Bachelor projekt Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet

Transkript

1 Lynette Munk Hold S 08F Bachelorprojekt 7. semester Januar 2012 Anslag: Vejleder: Jette Lindhart Bachelor projekt Etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af denne er kun tilladt med forfatterens tilladelse jvf. gældende dansk lov om ophavsret. Opgaven er ikke kommenteret af Sygeplejeskolen. Opgaven må udlånes til studerende og lærere på sygeplejeskolen samt til sygeplejersker ved samarbejdende institutioner. Sygeplejerskeuddannelse University College Sjælland Ingemannsvej Slagelse

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Problembeskrivelse Problemlegitimering Samfundsperspektiv Forskellige faglige perspektiver Sygeplejerskeperspektiv Konkluderende bemærkninger Afgrænsning Problemformulering Formål Begrebsafklaring af nøglebegreber Litteratursøgningsproces Metode Den hermeneutiske tilgang Præsentation af projektets teori Bourdieu Katie Eriksson Præsentation af projektets empiri Begrundelse for og kritik af den valgte emperi Beskrivelse af etniske minoritetspatienter Præsentation af projekets temaer ANALYSE Når man ikke har kontrol over situationen Når man ikke har talens brug (behersker sproget) Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 2

3 5.0.3 At være i de professionelles hænder Bourdieus optik på det sociale felt, kapital, habitus og position Afdeling forstået som felt Symbolsk kapital omsat til i feltet Habitus som et internaliseret produkt i feltet Diskussion Opsummering Konklusion Perspektivering Resume Summary Litteraturhenvisninger BILAG: Søgeprotokol Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 3

4 1.0 Problembeskrivelse Igennem mit kliniske virke har jeg erfaret, at sygeplejersker i stigende omfang møder patienter og pårørende med anden etnisk og dermed kulturel baggrund end deres egen. Ligeledes har jeg oplevet, at de forskellige faggrupper jævnligt klager over denne gruppe patienter og deres pårørendes, manglende tilpasning til sundhedsvæsenet. Patienterne og deres pårørende opleves besværlige, bl.a. fordi de ikke kan beherske det danske sprog. Behandling tager længere tid for dem på grund af sprog- og kulturforskelle. Dette kan tyde på, at sygeplejerskers oplevelse af mødet er i forgrunden, og det patientoplevede perspektiv er mere i baggrunden og svært at få øje på. Dette synes i modstrid med den danske filosof Søren Kierkegaard, der netop minder os om vigtigheden af at inddrage patientens perspektiv i pleje og behandling jf. citat: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. (Kierkegaard, 1859, kap 1, A, 2). Her siger han netop, at for at kunne hjælpe en anden må man forstå mere end den anden, men først forstå, hvad den anden forstår. Hvis hjælperen (sygeplejersken) gør sig bedrevidende, er det et udtryk for, at denne vil beundres. Hjælperen (sygeplejersken) må først underlægge sig dem hun vil hjælpe og herved forstå, at det at hjælpe ikke er at herske, men at tjene og vise villighed til indtil videre at have uret og ikke forstå, hvad den anden forstår (ibid 1859). Udover oplevelsen af den etniske minoritetspatient som besværlig, har jeg oplevet, at det var problematisk at bestille tolk, fordi det er dyrt, og der er ikke et særskilt tolkebudget. I denne forbindelse er jeg bekendt med tolkeloven som har bevirket, at gruppen af patienter, der har boet mere end syv år i Danmark og ikke er velfunderet på dansk har været i risiko for at udelukkes fra at kunne tale med deres læge. Dette fordi at hvis patienten har boet i landet i mere end syv år, har der skullet opkræves et gebyr for hver behandling, hvor der benyttes tolk. Denne gruppe har skullet betale 150 kr. hver gang de går til den praktiserende læge, eller hver gang de kommer i et ambulatorium på sygehuset.(indenrigsog sundhedsministeren kap. 10, 50). I skrivende stund er tolkenloven per ændret, så det igen er vederlagsfrit for etniske minoritetsgrupper at modtage tolkebistand, hvis det af lægen vuderes nødvendigt. Sygeplejersken har i sygepleje-/patientrelationen en central rolle i forhold til at sikre patienten i mødet med sundhedsvæsenet, uanset denne har dansk eller anden etnisk baggrund. Dette fordi sygeplejersken skal tage ansvar for, at de sygeplejeetiske Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 4

5 retningslinjer inddrages i sygeplejen bl.a. ved at arbejde for prioriteringer, der sikrer en retfærdig og hensigtsmæssig ressourcefordeling, som tilgodeser de grupper af patienter, der har størst behov for sygepleje. Sygeplejersken skal desuden ved loyalitetskonflikter mellem ansættelsesstedets forhold og muligheden for at udføre forsvarlig sygepleje arbejde for at varetage patientens tarv, og sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, som de politiske prioriteringer får for sygeplejen (Sygeplejeetiske retningslinje 2004). I ovenstående afsnit er det beskrevet, hvorledes problemstillingen kommer til udtryk i klinisk praksis og hvorledes den har givet anledning til at undersøge nærmere, hvorvidt der forefindes en problematik vedrørende den etniske minoritetspatients møde med sundhedsvæsenet. I fald problemstillingen er eksisterende ses på, hvad der skal til for, at etniske minoriteters særlige behov i relation til sygeplejen kan imødekommes. 2.0 Problemlegitimering Hensigten med dette afsnit er, at give et generelt overblik over undersøgelsesresultater, der har relevans for projektets problemfelt. Der præsenteres diverse forskningsstudier og artikler om etniske minoriteter og sundhedsvæsenet, der påpeger problemstillingen. 2.1 Samfundsperspektiv Iflg. Danmarks Statistik får den danske befolkning en stigende og divergerende sammensætning. I 2010 bor der indvandrere og efterkommere, svarende til 9,8% af hele befolkningen, som udgør i alt personer. Derudover forventes en yderligere stigning i antal af indvandrere i Danmark, så de anslås at komme til at udgøre 10,2% af hele befolkningen i (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration & Udlændinge Service 2010). I forhold til sundhedsvæsenet som først og fremmest har til formål at hjælpe befolkningen på det sundhedsmæssige område har sundhedsvæsenet haft godt og vel 51 år til at tilpasse sig den nye befolkningsgruppe, og etniske minoriteter har haft fra få til over 51 år til denne tilpasning. Den manglende tilpasning til sundhedsvæsenet er én ud af en bred vifte af faktorer, der fremstår problematisk ud fra min erfaring i klinisk praksis. Sygeplejersken spiller i sygeplejerske-/patientrelationen en central rolle i forhold til at sikre patienten i mødet med sundhedsvæsenet, uanset denne har dansk eller anden etnisk baggrund. Iflg. sundhedsloven fremgår det i 1, at Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 5

6 samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Ligeledes fremgår det i 2, at loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling (Sundhedsloven nr. 546 af 24. juni 2005). Det kan derfor anskues for problematisk, at denne patientgruppe, som er fastboende personer med opholdstilladelse i Danmark mødes med en holdning fra de sundhedsprofessionelle (sygeplejersker), som oplever dem besværlige, blandt andet på grund af sproglige og kulturelle forståelsesproblemer. Disse problemer kan føre til en utilstrækkelig behandling, som tager længere tid, og som ligeledes kan antages som værende i modstrid med sundhedsloven. Set i et internationalt perspektiv er det ikke kun i modstrid med sundhedsloven, som er gældende i Danmark, men også i modstrid med UN Declaration of human Rights, hvor det af artikel 25 fremgår, at Everyone has the right to a standard of living adequate for the health and well-being of himself and his family including food, clothing, housing, medical care and necessary social service... ( Det betyder, at denne patientgruppe har krav på sundhed og sundhedsvæsenets ydelser lige såvel som de øvrige patienter med danske rødder i samfundet. Principperne om respekt for det enkelte menneske, integritet samt let og lige adgang til sundhedsvæsenet indebærer, at man som sygeplejerske og som afdeling skal være imødekommende overfor patienters og pårørendes særlige behov på trods af de kulturelle forskelle og sprogbarrierer. 2.2 Forskellige faglige perspektiver I en antologi udgivet af sundhedsstyrelsen fra 2010 Etniske minoriteter i det Danske sundhedsvæsen (Sundhedsstyrelsen 2010, red. Kirsten Vinther-Jensen) tages afsæt i fem regionale seminarer, som sundhedsstyrelsen har afholdt i samarbejde med de fem regioner med henblik på at styrke kommunernes og regionernes indsats, rettet mod etniske minoriteter. Antologien afspejler forskellige faglige perspektiver på udfordringerne i mødet med patienten med anden etnisk baggrund end dansk og indeholder både forskningsbaseret viden og hverdagserfaringer. Antologien er opbygget i følgende fire temaer: Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 6

7 1. Redegørelse af målgruppens sundhedsprofil og brug af sundhedsvæsenet samt de sundhedsprofessionelles udfordringer i mødet med etniske minoriteter i sundhedsvæsenet. 2. Fokus på kulturmødet på baggrund af erfaringer fra en psykiatrisk afdeling og en tandklinik i Århus samt en undersøgelse af tolkeanvendelsen i det danske sundhedsvæsen fra Erfaringer med Indsatser i arbejdet med traumatiserede flygtninge, erfaringerne fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, erfaringerne med kulturelle mediatorer på tre danske hospitaler, erfaringerne med etableringen af et etnisk ressourceteam, og udfordringer og perspektiver på baggrund af erfaring med Teletolkning. 4. Patientens perspektiv indeholdende en præsentation af resultaterne fra to undersøgelser vedrørende etniske minoriteters oplevelser fra mødet med det danske sundhedsvæsen. Antologien giver således en beskrivelse af, at selvom etniske minoriteter talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. Antologiens skitserede problemstillinger belyser og legitimerer dermed opgavens fokus på etniske minoriteters møde med det danske sundhedsvæsen, og de problemstillinger det afstedkommer. De anses som værende sygeplejefagligt relevante, og giver anledning til en nærmere undersøgelse af dette problemfelt. I 2007 har Sundhedsstyrelsen udgivet en publikation Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden. Publikationen bygger på interviews med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, og består af både forskningsartikler og praksiserfaringer. Fokus sættes på de udfordringer, man som sundhedsprofessionel kan opleve i mødet med patienter med en anden etnisk baggrund. Det beskrives, at sundhedsprofessionelle i mødet med patientgruppen, ikke føler, at de gør deres arbejde godt nok. Dette knytter sig ofte til sprogbarrierer og kan lede til frustration og irritation rettet mod den etniske patient Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 7

8 (sundhedsstyrelsen 2007:10). Denne publikation dels understøtter mine observationer fra klinisk praksis, at de forskellige faggrupper jævnligt klager over denne gruppe patienter og deres pårørendes manglende tilpasning til sundhedsvæsenet, og dels belyser den det omfang og den relevans, som problemstillingen har i forhold til projektet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet publicerede i 2009 en fyldestgørende State of the art -rapport, som er en sammenskrivning af tilgængelig forskningsbaseret viden om blandt andet etniske minoriteters sundhed i Danmark. Heri konkluderes, at mens etniske minoriteter i Danmark har formelle rettigheder på sundhedsområdet i overensstemmelse med princippet om fri og lige adgang for alle, så påvirker uformelle barrierer adgangen til og kvaliteten af sundhedsydelserne. Derfor er der behov for mere og nuanceret viden om en række områder vedrørende etniske minoriteters sundhed og sygelighed samt mødet med det danske sundhedsvæsen, hvis vellykkede forebyggelses-, sundhedsfremmende og behandlende indsatser skal iværksættes med henblik på at nedbryde disse barrierer. Det er imidlertid i første omgang et politisk spørgsmål, hvorvidt, hvorledes og i hvilket omfang sundhedsindsatser i Danmark målrettes etniske minoriteter (Holmberg, Ahlmark & Curtis 2009:39). Sidstnævnte afsluttende sætning understøtter de sygeplejeetiske retningslinjer, hvoraf det fremgår, at sygeplejersken skal medvirke til at synliggøre de konsekvenser, som de politiske prioriteringer får for sygeplejen. Det antages, at den tidligere tolkelov er et eksempel på et politisk tiltag og en politisk logik, som har givet konsekvenser for praksis. Det kan synliggøres ud fra den kliniske praksis, jeg har oplevet i forhold til, at loven har været en barriere i forhold til etniske minotitetsgruppers adgang til sundhedsvæsenets ydelser og dermed vanskeliggjort, at sygeplejersken kan udøve den ønskeværdige sygepleje og omsorg til denne patientgruppe. Derudover synes den tidligere tolkelov i modstrid med blandt andet WHO`s Constitution, hvoraf det fremgår, at The enjoyment of the highest attainable health is one of the fundamental rights of every human being (World Health Organisation 2006: 1). Med andre ord, denne patientgruppe har krav på, at nyde den højest opnåelige sundhed, som anskues at være en fundamental rettighed for alle mennesker. I forhold til den nye reviderede tolkelov er der fra politisk side skabt grundlag for en forbedring af den etniske minoritetspatients retslige stilling i sundhedsvæsenet. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 8

9 2.3 Sygeplejerskeperspektiv I 2005 blev der fortaget en spørgeskemaundersøgelse, lavet af analysebureauet Catinét for Dansk Sygeplejeråd. Undersøgelsen viste, at indvandrere og deres pårørende synes at skabe problemer på sygehusene. Ud af de adspurgte sygeplejersker opfattede 9 ud af 10 sygeplejersker i undersøgelsen patienter med indvandrerbaggrund som en belastning (DSR, Undersøgelse 2005). Denne undersøgelse har været kimen til en stor debat blandt sygeplejersker landet rundt, hvilket er dokumenteret i forskellige debatindlæg i Sygeplejersken (Sygeplejersken 3/2006 s.38-40, Sygeplejersken 4/2006 s.28, Sygeplejersken 6/2006 s.30). En sygeplejerske skrev i debatten således: Jeg blev både vred og flov på standens vegne over indslaget i TV2 nyhederne den 26. januar med overskriften, at 9 ud af 10 sygeplejersker oplever patienter med indvandrerbaggrund som en belastning i arbejdet. Det er ikke vores oplevelse, at indvandrerpatienter belaster os i højere grad end andre opgaver i vores arbejde. Tværtimod (Sygeplejersken 3/2006, s.38). I sit debatindlæg fremførte sygeplejersken det synspunkt, at hvis sygeplejerskerne ikke kan finde ud af at takle de anderledes krav og reaktionsmønstre hos indvandrerne, er det et udtryk for manglende evne til at tilegne sig viden og udtryk for mangel på faglighed. Debatten foregik ikke kun sygeplejerskerne imellem, men også på et politisk og samfundsmæssigt plan. Dansk Sygeplejeråds daværende formand Connie Kruckow ytrede, at kultursammenstød i det danske sundhedsvæsen ikke kan betragtes isoleret fra det øvrige samfund, og hun argumenterede for, at problemstillingen skal ses i lyset af en generel utilstrækkelig integration i det danske samfund. Derfor er det ikke et problem, som sygeplejerskerne kan stå alene om at løse. Dette foranledigede, at spørgsmålet om, hvordan sygeplejersker møder indvandrerpatienter og deres pårørende, blev sat på dagsordenen i samarbejdet med de centrale arbejdsgivere i Danske Regioner (daværende Amtsrådsforeningen og andre personaleorganisationer) (Sygeplejersken 2/2006,s.35). Den daværende integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) udtalte, at patienter med indvandrerbaggrund skal have klar besked om, hvad de kan forvente som patienter i det danske sundhedsvæsen. Hvilshøj mente, at ledelsen på hospitalerne må tage problemerne på sig og sørge for, at den enkelte sygeplejerske ikke står alene med problemerne, men at ledelsen skal have fokus på opbakning og støtte (Ibid : 36). Den omtalte undersøgelse belyser således de tendenser, at sygeplejersker på danske hospitalsafdelinger oplever forskellige udfordringer i mødet med etniske minoritetspatienter, Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 9

10 hvilket stemmer overens med mine oplevelser i klinisk praksis, og den belyser ligeledes de samme tendenser som i de andre ovennævnte kilder. 2.4 Konkluderende bemærkninger De anførte kilder belyser, at de sundhedsprofessionelle ofte oplever etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Det kan skyldes en bred vifte af faktorer såsom forskellige værdimæssige baggrunde hos de to parter, samt sundhedspersonalets usikkerhed over for den fremmedes vaner og traditioner, der blandt andet er forbundet med manglende viden, kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. De etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet er overordnet præget af de samme problemstillinger, hvor kommunikation er det mest dominerende problemområde. Herudover fordomme om etniske minoriteters kønsroller og deres brug af sundhedsvæsenet, hvilket kan gøre dem særligt følsomme for manglende anerkendelse. Dette belyser, at problemerne både er reelle og omfattende. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der ikke er foretaget flere undersøgelser fra et patientperspektiv, der tager udgangspunkt i patienternes oplevelser og erfaringer med det danske sundhedsvæsen.ved at udelade patientperspektivet kan det antages, at man fastholder et problematiserende perspektiv, der udelukkende tager afsæt i sygeplejerskers oplevelser og erfaringer med netop denne patientgruppe. Således fastholdes patienter med anden etnisk baggrund i en bestemt kategori, som værende problematiske og ressourcekrævende at have med at gøre. 2.5 Afgrænsning Problemlegitimeringen tegner et billede af, at størstedelen af de diverse forskningsstudier og artikler om etniske minoriteters møde med sundhedsvæsenet behandler problematikken ud fra et institutionelt perspektiv, altså med systemsiden som genstandsfelt. Derfor vil projektet afgrænses til at undersøge, hvordan etniske minoritetspatienter oplever indlæggelse på en børneafdeling med fokus på følelsen af værdighed. Projektet afgrænses ligeledes til alene at fokusere på ikke-vestlige etniske minoritetspatienter, for som tidligere nævnt er antallet af ikke-vestlige indvandrere steget i de seneste 30 år i Danmark. Denne afgrænsning skal ses i lyset af, at både en række internationale studier og en dansk undersøgelse har belyst, at sundheden blandt primært ikke-vestlige etniske minoritetsgrupper bosat i vestlige lande Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 10

11 generelt er dårligere end majoritetsbefolkningen (Hovdenak Jakobsen & Vinther-Jensen 2010: 8). Endvidere omfatter projektet alene beretninger fra forældre, hvis spædbørn har været indlagt, fordi de som pårørende er talerør for deres børn, som de kender bedst. 3.0 Problemformulering Hvordan oplever etniske minoritetspatienter indlæggelse på en børneafdeling med fokus på følelser omkring værdighed? 3.1 Formål Formålet med projektet er at opnå viden og forståelse for, hvilken oplevelse etniske minoritetspatienter har ved mødet med sygeplejersker på en børneafdeling, ligesom det er målet at forstå, hvordan disse oplevelser tolkes af patienterne. Spørgsmålene besvares med henblik på at kunne bidrage til en forbedring af kontakten og forståelsen mellem etniske minoritetspatienter og sygeplejersken samt med henblik på at opnå et grundlag for forbedringstiltag. Med et grundlæggende sundhedsfremmende mål for projektet har det været relevant at søge en forståelse af, hvad patienterne forstår og oplever, hvilket indebærer lydhørhed over for, hvad det er patienten giver udtryk for, og hvad der aktuelt er på spil for dem i plejesituationen. Holdningsmæssigt er arbejdet udsprunget af det standpunkt, at etniske minoriteter i størst mulige omfang må sikres lige adgang til grundlæggende sundhedsydelser. Det er ønsket med dette projekt, at de givne resultater kan være med til at bidrage til at udvikle sygeplejen, således at sygeplejersker og sundhedspersonale på tværs af faggrænser, kan forholde sig refleksivt til egen praksis i relation til etniske minoritetspatienter og dermed kontinuerligt udvikle deres faglige kundskaber. Intentionen er ligeledes at optimere behandlings- og plejetiltag til den etniske minoritetspatient. 3.2 Begrebsafklaring af nøglebegreber I problemformuleringen indgår begreberne etniske minoriteter, patienter og værdighed. Derfor redegøres kort for anskuelsen af anvendte begreber for at præcisere forståelsen set i relation til projektet. 1. Etniske minoriteter som begreb dækker på ingen måde en ensartet gruppe, men inkluderer derimod alle personer med anden etnisk baggrund end dansk. For at kunne bevare en neutral samlebetegnelse anvendes etniske minoritetspatienter. Dette fordi de Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 11

12 adskiller sig ved ikke at være etniske danskere og ved ikke at være så mange i forhold til deres placering i en national sammenhæng. 2. Patientbegrebet stammer fra den latinske betegnelse patiens. Det er en tillægsform, der betyder lidende eller tålende (sygeplejersken 22/2000:1). I sygehussektoren betegnes den syge person som patienten, og jeg vil derfor benytte betegnelsen patient i betydningen, den som lider. 3. Katie Eriksson definerer begrebet værdighed som det at have unik værdi som menneske. Heri er indlejret begreberne ligeværdighed og troværdighed samt menneskets subjektive oplevelse af egen værdi og andres vurdering af ens værdi. 3.3 Litteratursøgningsproces I det følgende præsenteres en kort beskrivelse af litteratursøgningsprocessen og søgeprotokollen er vedlagt som bilag. Der er blevet lavet en bred søgning på Internettet via Google og Google Scholar for at afdække området omkring etniske minoriteter i sundhedssystemet. Desuden søgte jeg på specifikke hjemmesider, som havde relevans for opgaven: Sundhedsstyrelsen, her blev der fundet de følgende kilder: Sundhedsprofessionelle i en multikulturel verden 2007, En antologi udgivet af sundhedsstyrelsen fra 2010 Etniske minoriteter i det Danske sundhedsvæsen og Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus Integrationsministeriet, med søgeord etnisk minoritetspatient, indvandrere, patientoplevelse m.m. Desuden lavede jeg en bred systematisk søgning på UCSJbiblioteks databaser med samme søgeord. På grund af problemformuleringens fokus på etniske minoritetspatienters oplevelse i mødet med sundhedsvæsenet, søgte jeg i databaser, der indeholder artikler om kvalitative studier. Databaserne er PubMed, A qualitative assesment of implementing a cross-cultural survey on cancer wards in Denmark- a description of barriers af Maria Kristiansen, Amani Hassani & Allan Krasnik. Cinahl: her blev brugt følgende søgeord: ethnic, minorities, multiethnic attitude experience, health care system, culture, nurse qualitative study og kombinationer af disse. De anvendte søgeord er: attitudes, Culture, ethnic minority, Denmark, nurses. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 12

13 4.0. Metode I dette afsnit præsenteres projektets hermeneutiske metodetilgang. Projektets teoretikere samt en beskrivelse og begrundelse af emperien følger efter, og slutteligt redegøres for analyse- og diskussionsafsnittet Den hermeneutiske tilgang Metoden i projektet er kvalitativ og placerer sig videnskabsteoretisk inden for en hermeneutisk ramme. Hermeneutikkens tilgang er valgt, fordi jeg ønsker at opnå forståelse for mennesket i sit hverdagsliv og forstå, hvordan mennesket er påvirket af omverdenen samtidig med, at omverdenen er påvirket af mennesket. Denne tilgang er i tråd med projektets hensigter, som er at undersøge etniske minoritetspatienters oplevelser af mødet med sundhedsvæsenet med henblik på at forstå, hvilke konflikter og problematikker de oplever i mødet med sygeplejersken. Hermeneutikken blev udviklet i 1500-tallet, som en forståelse og fortolkningsteknik med henblik på, at studere bibelens tekster samt juridiske lovtekster (Dahlager & Fredslung 2007: 156). Begreberne forforståelse og forståelseshorisont hentet fra Gadamar vil være de bærende omdrejningspunkter i min udlægning af den hermeneutiske tilgang, idet bevidstheden om begrebet forståelseshorisont skærper min forvaltning af egen forforståelse (fordomme), det vil sige min egen viden og erfaringer, som jeg kort vil komme ind på i dette afsnit. Gadamar tager sit udgangspunkt i, at vi som mennesker er historiske væsener, og altid står midt i en historie (ibid 2007: 159). For Gadamar er det væsentligt, at den person (patienten), som vi ønsker at forstå, er nedsænket i en traditions sammenhænge, hvis betydning bør inddrages i forståelsesprocessen. Forståelse er noget, der gennemtrænger alle vores erfaringer, fordi forståelse er en måde at være til på som menneske (Højberg 2004:338). For Gadamer er fordomme uundgåelige i dagligdagen, og opfattes ikke som værende i modstrid med fornuften. Han udtrykker, at der kan ligge noget fornuftigt i at lytte til patienten eller at få indsigt i patientens forståelse og meningssammenhænge, da patienten har den unikke forståelse af den konkrete sag, og hvordan oplevelsen af lidelse kommer til udtryk hos den enkelte. Sandheden om sagen udfolder sig i patientens historie som en dialog mellem fortid og nutid, og kan aldrig bringes endegyldigt til afslutning (Dahlager & Fredslung Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 13

14 2007: 158). Formålet med forståelse er ikke kun at forstå patienten, men handler også om min egen selvforståelse, fordi jeg som fortolker må forholde mig til, hvad det er for forforståelser, jeg bærer med mig ind i forskningsprocessen. Forforståelse spiller sammen med forståelsen af den sag (patienten) eller den tekst vi læser (teori), fordi forskeren (min) forforståelse påvirker processen. Derfor er jeg bevidst om, at blandt de personlige erfaringer, som har været med til at motivere og fokusere mit projekt, vil jeg fremhæve, at jeg ikke blot i klinisk praksis har iagttaget, men også taget del i konkrete problemstillinger og bekymringer i forhold til at være migrant, og hvad det indebærer af omstilling, tab af kontrol og afsavn af forskellig art, da jeg selv har en anden etnisk baggrund end dansk. Min forforståelse er således præget af min status og erfaring som migrant og dermed som ikke etnisk dansker og bruger af det danske sundhedsvæsen. Jeg har oplevet det som en skygge af uro over ikke at kunne slå til hverken i de nye omgivelser eller i de oprindelige omgivelser. Ifølge Gadamer tager fortolkningen afsæt i egne erfaringer, som danner grundlag for forforståelsen. Dette betyder, at man forholder sig til egen viden og oplevelser, og på baggrund af disse danner man sig en udvidet forforståelse. Gadamer hævder, at forforståelsen sætter betingelserne for vores forståelse. Forforståelse indebærer alt, hvad man på forhånd ved eller tror om den anden eller det andet, man kan forstå (ibid : ). Ovenstående reflektioner leder frem til præsentation af projektets teori, som vil inddrages i forhold til at belyse problemformuleringens fokusområder Præsentation af projektets teori I det følgende afsnit fremstilles projektets teori Bourdieu Pierre Bourdieu ( ) var en fransk filosof og antropolog født i en pyrenæisk landsby i distriktet Bearn i det sydvestlige Frankrig. Bourdieu var pioner og lancerede nye begreber som har haft varig indflydelse i socialvidenskaben som fx kulturel, social og symbolsk kapital samt begreberne habitus, felt og symbolsk vold. Bourdieu lagde vægt på praksis og inkorporering i sociale dynamikker. Hans værker bygger blandt andet på teorier af Ludwig Wittgenstein, Maurice Merleau-Ponty, Edmund Husserl, Georges Canguilhem, Karl Marx, Gaston Bachelard, Max Weber, Emile Durkheim og Norbert Elias (Järvinen 2005: 351). I dag pågår der Bourdieu-præget forskning i de fleste samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer (ibid 2007:370). Bourdieu beskriver samfundet som delt ind i forskellige Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 14

15 sociale rum = felter. I feltet udspiller sig en magtkamp mellem aktører, der går ud på at fastholde eller ændre magtforhold i det pågældende felt (Wacquant 1996: 28-29). I projektets analyse- og diskussionsafsnit vil Bourdieus teoretiske begreber felt, kapital, og habitus blive anvendt til at definere sundhedsvæsenet som et felt, hvorigennem der kan skabes forståelse for henholdsvis sygeplejerskerne og de etniske minoritetspatienter, samt hvilken betydning kapital og habitus kan ses at få for selve plejesituationen Katie Eriksson Katie Eriksson er født i Finland i 1943 og uddannet sygeplejerske ved Helsinki Swedish School of Nursing i I starten af 1970 erne udviklede Eriksson sygeplejeprocesmodellen med inspiration fra amerikanske sygeplejeteoretikere (Vårdprocessen 1979). Denne model blev udviklet til en egentlig teori i hendes doktorafhandling i pædagogik, som hun forsvarede i Hun har siden 1992 været ansat som Professor of Caring Science på Åbo Akademi Universitet og har fra 1996 haft ansvaret for forskning og udvikling inden for Caring Science på Helsinki University Central Hospital. Katie Eriksson har i sin eminente sygeplejeforskning ved Åbo Akademi præget opfatttelsen af lidelsen i den nordiske sygepleje (Sygeplejeteori.dk). Igennem hendes forfatterskab har hun blandt andet udgivet Det lidende menneske oversat af Jette Frantzen (Overgaard 1995: 7). Denne anvendes i projektets analyse- og diskussionsafsnit i forhold til den udvalgte emperi. I Det lidende menneske arbejder Katie Eriksson sig ind på begrebet lidelse. Her italesætter hun bl.a. lidelsens univers forstået som den grænseløse lidelse. I og med at lidelsen er grænseløs tvinges ethvert menneske til at forstå lidelsen i forhold til sit eget liv. Katie Eriksson beskriver i bogen tre forskellige former for lidelse: sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Sygdomslidelsen er den lidelse, der opleves i relation til sygdom eller behandling. Det kan være både fysisk smerte eller sjælelig og åndelig lidelse. Plejelidelsen er den lidelse, der opstår i relation til plejesituationen. Livslidelsen er den lidelse, der opleves i relationen til ens eget enestående liv. Det er bevidstheden om den absolutte afsondrethed og dermed ensomhed. (Overgaard.dk) Præsentation af projektets empiri Som emperisk grundlag til belysning af min problemformulering, har jeg valgt Etniske minoriteters oplevelser i mødet med det danske sygehus - En kvalitativ undersøgelse af forældres oplevelser under deres barns indlæggelse på en børneafdeling. Undersøgelsen er Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 15

16 gennemført i 2007 af Enheden for Brugerundersøgelser, som er et videnscenter for patientoplevet kvalitet i Region Hovedstaden. Emperien bygger på, en kvalitativ semistruktureret interviewundersøgelse. Ved den semistrukturede interviewform foreligger der en veldefineret og forholdsvis detaljeret interviewguide, der indeholder alle de emner, der ønskes belyst. Kendetegnende for interviewformen er muligheden for at udforske nye vinkler (Christiansen, Schmidt & Dyhr 2008: 61-62). Emperien tager afsæt i en fænomenologisk hermenuetisk metode, som sigter på at forstå et fænomen, idet den fænomenologiske tilgang retter fokus mod at skabe viden om de bevidsthedsfænomener, som den anden er medvidende om (Birkler 2005: 103). Forskeren udforsker det enkelte menneskes perspektiv på egen livsverden, og forsøger at give en beskrivelse af indholdet samt strukturen i menneskets bevidsthed. Formålet er at opnå et kendskab til, hvordan fænomenet opleves af andre (ibid ). Hermeneutikken er læren om fortolkning, og fortolkning er menneskets redskab til at forstå meningsfuld empiri. Meningsfuld empiri kan fx være en handling (fænomen), hvor det at handle består i at gøre noget over for nogen eller noget. Fortolkning af handlinger er dermed et vigtigt element i opnåelse af forståelse, hvorved der skabes ny viden. En fortolkning starter imidlertid aldrig som et blankt stykke papir selv om det ind imellem føles sådan. Fortolkning har altid ophav i fortolkerens forforståelse, hvor forforståelse er den forståelse, som fortolkeren møder empirien med. Ens forforståelse afhænger af den kultur, man tilhører, den historiske sammenhæng, man befinder sig i, og ikke mindst ens livserfaringer. Udvælgelse af deltagere til interviewet bestod af ti forældre til børn (otte mødre og to fædre), der inden for perioden november 2005 til januar 2006 var indlagt på børneafdelingerne på henholdsvis Glostrup og Amager Hospital. Indlæggelsen var på mellem to dage og tre måneder. Valget af informanterne var enten af etnisk tyrkisk, iransk, syrisk, makedonsk og pakistansk oprindelse. I denne sammenhæng skal det nævnes, at samtlige forældre behersker det danske sprog relativt flydende. Undersøgelsen omhandlede blandt andet følgende temaer: 1. Manglende sprogkundskaber som barriere 2. Mødet med plejepersonalet Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 16

17 3. Medinddragelse og selvansvar 4. Forventninger til og oplevelser af lægen. Undersøgelsen konkluderer, at informanterne overordnet set havde positive oplevelser af deres barns behandlingsforløb på børneafdelingen. Trods de mange positive udsagn, havde flere også oplevet mindre tilfredsstillende aspekter i forbindelse med indlæggelsesforløbet. I undersøgelsen kom det til udtryk, at nogle af informanterne oplevede at blive mødt med fordomme om etniske minoriteter og deres brug af sundhedsvæsenet, eksempelvis i form af manglende lydhørhed og undersøgelsesinitiativ samt hurtig medicinering i primærsektoren. Enkelte informanter oplevede ligeledes, at sundhedspersonalet på sygehuset havde fordomme om etniske minoriteters kønsroller (Enheden for brugerundersøgelse 2007: 68) Begrundelse for og kritik af den valgte emperi Interviewcitater benyttes i opgaven til at belyse problemformuleringen. Citaterne udspringer fra kvalitative forskningsinterview, som er knyttet til en hermeneutisk tilgang, som også er i tråd med projektets metodiske tilgang. Ifølge Kvale er kvalitative interviews kendetegnet ved, at forskningsformålet er at forstå temaer i den daglige livsverden ud fra interviewpersonens eget perspektiv. Interviewet sætter de interviewede i stand til at meddele andre deres situation ud fra deres eget perspektiv og med deres egne ord (Kvale 1997, s. 38 & 78). Denne Kvalitative metode har som andre metoder (kvantitative metoder, der primært sigter på at beskrive udbredelsen af et fænomen, som ser bort fra individuelle sammenhænge, Bjerg: 48-49) sine styrker og svagheder, som bør vurderes, inden der vælges metode. En svaghed ved metoden kan være, at forskningsinterviewet i den pågældende undersøgelse er gennemført for undersøgerens skyld og med udgangspunkt i emner, der på forhånd er valgt ud af forskeren (Christiansen, Schmidt & Dyhr 2008: 62-63). De valgte emner er beskrevet i ovenstående afsnit i fire temaer. Med udgangspunkt i Gadamar kan det antages, at på baggrund af undersøgerens forforståelse, som hun besidder i kraft af hendes status (situation) som etnisk dansker med en sundhedsfaglig uddannelse, kan denne forforståelse påvirke forskningsprocessen således, at der udbygges og artikuleres en udlægning af det, som hun allerede har viden om. En svaghed ved interviewcitaterne kan ligeledes være, at de repræsenterer den enkelte patients forforståelse, som udspringer af den enkeltes egen erfaring, uddannelse, køn osv. Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 17

18 Set i en national sammenhæng kan svagheden ved dette perspektiv være, at det ikke repræsenterer de individer tilhørende etniske minoriteter, der opholder sig i landet, fordi etniske minoriteter i Danmark ikke udgør en homogen gruppe, (Folmann Hempler: Antologien 2010: 16) Beskrivelse af etniske minoritetspatienter For at bringe læseren nærmere til sagens kerne følger en kort beskrivelse af de fra emperien udvalgte etniske minoritetspatienters sociale status. Denne kan medvirke til at tydeliggøre, hvilken position i en afdeling (feltet) der tales ud fra i forhold til patienternes habitus, som knytter sig til følelser vedrørende værdighed. 1. A: 27-årig kvinde, gift og bosat i Danmark i 20 år. Kommer oprindelig fra Tyrkiet. Barnet blev indlagt akut med lungebetændelse. Kvinden havde været indlagt med barnet i fem døgn. 2. B: 26-årig kvinde, gift, født og opvokset i Danmark med makedonske rødder. Kvinden blev indlagt akut med sit barn, som blev født tre måneder for tidligt, og de har været indlagt i 3 måneder. 3. C: 44-årig mand, gift, har boet i Danmark i 20 år og kommer oprindeligt fra Iran. Manden er akut indlagt med sit barn pga. bronkitis, og har været indlagt et døgn. Har før dette døgn været knyttet til afdelingen ved ambulante kontroller igennem tre dage. 4. D: 25-årig kvinde, gift, har boet i Danmark i seks år og stammer oprindeligt fra Tyrkiet. Kvinden er akut indlagt med sit barn, men har ikke på interviewtidspunktet fået en konkret diagnose. Hun har været indlagt med sit barn i fem døgn. 5. J: 32-årig kvinde, gift, har boet i Danmark i 19 år. Kvinden kommer oprindelig fra Tyrkiet, og er indlagt akut med sit barn pga. lungebetændelse igennem tre dage (RH - Enheden Præsentation af projekets temaer I det følgende præsenteres projetets resultater og disse beskrives og struktures under følgende temaer: Del 1 - Analyse af Katie Eriksson: Når man ikke har kontrol over situationen Når man ikke har talens brug (behersker sproget) At være i de professionelles hænder Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 18

19 Del 2 Analyse af Bourdieu: Bourdieus optik på det sociale felt, kapital, habitus og position Afdeling forstået som felt Symbolsk kapital omsat til i feltet Habitus som et internaliseret produkt i feltet 5.0 ANALYSE Jeg har tidligere nævnt at, jeg ønsker at opnå forståelse for mennesket i sit hverdagsliv og forstå, hvordan mennesket er påvirket af omverdenen samtidig med, at omverdenen er påvirket af mennesket. Med henvisning til min problemformulering vil der for at opnå forståelse i det følgende blive lagt vægt på begreberne etniske minoritetspatienter og værdighed, fordi disse i denne sammenhæng hænger uløseligt sammen Når man ikke har kontrol over situationen. Indledningsvis henledes opmærksomheden på citat af den danske filosof Søren Kierkegaard, fordi han minder os om vigtigheden af, At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der (jf. afsnit 1). Omsat til sundhedssektoren siger Kierkegaard her, at for at lykkes med patienten handler det om at tage udgangspunkt i patienten, der hvor patienten er sygdomsmæssigt såvel som socialt og kulturelt. Det betyder, at sygeplejersken må kunne forstå patienten som det hele menneske han/hun er, således at sygeplejersken i den konkrete situation kan handle ud fra patientens behov for omsorg. Eksisterende forskning (jf. afsnit 2) peger imidlertid på, at sundhedspersonalet har en oplevelse af og handler ud fra, at etniske minoritetspatienter har urealistiske forventninger til lægen og til den medicinske behandling samt tendens til at overdrive symptomer (Nielsen & Birkelund 2007). Et udsagn fra patient A kan illustrere dette: Jeg tror et eller andet sted, at det har noget at gøre med, at man har en anden farve, og så får man noget medicin, og så er det bare ud af døren (...). Det forventer de (sygehuspersonalet), at folk fra udlandet forventer, at de får mere medicin, hvis de syge (...). så jeg tror, der er et eller andet omkring... altså måske lidt racisme. Hvor man bare får smidt i hovedet her er noget medicin, og så kan du godt smutte hjem. Det er ligesom for at lukke munden på mig. Udsagnet bærer præg af, at patient A føler, at hun ikke bliver hørt grundet sin etnicitet, og at hun dermed mister kontrollen over situationen. Denne oplevelse af en stigmatisering grundet hendes status giver hende en følelse af afmagt, da hun ikke oplever at blive lyttet til Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 19

20 og taget alvorligt i forhold til hendes lidelse. En oplevelse, som hun føler, er en krænkelse af hende. I relation hertil kan det nævnes, at Eriksson hævder, at lidelse er en uundgåelig følelse for mennesket, og at lidelsen tillægges betydning og mening af det enkelte menneske selv. Lidelse er dialektisk forbundet med blandt andet lyst, ligesom liv og død er dialektisk forbundet. Det har som konsekvens, at dette dialektiske forhold former og danner rammen om det enkelte menneskes liv og lidelse. Mennesket kan ikke forstå og leve livet, hvis det ikke oplever og forstår modsætningen (Eriksson 1995:17-18). Eriksson beskriver endvidere, at menneskets lidelse ofte påføres af et andet menneske bevidst eller ubevidst, og at det automatisk medfører en krænkelse af menneskets værdighed. Krænkelsen kan bevirke, at mennesket isolerer sig med sin lidelse og sine følelser. Det lidende menneske søger at finde en mening med lidelsen og herigennem søges en bekræftelse af værdigheden. (Ibid:81) Når man ikke har talens brug (behersker sproget) Akut eller alvorlig sygdom hos patienten kan være en stor følelsesmæssig belastning, som det kan være svært at give udtryk for på et andet sprog end ens modersmål. Et udsagn fra patient D kan illustrere dette: Det er ikke så meget det, at jeg ikke forstår, men nogle gange er det lidt svært at forklare sig(...). Man kan jo ikke altid fortælle, hvad man føler, når man taler. Udsagnet er forbundet med en situation, hvor det var svært for patient D at finde de præcise ord til at forklare sin søns fejl i hjertet. I denne situation er patienten sårbar, og derfor bliver mødet med sygeplejersken særlig vigtigt. Ifølge Eriksson omfatter ethvert forsøg på at støtte det lidende menneske det at bekræfte menneskets værdighed. Eriksson definerer begrebet værdighed som det at have unik værdi som menneske. Heri er indlejret begreber som ligeværdighed og troværdighed - og menneskets subjektive oplevelse af egen værdi samt andres vurdering af ens værdi. I den forbindelse beskrives, hvordan mennesker har ansvar for hinanden og er givet til dette, og derfor krænkes værdighedsfølelsen, når dette ansvar bortfalder (ibid: 82). Knyttet til menneskets ansvar er også muligheden for at vælge og tage vare på sig selv. I forhold til menneskets troværdighed tillægges det betydning, at blive taget alvorligt også som patient i forhold til de oplevelser man har (ibid). Når man ikke har talens brug for at komme igennem en vanskelig proces som en indlæggelse, kan det være svært at tillægge troværdighed til andre, og dette beskrives således af patient A:... hvis man ikke er god sprogligt, så er man virkelig på skideren i det danske system, fordi så kan man rigtig blive kastet rundt. Citatet er udtryk for, at patienten oplever det som socialt uacceptabelt ikke at leve op til de sproglige krav, der implicit udtrykkes fra sundhedsvæsenets side, og konsekvensen kan blive eksklusion fra Bachelorprojekt Lynette Munk, Hold S 08 20