DIIS 2014 Årsrapport 2014

Transkript

1 DIIS 2014 Årsrapport 2014

2 ÅRSRAPPORT 2014 FOR DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER (DIIS) DIIS blev en selvstændig institution pr. 1. januar 2013, jf. Lov om Dansk Institut for Internationale Studier, lov nr. 554 af 18. juni 2012 Årsrapporten er udgivet af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Østbanegade København Ø Redaktionen er afsluttet den 11. marts 2015 Årsrapporten kan hentes på

3 Indhold 1. PÅTEGNING AF DIIS REGNSKAB FOR BERETNING PRÆSENTATION Virksomhedens omfang... 4 Tabel 1: DIIS samlede aktivitet GENEREL VURDERING AF DE OVERORDNEDE FAGLIGE RESULTATER ØKONOMI OVERORDNET... 7 Tabel 2: Hoved- og nøgletal Vurdering af årets økonomiske resultat OPGAVER OG RESSOURCER I Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål UDGIFTSBASEREDE HOVEDKONTI VURDERING OG FORVENTNINGER TIL DET KOMMENDE ÅR SKEMATISK MÅLRAPPORTERING Tabel 4: Årets resultatopfyldelse UDDYBENDE ANALYSER OG VURDERINGER REGNSKAB ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tabel 6: Resultatopgørelse Tabel 8: Balancen Tabel 9: Egenkapitalforklaring Tabel 10: Udnyttelse af lånerammen Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft Tabel 12: Bevillingsregnskab ( ) BILAG TIL REGNSKABET Note 1: Immaterielle anlægsaktiviteter Note 2: Materielle anlægsaktiviteter Note 3: Oversigt over overheadresultat for indtægtsdækket virksomhed Note 4: Oversigt over overhead fra tilskudsfinansierede aktiviteter... 24

4 Forkortelser AV ATA DCISM DIIS IV SAM TF Almindelig virksomhed Anden tilskudsfinansieret virksomhed Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Dansk Institut for Internationale Studier Indtægtsdækket virksomhed Statens Administration Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed

5 P Å T E G N I N G 1. Påtegning af DIIS regnskab for 2014 Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), CVR , er ansvarlig for: (Dansk Institut for Internationale Studier Driftsbevilling), herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med bevillingskontrollen for Påtegning Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København, den 11. marts 2015 Nanna Hvidt, direktør Dansk Institut for Internationale Studier Laurids S. Lauridsen, bestyrelsesformand Dansk Institut for Internationale Studier 1

6 P Å T E G N I N G Det tilkendegives endvidere, at Udenrigsministeriet i 2014 har ført tilsyn med DIIS. Ved tilsynet har Udenrigsministeriet påset: at DIIS udarbejdelse af budgettet og regnskabsaflæggelsen har været i overensstemmelse med meldte bevillinger, love og andre forskrifter og aftaler, og at DIIS har fulgt op på Rigsrevisionens anbefalinger og henstillinger fra årsrevisionen 2013 og den løbende revision. København, den 11. marts 2015 Jesper Kammersgaard, kontorchef Økonomikontoret, Udenrigsministeriet 2

7 2. Beretning 2.1. Præsentation Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) blev etableret den 1. januar 2003 som en selvejende institution under Udenrigsministeriets ressort som en del af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM) i henhold til lov nr. 411 af 6. juni DCISM blev nedlagt den 31. december 2012, og DIIS blev etableret som selvejende institution under Udenrigsministeriets ressort i henhold til lov nr. 554 af 18. juni 2012, der trådte i kraft den 1. januar DIIS er etableret med det formål at styrke uafhængig forsknings-, analyse-, udrednings- og informationsvirksomhed i Danmark om internationale forhold, inden for det brede udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske område. DIIS arbejder for opfyldelsen af sit formål ved at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om internationale forhold, følge den internationale udvikling mhp. at vurdere og fremkomme med uafhængig analyse af og anbefalinger om Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og muligheder i en bred politisk, økonomisk og kulturel sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til udviklingspolitiske problemstillinger, udarbejde redegørelser og udredninger efter anmodning fra Folketinget og regeringen eller på eget initiativ inden for instituttets virkefelt og på institutdirektørens ansvar, formidle forskningsresultater, analyser og viden og udøve dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder biblioteksvirksomhed, om internationale forhold, medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre forskningsinstitutioner, herunder støtte udvikling af forskningskapacitet i udviklingslandene, og gennemføre videreuddannelse for instituttets brugere og fungere som bindeled mellem danske og internationale forskningsmiljøer inden for instituttets virkefelt. Det er DIIS overordnede vision, at instituttet skal være en førende offentlig forskningsinstitution, der udfører og kommunikerer uafhængig, multidisciplinær forskning og analyse inden for globalisering, sikkerhed, udvikling og udenrigspolitik samt at være dagsordensættende inden for forskning, den politiske proces og den offentlige debat på disse områder. DIIS vision kan samlet udtrykkes i følgende værdier: kvalitet, ekspertise, engagement. DIIS ledes af en bestyrelse, der fastlægger de overordnede faglige mål og strategier for instituttets virksomhed og udvikling, herunder forskningsprogram, og som træffer afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om instituttets økonomi og forvaltning samt ansætter direktøren, der forestår den daglige ledelse af instituttet. Bestyrelsen består af ni personer, som er udpeget af hhv. Det Frie Forskningsråd (2), Udviklingspolitisk Råd (2), Rektorkollegiet (4) samt medarbejderne ved instituttet (1). En repræsentant for Udenrigsministeriet udpeges af udenrigsministeren, og en repræsentant for Forsvarsministeriet udpeges af forsvarsministeren til at deltage i bestyrelsesmøderne som observatører med taleret, men uden stemmeret. DIIS bestyrelse vedtog i 2014 en ny strategi for perioden den første strategi efter DIIS blev etableret som selvstændig institution uden for DCISM-konstruktionen. Strategien opridser DIIS prioriteter inden for forskning og analyse, kommunikation, personale og øvrig administration. 3

8 Instituttet er organiseret i 3-5-årige tematiske forskningsenheder, der benævnes forskningsområder, og som udgør instituttets faglige grundsten. De nuværende fem forskningsområder blev etableret i april Et internt forskningsnævn rådgiver direktøren om den faglige strategiske planlægning og udvikling af instituttets forskningsprofil. DIIS og Udenrigsministeriet indgik i 2010 en samlet mål- og resultatkontrakt, der dækker hele DIIS arbejdsområde for perioden Kontrakten specificerer de principper, som skal ligge til grund for de mål og resultater, der ønskes nået i kontraktperioden. DIIS rapporterer hvert år i årsrapporten på resultatkravene opstillet i mål- og resultatkontrakten, hvor målene fastlægges for et år ad gangen. Da opfyldelsen af resultatkravene baseres på kvalitative vurderinger snarere end kvantitative konstateringer, er der desuden formuleret kvantitative resultatindikatorer, som ligger til grund for vurderingerne af opfyldelsesgraden af resultatkravene. De interne kvantitative resultatindikatorer er identiske med de resultatindikatorer, som instituttet har rapporteret på i årsrapporterne siden Resultatindikatorerne er opstillet af instituttets ledelse og godkendes af bestyrelsen, mens Udenrigsministeriet orienteres om dem. Der blev i december 2014 indgået en ny mål- og resultatkontrakt for perioden mellem DIIS og Udenrigsministeriet. Kontrakten ligger i forlængelse af resultatkontrakten for de foregående fem år og tager afsæt i DIIS nye strategi for Læs mere om DIIS på Virksomhedens omfang Nettoudgiftsbevillingen dækker løn og drift inden for almindelig virksomhed og udgør 27 mio. kr. i Derudover har DIIS modtaget 23,7 mio. kr. som intern statslig overførsel fra Forsvarsministeriet. Indtægtsdækket og tilskudsfinansieret virksomhed bidrog med yderligere 27 mio. kr. Tabel 1: DIIS samlede aktivitet (Mio. kr.) Bevilling Regnskab Drift Udgifter 79,0 74,1 Indtægter -52,0-45, Generel vurdering af de overordnede faglige resultater Den internationale anerkendelse af DIIS blev endnu engang understreget, da instituttet i januar 2015 blev indplaceret som nr. 39 på ranglisten over de vigtigste tænketanke i verden i den årlige, globale undersøgelse af verdens godt tænketanke foretaget af forskere ved University of Pennsylvania. Holdes amerikanske tænketanke ude af billedet, rangeres DIIS som nr. 10 i verden og som nr. 13 i Vesteuropa (på en separat rangliste). På begge disse lister har DIIS oplevet fremgang. På listen over verdens tænketanke inden for udviklingsforskning rangerer DIIS fortsat som nr. 14. Som noget nyt er DIIS i 2015 nu også rangeret på listerne for forsvars- og sikkerhedspolitik (nr. 46) og udenrigspolitik (nr. 54), og DIIS er for første gang også at finde på listen over de bedst ledede tænketanke i verden med en placering som nr. 21. Disse flotte placeringer og udpegninger har understreget respekten omkring DIIS i både en national og en international forskningskontekst en respekt, der kun kan bevares gennem en fortsat fokus på at producere forskning og analyser af høj kvalitet. Der er formuleret 16 overordnede resultatkrav for 2014, jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet for I tillæg hertil har DIIS formuleret 40 underliggende 4

9 resultatindikatorer, der danner kvantitativ basis for de kvalitative vurderinger af opfyldelsesgraden af de 16 overordnede resultatkrav. Opfyldelsesgraden af de 16 resultatkrav skal jf. målog resultatkontrakten vurderes af hhv. DIIS bestyrelse (5), DIIS forskningsnævn (7) og DIIS direktør (1), mens opfyldelsen af de resterende tre krav er objektivt konstaterbare pba. instituttets økonomiske resultater. Af de 16 resultatkrav er de 13 blevet vurderet som opfyldte, hvilket svarer til en opfyldelsesgrad på 81 %, og hvis man medregner de resterede 3 resultatkrav, som er blevet vurderet som kun delvist opfyldte, ender målopfyldelsen på 100 %. Af de 40 formulerede resultatindikatorer for 2014 er 29 opfyldt, 4 delvist opfyldt samt 7 ikke opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 73 % (83 %, hvis delvist opfyldte resultatindikatorer indregnes). Til sammenligning var DIIS målopfyldelsesgrad i 2013 på 78 % (93 %), i 2012 på 61 % (83 %), og i 2011 på 85 % (98 %). Instituttet har i 2014 inddelt de 40 resultatindikatorer i hhv. 14 særdeles væsentlige og 26 væsentlige resultatindikatorer. Af de 14 særdeles væsentlige resultatindikatorer var 12 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 86 % (100 % inkl. de 2 delvist opfyldte resultatindikatorer). I 2013 var målopfyldelsen for de særdeles væsentlige resultatindikatorer på 79 % (93 %). Målopfyldelsesgraden har i 2014 således samlet set været en anelse lavere end i 2013, hvilket bl.a. afspejler et højere ambitionsniveau for målene. Der er dog stadig plads til forbedringer mht. resultatindikatorerne, da der fx er tale om over- og underopfyldelse af en række mål, hvilket der vil blive arbejdet fremadrettet med i Forventningen er, at erfaringerne med målopstillingen med tiden vil bidrage til endnu mere realistiske målsætninger, selvom der altid vil være efterspørgselsdrevne mål, der vil være umulige at forudsige på DIIS arbejdsområder. Hvis man sammenligner årets resultater med gennemsnittet for de foregående år, finder DIIS, at sammenhængen mellem opstilling og opfyldelse af instituttets mål for 2014 generelt set var tilfredsstillende, og at de faglige og økonomiske resultater sammenlignet med de fem foregående år også må betragtes som værende særdeles tilfredsstillende. DIIS har opgjort målopfyldelsen gennem to gensidigt supplerende interne afrapporteringssystemer, hvor medarbejderne løbende rapporterer publikationer til DIIS bibliotek og på månedlig basis alle øvrige outputs og aktiviteter i en standardskabelon til DIIS Ledelsessekretariat. Indrapporteringerne kvalitetssikres og kontrolleres løbende af Ledelsessekretariatet. Systemet forventes afløst i foråret 2015 af forskningsrapporteringssystemet PURE, som allerede benyttes på en række danske og udenlandske universiteter og forskningsinstitutioner. 5

10 Tabel A: Faglige resultater Strategisk målområde Forskning og analyse Forskningsformidling og forskerservice Administration og tværgående funktioner Resultatkrav i alt Resultatindikatorer i alt Særdeles væsentlige indikatorer i alt Resultatkrav Resultatindikatorer Opfyldte Delvist opfyldte Ikke opfyldte % - 81 % 19 % 0 % % 73 % 10 % 17 % % 86 % 14 % 0 % Tabel B nedenfor viser et overslag over DIIS ressourceforbrug i 2014 inden for de tre overordnede strategiske målområder i årsrapporten. Det er ikke muligt for DIIS at anføre ressourceforbruget pr. resultatkrav eller -indikator. Tabel B: Ressourceallokering Strategisk målområde Forbrug (mio. kr.) Andel af totalomsætning Forskning og analyse 40,9 56 % Forskningsformidling og forskerservice * 10,5 15 % - heraf bibliotek (3,1) (4 %) Administration og tværgående funktioner ** 22,7 31 % DIIS i alt 74,1 100 % *) Inklusive biblioteket, som er vist på linjen umiddelbart nedenunder. **) Herunder husleje, administration, IT samt ledelse og støttefunktioner. 6

11 2.3. Økonomi overordnet Tabel 2: Hoved- og nøgletal Hovedtal (1.000 kr.) Resultatopgørelse Ordinære driftsindtægter Heraf indtægtsført bevilling i alt Heraf eksterne indtægter Ordinære driftsomkostninger Heraf personaleomkostninger Heraf afskrivninger Heraf øvrige omkostninger Resultat af ordinær drift Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger Resultat før finansielle poster Finansielle poster Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Årets resultat Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Egenkapital Hensatte forpligtelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Låneramme Træk på lånerammen Finansielle nøgletal Udnyttelsesgrad af lånerammen 0 % 196 % 99 % Negativ udsvingsrate 0,39 4,44 3,39 Overskudsgrad 11,01-2,96-3,53 Bevillingsandel 49,2 % 50,5 % 55,7 % Personaleoplysninger Antal årsværk Årsværkspris Lønomkostningsandel 75,7 % 83,0 % 95,5 % Lønsumsloft Lønforbrug Heraf lønforbrug inden for lønsumsloft

12 Bemærkninger til tabel 2: DIIS er oprettet ved lov nr. 554 af 18. juni 2012 gældende fra og med 1. januar 2013, og de ovenfor anførte tal fra 2012 er derfor udledt af DCISM s regnskab. Ordinære driftsindtægter Finanslovsbevillingen i 2014 er uændret ift. 2013, og det, at der i 2013 er indtægtsført 0,504 mio. kr. mere end i år, skyldes, at den reserverede bevilling vedr. Grønlandsudredningen i 2013 blev indtægtsført iht. gældende regelsæt. Indtægterne fra de eksterne bevillinger (delregnskaberne 90, 95 og 97) er faldet med 5,465 mio. kr. ift Faldet i realiserede indtægter fra disse bevillinger skyldes bl.a. en generel omsætningsnedgang, men også at enkelte bevillinger er forlænget til 2015 i stedet for at blive færdiggjort. Den manglende færdiggørelse skyldes delvist allokering af ressourcer til projekter under Forsvarsbevillingen, men også manglende ressourcer pga. sygdom og orlov. Ordinære driftsomkostninger Huslejen for DIIS nye lejemål på Østbanegade 117 ligger ca. 2,5 mio. kr. lavere end huslejen for DIIS gamle lejemål på Christianshavn. Besparelsen på huslejen ift er dog kun på 1,162 mio. kr., da DIIS først flyttede i juni De frigjorte midler er primært blevet brugt til at øge personaleomkostningerne. Prisen pr. årsværk er steget fra 514 t.kr. i 2013 til 526 t.kr. i 2014, hvilket totalt set betyder en stigning i personaleomkostningerne på 1,064 mio. kr. ift DIIS har i 2014 anvendt færre midler på tjenesteydelser og konsulenter end i Disse ydelser dækker over udgifter til porto, fragt og moms, telefon og annoncering, rengøring, renovation og vagtselskab, trykning samt konsulenter til IT og administration. Samlet set er udgiften til disse poster i 2014 på 7,376 mio. kr., hvilket er 3,766 mio. kr. mindre end i 2013 (11,142 mio. kr.), hvor DIIS jo havde ekstraordinære udgifter til instituttets flytning og etablering i nyt lejemål. I 2014 er der foretaget yderligere investeringer i bl.a. IT-tekniske løsninger, software såvel som hardware, og det samlede beløb til afskrivninger i 2014 er på 0,855 mio. kr. Der er investeret i nye multifunktionsmaskiner og software til registrering og publicering af forskningsaktiviteter. Der er også indkøbt software, som skal bruges til at udvikle digitale formularer til internt brug samt effektivisering administrative arbejdsgange. Andre driftsindtægter og -udgifter Andre driftsindtægter udgør i ,924 mio. kr., og andre driftsudgifter udgør 1,131 mio. kr., hvilket er som forventet, bl.a. pga. omlægning af SAM s faktureringsprincipper. Årets resultat Resultatet før finansielle poster er på 1,587 mio. kr., hvilket er næsten det samme som i 2013 (1,584 mio. kr.). DIIS har dermed skabt det samme resultat som året før, men på en lavere omsætning, hvilket tyder på en større effektivitet i udnyttelsen af midlerne. De finansielle poster er steget med 96 t.kr. ift. sidste år, hvilket primært skyldes rentebyrden på anlægsinvesteringen. Årets resultat inkl. finansielle poster er et underskud på 1,711 mio. kr. (1,613 mio. kr. i 2013). Balancen Omsætningsaktiverne er med 34,492 mio. kr. næsten uændret ift (34,683 mio. kr.). Faldet på 191 t.kr. skyldes primært, at der er bundet færre midler i debitorer, rejseforskud og andre mindre tilgodehavender. Den kortfristede gæld er steget fra 26,285 mio. kr. ultimo 2013 til 27,993 mio. kr. ultimo Ændringen i den kortfristede gæld skyldes, at saldoen på igangværende arbejder for fremmed regning er vokset med 2,870 mio. kr., mens kreditorfordringerne er faldet med 0,959 mio. kr. og feriepengeforpligtelsen med 394 t.kr. De resterende 191 t.kr. fordeler sig på anden kortfristet gæld og periodeafgrænsning. Den frie egenkapital er efter årets resultat på 3,514 mio. kr. og i alt 5,055 mio. kr. (inkl. statsforskrivningen). 8

13 Hensatte forpligtigelser pr. 31. dec er så godt som uændret i forhold samme tidspunkt sidste år. Saldoen ligger 107 t.kr. lavere, hvilket skyldes, at hensættelser til aktiviteter afholdt, men ej faktureret, er halveret og kun udgør 745 t.kr. imod sidste års ultimosaldo på 1,438 mio. kr. Samtidig er saldoen på konto for afgivne tilsagn vedr. medfinansiering steget til 2,264 mio. kr. Der er her tale om en nettostigning på 0,586 mio. kr. Nøgletal Lånerammen, som er på 2,4 mio. kr., er udnyttet med 99 %. Det er hensigten, at trækket på lånerammen vil udgøre 1,3 mio. kr. ved udgangen af Lånerammen udgør 2,0 mio. kr. i Den negative udsvingsrate, som viser forholdet i mellem det akkumulerede overførte overskud og startkapitalen svarende til statsforskrivningen, er faldet ift Den frie egenkapital primo 2014 var på 5,226 mio. kr. og var dermed 3,39 gange større end statsforskrivningen. Udsvingsraten i DIIS er positiv, og såfremt den bliver negativ, betyder det, at DIIS trækker på statsforskrivningen (= startkapitalen). Prisen pr. årsværk er steget ift med 12 t.kr. pr. årsværk. Antallet af årsværk er uændret, men en overvejende del af de nye medarbejdere tilhører en medarbejdergruppe, som gennemsnitligt er højere lønnet end den gennemsnitlige aflønning af den gruppe af medarbejdere, som er fratrådt. DIIS lønsumsloft på finansloven udgør 34,1 mio. kr. Lønsumsforbrug under lønsumsloftet udgør 37,068 mio. kr., mens løn uden for lønsumsloftet udgør 9,218 mio. kr. DIIS merforbrug af lønsum under lønsumsloftet dækkes af den videreførte lønsumsopsparing som udgjorde 9 mio. kr. ved udgangen af Lønomkostningsandelen er på 95 %, hvilket betyder, at 95 % af de ordinære driftsindtægter kan dække lønomkostningerne. De resterende 5 % af de ordinære driftsindtægter (ca. 2,4 mio. kr.) skal være med til at dække de øvrige driftsomkostninger. 9

14 Vurdering af årets økonomiske resultat DIIS flyttede i 2013 til et nyt lejemål ved Københavns Nordhavn, og instituttet finansierede såvel flytning som etablering af det nye lejemål uden ekstrabevillinger af nogen art. På denne baggrund gik DIIS ud af 2013 med et underskud på 1,61 mio. kr. (dog med et akkumuleret overskud på 5,23 mio. kr.) som følge af instituttets flytning og etablering af nyt lejemål, hvilket instituttet dog havde sparet op til i de foregående år på sin egenkapital. En væsentlig del af etableringsudgifterne har desuden skulle afskrives over 3-5 år, hvilket også har betydet væsentlige udgiftsposter i DIIS økonomiske resultat blev i 2014 et underskud på 1,71 mio. kr., mens det akkumulerede resultat blev et overskud på 3,51 mio. kr., hvilket svarer til knap 5 % af instituttets samlede omsætning på 72,37 mio. kr. (almindelig virksomhed (AV) og ekstern finansiering i alt). Denne omsætning er 9 % mindre end i 2013 og ligger 6 % under gennemsnittet for Instituttets indtjening af overhead endte på 6,95 mio. kr., hvilket er 12 % mindre end i 2013 og 9 % mindre end den gennemsnitlige overheadindtjening for de fem foregående år, hvilket til dels hænger sammen med faldet på 21 % i omsætningen på instituttets eksterne finansiering. På baggrund af det akkumulerede overskud primo 2014 på 5,23 mio. kr. og årets resultat på -1,71 mio. kr. videreføres 3,51 mio. kr. til 2015 som en del af instituttets egenkapital. På indtægtssiden udgøres DIIS midler dels af den ordinære finanslovsbevilling, der i 2014 stod for lidt over halvdelen (54 %) af DIIS samlede indtægter. De eksterne midler (indtægtsdækket virksomhed (IV), tilskudsfinansieret forskning (TF) og andre tilskudsfinansierede aktiviteter (ATA)) stod samlet set for knap en tredjedel (30 %), mens de formålsbestemte AV-midler (særbevillinger til Forsvar og Terror) udgjorde de sidste 16 %. En lignende balance mellem kernemidler og formålsbestemte midler, der var næsten uændret ift ( ), vil instituttet søge at fastholde i de kommende år, da en sådan balance er både ønskværdig og nødvendig for en forskningsinstitution som DIIS, idet en for høj grad af formålsbestemte midler på sigt vil kunne udgøre en trussel for den frie forskning. Instituttets samlede lavere omsætning generelt og eksterne finansiering mere specifikt skyldes en kombination af flere faktorer, bl.a. ændrede praksisser mht. fx udstationering af medarbejdere fra Udenrigsministeriet og håndteringen af DIIS projektramme fra forsvarsforliget, samt at der i DIIS omsætning i årene indgik 2-5 mio. kr. til overførsler til partnerinstitutioner i udviklingslande gennem flere af DIIS forskningsrådsprogrammer. Den samlede omsætningsnedgang gør, at DIIS må gå nye veje eller forstærke sin indsats på områder, hvor instituttet ikke har været så aktiv de seneste år, fx konsulentopgaver og internationale ansøgninger om forskningsmidler i fx EU s rammeprogrammer og forskningsråd. DIIS regnskab for 2014 viser, at instituttets økonomi fortsat er sund, og at DIIS ledelse bibeholder fokus på en stram økonomistyring inden for budgetlovens rammer. Dette udmøntes gennem en øget fokus på en bedre udnyttelse af instituttets ressourcer, en styrket intern kvalitetssikring af ansøgninger om eksterne bevillinger samt et stort arbejde for at tiltrække givtige eksternt finansierede opgaver. Efter etableringen af DIIS som selvstændig institution pr. 1. januar 2013 har der endvidere været stor fokus på etablering af nye interne procedurer, arbejdsgange og systemer inden for instituttets forvaltning, særligt på økonomi- og personaleområdet. 10

15 2.4. Opgaver og ressourcer i 2014 Tabel 3: Opgave økonomi fordelt på formål Opgave (Mio. kr.) Indtægtsført bevilling Øvrige indtægter Omkostninger Andel af årets overskud 0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration -24,0-15,4 22,7-16,7 1. Forskning og analyse -3,0-26,6 40,9 11,3 2. Oplysning og uddannelse 0-3,4 10,5 7,1 I alt -27,0-45,4 74,1 1,7 Bemærkninger til tabel 3: Forskning og analyse (formål 1) har bidraget med 6,068 mio. kr. i OH, mens Oplysning og uddannelse (formål 2 omfatter bl.a. publikations-, web-, uddannelses- og seminaromkostninger) har bidraget med 0,882 mio. kr. i OH. Alt i alt er der realiseret OH for 6,950 mio. kr. i 2014, hvilket er 0,850 mio. kr. mindre end det realiserede OH-beløb i Udgiftsbaserede hovedkonti DIIS har ingen udgiftsbaserede bevillinger Vurdering og forventninger til det kommende år DIIS forventer i 2015 at fortsætte de positive takter fra de foregående år, hvad angår de faglige resultater. I forbindelse med etableringen af DIIS som selvstændigt institut pr. 1. januar 2013 påbegyndtes der en omfattende proces med at udarbejde nye procedurer, arbejdsgange og systemer for at forbedre den interne økonomistyring i form af hyppigere forbrugsprognoser og budgetrevisioner, jf. Finansministeriets cirkulære herom. Instituttet vil i de kommende år fortsat have stor fokus på at tiltrække bevillinger til såvel nye postdoc-forskere som nye interne ph.d.-studerende for på denne vis fortsat at opbygge og udvikle kapaciteten på de aktuelle forskningsområder. Ph.d.-studerende forsøges fortrinsvis finansieret gennem forskningsrådsprogrammer og individuelle ph.d.-stipendier uden for universiteterne. DIIS har desuden i flere tilfælde i de seneste år indgået aftaler med forskellige universiteter om samfinansiering af ph.d.-stipendier. Herudover vil DIIS tilstræbe at opretholde det høje faglige niveau, der særligt kan ses på instituttets produktion af peer-reviewede artikler og bogkapitler samt bøger udgivet på anerkendte udenlandske forlag. Efter et betydeligt dyk i udgivelsen af disse i 2013 steg niveauet i 2014 både kvantitativt og kvalitativt efter en bibliometrisk målestok og endte sågar væsentligt (17 %) over instituttets gennemsnitlige niveau for de fem foregående år. Antallet af artikler, bogkapitler og bøger i 2015 forventes generelt at ligge på instituttets gennemsnitlige niveau, men der vil dog fortsat være en større fokus på at sikre et højt kvalitetsniveau i instituttets forskning snarere end blot en rent kvantitativ forøgelse af DIIS publikationsvirksomhed. 11

16 2.7. Skematisk målrapportering Tabel 4: Årets resultatopfyldelse Opnåede resultater fordelt på strategiske målområder, resultatkrav og resultatindikatorer. Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 1. Forskning og analyse 1.1. Producere og publicere forskning af høj kvalitet DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets forskere Opfyldt i både danske og internationale tidsskrifter og bøger udgiver forskning af høj kvalitet i både artikel- og bogform i et tilfredsstillende omfang Udgivelse af peer-reviewede tidsskriftsartikler SV Opfyldt Udgivelse af peer-reviewede bogkapitler og SV Opfyldt artikler i opslagsværker Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger som SV Delvist opfyldt forfatter på eksterne forlag Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger eller SV Opfyldt tidsskrifter som hovedredaktør på eksterne forlag Udgivelse af ikke-dansksprogede bøger uden V Opfyldt peer-review (som forfatter el. hovedredaktør) på eksterne forlag Udgivelse af editor-reviewede tidsskriftsartikler V Opfyldt Udgivelse af editor-reviewede bogkapitler og V Opfyldt artikler i opslagsværker 1.2. Udgive forskning på eget forlag i flere formater DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets Opfyldt egenproducerede skriftserier benyttes i et hensigtsmæssigt omfang til formidling af DIIS forskning Udgivelse af Danish Foreign Policy Yearbook SV Opfyldt Udgivelse af andre bøger på DIIS forlag V Ikke opfyldt Udgivelse af rapporter (inkl. DIIS Reports) V Opfyldt Udgivelse af working papers (inkl. DIIS Working V Ikke opfyldt Papers) Udgivelse af policy briefs (inkl. DIIS Policy Briefs og DIIS Impacts) V Opfyldt 1.3. Deltage i uddannelsen af forskere gennem vejledning af ph.d.-studerende i ind- og udland Forsvar af ph.d.-afhandlinger (interne ph.d.- studerende administreret og vejledt af DIIS) Optagelse af nye interne ph.d.-studerende (administreret og vejledt af DIIS) 1.4. Deltage i udvekslingen og videreudviklingen af forskning og forskningssamarbejde i såvel national som international kontekst DIIS Forskningsnævn vurderer, at der er en Delvist opfyldt fornuftig balance mellem indtaget og afgangen af ph.d.-studerende vejledt af DIIS forskere, herunder betimelig færdiggørelse af ph.d.-projekterne SV Opfyldt SV Delvist opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskere afholder og deltager i forsk- Opfyldt ningsbaserede konferencer og workshops i et tilfredsstillende omfang SV Opfyldt Afholdelse af forskningsbaserede konferencer el. workshops (DIIS som hoved- el. medarrangør) Præsentation af konferencepapirer V Delvist opfyldt 1.5. Udarbejde rekvirerede udredninger, redegørelser, DIIS bestyrelse vurderer, at DIIS forskere Opfyldt evalueringer, policystudier, analyser, bedøm- efterspørges og bidrager til eksterne analy- melser og kommentarer på baggrund af forskningsmæssige ser, bedømmelser og kommentarer i et til- kompetencer fredsstillende omfang Udarbejdelse/udgivelse af rekvirerede udredninger, redegørelser, evalueringer el. policystudier i et omfang svarende til en omsætning på 15 % af DIIS ordinære FL-bevilling ** (i mio. kr.) SV 5,910 6, Opfyldt 12

17 Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 1.6. Udarbejde rekvirerede analyser, bedømmelser DIIS Forskningsnævn vurderer, at DIIS Delvist opfyldt og kommentarer på baggrund af forskningsmæssige kompetencer forskere efterspørges og bidrager til eksterne bedømmelser og kommentarer i et tilfredsstillende omfang Deltagelse i ph.d.-bedømmelsesudvalg V Ikke opfyldt Udarbejdelse af rekvirerede referee-udtalelser V Opfyldt til bøger, tidsskrifter el. forskningsrådsansøgninger Udarbejdelse af boganmeldelser i videnskabelige tidsskrifter V Ikke opfyldt 2. Forskningsformidling og forskerservice 2.1. Gennemføre undervisning og vejledning på universitetsniveau Gennemførelse af længere undervisnings- el. vejledningsforløb på universiteter/højere læreanstalter 2.2. Afholde gæsteforelæsninger på andre forskningsinstitutioner Afholdelse af gæsteforelæsninger på universiteter el. forskningsinstitutioner 2.3. Udøve populærvidenskabelig forskningsformidling i bøger, tidsskrifter og aviser DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres undervisnings- og vejled- Opfyldt ningsaktiviteter har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter V Opfyldt DIIS Forskningsnævn vurderer, at instituttets forskeres gæsteforelæsninger i forsk- Opfyldt ningsfora samt afholdelse af efteruddannelseskurser har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Opfyldt DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets Opfyldt skriftlige populærvidenskabelige formidling har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter og er på et højt kvalitativt niveau V Delvist opfyldt Udgivelse af populærvidenskabelige bøger, der formidler forskningsindsigt Udgivelse af populærvidenskabelige tidsskriftsartikler V Opfyldt el. bogkapitler, der formidler forskningsindsigt (herunder aviskronikker, featureartikler, boganmeldelser af andres værker samt DIIS Comments) 2.4. Stå til rådighed for interviews til medierne DIIS bestyrelse vurderer, at instituttets synlighed Opfyldt (omfang og kvalitet) i primært natio- nale medier er tilfredsstillende og generelt bidrager til kvalitativt at højne debatniveauet. Der planlægges en spørgeskemaundersøgelse herom blandt DIIS donorer, aftagere og andre interessenter hvert tredje år Interviews til landsdækkende medier V Opfyldt 2.5. Afholde arrangementer med forskningsformidlende Opfyldt formål evt. i undervisningsøjemed Afholdelse af offentlige seminarer (DIIS som hoved- el. medarrangør) Foredrag af formidlende karakter (herunder briefings, skoleklasser, foreninger o.l.) Undervisningsrelaterede workshops og kurser (herunder Auschwitzdagsarrangementer) DIIS bestyrelse vurderer, at de afholdte arrangementer af formidlende karakter herunder også offentligt tilgængelige har et tilfredsstillende omfang ift. instituttets øvrige forskningsformidlende aktiviteter SV Opfyldt V Opfyldt V Opfyldt 13

18 Resultatkrav Resultatindikator SV/V * Mål Resultat % af mål Status 2.6. Styrke sin elektroniske kommunikation og DIIS Forskningsnævn vurderer, at omfanget Delvist opfyldt videndeling over for omverdenen af besøg på og downloads fra DIIS hjemmeside samt abonnenter på webnyhedsbrevet er tilfredsstillende Abonnenter på webnyhedsbrevet DIIS Notifications V Opfyldt (forøgelse på ca. 10 % ift. ult. 2013) Besøg pr. år på DIIS hjemmeside, V Ikke opfyldt (forøgelse på ca. 10 % ift. ult. 2013) Downloads pr. år fra DIIS hjemmeside (forøgelse på ca. 5 % ift. ult. 2013) V Ikke opfyldt 2.7. Udøve biblioteksvirksomhed i form af DIIS bibliotek som offentligt forskningsbibliotek i det danske bibliotekssystem DIIS direktør vurderer, at der er en fornuftig sammenhæng mellem omkostningerne til biblioteket, antallet af interne og eksterne udlån, forøgelsen af bøger og tidsskrifter samt brugen af elektroniske ressourcer formidlet via biblioteket. Der planlægges en spørgeskemaundersøgelse blandt bibliotekets interne brugere hvert tredje år Opfyldt Fysiske besøgende i biblioteket V Ikke opfyldt Udlån til interne lånere V Opfyldt Udlån til eksterne lånere V Opfyldt Forøgelse af DIIS bogsamling med nye titler V Opfyldt Adgang til tidsskrifter, print samt andre fuldteksttilgængelige titler via DIIS netværk 3. Administration og tværgående funktioner 3.1. Ansøge aktivt om eksterne midler til både store og små forsknings- og formidlingsprojekter Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % af DIIS ordinære FL-bevilling (39,40 mio. kr. ** ) i mio. kr Sikre stabile overheadindtægter fra eksterne bevillinger Indtjening af eksternt genereret overhead svarende til 15 % af DIIS ordinære FL-bevilling (39,40 mio. kr. ** ) i mio. kr Succesrate ved ansøgninger om eksterne bevillinger (bevilget beløb som procentdel af ansøgt beløb) V Opfyldt Indtjening af eksterne midler svarende til 50 % eller derover af DIIS ordinære FLbevilling (39,40 mio. kr.) SV 19,70 (50 %) 21,42 (54 %) Indtjening af eksternt genereret overhead svarende til 15 % eller derover af DIIS ordinære FL-bevilling (39,40 mio. kr.) samt succesrate på over 15 % ift. det samlede ansøgte beløb ved ansøgninger om eksterne bevillinger SV 5,910 (15 %) 6,972 (18 %) Opfyldt 109 Opfyldt Opfyldt 118 Opfyldt SV Opfyldt 3.3. Undgå gældsætning selv i mindre målestok Positivt akkumuleret årsresultat Opfyldt Positivt akkumuleret driftsresultat for året V > Opfyldt *) SV = særdeles væsentlig resultatindikator; V = væsentlig resultatindikator. **) Forstås (som i foregående år) som DIIS nettoudgiftsudgiftsbevilling (27,0 mio. kr.) ekskl. de øremærkede midler til terrorforskning (3,0 mio. kr.), men inkl. den interne statslige overførsel fra FMN (15,4 mio. kr.). Målopfyldelse for resultatindikatorer: 0-74 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 90+ % = Opfyldt. Dog ved måltal på 1-5: 0-49 % = Ikke opfyldt; % = Delvist opfyldt; 75+ % = Opfyldt. 14

19 2.8. Uddybende analyser og vurderinger Instituttets forskere har i 2014 formået at levere forskning af høj international klasse, samtidig med at de har været særdeles aktive formidlere af denne forskning til både fagfæller og den brede befolkning i form af hyppige optrædener i såvel elektroniske som trykte medier. På denne baggrund må 2014 betegnes som et særdeles tilfredsstillende år med generelt gode faglige og økonomiske resultater. Årets under- og overopfyldte målsætninger viser dog, at der stadig kan ske forbedringer mht. opsætningen af realistiske målsætninger gennem detaljerede arbejdsplaner for instituttets faglige enheder og en tættere opfølgning på disse i løbet af året. Sammenligner man årets resultater med resultaterne fra de fem foregående år er der forskydninger i såvel positiv som negativ retning, men det generelle billede er, at resultaterne i 2014 har ligget lidt over gennemsnittet for perioden en tendens som instituttet vil bestræbe sig på at videreføre i de kommende år, dog med fortsat vægtning af kvalitet frem for kvantitet. Forskning og analyse Resultatindikatorerne på forsknings- og analyseområdet blev i 2014 lagt på et gennemsnitligt niveau ift. de foregående år med afvigelser i både positiv og negativ retning. Som det fremgår ovenfor, var dette i det store hele et passende niveau. Hvad angår eksterne publikationer har aktivitetsniveauet i 2014 været noget højere end gennemsnittet særligt mht. udgivelsen af artikler og bogkapitler med uafhængig videnskabelig bedømmelse, hvoraf 61 havde gennemgået peer-review og 34 editor-review. Udgivelsen af 10 bøger på udenlandske forlag kan betegnes som et ganske højt antal for en institution af DIIS størrelse. I 2014 publicerede instituttets forskere i ansete tidsskrifter og forlag i et omfang, der var væsentligt højere end det gennemsnitlige niveau siden 2007, hvor instituttet indførte sit eget bedømmelsessystem for forskningspublikationer, hvor publikationer rangeres efter en såkaldt impact-værdi efter internationalt anerkendte principper og citationsindexer. Den samlede impact-værdi for DIIS forskningspublikationer i 2014 var 99,3 en stigning på 22 % ift. bundniveauet i 2013, men også imponerende 18 % over gennemsnittet for Forskningspublikationer med høje impactværdier er tidskrævende projekter, hvor der ofte flere år fra man starter på en publikation, til den foreligger på tryk efter flere kommenterings- og revisionsrunder, så udsving i impact-værdier og antallet af publikationer fra år til år påvirkes også af udskiftninger i medarbejderstaben, hvilket er en del af hverdagen for DIIS på linje med alle andre institutioner. Kvantiteten af DIIS forskningsproduktion i form af antallet af artikler, bogkapitler og bøger var også med enkelte undtagelser noget over niveauet for de foregående år. Dette kan variere en hel del fra år til år, men internationale publikationer giver DIIS forskningsmæssig kredibilitet og anerkendelse i forskningskredse i både ind- og udland og anses som en forskningsmæssig kerneopgave. Det kan dog med disse publikationer ofte være vanskeligt at spå om den præcise publikationsdato, men i 2014 lykkedes det ganske godt, hvilket afspejles i målopfyldelsesgraden. Instituttets egne skriftserier (bøger, rapporter, arbejdspapirer o.l.) lå i 2014 generelt noget over niveauet for disse i tidligere år, særligt mht. DIIS Reports, der endte på et rekordhøjt antal, mens antallet af DIIS Working Papers i 2014 derimod var rekordlavt. Antallet af udgivelser af publikationer i instituttets interne skriftserier varierer en del fra år til år, og udsving fra år til år er helt normale i takt med, at alternative udgivelseskanaler uden for huset varierer. Det er et erklæret mål for DIIS at sikre et jævnt indtag af nye ph.d.-studerende hvert år bredt fordelt på instituttets forskningsområder for at medvirke til uddannelsen af nye forskere. Samtidig fokuseres der i stigende grad på at sikre instituttets ph.d.-studerende de nødvendige arbejdsbetingelser, der gør det muligt for dem at blive færdige med afhandlingen på den normerede tid. Såvel mål som målopfyldelse på DIIS to resultatindikatorer vedrørende ph.d.-studerende varierer en del fra år til år, og i 2014 blev kun det ene af de to mål fuldt opfyldt. Det er de 15

20 seneste år blevet stadigt vanskeligere at opnå finansiering af ph.d.-studerende i de nationale forskningsråd, hvilket uvægerligt vil betyde lavere indtag af interne ph.d.-studerende fremover. Dette lavere indtag af nye ph.d.-studerende vil tilsvarende betyde et mindre antal ph.d.-forsvar med tiden. DIIS afholdt også i 2014 et betragteligt antal forskningsbaserede konferencer og workshops, som antalsmæssigt ligger helt på det høje gennemsnitlige niveau for de foregående år. Den eksterne efterspørgsel efter udredninger, redegørelser, evalueringer, policy studier og lignende ad hoc-opgaver fra DIIS, hvor der trækkes på instituttets forskningsviden i behandlingen af en ofte ganske snæver problemstilling, endte rent omsætningsmæssigt i 2014 på det gennemsnitlige niveau for perioden Kategorien er udtryk for en bred vifte af store og små opgaver, hvor antallet af opgaver i sidste ende ikke er særligt sigende eller sammenligneligt fra år til år, hvorfor parameteret fra og med 2014 måles i omsætningen på området, og måltallet er fastsat som en procentsats i forthold til DIIS ordinære finanslovsbevilling. Indtægten fra disse opgaver er en vigtig indtægtskilde for DIIS, men det er fortsat instituttets hensigt primært at påtage sig sådanne ad hoc-opgaver, når de ligger tæt op af instituttets igangværende forskning. Målopfyldelsesgraden viser, at der i 2014 var en tilfredsstillende sammenhæng mellem målopstilling og målopfyldelse på forsknings- og analyseområdet, med kun enkelte forbiere i både positiv og negativ retning som angivet ovenfor. Af de 20 kvantitative resultatindikatorer på området er de 13 opfyldt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 65 %, men målopfyldelsen er 80 %, hvis også de tre delvist opfyldte resultatindikatorer medregnes. Af de seks kvalitative resultatkrav på forskning og analyse er de fire opfyldt, hvormed den overordnede målopfyldelse jf. instituttets mål- og resultatkontrakt med Udenrigsministeriet er 60 %, men 100 %, hvis også de to delvist opfyldte krav medregnes. Forskningsformidling og forskerservice DIIS har overordnet set en tilfredsstillende opfyldelse af sine mål vedr. forskningsformidling i 2014, idet 75 % (12) af de 16 resultatindikatorer på området er opfyldt og 81 %, hvis også den delvist opfyldte resultatindikator medregnes. Samtidig er seks af de syv overordnede, kvalitative resultatkrav på området opfyldt, så målopfyldelsen er her 86 %, men 100 %, hvis også det delvist opfyldte krav medregnes. Der har på linje med tidligere år været tale om overopfyldelse af de flere af de opsatte resultatindikatorer i kategorien, hvor DIIS forskere i på en række områder har været efterspurgt i et uventet stort omfang. Disse efterspørgselsafhængige indikatorer er vanskelige at spå om og styre, når der er forhold inden for instituttets forskningsområder, der dominerer dagsordenen i medierne. Udsvingene på enkelte resultatindikatorer viser dog, at der stadig kan ske forbedringer af revisionen af måltallene, når halvårsstatussen er opgjort. DIIS forskere har også i 2014 været til rådighed for nationale og internationale medier, og omfanget af interviews og anden mediedeltagelse endte på et rekordniveau med en stigning på 31 % ift og hele 65 % over det gennemsnitlige niveau for perioden Dette skyldes stor efterspørgsel efter DIIS forskere bl.a. ifm. udviklingen i Mellemøsten og i Østeuropa. Samtidig har instituttet opretholdt et højt aktivitetsniveau vedrørende egne offentlige seminarer, der ligger på niveauet for de seneste år. Hertil kommer et rekordhøjt antal briefinger af embedsværket og formidlende foredrag for skoleklasser, foreninger o.l. aktiviteter, der samlet set ligger hele 50 % over gennemsnittet for de fem foregående år. På denne baggrund tyder resultaterne for 2014 på, at DIIS forskning fortsat når særdeles bredt ud til såvel fagfæller som den bredere danske befolkning. 16