supplerende lokale mål for beskæftigelsesindsatsen i I lighed med tidligere år er de lokalpolitiske visioner og mål derfor medtaget i nærværende plan. Overordnede lokalpolitiske visioner og mål på 12 og 4 års sigt fremgår derfor i afsnit 4, og 1 års lokalpolitiske servicemål er lagt ind under ministerens mål 1 til 4. Jobcenter Jammerbugt har til hensigt, at anvende nærværende beskæftigelsesplan som et værktøj i forhold til styringen af beskæftigelsesindsatsen i år Det første skridt til, at anvende beskæftigelsesplanen som styringsværktøj, blev foretaget i maj 2012, da Jobcenteret afholdt seminar med Det Lokale beskæftigelsesråd samt Beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune. Her fik deltagerne mulighed for at komme med input og idéer i forhold til beskæftigelsesindsatsen og beskæftigelsesplanen I 2013 følger forvaltningen løbende op på målene i beskæftigelsesplanen. På den måde kan der holdes løbende øje med, om målene kan nås eller ej, og eventuelt intensivere indsatsen indenfor udvalgte områder. Der følges desuden op på udviklingen indenfor alle forsørgelsesgrupper som jobcenteret har ansvaret for i forbindelse med beskæftigelsesudvalgets månedlige møder. Kildedata med videre I beskæftigelsesplanen gøres der hovedsageligt brug af tal fra Jammerbugt Kommunes administrative systemer, eksempelvis KMD Opera og KMD Sygedagpenge samt Danmarks Statistik og jobindsats.dk. Data i jobindsats.dk stammer fra mange forskellige kilder, fx de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, AMS og Danmarks Statistik. 2 Den overordnede udfordring Den aktuelle situation i Jammerbugt Kommune er præget af ledighed og stigninger indenfor de fleste forsørgelsesgrupper på beskæftigelsesområdet. Det er derfor vigtigt, at Jobcenter Jammerbugt pt. har fokus på at få nedbragt antallet af offentlige forsørgede borgere. Dette omfatter blandt andet et stort antal af unge under 30 år, som er uden job. Men trods den aktuelle situation vil Jammerbugt Kommune, som det er tilfældet i den resterende del af regionen og Danmark som helhed, blive ramt af mangel på arbejdskraft indenfor mange områder. 6

30 Den erhvervsdygtige gruppe af borgere udgør i dag ca , hvilket vil blive reduceret til ca i år Altså vil der, alt andet lige, mangle borgere i den arbejdsdygtige alder om knap 10 år. Alt tyder samtidig på, at efterspørgslen på arbejdskraft nu og i fremtiden vil være efter uddannet arbejdskraft. Dermed står Jobcenter Jammerbugt overfor en dobbelt udfordring. For det første betyder den aktuelle situation, at der er fokus på job og uddannelse for de borgere, der aktuelt er omfattet af ledighed. For det andet betyder den fremtidige mangel på kvalificeret arbejdskraft, at det i det lange løb er nødvendigt at fokusere langt mere på uddannelse af arbejdsstyrken. 3 Beskæftigelsesministerens mål for 2013 Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i beskæftigelsesplanen. Ministerens fire beskæftigelsespolitiske indsatsområder og mål 1. Udfordringer for målgrupperne 2. Hvilke indsatser skal iværksættes 3. Hvilke kvantitative resultater skal opnås Tilgangen til ministerens mål er, at kommunen afdækker og beskriver, hvilke udfordringer kommunen har ift. de enkelte ministermål (boks 1). Derudover fastlægger kommunen konkrete kvantitative niveaumål for hvert af de fire ministermål (boks 3). Endelig beskrives de overordnede linjer i den indsats, kommunen planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer mhp. at opnå de fastlagte mål (boks 2). Særlige lokale mål Udover ministerens mål kan kommunen fastlægge supplerende lokale mål på baggrund af særlige lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer. De 4 beskæftigelsespolitiske (ministerens) mål for 2013: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. 7

31 Mål 2: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Jobcentrene skal forebygge at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 4 Lokalpolitiske visioner og mål Jobcenter Jammerbugt bidrager til velfærd i kommunen ved at arbejde for et velfungerende arbejdsmarked. Dette sker ved at støtte den enkelte i at udnytte og udvikle sine kompetencer til gavn for samfundet og sig selv. Jobcenteret bidrager således til, at flest muligt finder deres vej til et godt og passende arbejde eller bliver i stand til at fastholde deres arbejde. I Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet lokalpolitiske visioner samt en række mål på beskæftigelsesområdet. Dermed kan de mål, som ministeren opstiller for indsatsen ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng med de lokalpolitiske mål. Derfor er de lokalpolitiske servicemål tilføjet umiddelbart efter ministerens mål. En gennemgang af de særlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen, som Jobcenter Jammerbugt ser i 2013 behandles i afsnit 5. Værdier De bedste resultater skabes, når der samarbejdes på tværs og ad den vej udarbejdes løsninger, der virker og skaber succes. Jobcenteret: Møder alle med tillid og forståelse. Møder alle med respekt og ordentlighed. Stræber efter at være en pålidelighed og troværdig samarbejdspartner. Lytter til borgeren. Giver ansvar til borgeren. I forlængelse af ovenstående, har alle jobcenterets medarbejdere, der bruger samtalen som redskab i den daglige kontakt med borgere, deltaget i uddannelsen Den professionelle samtale. Uddannelsen er på merkonomniveau og afsluttes med eksamen i fagene samtalen som redskab og 8

32 coaching og konflikter. Alle de deltagende medarbejdere har bestået uddannelsen, og pr. juni 2012 har alle relevante medarbejdere været igennem uddannelsen. 4.1 Vision (12 års sigt) Beskæftigelsesindsatsen i Jammerbugt Kommune skal bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at skabe rammerne for en organisation, som kan bistå alle kommunale målgrupper for beskæftigelsesindsatsen, samt private og offentlige arbejdsgivere. Fokus i beskæftigelsesindsatsen skal være på job og selvforsørgelse med udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes individuelle behov. I denne forbindelse er det vigtigt at Jobcenteret har fokus på, hvor der i fremtiden kan opstå behov for arbejdskraft. Det er naturligvis yderst vanskeligt at spå om arbejdsmarkedet på længere sigt, men det er dog muligt at give bud herpå. Vækstforum Nordjylland har i foråret 2012 offentliggjort FREMKOM 2 1. Rapporten viser hvilke kompetencebehov der efterspørges i de næste fem år. Analysen er baseret på spørgeskemaundersøgelser og interviews med et stort antal nordjyske virksomheder og offentlige arbejdsgivere. De vigtigste konklusioner i rapporten er: - At de nordjyske virksomheder stadig er påvirket af krisen - At efterspørgslen efter arbejdskraft vil være afdæmpet i de næste par år - At de tre mest efterspurgte kompetencer er: Fleksibilitet, serviceorientering samt forretningsforståelse. - At der bliver mindre efterspørgsel efter ufaglærte, men større efterspørgsel efter højtuddannede. - At virksomhederne vil stille endnu større krav til læse-, skrive-, regne og IT færdigheder. - At der bliver en større efterspørgsel efter specialister. Det er derfor vitalt, at arbejdsstyrken i højere grad bliver uddannet og får tilført de rette kompetencer. Skrækscenariet vil være, hvis der om en kort årrække er mange jobåbninger, som ikke kan besættes, fordi de ledige ikke besidder de rette kompetencer. I relation til ovenstående udfordringer, så viser analysen Den nordjyske arbejdsstyrke 2 at arbejdsstyrken i Vendsyssel 3 vil blive reduceret på både kort og langt sigt (henholdsvis år 2016 og 2026). I analysen opstilles fire forskellige scenarier der hver især giver et bud på udviklingen i arbejdsstyrken frem mod de førnævnte årstal. Scenarierne er: - Et basisscenarie, hvor der tages udgangspunkt i en fremskrivning af befolkning og erhvervsfrekvens, men samtidig med udskydelse af efterløn og folkepensionsalder fra velfærdsaftalen Et tilbagetrækningsscenarie, hvor der tages udgangspunkt i tilbagetrækningsreformen fra december Et uddannelsesscenarie, hvor det forudsættes at flere unge tager en uddannelse. - Et vækstscenarie, hvor der tages udgangspunkt i en øget erhvervsdeltagelse som følge gunstige konjunkturer. 1 Region Nordjylland, FREMKOM Beskæftigelsesregion Nordjylland, Den nordjyske arbejdsstyrke Jammerbugt, Hjørring, Brønderslev, Læsø og Frederikshavn kommuner 9

