GRAVIDITET & ALKOHOL Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre

Transkript

1 GRAVIDITET & ALKOHOL Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre 1 Gravidprojektet. Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune

2 Indholdsfortegnelse Sammenfattende resumé Afsnit 1 - Formål med undersøgelsen og fokuspunkter 1 Afsnit 2 - Hvilke fagfolk har de gravide talt med om alkohol, hvad er der blevet sagt og hvordan har de oplevet, at blive spurgt til deres alkoholvaner? 5 Afsnit 3 - Hvad ved de gravide om alkohol og graviditet? 9 Afsnit 4 - De gravides ønsker om mere viden 16 Afsnit 5 - Gravides alkoholvaner 18 Afsnit 6 Holdninger til alkohol i graviditeten 22 Afsnit 7 - De alkoholsårbare kvinders fortællinger 25 Afsnit 8 Diskussion 32 Bilag A - Kort om de tre grupper af interviewede kvinder Bilag B - Interviewguide Tak til kvinderne som sagde ja til at lade sig interviewe, og til de samarbejdspartnere som har hjulpet os med af få kontakt til kvinderne.

3 Sammenfattende resumé Formålet med undersøgelsen har været at blive klogere på, hvordan gravide ser på alkohol i graviditeten. Nærmere bestemt ville vi undersøge følgende. Hvordan ser de gravides alkoholvaner ud og hvordan er holdningerne til det at drikke i graviditeten? Hvilken viden har de, og hvad er deres informationsbehov? Har de fagfolk, de har mødt i graviditeten, spurgt til deres alkoholvaner eller på anden måde haft fokus på alkohol, og hvad siger de til at blive spurgt? Desuden ville vi undersøge, hvilke barrierer der kan være for gravide som er bekymrede for deres alkoholvaner i forhold til at modtage den hjælp, de eventuelt har brug for. Undersøgelsen er lavet af Gravidprojektet, som hører under Center for Alkoholbehandling i Aarhus kommune, og baserer sig på data fra kvalitative interviews med 30 kvinder. 13 af kvinderne er tilfældigt udvalgte, 10 er unge nybagte mødre og syv er alkoholsårbare kvinder, som enten har haft problemer med alkohol, da de blev gravide, eller har fået alkoholproblemer af en sådan karakter, at de senest seks år efter barnets fødsel har søgt hjælp til behandling. Resultater Alle de interviewede kvinder finder det helt i orden, at de fagpersoner, som de møder i graviditeten, spørger til alkohol. Nogle af kvinderne mener ligefrem, at det er problematisk, hvis ikke der bliver spurgt. Hvor nogle af kvinderne synes, det er forståeligt, at fagpersonerne hurtigt går videre til andre emner, er der en større andel der giver udtryk for, at det er vigtigt, at fagfolk spørger mere ind til emnet, så det bliver tydeligt, at de ønsker at vide, hvordan den gravides alkoholvaner ser ud. Hovedparten af kvinderne fortæller dog også, at de er blevet spurgt til deres alkoholvaner af enten læge eller jordemoder. Typisk blev der blot stillet et enkelt lukket spørgsmål som fx Drikker du alkohol, hvorefter fagpersonen hurtigt gik videre til andre emner. Få erindrer, at de er blevet informeret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide vedrørende alkohol, eller at de på anden vis er blevet informeret om, hvordan alkohol kan påvirke det ufødte barn. Af de kvinder der kan huske, at de har modtaget en vis form for information, var informationen hos halvdelen ikke i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Den manglende uoverensstemmelse er i tråd med resultaterne fra to andre undersøgelser, som Gravidprojektet har været med til at lave om praktiserende lægers og jordemødres informationspraksis på området 1. I forhold til viden om alkohol og graviditet er så godt som alle kvinderne udmærket klar over, at det kan være skadeligt for det ufødte barn, hvis gravide drikker meget eller ofte. 1 Se note 18.

4 Kvinderne er særlig opmærksomme på, at alkohol kan give medfødte misdannelser og større eller mindre hjerneskader. Bortset fra en del af de helt unge kvinder har de interviewede generelt også en korrekt opfattelse af, hvor mange genstande der omtrentligt er i en øl og i en flaske vin. En del af kvinderne er dog ikke velinformerede på alle områder. Blandt andet mener mange af kvinderne fejlagtigt, at spiritus er mere fosterskadende end andre former for alkohol. Især rødvin omtales af mange i positive vendinger. Rigtig mange af kvinderne tror også ukorrekt, at hårde stoffer (heroin, kokain, ecstasy, amfetamin m.m.) er langt farligere for fosteret end alkohol. Selv cigaretter, tror nogle af dem, er værre end alkohol og holdningsmæssigt er der en del, som klart finder det mere uacceptabelt at ryge en enkelt cigaret end drikke en enkelt genstand som gravid. Tankevækkende er det også, at en stor del af de unge og de alkoholsårbare kvinder ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området, hvilket falder godt i tråd med, at kun få husker at være blevet informeret af fagpersoner om anbefalingerne. Nogle af kvinderne giver udtryk for, at anbefalingerne er hysteriske, men mange synes egentlig, at de er udmærkede. Dog uden at de ser sig selv som primær målgruppe for anbefalingerne. De oplever, at anbefalingerne er rettet mod kvinder, der ikke kan styre deres alkoholforbrug. Sundhedsstyrelsens anbefaling til kvinder der prøver på at blive gravide, tror rigtig mange ukorrekt, er målrettet par med fertilitetsproblemer. På trods af de nævnte videnshuller, er kvinderne generelt ikke særlig optaget af emnet. De er langt mere interesserede i at få viden om kost, motion og lignende emner. Ikke desto mindre vil de fleste kvinder, mere eller mindre grundigt, have læst en pjece om alkohol og graviditet, såfremt de havde fået en sådan udleveret. Tilsvarende er internettet og medierne også foretrukne informationskilder for mange gravide. De fleste af kvinderne har ikke været fuldstændig afholdende i hele graviditeten. En del af kvinderne har rusdrukket op til flere gange, før de blev klar over, at de var gravide, hvilket indebærer, at de har drukket fem eller flere genstande ved samme lejlighed. Efter erkendt graviditet har en stor del af kvinderne enten drukket små mængder eller helt holdt sig fra alkohol. Enkelte kvinder fortæller dog om et stort forbrug af alkohol. De fleste af kvinderne er overbeviste om, at andre gravide drikker på samme måde, som de selv gør. Halvdelen af de alkoholsårbare kvinder og enkelte af de unge kvinder fortæller imidlertid, om gravide i deres netværk som har drukket større mængder.

5 Kvinderne synes, det er okay at drikke lidt i graviditeten, men efter erkendt graviditet synes de fleste, det skal være på et niveau svarende til en, måske to genstande ved samme lejlighed. Det er også i orden, hvis man helt vælger alkohol fra. Store mængder alkohol finder de fleste ikke acceptabelt, når man er gravid, men hovedparten påpeger den gravides ret til selv at bestemme. Hvad enten kvinder under deres graviditet vælger at drikke lidt eller helt holde sig fra alkohol, oplever de, at deres valg generelt bliver accepteret af andre. Dog er der en del, især blandt de unge, som fortæller om kommentarer fra forældregenerationen som synes, det er overdrevent, når man i dag anbefaler gravide afholdenhed. Centralt i de alkoholsårbare kvinders fortællinger står frygten for tvangsfjernelse af barnet som følge af åbenhed omkring alkoholproblemet. Mange af dem frygter, at noget sådant kan ske pludseligt og uden nogen form for varsel. De synes, det er svært at tale om deres børn i relation til deres alkoholvaner, men de ved godt, at det kan være nødvendigt. Derfor er deres råd til fagfolkene, at disse ved den mindste bekymring informerer kvinderne om underretningspligten. De skal fortælle tydeligt om formålet med en eventuel underretning, og om hvad de konkret påtænker at gøre skridt for skridt, og i hvilke tilfælde det kan blive aktuelt at underrette. Kvinderne i undersøgelsen oplever, at det er tabuiseret og skamfuldt at drikke for meget som gravid. Også for de alkoholsårbare kvinder er graviditet, moderskab og alkohol uforenelige størrelser. De pointerer vigtigheden af, at fagfolk spørger gravide om deres alkoholvaner. Det skal de gøre, selv om ikke alle synes, det er rart at snakke om. Undlader de at spørge, tabuiseres emnet yderligere. De alkoholsårbare kvinder råder desuden fagfolk til ikke udelukkende at fokusere på alkoholproblemet. Fagfolk kan blive så forskrækket og bekymret over alkoholproblemet, at den del kommer til at fylde det hele i kontakten. For kvinderne er det væsentligt, at der også bliver plads til at tale om graviditet og fødsel. Diskussion Undersøgelsens resultater peger bl.a. på, at der kan være behov for at tilbyde gravide kvinder yderligere information om graviditet og alkohol, så vi sikrer os, at alle grupper af gravide er velinformerede. Pjecer, internettet og medierne er mulige kanaler for dette. Desuden vil det være hensigtsmæssigt, at Sundhedsstyrelsens argumentation for at vælge at lægge et forsigtighedsprincip til grund for anbefalingerne om alkohol og graviditet, fremover blev kommunikeret tydeligere ud til gravide kvinder, deres netværk og til fagfolk. Såfremt den manglende overensstemmelse, mellem Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de råd fagfolk giver gravide, skyldes en faglig uenighed, vil en faglig drøftelse af det

6 anlagte forsigtighedsprincip være hensigtsmæssig. Efter vores opfattelse bør en sådan drøftelse dog finde sted i et fagligt forum og ikke i konsultationsrummet eller for den sags skyld i medierne. Dette for at sikre, at de modsatrettede budskaber ikke kommer til at skabe unødig forvirring blandt de gravide kvinder. Selv om langt de fleste gravide kvinder drikker enten meget lidt eller slet ikke efter erkendt graviditet, så peger denne undersøgelse, ligesom data fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune på, at der er en gruppe af gravide med et risikoforbrug af alkohol, som egen læge, jordemoder og andre fagfolk ikke får øje på eller som ikke føler sig ordentlig hjulpet. Tidlig opsporing og hjælp vil kræve at alkohol fremover får en mere selvfølgelig plads i samtalen på lige fod med andre livsstilsemner, så fagfolk ikke nøjes med et stille et enkelt lukket spørgsmål. Et sådant besvares alt for let med et nej. Positivt er det derfor, at samtlige kvinder i undersøgelsen finder det naturligt at blive spurgt til deres alkoholvaner i graviditeten. I forhold til at kvalificere den tidlige opsporing og hjælp, er det muligt for fagfolk at finde konkrete råd i de alkoholsårbare kvinders fortællinger i afsnit 7.

7 Afsnit 1 - Formål med undersøgelsen og fokuspunkter Hvert år bliver der født over børn i Danmark. Fra danske undersøgelser 2 ved vi, at hovedparten af de gravide ikke drikker ret meget alkohol. De fleste nedsætter deres forbrug, når de finder ud af, at de venter barn. Dog viser en af undersøgelserne, at en procent af de gravide ugentligt drikker mere end seks genstande og at tre ud af fire gravide kvinder ikke holder sig fuldstændig fra alkohol. En anden undersøgelse peger på, at tre en halv procent af de gravide rusdrikker 3 efter, at de er blevet klar over, at de er gravide. Det svarer til at der i Aarhus, hvor Gravidprojektet holder til, hvert år er kvinder som ikke holder sig helt fra alkohol under deres graviditet, 50 gravide som drikker mere end seks genstande ugentligt og 175 som rusdrikker, efter at de er blevet bekendt med graviditeten 4. Noget tyder dog på, at tallene reelt kan være endnu højere. Selv om gravide kvinder så godt som aldrig henvender sig til den kommunale alkoholbehandling med et ønske om behandlingshjælp, så peger data 5 fra Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune på, at en del kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først mange år senere. Data viser, at overforbruget af alkohol typisk har stået på i år, før man søger hjælp. Knap 30 procent af de mødre, som var tilknyttet kommunens alkoholbehandling i 2008 og 2009, har fortalt, at alkohol allerede havde taget overhånd i deres liv på det tidspunkt, hvor de fik børn 6. Ud over det nævnte bud på omfanget af de gravide kvinders alkoholforbrug ved vi meget lidt om, hvordan gravide ser på alkohol i graviditeten. Formålet med denne undersøgelse er derfor at generere mere viden om gravides alkoholvaner, deres viden, holdninger, informationsbehov og deres erfaringer med og ønsker til de fagfolk, de møder i deres graviditet. Undersøgelsen udforsker følgende: Hvilke fagfolk har de gravide talt med om alkohol, hvad er der blevet sagt, og hvordan oplever de spørgsmål om alkoholvaner? Hvilken viden har gravide om alkohol og graviditet? Er der behov for yderligere viden, og hvordan ønsker de i givet fald at modtage denne viden? 2 Bedre sundhed for Mor og Barn. National fødselskohorte fra & Kesmodel U: Alkohol i graviditeten: forbrug, holdninger, information og opsporing. Ugeskrift for Læger 165/ november Rusdrikning defineres som at drikke fem genstande eller mere ved samme lejlighed. 4 Fødselstallet fra Aarhus i 2010 var børn. 5 ASI-data (Addiction Severity Index) på de kvinder med børn, som blev indskrevet i Center for Alkoholbehandling i Aarhus Kommune i 2008 eller Obs på, at det ikke er muligt ud fra data at danne sig et klart billede af, hvor mange af disse kvinder som har formået at holde pause med at drikke alkohol under graviditeten. 1

8 Hvordan forholder de sig konkret til alkohol under graviditet, og hvordan forholder andre gravide sig? Hvad er deres og andres holdninger til det at indtage alkohol i graviditeten? Hvilke barrierer oplever særligt de alkoholsårbare kvinder 7 i deres kontakt til fagfolk under graviditeten. Og hvad er hhv. befordrende og hæmmende for denne kontakt? 1.1. Undersøgelsesforløb og dataindsamling Undersøgelsen er baseret på data fra kvalitative interviews med 30 kvinder, som på interviewtidspunktet enten var gravide eller har fået børn indenfor de sidste syv år. Gravide kvinder er lige så forskellige som alle andre kvinder, og derfor er det ikke enkelt at sige noget samlet om, hvordan de ser på alkohol og graviditet. For at få så nuanceret et billede som muligt var vores intention at foretage kvalitative interviews med henholdsvis 10 tilfældigt udvalgte gravide kvinder, 10 unge gravide eller småbørnsmødre og 10 gravide/småbørnsmødre som havde alkoholproblemer på det tidspunkt, de blev gravide. Inddelingen af kvinderne i de tre grupper skete ud fra en forestilling om, at der kan være forskel på fx holdninger, alkoholvaner og informationsbehov, alt efter om man bliver gravid i en meget ung alder eller først i slutningen af 20 erne eller starten af 30 erne. Ligeledes forestiller vi os, at det kan have betydning, om man har et ubekymret forhold til alkohol, på det tidspunkt, hvor man bliver gravid, eller om man har eller har haft problemer med at kontrollere sit alkoholforbrug Rekruttering af interviewpersoner Rekrutteringen af de tilfældig udvalgte gravide og de unge gravide/mødre var uproblematisk. Førstnævnte gruppe af gravide fik vi let kontakt med via jordemoderkonsultationen i Aarhus, mens de sad i venteværelset. Så godt som alle vi spurgte, sagde ja tak til at lade sig interviewe. En enkelt af kvinderne er selvhenvender 8 og ikke længere gravid. Hun blev mor i Alkoholsårbare kvinder defineres i denne undersøgelse som kvinder, der enten har haft problemer med alkohol, da de blev gravide, eller har fået alkoholproblemer af en sådan karakter, at de senest seks år efter barnets fødsel har søgt hjælp til behandling. 8 Denne kvinde henvendte sig for interview efter at data fra de 29 andre interviews var bearbejdet og en artikel om undersøgelsen var blevet publiceret i Ugeskrift for Jordemødre. Alligevel valgte vi at foretage interviewet og inddrage disse data i undersøgelsen, som derfor blev åbnet op igen. Data for samtlige interviews er blevet bearbejdet endnu en gang, for at se efter variationer, ligheder og mønstre. 2

9 Gruppen af unge gravide/mødre fik vi også let kontakt til med hjælp fra medarbejdere i Mødrehjælpen i Aarhus og Sundhedsplejen i Aarhus. For en enkelt kvindes vedkommende fik vi kontakt via Familiehuset i Aarhus Kommune 9. Derimod har det været rigtig svært at få kontakt til kvinder, som havde problemer med alkohol, da de blev gravide. Ligesom det har været svært at få dem til at indvillige i at lade sig interviewe. Vi efterlyste disse kvinder via vores egen arbejdsplads, via familieinstitutioner og via væresteder i Aarhus. Desuden havde vi kontakt til nogle af de allerstørste alkoholdøgnbehandlingsteder på Fyn og Jylland for at få personalet til at hjælpe os med at få kontakt med kvinderne. Tillige indrykkede vi en annonce i Aarhus Onsdag, (husstandsomdelt gratisavis i Aarhus), og i Aarhus Stiftstidende, (lokal avis), af to omgange. Vi efterlyste kvinder, som ville lade sig interviewe. En annonce blev også indtrykket på hjemmesiden som bl.a. har et webbaseret samtalerum for personer med alkoholproblemer. På trods af vores bestræbelser på at opnå kontakt til disse kvinder, lykkedes det os kun at få fire interviews. Flere af de fagpersoner, vi havde kontakt til, gav udtryk for, at det for kvinderne er for svært og skamfuldt at tale om deres alkoholvaner i graviditeten, også selvom de måske har født et barn uden synlige skader ved fødslen. I håb om at genere mere viden om gruppen af alkoholsårbare gravide besluttede vi derfor at inddrage interviews med kvinder som fortæller, at alkohol først blev et problem for dem, efter barnet er født. Mere præcist inkluderede vi kvinder som har udviklet problemer med alkohol af en sådan karakter, at de senest seks år efter fødslen har modtaget eller er i gang med et behandlingsforløb. Ved at udvide gruppen til at inddrage disse kvinder, kom vi op på syv interviewpersoner. De tre grupper af kvinder, der blev interviewede, endte med at se således ud: A. 13 tilfældige udvalgte kvinder. 12 er fortsat gravide på interviewtidspunktet, mens en har født i B. 10 unge kvinder (18-22 år da de blev gravide). Ni af kvinderne er nybagte mødre, mens en fortsat er gravid på interviewtidspunktet. C. Syv alkoholsårbare kvinder, som enten har haft problemer med alkohol, da de blev gravide, eller har fået alkoholproblemer af en sådan karakter, at de senest seks år efter barnets fødsel har søgt hjælp til behandling. På interviewtidspunktet er disse kvinders børn mellem fire måneder og syv år. Alle kvinderne var bosiddende i Aarhus-området på interviewtidspunktet. Hovedparten var også bosiddende i Aarhus-området under graviditeten. 9 Familiehuset er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til gravide eller familier, som har eller har haft et stofmisbrugsproblem. 3

10 1.3. Metode og analyse Undersøgelsen baserer sig på 30 semistrukturerede kvalitative interviews, hver af 45 min. til 2 timers varighed. Interviewene tog afsæt i en semistruktureret interviewguide 10 udarbejdet over de temaer, som vi særligt ønskede belyst. De er foregået som en dialog med efterfølgende kontrol af, om de væsentligste temaer var blevet tilstrækkelig belyste under hensyn til, at ikke alle spørgsmål og temaer i interviewguiden var lige væsentlige at komme omkring hos alle de tre interviewgrupper. Interviewformen åbnede op for muligheden for at forfølge emner bragt op af de interviewede, som vi ikke på forhånd havde forudset. Interviews har fundet sted i jordemoderkonsultationen, i Center for Alkoholbehandling, i Mødrehjælpen, i kvindens eget hjem eller den familieinstitution, hvor hun boede, alt efter hvad kvinden foretrak. En enkelt kvinde ønskede kun at lade sig interviewe over mail. Alle kvinderne er interviewet af den samme interviewer. Kvinderne er ikke blevet aflønnet for medgået tid, men fik som tak for hjælpen en lille æske chokolade, en blomst eller forplejning under interviewet. Alle interviews er, på nær to, digitalt optaget og efterfølgende blevet udskrevet og derefter systematiseret og kodet ved brug af det socialfaglige IT-system, Bosted. I bearbejdelsen af data har vi søgt efter både variationer, ligheder og mønstre. Da der er tale om en kvalitativ undersøgelse giver det ikke mening at udlede generaliseringer på et statistisk niveau. Da der mangler viden om emnet, har ønsket for denne undersøgelse været at udforske og få nogle detaljerede beskrivelser af de enkelte graviditetsfortællinger, for at få et billede af, hvordan gravide ser på alkohol og graviditet 11. Vi har forsøgt at udlede noget generelt om, hvordan kvinderne i undersøgelsen ser på alkohol i graviditeten, og, hvor det er meningsfuldt, hvad der er særlige karakteristika for de tre grupper af interviewede. At hovedparten af de interviewede kvinder har været bosiddende i Aarhus området under deres graviditet, betyder selvfølgelig også, at den eksterne validitet af undersøgelsen kan diskuteres. Meget af det kvinderne fortæller, er sandsynligvis i tråd med, hvad kvinder fra andre steder i landet vil kunne fortælle. Regionale forskelle kan dog ikke udelukkes at have influeret på data. 10 Se interviewguide i Bilag B. 11 Særligt ift. hvad de alkoholsårbare oplever som hæmmende/fremmende for kontakt er generaliseringer vanskelige. 4

11 Afsnit 2 - Hvilke fagpersoner har de gravide talt med om alkohol, hvad er der blevet sagt 12, og hvordan har de oplevet at blive spurgt til deres alkoholvaner? Opsummering på afsnit 2 De fleste af de interviewede kvinder er blevet spurgt til alkoholvaner af enten deres læge eller jordemoder, men typisk er de blot blevet stillet et enkelt lukket spørgsmål som fx Drikker du alkohol, hvorefter fagpersonen hurtigt er gået videre til andre emner. Cirka 1/5 af kvinderne husker, at der er blevet kommenteret på deres svar om alkoholforbruget. Meget få erindrer, at de er blevet informeret om Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide vedrørende alkohol eller på anden vis blevet informeret om, hvordan alkohol kan påvirke det ufødte foster. Af de kvinder der har modtaget information, har blot halvdelen modtaget information i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Samtlige interviewede synes, det er i orden, at fagpersoner spørger til alkohol. Nogle af kvinderne synes ligefrem, at det er problematisk, hvis ikke der bliver spurgt. Nogle af kvinderne finder det forståeligt, at fagpersonerne hurtigt går videre til andre emner, hvis de svarer, at de ikke drikker. En større del giver dog udtryk for, vigtigheden af at spørge mere ind til emnet, hvis man virkelig ønsker at høre, hvordan den gravides alkoholvaner ser ud Er de gravide blevet spurgt om, hvordan deres alkoholvaner ser ud? Hovedparten af kvinderne fortæller, at alkohol har været nævnt af minimum en af de fagpersoner, de har været i kontakt med i graviditeten. Alle har haft kontakt til både egen læge og jordemoder, og det er typisk en af de to fagpersoner eller begge som har spurgt til alkohol 13. 1/5 af kvinderne husker dog ikke at være spurgt af nogen fagpersoner. Rigtig mange af de kvinder som siger, at alkohol er blevet nævnt under deres graviditet, fortæller som kvinderne i de næste citater, at de er blevet stillet et enkelt spørgsmål som ikke er blevet uddybet af fagpersonen: 12 Det er vigtigt at huske på, at det kvinderne fortæller, er hvad de husker og ikke nødvendigvis, hvad der præcist har fundet sted. 13 De få kvinder som har været i kontakt med alkohol- eller anden misbrugsbehandler eller med Sårbarteam på Skejby fortæller, at alkohol er blevet nævnt af disse. En enkelt har talt om alkohol med familiesocialrådgiver og derfra blevet opfordret til kontakt til alkoholbehandlingen. Derudover er der ingen som husker, at alkohol er blevet nævnt i deres graviditet af sundhedsplejerske, socialrådgiver eller af anden fagperson. 5

12 Jeg mener, at hun spurgte til alkoholvaner i forbindelse med udfyldelse af vandrejournalen, men det var ikke noget, hun gik dybere ind i. Men jeg sagde, at jeg ikke drak under graviditeten. Så satte hun nogle krydser, og så var det det! Det eneste, min læge kom ind på omkring alkohol, var, at hun spurgte: Drikker du? Så svarede jeg nej, og så krydsede hun af på en liste. Min jordemoder har ikke spurgt til det. Mange af kvinderne har oplevelsen af, at deres læge eller jordemoder ikke fandt det særligt vigtigt og derfor ikke inviterede til en egentlig dialog om emnet. Flere af dem nævner, at der har været mere fokus på, om de røg end på deres forbrug af alkohol. Hvordan kan man fx spørge? Hvad med alkohol. Er det i orden jeg spørger til, hvordan du drikker alkohol under din graviditet? Er det okay, jeg spørger til dine alkoholvaner? Hvordan ser dine alkoholvaner ud? Hvad ved du om, hvordan alkohol påvirker dit ufødte barn? Er det okay, at jeg fortæller dig lidt om det? En del af kvinderne giver udtryk for, at det ofte enkeltstående spørgsmål om alkohol kommer i slipstrømmen af et hav af andre spørgsmål. En af kvinderne beskriver det således: Så blev der ikke snakket mere om det. Det var ved den første lægeundersøgelse, hvor det blev liret af midt i alt det andet, der skal lires af Har fagpersoner kommenteret på kvindernes svar om deres alkoholforbrug? Blot 1/5 af kvinderne husker, at der er blevet kommenteret på deres svar om deres alkoholforbrug. Nogle af kvinderne, som har svaret at de holder sig fra alkohol, har fået af vide, at det er rigtig godt. Blandt andet har enkelte af de alkoholsårbare kvinder fået positive tilkendegivelser på, at de holder sig fra alkohol. Enkelte af de kvinder som har svaret, at de ikke var helt afholdende, har fået at vide, at det er i orden at drikke lidt. Der ud over beretter en af de tilfældig udvalgte interviewede kvinder om følgende kommentarer fra de fagfolk hun fortalte, at hun i gennemsnit drak seks til otte genstande om ugen: En jordemoder sagde, at jeg ikke var værdig til at være mor, hvilket jeg blev rasende over. At hun syntes, hun kunne tillade sig at tale til mig på den måde. Ellers er der ikke rigtig andre, der har kommenteret det udover Du ved jo godt at vi anbefaler.. Det har været sådan lidt Ja, vi skal jo sige det - agtigt. 6

13 2.3. Har fagpersoner informeret om alkohol, og hvad informerer de i så fald om? Et fåtal af kvinderne husker, at de er blevet informeret om Sundhedsstyrelsens anbefaling til gravide vedrørende alkohol. Det er også kun få som husker, at de på anden vis er blevet informeret om, hvordan alkohol kan påvirke det ufødte barn. Af de kvinder, som har modtaget en vis form for information, er kun omkring halvdelen blevet informeret i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Blandt andet har kun få fået at vide, at det er bedst for fosteret at undgå alkohol. Derimod er der flere som har fået at vide, at et lille indtag er i orden. En ung kvinde på 19 år fortæller fx om følgende råd fra sin læge (på grund af kvalme og manglende appetit): Han sagde, at jeg bare skulle have noget ned, om det så var alkohol. Du skal bare have et eller andet ned, om det så er hjemmebrændt, så må du tage det. Øl, vin, hvad som helst. Men jeg kan jo ikke lide øl og vin mere. En anden ung kvinde på 21 år fik følgende anbefaling af sin læge: I forhold til alkohol så anbefalede han mig at drikke et glas rødvin om dagen. Han sagde, det var godt for blodprocenten, selv om den ikke var lav. Jeg fortalte ham, at jeg ikke bryder mig om vin, men han syntes nu, det ville være godt alligevel. Jeg prøvede at skjule smagen ved at drikke gløgg, men jeg kunne ikke få det ned Hvad siger kvinderne til at blive spurgt til deres alkoholvaner? Samtlige kvinder synes, det er helt i orden, at de fagpersoner, de møder i deres graviditet, spørger til deres alkoholvaner. Kvinderne bruger typisk udtryk som helt fint, naturligt, det er da vigtigt, fornuftigt eller forventeligt. Nogle af de alkoholsårbare kvinder tilføjer dog, at: Selvfølgelig er det okay. Om man så vil svare ærligt er en anden side af sagen. Andre af de alkoholsårbare kvinder synes ikke blot at det er naturligt, men finder det ligefrem problematisk, hvis fagpersoner undlader at spørge. En af kvinderne siger blandt andet: Det er okay at de spørger. Det er ikke okay at lade være. En anden af de alkoholsårbare kvinder pointerer vigtigheden af at spørge, så tabu ikke bliver cementeret af de fagpersoner den gravide møder: Min læge spurgte ikke til mine alkoholvaner, selvom han godt vidste det. Han havde jo udskrevet antabus til mig nogle år før over telefonen. Det har jeg godt nok undret mig over. 7

14 Det var så skamfuldt at have et alkoholproblem og så samtidig være gravid. Det er det værste af det værste. Det ville være rart, hvis min læge og jordemoder havde spurgt til mine alkoholvaner, fordi det ville have været en åbning. Jeg sad jo bare der og syntes, at det hele bare var så pinligt. Det at de ikke spurgte, det gjorde jo i den grad, at det blev endnu mere tabuiseret. De skal ikke være så berøringsangste, det skal de bare ikke. De skal turde spørge, fordi det er altså ikke særlig rart selv at være den der skal nævne det. Det er det ikke, fordi man er bange for, at de bare himler med øjnene og tænker hold da kæft, og så skal hun have et barn. Selv om alle kvinderne siger, det er i orden, at fagpersoner spørger til alkoholvaner, er der nogle få af kvinderne, som finder det meget forståeligt, hvis fagpersonerne kun stiller et enkelt spørgsmål: Det er fint, de spørger, men jeg kan godt forstå, at de ikke går dybere ned i det, når jeg svarer nej. En større andel af kvinderne (cirka 1/3) nævner derimod, at hvis man som fagperson spørger, så er det nødvendigt, at man stiller mere end et enkelt spørgsmål, hvis man vil høre andet end et nej som svar. En af kvinderne udtrykker det sådan: De skal spørge lidt mere ind til det. Ikke bare sætte et kryds, men spørge ind til alkoholvanerne. En anden kvinde siger: Jeg synes bestemt, at man skal spørge ind til gravides alkoholvaner, men jeg opponerer imod måden... Der burde være mere støtte og hjælp og mindre fordømmelse og forbud. Og så skal der være mange flere spørgsmål og dermed mere tid hos den enkelte sundhedsarbejder. Det som mange af kvinderne nævner, er at det er vigtigt, at man får signaleret, at dette ikke kun er noget, man spørger om, fordi man skal, men noget som man rent faktisk er villig til at høre om og drøfte med den gravide. Som fagperson er det vigtigt, at man er imødekommende, viser interesse, er fordomsfri, undgår løftede pegefingre og tilbyder information om alkohol og om hvor den gravide kan få hjælp, hvis hun har brug for det. En del af de interviewede kvinder peger på, at egen læge og jordemoder kan spille en central rolle i forhold til de gravide. Både fordi de møder alle gravide forholdsvis tidligt i graviditeten, og fordi hun så ikke behøver at skille sig ud ved at henvende sig på en alkoholbehandling for at drøfte sine alkoholvaner. 8

15 Afsnit 3 - Hvad ved de gravide om alkohol og graviditet? I interviewene har vi bl.a. forsøgt at afdække hvad kvinderne ved om: alkohol og fosterskader og ved hvilke mængder skadevirkninger af forskellige typer af alkohol alkohols skadelighed sammenlignet med andre rusmidler antal genstande i forskellige typer af alkohol Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol og graviditet Opsummering på afsnit 3 Hovedparten af de interviewede kvinder er klar over, at det kan være skadeligt for det ufødte barn, hvis man som gravid kvinde drikker meget eller ofte. Kvinderne nævner særlig misdannelser og forskellige former for skader på hjernen. Rigtig mange, især de alkoholsårbare og de tilfældigt udvalgte kvinder, har også ret godt styr på, hvor mange genstande der omtrentligt er i en almindelig øl og en flaske vin. Spiritus er langt sværere for alle de tre grupper. Nogle få af kvinderne i undersøgelsen er meget velinformerede om alkohol og graviditet. Overraskende er det dog, at en stor del af de interviewede ikke er det på alle områder. Det er blandt andet tankevækkende, at mange af kvinderne mener, at spiritus er mere fosterskadende end andre former for alkohol. Helt klart fremgår det også, at kvinderne finder spiritus helt uforeneligt med graviditet. Rødvin bliver der i mod af mange af dem omtalt i positive vendinger. Rigtig mange af kvinderne er også fejlagtigt overbevist om at hårde stoffer er langt mere fosterskadende end alkohol. Selv cigaretter, mener nogle af kvinderne, er værre end alkohol, og mange giver udtryk for at, det at se en gravid ryge en cigaret er værre end at se en gravid drikke en genstand. Overraskende er det også, at der er en del kvinder som ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger, hvilket falder godt i tråd med, at kun få husker at være blevet informeret af fagpersoner om anbefalingerne. Mange af kvinderne synes, at anbefalingerne er udmærkede, men de ser ikke sig selv som målgruppe. De oplever, at anbefalingerne er for de kvinder der ikke kan styre deres alkoholforbrug. Anbefalingen til kvinder der prøver at blive gravide, tror mange ukorrekt er målrettet par med fertilitetsproblemer. 9

16 3.1. Alkohol og fosterskader. Hvor meget skal der til før skader kan opstå? Kvinderne nævner især misdannelser og hjerneskader, herunder indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær, som mulige fosterskader forårsaget af alkohol i graviditeten. Alkoholrelaterede skader Alkohol i graviditeten kan føre til større eller mindre fosterskader, så som: føtalt alkoholsyndrom (FAS) misdannelser i organer neurologiske skader Mange af de børn, som fødes med alkoholrelaterede skader, får aldrig en alkoholrelateret diagnose. Alkoholskader er kroniske. Hovedparten af kvinderne mener, det potentielt kan være skadeligt at drikke hver dag eller ofte i graviditeten. Ligesom hovedparten mener, at det kan skade, hvis man rusdrikker hyppigt. Enkelte af de interviewede ser dog anderledes på det. En ung kvinde siger: Jeg tror faktisk ikke, der sker noget ved at få et glas hver aften. Jeg tror, der skal mere til. Jeg forestiller mig, at man selv skal sidde og være lidt snalret. En af de tilfældige udvalgte kvinder som drak seks til otte glas om ugen i sin graviditet mener: Jeg ved godt, at jeg har et meget afslappet forhold til alkohol Jeg tror dog på, at det er summen af laster, og jeg er faktisk ret sund på alle andre områder. En af de alkoholsårbare kvinder, som særligt i de første tre måneder af graviditeten havde et meget stort alkoholforbrug, siger: Alkohol skader, men hvordan og hvor meget det skader, tror jeg også handler om, hvordan man har det, og om man tager vitaminpiller og sådan. Så godt som alle de interviewede tror ikke, at det er skadeligt, hvis man nøjes med at drikke en enkelt genstand i ny og næ eller en enkelt eller to ugentligt. En af de tilfældige udvalgte gravide kvinder er så velinformeret, at hun kan redegøre for nogle af de undersøgelser der findes i forhold til det lave alkoholforbrug. Hun siger: 10

17 Jeg har også talt med en ung læge om det i min omgangskreds, og det hun sagde, var, at det man rent faktisk kan se på Læs bl.a. om: forskningsresultater er, at de der drikker en lille bitte smule, det er Kvinders fortællinger om deres liv med faktisk dem der har den bedste en alkoholskade sundhed. Men det er jo forskelligt Interview med psykolog om de typiske fra barn til barn, og fra mor til mor, vanskeligheder børn, unge og voksne hvornår det er, den kritiske med en medfødt alkoholskade kan grænse er. Og det har det nok opleve) været for komplekst (for Sundhedsstyrelsen) at kommunikere. Selv om de fleste alkoholsårbare og de fleste unge er enige med hovedparten af de andre interviewede i, at det ikke er godt at drikke meget eller ofte i graviditeten, så er der dog nogle af dem, som alligevel let kan komme i tvivl om, hvor fosterskadeligt det er. Det sker i situationer, hvor de ser på, hvordan andre gravide i deres familie og vennekreds har forholdt sig til alkohol. En ung kvinde fortæller fx om sin tvivl: Jeg har jo set masser der har drukket, også i min familie, hvor de har siddet og været højgravide og været fulde. Og der er jo ikke sket noget. Men jeg har det sådan, at det kan da ikke være sundt Personligt vil jeg ikke gøre det, men det er svært, for der er jo ikke sket noget med de andres (børn). En anden ung kvinde siger: Jeg vil nok sige, at mine forældre og deres forældre har nok drukket lidt mere end jeg eller vi har, og de fejler jo ingenting, så 3.2. Hvad skader mest, øl, vin eller spiritus eller andre rusmidler? Evidens for skader 7 genstande og op efter: Overbevisende evidens 6 genstande og ned efter: Spiritus er værst, mener kvinderne Mange af kvinderne tror spiritus er værre for det ufødte barn end andre former for alkohol. Nogle af kvinderne er i tvivl, om der er forskel på øl, vin og spiritus, men holdningsmæssigt Ingen solid evidens (ift. de områder man har undersøgt) eller intuitivt synes de klart, at det er meget mere forkert at drikke spiritus i graviditeten end fx vin. 11

18 Det er tankevækkende, at godt 1/3 af kvinderne beskriver rødvin med positive ord, som fx Rødvin er jo godt for meget, Det er jo druer, Godt for blodprocent og blodomløb. Hårde stoffer er værre end alkohol, og cigaretter passer ikke til gravide En stor del af de interviewede mener klart, at det mange kalder de hårde stoffer (heroin, extacy, kokain, morfin m.m.) er langt værre end alkohol for det ufødte barn. Nogle mener også, at hash er mere skadelig. Knap 1/3 nævner cigaretter som enten værre eller på lige fod med alkohol i forhold til fosterskadelighed eller giver udtryk for, at cigaretter er mere uacceptable. Som flere af kvinderne siger, så synes de, det er mere forkert at se en gravid kvinde med en smøg end med et glas alkohol. Flere af dem er inde på, at det måske hænger sammen med, at der er langt mere fokus på rygning i graviditeten end på alkohol. En af de tilfældig udvalgte gravide siger fx: Jeg forestiller mig, at et højt forbrug af det hele vil ødelægge et barn, uanset om man tager det ene eller det andet. Hvis hun (en gravid) sad og røg en hel pakke cigaretter, så ville jeg nok sige noget. Det bliver man hurtigere forarget over end alkohol. Det er nok fordi det (tobak) har været så meget oppe i medierne de sidste mange år, hvor alkohol kun lige så stille er begyndt, at være noget man snakker om. Så cigaretter ville forarge mig mere. Røg ved man mere om, der er flere facts om det, hvorimod alkohol stadigvæk er sådan en genstandsagtig okay ting. Så længe det er under et eller andet, så er det okay. Men stadigvæk, sad hun og drak en hel flaske vin så ville jeg ikke sige noget, men røg hun en pakke cigaretter, så ville jeg gøre det. Det er jo helt forkert, men det er sådan det er. Alkohol er suverænt det farligste rusmiddel set fra fosterets perspektiv. Alle typer af alkohol er lige skadelige for det ufødte barn Hvor mange genstande er der i henholdsvis vin, øl og spiritus 14? Nogle af kvinderne fortæller, at de er i tvivl om hvad forskellen er på en genstand og et glas. En af de tilfældig udvalgte gravide siger: Genstande? Altså for mig er et glas en genstand, det er jo én ting. Så hvor meget der er i en flaske spiritus? Jeg tager jo et glas som en genstand, så det kommer jo an på hvor store glassene er. 14 Følgende blev klassificeret som korrekte svar: 70 cl spiritus (svar mellem genstande), en almindelig øl (svar mellem 1-2 genstande) og en flaske vin (svar mellem 4-8 genstande). 12

19 De fleste af kvinderne har dog ret godt styr på, hvor mange genstande der er i en almindelig øl og i en flaske vin. Kun gruppen af unge skiller sig ud her. Blandt de unge er det kun lidt mere end halvdelen som ved, hvor mange genstande der er i en øl, og kun knap 1/3 af dem ved, hvor mange der er i en flaske vin. Man kunne tro, at det delvis kan forklares med, at mange af de unge ikke drikker særlig meget øl og vin, de foretrækker spiritus. Tydeligt fremgår det dog, at ingen af de unge er klar over, hvor mange genstande der tilnærmelsesvis er i en flaske spiritus (70 cl). Dette forhold gælder dog alle tre grupper af interviewede. Kun ganske få af de 30 kvinder har et omtrentligt korrekt bud på antal genstande i en flaske spiritus. Kvindernes svar spænder fra, at de siger det aner jeg simpelthen ikke til bud der ligger fra 6 til 50 genstande i en flaske. Det er vigtigt her at huske på, at det at have styr på hvor mange genstande der er i de forskellige former for alkohol ikke kun kan være et tegn på, at kvinderne er velinformerede. Det kan også skyldes en særlig optagethed af emnet, fordi alkohol udgør et problem for nogle af dem. En af de alkoholsårbare kvinder fortæller fx: Antal genstande 1 alm. øl: 1 genstand 1 flaske vin: 6 genstande 1 flaske spiritus (70 cl): 20 genstande Hvor mange genstande, det havde jeg styr på, dengang jeg drak. Ja, også dengang jeg tog antabus. Da vidste jeg også, hvor mange genstande jeg kunne tage hvornår, hvis jeg fx havde taget antabus om tirsdagen. Også fordi jeg dengang googlede rigtig meget. Blandt andet de der tests for at se om jeg havde et problem. Der skulle man skrive, hvor mange genstande man drak. Så jeg regnede meget ud, og jeg har også regnet det med alkohol i flasken ud, afhængig af procenten. Nu er jeg jo rigtig god til regne, så der var helt styr på de der tal Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkohol og graviditet Vi har spurgt til kvindernes kendskab til anbefalingen vedr. alkohol til: gravide kvinder kvinder der prøver at blive gravide Det viser sig, at det bestemt ikke er alle som er klar over, hvad Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger hedder. Knap halvdelen kender til anbefalingen til kvinder som prøver at blive gravide. Lidt flere kender til anbefalingen til de gravide. Anbefalingen til de gravide er kendt af de fleste af de tilfældige udvalgte gravide, halvdelen af de alkoholsårbare 15 og under halvdelen af de unge. 15 Flere af de alkoholsårbare kvinder har været gravide før 2007, hvor Sundhedsstyrelsen kom med nye anbefalinger vedr. alkohol og graviditet. Derfor er disse kvinder både blevet spurgt om de kender den 13

20 Nogle af kvinder tror dog, de kender den. Heraf er der nogle som husker den tidligere anbefaling. En af de unge siger: Nej, den har jeg ikke hørt om. Er det mon ikke en genstand om dagen? En anden ung har hørt radio og læst avis på et tidspunkt (sommeren 2010), hvor en ekspert blev citeret i medierne for at sige, at Sundhedsstyrelsens anbefaling til gravide om alkohol er uden dokumentation. Kvinden husker det fejlagtigt, som at det er Sundhedsstyrelsens direktør, som er kommet med udtalelsen og nedenstående citat er et godt eksempel på, at det der bliver sagt ikke altid er lig det som bliver forstået: Jeg tror, de siger, at det der med et glas rødvin eller en halv øl er okay en gang imellem. Men jeg ved det ikke. Formanden for Sundhedsstyrelsen sagde i radioen, at gravide var sippede med alkohol. Han sagde, Gravide de er simpelthen så sippede, de vil slet ikke drikke, og det er noget pjat. Det gør ikke noget, hvis man drikker en gang i mellem. De gravide, de er bare megasippede for tiden. Jeg blev godt nok hidsig da jeg hørte det. De skal ikke kalde mig sippet, det er da ikke mig der er det, men jordemødrene. Sundhedsstyrelsen anbefaler Er du gravid, undgå alkohol Prøver du at blive gravid: undgå alkohol for en sikkerheds skyld Anbefalingen til kvinder, som prøver at blive gravide er kendt af hovedparten af de tilfældig udvalgte gravide, hvorimod de fleste alkoholsårbare 16 og de fleste unge ikke er klar over, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler på det punkt Hvad mener kvinderne om anbefalingerne til gravide? Nogle af kvinderne finder Sundhedsstyrelsens nul-anbefaling til gravide for stram, overdreven eller hysterisk, men over halvdelen af kvinderne synes egentlig, den er okay. Blandt andet får anbefalingen fuld opbakning fra to af de alkoholsårbare kvinder. Fra den ene kvinde, fordi det med alkohol, for hende er en en enten/eller ting på grund af hendes afhængighed. For den anden kvindes vedkommende, fordi hun selv er født med nuværende anbefaling, og om de kan huske hvordan den lød, da de var gravide. Kender de blot den ene, er de blevet kategoriseret som, at de kender anbefalingen. 16 Før 2007 havde Sundhedsstyrelsen ikke en specifik anbefaling vedrørende alkohol til kvinder, der planlagde graviditet. Derfor er de gravide blevet spurgt, om de kender anbefalingen som den lyder i dag, vel vidende af flere af de alkoholsårbare kvinder var gravide på et tidspunkt, hvor anbefalingen ikke eksisterede. Det betyder, at omfanget af de alkoholsårbare kvinders kendskab til denne anbefaling, skal tages med et vist forbehold. 14