Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017"

Transkript

1 Evaluering af individuelt sparringsforløb for skoleledere Ringsted Kommune aug marts 2017 Ramme for forløbet: Forløbet skulle have startet før sommerferien Opstart blev udsat, da flere af skoleledernes læringsmål først nåede coachgruppen efter sommerferien. Samtalerne tog fra start i august 2016, og den sidste samtale afholdes 9. marts 2017 Der er gennemført ca. 90% af samtalerne. Hvert samtaleforløb har bestået af 13 samtaler af ca. 1½ times varighed. På tre af skolerne, har der været systematiske sparringssamtaler, hvor hele ledelsesteamet deltog. Resten af skolelederne har overvejende ønsket individuelle forløb. Vi har som coaches konstateret, at skoleledere har mange opgaver, som gør, at aftaler må ændres/ aflyses af hensyn til presserende sager. Samtalerne er foregået på skolerne. Oftest på skolelederens kontor. Som regel har der været god ro om dem. Skolelederen er trods forstyrrelser, hvor nogen stikker hovedet ind, gode til at holde fokus i samtalerne. To skoleledere har ønsket at fortsætte sparringssamtalerne Skoleledernes opgaver og udfordringer og muligheder er meget bestemt af skolens størrelse og elevgrundlag. Således er det også forskelligt fra skole til skole, om skolederen har hjemme i et ledelsesteam, eller om skolelederens eneste sparringsmakkere skal findes blandt personalet eller ved SFO-lederen. Alle skal dog arbejde inden for den samme ledelsesramme, men deres præmisser for at gøre dette arbejde er meget forskellige. 1

2 Beskrivelse af evalueringsproces: (Se bilag: Forberedelses- og notatark Evaluering af individuelt sparringsforløb ) I forbindelse med en af de sidste samtaler evalueres. Det foregår som en dialog mellem skoleleder og coach. Coach noterer undervejs i samtalen. Skoleleder har haft mulighed for at forberede sig via at notatarket, som coachen har sendt til skolederen forinden. Citaterne nedenfor er udvalgt fra samtlige evalueringsnotater. De er valgt, fordi de udtrykker generelle tendenser i evalueringsdialogerne, og fordi de kan tjene som inspiration til Ringsted skolevæsens videre arbejde med at udvikle den enkelte skoleleders muligheder for at implementere elevcentret skoleledelse i Ringsted. Formål evaluering Tilbageblik: Overblik over fokus og udvikling i løbet af sparringsforløbet,. Nedslag/ citater, som udtrykker nogle generelle tendenser i evalueringsdialog med skoleledere. Det personlige lederskab: Jeg har følt mig understøttet i at udvikle min lederrolle Refleksion skaber robusthed og autoritet Vi har igennem teamsparringssamtalerne styrket hinandens personlige lederskab. Det har virkelig givet noget, Det har også øget tilliden i teamet, som så øger selvtilliden individuelt. Og giver hver enkelt en sikker platform at gøre noget selv på. Det har styrket mig i min autonomi. Min indre autoritet har fået et boost. Jeg er blevet meget mere afklaret om min rolle, mere sikker og tryg i lederskabet. Samtalerne har styrket min robusthed, jeg føler mig mere professionaliseret i min Elevcentreret skoleledelse: Jeg har fået meget mere styr på, hvad jeg gerne vil udvikle inden for rammen. Jeg har taget mere ejerskab for ledelsesrammens budskaber Elevcentreret ledelse giver mere og mere mening for mig Vi er klar med en systematik for feedbackprocesser og observationer Nu har jeg fået al den mere teoretiske indsigt ind via samtaler, som tager afsæt i præcis den praksis, som jeg står i hver dag" Der ligger kæmpe muligheder i ledelse af lærere/pædagogers læring. Coachgruppens Kommentarer Vi har bevæget os ud og ind af alle temaer i ledelsesrammen og via dette også reflekteret over lederrollens muligheder og udfordringer i forhold til et bestemt tema. Vi kan således ikke pege på et enkelt af temaerne i ledelsesrammen, som har været særligt i fokus i samtalerne. Der er dog i langt de fleste forløb arbejdet en del med området: Ledelse af lærere og pædagogers læring. Det udfordrer og kræver understøttelse og et samarbejdende ledelsesteam, når Ledelsen skal sikre retning, tydeliggøre mål og høje forventninger. 2

3 Fremtiden: Et blik på såvel den enkelte skoleleders som den samlede skoleledergruppes fremtidige muligheder for og udfordringer i forhold til at fortsætte udviklingen inden for den skoleledelse. lederrolle Samtalerne har gjort mig i stand til prioritere i mine opgaver og tiltag i forhold til den ledelse Det personlige lederskab: Det er vigtigt med et refleksionsrum. Det kommer ikke af sig selv, det skal rammesættes, og vi skal fastholde os i det At holde sig afklaret med sin lederrolle er meget vigtigt og en proces, man løbende skal understøttes i. Afklaring skaber god gennemslagskraft, autoritet og robusthed. Skolens ressourcer skal bruges strategisk. Elevcentreret skoleledelse: Vi vil gerne arbejde mere med at udvikle struktur, systematik og kvalitet i datainformeret ledelse Vi skal arbejde med at fordele ansvar og opgaver, kompetencer og funktion i forhold til ledelsesrammens elevcentrede ledelse Vi skal arbejde med at fordele ansvar og opgaver, kompetencer og funktion i forhold til ledelsesrammens ledelse Vi skal tættere på med rundgang, observationer og læringssamtaler Coachgruppens kommentarer Flere skoler er ved at udvikle systematik i forhold til, hvordan og hvem af lederne, der skal arbejde med feedbackprocesser mellem ledelse og lærere og pædagoger. Flere skoler er ved at udvikle en organisering af teamsamarbejdet, herunder udvikling af teams til professionelle læringsfællesskaber. Flere skoler er optaget af at udvikle systematik omkring den datainformerede skoleledelse. Herunder hvilke data, der skal anvendes, og hvordan datamaterialet skal indgå i feedbackprocesserne på skolen. Vi vil gerne, at forvaltningen pakker data til os, som er netop dem, vi anser for væsentlige at tage udgangspunkt i. 3

4 Vi vil gerne understøttes i fortsat at udvikle ledelsesteamet til et professionelt læringsfællesskab Jeg vil gerne arbejde videre med udvikling af den ledelse, så den gennemsyrer planlægningen af næste skoleår. Metoden Evaluering af selve forløbets metode Teamsparring: Har rammesat tiden til refleksion, så vi fandt fælles fodslag og identitet og handling inden for den skoleledelse. Samtalerne har været som en tidslomme, hvor vi fik mulighed for at reflektere sammen og se det hele lidt ovenfra Individuelle seancer: Det er godt med en udefra. Det spejler bedre, hvad vi selv ser som selvfølgeligheder. Samtalerne har gjort, at jeg nu har taget den ledelse ind og gjort den til noget, jeg kan pejle efter i mit lederskab på netop denne skole Det er godt, at have en ramme Metoden, som fremtidig mulighed for udvikling: Et break er nødvendigt, hvis vi skal udvikle noget sammen. Hvis arbejdet skal fortsætte, så har vi brug for, at få ro til det. Der må ikke komme noget nyt igen med det samme. Vi kunne også mere systematisk spejle hinanden udefra i netværk i skoleledelsen. Vi SKAL have afsat tid til refleksion og ro i ledelsesteamet. Vi er kun lige begyndt. Hvis metoden skal have en effekt, bør Coachgruppens kommentarer: Der udtrykkes ønsker om netværksdannelse på tværs af skolerne i Ringsted. Arbejdsnetværk, som er målrettet bestemte opgaver i skolevæsnet: Vi bakser med det samme alle sammen. Hvorfor bruger vi ikke hinanden mere også af hensyn til kvalitet og effektivitet Vi anbefaler, at Ringsted Kommune faciliterer netværksdannelse mellem skoleledelserne. For at dette kan give mening og effekt skal netværkets opgave og mål i forhold til at skabe noget sammen formuleres, helst af netværksdeltagerne selv. Dette for at sikre et 4

5 Generelle vurderinger af det individuelle sparringsforløb (ledelsesrammen)og et ståsted og et mål i samtalen. Det skaber fokuserede samtaler Sparring giver støtte og inspiration og tillid til eget potentiale samtalerne fortsætte Coachingsamtalerne har været mere givtige end jeg havde forestillet mig. Jeg syntes ikke, at det ville give noget det her. Det var sådan lidt navlepilleri. Men det har været rigtigt fint. Jeg har fået mere ud af det, end jeg forventede Jeg ville slet ikke have brugt min tid på det, hvis jeg ikke syntes, at det gav mig noget. fortsat refleksionsrum omkring ledelsesrammen. Det vil fastholde den gode udvikling, vi ser, i forhold til at åbne sin praksis og indgå i drøftelser og sparring vedr. såvel den ledelsesopgave som ledelsesrollens muligheder og udfordringer i det hele taget. I forhold til opstarten spores generelt en vis skepsis hos deltagerne. Denne skepsis ændrer sig i løbet af sparringsforløbet. Denne udvikling ses ofte ved feedbackprocesser med professionelle, som er vant til at arbejde meget selvstændigt. (TALIS 2013) Formål med Individuelt sparringsforløb: 1. At understøtte den enkelte skoleleder i arbejdet med at forankre og implementere elevcentreret ledelse på skolen. 2. At indkredse og udvikle den enkelte skoleleders kompetencer, muligheder og udfordringer i forhold til at ledelsesrammens pejlemærker for den ledelse. 3. At indkredse, understøtte, udvikle den enkelte skoleleders refleksioner over sine egne muligheder og udfordringer i forhold til ledelsesrammens pejlemærker for det personlige lederskab 5

6 Ad 1: Sparringssamtalerne har overvejende haft den funktion, at ledelsesrammen og den ledelse er blevet forankret i skoleledelsen. Skolelederen synes nu, at tage mere ejerskab for budskaberne og kan derfor bedre implementere på egen skole. Ad 2: Den enkelte skoleleder og det enkelte skolelederteam er i gang med at indkredse egne muligheder og udfordringer i forhold til at arbejde med pejlemærkerne for den ledelse. Dette er en lang proces, som løbende vil kræve understøttelse og sparring. Processen er startet via sparringssamtalerne. Ad 3: Sparringssamtalerne har i overvejende grad haft fokus på det personlige lederskab. Det personlige lederskab og lederrollen udfordres konstant. Både af udviklingstiltag omkring den skoleledelse, men også af andre områder, som hører til en skoleledelses opgaver og hverdag. Sparringssamtalerne har medvirket til, at den enkelte skoleleder har sprog om og opmærksomhed på egne muligheder og udfordringer i lederrollen. Samtalerne har medvirket til, at den enkelte skoleleder reflekterer og af den vej oplever sig mere robust og navigerer mere bevidst omkring sin autoritet. Dette område bør løbende have opmærksomhed. Afsluttende kommentarer og overvejelser fra coachgruppen: Vi oplever, en skoleledergruppe og ledelsesteams, som er ambitiøse og interesserede i at implementere elevcentreret ledelse. De har dog mange andre opgaver og en funktion, der gør, at de må rydde bordet for at koncentrere sig om en akut sag. Det er oftest elevsager og/eller personalesager, som presser på. I den sammenhæng træffer skoleledelsen valg i forhold til, hvad der kan vente, og hvad der er akut, og hvad man kunne distribuere til andre. Valgene er dilemmafyldte, og det kunne give mening, at ledelserne på tværs af skolerne i netværk, fik mulighed for at sparre med hinanden i forhold til sådanne dilemmaer. Flere af deltagerne har givet udtryk for, at var disse refleksionsrum ikke aftalt og rammesat ovenfra, så havde de slet ikke haft tiden/ givet sig tiden til at reflektere og tage ejerskab for at udvikle den ledelse på skolen. Flere skoleledere er optaget af at nedbringe sygefravær, men hvordan? Et tema, som vi vil anbefale, at skolelederne arbejder mere sammen om, her tænkes på viden, tiltag og gensidig inspiration. Når der observeres vanskeligheder oftest af trivselsmæssig karakter i en klasse, bliver skolelederen involveret, enten via forældrene i klassen eller, fordi problemerne i klassen skaber mistrivsel blandt de fagprofessionelle og evt. også samarbejdsvanskeligheder. Problemerne kan også tage afsæt i få urolige elever, der så præger hele læringsmiljøet i klassen. Skolelederen skal løse problemerne. Skolelederen ser muligheder i omorganisering af undervisningen, omorganisering af de fagprofessionelle eller omorganisering af klasserne. Lige meget, hvad skolelederne vælger, så savner han/hun redskaber til at gøre det i samspil, gøre det undersøgende, gøre det, så ingen af lærerne/pædagogerne kommer til at trives 6

7 endnu mindre, gøre det så der ikke kommer alt for meget modstand fra forældreside, gøre det så gode relationer blandt personalet ikke ødelægges. At navigere i så mange mulige scenarier, og også have en vis tidsfrist hængende over hovedet, er krævende. Det kræver understøttelse og sparring. Hvordan skaber man i Ringsted denne mulighed fremadrettet? Dorte Breuning Tovholder Ledelsesakademi Lillebælt 7

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning

Lederudviklingsforløb i Ishøj Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Indhold Lederudviklingsforløb i Ishøj... 1 Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning... 2 1. Baggrund... 2 2. UCC s faglige tilgang til forløbet... 2 3. Forslag til formål

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION 01.2015 Hensigten med publikationen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning

Læs mere

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder.

Til august vil LOKE programmet blive præsenteret for dagtilbudslederne på områdeledermøder/monofaglige møder. 1 INTRODUKTION Kære LOKE deltager I denne præsentation finder du en beskrivelse af forløbsoversigten for LOKE Dagtilbud. På de efterfølgende sider er der en mere uddybende beskrivelse af aktiviteterne.

Læs mere

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler. Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder. Kommissorium Udarbejdet august 2012 Projektnavn LP i skolerne Projektperiode August 2012 Juni 2015 StyregruppeformandProjektleder Peder Hanghøj 1. Formål Formålet er at fastholde og styrke en gennemgående

Læs mere

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indledning... 2 Forståelsesramme... 3 Kerneopgave... 4 Vision for den pædagogiske praksis... 5 Vision for de professionelles

Læs mere

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com

Strategi, vækst. og lederskab. Executive Lederudviklingsprogram. www.mannaz.com vækst Strategi, og lederskab Executive Lederudviklingsprogram www.mannaz.com En deltager udtaler: Arbejdet med egne cases og konsulenternes inddragelse af praksiseksempler skabte en meget virkelighedsnær

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse.

Transport af elever fra. Lellinge. Kriterier for klassedannelse Fagdage/Temauge SFO. Tydeliggøre rammer for klassedannelse. For Skolerne Brobygning Lellinge Vemmedrup Udarbejdet af skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen til information af forældre til børn på Lellinge Skole samt Vemmedrupskolen i forbindelse med den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole.

Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den røde tråd Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til skole. Den Røde Tråd er Dragør Kommunes strategi for børns overgange fra børnehave til SFO, børnehaveklasse og 1. klasse. Strategien

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Connie Sørensen E-mail: cons@aarhus.dk

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere.

Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Vuggestuen. TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan. Leg- og læringsmiljøer

Vuggestuen. TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan. Leg- og læringsmiljøer TURN AROUND TIL ØGET CHANCELIGHED Handleplan Leg- læringsmiljøer Denne handleplan skal konkretisere beskrive de udfordringer institutionen står overfor, samt indeholde en beskrivelse af mål indsatser.

Læs mere

Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse

Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse Carolineskolen ambitionen om en skole i verdensklasse I 2015-16 har skolebestyrelsen, ledelsen, Lennart Lajboschitz og Autens arbejdet for at udvikle en ambitiøs platform for Carolineskolens pædagogiske

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT

KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT KOMPETENCEHUSET HECKMANN ØNSKER, AT ALLE LÆRER MEST MULIGT VI TILBYDER RÅDGIVNING, KURSER OG STØRRE KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB MED FOKUS PÅ LÆRING OG LEDELSE Vi brænder for læring og kan omsætte den

Læs mere

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam 13.16 2. niveau en styrke i dit barns hverdag 2 Kultur og særkende: Professionsteam 13.16 består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne

Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne Tillidsbaseret Ledelse i klyngerne 5 workshops målrettet klyngedannelsen LivingValue har udarbejdet 5 workshops, der er målrettet klyngeledere og pædagogiske ledere i forbindelse med klyngedannelsen, samt

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding

Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan og ledelse Kolding 19.04..2017 18. april 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 18-04-2017 2 Hvad skal underbygge kvaliteten i dagtilbud?

Læs mere

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil

Leder af Center for Læring og Trivsel. Job- og Kravprofil Leder af Center for Læring og Trivsel Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 3 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 4 Ledelsesopgaven... 6 Lederprofil... 7 Ansættelsesvilkår... 7

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal 2015 2016 5. og sidste temadag 21. april 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/materiale r-til-forloeb/rudersdal-kommune

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere