Referat af FÆLLESMØDE FOR UDVIKLINGSUDVALGENE FOR PROCESINDUSTRI OG INDUSTRIEOPERATØR. Torsdag d. 28. april 2011 kl ca

Transkript

1 Referat af FÆLLESMØDE FOR UDVIKLINGSUDVALGENE FOR PROCESINDUSTRI OG INDUSTRIEOPERATØR Torsdag d. 28. april 2011 kl ca hos EUC Nordvestsjælland Rynkevangen Kalundborg Mødelokale 5 DI-repræsentanter: Udviklingsudvalg for Procesindustrien Niels Henning Holm Jørgensen, DI Organisation for erhvervslivet David Jensen, Cheminova Kurt A. Thuesen, CP Kelco 3F-repræsentanter: Udviklingsudvalg for Procesindustrien Claus Eskesen, 3F Industrigruppen Mogens Lassen, Rockwool Flemming Lassen, 3F Kalundborg Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet NNF Udviklingsudvalg for Industrioperatør Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Anja Christensen, PostDanmark Udviklingsudvalg for Industrioperatør Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Gert Svendsen, DM IF-sekretariatet: Morten Møldrup, Industriens Uddannelser Afbud fra Leif Kloster, Carlsberg Danmark Svend Jensen, Bosal Sekura Jørgen Rovsing Jørgensen Hanne Hvitfeld Hansen, Industriens Uddannelser Søren Heisel, 3F Hans Larsen, 3F Herluf Schmidt, Carpenter aps OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Velkomst til nye udvalgsmedlemmer i Udviklingsudvalg for Procesindustri Side 1 af 8

2 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien 3. Meritveje ml. IOP og Procesoperatør A. EUD-merit v/henning Aaberg EUC Lillebælt (11:40 12:00) B. AMU-merit og GVU v/niels Erik Christensen. EUC Nordvestsjælland (12:00 12:40) 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde (12:40 13:00) 5. Frokost og rundvisning på EUC Nordvestsjælland (13:00 13:30 frokost - 13:30-14:00 rundvisning) Aflyst 6. Ordinært møde i Udviklingsudvalg for Industrioperatør A. Operatørbehov og kompetencer i den øvrige industri der benytter Industrioperatøruddannelsen B. Meritveje mellem IOP og andre uddannelser (14:00 15:30) Bilagsliste: BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. BILAG 2: Oversigt over praktikgodkendte virksomheder til IOP og Procesoperatøruddannelserne BILAG 3: Udkast til meritveje mellem Industrioperatør og Procesoperatør BILAG 4 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Procesarbejder og Procesoperatør BILAG 5 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Plastmedhjælper og Plastmager BILAG 6 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Produktionsassisten Side 2 af 8

3 1. Indledning 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Velkommen til nye udvalgsmedlemmer & kort præsentationsrunde Skifteholdsleder Kurt Thuesen, CP Kelco Formand Flemming Lassen, 3f Kalundborg Mødet for UU for Industrioperatøruddannelsen blev aflyst, da udvalget ikke ville være beslutningsdygtigt pga. afbud. Introduktion af POP-udvalgets nye medlemmer: Flemming Lassen er afdelings formand i 3F Kalundborg. 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien (kl ) Formålet med dette punkt er at skabe grundlag for: 1) At diskutere arbejdsdeling og ændringer i operatørprofiler beskæftiget i procesindustrien 2) At afdække og konkretisere aktuelle og fremtidige kompetencekrav og uddannelsesbehov for operatører beskæftiget i procesindustrien samt opfølgende handlinger desangående Kurt Thuesen er medlem af LUU for procesoperatør og industrioperatør på EUC Nordvestsjælland og er desuden censor på begge uddannelser. CP Kelco uddanner og beskæftiger både proces- og industrioperatører. 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien Med operatører henvises til ikke-faglærte operatører, tillærte operatører samt faglærte Industri- og Procesoperatører. Baggrunden for denne diskussion er udført analysearbejde på vegne af Industriens Uddannelser: Fremtidens jobprofiler i industrien (2010) Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien (2008/9) Udvalgenes medlemmer bedes med baggrund i BILAG 1 diskutere: Produktionsbeskrivelsen genkendelse og tilføjelser (s 4) Produktionsbeskrivelsen genkendelse og tilføjelser Beskrivelsen af produktionen som primært flexautomatiseret er virkeligheden i procesindustrien. Produktionen går fra store mængder til højt specialiserede i små serier. Dette medfører hyppige skift i produktionen. Desuden er procesindustrien karakteriseret ved høj sikkerhed og skiftehold, da produktionen kører kontinuerligt. Dette sætter høje krav til overlevering dokumentation og kommunikation. Operatørerne har desuden fået større ansvar for at varetage driften også om natten. Side 3 af 8

4 Procesindustrien er desuden karakteriseret ved en høj gennemsnitsalder; hvilket også hænger sammen med ovenstående. Udvalgets repræsenterede procesvirksomheder bruger og har brugt uddannede operatører til produktionen i en årrække, og der uddannes fortsat. Virksomhederne vurderer, at på sigt vil IOP uddannelsen ikke have et tilstrækkeligt højt teknisk-fagligt niveau til at honorere procesindustriens behov. Arbejdsdelinger i procesindustrien mellem faglærte og ikke-faglærte operatører(s.5-6) Arbejdsdelinger i procesindustrien mellem faglærte og ikke-faglærte operatører Procesindustrien synes 2-delt i uddannelsesniveau tilpasningen. Den automatiserede del af procesindustrien Pga. automatiseringen produceres der med færre medarbejdere, hvilket medfører, at produktionsmedarbejderne skal være fagligt bredere. I disse virksomheder vil Industrioperatøruddannelsen på sigt have for lavt fagligt niveau. Disse virksomheder uddanner dog fortsat IOP ere men primært procesoperatører. Ikke faglærte operatører benyttes til simple arbejdsopgaver f.eks. enkel maskinbetjening. Industrien går fra standardproduktion til nicheproduktion, hvilket sætter krav om et højt fagligt niveau. Virksomhederne ansætter ikke ufaglærte uddanner nyansatte eller forventer faglærte ansøgere. Nøgleord: Fag-procestekniske kompetencer Traceability dokumentation: Proces dokumentation og proceskontrol, foruden driftsjournaler. Inden for den anden gruppe (primært inden for fødevareproces (mejeri evt. fisk og fjer?) er der ikke tradition for uddannelse. Virksomhederne kan se behovet, men synes at møde to udfordringer: For det første har de svært ved at stille hele hold, og samtidig er de usikre på, om uddannede forbliver produktionsmedarbejdere i virksomheden, om produktionen er varieret nok til at udnytte udannede medarbejderes kompetencer.. etc. Inden for mejeri er ambitionen, at alle produktionsmedarbejdere minimum skal have et fagligt niveau svarende Side 4 af 8

5 til Industrioperatøruddannelsen. Inden for procesindustrien er det vanskeligt at ansætte en industrioperatør uddannet inden for en anden branche, og for dele af industrien vil industrioperatøren ikke besidde et tilstrækkeligt teknisk fagligt niveau. Personlige og almen-faglige kompetencekrav (s.7-8) Personlige og almen-faglige kompetencekrav Udvalget vurderede, at mange af de personlige kompetencer var kompetencer som blev taget for givet, så som ansvarlighed (eks. møde til tiden), samarbejde, hygiejne, fleksibilitet, forandrings-parathed og personlig hygiejne. Udvalgene enedes desuden om, at en operatør ikke vil varetage projektstyring; operatørerne vil fungere som projektmedarbejdere i arbejdsrelaterede udviklingsprojekter. Desuden er der sket et skred, hvor begrebet teamwork er erstattet af projektarbejde, et skred som procesindustrien ikke kunne genkende. Produktionsplanlægning er ikke en almen kompetence på operatørniveau i procesindustrien, hvor der er behov for forståelse af flow og logistik, om end det er en kompetence, der skal kunne tilpasses den enkelte virksomheds produktion. Udvalgene påpegede desuden, at LEAN er en faglig disciplin tilpasset hver enkelt virksomhed ikke en almen kompetence. Fremtidens uddannelsesniveau (s.9-10) Fremtidens uddannelsesniveau (s.9-10) POP skal bibeholde sine kendetegn i effektivisering og optimering. Generelt: Dokumentation i it-systemer også på engelsk skal tydeligt fremgå hvis ikke på kompetenceniveau, så i skolernes LUP. Yderligere baggrundsinformation Industriens Uddannelser har 2010 fået udarbejdet analysen Fremtidens jobprofiler i industrien. I analysen kortlægges de nuværende jobprofiler inden for maskinog elektronikindustrien. Dernæst beskrives de fremtidige kompetencekrav til produktionsmedarbejdere inden for de to brancheområder, og afsluttende opstilles bud på fremtidens jobprofiler, kompetencekrav og uddan- Såfremt udvalgene i fremtiden beslutter at få konfirmeret sine antagelser skal spørgeskemaet omkring de alemen-faglige kompetencer tydeliggøre, hvilke kompetencer, der er alment forventelige og, hvilke der er produktionsbestemte. Desuden skal spørgeskemaet præciseres i forhold til de Arbejdsorganisatoriske spørgsmål; evt. kan AO s lyserøde bruges som inspiration til opdeling. Side 5 af 8

6 nelsesbehov set i et ti-årigt perspektiv frem mod Alle udviklingsudvalg under IF skal i løbet af 2011 behandle denne analyse, og rapportere resultater og anbefalinger tilbage til IF mhp. at styrke vores fælles, fremadrettede arbejde med at sikre en god dækning af industriens virksomheders og medarbejderes uddannelsesbehov. En præcisering til konfirmering ville desuden kunne støtte UU for procesindustri, såfremt udvalget vil indlede arbejdet omkring et 3. trin på uddannelsen med specialer inden for kemi eller teknik. Analysen Fremtidens jobprofiler i industrien har sit udgangspunkt i metal- og elektronikindustrierne, men vurderes også at kunne anvendes som referenceramme i relation til at kortlægge og analysere andre industrier. Dette ud fra analysens styrke i sin helhedstilgang og det overbliksbillede (helikopter-perspektiv), som præsenteres. For at styrke grundlaget for diskussionen er resultater fra Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien (2008/9) inddraget som en del af grundlaget for BILAG 1. Formålet med BILAG 1 er at styrke udvalgsmedlemmernes muligheder for at forberede sig på udvalgsdiskussionen gennem en forhåndsbesvarelse og vurdering af en række konkrete spørgsmål. Bilagets første tre områder vil blive behandlet under dette punkt, mens bilagets punkt 4 forventning til uddannelsesniveau i industrien indgår i den kommende diskussion om meritveje. BILAG BILAG 1: Notat om operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien samt forberedelse til udvalgsdiskussion 3. Meritveje ml. Industri- og Procesoperatør (kl. 11:40 13:00) Formålet med dette punkt er at diskutere relevans af og muligheder for at udvikle standardiserede meritveje mellem den 2-årige industrioperatøruddannelse og den 4-åringe procesoperatøruddannelse. Desuden skal der træffes beslutning om igangsættelse af udviklingsaktiviteter (meritveje, efteruddannelsesforløb, markedsføring mv.) 3. Meritveje ml. Industri- og Procesoperatør Udvalget ønskede, at struktureringen af uddannelsernes kompetencemål blev systematiseret så overordnede genrer (dokumentation, miljø, tekniskfaglige etc.) og niveauer (kendskab til, viden om, anvende o. lign. formuleringer) blev tydelige. Dette vil give en bedre gennemsigtighed og dermed gøre det nemmere for udvalgene at sammenligne uddannelserne på tværs. Baggrunden er: 1) Udviklingsudvalget for Procesindustriens ønske om af afsøge mulighederne for at udvikle merit- Der blev præsenteret 3 veje 3 planer for at lave en Procesoperatør ud af en industrioperatør: Side 6 af 8

7 veje (jf. udviklingsredegørelsen) herunder skabe grundlag for at vurdere relevansen af at fastholde Procesarbejder (trin 1 i procesoperatøruddannelsen) 2) Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsens ønske om at tydeliggøre IOP uddannelsen som del af et erhvervsuddannelsesforløb inden for forskellige brancher, herunder også procesindustrien. 3) At EUC Nordvestsjælland har en praktisk udfordring i relation til at opkvalificere procestekniske Industrioperatører til Procesoperatører Oplæg og diskussion af forslag til meritvej 1 (v./afdelingsleder Henning Aaberg EUC Lillebælt) Oplæg og diskussion af forslag til meritvej 2 og 3 (v./uddannelseschef Niels Erik Christensen EUC Nordvestsjælland Processkolen) BILAG BILAG 2: Oversigt over praktikgodkendte virksomheder til IOP og Procesoperatøruddannelserne BILAG 3: Udkast til meritveje mellem Industrioperatør og Procesoperatør BILAG 4 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Procesarbejder og Procesoperatør A. ind på 3. skoleperiode, hovedvejen fra IOP til POP. B. 11 ugers AMU og så ind på H3 C. GVU Udvalgene blev gennem Henning Aaberg og Niels Erik Christensens oplæg opmærksomme på, at såfremt en industrioperatør er uddannet i procesindustrien vil denne kunne hoppe ind på H3 på procesoperatøruddannelsen. Afhængigheden til branchen (og skolen) skyldes det høje niveau i kemi samt procesfaglige kompetencer industrioperatører fra andre brancher ikke vil have. I alle tilfælde vil en individuel afklaring skulle finde sted. I vejledninger fra er den lige meritvej mellem industrioperatøruddannelsen og procesoperatøruddannelsen skrevet tydeligt, bl.a. med karakterer 7 eller derover i kemi og matematik. Industrioperatører, der ikke er uddannede inden for procesindustrien, vil skulle modtage undervisning for at nå et niveau svarende til en procesarbejder for at kunne indgå i undervisningen. AMU-modellen; hvor eleven får 11 ugers sammensat AMU undervisning blev afvist af udvalgene. Model B har desuden et problem i forhold til praktikmålene. Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalgene med udgangspunkt i bilag og oplæg diskuterer muligheder og udfordringer forbundet med at lave standardmeritter mellem de to uddannelser. Yderligere baggrundsinformation I dag er der ca. 130 procesvirksomheder, som er godkendt som praktiksteder for procesoperatørlærlinge, hvor af ca. 25% af disse er samtidigt godkendt til industrioperatøruddannelsen. Der er samlet set i alt 28 virksomheder fordelt på 34 praktiksteder, som er godkendt til begge uddannelser. I alt har EUC Nordvestsjælland og EUC Lillebælt uddannet omkring 70 industrioperatører til procesoperatører. Udvalgene diskuterede, hvorvidt det er nødvendigt, at have procesarbejderen, når en industrioperatør uddannet i industrien vil kunne gøre det samme. Procesarbejderen som afstigningsmulighed på procesoperatøruddannelsen giver dog voksne produktionsmedarbejdere et godt overblik over uddannelsesmuligheden, og tillige har uddannelsen en klar betydning på virksomheder der kun uddanner procesoperatører. Udvalgene enedes om, at uddannelsesveje mellem uddannelserne skal være klart formulerede. Alle de uddannelsestekniske ord omkring merit, godskrivning etc. skal luges væk fra informationen. Side 7 af 8

8 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde (kl ) 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalgene beslutter, om og i så fald hvilke - aktiviteter, der på baggrund af dagens diskussioner skal sættes i gang. Aktiviteterne kan dreje sig om: Uddannelserne skal strukturere kompetencemålene, så genre og niveau gøres sammenlignelige. Der skal arbejdes med kompetencen dokumentation i begge uddannelsers mål. a) Aktiviteter omkring uddannelsernes kompetencemål og sammensætninger; herunder f.eks. præcisering af eller udvikling af nye kompetencemål på baggrund af udvalgenes behandling af jobprofilanalysen. b) Udvalgenes indput til virksomhedernes uddannelsesstrategier c) Aktiviteter til at fremme meritvejene mellem de to uddannelse, samt eventuelle standardiseringer heraf. UU for Industrioperatør skal i fremtiden diskutere: er IOP for AO tung til unge? er IOP for spinkel i sine teknisk faglige kompetencer til fremtiden Procesoperatøruddannelsen skal indgå som en del af industrioperatøruddannelsens videre- og efteruddannelses markedsføring hvordan? UU skal yderlig diskutere, hvorvidt og hvilke flere EUD-uddannelser der skal indgå i dette materiale d) etc. UU for Proces skal diskutere Udvalgenes formandskaber skal undersøge, hvorfor det giver problemer at tilkoble mål fra andre (og især MI s) efteruddannelsesudvalg til proces FKB en 5. Frokost og evt. rundvisning på EUC Nordvestsjælland (kl ca ) Side 8 af 8