ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL"

Transkript

1 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL

2 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen, Henrik Bøggild, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Hvor længe og hvornår arbejder vi? Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Konklusion og diskussion Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: ISBN Tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet Metode Tabeller Litteratur København ARBEJDSTID

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Finn Tüchsen, forsker Hermann Burr, og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet, og læge Henrik Bøggild, Center for arbejdstidsforskning, Arbejdsmedicinsk klinik, Ålborg. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 HVOR LÆNGE OG HVORNÅR ARBEJDER VI? Denne pjece indeholder oplysninger om arbejdstidens længde og placering, herunder omfanget af overarbejde samt aften- og natarbejde på danske arbejdspladser i Pjecen indeholder desuden oplysninger om tryghed i ansættelsen og om hjemmearbejde. Ændringer i perioden 1990 til 2000 er belyst ved at sammenligne svar fra undersøgelser i 1990, 1995 og Oplysningerne stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er en udbygning af de tidligere lønmodtagerundersøgelser fra 1990 og I den nye interviewrunde, der blev gennemført i 2000, er selvstændige erhvervsdrivende medtaget, da der bliver flere og flere, som arbejder under forhold, hvor det er vanskeligt at opretholde det gamle skel mellem selvstændig og ansat. I tabeller og figurer, hvor vi viser tidsudviklingen, er de selvstændige ikke medtaget. Det samme er tilfældet for opgørelserne, hvori deltagerne er opdelt efter tilhørsforhold til branchearbejdsmiljøråd, da disse ikke omfatter de selvstændige. Ramme 1 Lange uger: Lange dage: Deltid: Dagarbejde: Aftenarbejde: Natarbejde: Uregelmæssig arbejdstid: arbejde 48 timer eller mere om ugen arbejde 10 timer eller mere om dagen arbejde 29 timer eller mindre om ugen arbejdstid placeret mellem 04 og 17 arbejdstid placeret mellem 17 og 23 arbejdstid placeret mellem 23 og 04 skiftende arbejdstid KONKLUSION OG DISKUSSION ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Lønarbejdet er ikke ens fordelt på de to køn: 22% af mændene og 8% af kvinderne har lange arbejdsuger Tre gange så mange mænd som kvinder har lange arbejdsdage Mere end tre gange så mange kvinder som mænd har deltidsarbejde Områder med lange arbejdsuger er: selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug, samt butiksområdet dagplejemødre chefer og mandlige akademikere Det er især inden for brancherne transport og engroshandel samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger Flere end hver tredje godschauffør arbejder 48 timer eller mere om ugen Andelen, der arbejder på deltid, faldt markant i 1990 erne, især inden for job som lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent og rengøringsassistent ARBEJDSTIDENS PLACERING Fire ud af fem har stadig almindeligt dagarbejde Andelen, der arbejder på dagtid, har ikke ændret sig meget i tiårsperioden, bortset fra at der var lidt færre på dagtid i 1995 For akademikere, social- og sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører har færre alene dagtid Der er flere køkkenmedhjælpere og økonomaer, som arbejder om dagen i 2000 end i 1990 Blandt lønmodtagerne under de enkelte brancher varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed 21% arbejder helt eller delvis om aftenen mellem klokken 17 og 23 6% har fast aftenskift/aftenarbejde, og resten arbejder om aftenen som 4 ARBEJDSTID

5 led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema, eller de arbejder mindst 25% af arbejdstiden på dagskift placeret efter kl. 17 5% arbejder om natten (mellem 23 og 04), heraf 3% på fast natarbejde eller natskift, mens resten har natarbejde som led i uregelmæssige arbejdstider Der er ti gange så mange af de ansatte i transport og engroshandel, service og tjenesteydelser og social og sundhed, der har fast aftenarbejde, som der er inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration Omfanget af fast natarbejde har været uforandret i perioden Natarbejdet påhviler især nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenterne samt nærings- og nydelsesmiddelarbejderne Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, men i 2000 var antallet faldet noget Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn En stor andel af pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker har uregelmæssige arbejdstider ARBEJDE I HJEMMET Der er ikke kønsforskel i andelen, der udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet Andelen, der udfører arbejde i hjemmet, er højest blandt de ældre Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem En gruppe, der også udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde og især overarbejde i hjemmet JOBSIKKERHED Lidt flere kvinder end mænd har tidsbegrænset ansættelse Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højere blandt de unge Der er en stor andel med tidsbegrænset ansættelse blandt pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mv. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder Akademikere er ofte ansat i tidsbegrænsede stillinger HVORFOR FORSKNING I ARBEJDSTID ER VIGTIG RESULTATER FRA ANDEN FORSKNING Det er ikke formålet med denne pjece at beskrive helbredskonsekvenserne af arbejdstiden, men megen ny forskning har vist, at der kan være betydelige helbredskonsekvenser forbundet med arbejdstidens længde og placering i døgnet. Fx viser en netop offentliggjort finsk beregning, at den arbejdsmiljøfaktor, der betyder mest for dødeligheden af forkalkning i hjertet, er skifteholdsarbejde. Ifølge disse beregninger skulle 19% af hjertedødsfaldene blandt mænd og 9% af kvindernes hjertedødsfald før 60 år i teorien kunne udsættes, hvis man kunne afskaffe skift- og natarbejde. Hertil kommer 5% af apopleksidødsfaldene og 29% af indlæggelserne pga mavesår. Arbejdstidens længde, placering i døgnet, fridage, skiftarbejde etc er også med til at sætte rammerne for hele familiens dagligdag, og dermed meget vigtige diskussionsspørgsmål medarbejdere og arbejdsgivere imellem. Det er derfor et område, der er lovgivet om, og som i dag reguleres af et EU-direktiv. Inden for disse rammer og aftaler er der imidlertid mulighed for at have arbejdstider, der giver stor forskel i sygeligheden. Det gælder især, når man sammenligner dem, der har natarbejde og aftenarbejde, med dem, som har dagarbejde. Der er således gode grunde til at holde øje med udviklingen på arbejdstidsområdet. RESULTATER Undersøgelsen omfatter fire hovedafsnit: arbejdstidens længde, arbejdstidens placering, tidsbegrænset ansættelse og hjemmearbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Pjecen indeholder tre oplysninger om arbejdstidens længde. I Danmark er der i langt de fleste overenskomster aftalt en ugentlig arbejdstid på 37 timer, men med meget forskellige muligheder for lokalt aftalte afvigelser og individuelle aftaler. Vi har opgjort, hvor mange der har lange arbejdsuger, dvs 48 timer eller derover. Vi har også undersøgt, hvor mange der har lange arbejdsdage, dvs 10 timer eller derover, og endelig har vi beskrevet deltidsarbejde, der er defineret som 29 timer eller derunder ugentligt. Tabel 1 viser, at der er en betydelig forskel mellem de to køn mht, hvor mange lønarbejdstimer de har om ugen og om dagen. Det sidste er bl.a. interessant pga den stigende anvendelse af nye skiftsystemer med få dage med mange timer om dagen, fx tre gange tolv timers arbejdsdag. (Hvis de selvstændige ikke medtages i opgørelsen, har 17% af de mandlige og 6% af de kvindelige lønmodtagere en lang arbejdsuge, se tabel 3). Der er tre gange så mange mænd som kvinder, der har lange arbejdsdage, og der er mere end tre gange så mange kvinder som mænd, som har deltidsarbejde. I tabel 2 adskiller den yngste aldersgruppe, år, sig fra de øvrige ved at have en mindre andel med lange arbejdsuger og lange arbejdsdage og en større andel på deltid. LANGE ARBEJDSUGER Det er i aldersgruppen mellem 30 og 59 år, at vi finder den største andel med lange arbejdsuger. Mht at arbejde mange timer om ugen er der er i almindelighed ikke nogen særlig forskel på, om man har hjemmeboende børn eller ej, men i aldersgruppen år er der, for mænd og kvinder under ét, 22% af dem, der ikke har hjemmeboende børn, som har en lang arbejdsuge. Det tilsvarende tal for dem med børn er 16%. Job, hvor en stor andel arbejder mindst 48 timer, omfatter en række selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug og butiksområdet. Næsten alle dagplejemødre har lange arbejdsuger som følge af, at de har en overenskomst på 48 timer. Desuden er der også en stor andel chefer og mandlige akademikere, som arbejder mindst 48 timer. Det springer i øjnene, at der er 37% af godschaufførerne, der arbejder mere end 48 timer om ugen, fordi dette ikke alene har betydning for deres helbred og velbefindende, men også for trafiksikkerheden (tabel 4). Tabel 5 viser, at det især er ansatte inden for transport og engroshandel samt inden for privat kontor og administration, som har lange arbejdsuger. LANGE ARBEJDSDAGE Figur 1a og b viser, at det er almindeligt med lange arbejdsdage blandt de over 30-årige kvinder og især de over 30- årige mænd. Figurerne viser også alders- og kønsfordelingen for lange arbejdsuger og deltidsarbejde. DELTIDSANSÆTTELSE Andelen, der arbejder på deltid, faldt fra 14% i 1990 til 9% i år I nogle fag, fx lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent, rengøringsassistent, har deltidsarbejde været meget udbredt. Fx havde 32% af de kvindelige lærere deltidsarbejde i Dette tal faldt på 10 år til 7%, mens andelen af mandlige lærere på deltid faldt fra 17% til 4%. Ligeledes ses der store fald i andelen af deltidsansatte blandt offentligt ansatte kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, ekspedienter, og først og fremmest blandt rengøringsassistenter, hvor andelen faldt fra 65% til 44% (tabel 7). 6 ARBEJDSTID

7 Figur 1a: Aldersfordeling blandt mænd der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år Figur 1b: Aldersfordeling blandt kvinder der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 20% 15% 10% 5% 0% år år år år ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 ARBEJDSTIDENS PLACERING Der er ikke forskel på kønsfordelingen af dagarbejde, idet 80% af mændene og 79% af kvinderne har dagarbejde. 21% arbejder om aftenen, helt eller delvis. Heraf har 5% fast arbejde om aftenen eller aftenskift, og resten arbejder om aftenen som led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema eller på dagarbejder, der strækker sig ud over kl. 17. Tilsvarende arbejder 5% om natten. De 3% arbejder fast om natten eller på natskift, og de resterende 2% arbejder om natten som led i uregelmæssige arbejdstider. DAGTID Under de enkelte branchegrupper varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed (tabel 10). Tabel 11 viser, hvor stor en procentdel af de ansatte der arbejder på dagtid inden for hvert enkelt job. Der ses en svag tendens til, at der var færrest på dagtid i For akademikere, socialog sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører ses en nedgang i den andel, der arbejder på dagtid. Samtidig arbejder køkkenmedhjælpere og økonomaer oftere om dagen. AFTENARBEJDE 5% af de årige mænd havde fast aftenskift/aftenarbejde i 2000 mod 6% af kvinderne (tabel 12). Dette tal er ret konstant kun for den yngste aldersgruppe af mændene er der sket en stigning. Vi kan heller ikke med sikkerhed se nogen systematiske ændringer inden for de enkelte job. Derimod er der betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige branchegrupper. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun en enkelt procent inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration (tabel 13). NATARBEJDE Andelen, der arbejder på fast natskift/- natarbejde, ligger helt konstant på 3% for både mænd og kvinder i hele perioden. Der er ikke nogen systematiske og statistisk sikre ændringer i alderssammensætningen bortset fra en stigning fra 2% i 1990 til 4% i 1995 blandt de yngste kvinder. Der er ikke sket nogen påviselige ændringer i tiårsperioden inden for de enkelte job, hvorfor resultaterne ikke er vist. Det skal dog nævnes, at natarbejdet især påhviler nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenter (32% af kvinderne har natarbejde) samt nærings- og nydelsesmiddelarbejdere (24% af mændene og 13% af kvinderne). Der er størst andel med fast natarbejde inden for den grafiske branche (11%), industrien (6%) og social og sundhed (6%). UREGELMÆSSIG ARBEJDSTID Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, hvorefter andelen igen faldt i Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn. Der er til gengæld meget store forskelle mellem forskellige jobgrupper. En bemærkelsesværdig stor andel pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker har således uregelmæssige arbejdstider (tabel 15). 8 ARBEJDSTID

9 TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG ARBEJDE I HJEMMET Der er lidt flere kvinder end mænd med tidsbegrænset ansættelse, dvs at der er en fastsat slutdato på ansættelsesforholdet. Der er 7% mænd og 10% kvinder, som udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet (tabel 16). Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højest blandt de yngre, mens andelen, der arbejder i hjemmet, er højest blandt de ældre (tabel 17). Mange tidsbegrænsede ansættelser er et resultat af orlovsordningerne, der skaber Ramme 2 ARBEJDE I HJEMMET Arbejde i hjemmet omfatter for lønmodtagers vedkommende arbejde for en arbejdsgiver i mindst 1/4 af arbejdstiden. For selvstændige erhvervsdrivende omfatter arbejde i hjemmet selvstændig erhvervsvirksomhed på privatadressen i mindst 1/4 af arbejdstiden. mange tidsbegrænsede vikariater. Det viser sig som en stor andel med tidsbegrænset ansættelse som pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mfl. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder. Også akademikere ansættes ofte i tidsbegrænsede stillinger til et bestemt undervisningsforløb eller i fx projektansættelser eller forskerstillinger, som giver mulighed for at oparbejde de kvalifikationer, der kræves ved faste ansættelser (tabel 18). Der er ganske mange grupper, som, af forskellige årsager, arbejder i hjemmet. Det kan skyldes, at de bor på arbejdspladsen, da de fx er landmænd eller dagplejemødre. Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem. Den tredje gruppe, der udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde, især overarbejde, i hjemmet. Den lave andel kontorassistenter, der arbejder i hjemmet, tyder på, at fjernarbejde stadig har en meget beskeden udbredelse, især blandt offentligt ansatte (tabel 19). Der er flest lønmodtagere med tidsbegrænset ansættelse inden for det område, som dækkes af branchegruppen undervisning og forskning, og mere end hver tredje i denne sektor udfører arbejde i hjemmet (tabel 20). Derudover er der mange tidsbegrænsede ansættelser inden for service og tjenesteydelser og inden for social- og sundhedssektoren. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 10 ARBEJDSTID

11 TABELLER Tabel 1: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 1 Mand Kvinde Alle Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 2: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 2 Køn år år år år Alle Lang arbejdsuge M K Lang arbejdsdag M K Deltid M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 Tabel 3: Andel årige lønmodtagere og selvstændige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på aldersgrupper og køn. Procent. Tabel 3 Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder 6 8 Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 4: Andel personer, årige, i job, hvor mindst 20% arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på job. Kun sigfikant forhøjede værdier. Procent. Tabel 4 Akademikere, m. 37 Dagplejemødre*, k. 89 Chefer, m. 40 Selvstændige, byggeri, m. 74 Selvstændige, service, m. 58 Selvstændige, service, k. 38 Butiksindehavere, m. 84 Sælgere, m. 23 Landbrugere, m. 75 Godstrafikchauffører, m. 37 Alle 15 *) Dagplejemødre har en overenskomst med 48 timers arbejdsuge. Fed skrift angiver, at det pågældende job adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 12 ARBEJDSTID

13 Tabel 5: Andel lønmodtagere, årige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på brancher. Procent. Tabel 5 Industri 11 Bygge og anlæg 7 Grafisk 10 Transport og en gros 19 Handel 12 Service og tjenesteydelser 10 Jordbrug 8 Social og sundhed 11 Undervisning og forskning 10 Finans/Offentlig kontor og adm. 8 Privat kontor og administration 16 Total 11 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 6: Andel lønmodtagere på deltid, fordelt på køn, aldersgrupper i 1990, 1995 og Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 Tabel 7: Andel lønmodtagere, år, i deltidsansættelse 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Postbude, m Ekspedienter, k Sælgere, m Rengøringsassistenter, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen i de tre år, men ikke nødvendigvis, at der er en tendens i udviklingen. Tabel 8: Andel årige med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 8 Mand Kvinde Alle Dagtid Aftenarbejde Natarbejde Uregelmæssig arbejdstid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. 14 ARBEJDSTID

15 Tabel 9: Andel årige, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 9 Køn år år år år I alt Dagtid M K Uregelmæssig arbejdstid M K Aftenarbejde M K Natarbejde M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. Tabel 10: Andel lønmodtagere, årige, der har dagarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel 10 Industri 82 Bygge og anlæg 97 Grafisk 65 Transport og en gros 66 Handel 85 Service og tjenesteydelser 71 Jordbrug 84 Social og sundhed 71 Undervisning og forskning 87 Finans/Offentlig kontor og adm. 94 Privat kontor og administration 90 Total 80 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 Tabel 11: Andel årige lønmodtagere der arbejder på dagtid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Bogholdere og revisorer, k Ekspedienter, m Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Alle Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 12: Andel årige, som har aftenarbejde i 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. 16 ARBEJDSTID

17 Tabel 13: Andel årige lønmodtagere, som har aftenarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel Industri 6 Bygge og anlæg 1 Grafisk 10 Transport og en gros 9 Handel 4 Service og tjenesteydelser 9 Jordbrug 6 Social og sundhed 9 Undervisning og forskning 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 1 Privat kontor og administration 2 Total 6 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 14: Andel lønmodtagere, år, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 15: Andel årige, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Kontorassistenter, privatansat, k Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 16: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet mindst en fjerdedel af tiden efter køn Procent. Tabel 16 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal Mand Kvinde I alt Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på de to køn. 18 ARBEJDSTID

19 Tabel 17: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet efter alder og køn Procent. Tabel 17 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 18: Andel personer i arbejde med tidsbegrænset ansættelse efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 18 Tidsbegrænset ansættelse I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Social- og sundhedsassistenter, hospitaler, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Chefer, k Kontorassistenter, privatansat, k Sælgere, m Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Arbejdsledere, m Blikkenslagere, m Træindustriarbejdere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 20 ARBEJDSTID

21 Tabel 19: Andel personer, som arbejder i hjemmet, fordelt efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 19 Arbejder i hjemmet I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Edb-folk, m Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Dagplejemødre, k Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Butiksindehavere, m Landbrugere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte

Helbredskontrol ved natarbejde. en pjece til tillidsvalgte Helbredskontrol ved natarbejde en pjece til tillidsvalgte 1 Helbredskontrol 2 ved natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER

HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER ARBEJDSMILJØINDIKATORER HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØ- PÅVIRKNINGER Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstituttet NR. HELBRED SOM INDIKATOR FOR ARBEJDSMILJØPÅVIRKNINGER Tekst: HARALD HANNERZ FINN

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit

ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE. Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne. Et bedre arbejdsliv. arbejdsmiljøinstit ARBEJDSEVNE ARBEJDSMILJØ OG ARBEJDSEVNE Model til kortlægning og fremme af arbejdsevne Et bedre arbejdsliv arbejdsmiljøinstit OM INDHOLDET AF DENNE PJECE INDHOLD De senere års udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH)

Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred (SATH) Sygeplejerskers arbejdsmiljø, trivsel og helbred er en undersøgelse af sygeplejerskers arbejdsmiljø, som udføres i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI). Sygeplejerskers

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Løn for akademiingeniører fordelt på årgang, uddannelsesretning samt privat og offentlig ansættelse. LØNSTATISTIK2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 3 LØNSTATISTIK 2005 Forord, begreber og vejledende minimalløn SIDE 6-9 SIDE 10-12 SIDE 13-15 SIDE 16-18 SIDE 19-21 SIDE 22-27 SIDE 28-33 SIDE 34-37 SIDE 38-42

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA

HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA 7. november 2008 HØJ BESKÆFTIGELSE UDSKYDER TILBAGETRÆKNINGEN FRA ARBEJDSMARKEDET Flere danskere over 60 år har udskudt tilbagetrækningen fra 2004 til 2007. Stigningen i arbejdsstyrken skyldes især, at

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold

dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Sygefravær r og udstødning: dning: betydningen af social arv, arbejdsmiljø og personlige forhold Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns K Universitet Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner

Helbredskontrol af natarbejdere. Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner Helbredskontrol af natarbejdere Spørgeskema om natarbejde, helbred og levevaner 2003 1 Helbredskontrol af natarbejdere Formålet med spørgeskemaet Natarbejde kan være forbundet med helbredsproblemer. De

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked

Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Rambøll Management Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Oktober 2005 Arbejdsmarkedsstyrelsen Rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked Forår 2005 Rambøll

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Deltidsarbejde i Danmark

Deltidsarbejde i Danmark 035 Deltidsarbejde i Danmark En analyse af omfanget og udbredelsen af deltidsarbejde i Danmark i et tidsperspektiv fra 1995-2001 set i relation til regeringens lovforslag om deltidsarbejde Cecilie Wehner,

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere