Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Transkript

1 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

2 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon / Mail: [email protected]/[email protected] Danmark Statistik Sejrøgade København Ø. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Sammenfatning... 5 Målgruppe... 7 Metode... 7 Viden om pensionsordninger... 8 Der er således ikke fuld viden om beløb og perioder. Information Tillid og forventninger til pensionsordninger Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Viden om pension Tilfredshed med og forståelse af information Tillid og overblik Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Generelt om population og stikprøve Danmarks Statistiks begreber Undersøgelsesforløbet Svar Bortfaldskategorier Særligt for denne undersøgelse Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Appendiks 3, Spørgeskema... 37

4 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Indledning og sammenfatning Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservice i juli personer har deltaget i undersøgelsen enten ved at besvare et WEB-skema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er på forskellige niveauer at belyse danskerne og deres pension. 1) At belyse danskernes selvvurderede og faktiske viden om pensionsordningerne: Folkepension, efterløn og ATP samt arbejdsgiveradministrerede og privattegnede pensionsordninger. Er der forskel mellem viden om ordningerne? 2) At belyse danskernes tillid til pensionsordningerne. Tror danskerne at det, der stilles i udsigt, holder, når de skal have deres pension udbetalt? 3) At belyse, hvordan danskerne vurderer den information de får om de forskellige ordninger: Får danskerne tilstrækkelig information? Forstår danskerne informationen? Hvordan vurderer de deres muligheder for selv at søge information? 4) At belyse, hvordan baggrundskarakteristika samt viden, interesse og involvering påvirker adfærd i forhold til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. 4

5 Sammenfatning Hovedkonklusionen er; Viden Danskernes selvrapporterede viden om privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger herunder om man kender ordningernes månedlige udbetalinger er større end for folkepension og ATP. Generelt har danskerne ikke fuldt kendskab til deres forskellige pensionsordninger. Endvidere varierer danskernes faktiske viden om ordningerne målt ved andelen der svarer korrekt på faktuelle spørgsmål fra 11 % til 50 %. Information Generelt er der markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 30 % er i høj grad tilfreds med den information, de får om privattegnede pensioner for arbejdsgiveradministrerede ordninger er det 26 % - mens kun 9 % i høj grad finder informationen tilfredsstillende for folkepension og 16 % for efterlønnen. Informationen er således mere tilfredsstillende for privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, men der er fortsat en stor del af befolkningen, der heller ikke for disse pensioner får tilfredsstillende informationer. En relativ stor del læser ikke pensionsoversigterne (35 %), og en del af læserne (13 %) har svært ved at forstå dem. For de fleste er det ikke let at få overblik over, hvorledes økonomien som folkepensionist vil være. 24 % angiver, at det er let at få overblik. Hvis man spørger pensionisterne, hvordan deres økonomi som tilbagetrukket har udviklet sig i forhold til hvad de forventede før pensioneringen, så svarer 71 % som forventet, 17 % dårligere end forventet og 10 % bedre end forventet. Selvom pensionsforhold opleves som vanskelige at få overblik over, er mere end 8 ud af 10 økonomisk stillet som forventet eller bedre. Tillid Tilliden til folkepension og efterløn er moderat, mens tilliden til privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP er noget højere. Dette afspejler sig også, når der spørges til, hvilken ordning, der forventes at bidrage økonomisk mest i pensionsalderen. Et flertal mener, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mest. Blandt de yngre er det kun 15 %, der tror, at folkepension og ATP vil bidrage mest. Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Den selvvurderede viden er højere jo ældre aldersgruppe, jo højere uddannelsesniveau og for mænd. Når det gælder mere konkret viden, falder betydningen af uddannelse og køn betydeligt. Fx er det 20 % der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepension uanset hvilken uddannelse man har og hvilket køn man har. Personer med høj selvvurderet viden har også større konkret viden.

6 Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af alder, køn og uddannelse. Igen er det særligt den selvvurderede viden, der har betydning for, hvorvidt man er tilfreds med informationen. Ældre og mænd læser oftere deres pensionsoversigt, men blandt de der har læst dem, er der ikke stor forskel på, om man finder den forståelig eller ej. Ligeledes er der en større andel blandt personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering, der læser deres årlige pensionsoversigt. I modsætning til interesse og involvering, spiller selvvurderet viden også en rolle for, i hvor høj grad man har forstået pensionsoversigten. 22 % af personerne med lav selvvurderet viden angiver, at de kun i lav grad finder pensionsoversigten forståelig. Det samme gør sig gældende for 6 %, af personerne med høj selvvurderet viden. Tilliden til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er højere for ældre aldersgrupper, personer med videregående uddannelse og for mænd. Dog er det den selvvurderede viden, der har størst betydning for, om man har tillid til de arbejdsgiveradministrerede ordninger (jf. tabel 12, appendiks 2). 84 % af personerne med høj selvvurderet viden har stor tillid, mens det gælder for 56 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilhører de ældre aldersgrupper, har en videregående uddannelse eller er mænd, har lettere ved at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist. Betydningen af disse faktorer er dog igen markant mindre end den selvvurderede viden. Således finder 47 % af personerne med høj selvvurderet viden det let at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist, mens det samme kun gør sig gældende for 10 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilkendegiver at have høj grad af viden, har således større tillid til deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, og er generelt mere tilfredse. 6

7 Målgruppe I denne undersøgelse er fokus primært på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og privattegnede pensionsordninger, der sammenholdes med folkepension, ATP og efterløn. Stikprøven er med udgangspunkt i dette trukket blandt alle årige bosiddende i Danmark, der i perioden har indbetalt til sådanne ordninger ud over en bagatelgrænse. For nærmere beskrivelse af population og stikprøve se appendiks 1. Samlet set omfatter undersøgelsen en population på ca. 2,6 mio. ud af en samlet befolkning på ca. 2,9 mio. i alderen år. Målgruppen er afgrænset således, fordi det er brugerne af pensionsordningerne og deres holdninger hertil, som ønskes belyst. Metode Data er indsamlet af Interviewservice Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 1. juli til 1. august personer er udtrukket tilfældigt blandt de 2,6 mio. i populationen, som alle har haft mulighed for at blive udtrukket. Hver af de har modtaget et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på WEB indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 62,9 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Data er vægtet for at korrigere for frafaldet, idet der blandt forskellige befolkningsgrupper er forskellige svarprocenter. Vægtningen korrigerer for dette bortfald, således at det vægtede data giver et retvisende billede af de faktiske forhold. For nærmere beskrivelse se appendiks 2. Det samlede spørgeskema anvendt i undersøgelsen kan ses i appendiks 3 For alle spørgsmål gælder, at de udelukkende er stillet til de respondenter, for hvem de er relevante. Der er således udelukkende spurgt til efterløn, hvis vedkommende er tilmeldt efterløn. Der er udelukkende spurgt til privattegnet pension, hvis respondenten angiver at have en sådan. Spørgsmål vedrørende folkepension er generelt stillet til alle, dog er nogle spørgsmål udeladt, såfremt de interviewede allerede er gået på folkepension. Fx udelades spørgsmål om forventninger til folkepension og viden om fremtidige pensionsudbetalinger ved pensionering. Antal besvarelser, der ligger til grund for de enkelte procenter og søjler, er således ikke de samme for alle figurer og tabeller.

8 Viden om pensionsordninger Figur 1 Viden om pensionsordninger I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om I høj grad I nogen grad I lav grad Privattegnet pension Arbejdsg.adm.pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger, dvs. efterløn er blandt tilmeldte efterlønsordningen. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav frad og i meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør under 2 %) Danskerne oplever generelt kun i nogen grad at have tilstrækkelig viden om de forskellige pensionsordninger. For ATP og folkepension er det ca. halvdelen der i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden. For privattegnede pensioner og arbejdsgiveradministrerede pensioner er det hhv. 8 ud af 10 og 7 ud af 10. 8

9 Figur 2 Viden om pensionsordninger Ved du ca. hvor stor den månedlige udbetaling vil være fra din.. Hvis nej: Ved du, hvor du kan finde informationen? Ja Nej, men kan finde info Nej, ved ikke hvor info findes Privattegnet pension Arbejdsgiver adm. Pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ca. 85 % af danskerne med privattegnede- eller arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger enten ved, hvor de skal finde informationen om, hvad den forventede månedlige udbetaling vil være, eller ved, hvad udbetalingen vil være. Det samme gør sig gældende for de personer, der er tilmeldt efterlønsordningen. Tilsvarende er det ca. af 8 ud af 10 mht. ATP og 7 ud af 10 mht. folkepension, der ved, hvor man skal finde information om den forventede udbetaling eller ved, hvad den vil være. Tabel 1. Konkret viden om pensionsudbetalinger Kendskab til udbetalinger, beløb og perioder for forskellige pensionsordninger Konkret viden om pensionsudbetalinger (i procent) Korrekt svar Andet svar Udbetaling grundbeløb folkepension... 59,0 41,0 Maksimal månedlig udbetaling ATP... 49,0 51,0 Maksimal månedlig udbetaling efterløn... 11,6 88,4 Minimum antal år for udbetaling ratepension... 49,3 50,7 Tidligst mulige udbetaling, arbejdsgiveradm. pension... 19,5 80,5 Tidligst mulige udbetaling, privattegnet i pensionsselskab 24,4 75,6 Tidligst mulige udbetaling, privat oprettet i bank... 22,7 77,3 (Spørgsmål A21-27) I interviewet er spurgt til konkret viden om udbetalinger fra folkepension, ATP og efterløn, hvor svarmulighederne for beløb er angivet i brede intervaller. Tillige er spurgt til det minimale antal år, en ratepension kan udbetales over, og det tidligste tidspunkt en arbejdsgiveradministreret eller privattegnet pensionsordning kan udbetales i forhold til folkepensionsalder. Alle personer er kun blevet spurgt til pensionsordninger, der er relevante for dem. For folkepension, ATP og ratepension kender ca. 1 af 2 det korrekte svar, for arbejdsgiveradministrerede- og privattegnede pensioner ved ca. 1 af 4 det korrekte svar, mens 1 af 10 kender den maksimale udbetaling på efterløn.

10 Information Figur 3 Tilfredshed med information I hvilken grad synes du, den information, du får, er tilfredsstillende? i Høj grad I Lav grad Har aldrig fået sådan information I Nogen grad Ved ikke Privattegnet pension Arbejdsg.adm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 50% 100% (Spørgsmål A33-A37. Udelukkende relevante pensionsordninger. Spørgsmålet vedr. folkepension er stillet til alle, der endnu ikke får folkepension. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav grad og i meget lav grad ) 9 % er i høj grad tilfredse med den information, de får om folkepensionen. 38 % er i lav grad tilfredse. Dette gør folkepensionen til den pensionsordning, hvor tilfredsheden med informationen er lavest. Information om privattegnet pension er i lav grad tilfredsstillende for 21 % og i høj grad for 30 %. Generelt er der således markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 10

11 Figur 4 Informationssøgning Hvor svært eller let synes du det er at søge information om Let Svært Har ikke søgt Ved ikke/ubesvaret Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A43-A47. Udelukkende relevante pensionsordninger) Alle, der indenfor det seneste år har søgt information om pension i det hele taget, er spurgt om, hvor let eller svært det er at søge information om den enkelte pensionstype relevant for dem. Generelt er det lettere at søge information om privattegnede pensioner (60 %) og arbejdsgiveradministrerede pensioner (53 %) i forhold til folkepension, hvor kun 29 % angiver, at det er let. Der er en mindre andel, der har søgt oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Tillid og forventninger til pensionsordninger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Tillid til udbetaling, der stilles i udsigt på pensionsordninger Hvor stor tillid har du til, at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på Stor tillid Lille tillid Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4-8. Stor tillid er en sammenlægning af svarene Stor tillid/meget stor tillid, mens Lille tillid er sammenlægning af svarene Lille tillid, Meget lille tillid og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %. Respondenterne er kun spurgt om relevante pensionsordninger) Tilliden til folkepensionen lavest med 46 %, mens den på privattegnede pensioner er højst med 77 %. Tilliden til, at udbetalingen fra de primært offentlige finansierede ordninger vil svare til, hvad der stilles i udsigt i dag, er således lavere. Dette skal dog sammenholdes med, at ca. halvdelen ved, hvad udbetalingen er nu. Der er be-

12 I alt Alder Køn Uddannelse grænset viden om folkepensionen og efterløn, og begrænset tillid til at udbetalingerne i fremtiden vil være, hvad der stilles i udsigt nu. Figur 6 Pensionernes økonomiske bidrag Hvilken pensionsudbetaling tror du bidrager mest i din økonomi, når du bliver folkepensionist? Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkepension og ATP Pensionsordninger fra arbejdet og/eller pensionsordninger du selv har oprettet Ved ikke (Spørgsmål A9-10). Flere blandt de unge(16 %) tror, at folkepension og ATP bidrager mindre til økonomien, når de når folkepensionsalderen. De årige med pensionsordninger tror i højere grad på, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mere økonomisk i pensionsalderen (79 %), mens det blandt de årige er en væsentlig mindre del (54 %). Blandt kvinder tror 28 %, at folkepension og ATP vil bidrage mest, mens det blandt mændene er 24 %. Yngre mennesker tillægger således pensioner fra arbejde og/eller privattegnede ordninger større betydning i fremtiden, hvilket understøtter billedet af en generel mindre tillid til betydningen af folkepensionen, når de skal på pension (jf. figur 6). 12

13 Tabel 2. Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet 1 Alle Mænd Kvinde Meget dårligere 3,9 4,5 3,3 Dårligere 12,6 11,3 14,0 Som forventet 70,6 73,1 68,1 Bedre 9,3 9,1 9,6 Meget bedre 1,5 1,0 2,1 Ved ikke 2,0 1,0 3,0 (Spørgsmål 10A) 1 De adspurgte i tabel 2 er folkepensionister, der i perioden har foretaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner over 2000 kr. i alt. Folkepensionister med pensionsindbetalinger under denne tærskel er således ikke med. 71 % af folkepensionisterne i undersøgelsen tilkendegiver, at økonomien er som forventet før tilbagetrækningstidspunktet. 17 % af kvinderne oplever dårligere økonomi mod 15 % blandt mændene. Om end der er tale om små forskelle, understøtter denne tabel, at en større andel af mænd finder det let at få samlet overblik over økonomien som folkepensionist (jf. figur 15, appendiks 2). Flere mænd end kvinder synes, økonomien som folkepensionist lever op til det forventede. Når folkepensionisterne spørges om, hvorledes deres økonomi ser ud, er det godt 16 %, der oplever dårligere økonomi, mens knap 11 % oplever bedre økonomi end forventet. Den relativt lave grad af konkret viden synes således ikke at have den store betydning for, om økonomien som folkepensionist lever op til forventningerne. Flere end 8 ud af 10 oplever økonomien som forventet eller bedre.

14 Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Dette afsnit omhandler udelukkende arbejdsgiveradministrerede ordninger medmindre andet er angivet. Det belyses, hvorledes sammenhængen er mellem de adspurgtes baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) og deres svar. Desuden bruges en del af svarene i spørgeskemaet til at definere 3 yderligere karakteristika: Interesse: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad interesserer sig for deres pensionsforhold, og samtidig har angivet en forventet tilbagetrækningsalder, defineres som havende høj interesse for pension. De resterende personer har lav interesse. 1 Involvering: Personer, der har søgt information om pension inden for det sidste år, defineres som havende høj involvering. Personer, der ikke har søgt information om pension det sidste år, har lav involvering. 1 Viden: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende høj viden. Personer, der har angivet, at de i nogen grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende middel viden, mens de resterende personer herunder personer, der har svaret ved ikke har lav viden. 1 Tabel 3 Viden, interesse og involvering Viden, interesse, involvering blandt personer, der ikke er påbegyndt tilbagetrækning og som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning I alt Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav Der er en tæt sammenhæng mellem interesse, involvering og selvvurderet viden. Blandt personer med høj selvvurderet viden har en større andel høj interesse og høj involvering, end hvad er tilfældet blandt personer med lav grad af selvvurderet viden. 1 Se appendiks 3 for de præcise spørgsmålsformuleringer samt fordeling af personerne på svarene. 14

15 I alt Alder Køn Uddannelse Viden om pension 26 % af de adspurgte har angivet, at de i høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Dog er det kun 19 % af de årige, der har angivet en høj viden, mens det gælder for næsten halvdelen af de årige, jf. figur 7. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem alder og selvvurderet viden. Ligeledes er der en større andel blandt personer med videregående uddannelse, der vurderer høj grad af viden, end der er blandt ufaglærte. Figur 7 I hvilken grad tilstrækkelig viden om arbejdsgiveradministreret pensionsordning? Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år I høj grad I nogen grad I lav grad % 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært (Grundskole som højest fuldførte uddannelse) Faglært (Gennemført gymnasie-, håndværks-, eller handelsuddannelse) Videregående udd. (Gennemført kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse) I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad / I meget høj grad I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad / I meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %.

16 I alt Alder Køn Uddannelse For at belyse, hvad folk rent faktisk ved, er de også blevet spurgt om, hvorvidt de kender deres forventede månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Figur 8 viser sammenhængen mellem svaret på dette og alder, køn og uddannelse. Generelt kender % deres månedlige udbetalinger eller ved, hvor de kan finde informationen. 25 % blandt de ufaglærte og 18 % blandt de årige ved ikke, hvor de kan finde informationen. Den konkrete viden stiger med alderen. Blandt de årige er det 24 %, der ved, hvad den månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning vil være. Blandt de årige kender 43 % deres forventede udbetaling, mens det gælder for 66 % af de årige. 28 % af personer med grundskoleuddannelse kender deres forventede udbetaling, mens det gælder for 37 % blandt dem med videregående uddannelse. Andelen af mænd, der kender deres forventede udbetaling, er 36 %, mens den er 31 % for kvinder. Figur 8 Viden om pensionsordning i forbindelse med arbejde Ved du ca. hvor stor din månedlige udbetalinger vil være på din arbejdsgiver administrerede pension? Ja Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde informationen Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde informationen Ved ikke Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A16) 16

17 I alt Viden Interesse Involvering På de to helt konkrete vidensspørgsmål har køn og uddannelse en mindre betydning, end hvad var tilfældet for den selvvurderede viden. Alder har dog stadig stor betydning for, om man kender svaret på spørgsmålene. Der er stor sammenhæng mellem selvvurderet viden og konkret viden, mens resultaterne er mindre entydige, når det drejer sig om sammenhænge mellem interesse og konkret viden samt involvering og konkret viden. På det første spørgsmål om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, har køn og uddannelse ingen betydning for, om man har svaret rigtigt eller ej. Lige omkring 20 % ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Denne andel er den samme uanset, hvilken uddannelse og hvilket køn man har. Der er dog stadig en betydelig sammenhæng mellem alder og viden om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. 13 % af de årige ved, at man kan få udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, mens det gælder for 41 % blandt de årige. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af de årige er klar over, at de faktisk kunne få en udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning (jf. tabel 15, appendiks 2). Der er 27 % af personerne med høj selvvurderet viden, der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Det samme gør sig kun gældende for 15 % af personerne med lav selvvurderet viden. På samme vis er der en større andel blandt personer med høj interesse (27 %), der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, end der er blandt personer med lav interesse (17 %). Til gengæld er der kun 14 % blandt personer med lav involvering, der kender svaret på spørgsmålet, mens dette er tilfældet for 24 % af personer med høj involvering. Figur 9 Konkret viden om udbetaling af pensionsordning (i forhold til folkepensionsalder) Lav 14 Rigtigt svar (5 år) 86 Andet svar Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24)

18 I alt Alder Køn Uddannelse I alt Viden Interesse Involvering Figur 10 Konkret viden om udbetaling ratepension over mindst hvor mange år Høj Rigtigt, 10 år Andet svar 40 Lav Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år 1.Rigtigt, 10 år Andet svar % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24) På det andet konkrete vidensspørgsmål om, hvor mange år en ratepension mindst udbetales over, har uddannelse og køn en større betydning, jf. figur % af personerne med videregående uddannelse ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, mens det kun er 40 % af de ufaglærte, der ved det, jf. figur 10. Ligeledes er der større andel af mændene (55 %), der ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, end blandt kvinderne (44 %). Jo ældre man er, jo større andel ved også, at en ratepension udbetales over mindst 10 år. 67 % af personerne med høj selvvurderet viden ved, at en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 34 % af de adspurgte med lav selvvurderet viden. Blandt personerne med høj interesse kender 57 % svaret på spørgsmålet, mens det kun er 46 % blandt dem med lav interesse. En overraskende stor andel blandt personer med høj involvering (60 %) ved, en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 36 % af personerne med lav involvering. 18

19 I alt Viden Interesse Involvering Tilfredshed med og forståelse af information Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af uddannelse, køn og alder. Der er en lidt større andel blandt de ældre aldersgrupper, blandt mænd og blandt personer med videregående uddannelse, der i høj grad finder den information, de får, tilfredsstillende, jf. figur 18, appendiks 2. Forskellene er dog små. Figur 11 Tilfredshed med information om arbejdsgiveradministreret pension I høj grad I nogen grad I lav grad Har aldrig fået sådan information Lav Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A33) ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Blandt personer med en høj selvvurderet viden finder 55 % i høj grad den information de får tilfredsstillende. Dette gør sig kun gældende for 12 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer med høj interesse og høj involvering er ligeledes mere tilfredse med den information, de får om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 11.

20 Næsten to tredjedele af de adspurgte læser deres pensionsoversigt. Denne andel er afhængig af alder og køn. Respondenter over 50 år læser i højere grad deres pensionsoversiger end de yngre, og mænd læser i lidt højere grad end kvinder. Af de personer, der læser deres pensionsoversigt, er det kun en mindre del, der i lav grad eller i meget lav grad, finder den forståelig. Der er ingen klare forskelle i forståelsen blandt læserne, dog er der lidt flere blandt de årige, der i høj grad finder oversigten forståelig. Tabel 4 Andel, der har læst pensionsoversigt efter alder, køn og uddannelse I alt Alder Køn Uddannelse år år år år år Mæ nd Kvin der Faglært Ufaglært Videregående udd. Ja Nej Ved ikke/ubesv I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Tabel 5 Andel, der har læst pensionsoversigt efter viden, interesse og involvering I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Ja Nej Ved ikke/ubesvaret I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering læser i højere grad deres pensionsoversigt. Personer med lav selvvurderet viden finder i lavere grad oversigten forståelig (37 %). 20

21 I alt Viden Interesse Involvering Tillid og overblik En meget høj andel af de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over, hvordan deres økonomi vil se ud som pensionist. Denne andel falder en smule med alder og uddannelsesniveau, og mænd finder det ligeledes lettere at få et overblik end kvinderne, jf. figur 19, appendiks 2. Det er den selvvurderede viden, der har størst betydning for, hvorvidt man synes, det er svært at få et overblik over ens økonomi som folkepensionist, jf. figur 12. Blandt personer med høj selvvurderet viden, mener 47 %, at det er let at få et overblik, mens det kun gælder for 1o % af personerne med lav selvvurderet viden. Figur 12 Hvor svært eller let er det at få samlet overblik over ens økonomi som pensionist Lav Høj Lav Høj Lav Middel Let Svært Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A57) Som det fremgik fra tabel 2, har størstedelen af de nuværende folkepensionister, der har indbetalt til privattegnede- og/eller arbejdsgiveradministrere pensionsordninger og er i alderen år, en økonomi som forventet eller bedre. Selv om de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over økonomien som folkepensionist, er konsekvenserne ved dette tilsyneladende små økonomien som folkepensionist lever for langt de fleste op til forventningerne.

22 I alt Viden Interesse Involvering Som det fremgår af figur 13, er der generelt en stor tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Der er en tydelig sammenhæng mellem viden og hvorvidt man har tillid til sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 13. Således har 84 % af personerne med høj viden samtidig stor tillid til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Blandt personer med lav viden er det kun 56 %, der har stor tillid. Figur 13 Tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministreret pension. Lav Høj Lav Høj Lav Stor tillid Lille tillid Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4) 22

23 Tabel 6 Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter: af bruttostikprøve af nettostikprøve Indsamlingsmetode Rykkerudsendelse Pilotundersøgelse Instruktion på undersøgelse Opregning og vægtning af data Forsikring og Pension Forsikring og pension Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2,6 mio. personer personer personer personer 56,1 % 62,9 % Web og telefon 1. rykker: Alle Ja Ja Danmarks Statistik Ja

24 Skal have bopæl i Danmark Kvalitet af cpr Personer som flytter til udlandet Udenlandske studerende Forskerbeskyttelse Sikring af repræsentivitet i undersøgelser Test og kvalitetssikring Generelt om population og stikprøve Udover den eventuelle afgrænsning af populationen, som kan være lavet ud fra Danmarks Statistiks registre eller kundens egne registre, så afgrænses personer i populationen af den seneste befolkningsstatus. Den dannes hvert kvartal 30 dage efter kvartalsafslutning dvs. at 1. januar er klar primo februar osv. For at tælles med i den danske befolkning, skal man have bopæl i Danmark og have tildelt et CPRnummer. CPR s befolkningsstatus er ret præcis. Usikkerheden på den samlede befolkning er få promille. Kun ved undersøgelser, hvor personer har flyttet ind og ud af Danmark, kan der være en større usikkerhed. Personer, som flytter ud af Danmark, er ikke tvunget til at lade det registrerer nogen steder. Der er derfor en mindre gruppe personer, som stadig er registret som en del af den danske befolkning, på trods af at de ikke længere har adresse i Danmark. Uddannelsessøgende skal have et CPR-nummer for at blive optaget på en dansk uddannelse. De skal dog også være optaget på studiet før de kan få opholdstilladelse, og der kan derfor være et mindre antal personer, som ikke tælles med. Omkring personer i den danske befolkning har forskerbeskyttelse, hvilket betyder, at de ikke deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Du kan læse mere om forskerbeskyttelse her Danmarks Statistik danner populationer med udgangspunkt i Befolkningsregisteret (CPR) samt øvrige registeroplysninger. I denne proces anvender Danmarks Statistik et unikt person-id for alle personer (en anonym CPR-nøgle). Danmarks Statistiktester og fejlsøger data for at sikre at hver person kun optræder én gang i vores population. Efter at Danmarks Statistik har lavet stikprøvedesignet, danner Danmarks Statistikstikprøven ved hjælp af SAS Proc Survey Select. Her anvender Danmarks Statistik SRS-metode (Simple Random Sample). Denne metode giver samme tilfældige udvalgschance (uden tilbagelægning) for alle deltagere. Metoden danner en ny tilfældig seedning hver gang og dermed en sikring af, at det ikke er de samme personer, som bliver udvalgt fra populationen gentagene gange. Simpel tilfældig udvælgelse sikre at stikprøven ligger tæt på alle måder man kan dele en population op og den på denne måde er repræsentativ for hele befolkningen. Du kan læse mere om PROC SURVEYSELECT funktionen her Efter dannelse af stikprøven, så tester og fejlsøger Danmarks Statistik for dubletter. Danmarks Statistik laver tabeloversigter på hhv. population og stikprøve for at se om sammensætningen er nogenlunde ensartet på en række baggrundsvariable (køn, alder, herkomst, uddannelse, indkomst mv.) Herudover tester Danmarks Statistik også for om der er udvalgt flere på samme bopæl, og om bopælen er en særlig adresse (med mange personer eller ugyldig adresse). Danmarks Statistik validerer herefter stikprøven op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre os, at Danmarks Statistik har korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces sikres at stikprøven er repræsentativ for den population den er udtrukket fra. 24

25 Populationen Bruttostikprøve Nettostikprøve Telefonsøgning Danmarks Statistiks begreber Definition af population er efter match med seneste kvartals-befolkningsstatus. Den udvalgte bruttostikprøve fra populationen er uden hensyn til forskerbeskyttelse og seneste flyttede/døde. Nettostikprøve indeholder personer, der kan kontaktes efter seneste cpropdatering. Forskerbeskyttede og adressebeskyttede personer er ikke med. Ligeledes er personer, som står med Rådhusadresser dvs. hjemløse og personer uden fast adresse mv. heller ikke er medregnet. (vejkode 99). Undersøgelsesforløbet Danmarks Statistik laver et dataudtræk med interviewpersonen og op til tre øvrige personer i husstanden over 18 år. Danmarks Statistik anvender den seneste adressekode fra CPR. Har der været en flytning inden for de seneste måneder, så medtages også den tidligere adressekode. Data sendes til DM Partner, der står for selve telefonnummerberigelsen. Danmarks Statistik modtager op til fem telefonnummerer på hver interviewperson. I samarbejde med DM Partner laves følgende prioritering af de fundne numre: A-match (deltaljeret adresse og navnesammenfald) A2-match på tidligere adresse (detaljeret adresse (tidligere) og navnesammenfald) A3-match på person 2-4 (altså IKKE hovedperson) (detaljeret adresse og navnesammenfald) B-match (Samme hovedadresse - fastnet) C1-match (Lavfrekvent navn (f.eks. Peter Rattleff) eller min. et mellemnavn og samme postnummer) C2-match (Meget lavfrekvent navn (f.eks. Ôhcgul Rattleff) eller min. 2 mellemnavne og samme postnummer) C3-match (Samme hovedadresse- mobilnummer) C4-match (detaljeret adresse alene match) REST-match (Ingen match) Brev til interviewperson Web og telefonundersøgelser Svar Svarprocent Danmarks Statistik sender altid et brev til interviewpersonen inden interview. Er der fundet et telefonnummer, så skrives det i brevet. Hvis personen ønsker at blive kontaktet på et andet nummer, er dette muligt ved at henvende sig til Danmarks Statistik. Ligeledes opfordres til at indsende et telefonnummer på mail, hvis telefonnummeret på interviewpersonen ikke er fundet og angivet i brevet. Ofte har Danmarks Statistik en kombination af web- og telefonundersøgelse evt. også postskema. I brevet til interviewpersonen sender Danmarks Statistik login og password, så personen selv kan udfylde skemaet på internettet. De har normalt 8-14 dage fra udsendelse til at udfylde på nettet, før Danmarks Statistik begynder at kontakte pr. telefon. Svar Danmarks Statistik tæller kun gennemførte interviews med i svarprocenten. Danmarks Statistik udregner normalt svarprocenten ud fra nettostikprøven. Der kan dog tages højde for eventuelle ikke relevante. Ikke truffet Bortfaldskategorier Danmarks Statistik har fundet telefonnummer, og har måske haft kontakt (eller optaget/ikke svar), men kunne ikke gennemføre interview. Nægter

26 Danmarks Statistik har haft kontakt til interviewpersonen, der har meddelt at han/hun ikke ønsker at deltage. Denne kategori inkluderer også delvist gennemførte interviews. Øvrigt bortfald Sprogvanskeligheder Ikke kontakt på telefonnummer Ikke fundet nummer Ikke relevant Det er personer, som har sygdom/handicap eller er døde, samt personer som er væk fra hjemmet i interviewperioden. Danmarks Statistik har normalt haft kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden. Interviewpersonen har ikke været i stand til at gennemføre et interview på dansk. På mange af vores undersøgelser forsøger Danmarks Statistik herefter at tolke på en række sprog, hvor det er muligt. Danmarks Statistik har normalt forsøgt at ringe mindst fire gange til interviewpersonen. Danmarks Statistik laver desuden ekstra telefonnummersøgning på navnet og adressen, normalt sker dette efter mindst fire forgæves opkald. Denne kategori omfatter også personer, hvor Danmarks Statistik får nummer i uorden / tre klang, samt personer der er flyttet fra adressen uden mulighed for telefonisk kontakt. Telefonsøgning har ikke fundet et telefonnummer til interviewpersonen. Interviewpersonen har oplyst at de ikke er relevante for undersøgelsen. 26

27 Design af stikprøven Vægtning af data Særligt for denne undersøgelse Stikprøven blev trukket tilfældigt blandt borgere med mindst kr. i indbetaling på arbejdsgiveradministreret og/eller privattegnet pension. 15. august blev anvendt som skæringsdato for udtrækket. Alle deltagende er således fyldt mindst 30, men endnu ikke 70 år den 15.august Efter afslutning af undersøgelsen anvender Danmarks Statistik den generaliserede regressions-estimator til korregering af vægtene (GREG). Formålet er todelt reducere eventulle skævheder som følge af bortfald reducere usikkerheden (standardfejlen) på centrale estimater. Danmarks Statistik har testet forskellige opregningsmodeller for at finde det bedst mulige resultat. Danmarks Statistik har udvalgt følgende svar-variable fra undersøgelsen til usikkerhedsberegningen: 1. Spørgsmål 1 (Beskæftigelse) 2. Spørgsmål 3 (Tilmeldt efterløn) Danmarks Statistik har testet følgende variable for at finde den bedste opregningsmodel: Køn, alder, herkomst, personindkomst, familieindkomst, uddannelse, socioøkonomisk status, flytteoplysning, og familietype. I processen har Danmarks Statistik forsøgt at fordele flest mulige variable på de enkelte strata for at tage højde for eventuelle forskelle i populationssammensætningen. Danmarks Statistik har udvalgt den model, der giver den største korrektion og samtidig giver de bedste værdier på usikkerheden. I tabel 11 ses de korrektioner, der foretages på de tre analysevariable. Vores mål er at opnå den størst mulige korrektion, og dermed komme tættest muligt på den sande værdi (hvis alle i undersøgelsen havde svaret). Samtidig skal Danmarks Statistik lave en robust model, der ikke påvirker usikkerheder for meget i en negativ retning. Tabel 7 Effekt af opregning på analysevariable Tilm. Efterløn Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Før opregning Efter opregning Korrektion Opregningsmodellen er sammensat af følgende hjælpevariable: Køn, alder, herkomst, familietype og uddannelsesgruppe, beskæftigelsestype, sociogruppe. Det fremgår af tabel 8, at opregningen ikke alene genskaber repræsentativiteten for de hjælpevariabler der indgår i opregningen, den øger også den effektive stikprøve, da stikprøveusikkerheden falder. Den formelle stikprøve er således de opnåede besvarelser, men den effektive stikprøve når der spørges til tilmeldt efterlønsordning er ca og for i arbejde Opregningen mod registervariabler øger den effektive stikprøvestørrelse svarende til graden af forklaret variation registervariablerne hjælper med at forklare. Tabel 9 viser de endelige usikkerheder omregnet til konfidensintervaller på 95 % niveau. Konfidensintervallerne findes ved at gange usikkerheden med 1,96. Det betyder fx at svaret 77,2 % ligger i intervallet 73,9-80,5 %

28 Tabel 8 Usikkerhed på analysevariable Tilm.efteløn1 Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Usikkerhed 27,4 +/- 1,41 76,3 +/- 0,98 Tabel 9 viser forholdet mellem population, stikprøve og svar. Der er også udregnet svarprocenter i forhold til stikprøven fordelt på variable, som indgår i opregningen. Her viser det sig, at der er forholdsvis store forskelle i svarprocenterne på næsten alle variable, der indgår i modellen. Tabel 9 Population, stikprøve og svar Svarfordeling 1. Pop 2. Stikprøve 3. Svar Svar/stik I alt Families sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Uddannelse 1 Grundskole og uoplyst Erhvervsfaglig og gymnasial KVU MVU LVU/Ph.D Socio 6-grp 1 Selvstændig Lønmodtagere/arbejdsløse Førtidspensionister Folkepensionister Efterlønsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken Socio 3-grp 1 Beskæftigede Pensionister/Efterlønsmodtagere Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Familieindkomst (1.000 kr.) Herkomst 1 DK Indvandrere/efterkommere

29 Pensionsindbetaling t t t t t mio Aldersgruppe år år år år Bopæl, region 81 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Personindkomst (1.000 kr.) Arbejdsfunktion 1 Ledelse på øverste plan Arbejde på højeste, mellem, kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Landbrug, håndværkspræget, transport arbejde Andet arbejde Ingen oplysninger Køn 1 Mænd Kvinder Populationen: Alle der per 1/ er i alderen år med pensionsindbetalinger i perioden Alle er alle bosiddende i Danmark der per 15.august 2013 var fyldt 30 år men endnu ikke 70år. Danmarks Statistik har i denne undersøgelse fokuseret på den del af befolkningen der har indbetalt til pensionsordninger. Af hensyn til de tilgængelige registeroplysninger, har Danmarks Statistik valgt personer, der i perioden fra 2000 til og med 2011 har indbetalt mindst 2000 i alt. Udtrækket baseres på INPI registeret, hvor pensionsselskaberne årligt indrapporterer pensionsindbetalinger på individniveau.

30 Tabel 10 Population år Populationsfordeling samlet population Alle Med/uden indbetaling år Uden Med år Ej pens Antal række % Søjle % Med/uden indbetaling søjle % I alt Køn 1. Mænd Kvinder Alder pr. '15AUG2013' år år år år år Herkomst Dansk oprindelse Indvandrere/Efterkommere Uddannelse 1. Grundskole Ungdoms udd Korte Videregående udd Mellemlange Videregående udd Lange Videregående udd Socioøkonomisk status 1. Studerende Lønmodtager grundniveau Lønmodtager mellemniveau Selvstændig Uden for erhverv Disponibel indkomst (person) 1. Ingen indkomst Familiens sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Ungdomsuddannelser og kort videregående uddannelse er i tabeller og figurer lag sammen til Kort uddannelse Oplysninger om pensionsindbetalinger i perioden er registreret i INPIregister, hvor alle pensionsselskaber indrapporterer borgernes aktuelle pensionsindbetalinger. Alle med under 2000 kr. samlet indbetaling er udeladt (ca. 1 %). Pens indb 30

31 Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Figur 14 I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? I meget lav grad 30 I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle (A11) I tabeller og figurer er I meget lav grad og i Lav grad lagt sammen til i lav grad, mens I meget høj grad og i Høj grad er lagt sammen til I høj grad. Figur 15 Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? Slet ikke gang 2-3 gange 4-5 gange 15 6 gange eller flere Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer svarer Lav involvering til Slet ikke søgt information og Høj involvering" svarer til Søgt information 1 gang eller flere det seneste år.

32 Figur 16 I hvilken grad er du interesseret i din økonomi som pensionist? I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle Figur 17 Hvornår regner du med at gå på efterløn eller folkepension? Angivet alder: Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer er I høj grad og i meget høj grad lagt sammen til Høj interesse, hvis der er angivet faktisk alder for forventet tilbagetrækning Spørgsmål A59). Alle øvrige er lagt sammen til Lav interesse. 32

33 Tabel 11 Viden, interesse, Involvering blandt personer, der ikke har påbegyndt pensionsudbetaling og har arbejdsgiveradministreret pension. I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Køn Mænd Kvinder Alder år år år år år Uddannelse Ufaglært Faglært Videregående udd Mænd udgør majoriteten af personer med høj selvvurderet viden og høj viden Tabel 12 Viden, interesse og involvering I alt Køn Alder Uddannelse Mænd år år år år år Kvinder Videregående Ufaglært Faglært udd. Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav % af de adspurgte mænd har selvvurderet høj viden mod 20 % blandt de adspurgte kvinder. Blandt de adspurgte med videregående uddannelse er der flere der far selvvurderet høj viden, og høj involvering, mens der ingen forskel er på interessen.

34 I alt Alder Køn Uddannelse Tabel 13 Tillid til arbejdsgiver adm. pension Alle Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Stor tillid Lille tillid A4 Tilliden er størst blandt såvel interesserede, involverede og personer med høj selvvurderet viden. Figur 18 Tilfredshed med information om arbejdsgiveradministreret ordning, opdelt efter demografi I høj grad I nogen grad I lav grad Har aldrig fået sådan information Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 50% 100% 34

35 I alt Alder Køn Uddannelse Tabel 14 Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? Køn Alder i alt Mænd Kvinder år år år år år % Slet ikke gang gange gange gange eller flere Ved ikke/ubesvaret (Spørgsmål 43a) Generelt har 47 % af danskerne med arbejdsmarkedspensioner ikke søgt information inden for det seneste år. De yngre søger i mindre grad information. Mænd søger lidt oftere information i forhold til kvinder. Figur 19 Hvor let eller svært var det at få samlet overblik over økonomi som pensionist Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år Let år Svært år år år % 20% 40% 60% 80% 100% De adspurgte over 59 år har lidt lettere ved at få overblik. Generelt svært at få overblik. Små forskelle på uddannelse og køn.

36 Tabel 15 Konkret viden, køn alder, uddannelse I alt Køn Alder Uddannelse Mænd Kvinder år år år år år Grund skole Kort. Mellem. Lang Hvad er folkepensionens grundbeløb om måneden før skat i 2013? 1. Rigtigt, 5-10 tusinde Andet svar Hvad er den maksimale månedlige udbetaling før skat fra ATP i 2013? 1. Rigtigt, Under 2500 kr Andet svar Hvad er den maksimale månedlige udbetaling før skat fra efterløn i 2013? 1. Rigtigt, mere end kr Andet svar Hvad er det mindste antal år en ratepension kan udbetales over? Rigtigt, 10 år Andet svar Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? 1. Rigtigt, 5 år Andet svar Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab? 1. Rigtigt, 5 år Andet svar Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning du selv har oprettet i en bank? 1. Rigtigt, 5 år Andet svar

37 Appendiks 3, Spørgeskema Blok_Arbejde Spørgsmål Type Kategorier A1 A2a_1 De første spørgsmål er om din nuværende situation på arbejdsmarkedet Hvad beskriver bedst din situation? Hvis du arbejder og samtidig modtager efterløn, bedes du beskrive dig selv som efterlønsmodtager. Hvis du arbejder og samtidig modtager folkepension, bedes du beskrive dig selv som folkepensionist. Indbetaler du til eller har du tidligere indbetalt til JN 1 Jeg er beskæftiget eller selvstændig 2 Jeg er arbejdsløs 3 Jeg er førtidspensionist 4 Jeg er efterlønsmodtager 5 Jeg er folkepensionist 6 Jeg er kontanthjælpsmodtager 7 Jeg er sygemeldt 8 Andet en pensionsordning i forbindelse med dit nuværende eller tidligere arbejde? Du bedes se bort fra ATP-indbetalinger A2a_2 Indbetaler du til eller har du tidligere indbetalt til JN en pensionsordning du selv har oprettet i en bank? A2a_3 Indbetaler du til eller har du tidligere indbetalt til JN en pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab? A2b_1 Har du før du blev folkepensionist indbetalt til JN en pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? Du bedes se bort fra ATP-indbetalinger A2b_2 Har du før du blev folkepensionist indbetalt til JN en pensionsordning du selv har oprettet i en bank? A2b_3 Har du før du blev folkepensionist indbetalt til... JN en pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab?

38 A3 Indbetaler du til efterlønsordningen eller er du tilmeldt efterlønsordningen? JN A3_1 Blok_Tillid IntroA1 A4 Modtager du i dag udbetalinger fra en eller flere pensionsordninger du eller din arbejdsgiver har indbetalt til? De næste spørgsmål er om din tillid til pensionsordninger Hvor stor tillid har du til at du får den udbetaling, du stilles i udsigt... på din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? JN TTillid 1 Meget stor tillid 2 Stor tillid 3 Lille tillid 4 Meget lille tillid A5 A6 A7 A8 A9 A10 Hvor stor tillid har du til at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på din pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab eller en bank? Hvor stor tillid har du til at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på din ATP? Hvor stor tillid har du til at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på din folkepension? Hvor stor tillid har du til at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på din efterløn? Hvilken pensionsudbetaling tror du, bidrager mest i din økonomi, når du bliver folkepensionist? Hvordan ser din økonomi som folkepensionist ud i forhold til hvad du forventede umiddelbart før du blev folkepensionist? TTillid TTillid TTillid TTillid 1 Folkepension og ATP 2 Pensionsordninger fra arbejdet og/eller pensionsordninger du selv har oprettet 1 Meget dårligere end forventet 2 Dårligere end forventet 3 Som forventet 4 Bedre end forventet 5 Meget bedre end forventet 38

39 Blok_Pensions ordning IntroA2 A11 A12 A13 A14 A15 Blok_Dinpensi on IntroA3 A16 Nu kommer der nogle spørgsmål om forskellige pensionsordninger. I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om... den pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab eller en bank? I hvilken grad har du tilstrækkelig viden... om din ATP? I hvilken grad har du tilstrækkelig viden... om din folkepension? I hvilken grad har du tilstrækkelig viden... om din efterløn? Nu kommer der nogle spørgsmål om dine nuværende pensionsordninger Vi er ikke interesseret i at vide beløbet, men ved du ca. hvor stor den månedlige udbetaling vil være... fra din pensionsordning i forbindelse med dit nuværende og tidligere arbejde, når du går på pension? Antag at du fortsætter dine nuværende indbetalinger frem til du går på pension Tgrad 1 I meget lav grad 2 I lav grad 3 I nogen grad 4 I høj grad 5 I meget høj grad Tgrad Tgrad Tgrad Tgrad JNI 1 Ja 2 Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde informationen 3 Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde informationen A17 Ved du ikke hvornår du vil gå på pension, så svar venligst ift. den alder, hvor du kan få folkepension CATI: Hvis nej/ved ikke: Ved du hvor du kan finde informationen? Vi er ikke interesseret i at vide beløbet, men ved du cirka hvor stor den månedlige udbetaling vil være fra din pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab eller en bank, når du går på pension? Antag at du fortsætter dine nuværende indbetalinger frem til du går på pension Ved du ikke hvornår du vil gå på pension, så svar venligst ift. den alder, hvor du kan få fol- JNI

40 kepension CATI: Hvis nej/ved ikke: Ved du hvor du kan finde informationen? A18 Vi er ikke interesseret i at vide beløbet, men ved du cirka hvor stor den månedlige udbetaling vil være.....fra ATP, når du går på pension? Antag at ATP satsen fortsætter som nu JNI A19 Man kan få ATP når man kan få folkepension CATI: Hvis nej/ved ikke: Ved du hvor du kan finde informationen? Vi er ikke interesseret i at vide beløbet, men ved du cirka hvor stor den månedlige udbetaling vil være... fra din folkepension, når du går på pension? Antag at folkepensionen fortsætter som nu gældende CATI: Hvis nej/ved ikke: Ved du hvor du kan finde informationen? JNI A20 Vi er ikke interesseret i at vide beløbet, men ved du cirka hvor stor den månedlige udbetaling vil være... fra din efterløn, når du går på efterløn? Antag efterlønnen fortsætter som nu gældende Ved du, at du vil gå på efterløn, men har du ikke besluttet hvornår, så svar venligst ift. det tidligste tidspunkt, hvor du kan få efterløn. 1 Ja 2 Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde info 3 Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde info 4 Går ikke på efterløn, men betaler til ordningen af andre årsager A21 Hvad er Folkepensionens grundbeløb om måneden før skat i 2013? Tbeloeb 1 Under kr kr kr kr. 5 Mere end kr. A22 Hvad er den maksimale månedlige udbetaling Tbeloeb før skat fra ATP i 2013? A23 Hvad er den maksimale månedlige udbetaling Tbeloeb 40

41 A24 før skat fra efterløn i 2013? Hvad er det mindste antal år en ratepension kan udbetales over? Stilles ikke til folkepensionister IntroA4 Nu kommer der nogle spørgsmål om hvornår du kan få udbetalt dine pensionsordninger Stilles ikke til folkepensionister A25 Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? Talder A26 A27 Blok_Info IntroA5 A33 Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab? Hvornår kan du tidligst få en udbetaling fra en pensionsordning du selv har oprettet i en bank? Nu kommer der nogle spørgsmål om information om dine pensionsordninger I hvilken grad synes du, at den information du får om pensionsordninger i forbindelse med dit arbejde er tilfredsstillende? Talder Talder Tgrad info Stilles ikke til folkepensionister Stilles ikke til folkepensionister Stilles ikke til folkepensionister 1 I meget lav grad 2 I lav grad 3 I nogen grad 4 I høj grad 5 I meget høj grad 6 Har aldrig fået sådan information A38 I hvor høj eller lav grad synes du, at denne information er forståelig? Tgrad 1 I meget lav grad 2 I lav grad 3 I nogen grad 4 I høj grad 5 I meget høj grad A34 A39 A35 A40 A36 A41 A37 A42 A43a I hvilken grad synes du, at den information du får om din pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab eller en bank er tilfredsstillende? I hvor høj eller lav grad synes du, at denne information er forståelig? I hvilken grad synes du, at den information du får om ATP er tilfredsstillende? I hvor høj eller lav grad synes du, at denne information er forståelig? I hvilken grad synes du, at den information du får om folkepension er tilfredsstillende? I hvor høj eller lav grad synes du, at denne information er forståelig? I hvilken grad synes du at den information du får om efterløn er tilfredsstillende? I hvor høj eller lav grad synes du, at denne information er forståelig? Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? Tgrad_info Tgrad Tgrad_info Tgrad Tgrad_info Tgrad Tgrad_info Tgrad 1 Slet ikke 2 1 gang gange

42 A43 A44 A45 A46 A47 Blok_Privat IntroA6 A48 Hvor svært eller let synes du, at det er selv at søge information om pensionsordning i forbindelse med arbejde? Hvor svært eller let synes du, at det er selv at søge information om din pensionsordning du selv har oprettet i et pensionsselskab eller en bank? Hvor svært eller let synes du, at det er selv at søge information om ATP? Hvor svært eller let synes du, at det er selv at søge information om folkepension? Hvor svært eller let synes du, at det er selv at søge information om... efterløn? Nu kommer der nogle spørgsmål om pensionsoversigter og pensionsoverblik Har du læst den pensionsoversigt, du sidst modtog fra dit pensionsselskab? gange 5 6 gange eller flere Tlet 1 Meget svært 2 Lidt svært 3 Lidt let 4 Meget let 5 Ikke søgt Tlet Tlet Tlet Tlet JN Her skal du tænke både på den pensionsordning, du har i forbindelse med dit arbejde samt pensionsordning(er) du selv har oprettet i et pensionsselskab A50 I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? Tgrad A49 Har du læst den pensionsoversigt, du sidst modtog JN fra din bank? A51 I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? Tgrad A52 A53 A54 A55 A56 Hvor svært eller let vurderer du, at det er, at få et samlet overblik over pensionsselskaber? Hvor svært eller let vurderer du, at det er at få et samlet overblik over banker som udbyder pensionsordninger? Hvor svært eller let synes du det er, at sammenligne din pensionsordning fra dit arbejde med andre tilsvarende pensionsordninger? Hvor svært eller let synes du det er, at sammenligne pensionsordningen du har oprettet i dit pensionsselskab med andre pensionsselskabers ordninger? Hvor svært eller let synes du det er, at sammenligne pensionsordningen du har oprettet i din bank med andre bankers pensionsordninger? 42 Tlet2 1 Meget svært 2 Lidt svært 3 Lidt let 4 Meget let 5 Har Ikke forsøgt Tlet2 Tlet3 1 Meget svært 2 Lidt svært 3 Lidt let 4 Meget let Tlet3 Tlet3 A57 Hvor svært eller let vurderer du, at det er, at få et Tlet3

43 A58 samlet overblik over hvordan din økonomi vil se ud som folkepensionist? I hvilken grad er du interesseret i din økonomi som pensionist? Tgrad A59 Hvornår regner du med at gå på efterløn eller folkepension? Angiv din alder, når udbetalinger på pension/efterløn begynder, selvom du fortsat arbejder mere eller mindre Ved ikke