LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL"

Transkript

1 LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R ARBEJDSMILJØ I TAL

2 LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr Forord Layout: Nielsen & Baillie Tryk: Holbæk Eksprestrykkeri Trykt på Svanemærket papir Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: E-post: Hjemmeside: Livsstil og job Det generelle billede De enkelte livsstilsområder: rygning, alkohol og frugt og grønt Metode Tabeller Litteratur ISBN København LIVSSTIL

3 FORORD Denne pjece indgår i en serie, som fremlægger delresultater fra Arbejdsmiljø i Danmark Denne undersøgelse beskæftiger sig med arbejdsmiljø og helbred hos selvstændige og lønmodtagere i Danmark. Den bygger på data fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). NAK er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, der kan give forholdsvis detaljerede oplysninger om arbejdsmiljøet, helbred og symptomer, der eventuelt kan være varsler om fremtidig sygdom. Undersøgelsen følger udviklingen over tiårsperioden fra 1990 til NAK er afrapporteret to gange før, senest Danske lønmodtageres arbejdsmiljø i Den foreliggende analyse er baseret på resultaterne af en opfølgningsundersøgelse, der blev foretaget fra november 2000 til januar Opfølgningen muliggør blandt andet analyser af ændringer i forekomsten af påvirkninger og effekter fra 1990 til 2000 blandt repræsentative udsnit af lønmodtagere i Danmark. Denne gang er der modsat tidligere også foretaget interviews om arbejdsmiljø og helbred blandt de selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen er en del af overvågningen af det danske arbejdsmiljø og kan bidrage til prioritering af arbejdsmiljøindsatsen og vurdering af effekter af tidligere indsats. Denne pjece er skrevet af forsker, cand. psyk., Ph.D. Karen Albertsen og forsker, sociolog, Ph.D. Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet. Udvælgelsen af interviewpersoner, interviewene og den indledende oparbejdning af data er foretaget af SFI-Survey. Den endelige oparbejdning af data og analyserne er udført af programmør Ebbe Villadsen, Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen er finansieret af satspuljemidler. Undersøgelsens resultater publiceres i form af denne og en række andre pjecer samt en oversigtsrapport. Arbejdsmiljøinstituttet har lagt vægt på tidlig publicering af disse aktuelle overvågningsdata. Efterfølgende vil der blive publiceret flere danske udgivelser samt internationale videnskabelige artikler. November 2001 Ib Andersen Direktør PJECEUDGIVELSER OM NAK 2000 JUNI 2001 Forekomst af ensidigt gentaget arbejde (EGA) blandt danske lønmodtagere DECEMBER 2001 Fysisk, termisk og kemisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Ergonomisk arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Psykosocialt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdstid. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsulykker. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Livsstil. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hørelse. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Hudproblemer. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Bevægeapparatbesvær. Arbejdsmiljø i Danmark 2000, arbejdsmiljø og helbred. Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

4 LIVSSTIL OG JOB De andre pjecer i serien handler om arbejdsmiljø, denne handler om livsstil på områderne rygning, forbrug af alkohol og forbrug af frugt og grønt. Der er flere grunde til at se på livsstil i sammenhæng med arbejdsmiljø. Både arbejdsmiljø og livsstil påvirker livskvalitet og helbred, og både arbejdsmiljø og livsstil hænger tæt sammen med, hvilket job man har, hvilken branche man er i, og hvilken socialgruppe man tilhører. Desuden kan arbejdsmiljøet påvirke livsstilen. Fx kan skæve arbejdstider give dårlige spisevaner. Hvis man ønsker bedre helbred i befolkningen i almindelighed og mindsket ulighed mht sundhed, så er der altså god grund til at inddrage både arbejdsmiljø og livsstil i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Arbejdspladsen er samtidig et sted, hvor det er muligt at gøre en indsats for at fremme sundheden. Som det fremgår af resultaterne i pjecen, er der væsentlige forskelle på, hvor mange der ryger, drikker og spiser usundt fra branche til branche og fra jobsektor til jobsektor (for en definition af jobsektor se bilag B, tabel 2, hovedrapporten Arbejdsmiljø i Danmark 2000 ). Generelt er det de mindst uddannede grupper og mændene, der ryger, drikker og spiser mest usundt. Der er dog store forskelle mht alder og fra det ene adfærdsområde til det andet. At der er en sammenhæng mellem livsstil og job, kan skyldes 1) at livsstilen grundlægges tidligt i tilværelsen og hænger sammen med en række sociale og økonomiske forhold, der gør, at mennesker med en bestemt livsstil med større sandsynlighed havner i bestemte job, og 2) at arbejdsmiljøet påvirker livsstilen. Man kan tænke sig, at arbejdsmiljøet har indflydelse på, hvor meget rygerne ryger, hvor meget alkohol der drikkes, og hvor meget frugt og grønt der spises. Begge forklaringer kan sagtens være rigtige. Her i pjecen kommer vi dog ikke ind på årsagsforklaringer. Vi ser alene på, hvordan rygning, højt alkoholforbrug og lavt forbrug af frugt og grønt fordeler sig i forskellige brancher og erhverv og på køn og alder i Derigennem kan man danne sig et indtryk af, hvor problemerne med usund livsstil er størst. Mht rygning ser vi på udviklingen fra 1990 og frem til Det gør vi ikke med alkohol og frugt og grønt, fordi vi først har spurgt om dette i år LIVSSTIL

5 DET GENERELLE BILLEDE FÆRRE RYGERE, MEN IKKE BLANDT DE UFAGLÆRTE KVINDER Der er blevet færre rygere siden Det er der både blandt mænd og kvinder generelt, men ikke blandt ufaglærte kvinder. Ufaglærte kvinder er den gruppe, der har flest rygere og færrest eksrygere. Faldet i antallet af rygere har været specielt stort blandt akademikere og kvindelige lærere, som nu hører til blandt de grupper der har færrest rygere og flest eksrygere. MANGE MÆND SPISER SJÆLDENT FRUGT OG GRØNT Over en tredjedel af de mandlige lønmodtagere og selvstændige spiser ikke frugt og grønt dagligt. Blandt de yngste er det endnu flere, der ikke dagligt spiser frugt og grønt. Problemet er mindst blandt de højt uddannede og pædagogerne, men stort i de øvrige jobsektorer. USUND LIVSSTIL BLANDT MANGE UNGE MÆND Ud over det lave forbrug af frugt og grønt, skiller de yngste mænd sig sammen med de midaldrende kvinder også ud fra de øvrige aldersgrupper, ved at der ikke er blevet færre rygere i disse grupper, dvs at der blandt de årige i dag er lige så mange rygere, som der var blandt de årige for 10 år siden. USUND LIVSSTIL BLANDT MANGE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN I bygge- og anlægsbranchen ser der ud til at være problemer med usund livsstil på alle de tre undersøgte områder. I denne branche er der mange, der drikker meget, mange, der har et lavt forbrug af frugt og grønt, og få eksrygere. HØJT ALKOHOLFORBRUG INDEN FOR PRIVAT KONTOR OG ADMINISTRATION De største problemer med højt alkoholforbrug findes ved siden af bygge- og anlægsbranchen blandt mændene inden for privat kontor og administration. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

6 DE ENKELTE LIVSSTILSOMRÅDER: RYGNING, ALKOHOL OG FRUGT OG GRØNT RYGNING Ramme 1 RYGESTATUS er afgjort på baggrund af spørgsmålet: Ryger du selv?, med svarmulighederne: Ja / Har røget, men ryger ikke mere / Har aldrig røget. STORRYGERE er defineret som dem, der ryger mere end 14 gram tobak om dagen (svarer til ca 14 cigaretter), hvad enten det er fra cigaretter, pibetobak eller cerutter. I 2000 ryger 37% af de erhvervsaktive, 40% af mændene og 34% af kvinderne (se tabel 1). Blandt kvinderne er der færre rygere i den yngste og i den ældste aldersgruppe. Der er 33% rygere blandt de årige og 28% blandt de årige. Den mest rygende gruppe er de midaldrende (40-49 år) med 39%. For mændenes vedkommende er der ikke nogen aldersgruppe, der skiller sig ud med specielt mange eller få rygere. De forskellige aldersgrupper ryger nogenlunde lige meget. Men derimod kan man se store forskelle, når man ser på brancher og jobsektorer. Generelt er der flest rygere i industrien og i bygge- og anlægsbranchen, omkring 42%, og færrest rygere i undervisnings- og forskningsbranchen (25% blandt kvinderne og 32% blandt mændene) og i brancherne for kontor og administration (29% blandt kvinder i finans/offentlig kontor og administration og 34% blandt mænd i privat kontor og administration) (se tabel 2). Ser man på, hvordan rygerne fordeler sig på jobsektorer (tabel 3 og 4), er der flest rygere blandt ufaglærte inden for industri og håndværk (57% blandt kvinderne og 46% blandt mændene), og blandt pædagoger og dagplejere (39% blandt kvinderne og 52% blandt mændene). Når man tager hensyn til, at aldersfordelingen er forskellig i de forskellige job, er det kun de ufaglærte kvinder, der skiller sigud som en gruppe med særligtmange rygere, over 50% flere, endman skulle forvente, hvis alderssammensætningen havde været ens i grupperne (se tabel 3 og 4 samt figur 1 og 2). Der er færrest rygere blandt akademikere (14% blandt kvinderne og 25% blandt mændene). Blandt mandlige ledere, kvindelige lærere og kontor- og bankassistenter er der også relativt få rygere (hhv 34, 23 og 30%). Disse grupper skiller sig også ud med få rygere, når der er justeret for forskellig alderssammensætning i jobsektorerne. ANDEL EKSRYGERE Blandt dem, der nogensinde har røget, er der i %, som siden er holdt op igen, lidt flere kvinder end mænd (se tabel 5). Der bliver flere eksrygere, desto ældre aldersgrupper vi ser på. De ældre årgange har haft længere tid til at holde op, og samtidig bliver helbredsgenerne forbundet med rygningen ofte større med alderen. Blandt de årige er der 27-29% eksrygere, og blandt de årige er der 45-47%. I industrien og bygge- og anlægsbranchen er der den laveste andel af eksrygere, mellem 30 og 34%, og i undervis- 6 LIVSSTIL

7 Figur 1: Procentdel rygere 2000 fordelt på jobsektorer, kvinder Ufaglærte, industri, håndværk Selvstændige Pædagoger, dagplejere Edb-folk, teknikere, konstruktører Sundhedsjob Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Ledere Lærlinge, elever Kontor- og bankassistenter, bogholdere Lærere Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 2: Procentdel rygere 2000 fordelt på jobsektorer, mænd Pædagoger, dagplejere Ufaglærte, industri, håndværk Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Lærlinge, elever Smede, elektrikere, tømrere mv Salgspersonale Selvstændige Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Ledere Edb-folk, teknikere, konstruktører Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

8 nings- og forskningsbranchen, er der flest: 51% (se tabel 6). Der er lige så store forskelle på, hvor mange eksrygere der er i forskellige jobsektorer, som der er på, hvor mange rygere der er. Både blandt mandlige og kvindelige akademikere er der mange eksrygere, idet hhv 51% og 64% af dem, der nogensinde har røget, er holdt op igen. Blandt de kvindelige lærere er det 55% og blandt de mandlige ledere 44%. Blandt ufaglærte kvinder er der kun 18%, som er holdt op med at ryge. Disse forskelle holder, også når man kontrollerer for den forskellige alderssammensætning i jobsektorerne (se tabel 7 og 8 samt figur 3 og 4). UDVIKLINGEN I RYGNING Der er omkring 10% færre rygere nu, end der var i 1990, både blandt mænd og kvinder. Kvinderne er gået fra 45% rygere i 1990 til 34% i Mændene fra 49% i 1990 til 40% i Faldet er sket i alle aldersgrupper bortset fra de årige kvinder og de årige mænd, hvor der er stort set lige så mange rygere nu som i 1990 (se tabel 9 og figur 5) Der er også sket et fald i antallet af storrygere (se ramme 1). For kvindernes vedkommende er faldet dog ikke så stort. I 1990 var 20% af de kvindelige lønmodtagere storrygere, nu er det 18%. Fordi antallet af rygere i det hele taget er faldet, betyder det, at andelen af storrygere blandt de rygende kvinder faktisk er steget, fra 44% i 1990 til 53% i Andelen af storrygere blandt rygende mænd er nogenlunde uændret. Blandt de mandlige lønmodtagere var der i % storrygere, nu er der 27%. Det er specielt blandt de årige mænd, at der er sket et fald i antallet af storrygere, fra 38% i 1990 til 30% i 2000 (se tabel 9). Ser man på udviklingen i antallet af rygere inden for forskellige jobsektorer, er der sket betydelige fald blandt akademikere, specielt er der sket en nedgang blandt mandlige akademikere (fra 39 til 25%). Blandt de kvindelige lærere er der blevet 14% færre rygere (fra 37 til 23%), mens antallet af rygere blandt mandlige lærere er uændret. Blandt ufaglærte inden for industri og håndværk er det omvendt andelen af rygende mænd, der er dalet, fra 56% til 46%, mens andelen af rygende kvinder er stort set uændret. I øvrigt er andelen af rygere faldet blandt kontor- og bankassistenter, bogholdere, kvinder ansat i sundhedsjob og blandt faglærte mænd (se tabel 10 og 11). ALKOHOL Ramme 2 ET HØJT FORBRUG AF ALKOHOL er defineret som mere end tre genstande pr dag for mænd og mere end to genstande pr dag for kvinder. Dvs et forbrug, der ligger over det, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Vi har stillet spørgsmålet: Hvor meget alkohol drikker du om dagen i gennemsnit? a. Øl, antal flasker pr dag: b. Vin, antal glas pr dag: c. Spiritus, antal genstande pr dag: Med det spørgsmål, vi har stillet om alkoholforbrug, kan vi forvente en 8 LIVSSTIL

