Motivation i idrætten

Transkript

1 Artiklen er publiceret i Sport & Psyke, nr , 4-8. Motivation i idrætten Reinhard Stelter Motivation er et centralt emne inden for psykologien. Motivation har, ved siden af perception, tænkning eller emotion, et almenpsykologisk perspektiv. Motivationspsykologisk viden er vigtig inden for mange livs- og arbejdsområder, fx inden for det pædagogiske felt for forældre, skolelærere, instruktører etc., inden for virksomhedskulturen (motivation af medarbejdere) eller i forhold til gennemførelse af kampagner (motionskampagner, salgsfremstød). Motivation er en af de psykologiske koncepter, som er kendt i den brede befolkning. Enhver elev kan finde på at sige til sin lærer som forklaring på sit manglende engagement: Undskyld, Stig, jeg er ikke særlig motiveret i dag! Men en dybere forståelse af dette psykologiske fænomen og de dermed forbundne processer har de færreste uden for fagkredsen. Motivation - en definition Den store og international kendte tyske motivationspsykolog Heckhausen (1991) har følgende definition: Begrebet "motivation" i psykologien er et overordnet koncept, som beskriver et antal processer og følger, hvis fælles fokus er realiseringen i forhold til organismens udvælgelse af en bestemt adfærd pga. nogle forventede konsekvenser, og bagefter implementerer adfærden med en vis energi og på en specifik måde. (s. 9; oversat af R.S.) Denne definition er meget kompleks og kræver nogle forklaringer: 1

2 1. Basis for enhver motivationsproces er nogle motiver, som Heckhausen definerer som vurderingsdisposition. I et tilfældigt øjeblik har personen mange motiver i sin bevidsthed. Men der er lang vej mellem selve disse vurderingsdispositioner til den konkrete handling i forhold til den specifikke omverdenssituation. (Mens du læser denne artikel ligger der andre motiver i din bevidsthed, men der er noget, der fastholder dig i at læse videre på artiklen. De processer, der er med til at holde dig i gang, beskrives i de følgende punkter). 2. I løbet af motivationsprocessen indsnævres motiverne, og det kommer til en afgørende motivationstendens (Heckhausen taler om resultant motivational tendency). Denne motivationsproces påvirkes ofte af nogle forestillinger vedrørende forventede konsekvenser af en handling (fx Hvis jeg læser videre på denne artikel, bliver jeg måske bedre til at motivere mine elever.). Med bevidstgørelsen af den afgørende motivationstendens er, ifølge Heckhausen, selve motivationsprocessen afsluttet. 3. Den næste fase kaldes for intentionsdannelse. Intentionsdannelsen foreligger efter en vurdering af to vigtige aspekter: a) ønskværdighed (Hvor meget har jeg lyst til at...?) og b) realiseringsmulighed i forhold til handlingsmålet (Hvordan finder jeg frem til...?). Et eksempel: Peter er til fest og er kommet frem til, at han vil danse med en kvinde, som han har observeret et stykke tid. Idet vedkommende har smilet til ham flere gange går han ud fra, at en afvisning er mindre sandsynlig. 4. Den næste fase omhandler volitionen (viljestyring). Her drejer det sig om hvordan, hvornår og præcis på hvilken måde man kan omforme intentionerne til handling. I volitionsfasen spørger Peter sig selv, hvordan skal opfordre kvinden, hvilken type musik han skal vente på til sin opfordring etc.. Denne fase afsluttes, når Peter har udviklet en form for strategi som resulterer i en sætning som Sådan vil jeg gøre det!!. 5. Hvis man nu følger sine intentioner, mobiliserer sin vilje og implementerer sine strategier og planer, så kommer det til selve handlingen. Via handlingen skabes en enhed mellem motiver hhv. intentioner i forhold til situationen og 2

3 3 påvirkning af selve situationen. En vurderingen af det afsluttede handlingsforløb muliggør refleksioner om fx forventningens realisering gennem den konkrete handling. De forskellige delprocesser flyder ind i hinanden. Derfor kan det være svært klart at adskille intentions- fra volitionsprocesser. Den fremlagte definition og den efterfølgende forklaring repræsenterer et bestemt teoretisk ståsted, som bygger på et kognitionspsykologisk teorifundament. 1 I det følgende vil jeg fremlægge andre kognitionspsykologiske tilgange som er i stand til at supplere de tidligere fremlagte overvejelser. Motivation som kognitiv proces Basis for motivationprocessernes kognitive forståelse er en klarlæggelse af, hvordan tanker og erkendelser styrer handlingen som er resultat af disse kognitive processer. Motivationen bygger ofte på nogle forventninger og værdier som bygger på tidligere erfaringer hhv. er del af personens øvrige livssammenhæng. Disse forventninger og værdier er forudsætning for realiseringen af en handling, som er et slutprodukt af den foregående motivationsproces. De følgende kognitionspsykologiske teorier sætter særlig fokus på bestemte aspekter i motivationsprocessen. 1. Social-kognitive teorier: Disse teorier fokuserer særligt på forventninger i forhold til den fremtidige handling. En af de førende forfattere inden for denne teoritradition er Albert Bandura, som har udviklet teorien om self-efficacy (Bandura, 1997). Self-efficacy kan beskrives via begreber som kompetenceforventning og oplevelse af handlekompetence. Motivationen bygger på, at en person oplever 1 I kognitionspsykologien danner den menneskelige erkendelse og bevidste refleksioner basis for mange psykologiske processer (se også Stelter, 1999, s. 58ff.).

4 4 handlekompetence i en bestemt situation. Derved udvikles en kompetenceforventning i forhold til lignende situationer i fremtiden. Denne motivationsfremmende erkendelse kan også betegnes som situativ selvtillid, idet det knytter sig til en persons positive vurdering af sig selv i forbindelse med en hel konkret og oplevet situation. Disse oplevelser af handlekompetence styrker personens motivation, vilje og lyst til fortsat at involvere sig i situationer som ligner den oplevede. Teorien om self-efficacy er en af de centrale teorier, som er i stand til at placere idrætsudøvernes lyst og vedvarende interesse som basis for at involvere sig i en bestemt idrætsaktivitet (se fx Mc Auley, 1992; Stelter, 1995). 2. Achievement goal approaches: Disse teorier fokuserer særligt på kontekstens betydning for motivationen. Målsætninger (achievement goals), som individet udvikler, skal ses i relation til den kontekst, udøveren arbejder i. Man kunne også tale om indlæringsklima. Forskellig forfattere bruger følgende målsætningspar til beskrivelsen af konteksten: task- versus ego-involved learning- versus performance-oriented mastery- versus ability-oriented Disse tre begrebspar repræsenterer to principielt forskelligartede indstillinger til en bestemt (lærings-)situation. En elev, som er task-oriented, fokuserer på sin involvering i opgaven. Det drejer sig om at lære noget og om at løse og mestre opgaven. Den personlige succes og præstationsforbedring står i centrum. En elev, som er ego-oriented, fokuserer mest på at sammenligne sin præstation med andre elever. Det drejer sig om at være bedre end de andre. For at fremme motivationen skal læreren eller instruktøren arbejde i retning mod task-, learning- eller mastery-orientering. Her udvikler eleven en lyst og interesse for

5 5 en lære som kommer indefra og som ikke kræver en ydre belønning (fx en god karakter, en medalje eller lignende.) (se fx Duda et al., 1995). 3. Handlingsteoretisk model: Handlingsteoriens betydning for motivationsprocessens forståelse ligger særligt i de kognitive processer i forbindelse med analysen og oplevelsen af den situation, som man ønsker at involvere sig i. Handling forstås som intentionel adfærd og fremhæver den dynamiske enhed mellem person og omverden og mellem (indre) oplevelse og (ydre) adfærd (se Stelter, 1999). Handling foregår altid som en konkret dialog mellem person og omverden(ssituation). Handlingen forudsætter personens forståelse og vurdering af den situation, som skal være ramme for selve handlingen. Denne situationsanalyse bestemmes af to vurderingsaspekter: kompetence (= vurdering af situationen på baggrund af færdigheder) og valens (= følelsesmæssige vurdering af situationen). Denne vurdering foregår samtidigt på basis af tre situationskomponenter: Person-, omverdens- og opgavefaktorer. I tabellarisk form fremstilles den subjektive vurdering af en given situation således: situations- vurderingsaspekt komponenter kompetence valens PERSON 1. evner 2. interesse OMVERDEN 3. mulighed 4. stimulering OPGAVE 5. løsningsmulighed 6. attraktivitet Vurderingen af situationen på basis af de tre situationskomponenter og under hensyntagen af de to vurderingsaspekter danner grundlag for udvikling af en

6 6 afgørende motivationstendens, intentioner og volitioner i henholdsvis positiv og negativ retning. Et par eksempler: Oplever jeg evner i en situation vil disse have en positiv indvirkning på en fremtidig involvering i aktiviteten. Disse evner vil med en vis sandsynlighed også styrke min interesse i en videre involvering. Gode muligheder for at dyrke min aktivitet vil med sandsynlighed fremme min motivation, fx en svømmehal i mit nabokvarter vil fremme mit vedvarende engagement i svømning (forudsat en grundlæggende interesse i svømning). Er den omtalte svømmehal kedelig og ustimulerende vil min motivation svækkes. Stiller læreren ofte opgaver, der enten er for svære eller for kedelige/uattaktive vil min motivation i forhold til aktiviteten svækkes. 4. Oplevelsesorienterede teorier: Inden for (idræts)psykologien findes forskellige teorier, som sætter den subjektive oplevelse i centrum. Et stærkere kognitiv perspektiv kan tillægges teorien om self-efficacy, som blev omtalt under punkt 1: Oplevelsen af handlekompetence er i denne teori med til at udvikle en specifik forventning i forhold til en fremtidig involvering i lignende situationer. Andre teorier som fokuserer på positive oplevelser ved idrætten fokuserer i mindre grad på bevidst kognitive processer, men mere på de kropslige, intuitive og emotionelle aspekter ved idrætten. Via kvalitative forskningsinterviews er forfatteren kommet frem til, at en oplevelse af handlekompetence kan manifesteres i nogle umiddelbare og kropslige oplevelser (Stelter, 1995). Disse kropslige oplevelser er med til at styrke intentionsdannelse, volitionsstyrke og forventningsniveauet og har dermed en positiv effekt på motivationen. Csikszentmihalyi (1991) har udviklet et koncept, der beskæftiger sig med en særlig oplevelsesdimension, som han betegner som flow. Denne fornemmelse af flow opstår, når personen involverer sig i en aktivitet, hvor der er balance mellem

7 7 opgavens udfordringsniveau og personens evne til at tackle opgaven. To andre begreber nævnes i denne sammenhæng, angst (anxiety) og kedsomhed (boredom). Angsten opstår, når opgaven stiller så store udfordringer, at personens færdighedsniveau langt fra er tilstrækkeligt. Kedsomhed udvikler sig, hvis personens evner og færdigheder går langt ud over det, som opgaven kræver. Csikszentmihalyi inddrager som forudsætning for, at personen kan opleve flow: intensivt engagement, dyb koncentration, klarhed omkring målsætning og den tilbagemelding, man får, manglende tidsfornemmelse, bevidstheden omkring ens egen person forsvinder, belønningen ligger i selve aktiviteten. Flow kan opstå i alle mulige livssituationer, blandt andet inden for idræt. Csikszentmihalyi er overbevist om, at jo flere livssituationer, der indeholder elementer af flow, jo mere tilfredsstillende vil personen opleve sit liv. Lige som oplevelsen af handlekompetence kan flow fremhæves som en selvstændig oplevelsesdimension i forbindelse med idrætsinvolvering, som kan have en motivationsfremmende virkning. Scanlan og medarbejdere (1993) fremhæver glæden (enjoyment) som én af flere komponenter til idrætsmotivation. Modellen fokuserer udelukkende på fastholdelse af idræt, ikke på motivationen til idrætsdeltagelse, som de tidligere fremlagte modeller fokuserer på. I de empiriske undersøgelser indgår derfor kun idrætsaktive personer. Commitment defineres som forbundethed og forpligtigelse og beskriver den psykologiske tilstand, som er afgørende for en vedligeholdelse af de sociale relationer, som man har indgået. En af de fremtrædende faktorer for, at man holder fast ved sin idræt er, ifølge Scanlan, idrætsglæden, som defineres som emotionel reaktion på idrætsdeltagelsen. Der postuleres en umiddelbar kausal sammenhæng mellem idrætsglæden og commitment: Jo større glæden er, desto stærkere er man forbundet med sin idræt.

8 8 Det er dog svært at påvise at der er en direkt kausal sammenhæng mellem disse positive oplevelser ved idrætten og motivation til at dyrke idrætten. Disse teorier har deres styrke i at forklare at idrætsudøveren holder fast i sin aktivitet. Konklusion For en fuld forståelse af motivationsprocessen er det centralt at kombinere en kognitiv med en oplevelsesorienteret tilgang. Det er ikke nok at fokusere på de reflekterede bevidsthedsprocesser, som kun er i stand til at indfange en del af motivationsprocessen. Især når det drejer sig om en gentagende og velvarende motivation i forhold til en aktivitet, er det vigtigt at tilskrive de gode oplevelser, som fx i forbindelse med mange idrætsaktiviteter, en stor betydning for motivationsprocessen. Litteratur Bandura, A. (1997). Self-efficacy. The exercise of control. New York: Freeman. Csikszentmihalyi, M. (1991). Flow. Optimaloplevelsens psykologi. København: Munksgaard. Duda, J.L. et al. (1995). Taks and ego orientation and intrinsic motivation in sport. International Journal of Sport Psychology 26, McAuley, E. (1992). Self-referent thought in sport and physical activity. In T.S. Horn. Advances in sport psychology. Champaign, IL: Human Kinetics. Scanlan, T. K. et al. (1993). An introduction to the Sport Commitment Model. Journal for Sport & Exercise Psychology, 15, Stelter, R. (1995). Oplevelse & iscenesættelse - identitetsudvikling i idræt. København/Herning: DHL s Forlag/forlaget systime. Stelter, R. (1999). Med kroppen i centrum - idrætspsykologi i teori og praksis. København: Dansk psykologisk Forlag.