Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger"

Transkript

1 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

2 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon / Mail: Danmark Statistik Sejrøgade København Ø. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Sammenfatning... 5 Målgruppe... 7 Metode... 7 Viden om pensionsordninger... 8 Der er således ikke fuld viden om beløb og perioder. Information Tillid og forventninger til pensionsordninger Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Viden om pension Tilfredshed med og forståelse af information Tillid og overblik Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Generelt om population og stikprøve Danmarks Statistiks begreber Undersøgelsesforløbet Svar Bortfaldskategorier Særligt for denne undersøgelse Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Appendiks 3, Spørgeskema... 37

4 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Indledning og sammenfatning Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservice i juli personer har deltaget i undersøgelsen enten ved at besvare et WEB-skema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er på forskellige niveauer at belyse danskerne og deres pension. 1) At belyse danskernes selvvurderede og faktiske viden om pensionsordningerne: Folkepension, efterløn og ATP samt arbejdsgiveradministrerede og privattegnede pensionsordninger. Er der forskel mellem viden om ordningerne? 2) At belyse danskernes tillid til pensionsordningerne. Tror danskerne at det, der stilles i udsigt, holder, når de skal have deres pension udbetalt? 3) At belyse, hvordan danskerne vurderer den information de får om de forskellige ordninger: Får danskerne tilstrækkelig information? Forstår danskerne informationen? Hvordan vurderer de deres muligheder for selv at søge information? 4) At belyse, hvordan baggrundskarakteristika samt viden, interesse og involvering påvirker adfærd i forhold til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. 4

5 Sammenfatning Hovedkonklusionen er; Viden Danskernes selvrapporterede viden om privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger herunder om man kender ordningernes månedlige udbetalinger er større end for folkepension og ATP. Generelt har danskerne ikke fuldt kendskab til deres forskellige pensionsordninger. Endvidere varierer danskernes faktiske viden om ordningerne målt ved andelen der svarer korrekt på faktuelle spørgsmål fra 11 % til 50 %. Information Generelt er der markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 30 % er i høj grad tilfreds med den information, de får om privattegnede pensioner for arbejdsgiveradministrerede ordninger er det 26 % - mens kun 9 % i høj grad finder informationen tilfredsstillende for folkepension og 16 % for efterlønnen. Informationen er således mere tilfredsstillende for privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, men der er fortsat en stor del af befolkningen, der heller ikke for disse pensioner får tilfredsstillende informationer. En relativ stor del læser ikke pensionsoversigterne (35 %), og en del af læserne (13 %) har svært ved at forstå dem. For de fleste er det ikke let at få overblik over, hvorledes økonomien som folkepensionist vil være. 24 % angiver, at det er let at få overblik. Hvis man spørger pensionisterne, hvordan deres økonomi som tilbagetrukket har udviklet sig i forhold til hvad de forventede før pensioneringen, så svarer 71 % som forventet, 17 % dårligere end forventet og 10 % bedre end forventet. Selvom pensionsforhold opleves som vanskelige at få overblik over, er mere end 8 ud af 10 økonomisk stillet som forventet eller bedre. Tillid Tilliden til folkepension og efterløn er moderat, mens tilliden til privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP er noget højere. Dette afspejler sig også, når der spørges til, hvilken ordning, der forventes at bidrage økonomisk mest i pensionsalderen. Et flertal mener, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mest. Blandt de yngre er det kun 15 %, der tror, at folkepension og ATP vil bidrage mest. Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Den selvvurderede viden er højere jo ældre aldersgruppe, jo højere uddannelsesniveau og for mænd. Når det gælder mere konkret viden, falder betydningen af uddannelse og køn betydeligt. Fx er det 20 % der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepension uanset hvilken uddannelse man har og hvilket køn man har. Personer med høj selvvurderet viden har også større konkret viden.

6 Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af alder, køn og uddannelse. Igen er det særligt den selvvurderede viden, der har betydning for, hvorvidt man er tilfreds med informationen. Ældre og mænd læser oftere deres pensionsoversigt, men blandt de der har læst dem, er der ikke stor forskel på, om man finder den forståelig eller ej. Ligeledes er der en større andel blandt personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering, der læser deres årlige pensionsoversigt. I modsætning til interesse og involvering, spiller selvvurderet viden også en rolle for, i hvor høj grad man har forstået pensionsoversigten. 22 % af personerne med lav selvvurderet viden angiver, at de kun i lav grad finder pensionsoversigten forståelig. Det samme gør sig gældende for 6 %, af personerne med høj selvvurderet viden. Tilliden til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er højere for ældre aldersgrupper, personer med videregående uddannelse og for mænd. Dog er det den selvvurderede viden, der har størst betydning for, om man har tillid til de arbejdsgiveradministrerede ordninger (jf. tabel 12, appendiks 2). 84 % af personerne med høj selvvurderet viden har stor tillid, mens det gælder for 56 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilhører de ældre aldersgrupper, har en videregående uddannelse eller er mænd, har lettere ved at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist. Betydningen af disse faktorer er dog igen markant mindre end den selvvurderede viden. Således finder 47 % af personerne med høj selvvurderet viden det let at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist, mens det samme kun gør sig gældende for 10 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilkendegiver at have høj grad af viden, har således større tillid til deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, og er generelt mere tilfredse. 6

7 Målgruppe I denne undersøgelse er fokus primært på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og privattegnede pensionsordninger, der sammenholdes med folkepension, ATP og efterløn. Stikprøven er med udgangspunkt i dette trukket blandt alle årige bosiddende i Danmark, der i perioden har indbetalt til sådanne ordninger ud over en bagatelgrænse. For nærmere beskrivelse af population og stikprøve se appendiks 1. Samlet set omfatter undersøgelsen en population på ca. 2,6 mio. ud af en samlet befolkning på ca. 2,9 mio. i alderen år. Målgruppen er afgrænset således, fordi det er brugerne af pensionsordningerne og deres holdninger hertil, som ønskes belyst. Metode Data er indsamlet af Interviewservice Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 1. juli til 1. august personer er udtrukket tilfældigt blandt de 2,6 mio. i populationen, som alle har haft mulighed for at blive udtrukket. Hver af de har modtaget et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på WEB indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 62,9 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Data er vægtet for at korrigere for frafaldet, idet der blandt forskellige befolkningsgrupper er forskellige svarprocenter. Vægtningen korrigerer for dette bortfald, således at det vægtede data giver et retvisende billede af de faktiske forhold. For nærmere beskrivelse se appendiks 2. Det samlede spørgeskema anvendt i undersøgelsen kan ses i appendiks 3 For alle spørgsmål gælder, at de udelukkende er stillet til de respondenter, for hvem de er relevante. Der er således udelukkende spurgt til efterløn, hvis vedkommende er tilmeldt efterløn. Der er udelukkende spurgt til privattegnet pension, hvis respondenten angiver at have en sådan. Spørgsmål vedrørende folkepension er generelt stillet til alle, dog er nogle spørgsmål udeladt, såfremt de interviewede allerede er gået på folkepension. Fx udelades spørgsmål om forventninger til folkepension og viden om fremtidige pensionsudbetalinger ved pensionering. Antal besvarelser, der ligger til grund for de enkelte procenter og søjler, er således ikke de samme for alle figurer og tabeller.

8 Viden om pensionsordninger Figur 1 Viden om pensionsordninger I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om I høj grad I nogen grad I lav grad Privattegnet pension Arbejdsg.adm.pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger, dvs. efterløn er blandt tilmeldte efterlønsordningen. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav frad og i meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør under 2 %) Danskerne oplever generelt kun i nogen grad at have tilstrækkelig viden om de forskellige pensionsordninger. For ATP og folkepension er det ca. halvdelen der i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden. For privattegnede pensioner og arbejdsgiveradministrerede pensioner er det hhv. 8 ud af 10 og 7 ud af 10. 8

9 Figur 2 Viden om pensionsordninger Ved du ca. hvor stor den månedlige udbetaling vil være fra din.. Hvis nej: Ved du, hvor du kan finde informationen? Ja Nej, men kan finde info Nej, ved ikke hvor info findes Privattegnet pension Arbejdsgiver adm. Pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ca. 85 % af danskerne med privattegnede- eller arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger enten ved, hvor de skal finde informationen om, hvad den forventede månedlige udbetaling vil være, eller ved, hvad udbetalingen vil være. Det samme gør sig gældende for de personer, der er tilmeldt efterlønsordningen. Tilsvarende er det ca. af 8 ud af 10 mht. ATP og 7 ud af 10 mht. folkepension, der ved, hvor man skal finde information om den forventede udbetaling eller ved, hvad den vil være. Tabel 1. Konkret viden om pensionsudbetalinger Kendskab til udbetalinger, beløb og perioder for forskellige pensionsordninger Konkret viden om pensionsudbetalinger (i procent) Korrekt svar Andet svar Udbetaling grundbeløb folkepension... 59,0 41,0 Maksimal månedlig udbetaling ATP... 49,0 51,0 Maksimal månedlig udbetaling efterløn... 11,6 88,4 Minimum antal år for udbetaling ratepension... 49,3 50,7 Tidligst mulige udbetaling, arbejdsgiveradm. pension... 19,5 80,5 Tidligst mulige udbetaling, privattegnet i pensionsselskab 24,4 75,6 Tidligst mulige udbetaling, privat oprettet i bank... 22,7 77,3 (Spørgsmål A21-27) I interviewet er spurgt til konkret viden om udbetalinger fra folkepension, ATP og efterløn, hvor svarmulighederne for beløb er angivet i brede intervaller. Tillige er spurgt til det minimale antal år, en ratepension kan udbetales over, og det tidligste tidspunkt en arbejdsgiveradministreret eller privattegnet pensionsordning kan udbetales i forhold til folkepensionsalder. Alle personer er kun blevet spurgt til pensionsordninger, der er relevante for dem. For folkepension, ATP og ratepension kender ca. 1 af 2 det korrekte svar, for arbejdsgiveradministrerede- og privattegnede pensioner ved ca. 1 af 4 det korrekte svar, mens 1 af 10 kender den maksimale udbetaling på efterløn.

10 Information Figur 3 Tilfredshed med information I hvilken grad synes du, den information, du får, er tilfredsstillende? i Høj grad I Lav grad Har aldrig fået sådan information I Nogen grad Ved ikke Privattegnet pension Arbejdsg.adm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 50% 100% (Spørgsmål A33-A37. Udelukkende relevante pensionsordninger. Spørgsmålet vedr. folkepension er stillet til alle, der endnu ikke får folkepension. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav grad og i meget lav grad ) 9 % er i høj grad tilfredse med den information, de får om folkepensionen. 38 % er i lav grad tilfredse. Dette gør folkepensionen til den pensionsordning, hvor tilfredsheden med informationen er lavest. Information om privattegnet pension er i lav grad tilfredsstillende for 21 % og i høj grad for 30 %. Generelt er der således markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 10

11 Figur 4 Informationssøgning Hvor svært eller let synes du det er at søge information om Let Svært Har ikke søgt Ved ikke/ubesvaret Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A43-A47. Udelukkende relevante pensionsordninger) Alle, der indenfor det seneste år har søgt information om pension i det hele taget, er spurgt om, hvor let eller svært det er at søge information om den enkelte pensionstype relevant for dem. Generelt er det lettere at søge information om privattegnede pensioner (60 %) og arbejdsgiveradministrerede pensioner (53 %) i forhold til folkepension, hvor kun 29 % angiver, at det er let. Der er en mindre andel, der har søgt oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Tillid og forventninger til pensionsordninger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Tillid til udbetaling, der stilles i udsigt på pensionsordninger Hvor stor tillid har du til, at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på Stor tillid Lille tillid Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4-8. Stor tillid er en sammenlægning af svarene Stor tillid/meget stor tillid, mens Lille tillid er sammenlægning af svarene Lille tillid, Meget lille tillid og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %. Respondenterne er kun spurgt om relevante pensionsordninger) Tilliden til folkepensionen lavest med 46 %, mens den på privattegnede pensioner er højst med 77 %. Tilliden til, at udbetalingen fra de primært offentlige finansierede ordninger vil svare til, hvad der stilles i udsigt i dag, er således lavere. Dette skal dog sammenholdes med, at ca. halvdelen ved, hvad udbetalingen er nu. Der er be-

12 I alt Alder Køn Uddannelse grænset viden om folkepensionen og efterløn, og begrænset tillid til at udbetalingerne i fremtiden vil være, hvad der stilles i udsigt nu. Figur 6 Pensionernes økonomiske bidrag Hvilken pensionsudbetaling tror du bidrager mest i din økonomi, når du bliver folkepensionist? Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkepension og ATP Pensionsordninger fra arbejdet og/eller pensionsordninger du selv har oprettet Ved ikke (Spørgsmål A9-10). Flere blandt de unge(16 %) tror, at folkepension og ATP bidrager mindre til økonomien, når de når folkepensionsalderen. De årige med pensionsordninger tror i højere grad på, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mere økonomisk i pensionsalderen (79 %), mens det blandt de årige er en væsentlig mindre del (54 %). Blandt kvinder tror 28 %, at folkepension og ATP vil bidrage mest, mens det blandt mændene er 24 %. Yngre mennesker tillægger således pensioner fra arbejde og/eller privattegnede ordninger større betydning i fremtiden, hvilket understøtter billedet af en generel mindre tillid til betydningen af folkepensionen, når de skal på pension (jf. figur 6). 12

13 Tabel 2. Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet 1 Alle Mænd Kvinde Meget dårligere 3,9 4,5 3,3 Dårligere 12,6 11,3 14,0 Som forventet 70,6 73,1 68,1 Bedre 9,3 9,1 9,6 Meget bedre 1,5 1,0 2,1 Ved ikke 2,0 1,0 3,0 (Spørgsmål 10A) 1 De adspurgte i tabel 2 er folkepensionister, der i perioden har foretaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner over 2000 kr. i alt. Folkepensionister med pensionsindbetalinger under denne tærskel er således ikke med. 71 % af folkepensionisterne i undersøgelsen tilkendegiver, at økonomien er som forventet før tilbagetrækningstidspunktet. 17 % af kvinderne oplever dårligere økonomi mod 15 % blandt mændene. Om end der er tale om små forskelle, understøtter denne tabel, at en større andel af mænd finder det let at få samlet overblik over økonomien som folkepensionist (jf. figur 15, appendiks 2). Flere mænd end kvinder synes, økonomien som folkepensionist lever op til det forventede. Når folkepensionisterne spørges om, hvorledes deres økonomi ser ud, er det godt 16 %, der oplever dårligere økonomi, mens knap 11 % oplever bedre økonomi end forventet. Den relativt lave grad af konkret viden synes således ikke at have den store betydning for, om økonomien som folkepensionist lever op til forventningerne. Flere end 8 ud af 10 oplever økonomien som forventet eller bedre.

14 Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Dette afsnit omhandler udelukkende arbejdsgiveradministrerede ordninger medmindre andet er angivet. Det belyses, hvorledes sammenhængen er mellem de adspurgtes baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) og deres svar. Desuden bruges en del af svarene i spørgeskemaet til at definere 3 yderligere karakteristika: Interesse: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad interesserer sig for deres pensionsforhold, og samtidig har angivet en forventet tilbagetrækningsalder, defineres som havende høj interesse for pension. De resterende personer har lav interesse. 1 Involvering: Personer, der har søgt information om pension inden for det sidste år, defineres som havende høj involvering. Personer, der ikke har søgt information om pension det sidste år, har lav involvering. 1 Viden: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende høj viden. Personer, der har angivet, at de i nogen grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende middel viden, mens de resterende personer herunder personer, der har svaret ved ikke har lav viden. 1 Tabel 3 Viden, interesse og involvering Viden, interesse, involvering blandt personer, der ikke er påbegyndt tilbagetrækning og som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning I alt Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav Der er en tæt sammenhæng mellem interesse, involvering og selvvurderet viden. Blandt personer med høj selvvurderet viden har en større andel høj interesse og høj involvering, end hvad er tilfældet blandt personer med lav grad af selvvurderet viden. 1 Se appendiks 3 for de præcise spørgsmålsformuleringer samt fordeling af personerne på svarene. 14

15 I alt Alder Køn Uddannelse Viden om pension 26 % af de adspurgte har angivet, at de i høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Dog er det kun 19 % af de årige, der har angivet en høj viden, mens det gælder for næsten halvdelen af de årige, jf. figur 7. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem alder og selvvurderet viden. Ligeledes er der en større andel blandt personer med videregående uddannelse, der vurderer høj grad af viden, end der er blandt ufaglærte. Figur 7 I hvilken grad tilstrækkelig viden om arbejdsgiveradministreret pensionsordning? Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år I høj grad I nogen grad I lav grad % 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært (Grundskole som højest fuldførte uddannelse) Faglært (Gennemført gymnasie-, håndværks-, eller handelsuddannelse) Videregående udd. (Gennemført kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse) I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad / I meget høj grad I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad / I meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %.

16 I alt Alder Køn Uddannelse For at belyse, hvad folk rent faktisk ved, er de også blevet spurgt om, hvorvidt de kender deres forventede månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Figur 8 viser sammenhængen mellem svaret på dette og alder, køn og uddannelse. Generelt kender % deres månedlige udbetalinger eller ved, hvor de kan finde informationen. 25 % blandt de ufaglærte og 18 % blandt de årige ved ikke, hvor de kan finde informationen. Den konkrete viden stiger med alderen. Blandt de årige er det 24 %, der ved, hvad den månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning vil være. Blandt de årige kender 43 % deres forventede udbetaling, mens det gælder for 66 % af de årige. 28 % af personer med grundskoleuddannelse kender deres forventede udbetaling, mens det gælder for 37 % blandt dem med videregående uddannelse. Andelen af mænd, der kender deres forventede udbetaling, er 36 %, mens den er 31 % for kvinder. Figur 8 Viden om pensionsordning i forbindelse med arbejde Ved du ca. hvor stor din månedlige udbetalinger vil være på din arbejdsgiver administrerede pension? Ja Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde informationen Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde informationen Ved ikke Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A16) 16

17 I alt Viden Interesse Involvering På de to helt konkrete vidensspørgsmål har køn og uddannelse en mindre betydning, end hvad var tilfældet for den selvvurderede viden. Alder har dog stadig stor betydning for, om man kender svaret på spørgsmålene. Der er stor sammenhæng mellem selvvurderet viden og konkret viden, mens resultaterne er mindre entydige, når det drejer sig om sammenhænge mellem interesse og konkret viden samt involvering og konkret viden. På det første spørgsmål om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, har køn og uddannelse ingen betydning for, om man har svaret rigtigt eller ej. Lige omkring 20 % ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Denne andel er den samme uanset, hvilken uddannelse og hvilket køn man har. Der er dog stadig en betydelig sammenhæng mellem alder og viden om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. 13 % af de årige ved, at man kan få udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, mens det gælder for 41 % blandt de årige. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af de årige er klar over, at de faktisk kunne få en udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning (jf. tabel 15, appendiks 2). Der er 27 % af personerne med høj selvvurderet viden, der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Det samme gør sig kun gældende for 15 % af personerne med lav selvvurderet viden. På samme vis er der en større andel blandt personer med høj interesse (27 %), der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, end der er blandt personer med lav interesse (17 %). Til gengæld er der kun 14 % blandt personer med lav involvering, der kender svaret på spørgsmålet, mens dette er tilfældet for 24 % af personer med høj involvering. Figur 9 Konkret viden om udbetaling af pensionsordning (i forhold til folkepensionsalder) Lav 14 Rigtigt svar (5 år) 86 Andet svar Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24)

18 I alt Alder Køn Uddannelse I alt Viden Interesse Involvering Figur 10 Konkret viden om udbetaling ratepension over mindst hvor mange år Høj Rigtigt, 10 år Andet svar 40 Lav Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år 1.Rigtigt, 10 år Andet svar % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24) På det andet konkrete vidensspørgsmål om, hvor mange år en ratepension mindst udbetales over, har uddannelse og køn en større betydning, jf. figur % af personerne med videregående uddannelse ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, mens det kun er 40 % af de ufaglærte, der ved det, jf. figur 10. Ligeledes er der større andel af mændene (55 %), der ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, end blandt kvinderne (44 %). Jo ældre man er, jo større andel ved også, at en ratepension udbetales over mindst 10 år. 67 % af personerne med høj selvvurderet viden ved, at en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 34 % af de adspurgte med lav selvvurderet viden. Blandt personerne med høj interesse kender 57 % svaret på spørgsmålet, mens det kun er 46 % blandt dem med lav interesse. En overraskende stor andel blandt personer med høj involvering (60 %) ved, en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 36 % af personerne med lav involvering. 18

19 I alt Viden Interesse Involvering Tilfredshed med og forståelse af information Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af uddannelse, køn og alder. Der er en lidt større andel blandt de ældre aldersgrupper, blandt mænd og blandt personer med videregående uddannelse, der i høj grad finder den information, de får, tilfredsstillende, jf. figur 18, appendiks 2. Forskellene er dog små. Figur 11 Tilfredshed med information om arbejdsgiveradministreret pension I høj grad I nogen grad I lav grad Har aldrig fået sådan information Lav Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A33) ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Blandt personer med en høj selvvurderet viden finder 55 % i høj grad den information de får tilfredsstillende. Dette gør sig kun gældende for 12 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer med høj interesse og høj involvering er ligeledes mere tilfredse med den information, de får om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 11.

20 Næsten to tredjedele af de adspurgte læser deres pensionsoversigt. Denne andel er afhængig af alder og køn. Respondenter over 50 år læser i højere grad deres pensionsoversiger end de yngre, og mænd læser i lidt højere grad end kvinder. Af de personer, der læser deres pensionsoversigt, er det kun en mindre del, der i lav grad eller i meget lav grad, finder den forståelig. Der er ingen klare forskelle i forståelsen blandt læserne, dog er der lidt flere blandt de årige, der i høj grad finder oversigten forståelig. Tabel 4 Andel, der har læst pensionsoversigt efter alder, køn og uddannelse I alt Alder Køn Uddannelse år år år år år Mæ nd Kvin der Faglært Ufaglært Videregående udd. Ja Nej Ved ikke/ubesv I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Tabel 5 Andel, der har læst pensionsoversigt efter viden, interesse og involvering I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Ja Nej Ved ikke/ubesvaret I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering læser i højere grad deres pensionsoversigt. Personer med lav selvvurderet viden finder i lavere grad oversigten forståelig (37 %). 20

21 I alt Viden Interesse Involvering Tillid og overblik En meget høj andel af de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over, hvordan deres økonomi vil se ud som pensionist. Denne andel falder en smule med alder og uddannelsesniveau, og mænd finder det ligeledes lettere at få et overblik end kvinderne, jf. figur 19, appendiks 2. Det er den selvvurderede viden, der har størst betydning for, hvorvidt man synes, det er svært at få et overblik over ens økonomi som folkepensionist, jf. figur 12. Blandt personer med høj selvvurderet viden, mener 47 %, at det er let at få et overblik, mens det kun gælder for 1o % af personerne med lav selvvurderet viden. Figur 12 Hvor svært eller let er det at få samlet overblik over ens økonomi som pensionist Lav Høj Lav Høj Lav Middel Let Svært Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A57) Som det fremgik fra tabel 2, har størstedelen af de nuværende folkepensionister, der har indbetalt til privattegnede- og/eller arbejdsgiveradministrere pensionsordninger og er i alderen år, en økonomi som forventet eller bedre. Selv om de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over økonomien som folkepensionist, er konsekvenserne ved dette tilsyneladende små økonomien som folkepensionist lever for langt de fleste op til forventningerne.

22 I alt Viden Interesse Involvering Som det fremgår af figur 13, er der generelt en stor tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Der er en tydelig sammenhæng mellem viden og hvorvidt man har tillid til sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 13. Således har 84 % af personerne med høj viden samtidig stor tillid til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Blandt personer med lav viden er det kun 56 %, der har stor tillid. Figur 13 Tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministreret pension. Lav Høj Lav Høj Lav Stor tillid Lille tillid Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4) 22

23 Tabel 6 Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter: af bruttostikprøve af nettostikprøve Indsamlingsmetode Rykkerudsendelse Pilotundersøgelse Instruktion på undersøgelse Opregning og vægtning af data Forsikring og Pension Forsikring og pension Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2,6 mio. personer personer personer personer 56,1 % 62,9 % Web og telefon 1. rykker: Alle Ja Ja Danmarks Statistik Ja

24 Skal have bopæl i Danmark Kvalitet af cpr Personer som flytter til udlandet Udenlandske studerende Forskerbeskyttelse Sikring af repræsentivitet i undersøgelser Test og kvalitetssikring Generelt om population og stikprøve Udover den eventuelle afgrænsning af populationen, som kan være lavet ud fra Danmarks Statistiks registre eller kundens egne registre, så afgrænses personer i populationen af den seneste befolkningsstatus. Den dannes hvert kvartal 30 dage efter kvartalsafslutning dvs. at 1. januar er klar primo februar osv. For at tælles med i den danske befolkning, skal man have bopæl i Danmark og have tildelt et CPRnummer. CPR s befolkningsstatus er ret præcis. Usikkerheden på den samlede befolkning er få promille. Kun ved undersøgelser, hvor personer har flyttet ind og ud af Danmark, kan der være en større usikkerhed. Personer, som flytter ud af Danmark, er ikke tvunget til at lade det registrerer nogen steder. Der er derfor en mindre gruppe personer, som stadig er registret som en del af den danske befolkning, på trods af at de ikke længere har adresse i Danmark. Uddannelsessøgende skal have et CPR-nummer for at blive optaget på en dansk uddannelse. De skal dog også være optaget på studiet før de kan få opholdstilladelse, og der kan derfor være et mindre antal personer, som ikke tælles med. Omkring personer i den danske befolkning har forskerbeskyttelse, hvilket betyder, at de ikke deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Du kan læse mere om forskerbeskyttelse her Danmarks Statistik danner populationer med udgangspunkt i Befolkningsregisteret (CPR) samt øvrige registeroplysninger. I denne proces anvender Danmarks Statistik et unikt person-id for alle personer (en anonym CPR-nøgle). Danmarks Statistiktester og fejlsøger data for at sikre at hver person kun optræder én gang i vores population. Efter at Danmarks Statistik har lavet stikprøvedesignet, danner Danmarks Statistikstikprøven ved hjælp af SAS Proc Survey Select. Her anvender Danmarks Statistik SRS-metode (Simple Random Sample). Denne metode giver samme tilfældige udvalgschance (uden tilbagelægning) for alle deltagere. Metoden danner en ny tilfældig seedning hver gang og dermed en sikring af, at det ikke er de samme personer, som bliver udvalgt fra populationen gentagene gange. Simpel tilfældig udvælgelse sikre at stikprøven ligger tæt på alle måder man kan dele en population op og den på denne måde er repræsentativ for hele befolkningen. Du kan læse mere om PROC SURVEYSELECT funktionen her Efter dannelse af stikprøven, så tester og fejlsøger Danmarks Statistik for dubletter. Danmarks Statistik laver tabeloversigter på hhv. population og stikprøve for at se om sammensætningen er nogenlunde ensartet på en række baggrundsvariable (køn, alder, herkomst, uddannelse, indkomst mv.) Herudover tester Danmarks Statistik også for om der er udvalgt flere på samme bopæl, og om bopælen er en særlig adresse (med mange personer eller ugyldig adresse). Danmarks Statistik validerer herefter stikprøven op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre os, at Danmarks Statistik har korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces sikres at stikprøven er repræsentativ for den population den er udtrukket fra. 24

25 Populationen Bruttostikprøve Nettostikprøve Telefonsøgning Danmarks Statistiks begreber Definition af population er efter match med seneste kvartals-befolkningsstatus. Den udvalgte bruttostikprøve fra populationen er uden hensyn til forskerbeskyttelse og seneste flyttede/døde. Nettostikprøve indeholder personer, der kan kontaktes efter seneste cpropdatering. Forskerbeskyttede og adressebeskyttede personer er ikke med. Ligeledes er personer, som står med Rådhusadresser dvs. hjemløse og personer uden fast adresse mv. heller ikke er medregnet. (vejkode 99). Undersøgelsesforløbet Danmarks Statistik laver et dataudtræk med interviewpersonen og op til tre øvrige personer i husstanden over 18 år. Danmarks Statistik anvender den seneste adressekode fra CPR. Har der været en flytning inden for de seneste måneder, så medtages også den tidligere adressekode. Data sendes til DM Partner, der står for selve telefonnummerberigelsen. Danmarks Statistik modtager op til fem telefonnummerer på hver interviewperson. I samarbejde med DM Partner laves følgende prioritering af de fundne numre: A-match (deltaljeret adresse og navnesammenfald) A2-match på tidligere adresse (detaljeret adresse (tidligere) og navnesammenfald) A3-match på person 2-4 (altså IKKE hovedperson) (detaljeret adresse og navnesammenfald) B-match (Samme hovedadresse - fastnet) C1-match (Lavfrekvent navn (f.eks. Peter Rattleff) eller min. et mellemnavn og samme postnummer) C2-match (Meget lavfrekvent navn (f.eks. Ôhcgul Rattleff) eller min. 2 mellemnavne og samme postnummer) C3-match (Samme hovedadresse- mobilnummer) C4-match (detaljeret adresse alene match) REST-match (Ingen match) Brev til interviewperson Web og telefonundersøgelser Svar Svarprocent Danmarks Statistik sender altid et brev til interviewpersonen inden interview. Er der fundet et telefonnummer, så skrives det i brevet. Hvis personen ønsker at blive kontaktet på et andet nummer, er dette muligt ved at henvende sig til Danmarks Statistik. Ligeledes opfordres til at indsende et telefonnummer på mail, hvis telefonnummeret på interviewpersonen ikke er fundet og angivet i brevet. Ofte har Danmarks Statistik en kombination af web- og telefonundersøgelse evt. også postskema. I brevet til interviewpersonen sender Danmarks Statistik login og password, så personen selv kan udfylde skemaet på internettet. De har normalt 8-14 dage fra udsendelse til at udfylde på nettet, før Danmarks Statistik begynder at kontakte pr. telefon. Svar Danmarks Statistik tæller kun gennemførte interviews med i svarprocenten. Danmarks Statistik udregner normalt svarprocenten ud fra nettostikprøven. Der kan dog tages højde for eventuelle ikke relevante. Ikke truffet Bortfaldskategorier Danmarks Statistik har fundet telefonnummer, og har måske haft kontakt (eller optaget/ikke svar), men kunne ikke gennemføre interview. Nægter

26 Danmarks Statistik har haft kontakt til interviewpersonen, der har meddelt at han/hun ikke ønsker at deltage. Denne kategori inkluderer også delvist gennemførte interviews. Øvrigt bortfald Sprogvanskeligheder Ikke kontakt på telefonnummer Ikke fundet nummer Ikke relevant Det er personer, som har sygdom/handicap eller er døde, samt personer som er væk fra hjemmet i interviewperioden. Danmarks Statistik har normalt haft kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden. Interviewpersonen har ikke været i stand til at gennemføre et interview på dansk. På mange af vores undersøgelser forsøger Danmarks Statistik herefter at tolke på en række sprog, hvor det er muligt. Danmarks Statistik har normalt forsøgt at ringe mindst fire gange til interviewpersonen. Danmarks Statistik laver desuden ekstra telefonnummersøgning på navnet og adressen, normalt sker dette efter mindst fire forgæves opkald. Denne kategori omfatter også personer, hvor Danmarks Statistik får nummer i uorden / tre klang, samt personer der er flyttet fra adressen uden mulighed for telefonisk kontakt. Telefonsøgning har ikke fundet et telefonnummer til interviewpersonen. Interviewpersonen har oplyst at de ikke er relevante for undersøgelsen. 26

27 Design af stikprøven Vægtning af data Særligt for denne undersøgelse Stikprøven blev trukket tilfældigt blandt borgere med mindst kr. i indbetaling på arbejdsgiveradministreret og/eller privattegnet pension. 15. august blev anvendt som skæringsdato for udtrækket. Alle deltagende er således fyldt mindst 30, men endnu ikke 70 år den 15.august Efter afslutning af undersøgelsen anvender Danmarks Statistik den generaliserede regressions-estimator til korregering af vægtene (GREG). Formålet er todelt reducere eventulle skævheder som følge af bortfald reducere usikkerheden (standardfejlen) på centrale estimater. Danmarks Statistik har testet forskellige opregningsmodeller for at finde det bedst mulige resultat. Danmarks Statistik har udvalgt følgende svar-variable fra undersøgelsen til usikkerhedsberegningen: 1. Spørgsmål 1 (Beskæftigelse) 2. Spørgsmål 3 (Tilmeldt efterløn) Danmarks Statistik har testet følgende variable for at finde den bedste opregningsmodel: Køn, alder, herkomst, personindkomst, familieindkomst, uddannelse, socioøkonomisk status, flytteoplysning, og familietype. I processen har Danmarks Statistik forsøgt at fordele flest mulige variable på de enkelte strata for at tage højde for eventuelle forskelle i populationssammensætningen. Danmarks Statistik har udvalgt den model, der giver den største korrektion og samtidig giver de bedste værdier på usikkerheden. I tabel 11 ses de korrektioner, der foretages på de tre analysevariable. Vores mål er at opnå den størst mulige korrektion, og dermed komme tættest muligt på den sande værdi (hvis alle i undersøgelsen havde svaret). Samtidig skal Danmarks Statistik lave en robust model, der ikke påvirker usikkerheder for meget i en negativ retning. Tabel 7 Effekt af opregning på analysevariable Tilm. Efterløn Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Før opregning Efter opregning Korrektion Opregningsmodellen er sammensat af følgende hjælpevariable: Køn, alder, herkomst, familietype og uddannelsesgruppe, beskæftigelsestype, sociogruppe. Det fremgår af tabel 8, at opregningen ikke alene genskaber repræsentativiteten for de hjælpevariabler der indgår i opregningen, den øger også den effektive stikprøve, da stikprøveusikkerheden falder. Den formelle stikprøve er således de opnåede besvarelser, men den effektive stikprøve når der spørges til tilmeldt efterlønsordning er ca og for i arbejde Opregningen mod registervariabler øger den effektive stikprøvestørrelse svarende til graden af forklaret variation registervariablerne hjælper med at forklare. Tabel 9 viser de endelige usikkerheder omregnet til konfidensintervaller på 95 % niveau. Konfidensintervallerne findes ved at gange usikkerheden med 1,96. Det betyder fx at svaret 77,2 % ligger i intervallet 73,9-80,5 %

28 Tabel 8 Usikkerhed på analysevariable Tilm.efteløn1 Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Usikkerhed 27,4 +/- 1,41 76,3 +/- 0,98 Tabel 9 viser forholdet mellem population, stikprøve og svar. Der er også udregnet svarprocenter i forhold til stikprøven fordelt på variable, som indgår i opregningen. Her viser det sig, at der er forholdsvis store forskelle i svarprocenterne på næsten alle variable, der indgår i modellen. Tabel 9 Population, stikprøve og svar Svarfordeling 1. Pop 2. Stikprøve 3. Svar Svar/stik I alt Families sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Uddannelse 1 Grundskole og uoplyst Erhvervsfaglig og gymnasial KVU MVU LVU/Ph.D Socio 6-grp 1 Selvstændig Lønmodtagere/arbejdsløse Førtidspensionister Folkepensionister Efterlønsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken Socio 3-grp 1 Beskæftigede Pensionister/Efterlønsmodtagere Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Familieindkomst (1.000 kr.) Herkomst 1 DK Indvandrere/efterkommere

29 Pensionsindbetaling t t t t t mio Aldersgruppe år år år år Bopæl, region 81 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Personindkomst (1.000 kr.) Arbejdsfunktion 1 Ledelse på øverste plan Arbejde på højeste, mellem, kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Landbrug, håndværkspræget, transport arbejde Andet arbejde Ingen oplysninger Køn 1 Mænd Kvinder Populationen: Alle der per 1/ er i alderen år med pensionsindbetalinger i perioden Alle er alle bosiddende i Danmark der per 15.august 2013 var fyldt 30 år men endnu ikke 70år. Danmarks Statistik har i denne undersøgelse fokuseret på den del af befolkningen der har indbetalt til pensionsordninger. Af hensyn til de tilgængelige registeroplysninger, har Danmarks Statistik valgt personer, der i perioden fra 2000 til og med 2011 har indbetalt mindst 2000 i alt. Udtrækket baseres på INPI registeret, hvor pensionsselskaberne årligt indrapporterer pensionsindbetalinger på individniveau.

30 Tabel 10 Population år Populationsfordeling samlet population Alle Med/uden indbetaling år Uden Med år Ej pens Antal række % Søjle % Med/uden indbetaling søjle % I alt Køn 1. Mænd Kvinder Alder pr. '15AUG2013' år år år år år Herkomst Dansk oprindelse Indvandrere/Efterkommere Uddannelse 1. Grundskole Ungdoms udd Korte Videregående udd Mellemlange Videregående udd Lange Videregående udd Socioøkonomisk status 1. Studerende Lønmodtager grundniveau Lønmodtager mellemniveau Selvstændig Uden for erhverv Disponibel indkomst (person) 1. Ingen indkomst Familiens sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Ungdomsuddannelser og kort videregående uddannelse er i tabeller og figurer lag sammen til Kort uddannelse Oplysninger om pensionsindbetalinger i perioden er registreret i INPIregister, hvor alle pensionsselskaber indrapporterer borgernes aktuelle pensionsindbetalinger. Alle med under 2000 kr. samlet indbetaling er udeladt (ca. 1 %). Pens indb 30

31 Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Figur 14 I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? I meget lav grad 30 I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle (A11) I tabeller og figurer er I meget lav grad og i Lav grad lagt sammen til i lav grad, mens I meget høj grad og i Høj grad er lagt sammen til I høj grad. Figur 15 Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? Slet ikke gang 2-3 gange 4-5 gange 15 6 gange eller flere Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer svarer Lav involvering til Slet ikke søgt information og Høj involvering" svarer til Søgt information 1 gang eller flere det seneste år.

32 Figur 16 I hvilken grad er du interesseret i din økonomi som pensionist? I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle Figur 17 Hvornår regner du med at gå på efterløn eller folkepension? Angivet alder: Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer er I høj grad og i meget høj grad lagt sammen til Høj interesse, hvis der er angivet faktisk alder for forventet tilbagetrækning Spørgsmål A59). Alle øvrige er lagt sammen til Lav interesse. 32

33 Tabel 11 Viden, interesse, Involvering blandt personer, der ikke har påbegyndt pensionsudbetaling og har arbejdsgiveradministreret pension. I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Køn Mænd Kvinder Alder år år år år år Uddannelse Ufaglært Faglært Videregående udd Mænd udgør majoriteten af personer med høj selvvurderet viden og høj viden Tabel 12 Viden, interesse og involvering I alt Køn Alder Uddannelse Mænd år år år år år Kvinder Videregående Ufaglært Faglært udd. Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav % af de adspurgte mænd har selvvurderet høj viden mod 20 % blandt de adspurgte kvinder. Blandt de adspurgte med videregående uddannelse er der flere der far selvvurderet høj viden, og høj involvering, mens der ingen forskel er på interessen.

Dokumentation af interviewundersøgelser

Dokumentation af interviewundersøgelser Dokumentation af interviewundersøgelser Varedeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter:

Læs mere

Bortfaldets betydning i dag og over tid

Bortfaldets betydning i dag og over tid Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015 1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon 3917 3255 / 3917 3271 Mail: bbi@dst.dk Danmark Statistik Sejrøgade

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Metoderapport: Større forbrugerundersøgelse Penge- og Pensionspanelet Århusgade 110 2100 København Ø Spørgsmålene i Barometer-undersøgelsen, må ikke eftergøres uden udtrykkelig aftale med Penge- og Pensionspanelet.

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DANSKERNES RYGEVANER 2011 DECEMBER 2011 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2011 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2011 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk

Repræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk Repræsentative undersøgelser før og nu Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfald og forskerbeskyttelse Vægtning for bortfald Effekt af vægtning

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION

PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION PENSIONSSTYRELSEN 2010 BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE AF PENSIONSSTYRELSENS UDBETALING AF FØRTIDSPENSION INDLEDNING 01 02 03 04 05 06 07 INDLEDNING SAMMENFATNING SAMLET TILFREDSHED TELEFONISK KONTAKT TIL

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SEPTEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SEPTEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN TOBAKSFORURENET LUFT 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DANSKERNES RYGEVANER Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DECEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN

DANSKERNES RYGEVANER Metodenotat SUNDHEDSSTYRELSEN DECEMBER 2012 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION KØBENHAVN DANSKERNES RYGEVANER 2012 SUNDHEDSSTYRELSEN Metodenotat DECEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN EPINION AARHUS EPINION SAIGON RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS C

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted

Forebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted Forebyggelse og reparation - vægtning af data Brian Larsen Thorsted bnl@dst.dk Indhold Usikkerhed i stikprøveundersøgelser Bortfald Estimation Regressionsestimator Reduktion af usikkerhed Repræsentativitet

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Written instructions to interviewers (Danish)

Written instructions to interviewers (Danish) Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder

Læs mere

Statistisk oversigt over Vollsmose

Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Kendskab til Borger.dk December 2016

Kendskab til Borger.dk December 2016 Digitaliseringsstyrelsen Statistik for fordeling af renovationsaktiviteter Kendskab til Borger.dk December 2016 2016 Side 1 Indhold Formål 3 Summary 4 Kendskab og besøg 6 Kendskabskanal 10 Unge 15 17 år

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen Odinstårnet - OKTOBER 2008 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 1 Foreningen Odinstårnet Danmarkspanel Oktober 2008 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder

Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Danskerne undervurderer massivt deres folkepensionsalder Med regeringens 2025-plan lægges der op til at forhøje danskernes efterløns- og folkepensionsalder med et halvt år fra 2025. Men kender danskerne

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 %

Parameter PF DST Kommentar Enlige mænd, år ~ 25 % ~ 22 % Fra PF: Single og I et Enlige kvinder, år ~ 37 % ~26 % Sammenligning mellem fordelingen af respondenter i Psykiatrifondens spørgeskemaundersøgelse (PF) og fordelingen i befolkningen i Statistikbanken (DST) Joan Bentzen, 12. maj 2016 Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen

Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Forbrugerpanelet om Kalorier på menutavlen Resume og konklusioner Et flertal af respondenterne (71 %) synes i nogen eller høj grad, at det er en god idé, hvis der kommer tydelig kaloriemærkning på menutavlen

Læs mere

Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009

Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009 Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009 Tre udsagn Tal er tyranni Ikke alt der tæller kan tælles og ikke at der kan tælles tæller (Einstein) Man kan kun have tillid

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere