ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
|
|
- Mogens Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL
2 ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen, Henrik Bøggild, Hermann Burr, Ebbe Villadsen INDHOLD: Forord Hvor længe og hvornår arbejder vi? Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Konklusion og diskussion Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: ami@ami.dk Hjemmeside: ISBN Tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet Metode Tabeller Litteratur København ARBEJDSTID
3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark 2000, se også hovedrapporten med samme titel. Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljø, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af seniorforsker Finn Tüchsen, forsker Hermann Burr, og programmør Ebbe Villadsen, alle Arbejdsmiljøinstituttet, og læge Henrik Bøggild, Center for arbejdstidsforskning, Arbejdsmedicinsk klinik, Ålborg. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af Ebbe Villadsen. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. Januar 2002 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Køn, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK
4 HVOR LÆNGE OG HVORNÅR ARBEJDER VI? Denne pjece indeholder oplysninger om arbejdstidens længde og placering, herunder omfanget af overarbejde samt aften- og natarbejde på danske arbejdspladser i Pjecen indeholder desuden oplysninger om tryghed i ansættelsen og om hjemmearbejde. Ændringer i perioden 1990 til 2000 er belyst ved at sammenligne svar fra undersøgelser i 1990, 1995 og Oplysningerne stammer fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), der er en udbygning af de tidligere lønmodtagerundersøgelser fra 1990 og I den nye interviewrunde, der blev gennemført i 2000, er selvstændige erhvervsdrivende medtaget, da der bliver flere og flere, som arbejder under forhold, hvor det er vanskeligt at opretholde det gamle skel mellem selvstændig og ansat. I tabeller og figurer, hvor vi viser tidsudviklingen, er de selvstændige ikke medtaget. Det samme er tilfældet for opgørelserne, hvori deltagerne er opdelt efter tilhørsforhold til branchearbejdsmiljøråd, da disse ikke omfatter de selvstændige. Ramme 1 Lange uger: Lange dage: Deltid: Dagarbejde: Aftenarbejde: Natarbejde: Uregelmæssig arbejdstid: arbejde 48 timer eller mere om ugen arbejde 10 timer eller mere om dagen arbejde 29 timer eller mindre om ugen arbejdstid placeret mellem 04 og 17 arbejdstid placeret mellem 17 og 23 arbejdstid placeret mellem 23 og 04 skiftende arbejdstid KONKLUSION OG DISKUSSION ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Lønarbejdet er ikke ens fordelt på de to køn: 22% af mændene og 8% af kvinderne har lange arbejdsuger Tre gange så mange mænd som kvinder har lange arbejdsdage Mere end tre gange så mange kvinder som mænd har deltidsarbejde Områder med lange arbejdsuger er: selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug, samt butiksområdet dagplejemødre chefer og mandlige akademikere Det er især inden for brancherne transport og engroshandel samt privat kontor og administration, at vi finder de lange arbejdsuger Flere end hver tredje godschauffør arbejder 48 timer eller mere om ugen Andelen, der arbejder på deltid, faldt markant i 1990 erne, især inden for job som lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent og rengøringsassistent ARBEJDSTIDENS PLACERING Fire ud af fem har stadig almindeligt dagarbejde Andelen, der arbejder på dagtid, har ikke ændret sig meget i tiårsperioden, bortset fra at der var lidt færre på dagtid i 1995 For akademikere, social- og sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører har færre alene dagtid Der er flere køkkenmedhjælpere og økonomaer, som arbejder om dagen i 2000 end i 1990 Blandt lønmodtagerne under de enkelte brancher varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed 21% arbejder helt eller delvis om aftenen mellem klokken 17 og 23 6% har fast aftenskift/aftenarbejde, og resten arbejder om aftenen som 4 ARBEJDSTID
5 led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema, eller de arbejder mindst 25% af arbejdstiden på dagskift placeret efter kl. 17 5% arbejder om natten (mellem 23 og 04), heraf 3% på fast natarbejde eller natskift, mens resten har natarbejde som led i uregelmæssige arbejdstider Der er ti gange så mange af de ansatte i transport og engroshandel, service og tjenesteydelser og social og sundhed, der har fast aftenarbejde, som der er inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration Omfanget af fast natarbejde har været uforandret i perioden Natarbejdet påhviler især nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenterne samt nærings- og nydelsesmiddelarbejderne Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, men i 2000 var antallet faldet noget Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn En stor andel af pædagoger i døgninstitutioner, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker har uregelmæssige arbejdstider ARBEJDE I HJEMMET Der er ikke kønsforskel i andelen, der udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet Andelen, der udfører arbejde i hjemmet, er højest blandt de ældre Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem En gruppe, der også udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde og især overarbejde i hjemmet JOBSIKKERHED Lidt flere kvinder end mænd har tidsbegrænset ansættelse Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højere blandt de unge Der er en stor andel med tidsbegrænset ansættelse blandt pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mv. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder Akademikere er ofte ansat i tidsbegrænsede stillinger HVORFOR FORSKNING I ARBEJDSTID ER VIGTIG RESULTATER FRA ANDEN FORSKNING Det er ikke formålet med denne pjece at beskrive helbredskonsekvenserne af arbejdstiden, men megen ny forskning har vist, at der kan være betydelige helbredskonsekvenser forbundet med arbejdstidens længde og placering i døgnet. Fx viser en netop offentliggjort finsk beregning, at den arbejdsmiljøfaktor, der betyder mest for dødeligheden af forkalkning i hjertet, er skifteholdsarbejde. Ifølge disse beregninger skulle 19% af hjertedødsfaldene blandt mænd og 9% af kvindernes hjertedødsfald før 60 år i teorien kunne udsættes, hvis man kunne afskaffe skift- og natarbejde. Hertil kommer 5% af apopleksidødsfaldene og 29% af indlæggelserne pga mavesår. Arbejdstidens længde, placering i døgnet, fridage, skiftarbejde etc er også med til at sætte rammerne for hele familiens dagligdag, og dermed meget vigtige diskussionsspørgsmål medarbejdere og arbejdsgivere imellem. Det er derfor et område, der er lovgivet om, og som i dag reguleres af et EU-direktiv. Inden for disse rammer og aftaler er der imidlertid mulighed for at have arbejdstider, der giver stor forskel i sygeligheden. Det gælder især, når man sammenligner dem, der har natarbejde og aftenarbejde, med dem, som har dagarbejde. Der er således gode grunde til at holde øje med udviklingen på arbejdstidsområdet. RESULTATER Undersøgelsen omfatter fire hovedafsnit: arbejdstidens længde, arbejdstidens placering, tidsbegrænset ansættelse og hjemmearbejde. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
6 ARBEJDSTIDENS LÆNGDE Pjecen indeholder tre oplysninger om arbejdstidens længde. I Danmark er der i langt de fleste overenskomster aftalt en ugentlig arbejdstid på 37 timer, men med meget forskellige muligheder for lokalt aftalte afvigelser og individuelle aftaler. Vi har opgjort, hvor mange der har lange arbejdsuger, dvs 48 timer eller derover. Vi har også undersøgt, hvor mange der har lange arbejdsdage, dvs 10 timer eller derover, og endelig har vi beskrevet deltidsarbejde, der er defineret som 29 timer eller derunder ugentligt. Tabel 1 viser, at der er en betydelig forskel mellem de to køn mht, hvor mange lønarbejdstimer de har om ugen og om dagen. Det sidste er bl.a. interessant pga den stigende anvendelse af nye skiftsystemer med få dage med mange timer om dagen, fx tre gange tolv timers arbejdsdag. (Hvis de selvstændige ikke medtages i opgørelsen, har 17% af de mandlige og 6% af de kvindelige lønmodtagere en lang arbejdsuge, se tabel 3). Der er tre gange så mange mænd som kvinder, der har lange arbejdsdage, og der er mere end tre gange så mange kvinder som mænd, som har deltidsarbejde. I tabel 2 adskiller den yngste aldersgruppe, år, sig fra de øvrige ved at have en mindre andel med lange arbejdsuger og lange arbejdsdage og en større andel på deltid. LANGE ARBEJDSUGER Det er i aldersgruppen mellem 30 og 59 år, at vi finder den største andel med lange arbejdsuger. Mht at arbejde mange timer om ugen er der er i almindelighed ikke nogen særlig forskel på, om man har hjemmeboende børn eller ej, men i aldersgruppen år er der, for mænd og kvinder under ét, 22% af dem, der ikke har hjemmeboende børn, som har en lang arbejdsuge. Det tilsvarende tal for dem med børn er 16%. Job, hvor en stor andel arbejder mindst 48 timer, omfatter en række selvstændige inden for byggeri, serviceerhverv, landbrug og butiksområdet. Næsten alle dagplejemødre har lange arbejdsuger som følge af, at de har en overenskomst på 48 timer. Desuden er der også en stor andel chefer og mandlige akademikere, som arbejder mindst 48 timer. Det springer i øjnene, at der er 37% af godschaufførerne, der arbejder mere end 48 timer om ugen, fordi dette ikke alene har betydning for deres helbred og velbefindende, men også for trafiksikkerheden (tabel 4). Tabel 5 viser, at det især er ansatte inden for transport og engroshandel samt inden for privat kontor og administration, som har lange arbejdsuger. LANGE ARBEJDSDAGE Figur 1a og b viser, at det er almindeligt med lange arbejdsdage blandt de over 30-årige kvinder og især de over 30- årige mænd. Figurerne viser også alders- og kønsfordelingen for lange arbejdsuger og deltidsarbejde. DELTIDSANSÆTTELSE Andelen, der arbejder på deltid, faldt fra 14% i 1990 til 9% i år I nogle fag, fx lærer, sygeplejerske, hjemmehjælper, kontorassistent, rengøringsassistent, har deltidsarbejde været meget udbredt. Fx havde 32% af de kvindelige lærere deltidsarbejde i Dette tal faldt på 10 år til 7%, mens andelen af mandlige lærere på deltid faldt fra 17% til 4%. Ligeledes ses der store fald i andelen af deltidsansatte blandt offentligt ansatte kontorassistenter, social- og sundhedsassistenter i hjemmeplejen, ekspedienter, og først og fremmest blandt rengøringsassistenter, hvor andelen faldt fra 65% til 44% (tabel 7). 6 ARBEJDSTID
7 Figur 1a: Aldersfordeling blandt mænd der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% år år år år Figur 1b: Aldersfordeling blandt kvinder der har lange arbejdsuger, lange arbejdsdage eller deltid Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid 20% 15% 10% 5% 0% år år år år ARBEJDSMILJØ I DANMARK
8 ARBEJDSTIDENS PLACERING Der er ikke forskel på kønsfordelingen af dagarbejde, idet 80% af mændene og 79% af kvinderne har dagarbejde. 21% arbejder om aftenen, helt eller delvis. Heraf har 5% fast arbejde om aftenen eller aftenskift, og resten arbejder om aftenen som led i et uregelmæssigt arbejdstidsskema eller på dagarbejder, der strækker sig ud over kl. 17. Tilsvarende arbejder 5% om natten. De 3% arbejder fast om natten eller på natskift, og de resterende 2% arbejder om natten som led i uregelmæssige arbejdstider. DAGTID Under de enkelte branchegrupper varierer andelen, der arbejder på dagtid, mellem 97% for bygge- og anlægsområdet ned til 71% for både service og tjenesteydelser og social og sundhed (tabel 10). Tabel 11 viser, hvor stor en procentdel af de ansatte der arbejder på dagtid inden for hvert enkelt job. Der ses en svag tendens til, at der var færrest på dagtid i For akademikere, socialog sundhedshjælpere, pædagoger i daginstitutioner, bogholdere og revisorer, lager- og havnearbejdere samt godschauffører ses en nedgang i den andel, der arbejder på dagtid. Samtidig arbejder køkkenmedhjælpere og økonomaer oftere om dagen. AFTENARBEJDE 5% af de årige mænd havde fast aftenskift/aftenarbejde i 2000 mod 6% af kvinderne (tabel 12). Dette tal er ret konstant kun for den yngste aldersgruppe af mændene er der sket en stigning. Vi kan heller ikke med sikkerhed se nogen systematiske ændringer inden for de enkelte job. Derimod er der betydelig forskel på omfanget af aftenarbejde i de forskellige branchegrupper. En stor andel (9%) af de ansatte i transport og en gros, service og tjenesteydelser og social og sundhed har således aftenarbejde mod kun en enkelt procent inden for bygge og anlæg, undervisning og forskning, finans og offentlig kontor og administration (tabel 13). NATARBEJDE Andelen, der arbejder på fast natskift/- natarbejde, ligger helt konstant på 3% for både mænd og kvinder i hele perioden. Der er ikke nogen systematiske og statistisk sikre ændringer i alderssammensætningen bortset fra en stigning fra 2% i 1990 til 4% i 1995 blandt de yngste kvinder. Der er ikke sket nogen påviselige ændringer i tiårsperioden inden for de enkelte job, hvorfor resultaterne ikke er vist. Det skal dog nævnes, at natarbejdet især påhviler nogle få jobgrupper: social- og sundhedsassistenter (32% af kvinderne har natarbejde) samt nærings- og nydelsesmiddelarbejdere (24% af mændene og 13% af kvinderne). Der er størst andel med fast natarbejde inden for den grafiske branche (11%), industrien (6%) og social og sundhed (6%). UREGELMÆSSIG ARBEJDSTID Fra 1990 til 1995 blev der flere, som angav, at de havde en uregelmæssig arbejdstid, hvorefter andelen igen faldt i Andelen, der har uregelmæssig arbejdstid, er næsten ligeligt fordelt på aldersgrupper og de to køn. Der er til gengæld meget store forskelle mellem forskellige jobgrupper. En bemærkelsesværdig stor andel pædagoger i døgninstitutioner og sygeplejersker har således uregelmæssige arbejdstider (tabel 15). 8 ARBEJDSTID
9 TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG ARBEJDE I HJEMMET Der er lidt flere kvinder end mænd med tidsbegrænset ansættelse, dvs at der er en fastsat slutdato på ansættelsesforholdet. Der er 7% mænd og 10% kvinder, som udfører arbejdet (helt eller delvis) i hjemmet (tabel 16). Andelen, der har en tidsbegrænset ansættelse, er højest blandt de yngre, mens andelen, der arbejder i hjemmet, er højest blandt de ældre (tabel 17). Mange tidsbegrænsede ansættelser er et resultat af orlovsordningerne, der skaber Ramme 2 ARBEJDE I HJEMMET Arbejde i hjemmet omfatter for lønmodtagers vedkommende arbejde for en arbejdsgiver i mindst 1/4 af arbejdstiden. For selvstændige erhvervsdrivende omfatter arbejde i hjemmet selvstændig erhvervsvirksomhed på privatadressen i mindst 1/4 af arbejdstiden. mange tidsbegrænsede vikariater. Det viser sig som en stor andel med tidsbegrænset ansættelse som pædagogmedhjælpere, køkkenmedhjælpere, økonomaer mfl. Disse job bestrides fortrinsvis af kvinder. Også akademikere ansættes ofte i tidsbegrænsede stillinger til et bestemt undervisningsforløb eller i fx projektansættelser eller forskerstillinger, som giver mulighed for at oparbejde de kvalifikationer, der kræves ved faste ansættelser (tabel 18). Der er ganske mange grupper, som, af forskellige årsager, arbejder i hjemmet. Det kan skyldes, at de bor på arbejdspladsen, da de fx er landmænd eller dagplejemødre. Mange selvstændige inden for byggeri og liberale erhverv har indrettet kontor i deres eget hjem. Den tredje gruppe, der udfører en del af deres arbejde i hjemmet, er lærere og akademikere, som kan forberede sig eller udføre forskelligt arbejde, især overarbejde, i hjemmet. Den lave andel kontorassistenter, der arbejder i hjemmet, tyder på, at fjernarbejde stadig har en meget beskeden udbredelse, især blandt offentligt ansatte (tabel 19). Der er flest lønmodtagere med tidsbegrænset ansættelse inden for det område, som dækkes af branchegruppen undervisning og forskning, og mere end hver tredje i denne sektor udfører arbejde i hjemmet (tabel 20). Derudover er der mange tidsbegrænsede ansættelser inden for service og tjenesteydelser og inden for social- og sundhedssektoren. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
10 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene her er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes arbejdsmiljø. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter job og branche i 2000 sammenlignes de enkelte job og brancher med alle øvrige job og brancher. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke fik stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 10 ARBEJDSTID
11 TABELLER Tabel 1: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 1 Mand Kvinde Alle Lang arbejdsuge Lang arbejdsdag Deltid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 2: Andel personer, år, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 2 Køn år år år år Alle Lang arbejdsuge M K Lang arbejdsdag M K Deltid M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
12 Tabel 3: Andel årige lønmodtagere og selvstændige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på aldersgrupper og køn. Procent. Tabel 3 Lønmodtagere Lønmodtagere og selvstændige år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder 6 8 Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. Tabel 4: Andel personer, årige, i job, hvor mindst 20% arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på job. Kun sigfikant forhøjede værdier. Procent. Tabel 4 Akademikere, m. 37 Dagplejemødre*, k. 89 Chefer, m. 40 Selvstændige, byggeri, m. 74 Selvstændige, service, m. 58 Selvstændige, service, k. 38 Butiksindehavere, m. 84 Sælgere, m. 23 Landbrugere, m. 75 Godstrafikchauffører, m. 37 Alle 15 *) Dagplejemødre har en overenskomst med 48 timers arbejdsuge. Fed skrift angiver, at det pågældende job adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 12 ARBEJDSTID
13 Tabel 5: Andel lønmodtagere, årige, der arbejder 48 timer eller mere om ugen i 2000, fordelt på brancher. Procent. Tabel 5 Industri 11 Bygge og anlæg 7 Grafisk 10 Transport og en gros 19 Handel 12 Service og tjenesteydelser 10 Jordbrug 8 Social og sundhed 11 Undervisning og forskning 10 Finans/Offentlig kontor og adm. 8 Privat kontor og administration 16 Total 11 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 6: Andel lønmodtagere på deltid, fordelt på køn, aldersgrupper i 1990, 1995 og Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
14 Tabel 7: Andel lønmodtagere, år, i deltidsansættelse 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Kontorassistenter, offentligt ansat, k Postbude, m Ekspedienter, k Sælgere, m Rengøringsassistenter, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen i de tre år, men ikke nødvendigvis, at der er en tendens i udviklingen. Tabel 8: Andel årige med forskellige arbejdstider, fordelt efter køn Procent. Tabel 8 Mand Kvinde Alle Dagtid Aftenarbejde Natarbejde Uregelmæssig arbejdstid Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelen for de to køn. 14 ARBEJDSTID
15 Tabel 9: Andel årige, i arbejde med forskellige arbejdstider, fordelt efter aldersgruppe og køn Procent. Tabel 9 Køn år år år år I alt Dagtid M K Uregelmæssig arbejdstid M K Aftenarbejde M K Natarbejde M K Antal i alt M K Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. Tabel 10: Andel lønmodtagere, årige, der har dagarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel 10 Industri 82 Bygge og anlæg 97 Grafisk 65 Transport og en gros 66 Handel 85 Service og tjenesteydelser 71 Jordbrug 84 Social og sundhed 71 Undervisning og forskning 87 Finans/Offentlig kontor og adm. 94 Privat kontor og administration 90 Total 80 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
16 Tabel 11: Andel årige lønmodtagere der arbejder på dagtid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje mv, k Pædagoger, daginstitution, k Bogholdere og revisorer, k Ekspedienter, m Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Nærings- og nydelsesmiddelarbejdere, k Lager- og havnearbejdere, m Godstrafikchauffører, m Alle Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 12: Andel årige, som har aftenarbejde i 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. 16 ARBEJDSTID
17 Tabel 13: Andel årige lønmodtagere, som har aftenarbejde, fordelt på brancher Procent. Tabel Industri 6 Bygge og anlæg 1 Grafisk 10 Transport og en gros 9 Handel 4 Service og tjenesteydelser 9 Jordbrug 6 Social og sundhed 9 Undervisning og forskning 1 Finans/Offentlig kontor og adm. 1 Privat kontor og administration 2 Total 6 Antal Fed skrift angiver, at den pågældende branche adskiller sig signifikant fra de øvrige brancher. Tabel 14: Andel lønmodtagere, år, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på køn og alder. Procent. Tabel år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder Alle år Mænd Kvinder Antal Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
18 Tabel 15: Andel årige, der har uregelmæssig arbejdstid 1990, 1995 og 2000, fordelt på job og køn. Kun signifikante ændringer. Procent. Tabel Akademikere, m Folkeskolelærere, k Sygeplejersker, k Social- og sundhedsassistenter, hjemmepleje, k Pædagoger, daginstitution, k Pædagoger, døgninstitution, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Kontorassistenter, privatansat, k Ekspedienter, k Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Total Antal Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på andelene i de tre år. Tabel 16: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet mindst en fjerdedel af tiden efter køn Procent. Tabel 16 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal Mand Kvinde I alt Fed skrift betyder, at der er signifikant forskel på de to køn. 18 ARBEJDSTID
19 Tabel 17: Andel årige med tidsbegrænset ansættelse og arbejde i hjemmet efter alder og køn Procent. Tabel 17 Tidsbegrænset ansættelse Arbejder i hjemmet I alt Antal år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder år Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Fed skrift betyder, at der er statistisk sikker forskel på forekomsten i aldersgruppen sammenlignet med de årige. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
20 Tabel 18: Andel personer i arbejde med tidsbegrænset ansættelse efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 18 Tidsbegrænset ansættelse I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Social- og sundhedsassistenter, hospitaler, k Pædagogmedhjælpere, k Chefer, m Chefer, k Kontorassistenter, privatansat, k Sælgere, m Køkkenmedhjælpere, økonomaer, k Arbejdsledere, m Blikkenslagere, m Træindustriarbejdere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. 20 ARBEJDSTID
21 Tabel 19: Andel personer, som arbejder i hjemmet, fordelt efter job Grupper der adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Procent. Tabel 19 Arbejder i hjemmet I alt Antal Akademikere, m Akademikere, k Edb-folk, m Folkeskolelærere, m Folkeskolelærere, k Andre lærere, m Andre lærere, k Dagplejemødre, k Selvstændige, byggeri, m Selvstændige, service, m Selvstændige, service, k Butiksindehavere, m Landbrugere, m Alle Fed skrift betyder, at andelen i jobbet adskiller sig signifikant fra de øvrige job. ARBEJDSMILJØ I DANMARK
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ
PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm
Læs mereFYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ
FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann
Læs mereERGONOMISK ARBEJDSMILJØ
ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,
Læs mereLIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr
Læs mereTræk, varme og belysning i arbejdsmiljøet
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece
Læs mereKemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil
Læs mereHUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,
Læs mereBEVÆGEAPPARAT- BESVÆR
BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for
Læs mereKØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED
KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ
Læs mereARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I
Læs mereHØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,
Læs mereArbejdsmiljø i Danmark 2000
Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon
Læs mereARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL
ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................
Læs mereStatus over arbejdsmiljøet i 2005
Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereFORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000
FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord
Læs mereArbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005
Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereIndikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer
Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for
Læs mereIntelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.
Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt
Læs mereStress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper
NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter
Læs mereNatarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereFaktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:
Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet
Læs mereFysiske krav, løft og arbejdsstillinger
ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner
Læs mereBehov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø
NOTAT 17-0407 - LAGR - 02.05.2017 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 78 Behov for fornyet og forstærket indsats for et godt arbejdsmiljø Evalueringen af regeringens arbejdsmiljøstrategi
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereHovedresultater: Mobning
Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereTroværdighedsanalysen 2013
Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereN G EN I KOMMUNERNE PÅ
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereNOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)
NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner
Læs mereOver dobbelt så højt sygefravær blandt mobbeofre
Over dobbelt så højt Personer, der oplever mobning på arbejdspladsen hver dag eller hver uge, har over dobbelt så højt sygefravær som personer, der ikke udsættes for Særligt det lange sygefravær på over
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs mereSide 1 af 6. Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 6 Ansættelsestryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Ansættelsestryghed... 4 2.1. Kvinder er lidt
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereRegionernes arbejdsmarked
NOTAT Regionernes arbejdsmarked 21-11-2017 Nedenstående beskriver i tabeller, figurer og tekst en række centrale nøgletal for det regionale arbejdsmarked. Tallene stammer fra det særlige beregningsgrundlag
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereLIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008
LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for
Læs mereDeltidsansættelser i Danmark
Side 1 af 6 Deltidsansættelser i Danmark BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSLIV Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Deltidsansættelser fordelt på køn... 3 2. Deltidsansættelse blandt akademikere... 5 Hovedkonklusioner
Læs mereAkademikeres psykiske arbejdsmiljø
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereSeksuel chikane. 10. marts 2016
10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer
Læs mereOverlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011
Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer
Læs mereUdviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003
Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet
Læs mereHjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272
Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereHovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6
1 Indholdsfortegnelse Hovedresultater:... 3 Sygefravær... 4 Køn... 5 Alder... 5 Hjemmeboende børn... 5 Sektor... 6 Stillingsniveau... 6 Balancen mellem arbejde og privatliv... 7 God nærmeste leder... 7
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
27. november 2017 Vold og trusler på arbejdspladsen Omkring en tredjedel af FOAs medlemmer har inden for det seneste år været udsat for trusler om vold eller fysisk vold på deres arbejdsplads. Undersøgelsen
Læs mereKøn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov
Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereBeskæftigelsestryghed blandt studerende
Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...
Læs mereUdsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv
Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede
Læs mereBIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mere0"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//. <"=,>=,,./=,84"1',.//?
"-$+1$"-+2,3"4 5)#$+*46+',57889+$ :141-'1-';,57+17"!"#$%&'()'*$&$+,-,.//.
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereArbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995
Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som
Læs mereARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa
ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereSYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED
18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt
Læs mereBørnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv Juni 2018 Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 5. juni 2018 Ufleksible og korte åbningstider i dagtilbud påvirker forældres arbejdsliv Baggrund Det er langt fra
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereHelbred og sygefravær
3. maj 2018 Helbred og sygefravær 2 ud af 3 FOA-medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller meget godt. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer. Undersøgelsen viser
Læs mereINGENIØRERNES STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereHver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid
Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereFORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT
1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...
Læs mereLIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010
LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2010 INDHOLD Forord Kommunerne ansættelse fagområder løn Regionerne ansættelse fagområder løn Ligestillingsstatistikken beskriver og sammenligner kvinder og mænds beskæftigelse
Læs mereOvervågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle
Læs mereRip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed
16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mereVold og trusler på arbejdspladsen
8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om efterlønnen
Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7
Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereWork-life balance Lederne Februar 2015
Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance
Læs mereKortlægning af seksuelle krænkelser. Dansk Journalistforbund
Kortlægning af seksuelle krænkelser Dansk Journalistforbund Udarbejdet af: Flemming Pedersen og Søren Vejlstrup Grove Marts 2018 KORTLÆGNING AF SEKSUELLE KRÆNKELSER Udarbejdet af: Flemming Pedersen og
Læs mere