9 Figur 3: Procentdel eksrygere 2000 fordelt på jobsektorer, kvinder Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Selvstændige Edb-folk, teknikere, konstruktører Ledere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Lærere Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 4: Procentdel eksrygere 2000 fordelt på jobsektorer, mænd Lærlinge, elever Smede, elektrikere, tømrere mv Ufaglærte, industri, håndværk Pædagoger, dagplejere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Selvstændige Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Ledere Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

10 underrapportering. Mange kan ikke helt huske, hvor meget de drikker, eller glemmer måske at indregne forbruget i weekenden eller fra fester. Det betyder, at tallene på dette område formodentlig ligger i underkanten af det reelle forbrug. Der er i alt 6% af lønmodtagerne, som angiver et højt forbrug af alkohol (se ramme 2), 7% blandt mændene og 4% blandt kvinderne (se tabel 1). Både blandt mænd og kvinder er der flere, der drikker meget i de ældste aldersgrupper end i den yngste: 10% af de årige mænd har et højt forbrug, og det har 6% af kvinderne i samme årgange også. Der er dog samtidig flere blandt de yngste mænd (18-29-årige) med et højt forbrug, end der er i aldersgruppen over (30-39-årige); men forskellen er kun knap signifikant (se figur 6). Ser man på fordelingen i forskellige brancher, ligger mænd i bygge- og anlægsbranchen og mænd inden for privat kontor og administration højt med 10%, der drikker meget (se tabel 2). Der er også forskelle fra jobsektor til jobsektor mht hvor mange der drikker meget. Både blandt mandlige og kvindelige selvstændige er der omkring 10% med et højt forbrug. Når der kontrolleres for alderssammensætningen, adskiller disse grupper sig dog ikke signifikant. Det gør derimod mandlige kontor- og bankassistenter, bogholdere samt ufaglærte inden for industri og håndværk, der med hhv 2 og 4% med et højt alkoholforbrug er de jobsektorer, der ligger lavest blandt mændene (se tabel 3 og 5). FRUGT OG GRØNT Det er ikke muligt på nogen enkel måde at opgøre madvaner. Forbruget af frugt og grønt kan ses som et tegn på madens sammensætning, men giver næppe et fuldt dækkende billede. Frugt og grønt er vigtigt, fordi et lavt forbrug af frugt og grønt ofte hænger sammen med et højt forbrug af fedt, og fordi det har det vist sig, at indtagelsen af frugt og grønt virker beskyttende mod mange slags sygdomme. Til forskel fra tabellerne over rygning og alkohol, der viser rygere og dem, der har et højt alkoholforbrug, så ser vi i forbindelse med frugt og grønt på de grupper, der har et lavt forbrug. Det er altså igen dem, der lever mest usundt, som vi ser på. Ramme 3 FORBRUGET AF FRUGT OG GRØNT er undersøgt gennem spørgsmålet: Hvor ofte plejer du at spise frugt, salat/råkost, kogte grøntsager bortset fra kartofler? 3 gange dagligt / 2 gange dagligt / 1 gang dagligt / 3-6 gange ugentligt / 1-2 gange ugentligt / sjældnere. I tabellerne er opgjort antallet (%) af lønmodtagerne, der ikke spiser frugt og grønt dagligt. Ca 27% spiser ikke dagligt frugt og grønt (se ramme 3). Fordelingen mellem mænd og kvinder er meget skæv. Blandt mændene er der hele 38%, som sjældent spiser frugt og grønt, og blandt kvinderne er det kun 16% (se tabel 1). Ser man på aldersfordelingen, er der med stigende alder flere, som spiser frugt og grønt dagligt. Blandt kvinder 10 LIVSSTIL

11 Figur 5: Procentdel rygere 1990, 1995 og 2000 i forskellige aldersgrupper Kvinder: år år år år Total Mænd: år år år år Total Procent angiver, at der er sket et signifikant fald i rygefrekvensen for den pågældende gruppe. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

12 mellem 18 og 29 år er der 22% uden dagligt forbrug af frugt og grønt mod 12% blandt de årige. Blandt mænd er der 45% af de årige, der sjældent spiser frugt og grønt, mod 31% blandt de årige. Der er meget store forskelle mellem brancherne mht hvor mange der sjældent spiser frugt og grønt. Der er i begge køn mange uden dagligt forbrug af frugt og grønt inden for bygge og anlæg (34% af kvinderne og 44% af mændene). Blandt kvinderne inden for industri og handel er der også mange uden dagligt forbrug. Undervisnings- og forskningsbranchen skiller sig for begge køn ud, ved at der er relativt få i denne branche, som ikke dagligt spiser frugt og grønt (9% blandt kvinderne og 28% blandt mændene). Kontor og administration ligger lavt for mændenes vedkommende (29%) og social og sundhed for kvindernes (12%) (se tabel 2 og 3). Der er så stor forskel på indtagelsen af frugt og grønt mellem mænd og kvinder, at der, næsten uanset hvilket kvindejob man ser på, er færre med sjældent forbrug af frugt og grønt, end der er i mandejobbene. Blandt mænd er der flest, som sjældent spiser frugt og grønt, blandt faglærte (smede, elektrikere, tømrere mfl) og blandt ufaglærte inden for industri og håndværk (42% og 45%). Ingen af grupperne adskiller sig dog signifikant fra gennemsnittet, når man kontrollerer for alderssammensætningen. Akademikere er med en femtedel (20%) den jobsektor, der har den laveste andel af mænd med lavt forbrug af frugt og grønt. Blandt ledere, edb-folk, teknikere, konstruktører, pædagoger og dagplejere er der omkring 30%, som ikke dagligt spiser frugt og grønt. Også når der kontrolleres for alder, skiller disse grupper sig ud fra gennemsnittet, edb-folk, teknikere og konstruktører dog kun knap signifikant (se tabel 4 og figur 7). Blandt ufaglærte kvinder inden for industri og håndværk er der ligeledes en stor andel, som ikke dagligt spiser frugt og grønt (24%), og også blandt salgspersonale, lærlinge og elever er der omkring 25% uden dagligt forbrug af frugt og grønt. Når der kontrolleres for alder, skiller grupperne sig dog ikke signifikant ud fra gennemsnittet, kun gruppen af salgspersonale er lige knap signifikant. Der er få, som ikke dagligt spiser frugt og grønt blandt akademikere, lærere, pædagoger og dagplejere (5-8%). Disse forskelle er også signifikante, når der kontrolleres for alder (se tabel 3 og figur 8). 12 LIVSSTIL

13 Figur 6: Procentdel med højt alkoholforbrug 2000 fordelt på forskellige aldersgrupper Kvinder Mænd år år år år Total Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra de årige af samme køn. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

14 METODE Undersøgelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2000 bygger på oplysninger fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). I NAK blev der foretaget interviews med repræsentativt udvalgte indbyggere i Danmark i både 1990, 1995 og I 1990 var svarprocenten på 90%, i 1995 på 80% og i 2000 på 75%. Fordelingen på køn, alder, arbejdsmarkedstilknytning og geografi er den samme blandt de interviewede som i hele befolkningen. NAK omfatter interviews med lønmodtagere og 460 selvstændige erhvervsdrivende i 2000 samt lønmodtagere i 1995 og lønmodtagere i Tallene er opgjort for alle, der var år i hvert af årene. Selvstændige erhvervsdrivende blev ikke spurgt om deres livsstil i 1990 og I opgørelserne i 2000 indgår både lønmodtagere og selvstændige. Dog indgår kun lønmodtagere i opgørelserne efter branche. Det skyldes, at brancherne er inddelt efter branchearbejdsmiljørådenes (BAR ernes) områder. Branchearbejdsmiljørådene beskæftiger sig normalt kun med lønmodtagernes situation. I opgørelserne efter køn i 2000 sammenlignes kvinder med mænd. I opgørelserne efter alder inden for hvert køn i 2000 sammenlignes hver af aldersgrupperne fra 30 til 59 år med de årige. I opgørelserne efter jobsektor og branche i 2000 sammenlignes kvinder hhv mænd i de enkelte jobsektorer og brancher med kvinder hhv mænd i alle øvrige job og brancher. Signifikante afvigelser er markeret med fed skrift. Opgørelserne efter jobsektor er suppleret med en opgørelse, hvor der er kontrolleret for alder ved at beregne en PPR-værdi. En PPR-værdi på 1,5 for en bestemt jobgruppe betyder, at forudsat jobgruppen havde samme aldersfordeling som øvrige lønmodtagere og selvstændige, så er der 50% flere i gruppen, der har den bestemte livsstil. Ved sammenligninger med 1995 og/eller 1990 indgår kun lønmodtagere, da de selvstændige ikke blev stillet spørgsmål om arbejdsmiljø i 1990 og I opgørelserne, hvor 2000-tal om rygning sammenlignes med og/eller 1995-tal, undersøges, om den samlede fordeling er ens i alle årene inden for den relevante alders-, job- eller branchegruppe. 14 LIVSSTIL

15 Figur 7: Procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt 2000, fordelt på jobsektorer, mænd Ufaglærte, industri, håndværk Smede, elektrikere, tømrere mv Lærlinge, elever Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Salgspersonale Lærere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Selvstændige Ledere Edb-folk, teknikere, konstruktører Pædagoger, dagplejere Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. Figur 8: Procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt 2000, fordelt på jobsektorer, kvinder Salgspersonale Lærlinge, elever Ufaglærte, industri, håndværk Edb-folk, teknikere, konstruktører Kontor- og bankassistenter, bogholdere Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Ledere Selvstændige Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Lærere Akademikere Procent angiver, at gruppen adskiller sig signifikant fra gennemsnittet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

16 TABELLER Tabel 1. Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på alder og køn. Tabel 1 Alder Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Alder Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: år Mænd: år år år år år år år Total Total LIVSSTIL

17 Tabel 2. Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på køn og branchegrupper. Tabel 2 Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total Mænd: Industri Bygge og anlæg Grafisk Transport og en gros Handel Service og tjenesteydelser Jordbrug Social og sundhed Undervisning og forskning Finans/Offentlig kontor og administration Privat kontor og administration Total ARBEJDSMILJØ I DANMARK

18 Tabel 3. Kvinder: Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 3 Jobsektor Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Kvinder: Akademikere Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Ledere Selvstændige Kontor- og bankassistenter, bogholdere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Total Tabel 4. Mænd: Procentdel rygere, procentdel med højt alkoholforbrug og procentdel uden dagligt forbrug af frugt og grønt blandt lønmodtagere og selvstændige i 2000 fordelt på jobsektorer. Tabel 4 Jobsektor Ryger Højt alkoholforbrug Lavt forbrug af frugt og grønt Mænd: Akademikere Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Pædagoger, dagplejere Ledere Selvstændige Kontor- og bankassistenter, bogholdere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Smede, elektrikere, tømrere mv Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Total LIVSSTIL

19 Tabel 5. Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på alder og køn. Tabel 5 Alder Procent Alder Procent Kvinder: år 29 Mænd år år år år år år år 45 Total 39 Total 36 Tabel 6. Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige som nogensinde har røget, fordelt på branchegrupper. Tabel 6 Branche Procent Industri 34 Bygge og anlæg 30 Grafisk 37 Transport og en gros 41 Handel 30 Service og tjenesteydelser 33 Jordbrug 28 Social og sundhed 38 Undervisning og forskning 51 Finans /Offentlig kontor og administration 41 Privat kontor og administration 41 Total 37 ARBEJDSMILJØ I DANMARK

20 Tabel 7. Kvinder: Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på jobsektorer. Tabel 7 Jobsektor Procent Kvinder: Akademikere 64 Edb-folk, teknikere, konstruktører 44 Lærere 55 Sundhedsjob 34 Pædagoger, dagplejere 36 Ledere 45 Selvstændige 39 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 46 Salgspersonale 38 Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale 38 Ufaglærte, industri, håndværk 18 Lærlinge, elever 33 Total 39 Tabel 8. Mænd: Procentdel eksrygere i 2000 blandt de lønmodtagere og selvstændige, som nogensinde har røget, fordelt på jobsektorer. Tabel 8 Jobsektor Procent Mænd: Akademikere 51 Edb-folk, teknikere, konstruktører 38 Lærere 43 Pædagoger, dagplejere 32 Ledere 44 Selvstændige 37 Kontor- og bankassistenter, bogholdere 44 Salgspersonale 33 Rengørings, ejendoms-, køkkenpersonale 34 Smede, elektrikere, tømrere mv 31 Ufaglærte, industri, håndværk 32 Lærlinge, elever 28 Total LIVSSTIL

21 Tabel 9: Procentdel rygere og procentdel storrygere blandt lønmodtagere og selvstændige i fordelt på alder og køn. Tabel 9 Alder Alder RYGERE Kvinder: år Mænd: år år år år år år år STORRYGERE Total Total Kvinder: år Mænd: år år år år år år år Total Total ARBEJDSMILJØ I DANMARK

22 Tabel 10: Kvinder: Procentdel rygere blandt lønmodtagere og selvstændige i fordelt på jobsektorer. Tabel 10 Jobsektor Kvinder: Akademikere Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Sundhedsjob Pædagoger, dagplejere Ledere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Total Tabel 11: Mænd: Procentdel rygere blandt lønmodtagere og selvstændige i fordelt på jobsektorer. Tabel 11 Jobsektor Mænd: Akademikere Edb-folk, teknikere, konstruktører Lærere Pædagoger, dagplejere Ledere Kontor- og bankassistenter, bogholdere Salgspersonale Rengørings-, ejendoms-, køkkenpersonale Smede, elektrikere, tømrere mv Ufaglærte, industri, håndværk Lærlinge, elever Total LIVSSTIL

23 LITTERATUR Borg V og Burr H (1997). Danske lønmodtageres arbejdsmiljø og helbred København: Arbejdsmiljøinstituttet. Burr H, Bach E og Borg V. (2001) Arbejdsmiljø i Danmark En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Kamper-Jørgensen F og Almind G (1998). Forebyggende Sundhedsarbejde. 3 udgave. København: Munksgaard. Kjøller M, Rasmussen NK, Keiding L, Petersen HC og Nielsen GA (1995). Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 og udviklingen siden København: DIKE. Osler M (1992). Danskernes rygevaner. København: Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Tobaksskaderådet. ARBEJDSMILJØ I DANMARK

24 Denne pjece handler om livsstil blandt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende i Danmark. Livsstil er i denne sammenhæng rygning, alkoholforbrug og indtagelse af frugt og grøntsager. Der er væsentlige forskelle på livsstilen inden for forskellige brancher og job. Generelt er der flest blandt de mindst uddannede, der ryger, drikker meget og ikke dagligt spiser frugt og grønt. Fx er der mange mænd i bygge- og anlægsbranchen med en usund livsstil, og selvom der generelt er blevet færre rygere siden 1990, er der ikke sket noget fald blandt de ufaglærte kvinder. Der er store forskelle mht køn, alder og fra det ene adfærdsområde til det andet. Fx er der langt færre kvinder end mænd, som ikke dagligt spiser frugt og grønt. Resultaterne i pjecen kan bl.a. anvendes i forbindelse med prioritering og planlægning af indsatser for sundhedsfremme på arbejdspladsen. ISBN Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post:

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K I M L Y N G B Y M I K K E L S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSULYKKER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Kim Lyngby Mikkelsen INDHOLD: Forord............................

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa

ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober kontor Sag nr Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa ARBEJDSMINISTERIET 25. oktober 2001 3. kontor Sag nr. 2270-0006 Opgave nr. EHRindvielse.ami AMI/psa Tale ifm. indvielsen af AMI's Erhvervs- og Hospitalsindlæggelses Register den 29. oktober kl. 13.35-14.00

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Rygevane- undersøgelse

Rygevane- undersøgelse Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 24 Rygevane- undersøgelse Monitorering af rygevaner i Københavns Amt december 22 1 Indhold

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Københavnernes Sundhed 2005

Københavnernes Sundhed 2005 Københavnernes Sundhed 2005 Baggrund for undersøgelsen I efteråret 2004 udsendte Sundhedsforvaltningen et spørgeskema til 5.092 tilfældigt udtrukne københavnere på mindst 18 år. 2.946 af disse valgte at

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere