Bachelor projekt Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor projekt Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet"

Transkript

1 Lynette Munk Hold S 08F Bachelorprojekt 7. semester Januar 2012 Anslag: Vejleder: Jette Lindhart Bachelor projekt Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af Sygeplejeskolen. Opgaven må udlånes til studerende og lærere på sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Sygeplejerskeuddannelse University College Sjælland Ingemannsvej Slagelse

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problembeskrivelse Problemlegitimering Samfundsperspektiv Forskellige faglige perspektiver Sygeplejerskeperspektiv Konkluderende bemærkninger Afgrænsning Problemformulering Formål Begrebsafklaring af nøglebegreber Litteratursøgningsproces Metode Den hermeneutiske tilgang Præsentation af projektets teori Bourdieu Katie Eriksson Præsentation af projektets empiri Begrundelse for og kritik af den valgte emperi Beskrivelse af etniske minoritetspatienter Præsentation af projekets temaer ANALYSE Når man ikke har kontrol over situationen Når man ikke har talens brug (behersker sproget) Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 2

3 5.0.3 At være i de professionelles hænder Bourdieus optik på det sociale felt, kapital, habitus og position Afdeling forstået som felt Symbolsk kapital omsat til i feltet Habitus som et internaliseret produkt i feltet Diskussion Opsummering Konklusion Perspektivering Resume Summary Litteraturhenvisninger BILAG: Søgeprotokol Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 3

4 1.0 Problembeskrivelse Igennem mit kliniske virke har jeg erfaret, at sygeplejersker i stigende omfang møder patienter og pårørende med anden etnisk og dermed kulturel baggrund end deres egen. Ligeledes har jeg oplevet, at de forskellige faggrupper jævnligt klager over denne gruppe patienter og deres pårørendes, manglende tilpasning til sundhedsvæsenet. Patienterne og deres pårørende opleves besværlige, bl.a. fordi de ikke kan beherske det danske sprog. Behandling tager længere tid for dem på grund af sprog- og kulturforskelle. Dette kan tyde på, at sygeplejerskers oplevelse af mødet er i forgrunden, og det patientoplevede perspektiv er mere i baggrunden og svært at få øje på. Dette synes i modstrid med den danske filosof Søren Kierkegaard, der netop minder os om vigtigheden af at inddrage patientens perspektiv i pleje og behandling jf. citat: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (Kierkegaard, 1859, kap 1, A, 2). Her siger han netop, at for at kunne hjælpe en anden må man forstå mere end den anden, men først forstå, hvad den anden forstår. Hvis hjælperen (sygeplejersken) gør sig bedrevidende, er det et udtryk for, at denne vil beundres. Hjælperen (sygeplejersken) må først underlægge sig dem hun vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene og vise villighed til indtil videre at have uret og ikke forstå, hvad den anden forstår (ibid 1859). Udover oplevelsen af den etniske minoritetspatient som besværlig, har jeg oplevet, at det var problematisk at bestille tolk, fordi det er dyrt, og der er ikke et særskilt tolkebudget. I denne forbindelse er jeg bekendt med tolkeloven som har bevirket, at gruppen af patienter, der har boet mere end syv år i Danmark og ikke er velfunderet på dansk har været i risiko for at udelukkes fra at kunne tale med deres læge. Dette fordi at hvis patienten har boet i landet i mere end syv år, har der skullet opkræves et gebyr for hver behandling, hvor der benyttes tolk. Denne gruppe har skullet betale 150 kr. hver gang de går til den praktiserende læge, eller hver gang de kommer i et ambulatorium på sygehuset.(indenrigsog sundhedsministeren kap. 10, 50). I skrivende stund er tolkenloven per ændret, så det igen er vederlagsfrit for etniske minoritetsgrupper at modtage tolkebistand, hvis det af lægen vuderes nødvendigt. Sygeplejersken har i sygepleje-/patientrelationen en central rolle i forhold til at sikre patienten i mødet med sundhedsvæsenet, uanset denne har dansk eller anden etnisk baggrund. Dette fordi sygeplejersken skal tage ansvar for, at de sygeplejeetiske Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 4

5 retningslinjer inddrages i sygeplejen bl.a. ved at arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje. Sygeplejersken skal desuden ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje arbejde for at varetage patientens tarv, og sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, som de politiske prioriteringer får for sygeplejen (Sygeplejeetiske retningslinje 2004). I ovenstående afsnit er det beskrevet, hvorledes problemstillingen kommer til udtryk i klinisk praksis og hvorledes den har givet anledning til at undersøge nærmere, hvorvidt der forefindes en problematik vedrørende den etniske minoritetspatients møde med sundhedsvæsenet. I fald problemstillingen er eksisterende ses på, hvad der skal til for, at etniske minoriteters særlige behov i relation til sygeplejen kan imødekommes. 2.0 Problemlegitimering Hensigten med dette afsnit er, at give et generelt overblik over undersøgelsesresultater, der har relevans for projektets problemfelt. Der præsenteres diverse forskningsstudier og artikler om etniske minoriteter og sundhedsvæsenet, der påpeger problemstillingen. 2.1 Samfundsperspektiv Iflg. Danmarks Statistik får den danske befolkning en stigende og divergerende sammensætning. I 2010 bor der indvandrere og efterkommere, svarende til 9,8% af hele befolkningen, som udgør i alt personer. Derudover forventes en yderligere stigning i antal af indvandrere i Danmark, så de anslås at komme til at udgøre 10,2% af hele befolkningen i (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration & Udlændinge Service 2010). I forhold til sundhedsvæsenet som først og fremmest har til formål at hjælpe befolkningen på det sundhedsmæssige område har sundhedsvæsenet haft godt og vel 51 år til at tilpasse sig den nye befolkningsgruppe, og etniske minoriteter har haft fra få til over 51 år til denne tilpasning. Den manglende tilpasning til sundhedsvæsenet er én ud af en bred vifte af faktorer, der fremstår problematisk ud fra min erfaring i klinisk praksis. Sygeplejersken spiller i sygeplejerske-/patientrelationen en central rolle i forhold til at sikre patienten i mødet med sundhedsvæsenet, uanset denne har dansk eller anden etnisk baggrund. Iflg. sundhedsloven fremgår det i 1, at Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 5

6 samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Ligeledes fremgår det i 2, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling (Sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005). Det kan derfor anskues for problematisk, at denne patientgruppe, som er fastboende personer med opholdstilladelse i Danmark mødes med en holdning fra de sundhedsprofessionelle (sygeplejersker), som oplever dem besværlige, blandt andet på grund af sproglige og kulturelle forståelsesproblemer. Disse problemer kan føre til en utilstrækkelig behandling, som tager længere tid, og som ligeledes kan antages som værende i modstrid med sundhedsloven. Set i et internationalt perspektiv er det ikke kun i modstrid med sundhedsloven, som er gældende i Danmark, men også i modstrid med UN Declaration of human Rights, hvor det af artikel 25 fremgår, at Everyone has the right to a standard of living adequate for the health and well-being of himself and his family including food, clothing, housing, medical care and necessary social service... (www.un.org/events/humanrights/2007). Det betyder, at denne patientgruppe har krav på sundhed og sundhedsvæsenets ydelser lige såvel som de øvrige patienter med danske rødder i samfundet. Principperne om respekt for det enkelte menneske, integritet samt let og lige adgang til sundhedsvæsenet indebærer, at man som sygeplejerske og som afdeling skal være imødekommende overfor patienters og pårørendes særlige behov på trods af de kulturelle forskelle og sprogbarrierer. 2.2 Forskellige faglige perspektiver I en antologi udgivet af sundhedsstyrelsen fra 2010 Etniske minoriteter i det Danske sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen 2010, red. Kirsten Vinther-Jensen) tages afsæt i fem regionale seminarer, som sundhedsstyrelsen har afholdt i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommunernes og regionernes indsats, rettet mod etniske minoriteter. Antologien afspejler forskellige faglige perspektiver på udfordringerne i mødet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk og indeholder både forskningsbaseret viden og hverdagserfaringer. Antologien er opbygget i følgende fire temaer: Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 6

7 1. Redegørelse af målgruppens sundhedsprofil og brug af sundhedsvæsenet samt de sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. 2. Fokus på kulturmødet på baggrund af erfaringer fra en psykiatrisk afdeling og en tandklinik i Århus samt en undersøgelse af tolkeanvendelsen i det danske sundhedsvæsen fra Erfaringer med Indsatser i arbejdet med traumatiserede flygtninge, erfaringerne fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, erfaringerne med kulturelle mediatorer på tre danske hospitaler, erfaringerne med etableringen af et etnisk ressourceteam, og udfordringer og perspektiver på baggrund af erfaring med Teletolkning. 4. Patientens perspektiv indeholdende en præsentation af resultaterne fra to undersøgelser vedrørende etniske minoriteters oplevelser fra mødet med det danske sundhedsvæsen. Antologien giver således en beskrivelse af, at selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. Antologiens skitserede problemstillinger belyser og legitimerer dermed opgavens fokus på etniske minoriteters møde med det danske sundhedsvæsen, og de problemstillinger det afstedkommer. De anses som værende sygeplejefagligt relevante, og giver anledning til en nærmere undersøgelse af dette problemfelt. I 2007 har Sundhedsstyrelsen udgivet en publikation Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Publikationen bygger på interviews med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og består af både forskningsartikler og praksiserfaringer. Fokus sættes på de udfordringer, man som sundhedsprofessionel kan opleve i mødet med patienter med en anden etnisk baggrund. Det beskrives, at sundhedsprofessionelle i mødet med patientgruppen, ikke føler, at de gør deres arbejde godt nok. Dette knytter sig ofte til sprogbarrierer og kan lede til frustration og irritation rettet mod den etniske patient Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 7

8 (sundhedsstyrelsen 2007:10). Denne publikation dels understøtter mine observationer fra klinisk praksis, at de forskellige faggrupper jævnligt klager over denne gruppe patienter og deres pårørendes manglende tilpasning til sundhedsvæsenet, og dels belyser den det omfang og den relevans, som problemstillingen har i forhold til projektet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet publicerede i 2009 en fyldestgørende State of the art -rapport, som er en sammenskrivning af tilgængelig forskningsbaseret viden om blandt andet etniske minoriteters sundhed i Danmark. Heri konkluderes, at mens etniske minoriteter i Danmark har formelle rettigheder på sundhedsområdet i overensstemmelse med princippet om fri og lige adgang for alle, så påvirker uformelle barrierer adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelserne. Derfor er der behov for mere og nuanceret viden om en række områder vedrørende etniske minoriteters sundhed og sygelighed samt mødet med det danske sundhedsvæsen, hvis vellykkede forebyggelses-, sundhedsfremmende og behandlende indsatser skal iværksættes med henblik på at nedbryde disse barrierer. Det er imidlertid i første omgang et politisk spørgsmål, hvorvidt, hvorledes og i hvilket omfang sundhedsindsatser i Danmark målrettes etniske minoriteter (Holmberg, Ahlmark & Curtis 2009:39). Sidstnævnte afsluttende sætning understøtter de sygeplejeetiske retningslinjer, hvoraf det fremgår, at sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, som de politiske prioriteringer får for sygeplejen. Det antages, at den tidligere tolkelov er et eksempel på et politisk tiltag og en politisk logik, som har givet konsekvenser for praksis. Det kan synliggøres ud fra den kliniske praksis, jeg har oplevet i forhold til, at loven har været en barriere i forhold til etniske minotitetsgruppers adgang til sundhedsvæsenets ydelser og dermed vanskeliggjort, at sygeplejersken kan udøve den ønskeværdige sygepleje og omsorg til denne patientgruppe. Derudover synes den tidligere tolkelov i modstrid med blandt andet WHO`s Constitution, hvoraf det fremgår, at The enjoyment of the highest attainable health is one of the fundamental rights of every human being (World Health Organisation 2006: 1). Med andre ord, denne patientgruppe har krav på, at nyde den højest opnåelige sundhed, som anskues at være en fundamental rettighed for alle mennesker. I forhold til den nye reviderede tolkelov er der fra politisk side skabt grundlag for en forbedring af den etniske minoritetspatients retslige stilling i sundhedsvæsenet. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 8

9 2.3 Sygeplejerskeperspektiv I 2005 blev der fortaget en spørgeskemaundersøgelse, lavet af analysebureauet Catinét for Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen viste, at indvandrere og deres pårørende synes at skabe problemer på sygehusene. Ud af de adspurgte sygeplejersker opfattede 9 ud af 10 sygeplejersker i undersøgelsen patienter med indvandrerbaggrund som en belastning (DSR, Undersøgelse 2005). Denne undersøgelse har været kimen til en stor debat blandt sygeplejersker landet rundt, hvilket er dokumenteret i forskellige debatindlæg i Sygeplejersken (Sygeplejersken 3/2006 s.38-40, Sygeplejersken 4/2006 s.28, Sygeplejersken 6/2006 s.30). En sygeplejerske skrev i debatten således: Jeg blev både vred og flov på standens vegne over indslaget i TV2 nyhederne den 26. januar med overskriften, at 9 ud af 10 sygeplejersker oplever patienter med indvandrerbaggrund som en belastning i arbejdet. Det er ikke vores oplevelse, at indvandrerpatienter belaster os i højere grad end andre opgaver i vores arbejde. Tværtimod (Sygeplejersken 3/2006, s.38). I sit debatindlæg fremførte sygeplejersken det synspunkt, at hvis sygeplejerskerne ikke kan finde ud af at takle de anderledes krav og reaktionsmønstre hos indvandrerne, er det et udtryk for manglende evne til at tilegne sig viden og udtryk for mangel på faglighed. Debatten foregik ikke kun sygeplejerskerne imellem, men også på et politisk og samfundsmæssigt plan. Dansk Sygeplejeråds daværende formand Connie Kruckow ytrede, at kultursammenstød i det danske sundhedsvæsen ikke kan betragtes isoleret fra det øvrige samfund, og hun argumenterede for, at problemstillingen skal ses i lyset af en generel utilstrækkelig integration i det danske samfund. Derfor er det ikke et problem, som sygeplejerskerne kan stå alene om at løse. Dette foranledigede, at spørgsmålet om, hvordan sygeplejersker møder indvandrerpatienter og deres pårørende, blev sat på dagsordenen i samarbejdet med de centrale arbejdsgivere i Danske Regioner (daværende Amtsrådsforeningen og andre personaleorganisationer) (Sygeplejersken 2/2006,s.35). Den daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) udtalte, at patienter med indvandrerbaggrund skal have klar besked om, hvad de kan forvente som patienter i det danske sundhedsvæsen. Hvilshøj mente, at ledelsen på hospitalerne må tage problemerne på sig og sørge for, at den enkelte sygeplejerske ikke står alene med problemerne, men at ledelsen skal have fokus på opbakning og støtte (Ibid : 36). Den omtalte undersøgelse belyser således de tendenser, at sygeplejersker på danske hospitalsafdelinger oplever forskellige udfordringer i mødet med etniske minoritetspatienter, Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 9

10 hvilket stemmer overens med mine oplevelser i klinisk praksis, og den belyser ligeledes de samme tendenser som i de andre ovennævnte kilder. 2.4 Konkluderende bemærkninger De anførte kilder belyser, at de sundhedsprofessionelle ofte oplever etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Det kan skyldes en bred vifte af faktorer såsom forskellige værdimæssige baggrunde hos de to parter, samt sundhedspersonalets usikkerhed over for den fremmedes vaner og traditioner, der blandt andet er forbundet med manglende viden, kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. De etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet er overordnet præget af de samme problemstillinger, hvor kommunikation er det mest dominerende problemområde. Herudover fordomme om etniske minoriteters kønsroller og deres brug af sundhedsvæsenet, hvilket kan gøre dem særligt følsomme for manglende anerkendelse. Dette belyser, at problemerne både er reelle og omfattende. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget flere undersøgelser fra et patientperspektiv, der tager udgangspunkt i patienternes oplevelser og erfaringer med det danske sundhedsvæsen.ved at udelade patientperspektivet kan det antages, at man fastholder et problematiserende perspektiv, der udelukkende tager afsæt i sygeplejerskers oplevelser og erfaringer med netop denne patientgruppe. Således fastholdes patienter med anden etnisk baggrund i en bestemt kategori, som værende problematiske og ressourcekrævende at have med at gøre. 2.5 Afgrænsning Problemlegitimeringen tegner et billede af, at størstedelen af de diverse forskningsstudier og artikler om etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet behandler problematikken ud fra et institutionelt perspektiv, altså med systemsiden som genstandsfelt. Derfor vil projektet afgrænses til at undersøge, hvordan etniske minoritetspatienter oplever indlæggelse på en børneafdeling med fokus på følelsen af værdighed. Projektet afgrænses ligeledes til alene at fokusere på ikke-vestlige etniske minoritetspatienter, for som tidligere nævnt er antallet af ikke-vestlige indvandrere steget i de seneste 30 år i Danmark. Denne afgrænsning skal ses i lyset af, at både en række internationale studier og en dansk undersøgelse har belyst, at sundheden blandt primært ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper bosat i vestlige lande Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 10

11 generelt er dårligere end majoritetsbefolkningen (Hovdenak Jakobsen & Vinther-Jensen 2010: 8). Endvidere omfatter projektet alene beretninger fra forældre, hvis spædbørn har været indlagt, fordi de som pårørende er talerør for deres børn, som de kender bedst. 3.0 Problemformulering Hvordan oplever etniske minoritetspatienter indlæggelse på en børneafdeling med fokus på følelser omkring værdighed? 3.1 Formål Formålet med projektet er at opnå viden og forståelse for, hvilken oplevelse etniske minoritetspatienter har ved mødet med sygeplejersker på en børneafdeling, ligesom det er målet at forstå, hvordan disse oplevelser tolkes af patienterne. Spørgsmålene besvares med henblik på at kunne bidrage til en forbedring af kontakten og forståelsen mellem etniske minoritetspatienter og sygeplejersken samt med henblik på at opnå et grundlag for forbedringstiltag. Med et grundlæggende sundhedsfremmende mål for projektet har det været relevant at søge en forståelse af, hvad patienterne forstår og oplever, hvilket indebærer lydhørhed over for, hvad det er patienten giver udtryk for, og hvad der aktuelt er på spil for dem i plejesituationen. Holdningsmæssigt er arbejdet udsprunget af det standpunkt, at etniske minoriteter i størst mulige omfang må sikres lige adgang til grundlæggende sundhedsydelser. Det er ønsket med dette projekt, at de givne resultater kan være med til at bidrage til at udvikle sygeplejen, således at sygeplejersker og sundhedspersonale på tværs af faggrænser, kan forholde sig refleksivt til egen praksis i relation til etniske minoritetspatienter og dermed kontinuerligt udvikle deres faglige kundskaber. Intentionen er ligeledes at optimere behandlings- og plejetiltag til den etniske minoritetspatient. 3.2 Begrebsafklaring af nøglebegreber I problemformuleringen indgår begreberne etniske minoriteter, patienter og værdighed. Derfor redegøres kort for anskuelsen af anvendte begreber for at præcisere forståelsen set i relation til projektet. 1. Etniske minoriteter som begreb dækker på ingen måde en ensartet gruppe, men inkluderer derimod alle personer med anden etnisk baggrund end dansk. For at kunne bevare en neutral samlebetegnelse anvendes etniske minoritetspatienter. Dette fordi de Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 11

12 adskiller sig ved ikke at være etniske danskere og ved ikke at være så mange i forhold til deres placering i en national sammenhæng. 2. Patientbegrebet stammer fra den latinske betegnelse patiens. Det er en tillægsform, der betyder lidende eller tålende (sygeplejersken 22/2000:1). I sygehussektoren betegnes den syge person som patienten, og jeg vil derfor benytte betegnelsen patient i betydningen, den som lider. 3. Katie Eriksson definerer begrebet værdighed som det at have unik værdi som menneske. Heri er indlejret begreberne ligeværdighed og troværdighed samt menneskets subjektive oplevelse af egen værdi og andres vurdering af ens værdi. 3.3 Litteratursøgningsproces I det følgende præsenteres en kort beskrivelse af litteratursøgningsprocessen og søgeprotokollen er vedlagt som bilag. Der er blevet lavet en bred søgning på Internettet via Google og Google Scholar for at afdække området omkring etniske minoriteter i sundhedssystemet. Desuden søgte jeg på specifikke hjemmesider, som havde relevans for opgaven: Sundhedsstyrelsen, her blev der fundet de følgende kilder: Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden 2007, En antologi udgivet af sundhedsstyrelsen fra 2010 Etniske minoriteter i det Danske sundhedsvæsen og Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus Integrationsministeriet, med søgeord etnisk minoritetspatient, indvandrere, patientoplevelse m.m. Desuden lavede jeg en bred systematisk søgning på UCSJbiblioteks databaser med samme søgeord. På grund af problemformuleringens fokus på etniske minoritetspatienters oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet, søgte jeg i databaser, der indeholder artikler om kvalitative studier. Databaserne er PubMed, A qualitative assesment of implementing a cross-cultural survey on cancer wards in Denmark- a description of barriers af Maria Kristiansen, Amani Hassani & Allan Krasnik. Cinahl: her blev brugt følgende søgeord: ethnic, minorities, multiethnic attitude experience, health care system, culture, nurse qualitative study og kombinationer af disse. De anvendte søgeord er: attitudes, Culture, ethnic minority, Denmark, nurses. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 12

13 4.0. Metode I dette afsnit præsenteres projektets hermeneutiske metodetilgang. Projektets teoretikere samt en beskrivelse og begrundelse af emperien følger efter, og slutteligt redegøres for analyse- og diskussionsafsnittet Den hermeneutiske tilgang Metoden i projektet er kvalitativ og placerer sig videnskabsteoretisk inden for en hermeneutisk ramme. Hermeneutikkens tilgang er valgt, fordi jeg ønsker at opnå forståelse for mennesket i sit hverdagsliv og forstå, hvordan mennesket er påvirket af omverdenen samtidig med, at omverdenen er påvirket af mennesket. Denne tilgang er i tråd med projektets hensigter, som er at undersøge etniske minoritetspatienters oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet med henblik på at forstå, hvilke konflikter og problematikker de oplever i mødet med sygeplejersken. Hermeneutikken blev udviklet i 1500-tallet, som en forståelse og fortolkningsteknik med henblik på, at studere bibelens tekster samt juridiske lovtekster (Dahlager & Fredslung 2007: 156). Begreberne forforståelse og forståelseshorisont hentet fra Gadamar vil være de bærende omdrejningspunkter i min udlægning af den hermeneutiske tilgang, idet bevidstheden om begrebet forståelseshorisont skærper min forvaltning af egen forforståelse (fordomme), det vil sige min egen viden og erfaringer, som jeg kort vil komme ind på i dette afsnit. Gadamar tager sit udgangspunkt i, at vi som mennesker er historiske væsener, og altid står midt i en historie (ibid 2007: 159). For Gadamar er det væsentligt, at den person (patienten), som vi ønsker at forstå, er nedsænket i en traditions sammenhænge, hvis betydning bør inddrages i forståelsesprocessen. Forståelse er noget, der gennemtrænger alle vores erfaringer, fordi forståelse er en måde at være til på som menneske (Højberg 2004:338). For Gadamer er fordomme uundgåelige i dagligdagen, og opfattes ikke som værende i modstrid med fornuften. Han udtrykker, at der kan ligge noget fornuftigt i at lytte til patienten eller at få indsigt i patientens forståelse og meningssammenhænge, da patienten har den unikke forståelse af den konkrete sag, og hvordan oplevelsen af lidelse kommer til udtryk hos den enkelte. Sandheden om sagen udfolder sig i patientens historie som en dialog mellem fortid og nutid, og kan aldrig bringes endegyldigt til afslutning (Dahlager & Fredslung Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 13

14 2007: 158). Formålet med forståelse er ikke kun at forstå patienten, men handler også om min egen selvforståelse, fordi jeg som fortolker må forholde mig til, hvad det er for forforståelser, jeg bærer med mig ind i forskningsprocessen. Forforståelse spiller sammen med forståelsen af den sag (patienten) eller den tekst vi læser (teori), fordi forskeren (min) forforståelse påvirker processen. Derfor er jeg bevidst om, at blandt de personlige erfaringer, som har været med til at motivere og fokusere mit projekt, vil jeg fremhæve, at jeg ikke blot i klinisk praksis har iagttaget, men også taget del i konkrete problemstillinger og bekymringer i forhold til at være migrant, og hvad det indebærer af omstilling, tab af kontrol og afsavn af forskellig art, da jeg selv har en anden etnisk baggrund end dansk. Min forforståelse er således præget af min status og erfaring som migrant og dermed som ikke etnisk dansker og bruger af det danske sundhedsvæsen. Jeg har oplevet det som en skygge af uro over ikke at kunne slå til hverken i de nye omgivelser eller i de oprindelige omgivelser. Ifølge Gadamer tager fortolkningen afsæt i egne erfaringer, som danner grundlag for forforståelsen. Dette betyder, at man forholder sig til egen viden og oplevelser, og på baggrund af disse danner man sig en udvidet forforståelse. Gadamer hævder, at forforståelsen sætter betingelserne for vores forståelse. Forforståelse indebærer alt, hvad man på forhånd ved eller tror om den anden eller det andet, man kan forstå (ibid : ). Ovenstående reflektioner leder frem til præsentation af projektets teori, som vil inddrages i forhold til at belyse problemformuleringens fokusområder Præsentation af projektets teori I det følgende afsnit fremstilles projektets teori Bourdieu Pierre Bourdieu ( ) var en fransk filosof og antropolog født i en pyrenæisk landsby i distriktet Bearn i det sydvestlige Frankrig. Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber som har haft varig indflydelse i socialvidenskaben som fx kulturel, social og symbolsk kapital samt begreberne habitus, felt og symbolsk vold. Bourdieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af Ludwig Wittgenstein, Maurice Merleau-Ponty, Edmund Husserl, Georges Canguilhem, Karl Marx, Gaston Bachelard, Max Weber, Emile Durkheim og Norbert Elias (Järvinen 2005: 351). I dag pågår der Bourdieu-præget forskning i de fleste samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer (ibid 2007:370). Bourdieu beskriver samfundet som delt ind i forskellige Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 14

15 sociale rum = felter. I feltet udspiller sig en magtkamp mellem aktører, der går ud på at fastholde eller ændre magtforhold i det pågældende felt (Wacquant 1996: 28-29). I projektets analyse- og diskussionsafsnit vil Bourdieus teoretiske begreber felt, kapital, og habitus blive anvendt til at definere sundhedsvæsenet som et felt, hvorigennem der kan skabes forståelse for henholdsvis sygeplejerskerne og de etniske minoritetspatienter, samt hvilken betydning kapital og habitus kan ses at få for selve plejesituationen Katie Eriksson Katie Eriksson er født i Finland i 1943 og uddannet sygeplejerske ved Helsinki Swedish School of Nursing i I starten af 1970 erne udviklede Eriksson sygeplejeprocesmodellen med inspiration fra amerikanske sygeplejeteoretikere (Vårdprocessen 1979). Denne model blev udviklet til en egentlig teori i hendes doktorafhandling i pædagogik, som hun forsvarede i Hun har siden 1992 været ansat som Professor of Caring Science på Åbo Akademi Universitet og har fra 1996 haft ansvaret for forskning og udvikling inden for Caring Science på Helsinki University Central Hospital. Katie Eriksson har i sin eminente sygeplejeforskning ved Åbo Akademi præget opfatttelsen af lidelsen i den nordiske sygepleje (Sygeplejeteori.dk). Igennem hendes forfatterskab har hun blandt andet udgivet Det lidende menneske oversat af Jette Frantzen (Overgaard 1995: 7). Denne anvendes i projektets analyse- og diskussionsafsnit i forhold til den udvalgte emperi. I Det lidende menneske arbejder Katie Eriksson sig ind på begrebet lidelse. Her italesætter hun bl.a. lidelsens univers forstået som den grænseløse lidelse. I og med at lidelsen er grænseløs tvinges ethvert menneske til at forstå lidelsen i forhold til sit eget liv. Katie Eriksson beskriver i bogen tre forskellige former for lidelse: sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Sygdomslidelsen er den lidelse, der opleves i relation til sygdom eller behandling. Det kan være både fysisk smerte eller sjælelig og åndelig lidelse. Plejelidelsen er den lidelse, der opstår i relation til plejesituationen. Livslidelsen er den lidelse, der opleves i relationen til ens eget enestående liv. Det er bevidstheden om den absolutte afsondrethed og dermed ensomhed. (Overgaard.dk) Præsentation af projektets empiri Som emperisk grundlag til belysning af min problemformulering, har jeg valgt Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus - En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. Undersøgelsen er Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 15

16 gennemført i 2007 af Enheden for Brugerundersøgelser, som er et videnscenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden. Emperien bygger på, en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse. Ved den semistrukturede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der ønskes belyst. Kendetegnende for interviewformen er muligheden for at udforske nye vinkler (Christiansen, Schmidt & Dyhr 2008: 61-62). Emperien tager afsæt i en fænomenologisk hermenuetisk metode, som sigter på at forstå et fænomen, idet den fænomenologiske tilgang retter fokus mod at skabe viden om de bevidsthedsfænomener, som den anden er medvidende om (Birkler 2005: 103). Forskeren udforsker det enkelte menneskes perspektiv på egen livsverden, og forsøger at give en beskrivelse af indholdet samt strukturen i menneskets bevidsthed. Formålet er at opnå et kendskab til, hvordan fænomenet opleves af andre (ibid ). Hermeneutikken er læren om fortolkning, og fortolkning er menneskets redskab til at forstå meningsfuld empiri. Meningsfuld empiri kan fx være en handling (fænomen), hvor det at handle består i at gøre noget over for nogen eller noget. Fortolkning af handlinger er dermed et vigtigt element i opnåelse af forståelse, hvorved der skabes ny viden. En fortolkning starter imidlertid aldrig som et blankt stykke papir selv om det ind imellem føles sådan. Fortolkning har altid ophav i fortolkerens forforståelse, hvor forforståelse er den forståelse, som fortolkeren møder empirien med. Ens forforståelse afhænger af den kultur, man tilhører, den historiske sammenhæng, man befinder sig i, og ikke mindst ens livserfaringer. Udvælgelse af deltagere til interviewet bestod af ti forældre til børn (otte mødre og to fædre), der inden for perioden november 2005 til januar 2006 var indlagt på børneafdelingerne på henholdsvis Glostrup og Amager Hospital. Indlæggelsen var på mellem to dage og tre måneder. Valget af informanterne var enten af etnisk tyrkisk, iransk, syrisk, makedonsk og pakistansk oprindelse. I denne sammenhæng skal det nævnes, at samtlige forældre behersker det danske sprog relativt flydende. Undersøgelsen omhandlede blandt andet følgende temaer: 1. Manglende sprogkundskaber som barriere 2. Mødet med plejepersonalet Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 16

17 3. Medinddragelse og selvansvar 4. Forventninger til og oplevelser af lægen. Undersøgelsen konkluderer, at informanterne overordnet set havde positive oplevelser af deres barns behandlingsforløb på børneafdelingen. Trods de mange positive udsagn, havde flere også oplevet mindre tilfredsstillende aspekter i forbindelse med indlæggelsesforløbet. I undersøgelsen kom det til udtryk, at nogle af informanterne oplevede at blive mødt med fordomme om etniske minoriteter og deres brug af sundhedsvæsenet, eksempelvis i form af manglende lydhørhed og undersøgelsesinitiativ samt hurtig medicinering i primærsektoren. Enkelte informanter oplevede ligeledes, at sundhedspersonalet på sygehuset havde fordomme om etniske minoriteters kønsroller (Enheden for brugerundersøgelse 2007: 68) Begrundelse for og kritik af den valgte emperi Interviewcitater benyttes i opgaven til at belyse problemformuleringen. Citaterne udspringer fra kvalitative forskningsinterview, som er knyttet til en hermeneutisk tilgang, som også er i tråd med projektets metodiske tilgang. Ifølge Kvale er kvalitative interviews kendetegnet ved, at forskningsformålet er at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv. Interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres situation ud fra deres eget perspektiv og med deres egne ord (Kvale 1997, s. 38 & 78). Denne Kvalitative metode har som andre metoder (kvantitative metoder, der primært sigter på at beskrive udbredelsen af et fænomen, som ser bort fra individuelle sammenhænge, Bjerg: 48-49) sine styrker og svagheder, som bør vurderes, inden der vælges metode. En svaghed ved metoden kan være, at forskningsinterviewet i den pågældende undersøgelse er gennemført for undersøgerens skyld og med udgangspunkt i emner, der på forhånd er valgt ud af forskeren (Christiansen, Schmidt & Dyhr 2008: 62-63). De valgte emner er beskrevet i ovenstående afsnit i fire temaer. Med udgangspunkt i Gadamar kan det antages, at på baggrund af undersøgerens forforståelse, som hun besidder i kraft af hendes status (situation) som etnisk dansker med en sundhedsfaglig uddannelse, kan denne forforståelse påvirke forskningsprocessen således, at der udbygges og artikuleres en udlægning af det, som hun allerede har viden om. En svaghed ved interviewcitaterne kan ligeledes være, at de repræsenterer den enkelte patients forforståelse, som udspringer af den enkeltes egen erfaring, uddannelse, køn osv. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 17

18 Set i en national sammenhæng kan svagheden ved dette perspektiv være, at det ikke repræsenterer de individer tilhørende etniske minoriteter, der opholder sig i landet, fordi etniske minoriteter i Danmark ikke udgør en homogen gruppe, (Folmann Hempler: Antologien 2010: 16) Beskrivelse af etniske minoritetspatienter For at bringe læseren nærmere til sagens kerne følger en kort beskrivelse af de fra emperien udvalgte etniske minoritetspatienters sociale status. Denne kan medvirke til at tydeliggøre, hvilken position i en afdeling (feltet) der tales ud fra i forhold til patienternes habitus, som knytter sig til følelser vedrørende værdighed. 1. A: 27-årig kvinde, gift og bosat i Danmark i 20 år. Kommer oprindelig fra Tyrkiet. Barnet blev indlagt akut med lungebetændelse. Kvinden havde været indlagt med barnet i fem døgn. 2. B: 26-årig kvinde, gift, født og opvokset i Danmark med makedonske rødder. Kvinden blev indlagt akut med sit barn, som blev født tre måneder for tidligt, og de har været indlagt i 3 måneder. 3. C: 44-årig mand, gift, har boet i Danmark i 20 år og kommer oprindeligt fra Iran. Manden er akut indlagt med sit barn pga. bronkitis, og har været indlagt et døgn. Har før dette døgn været knyttet til afdelingen ved ambulante kontroller igennem tre dage. 4. D: 25-årig kvinde, gift, har boet i Danmark i seks år og stammer oprindeligt fra Tyrkiet. Kvinden er akut indlagt med sit barn, men har ikke på interviewtidspunktet fået en konkret diagnose. Hun har været indlagt med sit barn i fem døgn. 5. J: 32-årig kvinde, gift, har boet i Danmark i 19 år. Kvinden kommer oprindelig fra Tyrkiet, og er indlagt akut med sit barn pga. lungebetændelse igennem tre dage (RH - Enheden Præsentation af projekets temaer I det følgende præsenteres projetets resultater og disse beskrives og struktures under følgende temaer: Del 1 - Analyse af Katie Eriksson: Når man ikke har kontrol over situationen Når man ikke har talens brug (behersker sproget) At være i de professionelles hænder Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 18

19 Del 2 Analyse af Bourdieu: Bourdieus optik på det sociale felt, kapital, habitus og position Afdeling forstået som felt Symbolsk kapital omsat til i feltet Habitus som et internaliseret produkt i feltet 5.0 ANALYSE Jeg har tidligere nævnt at, jeg ønsker at opnå forståelse for mennesket i sit hverdagsliv og forstå, hvordan mennesket er påvirket af omverdenen samtidig med, at omverdenen er påvirket af mennesket. Med henvisning til min problemformulering vil der for at opnå forståelse i det følgende blive lagt vægt på begreberne etniske minoritetspatienter og værdighed, fordi disse i denne sammenhæng hænger uløseligt sammen Når man ikke har kontrol over situationen. Indledningsvis henledes opmærksomheden på citat af den danske filosof Søren Kierkegaard, fordi han minder os om vigtigheden af, At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der (jf. afsnit 1). Omsat til sundhedssektoren siger Kierkegaard her, at for at lykkes med patienten handler det om at tage udgangspunkt i patienten, der hvor patienten er sygdomsmæssigt såvel som socialt og kulturelt. Det betyder, at sygeplejersken må kunne forstå patienten som det hele menneske han/hun er, således at sygeplejersken i den konkrete situation kan handle ud fra patientens behov for omsorg. Eksisterende forskning (jf. afsnit 2) peger imidlertid på, at sundhedspersonalet har en oplevelse af og handler ud fra, at etniske minoritetspatienter har urealistiske forventninger til lægen og til den medicinske behandling samt tendens til at overdrive symptomer (Nielsen & Birkelund 2007). Et udsagn fra patient A kan illustrere dette: Jeg tror et eller andet sted, at det har noget at gøre med, at man har en anden farve, og så får man noget medicin, og så er det bare ud af døren (...). Det forventer de (sygehuspersonalet), at folk fra udlandet forventer, at de får mere medicin, hvis de syge (...). så jeg tror, der er et eller andet omkring... altså måske lidt racisme. Hvor man bare får smidt i hovedet her er noget medicin, og så kan du godt smutte hjem. Det er ligesom for at lukke munden på mig. Udsagnet bærer præg af, at patient A føler, at hun ikke bliver hørt grundet sin etnicitet, og at hun dermed mister kontrollen over situationen. Denne oplevelse af en stigmatisering grundet hendes status giver hende en følelse af afmagt, da hun ikke oplever at blive lyttet til Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 19

20 og taget alvorligt i forhold til hendes lidelse. En oplevelse, som hun føler, er en krænkelse af hende. I relation hertil kan det nævnes, at Eriksson hævder, at lidelse er en uundgåelig følelse for mennesket, og at lidelsen tillægges betydning og mening af det enkelte menneske selv. Lidelse er dialektisk forbundet med blandt andet lyst, ligesom liv og død er dialektisk forbundet. Det har som konsekvens, at dette dialektiske forhold former og danner rammen om det enkelte menneskes liv og lidelse. Mennesket kan ikke forstå og leve livet, hvis det ikke oplever og forstår modsætningen (Eriksson 1995:17-18). Eriksson beskriver endvidere, at menneskets lidelse ofte påføres af et andet menneske bevidst eller ubevidst, og at det automatisk medfører en krænkelse af menneskets værdighed. Krænkelsen kan bevirke, at mennesket isolerer sig med sin lidelse og sine følelser. Det lidende menneske søger at finde en mening med lidelsen og herigennem søges en bekræftelse af værdigheden. (Ibid:81) Når man ikke har talens brug (behersker sproget) Akut eller alvorlig sygdom hos patienten kan være en stor følelsesmæssig belastning, som det kan være svært at give udtryk for på et andet sprog end ens modersmål. Et udsagn fra patient D kan illustrere dette: Det er ikke så meget det, at jeg ikke forstår, men nogle gange er det lidt svært at forklare sig(...). Man kan jo ikke altid fortælle, hvad man føler, når man taler. Udsagnet er forbundet med en situation, hvor det var svært for patient D at finde de præcise ord til at forklare sin søns fejl i hjertet. I denne situation er patienten sårbar, og derfor bliver mødet med sygeplejersken særlig vigtigt. Ifølge Eriksson omfatter ethvert forsøg på at støtte det lidende menneske det at bekræfte menneskets værdighed. Eriksson definerer begrebet værdighed som det at have unik værdi som menneske. Heri er indlejret begreber som ligeværdighed og troværdighed - og menneskets subjektive oplevelse af egen værdi samt andres vurdering af ens værdi. I den forbindelse beskrives, hvordan mennesker har ansvar for hinanden og er givet til dette, og derfor krænkes værdighedsfølelsen, når dette ansvar bortfalder (ibid: 82). Knyttet til menneskets ansvar er også muligheden for at vælge og tage vare på sig selv. I forhold til menneskets troværdighed tillægges det betydning, at blive taget alvorligt også som patient i forhold til de oplevelser man har (ibid). Når man ikke har talens brug for at komme igennem en vanskelig proces som en indlæggelse, kan det være svært at tillægge troværdighed til andre, og dette beskrives således af patient A:... hvis man ikke er god sprogligt, så er man virkelig på skideren i det danske system, fordi så kan man rigtig blive kastet rundt. Citatet er udtryk for, at patienten oplever det som socialt uacceptabelt ikke at leve op til de sproglige krav, der implicit udtrykkes fra sundhedsvæsenets side, og konsekvensen kan blive eksklusion fra Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 20

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital

En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Etniske forskelle i patienters oplevelser En spørgeskema- og interviewundersøgelse om etniske forskelle i patientoplevelser i forløbet fra praktiserende læge til hospital Forsknings- og udviklingsrapport

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen

I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen I skyggen af LUP et projekt med fokus på patientkommentarer Rapport fra projektgruppen Charlotte Ranzau Dall, kvalitetskoordinator Jette B. Falk-Sørensen, klinisk udviklingssygeplejerske Gynækologisk og

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland

Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Rejsebrev fra Glasgow, Skotland Mine oplysninger: Sygeplejestuderende v. UC Lillebælt, Odense Pernille Bruun Kristensen, A06II Sniller_k@hotmail.com Tlf.: 20218353 Rejsekammerat: Maria Bjerre Jakobsen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål.

Alle tilmeldinger skal sendes efter underskrift til akkreditering@fadl.dk Du er altid velkommen til at kontakte os ved spørgsmål. Velkommen til FADLs Vagtbureau København I denne folder vil du finde oplysninger vedrørende tilmelding til FADLs vagtbureau København. Læs folderen igennem før du skriver under på din tilmelding til vagtbureauet.

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Tro, omsorg og interkultur

Tro, omsorg og interkultur Tro, omsorg og interkultur ERFARINGER FRA SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Redigeret af Naveed Baig, Marianne Kastrup & Lissi Rasmussen Hans Reitzels Forlag Indhold Indledning 9 Interkultur 10 Social- og sundhedssektoren

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ mødet mellem sundhedsprofessionel og patient uanset etnisk oprindelse Ligebehandlingsafdelingen

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT

UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT UDVIKLINGSHÆMMET OG KRÆFTRAMT 2011 Afsluttende rapport og anbefalinger Socialt Udviklingscenter SUS Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROJEKTETS AKTIVITETER OG PRODUKTER... 3 Telefonrundspørge... 3 Litteraturstudie...

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Dine rettigheder som patient

Dine rettigheder som patient Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere