God blodsukkerregulering kun for barnets skyld?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God blodsukkerregulering kun for barnets skyld?"

Transkript

1 36 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr HbA1c 1 på mmol/mol svarende til 7-7,5 % betragtes som tilfredsstillende for ikke-gravide med T1D, anbefales gravide en strammere regulering 2 (2). Alvorlige insulintilfælde hos 19 % af de gravide afspejler, at risikoen for lavt blodsukker samtidig øges (7,8). Idet ændret insulinbehov gennem graviditeten desuden kræver hyppige justeringer (6,9,10), følges kvinderne tæt i graviditetsambulatoriet. Selvom gravide med T1D i dag oftest får et rask barn, oplever de et stort følelsesmæssigt pres i planlægning og gennemførelse af graviditeten, hvor øget fokusering på blodsukkerregulering (11-13) og bekymringer for barnets tilstand øger forekomsten af angst og depression hos kvinderne (14,15). Straks efter fødslen halveres insulinbehovet, samtidig med at amning øger energiforbruget og reducerer insulinbehovet med ca % (16,17). Da svingende blodsukkerværdier og hyoriginal artikel God blodsukkerregulering kun for barnets skyld? Good glycemic control only for the sake of the child? Abstract: In diabetes, improved glycemic control during pregnancy mostly deteriorates after delivery. We aimed to clarify the deterioration from the perspectives of first time mothers. Five individual interviews and one focus group with mothers of healthy children were analysed using constant comparison. Good glycemic control for the sake of the child ended at a horizon of giving birth to a healthy child. Postpartum, Great relief was soon succeeded by Feeling left alone with the child and diabetes. Exhausted from the stressful pregnancy with strict control and weekly appointments, the women took a well-earned pause. A challenging clash of mother-child needs were managed stepwise 1) The child first-prioritization, 2) the child OR me-dilemma and finally 3) the child AND me recognition. Getting back on track of diabetes management became a struggle, the women realizing that the improvement during pregnancy was due to professionals and therefore difficult patterns of glucose control remained unchanged. Keywords: Diabetes, glycemic control, pregnancy, delivery, motherhood, self-management, motivation. Lene Dobson og Vibeke Zoffmann Introduktion Intensiveret indsats for gravide med type 1-diabetes (T1D) har markant forbedret chancerne for at gennemføre en graviditet uden komplikationer for kvinden og barnet. Fosterdød hos gravide med diabetes er på 50 år reduceret fra 40 til 3,1 %, sammenlignet med 0,75 % i baggrundsbefolkningen (1). 5 % af diabetikernes børn fødes med misdannelser sammenlignet med 2,8 % af baggrundsbefolkningens (1,2). Den afgørende faktor i reduktion af misdannelser, fosterdød og for tidlig fødsel er sænkning af kvindernes blodsukker før og under graviditeten (3-5). Hos patienter med type 1-diabetes, søges reguleringen derfor bedret prækonceptionelt. Her vurderer man desuden, om graviditet er kontraindiceret for kvinden eller kræver, at senkomplikationer forinden behandles for at mindske risikoen for forværring under graviditeten (4,6). Hvor

2 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr poglykæmi her forekommer hyppigt, informeres kvinderne ved sidste besøg før fødslen sædvanligvis om den øgede risiko for hypoglykæmi efter fødslen især i forbindelse med amning. Her anbefaler man hyppige blodsukkermålinger og regelmæssige måltider samt et højere blodsukkerniveau end under graviditeten (6). Samtidig forberedes kvinderne på de psykosociale ændringer, de kan opleve i efterfødselsforløbet. God metabolisk kontrol fordrer, at kvinden regulerer kost og insulin i forbindelse med amning, psykiske reaktioner, dårlig nattesøvn, ændret døgnrytme og hormonelle forandringer alt i alt en hverdag i kaos (18). En og to måneder efter fødslen ses kvinden i graviditetsambulatoriet af diabetessygeplejerske og tre måneder efter fødslen af en diabetolog inden overgang til sædvanligt ambulatorium. Trods hyppig forekomst af dårlig regulering i diabetespopulationen, forbedres reguleringen sædvanligvis under graviditeten. Efter fødslen forværres denne dog typisk svarende til niveauet før graviditeten eller dårligere (19,20). Herved taber kvinderne chancen for varigt at nedsætte risikoen for invaliderende og livsforkortende senkomplikationer. Tilbagefaldet er dårligt belyst, idet der især savnes viden om kvindernes opfattelse af forhold, der efter fødslen influerer på blodsukkerreguleringen. Viden herom kan øge forståelsen af, hvorledes en forbedret glykæmisk regulering kan bevares efter graviditeten. Projektets formål Det er projektets formål at undersøge, hvorledes kvinder med type 1-diabetes håndterer de udfordringer, de møder som førstegangsfødende efter fødslen af et rask barn, og hvorledes dette indvirker på mulighederne for at fastholde en forbedret blodsukkerregulering fremover. Metode Førstegangsfødende kvinder med T1D i alderen år tilknyttet et graviditetsambulatoriet blev inviteret til at deltage, hvis de havde født et barn uden komplikationer. Eksklusionsgrund var fødsel før 35. uge, for få danskkundskaber til at forstå skriftlig og mundtlig information eller psykiatrisk diagnose. Kvinderne blev inviteret til at deltage i semistrukturerede interviews i eget hjem 3-5 uger efter fødslen. De underskrev informeret samtykke og blev garanteret, at udtalelserne behandledes fortroligt. Interviews af 1-1½ times varighed blev gennemført over en periode på 11 måneder, idet konstant sammenlignende analyse foretoges sideløbende med fortsat inklusion af patienter og dataindsamling. Udvælgelse af deltagere og tilpasning af interviewguiden kunne herved befordre teoriudviklingen (21). Interviewene var let styrede af en temaguide, men var ellers af fri og åben karakter. De blev indledt med et åbent spørgsmål: kan du fortælle mig om din oplevelse af at være førstegangsmor og have diabetes? Under interviewene blev der foretaget en dialogisk validering ved direkte at spørge informanterne om meningen i det, der blev sagt. Prøv at beskrive det nærmere; Kan du forklare det på en anden måde? Hvad følte du i den givne situation? Hvad mener du, når du siger? Kan du uddybe det? For at følge processen over tid blev de samme kvinder inviteret til at deltage i et fokusgruppeinterview 3-10 måneder efter fødslen. Alle accepterede i første omgang, men to meldte afbud af praktiske grunde, og én udeblev. Diskussionen i fokusgruppeinterviewet var delvist styret, idet interaktionen mellem de to deltagere stimulerede diskussionen. Også her var spørgsmålene åbne med henblik på at fange kvindernes oplevelser og følelser og derved lette uddybningen af emnet. Interviewene blev optaget på bånd og transskriberet ordret af en sekretær samt efterfølgende kontrolleret af førsteforfatteren ved sammenligninger af lydoptagelser og transskription. Ord,

3 38 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Graviditet To år før Et år før Konsta- Uge 10 Uge 20 Uge 30 To mdr. Et år To år Bemærkning teret efter efter efter K1 7,1 8,5 6,8 6,6 6,1 6,3 7,3 7,8 6,3 Har født igen K2 8,2 7,8 7,0 6,2 6,1 6,2 7,9 8,4 7,3 Ønsker ny graviditet K3 7,3 7,4 7,0 7,1 5,7 5,6 6,7 7,3 7,2 Har født igen K4 10,0? 10,3 9,3 7,5 6,9 9,3 9,8? Udeblevet x 5 K5 6,6 6,8 7,3 6,3 5,9 6,1 6, ,4 Tabel 1. Hb1c på deltagerne K1-K5: To år før, under graviditeten og to år efter. sætninger og afsnit blev analyseret trinvist, idet der indledtes med en åben kodning med identifikation af meningsbærende enheder, ligheder og forskelle i de enkelte interviews og på tværs af interviewene (21). Herved opnåedes øget abstraktion og bredere kategorier, hvorefter en selektiv kodning blev anvendt med henblik på at identificere sammenhænge mellem begreberne og udlede en samlende kernekategori. Gennem hele kodnings- og analysefasen blev ideer, tanker og temaer dokumenteret i form af noter (21). Vi var i denne teoriudvikling opmærksomme på, at vi som forskere havde tidligere oplevelser og erfaringer, der i sig selv var data, der påvirkede vores tolkning af de observerede processer. Validitet og reliabilitet sikredes desuden ved, at første- og sidsteforfatteren diskuterede fundene. Under teoriudviklingen synliggjordes det, at kvinderne under graviditeten primært var motiveret for bedre regulering af hensyn til barnet, men samtidig havde forventet en bedre regulering efter fødslen end før. For at undersøge, om dette lykkedes, indhentedes data om kvindernes HbA1c to år før og to år efter graviditeten suppleret med information om yderligere graviditeter var planlagt eller gennemført. Fund Fem kvinder (K1-K5) i alderen år med en diabetesvarighed på 4-36 år modtog invitation og accepterede at deltage. Tre af kvinderne havde retinopati, mens to ikke havde komplikationer. Alle var erhvervsaktive før fødslen. En var enlig forsørger. Tre kvinder (K1-K3) havde planlagt graviditeten med HbA1c på 6,8-7,0 % på konceptionstidspunktet, mens graviditeten for to kvinder var uplanlagt med HbA1c på henholdsvis 7,3 og 10,3 % (Tabel 1). Kvindernes HbA1c-værdier før og efter graviditet viste, at alle opnåede et fald under graviditeten, men efter graviditeten fik et niveau svarende til eller højere end før. En forringelse af reguleringen hos K1 og K2 var midlertidig og kombineret med planlægning eller gennemførelse af nye graviditeter. K3 havde god regulering både før og efter fødslen, samtidig med gennemførelse af ny graviditet. K4 s blodsukker blev kraftigt forhøjet straks efter fødslen svarende til før, hvorefter hun udeblev fra ambulante aftaler. K5 s blodsukker steg gradvist efter fødslen og var to år efter ca. 3 % højere end før. God blodsukkerregulering for barnets skyld Analysen førte til udvikling af en begyndende faseteori med kernekategorien: God blodsukkerregulering for barnets skyld. Teorien omfatter fire stadier: 1) En udmattende graviditet med god blodsukkerregulering; 2) Fødslen af et velskabt barn en umiddelbar lettelse og behov for en velfortjent pause; 3) Ladt alene med barnet og diabetes, omfattende tre understadier: a) Barnet først-prioriteringen, b) Barnet eller migdilemmaet, c) Barnet og mig-erkendelsen og 4) At kæmpe for eller tvivle på at komme tilbage på sporet: a) Kontrollen var ikke min, b) gamle mønstre truer det vundne (figur 1).

4 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Fødslen af et velskabt barn en umiddelbar lettelse Glæden ved at det lykkedes! Behov for en velfortjent pause Diabetes skubbes i baggrunden En udmattende graviditet med god blodsukkerregulering Stressende Angst for at skade barnet Angst for andres dom, hvis principper ikke overholdtes Selvbebrejdelser Oplevelse af kontrol og forudsigelighed ved at følge instrukser God blodsukkerregulering for barnets skyld Ladt alene med barnet og diabetes en uventet brat overgang Barnet først-prioriteringen Barnet eller mig-dilemmaet Barnet og mig-erkendelsen Ny graviditet At kæmpe for eller tvivle på at komme tilbage på sporet Kontrollen var ikke min Gamle mønstre truer det vundne Figur 1. God blodsukkerregulering for barnets skyld, hvor tre af fem kvinder efter den første fødsel planlagde, og to gennemførte en ny graviditet. En udmattende graviditet med god blodsukkerregulering Kvinderne oplevede graviditeten som en periode med god blodsukkerregulering, men også med psykisk pres grundet dårlig samvittighed og angst for at skade barnet. Alle hentede de motivation for diabetesreguleringen i hensynet til barnet. K?: Du tænker mere over, hvad du spiser så får man dårlig samvittighed, når man putter det i munden mere end ellers fordi du ved, det har en indvirkning på blodsukkeret og derved også på barnets udvikling. Så på den måde har det fyldt meget, ikke? Det skulle ikke gå ud over mit barn. Det var det værste for mig. Følelsen af selv at kunne være skyld i fosterets misdannelser eller død var tæt forbundet med frygten for omgivelsernes dom. Kvinderne tillagde andres vurderinger stor betydning, hvilket lagde et yderligere pres på dem under graviditeten, hvor manglende diabeteshåndtering gav dem skyldfølelse. K2: Man skal have kontrol over sig selv, så man kan være stolt over for sig selv: jeg er en god diabetiker det kører på skinner! Jeg har været bange for, hvad folk skulle sige til mig, hvis der gik et eller andet galt: Det er også, fordi du ikke har passet din sukkersyge ordentligt. Kvinderne havde skræmmebilleder af, hvad der kunne gå galt, allerede før graviditeten. Følgende kvinde havde nærmest ikke forestillet sig, at hun nogensinde skulle indlade sig på at blive gravid: K2: Jeg har nok nærmest haft det sådan, jeg skal ikke have børn, fordi jeg har diabetes, det kan kun gå galt. Det bliver for svært at gå de der 9 måneder, at skulle holde sig til alle de ting. Og hvad sker der ikke, når den lille kommer ud og fejler alt muligt. Kvinderne vidste, at de fleste komplikationer kunne undgås eller reduceres, såfremt deres blodsukker i hele graviditeten lå tæt på normale

5 40 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr værdier. At følge de professionelles instrukser gav dem derfor en oplevelse af kontrol og forudsigelighed: K2: Jeg synes også, jeg har følt, at jeg havde styr på det. Det gav en tryghed at få de der langtidsmålinger hver 14. dag og se fremgangen I og for sig synes jeg, det var rart at komme til alle de mange kontroller. Fødslen af et velskabt barn en umiddelbar lettelse Fødslen udgjorde en markant skillelinje, idet umiddelbar glæde og lettelse afløste ni måneders hårdt psykisk pres for kvinderne. Hvor meget angsten for misdannelser havde fyldt, fremgik af følgende kvindes iagttagelser umiddelbart efter fødslen: K5: Det er da en vidunderlig følelse, at man har haft sådan en lille ting inde i maven, og så kommer den ud Man er bare fuldstændig forelsket overrasket over, hvor meget man holder af en person og en lettelse at han er velskabt. Det var det første, altså det var det første, jeg tjekkede, da han kom ud, altså... det var jo frem med sine 10 fingre og 10 tæer, som min mor sagde: slap nu af. Men jeg skulle være helt sikker på, at han havde alle sine kropsdele, altså... Vi glemte faktisk helt at få at vide, at det var en dreng, indtil sygeplejersken eller en af jordemødrene sagde: blev det egentlig til en dreng, og så kiggede vi efter sådan 10 minutter, et kvarter efter at han var kommet ud. Så det var sådan lidt sjovt ja, en lille mand. Den umiddelbare lettelse stod i kontrast til det psykiske pres under graviditeten: Jeg er meget lettet over, at det er overstået, for det har været stressende (K2). At den gode regulering under graviditeten havde været motiveret i hensynet til barnet, viste sig nu ved, at kvinderne umiddelbart efter fødslen skubbede diabetes i baggrunden. Behov for en velfortjent pause Som kontrast til graviditeten med tætte blodsukkermålinger og fokusering på hvert eneste måltid blev diabetes sekundær for kvinderne, der nu tog sig en velfortjent pause: K5: Jeg havde det bare sådan, at nu havde jeg fastet i 9 måneder, så nu kunne jeg slappe af. Man har jo været under strenge instruktioner i 9 måneder, hvor man bare skulle følge, og man måtte ikke, og man skulle passe på, og man fik det at vide hver uge, ikke altså HVER UGE, så havde man det sådan lidt, ah nu kunne man slappe lidt af. Kvinderne nød i denne periode, at de høje blodsukkerværdier ikke kunne skade barnet. Konsekvenserne for dem selv havde de ikke overskud til at bekymre sig om. Ladt alene med barnet og diabetes en uventet brat overgang Trods lettelsen oplevede kvinderne fødslen som en brat overgang, idet de efter den tætte kontrol pludselig stod med ansvaret selv og følte sig ladt alene med barnet og diabetes. De brugte vendinger som Lige pludselig bliver du bare smidt ud, og så skal du klare dig selv, find selv ud af det, ikke (K2). I den krævende rolle som nybagt mor med diabetes beskrev de sig selv som følelsesmæssigt ude af kurs, idet forventningerne til dem selv som mor og tvivlen på egne evner influerede på paratheden til at balancere diabetes og barn. Den bratte overgang kom bag på patienterne, der manglede kontrol over de mange nye faktorer, der pludselig påvirkede hverdagen: K2: Jamen jeg var overladt til mig selv på en måde, selv om jeg havde fået et telefonnummer, jeg kunne henvende mig på Jeg følte, jeg gik ud ad døren uden at have kontrol på noget. K1: Det er da hårdt at komme hjem, og man

6 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr har lige pludselig et andet menneske, man skal tage sig af. Kvinderne savnede generelt omgivelsernes forståelse for, at diabetes gjorde det ekstra krævende at afbalancere barnets og egne behov: K3: Jeg ved godt, at det ikke bare er sådan at få børn, og så kører det bare. Det havde jeg heller ikke regnet med. Men så har man jo sådan nogen ting udover det, kan man sige. Når man er diabetiker skal man også have kontrol på sig selv. Barnet først-prioriteringen Den første tid efter fødslen var kaotisk og præget af uregelmæssig døgnrytme og barnets behov. Her prioriterede kvinderne klart barnet, mens diabetes havde mindre betydning for dem: K5: Ens fokus er nok mere nede på gulvet, hvor det lille barn ligger trækker han nu vejret? hvor man førhen har været meget fokuseret på, at nu sidder du med din mad foran dig, nu måler du dit blodsukker, og så tager du din insulin. Det tænker jeg slet ikke over nu på samme måde. At høje og svingende blodsukre blev tillagt begrænset betydning, nu hvor de kun havde konsekvens for dem selv og ikke for barnet, anså kvinderne kun som en midlertidig nedprioritering: K5: Jeg tror slet ikke, man tænker over sine blodsukre Selvfølgelig går det ud over en selv, det ved man godt, men det tænker man ikke så meget over altså, fordi man tænker: når det kun er de første par måneder, så går det i orden igen, ikke, altså. Selvom kvinderne kendte konsekvenserne af høje blodsukkerværdier, prioriterede de moderrollen frem for blodsukkermålinger og insulin. K4: Selvfølgelig holder jeg også øje [med blodsukkeret], men jeg gør det bare ikke så ofte, som jeg gjorde inden [fødslen], fordi jeg føler ikke, jeg har tid til det. Hver gang jeg tænker, nå men nu skal jeg have gjort det, så er der et eller andet, som lige kommer i vejen. Jeg gør det måske én gang om dagen, hvorimod jeg gjorde det fire gange, mens jeg var gravid. Prioritering af barnets behov frem for egne fik imidlertid fysiske konsekvenser, idet kvindernes diabetes trængte sig på trådte i forgrunden på uhensigtsmæssige tidspunkter. Barnet eller mig-dilemmaet Fra helt at have fokus på barnet gled kvinderne nu over i en ny fase kendetegnet ved et dilemma, hvor det blev svært for dem at prioritere mellem barnets og egne behov. Kvinderne oplevede, at diabetes pludselig trængte sig på og i stigende grad satte dagsordenen i form af svingende blodsukkerværdier, der gav dem oplevelsen af at have mistet kontrollen. Konsekvenserne i form af hypoglykæmi eller hyperglykæmi blev synlige irritationsfaktorer. Det stillede kvinderne i et barnet eller mig -dilemma, hvor behov for at have sygdommen i forgrunden blev en irriterende stopklods i dagligdagen med barnet: K2: Det er svært at finde ud af, hvornår jeg kan mærke de lave blodsukre. Mange gange er det først, når jeg er ved at lave noget med ham, at jeg mærker, nu er det ved at være der. Men jeg tror hele tiden, at jeg tager ham først og ordner det andet [følingen] bagefter. Og så er der netop det med, at du pludselig får et lavt blodsukker, mens du er ved at skifte bleen, og du kan egentlig godt mærke, at det ikke er helt, som det skal være, og ungen begynder at skrige, og man er en tikkende bombe, når de der blodsukre er så lave. Så har jeg nogen gange måtte kaste håndklædet i ringen og sige til min mand, du må komme og tage ham [barnet], for jeg kan ikke for så at gå ud at måle det blodsukker! Og jo så er det jo rigtig nok. Det er for lavt.

7 42 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Dilemmaet kunne give irritation over for barnet med efterfølgende skyldfølelse og dårlig samvittighed. K2: Det er svært, ikke fordi når man er sulten. Så skal der ikke særlig meget til, før den der unge bare ikke vil og nu er klokken blevet næsten to og næsten 3, og jeg har ikke fået frokosten endnu, ikke altså? Så står du i et dilemma det går indad, altså. At man bliver sur på sig selv, og man får dårlig samvittighed bagefter, at man er blevet sur på det barn, som rent faktisk ikke selv kan gøre for det. Kvinderne var forud for fødslen forberedt på hypoglykæmier i forbindelse med amning, men hastigheden, hvormed de udviklede sig, var overraskende: K4: Det kom lidt bag på mig, at når man ammer, hvor meget det sænker ens blodsukker. Altså Det var helt vildt. Fordi de suger jo nærmest alt sukkeret ud af din krop fra det ene øjeblik til det andet, og det kan eddermame gå stærkt; og så er det netop det her med, som I har sagt, at blodsukkeret pludselig skal ligge højere, det skal man vænne sig til, og det synes jeg er lidt svært. Hypoglykæmitilfældene spillede en tungtvejende rolle i barnet eller mig-dilemmaet hos kvinderne. Udviklingen gik i retning af at sammentænke hensynene til diabetes og barnet, som da en af kvinderne gjorde sig tanker om konsekvenserne af hypoglykæmi i tilfælde af, at hun var alene hjemme med barnet: K1: Hvis jeg f.eks. er alene hjemme det frygter jeg lidt, fordi når mit blodsukker ligger lavt så skal jeg have noget juice, men det er ikke det, jeg har fokus på. Jeg havde en værdi på 1,3, hvor jeg faktisk havde det rigtig, rigtig skidt... Skal jeg lade ham [ barnet] ligge skrigende og gå ned ad trappen og drikke en juice, eller skal jeg tage ham med, med risiko for, at jeg falder ned af trappen? Hvad skal jeg? Jeg vil jo prioritere ham først, men det vil måske også være at prioritere ham først at lade ham ligge i den situation. Barnet eller mig-dilemmaet dannede således overgang mellem faserne barnet først -prioriteringen og den næste fase, hvor en sammenhæng blev opnået gennem en barnet og mig - erkendelse. Barnet og mig-erkendelsen Gradvist nåede kvinderne frem til en erkendelse af, at prioriteringen af egne behov i forbindelse med hypoglykæmi samtidig var en prioritering af barnets behov. En kvinde gav i denne fase udtryk for følelsen af, at hun måtte gøre sig hård og brutal i den indre konflikt at skulle prioritere sig selv, men at prioriteringen barnet og mig var nødvendig frem for at prioritere den ene af parterne. Hun kaldte det at vælge at få sine måltider, selvom barnet skreg, at tage ansvar både for barnet og sig selv. K5: Han må vente, fordi jeg duer ikke, hvis jeg ikke får min mad, og hvis jeg ikke duer, så duer jeg jo heller ikke til ham, så kan jeg ikke give ham mad Man er faktisk nødt til det, eller man kan sige, det skylder man ham, at man tænker på sig selv. For bliver jeg dårlig, kan jeg jo ikke være noget for ham. Barnet og mig-erkendelsen medførte nye strategier og tilpasning af handlemønstre. Kvinderne så, at nedprioritering af egne behov kunne få konsekvenser for barnet, og ordene, de anvendte herom, havde en selvopdragende karakter: K1: Det der med, at man lige skal tage sig selv i ørerne Jeg skal fange mig selv i, hvis jeg kan, inkorporere, at det også er for hans bedste Jeg skal huske at tage mig i agt for hans og min skyld. En kvinde indskærpede sig nu forudseenhed

8 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr i forhold til amning og forebyggelse af hypoglykæmi: K5: Jeg har haft følinger her på det sidste, hvor det har været nede på 3,4; 3,2. Det har jeg jo så godt kunnet mærke. Men da er der jo også igen det der med, at man lige skal tage sig selv i ørerne. Da har jeg tænkt, at det må jeg hellere huske at tage mig i agt for. Her om natten er jeg begyndt at måle, før jeg går i gang med at amme, for min egen skyld, for at se, hvad ligger den på. At kæmpe for eller tvivle på at komme tilbage på sporet Først efter afbalancering af barnets og egne behov begyndte kvinderne at se kritisk på egen diabeteshåndtering. Det blev tydeligt, at de under graviditeten havde haft en forventning om varigt at kunne drage nytte af de vundne kompetencer fra graviditeten, men den forventning var der nu flere, som begyndte at tvivle på. K1: Jeg havde nok den forventning, da jeg havde født, at nu skulle det bare køre. Så jeg tænkte fint, nu er vi på rette spor, og jeg skal aldrig ikke have kontrol nu, efter at jeg har haft kontrollen. Men nu ja jeg har ikke styring med det. Kommer den op over 20 altså, tænker man: hvad fanden skal jeg nu, ikke, og alt muligt. Mere insulin, mere insulin. Der er et ønske om at komme tilbage til, som det var under graviditeten, helt klart! Det har irriteret mig, at jeg ikke har kunnet styre det over hovedet. For nu var jeg jo nået derned, og nu kørte det på skinner Og så ved jeg ikke rigtig Så synes jeg ikke rigtig jeg har styr på min sukkersyge pludselig. De oplevede, at de under graviditeten havde været på sporet, men nu var kommet af sporet uden redskaber til at komme tilbage. K2: Det er som at være kørt af sporet. Jeg kan ikke bunde. Der er gået kuk i det, det er kørt i ring for mig. Det er den der jonglering, jamen der har været så mange faktorer, der spiller ind hele tiden Kvinderne rejste nu tvivl om deres egen kompetence til at tage kontrollen over reguleringen. Nogle problematiserede egen diabeteshåndtering før graviditeten, hvor de kun havde målt blodsukker i forbindelse med ambulante aftaler og desuden havde manglet kompetence i at justere på insulinen. K2: Jeg tror, et år før jeg blev gravid eller sådan noget lignende, har jeg målt ca. fire gange om dagen. Men før det da har jeg ikke. Da var det sådan noget med: Om en uge skal jeg i ambulatoriet, så skal jeg huske at få målt Så så vi på HbA1c. Det var så det. Jeg har aldrig rigtig haft kontrollen. Jeg har bare ladet den [diabetes] være der. I de 13 år, jeg har haft diabetes, har jeg ikke haft styr på det. Jeg har det frygteligt med selv at flytte på dosis. Kvinderne opdagede, at mønstre, der handlede om manglende accept af diabetes, var uændrede, især hvis de havde eksisteret længe: K4: Før, da passede jeg det bare ikke ordentligt. Det gjorde jeg ikke. Men det gjorde jeg så efter jeg blev gravid Når man har en periode, hvor man bare har det sådan: fuck det hele, jeg er så træt af den sygdom, og den fylder så meget, at nu gider jeg bare slet ikke passe den Altså, den periode havde jeg haft lidt for længe kørt i en eller anden totalt dårlig stil, fordi jeg har været så træt af det. Fordi jeg ville ikke rigtig acceptere, at jeg fejlede noget man ser jo ikke syg ud. Manglende accept af sygdommen og egentlig egenkontrol var desuden forbundet med dårlig samvittighed, men også med forsøg på at nå behandlernes mål: Det jeg nok syntes, var det sværeste, det var, at min diabetes ikke opførte sig, som den skulle i forhold til det, I syntes (K2).

9 44 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Ubalance mellem liv og sygdom var for K4 forbundet med modstand mod regulering baseret på udefrakommende incitamenter, idet oplevelsen af løftede pegefingre resulterede i udeblivelser fra behandlerstedet: K4: Før, da tror jeg bare jeg levede. Ikke at jeg var ligeglad, fordi jeg tog min insulin, men jeg passede det bare ikke ordentligt. Det gjorde jeg ikke jeg ville ikke rigtig acceptere, at jeg fejlede noget. Jeg brød mig faktisk ikke om at komme derud [på behandlerstedet]. Fordi jeg syntes, det var meget med den pegefinger hver gang, og det havde jeg det sådan med: Ved du hvad, det gider jeg simpelthen ikke høre på, og så holdt jeg mig bare væk. Selvom ovenstående kvinde havde oplevet større stabilitet og tilfredshed med reguleringen under graviditeten, oplevede hun initiativerne fra professionelle som strenge instrukser, der bare skulle følges. Efter fødslen fik hun ikke målt blodsukker trods sin erkendelse af, at selvmonitorering af blodsukkeret var en forudsætning for god regulering. K4: Man blev reguleret hver evig eneste uge, altså, man fik at vide, at du skal lige, du skal lige Jeg ville ønske, jeg målte lidt mere, end jeg gør. Det bliver måske én gang om dagen, maks., hvis det overhovedet bliver den dag. Jeg ville ønske, jeg kunne gøre det, men jeg tror det sgu ikke. Men jeg har det ikke helt godt med det, fordi man sjusser sig frem til, hvor fanden man er henne. K3, der før graviditeten havde oplevet egenkontrol med behandlingen, bevarede sin tiltro til, at hun nok igen skulle komme på sporet: K3: Jeg er nok også sådan en, som har rimelig meget styr på det i virkeligheden. Det var jo tit mig selv, der havde lavet ændringerne, når jeg kom. Jeg har altid været obs på, at de [blodsukkerværdierne] ligger perfekt et eller andet sted, sådan, at jeg selv føler, at jeg kan acceptere, at de er gode nok. Jeg har været god til at lave om på ting, hvis de ikke fungerede. Jeg har været velreguleret fra starten af. Det kommer jo nok om et par måneder, så begynder man igen at være lidt mere fokuseret, så jeg kan acceptere dem [målingerne]. En enkelt frygtede en tidligere oplevet ubalance, hvor overansvarlighed og perfektionisme gjorde, at det ikke var hende, der havde kontrollen med diabetes, men diabetes, der styrede hende: K5: Det var også derfor, jeg gik ned med flaget, fordi jeg er så perfektionistisk, når det kommer til mine tal. Jeg ser helst ikke, det ligger over 6 om morgenen vel Det kan stresse mig helt vildt. Det er en sygdom. Jeg skal nok styre den... men den styrer mig jo alligevel. Diskussion Undersøgelsen blev gennemført i en begrænset tidsperiode med et lille deltagerantal, der kan rejse spørgsmål ved mætning af faseteorien God blodsukkerregulering for barnets skyld. Trods disse forbehold formår teorien at bidrage med ny viden, der i detaljer belyser forhold, der kan forværre kvinders glykæmiske kontrol efter fødslen. Som dokumenteret i andre studier (19,20) nåede deltagernes glykæmiske kontrol efter graviditeten et niveau svarende til eller højere end før graviditeten. Dette kan tilskrives, at forbedret kontrol under graviditeten var for barnets og ikke for kvindens egen skyld, hvilket afspejledes i kvindernes enslydende udsagn efter fødslen om, at de nedprioriterede kontrollen, når den ikke længere påvirkede barnet. Kvinders såvel som professionelles tendens til at tage sig en velfortjent pause fra diabetesreguleringen efter fødslen af et rask barn har tidligere været problematiseret (19,20,22). Kjos (23) opfordrede således begge parter til at gå langsigtet, proaktivt og deltagerbaseret til værks efter fødslen for kvindens og barnets skyld. Vores fund stiller imidler-

10 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr tid spørgsmålstegn ved kvindernes progressive overskud lige efter fødslen, hvor en kompleks afbalancering af barnets og egne behov måtte gennemløbe tre stadier, før kvinderne kunne kombinere hensynene til barnet og sig selv. En tidligere indsats fra kvinders og professionelles side vil formentlig være en bedre investering. Samlet sås en forringet glykæmisk kontrol efter fødslen hos fire af de fem kvinder, dog kun midlertidigt hos K1 og K2, hvilket kan hænge sammen med, at de planlagde eller gennemførte nye graviditeter. Den hurtigste forværring sås kombineret med udeblivelse fra ambulatoriet. Den skete hos den af kvinderne, der var dårligst reguleret før graviditeten (K4), og som tidligere havde haft tendens til at udeblive fra ambulatoriet. Dette er foreneligt med undersøgelser, der viser, at de dårligst regulerede patienter har mindst tiltro til og oftest udebliver fra ambulante aftaler (23). Den største forværring sås hos K5, der trods sin antagelse om, at en forværring ville være midlertidig, havde en HbA1c to år efter fødslen, der var ca. 3 % højere end før. Reguleringen hos K1 og K2 er vanskelig at vurdere grundet de nye graviditeter planlagt eller gennemført. For de øvrige kvinder syntes reguleringen efter fødslen at hænge nøje sammen med mønstrene fra før graviditeten, hvor K3 s oplevelse af egen kompetence kunne spores i en god HbA1c to år efter, mens K4 og K5 viste forskellige tegn på manglende integrering af diabetes i livet (24). Begge syntes at befinde sig i en liv-versus-sygdomskonflikt (25) enten karakteriseret ved modstand mod sygdommen og mod de professionelle (K4) eller ved følelsen af at være underlagt sygdommen (K5). Kvinderne havde tydeligvis haft en forventning om, at deres forbedrede kontrol under graviditeten skulle resultere i en varig forbedring efter fødslen. Når denne forventning blev skuffet, kan det hænge sammen med, at kontrollen under graviditeten ikke havde været kvindernes, men de professionelles. Erkendelsen af, at det hang sådan sammen, nåede kvinderne først frem til på det tidspunkt, hvor de kunne tilgodese både barnets og egne behov. Først her var de parate til kritisk at revurdere deres egen andel i den glykæmiske kontrol. Samtidig indså de imidlertid, at de var fastlåst i nogle uheldige mønstre, de kendte fra før graviditeten, og som ikke var mulige for dem at ændre, såsom manglende accept af diabetes og uheldige mønstre i diabeteshåndteringen. Selvom kvinderne i vores studie fandt tryg hed ved at følge de professionelles instrukser under graviditeten, var deres udmattelse efter graviditeten tegn på, at deres egen indsats havde været forbundet med et højt stressniveau. Dette kan hænge sammen med kvaliteten af kvindernes motivation (26-28). Når kvinderne omtalte blodglukoseregulering under graviditeten som at følge strenge instrukser, og når de både under og efter graviditeten tillagde andres vurdering af dem stor betydning, kan det ses som tegn på ekstern motivation, en motivation baseret på kontrol. Det er påvist, at en sådan motivation gør det sværere, tungere og mindre tilfredsstillende at nå sine mål (27). Modsat er det påvist, at intern motivation baseret på autonomi gør det lettere at nå og fastholde de mål, man styrer efter, og at opnåelsen samtidig er forbundet med større tilfredshed (27). Disse forskelle genkendes i Bergs beskrivelse af to modpoler i gravides håndtering af de øgede krav under graviditeten (12): At mestre situationen eller at føle sig som slave. I førstnævnte tog kvinderne ansvar for sygdommen og delte kontrollen med de professionelle, hvilket de forbandt med meningsfuldhed og evne til at mestre situationen. I sidstnævnte oplevede kvinderne acceptproblemer, håbløshed, modstand mod sygdommen, selvbebrejdelser og oplevelsen af professionelle som kontrollanter. At kvinderne udviklede stor afhængighed af professionelle under graviditeten, viste sig ved, hvor markant de oplevede sig ladt alene med barnet og diabetes efter fødslen. Vores undersøgelse er på linje med andre studier, der fastslår, at der er behov for at udvikle effektive strategier, der kan støtte kvinder i at opnå og fastholde glykæmisk kontrol før, under og efter graviditet (29). Herværende studie rejser den hypotese, at en autonomistøttende interven-

11 46 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr tion må igangsættes før graviditeten (30), og at den må kombinere hensynet til kvinden og barnet under graviditeten med et langsigtet hensyn også til kvindens glykæmiske kontrol efter fødslen. Fødslen må ikke være horisonten for den øgede interesse for kvindens glykæmiske kontrol. Den må derfor bevares efter fødslen, under processen, hvor kvinden når frem til at påtage sig det dobbelte ansvar for barnet og sig selv. Noter 1 Afspejler det gennemsnitlige blodsukker 6-8 uger før. 2 Der anbefales HbA1c <53 mmol/mol, svarende til 7 % på konceptionstidspunktet; <48mmol/mol (6,5 %) i første halvdel af graviditeten og <38 mmol/mol (5,6 %) efter uge 20. Sygeplejerske Lene Dobson Steno Diabetes Center Niels Stensensvej Gentofte Mail: Tlf.: Sygeplejerske, MPH, ph.d. Vibeke Zoffmann Steno Diabetes Center Niels Stensensvej Gentofte Mail: Tlf.: Litteratur 1. Clausen TD, Jensen DM. Diabetes og graviditet i Danmark en status. Behandlerbladet/ Diabetesforeningen 2005;15(20): Jensen DM, Korsholm L, Ovesen P, Beck-Nielsen H, Moelsted-Pedersen L, Westergaard JG, et al. Peri-conceptional A1C and risk of serious adverse pregnancy outcome in 933 women with type 1 diabetes. Diabetes Care 2009 Jun;32(6): Jensen DM, Damm P, Moelsted-Pedersen L, Ovesen P, Westergaard JG, Moeller M, et al. Outcomes in type 1 diabetic pregnancies: a nationwide, population-based study. Diabetes Care 2004 Dec;27(12): Temple RC, Aldridge VJ, Murphy HR. Prepregnancy care and pregnancy outcomes in women with type 1 diabetes. Diabetes Care 2006 Aug;29(8): Suhonen L, Hiilesmaa V, Teramo K. Glycaemic control during early pregnancy and fetal malformations in women with type I diabetes mellitus. Diabetologia 2000 Jan;43(1): Jovanovic L, Nakai Y. Successful pregnancy in women with type 1 diabetes: from preconception through postpartum care. Endocrinol Metab Clin North Am 2006 Mar;35(1):79-97, vi. 7. Nielsen LR, Pedersen-Bjergaard U, Thorsteinsson B, Johansen M, Damm P, Mathiesen ER. Hypoglycemia in pregnant women with type 1 diabetes: predictors and role of metabolic control. Diabetes Care 2008 Jan;31(1): Rosenn BM, Miodovnik M, Holcberg G, Khoury JC, Siddiqi TA. Hypoglycemia: the price of intensive insulin therapy for pregnant women with insulin-dependent diabetes mellitus. Obstet Gynecol 1995 Mar;85(3): Jovanovic L, Kitzmiller J. Insulin therapy in pregnancy. In: Hod M, Jovanovic L, editors. 2nd ed. London: Informa Health Care; Taylor R, Davison JM. Type 1 diabetes and pregnancy. BMJ 2007 Apr 7;334(7596): Berg M, Honkasalo ML. Pregnancy and diabetes- -a hermeneutic phenomenological study of women s experiences. J Psychosom Obstet Gynaecol 2000 Mar;21(1): Berg M. Pregnancy and Diabetes: How Women Handle the Challenges. J Perinat Educ 2005 Summer;14(3): Lavender T, Platt MJ, Tsekiri E, Casson I, Byrom S, Baker L, et al. Women s perceptions of being pregnant and having pregestational diabetes. Midwifery 2010 Dec;26(6):

12 Klinisk Sygepleje 25. årgang nr Spirito A, Coustan D, McGarvey S. Mood state of women with diabetes during pregnancy. Journal of reproductive and infant psychology 1992; 10: Anderson RJ, Freedland KE, Clouse RE, Lustman PJ. The prevalence of comorbid depression in adults with diabetes: a meta-analysis. Diabetes Care ;24(6): Saez-de-Ibarra L, Caspar R, Obesso A, Herranz L. Glycemic behavior during lactation: postpartum practical guidelines for women with type 1 diabetes. Pract Diab Int 2003;20(8): Gagne MP, Leff EW, Jefferis SC. The breastfeeding experience of women with type I diabetes. Health Care Women Int 1992 Jul-Sep;13(3): Barclay L, Everitt L, Rogan F, Schmied V, Wyllie A. Becoming a mother--an analysis of women s experience of early motherhood. J Adv Nurs 1997 Apr;25(4): Feig DS, Cleave B, Tomlinson G. Long-term effects of a diabetes and pregnancy program: does the education last? Diabetes Care 2006 Mar;29(3): Gold AE, Reilly C, Walker JD. Transient improvement in glycemic control. The impact of pregnancy in women with IDDM. Diabetes Care 1998 Mar;21(3): Glaser B. Theoretical Sensitivity. San Francisco: Sociology Press (Mill Valley Calif.); Kjos SL. Postpartum care of the woman with diabetes. Clin Obstet Gynecol 2000 Mar;43(1): Jacobson AM, Adler AG, Derby L, Anderson BJ, Wolfsdorf JI. Clinic attendance and glycemic control. Study of contrasting groups of patients with IDDM. Diabetes Care ;14(7): Hernandez CA. The experience of living with insulin-dependent diabetes: lessons for the diabetes educator. Diabetes Educ ;21(1): Zoffmann V, Kirkevold M. Life versus disease in difficult diabetes care: conflicting perspectives disempower patients and professionals in problem solving. Qual Health Res 2005 Jul;15(6): Deci EL, Ryan RM. The what and why of goal pursuit: human needs and the self-determination of behavior. Psychological Inquiry 2000;11(4): Sheldon KM, Elliot AJ. Goal striving, need satisfaction, and longitudinal well-being: the self- concordance model. J Pers Soc Psychol ;76(3): Williams GC, Freedman ZR, Deci EL. Supporting autonomy to motivate patients with diabetes for glucose control. Diabetes Care 1998;21(10): Mersereau P, Williams J, Collier SA, Mulholland C, Turay K, Prue C. Barriers to managing diabetes during pregnancy: The perceptions of health care practitioners. Birth 2011 Jun;38(2): Zoffmann V, Lauritzen T. Guided self-determination improves life skills with type 1 diabetes and A1C in randomized controlled trial. Patient Educ Couns 2006 Dec;64(1-3):78-86.

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009

Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Refleksionsark til intensivt forløb med Guidet Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med type 1 diabetes Steno Diabetes Center 2009 Side 1 af 1N:\web\dokumenter\GEB\Samlet Intensivt GEB-forløb for unge

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? Lydia I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT FÅ EN SUND GRAVIDITET MED TYPE 1-DIABETES? For kvinder med type 1-diabetes, der er ved at forberede sig på graviditet

Læs mere

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version

Arbejdsark type 1. Juni 2006. Original version Arbejdsark type 1 Juni 2006 Original version Diabetes type 1 juni 2006 Kilde: Vibeke Zoffmann Tilpasset C og M, AUH Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation

Læs mere

dårligt reguleret type 1 diabetes

dårligt reguleret type 1 diabetes Testning af fleksibelt forløb med Guided Egen-Beslutning (GEB) for unge voksne med dårligt reguleretforløb type 1 med diabetes Testning af fleksibel Guided Egen-Beslutning for unge voksne med Præsentation

Læs mere

Refleksionsark type 1 og 2

Refleksionsark type 1 og 2 Refleksionsark type 1 og 2 2006 Diabetes type 1og 2, 2006 Label Arbejdsark, der er aftalt og drøftet 1. Samarbejdsaftale marker 1a. Invitation til samarbejde Dato aftalt drøftet 1b. Aftaleark* Problemlister

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni

Pilottest af spørgeskema. til patienter med narkolepsi og hypersomni Pilottest af spørgeskema til patienter med narkolepsi og hypersomni Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med

Læs mere

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ

Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Simon I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2004 JEG VILLE ØNSKE, DER VAR EN ANDEN MÅDE AT STYRE HYPOGLYKÆMI PÅ Hypoglykæmi kan være en af de største bekymringer for folk med type 1-diabetes,

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Pilottest af prædialysespørgeskema

Pilottest af prædialysespørgeskema Pilottest af prædialysespørgeskema Region Midtjylland Marts/april 2013 Baggrund og metode Pilottestning af et spørgeskema er en del af valideringsprocessen. Formålet med en pilottest er at fange forståelsesproblemer

Læs mere

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter

MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES. Anneli, Martinas datter MIT BARN HAR TYPE 1-DIABETES Anneli, Martinas datter I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2011 Mange forældre, hvis barn bliver diagnosticeret med type 1-diabetes, tænker: Hvorfor sker

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes

Hyperglykæmi Højt blodsukker ved diabetes Personligt målområde Ved at indstille dit personlige målområde på blodsukkerapparatet, kan du få hjælp til at identificere, om du har for højt (eller for lavt) blodsukker. Aftal altid dit personlige målområde

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center

At uddanne sig til livet med diabetes. Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center At uddanne sig til livet med diabetes Vibeke Zoffmann PhD MPH Sygeplejerske Seniorforsker Steno Diabetes Center Nogle integrerer selv diabetes i livet andre når det aldrig Hvad stiller vi op, når vi sidder

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes

Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Individuel samarbejdsaftale for skolebarnet med diabetes Navn: Skole: 1. Kontaktoplysninger Elevens navn: Klasse: Fødselsdag: Fik diabetes konstateret: Forældre: Adresse: Telefon privat: Mobil telefon,

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Program. Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning. Egne erfaringer med coaching 17-05-2011

Program. Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning. Egne erfaringer med coaching 17-05-2011 Program Coaching i sundhedsvæsenet praksiserfaring og forskning Jette Ammentorp, ph.d, can scient san forskningsleder og lektor v/ Enhed for Sundhedstjenesteforskning Sygehus Lillebælt / Syddansk Universitet.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker

Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring. Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Guidet Egen-Beslutning kan udløse et potentiale til forandring Vibeke Zoffmann, Seniorforsker Definition 1 Guidet Egen-Beslutning (GEB) er en metode, der er udviklet til at facilitere meningsfuld og effektiv

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen

I tvivl? - abortrådgivning i Mødrehjælpen Bl.a. i dette nummer: Ønskebørn! Abortrådgivning i Mødrehjælpen Fakta om abort og loven Folketingets tværpolitiske netværk Interview med folketingsmedlem Kirsten Brosbøl NR. 17 MARTS 2009 I tvivl? - abortrådgivning

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Fysisk aktivitet ved diabetes

Fysisk aktivitet ved diabetes Fysisk aktivitet ved diabetes insulinbehandling med pumpe eller pen Speciallæge Torun Torbjörnsdotter, Astrid Lindgrens Barnsjukhus Karolinska Universitetssjukhuset i Solna og Huddinge Det er vigtigt for

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

På efterskole med diabetes

På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design På efterskole med diabetes Skolen for Gastronomi, Musik & Design Højskolevej 9 7100 Vejle Tlf. 75 85 80 12 Mail: info@skolenfor.dk www.skolenfor.dk På efterskole med

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Rapport 8: Det tredje rum

Rapport 8: Det tredje rum Rapport 8: Det tredje rum s. 2: Forside s. 4: Resume s. 5: Baggrund s. 6: Metode s. 7: Indkomne svar - sammenfatning s. 8: Diabetesregulation s. 9: Ambulatoriebesøget s. 10: Kontakt med behandlere s. 12:

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Type 1 diabetes hos børnb

Type 1 diabetes hos børnb Type 1 diabetes hos børnb Hvordan takler vi det i hverdagen? Børnediabetesambulatoriet, Herlev hospital. Hvad er diabetes? Diabetes er en lidelse/mangeltilstand som er karakteriseret ved et forhøjet blodsukker

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt

Patientvejledning. Diabetes og operation for overvægt Patientvejledning Diabetes og operation for overvægt Diabetes og operation for overvægt Da du har sukkersyge/diabetes, vil der i perioden op til og efter din operation for overvægt hyppigt komme nogle

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby

Gravide med særlige behov. Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Gravide med særlige behov Birgitte Bruun Nielsen Aarhus Universitetshospital Skejby Melanie 16 år, bor på ungdomspension, går ikke regelmæssigt i skole Vokset op m psykisk syg og alkoholiseret mor, kender

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED REGLER OG RÅD TIL VIRKSOMHEDER OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER NATARBEJDE OG HELBRED Regler og råd til virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter Denne pjece er udarbejdet i 2013 af

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care

De syv gode vaner. Stephen R. Covey. I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care De syv gode vaner Stephen R. Covey I samarbejde med American Association of Diabetes Educators og Bayer Diabetes Care Dansk oversættelse og bearbejdning Else Marie Sørensen og Bjarne Ahrens En rejse Livet

Læs mere

Fastholdelsesvejledning

Fastholdelsesvejledning Fastholdelsesvejledning WATCH What Alternatives? - Thinking, Coping, Hoping! Hvidovre Gymnasium & HF WATCH Målgruppe Elever med lav motivation/højt Elever uden umiddelbare ydre barrierer (sygdom, misbrug,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI

UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI UNG MED SYSTEMISK SCLERODERMI Afdelingslæge, Ph.d. Mette Mogensen Bindevævsklinikken Dermatologisk afd. Bispebjerg Hospital, København ALT DET DER PÅVIRKER HVERDAGEN Udseende Træthed Bekymring for fremtiden

Læs mere