33 Basisscenariet er som sådan allerede forældet, da tilbagetrækningsscenariet er blevet en realitet efter tilbagetrækningsreformen blev vedtaget i december I analysen vurderes det, at arbejdsstyrken i Vendsyssel vil falde med: - -2,5% i 2016 og -6,3% i 2026 ud fra tilbagetrækningsscenariet - -3,8% i 2016 og -6,0% i 2026 ud fra uddannelsesscenariet - -2,0% i 2016 og -4,8% i 2026 ud fra vækstscenariet. Med andre ord, vil arbejdsstyrken falde i de kommende år. Det er blot et spørgsmål om hvilke af ovennævnte scenarier, der vil præge virkeligheden i de kommende år. Forskellene mellem især tilbagetrækningsscenariet og uddannelsesscenariet er forholdsvis begrænsede. 4.2 Mål/delmål (4 års sigt) Indledning I forbindelse med arbejdet omkring indfrielse af de opstillede mål for de forskellige målgrupper vil det være nødvendigt at indgå i nye samarbejdsrelationer med de interessenter, som på forskellig vis servicerer målgrupperne. I første omgang vil det være a-kasserne, som vil være den primære samarbejdspartner, men vi vil og skal også være åbne for andre endnu ikke kendte samarbejdsrelationer. Kort sagt er Jobcentret parat til at gå nye veje, hvor det er hensigtsmæssigt i forhold til borgerne og opgaveløsningen. Forsikrede ledige Det er målet, at så mange forsikrede ledige som muligt vender tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Alternativt skal den ledige opkvalificeres, så denne kan genindtræde på arbejdsmarkedet, enten umiddelbart eller når situationen på arbejdsmarkedet er mere gunstigt. Kontanthjælpsområdet På kontanthjælpsområdet skal aktiveringsindsatsen målrettes kontanthjælpsmodtagernes beskæftigelsespotentiale. Ungeindsatsen Målet er, at unge mellem år bliver afklarede i forhold til uddannelse og/eller beskæftigelse. Sygedagpengeområdet På sygedagpengeområdet er målet at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen for de sygedagpengemodtagere, som er i beskæftigelse, og at bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for de borgere, som er ledige ved sygemeldingen. Revalidering Borgere med begrænsninger i arbejdsevnen skal tilbydes revalidering, når der er realistisk mulighed for, at det kan føre til hel eller delvis selvforsørgelse. Efter individuel vurdering tilbydes borgeren virksomheds- eller uddannelsesrevalidering. 10

34 Fleksjob Borgere, der ikke får pension, kan få tilbudt et fleksjob. Fleksjob kan oprettes til borgere, der har en varig begrænsning i arbejdsevnen og ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked skal styrkes gennem borgeren og kommunens aktive medvirken og dialog med private og offentlige arbejdspladser. Førtidspension Når det er åbenbart, at der ikke kan ske tilknytning til arbejdsmarkedet, skal der hurtigt træffes beslutning om tilkendelse af førtidspension. Integrationsområdet Flygtninge, indvandrere og familiesammenførte integreres i det danske samfund, så de kan indgå i og bidrage til samfundet som selvforsørgende aktive borgere. Andre aktører Målet er at skabe rammerne for en så hensigtsmæssig og problemfri implementering af brugen af andre aktører, som muligt. Forvaltning og sagsbehandling Jobcenteret skal i højere grad fokusere på resultaterne af indsatsen. Effekten af indsatsen skal være synlig, og den skal dokumenteres. Der skal være fokus på borgerens progression og hvilke resultater der er opnået. I forhold til borgeren skal vi som organisation sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende kompetencer og ressourcer. Det skal blandt andet opnås ved, at Jobcenterets adfærd skal være baseret på viden om hvad, der giver det bedste resultat. Som eksempel herpå, har Jobcenter Jammerbugt deltaget i et kontrolleret forsøg i samarbejde med Arbejdsmarkedsstyrelsen kaldet På rette vej i job. De positive erfaringer fra dette forsøg er nu indarbejdet og videreført i driften af projekt Sirius 5 Befolkningen i Jammerbugt Kommune Befolkning og uddannelse: Der er bosat borgere i Jammerbugt Kommune 4. I 2011 var der en samlet arbejdsstyrke på i aldersgruppen år i Jammerbugt Kommune. 5 Se mere om udvikling af arbejdsstyrken i afsnit Danmarks statistik, januar Danmarks statistik, 2009, Ras207 11

35 Uddannelsesniveau I 2010 havde 35 % af arbejdsstyrken i Jammerbugt Kommune ikke en kompetencegivende uddannelse - 34 % i Nordjylland. For de ledige i Jammerbugt Kommune gælder, at 46 % ikke havde en kompetencegivende uddannelse, til sammenligning er dette tal i Nordjylland 40 % 6. Pendling Jammerbugt Kommune er en udpræget udpendlerkommune. De beskæftigede borgere pendler til flere kommuner især Thisted, Vesthimmerland, Hjørring, Brønderslev og naturligvis Aalborg. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for en beskæftiget borger bosiddende i Jammerbugt, er 24,7 km 7. I 2011 var der er en negativ pendling på personer (3.246 indpendlere og udpendlere). 8 Ledighed Ledigheden inklusive aktiverede var for forsikrede ledige på 6,6% af alle forsikrede ledige i april 2012, hvilket er på niveau med Nordjylland. 9 År Ledighedsprocent 2012 (april) 6, (april) 6, (april) 7, (april) 5, (april) 3, (april) 5,9 10 Beskæftigelse Antallet af beskæftigede borgere med bopæl i Jammerbugt er personer (2011), hvilket er en lille stigning i forhold til tidligere. Det kan også ses, at antallet af lønmodtagere følger denne tendens. Antallet af opslåede jobopslag på jobnet.dk følger tydeligt arbejdsmarkedets sæsonsvingninger. Grundlæggende er der ikke sket de store forskydninger siden Antal beskæftigede og heraf antal lønmodtagere. Jammerbugt Lønmodtagere Beskæftigede i alt 11 Antal stillinger i Jobnet.dk. 12 Januar 2009-maj Beskæftigelsesregion Nordjylland, 2011,2012 (Analyserapport 2012 samt Tal om Jammerbugt 2011) 7 Danmarks statistik, AFSTB2, Danmarks statistik, PENDAB11, Beskæftigelsesregion Nordjylland, Nordjyske ledighedstal, marts Danmarks Statistik, 2012, AUP03 11 Danmarks Statistik, 2011, RASB

36 Målgrupper i jobcenteret (ultimo juni 2012) Målgruppe Antal Forsikrede ledige Heraf under 30 år 178 Arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Heraf under 30 år 144 Ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Heraf under 30 år 195 Revalidender Heraf uddannelsesrevalidender 56 - Heraf virksomhedsrevalidender 67 Sygedagpengemodtagere Heraf over 52 ugers varighed 76 - Heraf under 52 ugers varighed 364 Førtidspensionister 1895 Fleksjobberettigede Heraf på ledighedsydelse 121 Selvforsørgende 20 Total Beskæftigelsespolitiske udfordringer og indsats i 2013 I dette afsnit skitseres de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer for Jobcenter Jammerbugt i 2013 set i forhold til ministerens mål. For at sikre sammenhæng og kontinuitet vil der efter hvert enkelt ministermål blive skitseret hvilken udfordring og indsats/strategi, der skal iværksættes for at imødegå udfordringerne og nå målene. 6.1 Udfordringen i forhold til ministerens mål 1 Flere unge skal have en uddannelse. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på X pct., sit. en stigning på X procentpoint fra december 2011 til december Det er afgørende at flere unge kommer i gang med en uddannelse. Alle unge skal have et liv med uddannelse og job. De to ting hænger nøje sammen. Unge med en uddannelse klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end unge uden en uddannelse. Alt for mange unge mennesker er i dag uden uddannelse og job, og en stor del af dem hænger fast i kontanthjælpssystemet. 13 Opgørelsesmetoden er endnu ikke udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der kan derfor pt. ikke opsættes et kvantitativt niveaumål. 13

37 Der skal derfor gøres en ekstra indsats for at få unge, der ikke har en uddannelse, til at tage en uddannelse, som kan give dem erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som øger deres muligheder for at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er i den sammenhæng vigtigt, at der kommer et øget fokus på at nedbryde de eventuelle barrierer, der er mellem de forskellige forvaltninger i kommunen. Kommunerne skal arbejde for at fremme en mere tværgående og helhedsorienteret indsats, da målet om, at flere unge skal i uddannelse, kræver et tættere samarbejde mellem jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning og andre dele af den kommunale forvaltning samt med uddannelsesinstitutionerne. Det er i den sammenhæng vigtigt at kommunerne har fokus på frafaldsproblematikken og løbende følger op på de unge, som falder fra uddannelserne. Det er ligeledes vigtigt at jobcentrene har et godt samarbejde med virksomhederne. For nogle unge giver uddannelse nemlig først mening når de har gjort sig nogle erfaringer på arbejdsmarkedet eksempelvis via et praktikforløb på en virksomhed og derigennem ser, hvad uddannelse kan bruges til. 14 Definitioner: Ikke erhvervskompetencegivende: Grundskole mv. omfatter personer, der har afsluttet folkeskolens klasse samt personer, der alene har gennemført en specialarbejderuddannelse.. Almen gymnasial uddannelse (10-12 uddannelses år) udgøres af uddannelserne i gymnasieskolerne, hf og studenterkurser. Erhvervsgymnasial uddannelse (10-12 uddannelses år) omfatter uddannelserne højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX) Erhvervskompetencegivende: Erhvervsfaglig uddannelse ( uddannelsesår) omfatter alle, der har afsluttet en Efg uddannelse, lærlingeuddannelse og tilsvarende. Kort videregående uddannelse ( uddannelsesår) udgøres af uddannelser som eksempelvis akademiøkonom, datamatiker og laborant. Mellemlang videregående uddannelse ( uddannelsesår) omfatter typisk folkeskolelærere, sygeplejersker, pædagoger, journalister, bibliotekarer og socialrådgivere. Bachelor ( uddannelsesår) udgøres eksempelvis af erhvervssproglige uddannelser og HA'ere. Lang videregående uddannelse ( uddannelsesår) omfatter kandidatuddannelser fra universiteter eller andre højere læreranstalter eksempelvis cand.polit., ingeniør, tandlæge mv Udfordringen Baggrund og fakta De fleste unge i Jammerbugt klarer sig godt i forhold til uddannelse og job, men på trods af alle tiltag der er gjort for at få så mange som muligt til at gennemføre en uddannelse, så er der fortsat en forholdsvis stor gruppe der ikke (som minimum) gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er på 14 Notat, Beskæftigelsesministerens beskæftigelsespolitiske mål for 2013, marts

38 landsplan ca. 95%, der starter på en ungdomsuddannelse, men der er fortsat over 20% heraf som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Regeringens mål er, at 95% af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. De fleste, som gennemfører en ungdomsuddannelse, gør det i de første 5-10 år efter 9. klasse. Men der er også nogle, som først uddanner sig sent. Derfor skal målsætningen om de 95% forstås som inden for 25 år efter 9. klasse. Det svarer til, at 73,85%. skal have gennemført en ungdomsuddannelse inden for 5 år efter 9. klasse. Det faktiske niveau ligger i disse år på ca. 65% på landsplan. 15 I Jammerbugt kommune var der i %, som indenfor 5 år efter 9. klasse gennemførte en ungdomsuddannelse. Således var gennemførselsprocenten bedre end på landsplan, men også knap 7% point lavere end det opstillede måltal. Der er derfor en stor udfordring i forløbet af ungdomsuddannelsen, hvor der kan være brug for støtteforanstaltninger og eksempelvis etablering af lærepladser. Som bekendt har den økonomiske krise medført, at mange ufaglærte jobs er forsvundet i kommunen. Man må desuden formode, at det fremadrettet er begrænset, hvor mange arbejdspladser til ufaglærte der vil blive skabt i kommunen. Det rammer naturligvis også de unge, og især de unge som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse. En højere uddannelsesrate vil være med til at sikre, at langt flere unge vil være bedre rustet i forhold til arbejdsmarkedet. Det er derfor en klar udfordring at motivere de unge, som ikke har uddannelse til at tage en uddannelse. Desuden skal de unge, som allerede har en uddannelse, i højere grad afklares i forhold til jobønsker og muligheder og på den måde opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. En analyse af de unge ledige i Jammerbugt kommune (2009) har vist, at mange unge ikke er motiverede i forholdt til at starte på en uddannelse. Sammenfattende består problemet af tre områder: Manglende mobilitet. Mange unge er ikke villige til at flytte fra lokalområdet til byen med uddannelsesinstitutionen (ex. Aalborg). Viljen til at pendle frem og tilbage er noget større, men dog stadig et betragteligt problem. Resignation og pessimisme. En del unge føler sig marginaliserede og har ikke overskud til at starte på en uddannelse. Varierende uddannelsesparathed. Mange ledige unge mener ikke, de besidder værktøjerne til at starte i en uddannelse. Eksempelvis mener mange, at de har store mangler i forhold til at læse, stave og skrive. I forlængelse heraf kan det konstateres, at en af de store udfordringer med de unge ufaglærte ledige er, at mange har dårlige erfaringer fra folkeskolen og videre i uddannelsessystemet. Mange har været tilmeldt især erhvervsuddannelserne, ofte af flere omgange, men er hver gang droppet ud uden at gøre forløbende færdige. Der er derfor brug for en individuel og håndholdt indsats i disse tilfælde og ofte en tidsplan, der rækker ud over den normerede uddannelsestid. Mange har samtidig den udfordring, at de har behov for en mere praktisk tilgang til det at lære nyt, og her er der behov for en kombination af praktiske og boglige indlæringsforløb. Herudover er der 15 Veje til Ungdomsuddannelse s. 13, SFI

39 mange forskelligartede sociale barrierer, der kendetegner gruppen. Ofte er forældrene selv ufaglærte, og har måske ikke kunnet hjælpe de unge med lektier i folkeskolen, og de har ikke i tilstrækkelig grad været i stand til at tilskynde de unge til at få en uddannelse. Der er også en gruppe af unge mødre, som er vanskeligt stillede i forhold til at kunne gennemføre en uddannelse. Det skyldes ofte manglende netværk, hvilket giver problemer i forbindelse med børnepasning under sygdom, afhentning af børn i daginstitutioner etc. En anden kategori af unge er de forsikrede ledige over 25 år, der har haft lønnet arbejde, og dermed har vænnet sig til en høj indtægt, og måske investeret i bil og parcelhus. Det er en barriere i forhold til i en periode at skulle leve af SU. Der er således mange faktorer, der indikerer, at der er brug for en særlig og individuel indsats i forhold til at få denne restgruppe i gang med at tage en uddannelse. Samtidig viser de forskellige problemstillinger, at der er behov for en høj grad af ekspertise for at få det til at lykkes. Ovenstående illustrerer vigtigheden af, at så mange unge som muligt starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, og forhåbentligt som følge heraf yderligere uddannelse. Lokalpolitiske servicemål (ungeområdet) Ved henvendelse vedrørende kontanthjælp fra unge under 25 år uden uddannelse, henvises den unge til samtale på ungdomsvejledningen UUV med henblik på udarbejdelse af en uddannelsesplan. Den 3-årige ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU) kan tilbydes alle unge under 25 år, som ikke har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, selvom der ydes socialpædagogisk støtte Indsats Den hjælp de unge skal have og dermed hvilken indsats jobcenter og samarbejdspartnere skal tilbyde, afhænger af, hvilken målgruppe den enkelte unge tilhører. Målgrupper: Unge mellem 15 og 17 år Unge mellem 15 og 17 år som ikke kommer i gang med ungdomsuddannelse inden de fylder 18 år. Unge mellem 18 og 30 år som har dagpenge eller kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag. Målgruppen kan desuden opdeles i 4 kategorier efter karakteristika og udfordringer: Unge mellem 18 og 25 år uden uddannelse og med uddannelsespålæg (match 1) Unge mellem 18 og 30 år med uddannelse klar til job eller videreuddannelse (match 1) Unge mellem 18 og 30 år enten med eller uden uddannelse. Gruppen har problemer ud over ledighed (indsatsklare, match 2) Unge mellem 18 og 30 år som er midlertidigt passive (ikke i aktivitet, match 3) 16

40 Overordnet set er målet for alle unge: At de afklares med hensyn til uddannelse, samt at der påbegyndes og gennemføres en uddannelse. Unge Center Jammerbugt En måde at sikre en holdbar og effektiv indsats for at hjælpe de unge i gang med at få en uddannelse, og dermed sikre kommunen den nødvendige tilgang af kvalificeret arbejdskraft fremadrettet, er at samle ungeindsatsen i en enhed, som kan opnå den fornødne ekspertise til løsning af de mangeartede udfordringer for de unge. Unge Center Jammerbugt skal derfor ses som et forsøg på, at imødekomme de mangeartede udfordringer beskrevet i afsnittene ovenfor, herunder at samle ungeindsatsen. Det er intentionen at Centeret udvikles til, at blive det fysiske omdrejningspunkt for de unge, som ikke har gennemført, eller ikke er i gang med en ungdomsuddannelse. Initiativet skal også ses som en strategi i forhold til at få nedbrudt silotænkningen i de kommunale forvaltninger, som har kontakt til de unge. Således vil en specialenhed bestående af (socialfaglige) rådgivere fra jobcenter, UU, ydelseskontor og børne-familierådgivning blive fysisk placeret i Centeret. De unge ledige har altså Unge Center Jammerbugt som base, og herfra udredes og visiteres de til næste indsats i forhold til at påbegynde/blive klar til en uddannelse. Samtidig vil alle frafaldstruede unge udredes i forhold til, hvilken indsats, f.eks. mentorordning eller andet, der kan fastholde den unge i uddannelse, alternativt afklare i forhold til anden indsats med henblik på at blive uddannelsesparat. Centeret skal med andre ord være det sted, der sikrer, at uanset om en ung falder ud af en uddannelse, eller har brug for ekstra støtte i forhold til fastholdelse på igangværende uddannelse, så vil den unge blive samlet op via projektet, og den rette indsats kan afklares og iværksættes. Udover at der samles personaleressourcer fra de relevante kommunale forvaltninger samt UU, er det intentionen, at den undervisning, som VUC Nord og EUC Nord er ansvarlige for, finder sted i unge centeret. Således er alle de nødvendige ressourcer, som støtter op om de unge samlet fysisk på én lokalitet. Målet er at de unge som har behov for det, afklares og modnes til at begynde på og gennemføre ungdoms/erhvervs uddannelse på ordinære vilkår. Det vil sige med statens uddannelsesstøtte som forsørgelsesgrundlag årlige, der ikke er i beskæftigelse eller i uddannelse: Nedennævnte procedure er gældende for ungeindsatsen for de årige unge som ikke er i gang med en uddannelse, eller som ikke er i ordinær beskæftigelse med minimum 18 timer pr. uge. Senest 5 arbejdsdage efter at UU bliver bekendt med, at en ung i målgruppen ikke følger en uddannelsesplan indkaldes den unge til samtale. UU vurderer i forbindelse hermed den unges uddannelsesparathed, og indenfor en måned udarbejder UU en uddannelsesplan i samarbejde med den unge. 17