- PDF Free Download

Transkript

1 Publiceret i : Sport & Psyke, nr., nr (1998), 8-11 Psykologiske strategier til angstbekæmpelse af Reinhard Stelter Psykologiske processer udvikles i dialog mellem person og omverden og i forhold til nogle konkrete opgaver, som personen skal eller vil løse. Dermed skal angst som et psykologisk fænomen fortolkes inden for denne dynamiske sammenhæng mellem person og omverden. Pragmatisk syn er dominerende Forskellige psykologiske grundretninger ser vægtning mellem omverdens- hhv. personfaktorer fra modsatrettede perspektiver. Psykoanalytiske og psykodynamiske teorier fokuserer på traumatiske oplevelser, der indvirker på personens fremtidige oplevelse af nogle bestemte omverdens- og opgavesituationer. Falder et lille barn fx ned i noget koldt vand, så kan denne oplevelse være årsag til, at personen udvikler en permanent angst for vand. Psykoanalysen vægter dermed i særlig grad det personspecifikke perspektiv. Adfærdspsykologien fremhæver derimod omverdenens umiddelbare indvirkning på personens adfærdsmønstre. I behandling af angst foretrækker adfærdspykologer at anskue omverdensperspektivet som afgørende faktor. Interventionen sker via en nøjagtig kontrol af omverdensbetingelserne, dvs. adfærdspsykologen udsætter personen for en omverdensstimulus, som netop ikke er angstfremkaldende. Kognitionspsykologien fremhæver personens evner til at opleve og fortolke omverdenen og nogle konkrete opgaver, som personen står overfor. Denne oplevelse og fortolkning af omverdenen baseres på personens tidligere erfaring og implicitte viden og på personens hensigter hhv. intentionelle orientering mod situationen. Her har person- og omverdensfaktorer lige stor andel i den psykologiske proces. Ser man på behandling af angst, er det ofte en kombination af en adfærds- og kognitionspsykologisk tilgang, der er dominerende. Inden for den anvendte psykologi har man i højere grad en pragmatisk holdning. Det primære er at hjælpe klienten. Den psykoanalytiske og psykodynamiske tilgang er specielt i idrætslig kontekst for tidskrævende og ikke anvendelig, hvis man ikke er uddannet specifikt inden for denne behandlingsform. I det følgende fremlægges forskellige strategier til angstbekæmpelse, som tager udgangspunkt i den kognitions- eller adfærdspsykologiske teori eller i en kombination af dem. Jeg vil 1

2 krydre fremstillingen med eksempler fra bl.a.. Eva Biehes refleksioner og anvisninger på seminaret. Bekæmpelse af angst via kognitiv omfortolkning af omverdenssituationen Angst opstår, fordi personen har en uhensigtsmæssig fortolkning af en bestemt omverdenssituation, her ift. vand. Det er også derfor, at andre personer, der ikke kender noget til angst i disse situationer, er lidt uforstående over for en sådan person, idet disse andre personers virkelighedsopfattelse er en helt anden. Dette hjælper imidlertid ikke den angstfyldte person. Personen er formodentligt selv - på et fornuftsmæssigt niveau - klar over, at den konkrete oplevelse af situationerne er lidt skør. Her er det første hjælpende skridt, at underviseren/psykologen fortæller personen, at det er fuldstændigt o.k. at være bange. Denne nyfortolkning af personens reaktionsmønste i disse angstsituationer vil gøre, at klienten slapper af over for sin angst for at være eller blive bange. Med denne intervention opnår underviseren/psykologen, at personen lærer at acceptere sig selv og sin skørhed. En videre strategi er at sætte ord på sin angst. Klienten vil opdage, at det at tale om sin angst fører til en reducering af de mest voldsomme angstfornemmelser. En positiv modtagelse af disse udsagn hos underviseren eller psykologen fremmer selvaccepten hos klienten. Personen vil opleve, at hans/hendes angstfyldte fornemmelser er socialt acceptable og vil dermed kunne slappe lidt af over for dem. Personen vil opleve en indre lettelse over at kunne fortælle om sin angst og samtidigt blive mødt med en accepterende grundholdning. Eva Biehe, foredragsholder på seminaret, arbejder meget med at tage ansvaret på sig: Du gør sådan og sådan, resten tager jeg mig af, siger hun fx. Klienten/eleven vil opleve denne besked som opfordring til en nyfortolkning af situationen: Ah, der er endelig én, der letter mig for alt det, jeg normalt er tvunget til at bære rundt på. Jeg må godt føle mig tryg, og det Eva kræver er mig er egentlig ikke så meget forlangt. Bekæmpelse af angst via afspænding Angsten fører normalt til nogle fysiologiske reaktioner: Hjertefrekvens og blodtryk stiger, adrenalinindholdet i blodet forøges, bevægelsesmønstrene bliver mere hektiske og hurtige samtidig med at muskeltonuset stiger. Det er derfor vigtigt at påvirke disse uheldige fysiologiske reaktioner ved at dæmpe sympatikusfunktionerne til et niveau, hvor personen kommer til at befinde sig på et lavere spændingsniveau (engl.: level of arousal). Dette kan bl. a. ske ved hjælp af afspænding, som kan være en del af hver træningsseance. En afspændingsseance, som finder sted, lige før man går i vandet, kan skabe et godt udgangspunkt for den udfordrende og mulige angstindgydende kontakt med vandet. Behersker eleven afspændingsteknikken, er det også muligt at berolige sig selv i selve 2

3 situationen, hvor sympatikusreaktionerne begynder at tage overhånd. Desuden bidrager en regelmæssig og bevidst vejrtrækning til, at personen til en vis grad er med til at kontrollere sit spædningsniveau i situationen. Katastrofemodel som et muligt forklaringsgrundlag Den engelske idrætspsykolog L. Hardy arbejder med en model, der sætter den kognitive angst, som udvikles via en uheldig fortolkning af situationen, og det fysiologiske arousalniveau i forbindelse med hinanden. Grafisk ser modellen således ud: Fig. 1: De to overflader i katastrofe-modellen (Kilde: Hardy et al.,1996, 151) Forfatteren fremlægger essensen af modellen således: Modellen forudser, at en vækst i den kognitive angst har en gavnlig effekt på præstationen, hvis niveauet af den fysiologiske arousal samtidigt er lavt, men en modsatrettet effekt på præstationen forudses, hvis niveauet af den fysiologiske arousal er højt (se højre og venstre hjørne i modellen). Endvidere siger modellen, at forandringer i den fysiologiske arousal har en relativ lille effekt på præstationen ved et samtidig lavt niveau af den 3

4 kognitive angst (se den omvendte U-form bagerst i figuren.) (Hardy et al. 1996, 151; oversat af R.S.) Det er altså sammenspillet mellem den kognitive angst og den fysiologiske arousal, som påvirker personens evne til at tackle en situation, og som bestemmer personens præstation i en given sammenhæng. Er begge disse dimensioner for høje, fremprovokeres katastrofen - personen magter ikke situationen. Der foreligger empirisk dokumentation af modellen i forhold til eliteidræt. Modellens anvendelse inden for breddeidræt og behandlingssammenhængen er oplagt, dog ikke videre afprøvet. Bekæmpelse af angst via omverdenskontrol I adfærdspsykologien fokuseres på omverdenkontrol som styrende faktor for angstbekæmpelse. Det drejer sig altså om at skabe en omverdenssituation, som er kontrollabel for personen, og som dermed reducerer muligheden for angstfremkaldelse. Mange relativt banale omverdensbetingelser kan være med til at reducere angstfornemmelsen hos personen med vandskræk. Man begynder med at hjælpe eleverne med at finde sig til rette i omklædningsrummet. Dernæst er det centralt, at vandet ikke har en for lav temperatur (ca. 32 grader C) for at give eleverne så gode udgangsbetingelser som muligt. Når man skal til at gå i vandet, er det vigtigt at overbevise eleven om at han/hun har al den tid han/hun ønsker. Bevægelserne skal være langsomme, og situationen skal forekomme overskuelig for den enkelte. De enkelte øvelser skal have det rette dosering af tryghed og udfordring, og det er afgørende at sørge for, at eleven altid kan vende tilbage til en situation, der opleves overskuelig. Inddrager man et kognitivt perspektiv i denne adfærdsterapeutiske tænkning, drejer det sig om at reducere angstforventninger og opbygge kompetenceforventninger, som medfører, at personen føler sig mere tryg i vand. Den amerikanske psykolog og terapeut Kirsch (1990, 80) ser en sammenhæng, som kan fremstilles således (se fig. 2): 4

5 Fig. 2: Kirschs model for sammenhængen mellem reaktionsforventninger og handle- eller selvkompetence (engl. self-efficacy) i forbindelse med fobisk angst (kilde: Hougaard, 1996, 99) Disse kompetenceforventninger skal opbygges systematisk og med sans for de problemer, mennesker med vandskræk har. Det er basale evner som at snyde næsen, spytte vand ud, holde vand i munden, holde vejret, puste luft ud under vandet samt basal orientering i rummet, der i starten skaber fundamentale problemer, og som skal tilegnes for at kunne gå videre. Bekæmpelse af angst via desensibilisering Desensibilisering af en adfærdsterapeutisk teknik, som anvender afspænding, nemlig den progressive muskelafslapning 1 efter Jacobsen (1938), som basis for omverdenskonrol. Den omtalte afspændingsteknik går ud på at gennemgå forskellige kropsdele. Først anspænder man en bestemt muskelgruppe for derefter at slappe af. Fx knytter jeg hånden og afspænder den herefter. På denne måde gennemgår jeg hele kroppen. Der er bedst at begynde med fødderne og arbejde sig opefter for at slutte med hovedet. Desensibiliseringsteknikken har tre niveauer: 1. Indlæring af en afspændingsteknik: Den progressive afslapning, som er en meget kendt teknik inden for idrættens mentale træning, indlæres systematisk. Afspændingen er en vigtig fysisk forudsætning, som er det modsatte af den fysiske tilstand, udøveren befinder sig i, når han/hun oplever en stigende anspændelse i forhold til modstanderen og selve konkurrencesituationen. 2. Udvikling af en angst-hierarki: Udøveren skal beskrive forskellige situationer, hvor han/hun oplever angst, og niveauinddele angsttilstandene ved at give dem et tal fra ét til hundrede. 3. Desensibilisering: Terapeuten starter behandlingen med udgangspunkt i en situation nederst i hierarkiet. Han aftaler med udøveren, at han skal løfte hånden, når situationen opleves som ubehagelig. Efter nogle indledende instruktioner begynder afspændingen. Udøveren bliver bedt om at forestille sig en aftalt situation: Prøv at forstille dig, at du nærmer dig vandet... ok, prøv så at vende 1 En kort beskrivelse af teknikken findes i Pensgård & Hollingen, 1998, 38 f. 5

6 tilbage til din afspænding. Udøveren udsættes kun i relativ kort tid for denne angststimulus - bagefter fortsætter terapeuten med sin instruktion af afspænding. Denne procedure gentages et utal af gange i løbet af behandlingen med større og større udfordring, indtil de højst placerede situationer i hierarkiet ikke længere udløser angstreaktion. Senere vil terapeuten ledsagudøveren i svømmehallen, hvor samme teknik anvendes. Man taler om exposure in vivo, fordi man nu arbejder med den reelle situation. Afslutning Arbejde med personer med vandskræk kræver stor pædagogisk, psykologisk og svømmefaglig ekspertise. Målgruppen er også speciel, idet den tæller et større antal personer, som også i deres hverdag føler sig angste og utrygge. Hvis man vil undervise personer med vandskræk, er det vigtigt at udvise menneskelig medfølelse og indlevelsesevne. Det er helt sikkert en god idé at gå i lære hos en erfaren og succesrig instruktør, inden man overtager sin egen gruppe. Desuden er det vigtigt ikke at optræde terapeutisk, hvis man ikke har den fornødne uddannelse som grundlag. Litteratur Hardy, L., Jones, G. & Gould, D. (1996). Understanding psychological preparation for sport - Theory and pratice of elite performers. Chichester: Wiley. Hougaard, E. (1996). Psykoterapi - teori og forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag. Kirsch, I. (1990). Changing expectations. A key of effective psychotherapy. Pacific Grove, Cal.: Brooks/Cole. Pensgård, A. M. & Hollingen, E. (1998). Idrættens Mentale Træningslære. København: Gads Forlag. 6