Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik

Transkript

1 Bilag : Sammenligning af analyseresultater fra undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark med og uden korrektion for forskelle i svarprocent Jakob Bue Bjørner, Jørgen V. Hansen, Ebbe Villadsen Der er gennemført en bortfaldsanalyse af undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred i Danmark (NAK) med inddragelse af følgende variable: alder, køn, bopæl i Vest- eller Østdanmark og jobgruppe (på grundlag af Danmarks Statistik DISCOkodning). Disse faktorer havde signifikant sammenhæng med svarprocenter. På grundlag af bortfaldsanalysen konstrueredes prædikterede svarprocenter i 9 strata. Disse svarsandsynligheder varierede fra 85 % til % (se tabel ). Strata Tabel. Prædikteret svarprocent og vægt i strata ud fra aldersgruppe, køn, region og jobgruppe. De 5 strata med højest og lavest svarsansynlighed Aldersgruppe Køn Vesteller Østdanmark Jobgruppe, kombineret DISCO og funktionskode fra Danmarks Statistik Prædikteret svarprocent Vægt 5 K V 9,846,554 5 K Ø 9,8847, K V,8656, K V 9,7997, K V 4,7967, M V ,9, 97 M Ø 5 5,4, M Ø 8 6,969,4 99 M Ø ,54,777 9 M Ø ,99,5 Fysio- og ergoterapeuter, Læger og tandlæger, Ingeniører og arkitekter, 4 Uden for erhverv eller selvstændige, 5 Rengøringsassistenter, 6 Slagteriarbejdere En mulig korrektion for svarforskellene er at foretage en vægtning, der giver øget vægt til observationer fra strata med en lav svarsandsynlighed. Denne metode er velegnet, hvis de personer, som har svaret indenfor hvert stratum, er repræsentative for alle personer indenfor dette strata m.a.o. hvis der ikke er andre faktorer end de fire nævnte, der har systematisk indflydelse på svarprocenten. Denne forudsætning kan ikke belyses empirisk. 5

2 Til vurdering af effekten af en korrektion er der gennemført en robusthedsanalyse på udvalgte variable. I denne robusthedsanalyse sammenlignes resultaterne fra jobsammenligninger med og uden vægtning for svarsandsynlighed. Da alder havde meget stor effekt på svarsandsynligheden, valgte vi til robusthedsanalysen variable, som havde stor variation med alder. For hver af de udvalgte variable er analysen gennemført på følgende måde:. På grundlag af analyser med vægtning for forskelle i svarsandsynlighed blev udregnet et gennemsnit for hver jobgruppe.. Ligeledes udregnedes jobgruppegennemsnit på grundlag af uvægtede analyser.. For hver jobgruppe udregnedes forskellen mellem de to resultater. Denne forskel blev plottet mod gennemsnittet af resultaterne fra de to metoder (analogt med den såkaldte Bland-Altman analyse). 4. Ligeledes plottedes jobgrupperesultaterne fra de to analyser direkte mod hinanden. Resultater Figur og viser resultaterne for andelen, som skubber og trækker mindst 5 % af arbejdstiden. Resultaterne vises i såkaldte bubble -plots, hvor størrelsen af boblen afspejler antallet af personer i pågældende jobgruppe Figur viser, at forskellene mellem vægtede og uvægtede analyser ligger inden for +/- procentpoint. Dagplejere er den jobgruppe, hvor en vægtet analyse ville føre til den største nedjustering af andelen, som har denne arbejdsbelastning. I den uvægtede analyse fandt vi, at 8, % af dagplejerne angav at skubbe/trække mindst 5 % af arbejdstiden, i den vægtede analyse var samme tal 6, %. Denne forskel på procentpoint var dog mindre end den tilfældige usikkerhed i gruppegennemsnittet. Således var 95 % konfidensintervallet for dagplejere i den uvægtede analyse,8-,6. De jobgrupper, hvor den vægtede analyse ville give de største opjusteringer af denne arbejdsbelastning, er militær- og civilforsvarspersonel (uvægtet gennemsnit 4, vægtet gennemsnit 5,8), elektrikere (uvægtet/vægtet gennemsnit: 9,/,) og øvrige ufaglærte arbejdere (uvægtet/vægtet gennemsnit: 4,/4,). Også for disse grupper er disse forskelle mindre end de konfidensintervaller, som baserer sig på stikprøveusikkerheden (henholdsvis 6,-,; 9,4-9, og,-47,). Figur viser, at vægtede og uvægtede analyser af jobgrupper overvejende fører til samme rangordning. I de få tilfælde, hvor rangordningen af jobgrupper adskiller sig mellem den vægtede og den uvægtede analyse, ligger forskellene mellem jobgrupper langt under stikprøveusikkerheden. Figur og 4 viser resultaterne for andelen, som løfter mindst 5 % af arbejdstiden. For denne variabel ligger forskellene mellem vægtede og uvægtede analyser inden for +/- procentpoint. Serveringspersonale og dagplejere er de jobgrupper, hvor en vægtet analyse ville føre til den største nedjustering af andelen, som har denne arbejdsbelastning. For 6

3 serveringspersonale viste den uvægtede analyse, at 49, % angav at løfte 5 % af arbejdstiden, i den vægtede analyse var samme tal 46, %. Igen var denne forskel dog mindre end den tilfældige usikkerhed i gruppegennemsnittet (95 % konfidensinterval 5,-7,7). De jobgrupper, hvor den vægtede analyse ville give de største opjusteringer af denne arbejdsbelastning, er militær- og civilforsvarspersonel (uvægtet gennemsnit 4, vægtet gennemsnit 5,8) og elektrikere (uvægtet/vægtet gennemsnit: 9,/,). Også for disse grupper er disse forskelle mindre end de konfidensintervaller, som baserer sig på stikprøveusikkerheden (henholdsvis 6,-,; 9,4-9, og,-47,). Figur 4 viser, at vægtede og uvægtede analyser i langt størstedelen af jobgrupper fører til samme rangordning. I de få tilfælde, hvor rangordningen af jobgrupper adskiller sig mellem den vægtede og den uvægtede analyse, ligger forskellene mellem jobgrupper langt under stikprøveusikkerheden.. 7

4 4 Militær og civilforsvarspersonel Elektrikere Øvrige ufaglærte arbejdere - - Dagplejere Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Figur. mellem vægtet og uvægtet andel, som skubber eller trækker mindst 5 % af arbejdstiden Figur. Andel, som skubber eller trækker mindst 5 % af arbejdstiden i forskellige jobgrupper. 8

5 4 Elektrikere - - Militær og civilforsvarspersonel Serveringspersonale Dagplejere Figur. mellem vægtet og uvægtet andel, som løfter mindst 5 % af arbejdstiden Figur 4. Andel, som løfter mindst 5 % af arbejdstiden i forskellige jobgrupper. 9

6 Figur 5 og 6 viser forskelle i resultater mht. andelen, som angiver at have fysiske belastninger i arbejdet. For denne variabel ligger forskellene mellem vægtede og uvægtede analyser inden for +/-,5 procentpoint. Slagteriarbejdere er den jobgruppe, hvor en vægtet analyse ville føre til den største nedjustering af andelen, som er belastet (uvægtet/vægtet gennemsnit: 8,6/6,), men stadig klart under stikprøveusikkerheden (95 % CI 6,7-4,4). - - Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Figur 5. mellem vægtet og uvægtet andel med fysisk belastning i arbejdet. 5 Slagteriarbejdere Slagteriarbejdere Figur 6. Andel med fysisk belastning i arbejdet i forskellige jobgrupper.

7 Figur 7 og 8 viser forskelle i resultater mht. andelen med gående/stående arbejde. Forskellene mellem vægtede og uvægtede analyser er inden for +/- procentpoint undtagen for serveringspersonale, hvor en uvægtet analyse ville give en andel på 54,9 %, mens en vægtet analyse ville give en andel på 58, %. I den uvægtede analyse var 95 % CI 4,-68,6. 4 Hjemmepleje, hjemmehjælp og omsorgsmedhjælpere Dagplejere Serveringspersonale Militær og civilforsvarspersonel Figur 7. mellem vægtet og uvægtet andel med gående/stående arbejde uden fysisk anstrengelse Figur 8. Andel med gående\stående arbejde uden fysisk anstrengelse i forskellige jobgrupper.

8 Figur 9 og viser forskelle i resultater mht. kvantitative krav i arbejdet. For denne variabel vurderes skalagennemsnittet for hver gruppe snarere end en procentandel. Forskellene mellem vægtede og uvægtede analyser er inden for en skalaværdi +/-,5. Største forskel findes for universitetsforskere, hvor en uvægtet analyse ville give en score på 57,6 mens en vægtet analyse ville give en score på 56, %. I den uvægtede analyse var 95 % CI 5,-6,. 4 - Dagplejere Lager- og havnearbejdere Universitetsforskere Figur 9. mellem vægtede og uvægtede kvantitative kravscorer Figur. Kvantitative kravscorer i forskellige jobgrupper.

9 Figur 4 viser endelige resultater for selvvurderet helbred. Disse resultater ligner de tidligere. For selvvurderet helbred ses den største forskel for landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere, hvor en uvægtet analyse finder, at 67,7 % af gruppen har godt selvvurderet helbred, mens en vægtet analyse finder 7,9 % (95 % CI 5,9-8,4 %). 4 Øvrige faglærte industri arbejdere Landbrugs-, gartneri- og skovbrugsarbejdere Figur. mellem vægtet og uvægtet andel med godt selvvurderet helbred Figur. Andel med godt selvvurderet helbred i forskellige jobgrupper.

10 4 Metalarbejdere, ufaglærte, industri Rengøringsassistenter Bankfunktionærer Figur. mellem vægtede og uvægtede arbejdsevnescorer Figur 4. Arbejdsevnescorer i forskellige jobgrupper. Det må således konkluderes at for alle de undersøgte variable, er forskellene mellem resultater fra vægtede og uvægtede analyser klart mindre end stikprøveusikkerheden. 4