Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger"

Transkript

1 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger

2 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Bo Bilde /Peter Linde Danmarks Statistik Interviewservice Telefon / Mail: Danmark Statistik Sejrøgade København Ø. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Sammenfatning... 5 Målgruppe... 7 Metode... 7 Viden om pensionsordninger... 8 Der er således ikke fuld viden om beløb og perioder. Information Tillid og forventninger til pensionsordninger Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Viden om pension Tilfredshed med og forståelse af information Tillid og overblik Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Generelt om population og stikprøve Danmarks Statistiks begreber Undersøgelsesforløbet Svar Bortfaldskategorier Særligt for denne undersøgelse Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Appendiks 3, Spørgeskema... 37

4 Viden om og holdning til private og offentlige pensionsordninger Indledning og sammenfatning Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservice i juli personer har deltaget i undersøgelsen enten ved at besvare et WEB-skema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er på forskellige niveauer at belyse danskerne og deres pension. 1) At belyse danskernes selvvurderede og faktiske viden om pensionsordningerne: Folkepension, efterløn og ATP samt arbejdsgiveradministrerede og privattegnede pensionsordninger. Er der forskel mellem viden om ordningerne? 2) At belyse danskernes tillid til pensionsordningerne. Tror danskerne at det, der stilles i udsigt, holder, når de skal have deres pension udbetalt? 3) At belyse, hvordan danskerne vurderer den information de får om de forskellige ordninger: Får danskerne tilstrækkelig information? Forstår danskerne informationen? Hvordan vurderer de deres muligheder for selv at søge information? 4) At belyse, hvordan baggrundskarakteristika samt viden, interesse og involvering påvirker adfærd i forhold til de arbejdsgiveradministrerede ordninger. 4

5 Sammenfatning Hovedkonklusionen er; Viden Danskernes selvrapporterede viden om privattegnede og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger herunder om man kender ordningernes månedlige udbetalinger er større end for folkepension og ATP. Generelt har danskerne ikke fuldt kendskab til deres forskellige pensionsordninger. Endvidere varierer danskernes faktiske viden om ordningerne målt ved andelen der svarer korrekt på faktuelle spørgsmål fra 11 % til 50 %. Information Generelt er der markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 30 % er i høj grad tilfreds med den information, de får om privattegnede pensioner for arbejdsgiveradministrerede ordninger er det 26 % - mens kun 9 % i høj grad finder informationen tilfredsstillende for folkepension og 16 % for efterlønnen. Informationen er således mere tilfredsstillende for privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, men der er fortsat en stor del af befolkningen, der heller ikke for disse pensioner får tilfredsstillende informationer. En relativ stor del læser ikke pensionsoversigterne (35 %), og en del af læserne (13 %) har svært ved at forstå dem. For de fleste er det ikke let at få overblik over, hvorledes økonomien som folkepensionist vil være. 24 % angiver, at det er let at få overblik. Hvis man spørger pensionisterne, hvordan deres økonomi som tilbagetrukket har udviklet sig i forhold til hvad de forventede før pensioneringen, så svarer 71 % som forventet, 17 % dårligere end forventet og 10 % bedre end forventet. Selvom pensionsforhold opleves som vanskelige at få overblik over, er mere end 8 ud af 10 økonomisk stillet som forventet eller bedre. Tillid Tilliden til folkepension og efterløn er moderat, mens tilliden til privattegnede- og arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP er noget højere. Dette afspejler sig også, når der spørges til, hvilken ordning, der forventes at bidrage økonomisk mest i pensionsalderen. Et flertal mener, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mest. Blandt de yngre er det kun 15 %, der tror, at folkepension og ATP vil bidrage mest. Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Den selvvurderede viden er højere jo ældre aldersgruppe, jo højere uddannelsesniveau og for mænd. Når det gælder mere konkret viden, falder betydningen af uddannelse og køn betydeligt. Fx er det 20 % der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepension uanset hvilken uddannelse man har og hvilket køn man har. Personer med høj selvvurderet viden har også større konkret viden.

6 Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af alder, køn og uddannelse. Igen er det særligt den selvvurderede viden, der har betydning for, hvorvidt man er tilfreds med informationen. Ældre og mænd læser oftere deres pensionsoversigt, men blandt de der har læst dem, er der ikke stor forskel på, om man finder den forståelig eller ej. Ligeledes er der en større andel blandt personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering, der læser deres årlige pensionsoversigt. I modsætning til interesse og involvering, spiller selvvurderet viden også en rolle for, i hvor høj grad man har forstået pensionsoversigten. 22 % af personerne med lav selvvurderet viden angiver, at de kun i lav grad finder pensionsoversigten forståelig. Det samme gør sig gældende for 6 %, af personerne med høj selvvurderet viden. Tilliden til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er højere for ældre aldersgrupper, personer med videregående uddannelse og for mænd. Dog er det den selvvurderede viden, der har størst betydning for, om man har tillid til de arbejdsgiveradministrerede ordninger (jf. tabel 12, appendiks 2). 84 % af personerne med høj selvvurderet viden har stor tillid, mens det gælder for 56 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilhører de ældre aldersgrupper, har en videregående uddannelse eller er mænd, har lettere ved at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist. Betydningen af disse faktorer er dog igen markant mindre end den selvvurderede viden. Således finder 47 % af personerne med høj selvvurderet viden det let at få et overblik over deres økonomi som folkepensionist, mens det samme kun gør sig gældende for 10 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer, der tilkendegiver at have høj grad af viden, har således større tillid til deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, og er generelt mere tilfredse. 6

7 Målgruppe I denne undersøgelse er fokus primært på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og privattegnede pensionsordninger, der sammenholdes med folkepension, ATP og efterløn. Stikprøven er med udgangspunkt i dette trukket blandt alle årige bosiddende i Danmark, der i perioden har indbetalt til sådanne ordninger ud over en bagatelgrænse. For nærmere beskrivelse af population og stikprøve se appendiks 1. Samlet set omfatter undersøgelsen en population på ca. 2,6 mio. ud af en samlet befolkning på ca. 2,9 mio. i alderen år. Målgruppen er afgrænset således, fordi det er brugerne af pensionsordningerne og deres holdninger hertil, som ønskes belyst. Metode Data er indsamlet af Interviewservice Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 1. juli til 1. august personer er udtrukket tilfældigt blandt de 2,6 mio. i populationen, som alle har haft mulighed for at blive udtrukket. Hver af de har modtaget et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på WEB indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 62,9 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Data er vægtet for at korrigere for frafaldet, idet der blandt forskellige befolkningsgrupper er forskellige svarprocenter. Vægtningen korrigerer for dette bortfald, således at det vægtede data giver et retvisende billede af de faktiske forhold. For nærmere beskrivelse se appendiks 2. Det samlede spørgeskema anvendt i undersøgelsen kan ses i appendiks 3 For alle spørgsmål gælder, at de udelukkende er stillet til de respondenter, for hvem de er relevante. Der er således udelukkende spurgt til efterløn, hvis vedkommende er tilmeldt efterløn. Der er udelukkende spurgt til privattegnet pension, hvis respondenten angiver at have en sådan. Spørgsmål vedrørende folkepension er generelt stillet til alle, dog er nogle spørgsmål udeladt, såfremt de interviewede allerede er gået på folkepension. Fx udelades spørgsmål om forventninger til folkepension og viden om fremtidige pensionsudbetalinger ved pensionering. Antal besvarelser, der ligger til grund for de enkelte procenter og søjler, er således ikke de samme for alle figurer og tabeller.

8 Viden om pensionsordninger Figur 1 Viden om pensionsordninger I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om I høj grad I nogen grad I lav grad Privattegnet pension Arbejdsg.adm.pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger, dvs. efterløn er blandt tilmeldte efterlønsordningen. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav frad og i meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør under 2 %) Danskerne oplever generelt kun i nogen grad at have tilstrækkelig viden om de forskellige pensionsordninger. For ATP og folkepension er det ca. halvdelen der i høj eller nogen grad har tilstrækkelig viden. For privattegnede pensioner og arbejdsgiveradministrerede pensioner er det hhv. 8 ud af 10 og 7 ud af 10. 8

9 Figur 2 Viden om pensionsordninger Ved du ca. hvor stor den månedlige udbetaling vil være fra din.. Hvis nej: Ved du, hvor du kan finde informationen? Ja Nej, men kan finde info Nej, ved ikke hvor info findes Privattegnet pension Arbejdsgiver adm. Pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A Udelukkende relevante pensionsordninger) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ca. 85 % af danskerne med privattegnede- eller arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger enten ved, hvor de skal finde informationen om, hvad den forventede månedlige udbetaling vil være, eller ved, hvad udbetalingen vil være. Det samme gør sig gældende for de personer, der er tilmeldt efterlønsordningen. Tilsvarende er det ca. af 8 ud af 10 mht. ATP og 7 ud af 10 mht. folkepension, der ved, hvor man skal finde information om den forventede udbetaling eller ved, hvad den vil være. Tabel 1. Konkret viden om pensionsudbetalinger Kendskab til udbetalinger, beløb og perioder for forskellige pensionsordninger Konkret viden om pensionsudbetalinger (i procent) Korrekt svar Andet svar Udbetaling grundbeløb folkepension... 59,0 41,0 Maksimal månedlig udbetaling ATP... 49,0 51,0 Maksimal månedlig udbetaling efterløn... 11,6 88,4 Minimum antal år for udbetaling ratepension... 49,3 50,7 Tidligst mulige udbetaling, arbejdsgiveradm. pension... 19,5 80,5 Tidligst mulige udbetaling, privattegnet i pensionsselskab 24,4 75,6 Tidligst mulige udbetaling, privat oprettet i bank... 22,7 77,3 (Spørgsmål A21-27) I interviewet er spurgt til konkret viden om udbetalinger fra folkepension, ATP og efterløn, hvor svarmulighederne for beløb er angivet i brede intervaller. Tillige er spurgt til det minimale antal år, en ratepension kan udbetales over, og det tidligste tidspunkt en arbejdsgiveradministreret eller privattegnet pensionsordning kan udbetales i forhold til folkepensionsalder. Alle personer er kun blevet spurgt til pensionsordninger, der er relevante for dem. For folkepension, ATP og ratepension kender ca. 1 af 2 det korrekte svar, for arbejdsgiveradministrerede- og privattegnede pensioner ved ca. 1 af 4 det korrekte svar, mens 1 af 10 kender den maksimale udbetaling på efterløn.

10 Information Figur 3 Tilfredshed med information I hvilken grad synes du, den information, du får, er tilfredsstillende? i Høj grad I Lav grad Har aldrig fået sådan information I Nogen grad Ved ikke Privattegnet pension Arbejdsg.adm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 50% 100% (Spørgsmål A33-A37. Udelukkende relevante pensionsordninger. Spørgsmålet vedr. folkepension er stillet til alle, der endnu ikke får folkepension. I høj grad er en sammenlægning af I høj grad og I meget høj grad. I lav grad er en sammenlægning af I lav grad og i meget lav grad ) 9 % er i høj grad tilfredse med den information, de får om folkepensionen. 38 % er i lav grad tilfredse. Dette gør folkepensionen til den pensionsordning, hvor tilfredsheden med informationen er lavest. Information om privattegnet pension er i lav grad tilfredsstillende for 21 % og i høj grad for 30 %. Generelt er der således markant større tilfredshed med informationen vedrørende arbejdsgiveradministreret pension og privattegnet pension i forhold til de offentlige pensioner. 10

11 Figur 4 Informationssøgning Hvor svært eller let synes du det er at søge information om Let Svært Har ikke søgt Ved ikke/ubesvaret Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. pension ATP Folkepension Efterløn (Spørgsmål A43-A47. Udelukkende relevante pensionsordninger) Alle, der indenfor det seneste år har søgt information om pension i det hele taget, er spurgt om, hvor let eller svært det er at søge information om den enkelte pensionstype relevant for dem. Generelt er det lettere at søge information om privattegnede pensioner (60 %) og arbejdsgiveradministrerede pensioner (53 %) i forhold til folkepension, hvor kun 29 % angiver, at det er let. Der er en mindre andel, der har søgt oplysninger om ATP, folkepension og efterløn. Tillid og forventninger til pensionsordninger 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figur 5 Tillid til udbetaling, der stilles i udsigt på pensionsordninger Hvor stor tillid har du til, at du får den udbetaling, du stilles i udsigt på Stor tillid Lille tillid Privattegnet pension Arbejdsgiveradm. Pension ATP Folkepension Efterløn % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4-8. Stor tillid er en sammenlægning af svarene Stor tillid/meget stor tillid, mens Lille tillid er sammenlægning af svarene Lille tillid, Meget lille tillid og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %. Respondenterne er kun spurgt om relevante pensionsordninger) Tilliden til folkepensionen lavest med 46 %, mens den på privattegnede pensioner er højst med 77 %. Tilliden til, at udbetalingen fra de primært offentlige finansierede ordninger vil svare til, hvad der stilles i udsigt i dag, er således lavere. Dette skal dog sammenholdes med, at ca. halvdelen ved, hvad udbetalingen er nu. Der er be-

12 I alt Alder Køn Uddannelse grænset viden om folkepensionen og efterløn, og begrænset tillid til at udbetalingerne i fremtiden vil være, hvad der stilles i udsigt nu. Figur 6 Pensionernes økonomiske bidrag Hvilken pensionsudbetaling tror du bidrager mest i din økonomi, når du bliver folkepensionist? Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Folkepension og ATP Pensionsordninger fra arbejdet og/eller pensionsordninger du selv har oprettet Ved ikke (Spørgsmål A9-10). Flere blandt de unge(16 %) tror, at folkepension og ATP bidrager mindre til økonomien, når de når folkepensionsalderen. De årige med pensionsordninger tror i højere grad på, at arbejdsmarkedspensionerne vil bidrage mere økonomisk i pensionsalderen (79 %), mens det blandt de årige er en væsentlig mindre del (54 %). Blandt kvinder tror 28 %, at folkepension og ATP vil bidrage mest, mens det blandt mændene er 24 %. Yngre mennesker tillægger således pensioner fra arbejde og/eller privattegnede ordninger større betydning i fremtiden, hvilket understøtter billedet af en generel mindre tillid til betydningen af folkepensionen, når de skal på pension (jf. figur 6). 12

13 Tabel 2. Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet Økonomi som folkepensionist i forhold til forventet 1 Alle Mænd Kvinde Meget dårligere 3,9 4,5 3,3 Dårligere 12,6 11,3 14,0 Som forventet 70,6 73,1 68,1 Bedre 9,3 9,1 9,6 Meget bedre 1,5 1,0 2,1 Ved ikke 2,0 1,0 3,0 (Spørgsmål 10A) 1 De adspurgte i tabel 2 er folkepensionister, der i perioden har foretaget indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner over 2000 kr. i alt. Folkepensionister med pensionsindbetalinger under denne tærskel er således ikke med. 71 % af folkepensionisterne i undersøgelsen tilkendegiver, at økonomien er som forventet før tilbagetrækningstidspunktet. 17 % af kvinderne oplever dårligere økonomi mod 15 % blandt mændene. Om end der er tale om små forskelle, understøtter denne tabel, at en større andel af mænd finder det let at få samlet overblik over økonomien som folkepensionist (jf. figur 15, appendiks 2). Flere mænd end kvinder synes, økonomien som folkepensionist lever op til det forventede. Når folkepensionisterne spørges om, hvorledes deres økonomi ser ud, er det godt 16 %, der oplever dårligere økonomi, mens knap 11 % oplever bedre økonomi end forventet. Den relativt lave grad af konkret viden synes således ikke at have den store betydning for, om økonomien som folkepensionist lever op til forventningerne. Flere end 8 ud af 10 oplever økonomien som forventet eller bedre.

14 Viden, interesse og holdning til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger Dette afsnit omhandler udelukkende arbejdsgiveradministrerede ordninger medmindre andet er angivet. Det belyses, hvorledes sammenhængen er mellem de adspurgtes baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) og deres svar. Desuden bruges en del af svarene i spørgeskemaet til at definere 3 yderligere karakteristika: Interesse: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad interesserer sig for deres pensionsforhold, og samtidig har angivet en forventet tilbagetrækningsalder, defineres som havende høj interesse for pension. De resterende personer har lav interesse. 1 Involvering: Personer, der har søgt information om pension inden for det sidste år, defineres som havende høj involvering. Personer, der ikke har søgt information om pension det sidste år, har lav involvering. 1 Viden: Personer, der har angivet, at de i høj grad eller i meget høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende høj viden. Personer, der har angivet, at de i nogen grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, defineres som havende middel viden, mens de resterende personer herunder personer, der har svaret ved ikke har lav viden. 1 Tabel 3 Viden, interesse og involvering Viden, interesse, involvering blandt personer, der ikke er påbegyndt tilbagetrækning og som har en arbejdsgiveradministreret pensionsordning I alt Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav Der er en tæt sammenhæng mellem interesse, involvering og selvvurderet viden. Blandt personer med høj selvvurderet viden har en større andel høj interesse og høj involvering, end hvad er tilfældet blandt personer med lav grad af selvvurderet viden. 1 Se appendiks 3 for de præcise spørgsmålsformuleringer samt fordeling af personerne på svarene. 14

15 I alt Alder Køn Uddannelse Viden om pension 26 % af de adspurgte har angivet, at de i høj grad har tilstrækkelig viden om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Dog er det kun 19 % af de årige, der har angivet en høj viden, mens det gælder for næsten halvdelen af de årige, jf. figur 7. Der er altså en betydelig sammenhæng mellem alder og selvvurderet viden. Ligeledes er der en større andel blandt personer med videregående uddannelse, der vurderer høj grad af viden, end der er blandt ufaglærte. Figur 7 I hvilken grad tilstrækkelig viden om arbejdsgiveradministreret pensionsordning? Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år I høj grad I nogen grad I lav grad % 20% 40% 60% 80% 100% Ufaglært (Grundskole som højest fuldførte uddannelse) Faglært (Gennemført gymnasie-, håndværks-, eller handelsuddannelse) Videregående udd. (Gennemført kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse) I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad / I meget høj grad I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad / I meget lav grad og Ved ikke. Ved ikke udgør i alt under 2 %.

16 I alt Alder Køn Uddannelse For at belyse, hvad folk rent faktisk ved, er de også blevet spurgt om, hvorvidt de kender deres forventede månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Figur 8 viser sammenhængen mellem svaret på dette og alder, køn og uddannelse. Generelt kender % deres månedlige udbetalinger eller ved, hvor de kan finde informationen. 25 % blandt de ufaglærte og 18 % blandt de årige ved ikke, hvor de kan finde informationen. Den konkrete viden stiger med alderen. Blandt de årige er det 24 %, der ved, hvad den månedlige udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning vil være. Blandt de årige kender 43 % deres forventede udbetaling, mens det gælder for 66 % af de årige. 28 % af personer med grundskoleuddannelse kender deres forventede udbetaling, mens det gælder for 37 % blandt dem med videregående uddannelse. Andelen af mænd, der kender deres forventede udbetaling, er 36 %, mens den er 31 % for kvinder. Figur 8 Viden om pensionsordning i forbindelse med arbejde Ved du ca. hvor stor din månedlige udbetalinger vil være på din arbejdsgiver administrerede pension? Ja Nej, men jeg ved hvor jeg kan finde informationen Nej, og jeg ved ikke hvor jeg kan finde informationen Ved ikke Videregående udd Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A16) 16

17 I alt Viden Interesse Involvering På de to helt konkrete vidensspørgsmål har køn og uddannelse en mindre betydning, end hvad var tilfældet for den selvvurderede viden. Alder har dog stadig stor betydning for, om man kender svaret på spørgsmålene. Der er stor sammenhæng mellem selvvurderet viden og konkret viden, mens resultaterne er mindre entydige, når det drejer sig om sammenhænge mellem interesse og konkret viden samt involvering og konkret viden. På det første spørgsmål om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, har køn og uddannelse ingen betydning for, om man har svaret rigtigt eller ej. Lige omkring 20 % ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Denne andel er den samme uanset, hvilken uddannelse og hvilket køn man har. Der er dog stadig en betydelig sammenhæng mellem alder og viden om, hvornår man tidligst kan få en udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. 13 % af de årige ved, at man kan få udbetaling fra sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, mens det gælder for 41 % blandt de årige. Det er dog stadig bemærkelsesværdigt, at under halvdelen af de årige er klar over, at de faktisk kunne få en udbetaling fra deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning (jf. tabel 15, appendiks 2). Der er 27 % af personerne med høj selvvurderet viden, der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen. Det samme gør sig kun gældende for 15 % af personerne med lav selvvurderet viden. På samme vis er der en større andel blandt personer med høj interesse (27 %), der ved, at man tidligst kan få en udbetaling fra sin pensionsordning 5 år før folkepensionsalderen, end der er blandt personer med lav interesse (17 %). Til gengæld er der kun 14 % blandt personer med lav involvering, der kender svaret på spørgsmålet, mens dette er tilfældet for 24 % af personer med høj involvering. Figur 9 Konkret viden om udbetaling af pensionsordning (i forhold til folkepensionsalder) Lav 14 Rigtigt svar (5 år) 86 Andet svar Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24)

18 I alt Alder Køn Uddannelse I alt Viden Interesse Involvering Figur 10 Konkret viden om udbetaling ratepension over mindst hvor mange år Høj Rigtigt, 10 år Andet svar 40 Lav Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% Videregående udd. Faglært Ufaglært Kvinder Mænd år år år år år 1.Rigtigt, 10 år Andet svar % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A24) På det andet konkrete vidensspørgsmål om, hvor mange år en ratepension mindst udbetales over, har uddannelse og køn en større betydning, jf. figur % af personerne med videregående uddannelse ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, mens det kun er 40 % af de ufaglærte, der ved det, jf. figur 10. Ligeledes er der større andel af mændene (55 %), der ved, at en ratepension mindst udbetales over 10 år, end blandt kvinderne (44 %). Jo ældre man er, jo større andel ved også, at en ratepension udbetales over mindst 10 år. 67 % af personerne med høj selvvurderet viden ved, at en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 34 % af de adspurgte med lav selvvurderet viden. Blandt personerne med høj interesse kender 57 % svaret på spørgsmålet, mens det kun er 46 % blandt dem med lav interesse. En overraskende stor andel blandt personer med høj involvering (60 %) ved, en ratepension udbetales over mindst 10 år, mens det kun gælder for 36 % af personerne med lav involvering. 18

19 I alt Viden Interesse Involvering Tilfredshed med og forståelse af information Hvorvidt man er tilfreds med den information, man får om sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, afhænger kun i mindre grad af uddannelse, køn og alder. Der er en lidt større andel blandt de ældre aldersgrupper, blandt mænd og blandt personer med videregående uddannelse, der i høj grad finder den information, de får, tilfredsstillende, jf. figur 18, appendiks 2. Forskellene er dog små. Figur 11 Tilfredshed med information om arbejdsgiveradministreret pension I høj grad I nogen grad I lav grad Har aldrig fået sådan information Lav Høj Lav Høj Lav Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A33) ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Blandt personer med en høj selvvurderet viden finder 55 % i høj grad den information de får tilfredsstillende. Dette gør sig kun gældende for 12 % af personerne med lav selvvurderet viden. Personer med høj interesse og høj involvering er ligeledes mere tilfredse med den information, de får om deres arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 11.

20 Næsten to tredjedele af de adspurgte læser deres pensionsoversigt. Denne andel er afhængig af alder og køn. Respondenter over 50 år læser i højere grad deres pensionsoversiger end de yngre, og mænd læser i lidt højere grad end kvinder. Af de personer, der læser deres pensionsoversigt, er det kun en mindre del, der i lav grad eller i meget lav grad, finder den forståelig. Der er ingen klare forskelle i forståelsen blandt læserne, dog er der lidt flere blandt de årige, der i høj grad finder oversigten forståelig. Tabel 4 Andel, der har læst pensionsoversigt efter alder, køn og uddannelse I alt Alder Køn Uddannelse år år år år år Mæ nd Kvin der Faglært Ufaglært Videregående udd. Ja Nej Ved ikke/ubesv I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Tabel 5 Andel, der har læst pensionsoversigt efter viden, interesse og involvering I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Ja Nej Ved ikke/ubesvaret I hvilken grad synes du oversigten var forståelig? I høj grad I nogen grad I lav grad ( I høj grad er en sammenlægning af svarene I høj grad og I meget høj grad, mens I lav grad er sammenlægning af svarene I lav grad, I meget lav grad.) Personer med høj selvvurderet viden, høj interesse og høj involvering læser i højere grad deres pensionsoversigt. Personer med lav selvvurderet viden finder i lavere grad oversigten forståelig (37 %). 20

21 I alt Viden Interesse Involvering Tillid og overblik En meget høj andel af de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over, hvordan deres økonomi vil se ud som pensionist. Denne andel falder en smule med alder og uddannelsesniveau, og mænd finder det ligeledes lettere at få et overblik end kvinderne, jf. figur 19, appendiks 2. Det er den selvvurderede viden, der har størst betydning for, hvorvidt man synes, det er svært at få et overblik over ens økonomi som folkepensionist, jf. figur 12. Blandt personer med høj selvvurderet viden, mener 47 %, at det er let at få et overblik, mens det kun gælder for 1o % af personerne med lav selvvurderet viden. Figur 12 Hvor svært eller let er det at få samlet overblik over ens økonomi som pensionist Lav Høj Lav Høj Lav Middel Let Svært Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A57) Som det fremgik fra tabel 2, har størstedelen af de nuværende folkepensionister, der har indbetalt til privattegnede- og/eller arbejdsgiveradministrere pensionsordninger og er i alderen år, en økonomi som forventet eller bedre. Selv om de adspurgte synes, det er svært at få et overblik over økonomien som folkepensionist, er konsekvenserne ved dette tilsyneladende små økonomien som folkepensionist lever for langt de fleste op til forventningerne.

22 I alt Viden Interesse Involvering Som det fremgår af figur 13, er der generelt en stor tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning. Der er en tydelig sammenhæng mellem viden og hvorvidt man har tillid til sin arbejdsgiveradministrerede pensionsordning, jf. figur 13. Således har 84 % af personerne med høj viden samtidig stor tillid til de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Blandt personer med lav viden er det kun 56 %, der har stor tillid. Figur 13 Tillid til, at man får den udbetaling, man er stillet i udsigt på sin arbejdsgiveradministreret pension. Lav Høj Lav Høj Lav Stor tillid Lille tillid Middel Høj % 20% 40% 60% 80% 100% (Spørgsmål A4) 22

23 Tabel 6 Appendiks 1, Dokumentation af interviewundersøgelser Kvalitetsdeklaration Opgave Kunde Delopgaver udført af: Population Stikprøve Dataindsamling Opregning Population Bruttostikprøve Nettostikprøve Antal svar Svarprocenter: af bruttostikprøve af nettostikprøve Indsamlingsmetode Rykkerudsendelse Pilotundersøgelse Instruktion på undersøgelse Opregning og vægtning af data Forsikring og Pension Forsikring og pension Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2,6 mio. personer personer personer personer 56,1 % 62,9 % Web og telefon 1. rykker: Alle Ja Ja Danmarks Statistik Ja

24 Skal have bopæl i Danmark Kvalitet af cpr Personer som flytter til udlandet Udenlandske studerende Forskerbeskyttelse Sikring af repræsentivitet i undersøgelser Test og kvalitetssikring Generelt om population og stikprøve Udover den eventuelle afgrænsning af populationen, som kan være lavet ud fra Danmarks Statistiks registre eller kundens egne registre, så afgrænses personer i populationen af den seneste befolkningsstatus. Den dannes hvert kvartal 30 dage efter kvartalsafslutning dvs. at 1. januar er klar primo februar osv. For at tælles med i den danske befolkning, skal man have bopæl i Danmark og have tildelt et CPRnummer. CPR s befolkningsstatus er ret præcis. Usikkerheden på den samlede befolkning er få promille. Kun ved undersøgelser, hvor personer har flyttet ind og ud af Danmark, kan der være en større usikkerhed. Personer, som flytter ud af Danmark, er ikke tvunget til at lade det registrerer nogen steder. Der er derfor en mindre gruppe personer, som stadig er registret som en del af den danske befolkning, på trods af at de ikke længere har adresse i Danmark. Uddannelsessøgende skal have et CPR-nummer for at blive optaget på en dansk uddannelse. De skal dog også være optaget på studiet før de kan få opholdstilladelse, og der kan derfor være et mindre antal personer, som ikke tælles med. Omkring personer i den danske befolkning har forskerbeskyttelse, hvilket betyder, at de ikke deltager i interviewundersøgelser fra Danmarks Statistik. Du kan læse mere om forskerbeskyttelse her Danmarks Statistik danner populationer med udgangspunkt i Befolkningsregisteret (CPR) samt øvrige registeroplysninger. I denne proces anvender Danmarks Statistik et unikt person-id for alle personer (en anonym CPR-nøgle). Danmarks Statistiktester og fejlsøger data for at sikre at hver person kun optræder én gang i vores population. Efter at Danmarks Statistik har lavet stikprøvedesignet, danner Danmarks Statistikstikprøven ved hjælp af SAS Proc Survey Select. Her anvender Danmarks Statistik SRS-metode (Simple Random Sample). Denne metode giver samme tilfældige udvalgschance (uden tilbagelægning) for alle deltagere. Metoden danner en ny tilfældig seedning hver gang og dermed en sikring af, at det ikke er de samme personer, som bliver udvalgt fra populationen gentagene gange. Simpel tilfældig udvælgelse sikre at stikprøven ligger tæt på alle måder man kan dele en population op og den på denne måde er repræsentativ for hele befolkningen. Du kan læse mere om PROC SURVEYSELECT funktionen her Efter dannelse af stikprøven, så tester og fejlsøger Danmarks Statistik for dubletter. Danmarks Statistik laver tabeloversigter på hhv. population og stikprøve for at se om sammensætningen er nogenlunde ensartet på en række baggrundsvariable (køn, alder, herkomst, uddannelse, indkomst mv.) Herudover tester Danmarks Statistik også for om der er udvalgt flere på samme bopæl, og om bopælen er en særlig adresse (med mange personer eller ugyldig adresse). Danmarks Statistik validerer herefter stikprøven op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre os, at Danmarks Statistik har korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces sikres at stikprøven er repræsentativ for den population den er udtrukket fra. 24

25 Populationen Bruttostikprøve Nettostikprøve Telefonsøgning Danmarks Statistiks begreber Definition af population er efter match med seneste kvartals-befolkningsstatus. Den udvalgte bruttostikprøve fra populationen er uden hensyn til forskerbeskyttelse og seneste flyttede/døde. Nettostikprøve indeholder personer, der kan kontaktes efter seneste cpropdatering. Forskerbeskyttede og adressebeskyttede personer er ikke med. Ligeledes er personer, som står med Rådhusadresser dvs. hjemløse og personer uden fast adresse mv. heller ikke er medregnet. (vejkode 99). Undersøgelsesforløbet Danmarks Statistik laver et dataudtræk med interviewpersonen og op til tre øvrige personer i husstanden over 18 år. Danmarks Statistik anvender den seneste adressekode fra CPR. Har der været en flytning inden for de seneste måneder, så medtages også den tidligere adressekode. Data sendes til DM Partner, der står for selve telefonnummerberigelsen. Danmarks Statistik modtager op til fem telefonnummerer på hver interviewperson. I samarbejde med DM Partner laves følgende prioritering af de fundne numre: A-match (deltaljeret adresse og navnesammenfald) A2-match på tidligere adresse (detaljeret adresse (tidligere) og navnesammenfald) A3-match på person 2-4 (altså IKKE hovedperson) (detaljeret adresse og navnesammenfald) B-match (Samme hovedadresse - fastnet) C1-match (Lavfrekvent navn (f.eks. Peter Rattleff) eller min. et mellemnavn og samme postnummer) C2-match (Meget lavfrekvent navn (f.eks. Ôhcgul Rattleff) eller min. 2 mellemnavne og samme postnummer) C3-match (Samme hovedadresse- mobilnummer) C4-match (detaljeret adresse alene match) REST-match (Ingen match) Brev til interviewperson Web og telefonundersøgelser Svar Svarprocent Danmarks Statistik sender altid et brev til interviewpersonen inden interview. Er der fundet et telefonnummer, så skrives det i brevet. Hvis personen ønsker at blive kontaktet på et andet nummer, er dette muligt ved at henvende sig til Danmarks Statistik. Ligeledes opfordres til at indsende et telefonnummer på mail, hvis telefonnummeret på interviewpersonen ikke er fundet og angivet i brevet. Ofte har Danmarks Statistik en kombination af web- og telefonundersøgelse evt. også postskema. I brevet til interviewpersonen sender Danmarks Statistik login og password, så personen selv kan udfylde skemaet på internettet. De har normalt 8-14 dage fra udsendelse til at udfylde på nettet, før Danmarks Statistik begynder at kontakte pr. telefon. Svar Danmarks Statistik tæller kun gennemførte interviews med i svarprocenten. Danmarks Statistik udregner normalt svarprocenten ud fra nettostikprøven. Der kan dog tages højde for eventuelle ikke relevante. Ikke truffet Bortfaldskategorier Danmarks Statistik har fundet telefonnummer, og har måske haft kontakt (eller optaget/ikke svar), men kunne ikke gennemføre interview. Nægter

26 Danmarks Statistik har haft kontakt til interviewpersonen, der har meddelt at han/hun ikke ønsker at deltage. Denne kategori inkluderer også delvist gennemførte interviews. Øvrigt bortfald Sprogvanskeligheder Ikke kontakt på telefonnummer Ikke fundet nummer Ikke relevant Det er personer, som har sygdom/handicap eller er døde, samt personer som er væk fra hjemmet i interviewperioden. Danmarks Statistik har normalt haft kontakt til en anden end interviewpersonen i husstanden. Interviewpersonen har ikke været i stand til at gennemføre et interview på dansk. På mange af vores undersøgelser forsøger Danmarks Statistik herefter at tolke på en række sprog, hvor det er muligt. Danmarks Statistik har normalt forsøgt at ringe mindst fire gange til interviewpersonen. Danmarks Statistik laver desuden ekstra telefonnummersøgning på navnet og adressen, normalt sker dette efter mindst fire forgæves opkald. Denne kategori omfatter også personer, hvor Danmarks Statistik får nummer i uorden / tre klang, samt personer der er flyttet fra adressen uden mulighed for telefonisk kontakt. Telefonsøgning har ikke fundet et telefonnummer til interviewpersonen. Interviewpersonen har oplyst at de ikke er relevante for undersøgelsen. 26

27 Design af stikprøven Vægtning af data Særligt for denne undersøgelse Stikprøven blev trukket tilfældigt blandt borgere med mindst kr. i indbetaling på arbejdsgiveradministreret og/eller privattegnet pension. 15. august blev anvendt som skæringsdato for udtrækket. Alle deltagende er således fyldt mindst 30, men endnu ikke 70 år den 15.august Efter afslutning af undersøgelsen anvender Danmarks Statistik den generaliserede regressions-estimator til korregering af vægtene (GREG). Formålet er todelt reducere eventulle skævheder som følge af bortfald reducere usikkerheden (standardfejlen) på centrale estimater. Danmarks Statistik har testet forskellige opregningsmodeller for at finde det bedst mulige resultat. Danmarks Statistik har udvalgt følgende svar-variable fra undersøgelsen til usikkerhedsberegningen: 1. Spørgsmål 1 (Beskæftigelse) 2. Spørgsmål 3 (Tilmeldt efterløn) Danmarks Statistik har testet følgende variable for at finde den bedste opregningsmodel: Køn, alder, herkomst, personindkomst, familieindkomst, uddannelse, socioøkonomisk status, flytteoplysning, og familietype. I processen har Danmarks Statistik forsøgt at fordele flest mulige variable på de enkelte strata for at tage højde for eventuelle forskelle i populationssammensætningen. Danmarks Statistik har udvalgt den model, der giver den største korrektion og samtidig giver de bedste værdier på usikkerheden. I tabel 11 ses de korrektioner, der foretages på de tre analysevariable. Vores mål er at opnå den størst mulige korrektion, og dermed komme tættest muligt på den sande værdi (hvis alle i undersøgelsen havde svaret). Samtidig skal Danmarks Statistik lave en robust model, der ikke påvirker usikkerheder for meget i en negativ retning. Tabel 7 Effekt af opregning på analysevariable Tilm. Efterløn Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Før opregning Efter opregning Korrektion Opregningsmodellen er sammensat af følgende hjælpevariable: Køn, alder, herkomst, familietype og uddannelsesgruppe, beskæftigelsestype, sociogruppe. Det fremgår af tabel 8, at opregningen ikke alene genskaber repræsentativiteten for de hjælpevariabler der indgår i opregningen, den øger også den effektive stikprøve, da stikprøveusikkerheden falder. Den formelle stikprøve er således de opnåede besvarelser, men den effektive stikprøve når der spørges til tilmeldt efterlønsordning er ca og for i arbejde Opregningen mod registervariabler øger den effektive stikprøvestørrelse svarende til graden af forklaret variation registervariablerne hjælper med at forklare. Tabel 9 viser de endelige usikkerheder omregnet til konfidensintervaller på 95 % niveau. Konfidensintervallerne findes ved at gange usikkerheden med 1,96. Det betyder fx at svaret 77,2 % ligger i intervallet 73,9-80,5 %

28 Tabel 8 Usikkerhed på analysevariable Tilm.efteløn1 Usikkerhed I arbejde Usikkerhed Usikkerhed 27,4 +/- 1,41 76,3 +/- 0,98 Tabel 9 viser forholdet mellem population, stikprøve og svar. Der er også udregnet svarprocenter i forhold til stikprøven fordelt på variable, som indgår i opregningen. Her viser det sig, at der er forholdsvis store forskelle i svarprocenterne på næsten alle variable, der indgår i modellen. Tabel 9 Population, stikprøve og svar Svarfordeling 1. Pop 2. Stikprøve 3. Svar Svar/stik I alt Families sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Uddannelse 1 Grundskole og uoplyst Erhvervsfaglig og gymnasial KVU MVU LVU/Ph.D Socio 6-grp 1 Selvstændig Lønmodtagere/arbejdsløse Førtidspensionister Folkepensionister Efterlønsmodtagere Øvrige uden for arbejdsstyrken Socio 3-grp 1 Beskæftigede Pensionister/Efterlønsmodtagere Arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken Familieindkomst (1.000 kr.) Herkomst 1 DK Indvandrere/efterkommere

29 Pensionsindbetaling t t t t t mio Aldersgruppe år år år år Bopæl, region 81 Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Personindkomst (1.000 kr.) Arbejdsfunktion 1 Ledelse på øverste plan Arbejde på højeste, mellem, kontorarbejde Salgs-, service- og omsorgsarbejde Landbrug, håndværkspræget, transport arbejde Andet arbejde Ingen oplysninger Køn 1 Mænd Kvinder Populationen: Alle der per 1/ er i alderen år med pensionsindbetalinger i perioden Alle er alle bosiddende i Danmark der per 15.august 2013 var fyldt 30 år men endnu ikke 70år. Danmarks Statistik har i denne undersøgelse fokuseret på den del af befolkningen der har indbetalt til pensionsordninger. Af hensyn til de tilgængelige registeroplysninger, har Danmarks Statistik valgt personer, der i perioden fra 2000 til og med 2011 har indbetalt mindst 2000 i alt. Udtrækket baseres på INPI registeret, hvor pensionsselskaberne årligt indrapporterer pensionsindbetalinger på individniveau.

30 Tabel 10 Population år Populationsfordeling samlet population Alle Med/uden indbetaling år Uden Med år Ej pens Antal række % Søjle % Med/uden indbetaling søjle % I alt Køn 1. Mænd Kvinder Alder pr. '15AUG2013' år år år år år Herkomst Dansk oprindelse Indvandrere/Efterkommere Uddannelse 1. Grundskole Ungdoms udd Korte Videregående udd Mellemlange Videregående udd Lange Videregående udd Socioøkonomisk status 1. Studerende Lønmodtager grundniveau Lønmodtager mellemniveau Selvstændig Uden for erhverv Disponibel indkomst (person) 1. Ingen indkomst Familiens sammensætning 1 Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Ungdomsuddannelser og kort videregående uddannelse er i tabeller og figurer lag sammen til Kort uddannelse Oplysninger om pensionsindbetalinger i perioden er registreret i INPIregister, hvor alle pensionsselskaber indrapporterer borgernes aktuelle pensionsindbetalinger. Alle med under 2000 kr. samlet indbetaling er udeladt (ca. 1 %). Pens indb 30

31 Appendiks 2, Bilagstabeller og figurer Figur 14 I hvilken grad har du tilstrækkelig viden om din pensionsordning i forbindelse med dit arbejde? I meget lav grad 30 I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle (A11) I tabeller og figurer er I meget lav grad og i Lav grad lagt sammen til i lav grad, mens I meget høj grad og i Høj grad er lagt sammen til I høj grad. Figur 15 Hvor ofte har du søgt information om pension generelt indenfor det seneste år? Slet ikke gang 2-3 gange 4-5 gange 15 6 gange eller flere Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer svarer Lav involvering til Slet ikke søgt information og Høj involvering" svarer til Søgt information 1 gang eller flere det seneste år.

32 Figur 16 I hvilken grad er du interesseret i din økonomi som pensionist? I meget lav grad I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 0 Alle Figur 17 Hvornår regner du med at gå på efterløn eller folkepension? Angivet alder: Ved ikke 0 Alle I tabeller og figurer er I høj grad og i meget høj grad lagt sammen til Høj interesse, hvis der er angivet faktisk alder for forventet tilbagetrækning Spørgsmål A59). Alle øvrige er lagt sammen til Lav interesse. 32

33 Tabel 11 Viden, interesse, Involvering blandt personer, der ikke har påbegyndt pensionsudbetaling og har arbejdsgiveradministreret pension. I alt Viden Interesse Involvering Høj Middel Lav Høj Lav Høj Lav Køn Mænd Kvinder Alder år år år år år Uddannelse Ufaglært Faglært Videregående udd Mænd udgør majoriteten af personer med høj selvvurderet viden og høj viden Tabel 12 Viden, interesse og involvering I alt Køn Alder Uddannelse Mænd år år år år år Kvinder Videregående Ufaglært Faglært udd. Viden Høj Middel Lav Interesse Høj Lav Involvering Høj Lav % af de adspurgte mænd har selvvurderet høj viden mod 20 % blandt de adspurgte kvinder. Blandt de adspurgte med videregående uddannelse er der flere der far selvvurderet høj viden, og høj involvering, mens der ingen forskel er på interessen.

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010

Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Management Summary - Erhvervsaktive Pensionsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 3 Metode til Management Summary Struktur for Management Summary Management Summary starter

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009

Ældre Sagen 22. maj 13. juni 2009 Ældre Sagen Pensionsforhold Jobno. DK2009-373 22. maj 13. juni 2009 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Summary Tabeller Spørgeskema 2009 YouGov Zapera A/S Ryesgade 3 DK-2200 København N - Tel 70 27

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen - Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 198 Offentligt BILAG 5 til MIFUs foretræde for Fødevareudvalget 19. marts 2014 A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen

Forsikringssvindel. - hvem, hvordan og hvorfor. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:9. Andreas Østergaard Nielsen - hvem, hvordan og Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Muligheder for at

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse 6. juli 2005 J.nr. 2720 bc/kr 33145949 29 e-mail bc@akf.dk Notat Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse L:\WP\FORLAG\BC\Notater\VEU.doc Forord I notatet belyses omfanget

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen

Derfor skal livrenter. betydning privatøkonomien. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:7. Ann-Kathrine Ejsing. Andreas Østergaard Nielsen Analyserapport 2011:7 Derfor skal livrenter ikke Finansiel ind under forståelses 100.000 betydning kr. s for loftet privatøkonomien AnnKathrine Ejsing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1,

Læs mere

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner

INDKOMSTER 2009. Tema: Pensioner INDKOMSTER 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Tema: Pensioner Indkomster 2009 Udgivet af Danmarks Statistik August 2011 Oplag: 120 Printet hos ParitasDigitalService Trykt udgave Pris: 160,00 kr. inkl.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere